HUSSTØVMIDER. ALLERGI er den lidelse, der rammer flest danskere. Omkring ALLERGI AF

Transkript

1 De ottebenede husstøvmider er under én millimeter og findes overalt på kloden, specielt i sengemiljøer, hvor de ernære sig af menneskeskæl, som a r op til ét gram af pr. døgn pr. individ. Miderne, som der er fundet af et et enkelt gram madrasstøv, kan være livsfarlige for allergikere, men de er harmløse for ikke-allergikere og betragtes ikke som skadedyr, men som vores bedste markører til at konstatere fugt. ALLERGI AF HUSSTØVMIDER Den lille mide, vi alle sover sammen med ALLERGI er den lidelse, der rammer flest danskere. Omkring lider af astma eller allergi. Det svarer til, at hver fjerde danske familie er berørt, og det ser ud til, at antallet af sygdomsramte stiger år for år. Samvirke har i tidligere numre indgående behandlet overfølsomhed over for forskellige typer af føde- og drikkevarer, men vi må ikke glemme boligen, idet husstøvmider og dyrehår er skyld i omkring to trediedele af al allergi herhjemme. Det skyldes ifølge nogle eksperter, at moderne boliger ( ) er for dårlige og energivenlige og mere tager hensyn til oliepriser end til den menneskelige trivsel. Disse eksperter fastslår, at den moderne byggeteknologi på en kort årrække har støbt grunden til en ny folkesygdom, som kun er meget ringe videnskabeligt belyst. En internationalt anerkendt forsker, dr. med. Jens Korsgaard, mener at indeklimaet udgør den største trussel mod danskernes sundhed i dag og i de nærmeste år. Korsgaard har i en halv snes år arbejdet med indeklima og allergi og skrev for et par år siden en af verdens første doktorafhandlinger om de mystiske små væsener: husstøvmider. Det er beskæmmende, at der ikke er politisk vilje til at tage konsekvensen af de videnskabelige kendsgernin ger, siger Jens Korsgaard og forudser, at hver 12. dansker vil være syg af boligallergi om en årrække. I dag har boligallergiske sygdomme. Arkitekterne Benedicte og Poul Erik Find skriver i et allergi-fagblad, at den moderne bolig fra efter 1960 i sandhed er et farligt sted at leve, såfremt det ikke gøres med omtanke og åbentstående vinduer. Ja, boligen virker nærmest som en hermetisk tillukket plasticpose, der ophober syntetiske fibre, skimmelsvampe, husstøv m.m. til svær skade for indeklimaet. 6

2 Antallet af moderne boliger og allergikere vokser parallelt, konkluderer arkitekterne ironisk og forslår øget samarbejde mellem læger og arkitekter for at ændre byggelovene, så bl.a. lægerne kan henvise til kommunalt ansatte byggekonsulenter. Lægen Henrik Harving har på tæt hold fulgt verdens første specialbyggeri for allergikere. Lærkebo i Aarhus. Han udtaler til Samvirke, at teknikere bag dagens nye boliger har lavet et produkt, hvor det ikke med sikkerhed kan siges, mennesker trives. Vi gætter på, at meget mere i vores omgivelser, nye og mere eller mindre ukendte stoffer, kan spille ind for trivslen i boligen, også for ikke-allergikere, siger Aarhus-lægen, der i tre år har studeret Lærkebo-projektet. Det lyder fantastisk, men luftforureningen er ofte langt større inden døre end uden for. Det skyldes faktorerne genbrugsluft og en hermetisk tæt bolig. I 80% af vores boliger er luftskiftet under halvdelen af det anbefalede. Det nye Bygningsreglement af 1985 mener, det nok at udskifte halvdelen af luften i vores boliger hver time. Men i moderne boliger skiftes meget mindre. Mere snavset inde end ude Det bygningsreglementet anbefaler er endda allerede en helt forældet opfattelse, kommer eksperterne nu og sider efter bl.a. at have studeret Lærkebo-projektet: En isoleringstæt bolig kræver et luftskifte i opholdsrum en gang i timen hele døgnet rundt! Det skal ses på baggrund af, at et voksent menneske forbruger 15 kubikmeter luft i timen. Såfremt der ryges, skal luftskiftet tredobles. En familie på fire, to voksne og to børn, producerer 12 liter vanddampe i døgnet via sved, madlavning, vask, tøjtørring etc. For at skære det helt ud i pap: Ingen landmand kunne drømme om at bygge en ny svinestald uden ventilation, for så ville grisene blive syge. Også mennesker bliver syge uden frisk luft i boligen. I dag er den mest økonomiske løsning på et indeklimaproblem et mekanisk ventilationsanlæg med filter og varmegenindvinding. Det koster ca kr. til et almindeligt hus og godt det halve, hvis anlægget er med i projekteringen. Samt 10% ekstra til driftsenergi. Det er mulig at låne kapital til en sådan installation i kreditforeningerne. Specialbyggeri helbredte allergi Effektive ventilationsanlæg i boligerne betyder, siger allergi-specialisterne Korsgaard og Harving, at fx. alle med astma og høfeber vil slippe af med deres allergisymptomer, når de er hjemme. Andre allergikere vil få det væsentlig bedre. Det er der ført bevis for med det allergivenlige og almennyttige Lejerbo-byggeri Lærkebo, endnu det eneste af sin art. De fleste husstøv-allergikere i Lærkebo er blevet raske,og alle siger sammenstemmende - uanset om vi kan måle noget eller ej - at den nye bolig har positiv betydning for deres symptomer, oplyser dr. Harving. Der er ikke tidligere udført eksperimenter med specialboliger til allergikere fulgt op ad videnskabelig forskning. Hver tredje af godt 100 allergi-familier blev udvalgt til Lærkebo-projektet efter i årevis af have prøvet alt uden resultat for at få det bedre. Foruden kraftig ventilation med pollen-filter er der i Lærkebo taget allergi-hensyn til byggematerialer, aptering og indretning. 110 boliger samlet i tæt byggeri med små haver, hvor væksterne ikke afgiver kritisk pollen. Alle bolig-rum kan rammes af solstråler, og ekstra tagudhæng sikrer udtørring. Materiale-princippet har været produkter uden afgasning. Men da malerne sagde nej til oliebaseret maling, blev der som et kompromis brugt silikatbaseret maling og plastmaling, selv om sidstnævntes betydning for indeklimaet endnu synes uafklaret. Formaldehyd blev undgået ved at anvende massivt træ i stedet for spånplader. For at holde støv og snavs ude er der faste gulve uden tæpper, ingen gesimser eller støvsamlende kanter og specialradiatorer letter også rengøringen. Alligevel holder Lærkebo stort set samme prisleje som andet almennyttigt boligbyggeri. Rask på tre måneder En tidligere svært handicappet multi-allergiker, den 25-årige John Callisen, afsluttede sine HA-studier i Lærkebo, hvor han for første gang prøvede at leve en normal voksentilværelse. Straks efter indflytningen for tre år siden kunne jeg mærke forandringer i min tilstand til det bedre. Efter kun tre måneder holdt jeg op med at tage medicin for første gang, siden jeg fik astma som 7-årig, fortæller John Callisen til Samvirke. Siden har jeg været medicinfri, og i dag er det faktisk intet tilbage af min astmalidelse. Det startede med nældefeber og høfeber, og gennem årene har John Callisen været hele den medicinske mølle igennem med tabletter, spray og vaccine. Han er også overfølsom over for husdyr, svampesporer, husstøvmider og græs, hø og halm. Lærkebo har løst problemerne i dagligdagen, så John Callisen nu kan leve et normalt liv, men han skal hele tiden tage hensyn til allergifaktorerne i hverdagen. Ubetydeligheder kan fremprovokere et ny udbrud, som da John som barn fik astma af chokket efter en trafikulykke. Den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over, kan være lidt stress, ophidselse, overanstrengelse eller et dyrehår på kraven hos en medpassager i bussen! I gamle gade, da man ikke forstod allergiens indviklede sammenhænge, kunne sådanne sygdomshændelser udlægges som det rene hekseri og troldkarlekunster. 7

3 Modsat kunne usynlige allergier klandres som koleriske og hysteriske. I dag er den videnskabelige baggrund endnu så spinkel, at Astma-Allergiforbundets omfattende brochure om alverdens allergier ofte blot henvises til patient-erfaringer. Simpelthen fordi der ikke findes faglig ekspertise. Mide-afføring dræber tusinder Allerede i 1920 erne fik man øjnene op for sammenhænget mellem husstøv og luftvejslidelser. Men husstøvmiden allergi-fremkaldende virkning blev først konstateret for en snes år siden. Det er æggehvidestoffer i midernes afføring, der gør allergikere så syge, at det fx. resulterede i tusind dødsfald på et år i USA. Husstøvmider findes overalt på kloden, men specielt i sengemiljøer, hvor de ernærer sig af hudskæl fra mennesker. I madrasstøv er der således fundet mider pr. gram mod kun 22 eksemplarer i et gram gulvstøv. Vi afkaster hver dag op til ét gram hudskæl, som udgør halvdelen af støvpartiklerne i madrasstøv. Her kan flere tusinde mider leve i månedsvis på bare 250 milligram hudskæl. Miderne er under én mm, og de otte-benede væsner, uden grænser mellem hoved, for- og bagkrop kan således betragtes gennem et almindelig forstørrelsesglas. Der er påvist omkring 150 arter i husstøv, hvor de lever tre-fem måneder og det meste af det korte liv producerer et par æg om dagen. De er harmløse for ikke-allergikere og betragtes ikke som skadedyr, men som vores bedste markører til at konstatere fugt. Miderne mangler lunger og respirerer derfor via huden, så de dør af udtørring ved lav luftfugtighed. De små sengekammerater kan kun overleve med en luftfugtighed på over 45%. I tørre vinterperioder lever støvmiderne i sengemiljøet på grund af det menneskelige fugttilskud: en tyvendedel liter pr. person pr. time, dertil sveden, kan let hæve luftfugtigheden i soverummet med 10%. Miderne etablerer sig først i nye omgivelser, når de er blevet beboet af mennesker. Men så er de også umulige at komme af med igen uden kraftig ventilation og fugtighedsstyring. Undersøgelse af beklædningen hos personer afslørede mider hos 16% - også hospitalspersonaletøj er der fundet husstøvmider. De trives bedst ved en luftfugtighed på 75%. Herhjemme ligger luftfugtigheden i de fleste boliger på ca. 60 om sommeren. Sengetøjet skal i dybfryseren Lige her og nu kan støvmiderne udryddes ved ekstrem varme eller kulde. I Norge er der tradition for at lægge sengetøjet ud i frostvejr nogle timer, mens allergikere herhjemme kan ty til dybfryseren. Der kræves minus 18 grader i 48 timer for fuldstændig udryddelse eller minus 45 i et døgn. Det hjælper ikke noget med at gå amok med støvsugeren over for de, for ikke-allergikere, harmløse småkræ. Forsøg har vist, at rengøringshyppigheden ikke spiller nogen rolle. En enkelt støvsugning fjerner kun 12% af støvmiderne. Men et godt råd: Husstøvmidernes antal i soveværelset kan halveres ved at skifte gulvtæppet ud med en glat letafvaskelig gulvtype. Allergi-eksperten Jens Korsgaard konkluderer i sin doktorafhandling om husstøvmider i boliger, at der er tale om et vigtigt sundhedsproblem. Det er nødvendigt med flere undersøgelser af luftfugtigheden i indeklimaet, og der bør indføres bolighygiejniske grænseværdier for koncentrationen af husstøvmider. 8

4 Snit det, stuv det, drys det på pizzaen og i salaten, altså ukrudtet. For selv om det indtil videre ikke er lykkedes den danske regering at få EU s tilladelse til et dansk forbud mod sprøjtegifte i private haver, så lad alligevel være med at sprøjte. Og hvorfor hakke tiden i stykker med lugejern og bøjet ryg? Spis af de gamle vilde danske planter og det ukrudt, der finder ind i mere naturlige haver,og som pibler frem nu i det tidlige forår. SPIS DIN FORÅRSHØST AF UKRUDT Tekst og foto: Anemette Olesen, museumgartner og forfatter til flere bøger om gamle nytteplanter. Hvad er ukrudt egentlig? Bare planter, der ikke står lige, hvor vi ønsker dem. I min have får tusindfryd lov at være i græsplænen, brændenælden dækker bakkeskråningen og skvalderkålen holder til under frugttræerne. Noget af min græsplæne får lov at stå som en lille blomstereng, hvor ukrudtsplanter er en del af bunddækket sammen med vilde planter. I dårlige år med for få vilde planter sår jeg dem selv ud for at få nok af det sunde grønne drys - enten rundt om i haven eller i krukker, hvor jeg har styr på, hvor meget de breder sig. Flere af naturens mest kendte vilde planter blev tidligere dyrket i klosterhaverne og anvendt til både medicin og mad. Nogle har beholdt deres ry som nytteplanter og anbefales den dag i dag i simple husråd for eksempel som urteteer til at lindre, forebygge og helbrede skavanker. Planter som f.eks. røllike, brændenælde, padderokke, kløver, gyldenris kan stadig købes i handelen. Skulle der være mangel på brændenælde og skvalderkål, er jeg sikker på, at naboen in derligt gerne giver et par stiklinger fra sig. Her i slutningen af marts begynder forårssolen at titte frem, og på lune steder i haven dukker ukrudtet op som det første. Det passer fint, for det er på dette tidspunkt af året, vi har mest brug for det grønne drys - smækfyldt med vitaminer og mineraler. Så brug løs af havens vilde spisekammer. 10

5 BRÆNDENÆLDE Urtica dioeica Den store nældes blade høstes med de bare næver, når de ikke er fuldt udfoldede. Nulr dem mellem fingrene og prøv at smage på et blad med det samme, det er naturens egne vitaminer. Brændenælden regnes for den mest næringsrige urt med så flot et mineralindhold, at den burde indgå i et hvert køkken. Hak de friske blade og server den f.eks. på ristet brød med rå æggeblomme. Kog friske buketter og findel dem i en suppe. Hak blade fint og bag med i dagens brød osv. Når planter spurter i vejret, fra maj til oktober, høste de lange buketter og tørres til te. Brændenælden er især rig på mineralet jern, som hver tredje kvinde i Danmark er i underskud med. SKALVDERKÅL Aegopodium podagraria Normalt er det nødvendigt at begrænse skalvderkålen til et område i haven, ellers risikerer man, at den indvaderer alt. Er men interesseret i den som teplante og salaturt, kan den plantes ud i en potte, eller man kan købe den brogetbladede skalvderkål, der er køn som bunddække i haven. Havens mest forhadte ukrudt er godt i madlavning,prøv et par af de spæde blade som grønt drys over næsten hvad som helst. På Mallorca har jeg lært at værdsætte den som grønt fyld på pizzaer, det bedste er at koge den med i tomatsovsen. Modsat spinat indeholder den ikke oxalsyre, så den kan også uden videre stuves bare smagt til med reven muskat. Af det botaniske navn podagraria kan vi læse, at den har været anvendt til at behandle podagra (urinsur gigt). kendt og efterspurgt, var det den vilde syre, der peppede kedelig mad op. Også grønkål kunne drøjes med syre blade, når kålen var ved at slippe op. Brug havesyrens friske blade i salater og supper. Høst, inden den blomstrer i maj, for ellers bliver bladene for sure og træagtige. VEJBRED Plantago major Friske nye vejbredblade - i små portioner, ellers bliver det for bittert på grund af garvesyren er fine i supper, salater og sovse, Større og ældre blade kan bruges i stedet for kålblade til dolmere. Et frisk og knust blad (knus cellerne ved at stryge med et varmt strygejern ovenpå) lindrer på et lille barns gummer, når tænderne er på vej. Frø af vejbred kan koges med i morgengrøden og forebygge forstoppelse. Den rødbladede vejbred er specielt køn og vokser meget villigt. STRANDMALURT Artemisia absinthium Er du interesser i at lave din egen krydderdram, så stik en stilk af strandmalurt ned i en halv flaske snaps: Så får man en god bjesk - der også anbefales ved fordøjelsesbesvær. Malurt er god til at sikre en bedre fordøjelse af fed mad. Tidligere lagde man et blad af strandmalurten i bugen på den fede sild eller makrel før stegning. Andre urter, der kan høstes til mad i det tidlige forår er bl.a. gederams, fuglegræs, vild nælde, kokleare. kvan, skovsyre og mælkebøtte. DØVNÆLDE Laminum album En af forårets længereblomstrende og meget kønne planter er døvnælden. Børnene elsker at hive de hvide læbeblomster af og sutte den søde nektar i sig. Netop på grund af blomsternes høje sukkerindhold er blomsten stadig brugt i hosteteer. Et stykke døvnælde, der plantes i urtepotte kan være en smuk borddekoration, og så kan bladene også spises. Prøv at lade de hakkede blade indgå i forskellige dressinger med olie og eddike f.eks. til at vende kogte grøntsager i. MARTSVIOL Viola odorata Den duftende og yndige lille martsviol fra haverne findes også i forvildet udgave ved gærder og skovkanter. Blomsterne dufter godt og kan spises. Vi kan drysse friske blomster i salaten eller over en dessert, eller vi kan gemme dem og kandisere dem til pynt. Det er sjovt at kandisere. Friske blomster dyppes varsomt i en letpisket æggehvide og dernæst i sukker, og så får de lov at tørre, inden de gemmes i lag i kagedåser. Den kandiserede viol, man kan købe, har intet med den ægte vare at gøre. SYRE Rumex acotosa Den vilde syre smager surt og indeholder ligesom rabarber oxalsyre. Den sure smag stimulerer vore smagsløg og giver også en bedre fordøjelse af maden. Før citronen blev 11