Bilag 2.4 Indkomne høringssvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2.4 Indkomne høringssvar"

Transkript

1 Bilag 2.4 Indkomne høringssvar Uddannelsesinstitutioner Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet - Elektro...5 Uddybende initiativbeskrivelse Høringssvar Copenhagen Business School Høringssvar - København Universitet Høringssvar - Universitetscampus Ballerup og Ballerup Kommune Høringssvar CPH WEST Høringssvar - Metropol...14 Uddybende initiativbeskrivelse Høringssvar KEA Københavns Erhvervs Akademi Høringssvar VUC Vestegnen Høringssvar Teknisk Erhvervsskole Center København...22 Organisationer (Erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer) Høringssvar LO Høringssvar LO Storkøbenhavn Høringssvar Håndværksrådet...27 Nyt initiativforslag Højtuddannede og SMV ere i samarbejde Høringssvar Håndværksrådet...29 Uddybende initiativbeskrivelse energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse Høringssvar Landbrug og Fødevarer...32 Nyt initiativforslag Copenhagen Design Hub Høringssvar Finansrådet Høringssvar Medicoindustrien Høringssvar DI Organisation for Erhvervslivet Høringssvar DI Organisation for Erhvervslivet - ITEK Høringssvar FTF Høringssvar Dansk Biotek Høringssvar IT-branchen...51 Nyt initiativforslag - Grøn IT-Klyngeorganisation Høringssvar Dansk Byggeri Høringssvar LIF...54 Kommuner, Regioner, Ministerier, m.m Høringssvar Københavns Kommune Høringssvar Helsingør Kommune Høringssvar Hillerød Kommune Høringssvar Frederikssund Kommune Høringssvar Allerød Kommune Høringssvar Furesø Kommune Høringssvar Gladsaxe Kommune Høringssvar Herlev Kommune Høringssvar Halsnæs Kommune af 135 1

2 34. Høringssvar Hvidovre Kommune Høringssvar Ishøj Kommune Høringssvar Vestegnssamarbejdet Høringssvar KKR Hovedstaden Høringssvar Region Hovedstaden Høringssvar Vækstforum Sjælland Høringssvar Vækstforum Midtjylland Høringssvar Vækstforum Syddanmark Høringssvar Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Høringssvar Erhvervs- og Byggestyrelsen Høringssvar Fonden for Entreprenørskab Høringssvar Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høringssvar Miljøministeriet...99 Andre aktører Høringssvar COBIS Høringssvar ØSR Øresund Science Region Høringssvar Wonderful Copenhagen Høringssvar Medicon Valley Alliance Høringssvar CFIR Copenhagen Finance IT Region Høringssvar INDEX: Design to Improve Life Nyt initiativforslag Design to improve Life Høringssvar Femern Belt Development Høringssvar Connect Denmark Høringssvar Boligselskabernes Landsforening Høringssvar Hyldespjældet Nyt initiativforslag Renovering for fremtiden renovering til CO2-neutral standard Med almene boliger som kickstarter Høringssvar - Bæredygtighedshuset af 135 2

3 Uddannelsesinstitutioner 1. Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet 3 af 135 3

4 4 af 135 4

5 2. Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet - Elektro Uddybende initiativbeskrivelse 5 af 135 5

6 6 af 135 6

7 7 af 135 7

8 3. Høringssvar Copenhagen Business School 8 af 135 8

9 4. Høringssvar - København Universitet 9 af 135 9

10 10 af

11 5. Høringssvar - Universitetscampus Ballerup og Ballerup Kommune 11 af

12 12 af

13 6. Høringssvar CPH WEST Vækstforumsekretariatet Region Hovedstaden Koncern Region Udvikling Kongens Vænge Hillerød Champaign d. 20. november 2010 Høringssvar til Erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden fra CPH WEST, Uddannelsescenter København Vest På CPH WEST har vi med tilfredshed noteret os, at uddannelsessystemet har en solid plads i Region Hovedstadens forslag til ny erhvervsstrategi. Vi skal bemærke, at der just er kommet nye tal fra Undervisningsministeriet, som lykkeligvis godtgør, at det er gået lidt frem i forhold til antallet, der formodes at gennemføre en ungdomsuddannelse, nemlig fra ca. 81 % til 84 %. Det gør dog ikke arbejdet med at fastholde unge i uddannelse mindre nødvendigt, og det er fortsat afgørende, at der støttes op om dette vigtige arbejde. I strategiplanen fokuseres der meget på innovation og iværksætteri også i uddannelsessystemet, hvilket er meget positivt. Her skal det bemærkes, at der skal arbejdes meget med kulturen i uddannelsessystemet for at få tænkningen omkring innovation og iværksætteri til at slå helt igennem. Som eksempel på dette skal nævnes det store innovationsprojekt på gymnasierne i regionen, INNOGYM, som Region Hovedstaden har bakket flot op om. Projektet har krævet megen nytænkning på gymnasierne, og det er kommet godt i gang. Men vi noterer os, at evalueringen, som Syddansk Universitet er valgt til at udføre, i høj grad problematiserer det merkantile aspekt, som er lagt ind i projektet fra begyndelsen. Folkene fra Syddansk Universitet synes at mene, at det nærmest er i strid med gymnasielovens krav om almen dannelse, at skolerne arbejder for at lære de unge at skabe innovation med henblik på at øge landets konkurrenceevne. For evaluatorerne er innovation forstået som det at skabe etisk værdi for andre i orden, men åbenbart ikke at skabe økonomisk værdi. Skolerne arbejder nu videre ad den i projektet afstukne vej, og vi nævner kun eksemplet for at understrege vigtigheden af, at innovation og entreprenørskab bliver understøttet både på strategisk niveau og i praksis i uddannelsessystemet. Det er fremmed for mange kredse i uddannelsessystemet at tænke i de baner. Derfor er indsatsen vigtig. Med venlig hilsen Eva Hofman-Bang CPH WEST 13 af

14 7. Høringssvar - Metropol 14 af

15 15 af

16 Uddybende initiativbeskrivelse 16 af

17 17 af

18 18 af

19 19 af

20 8. Høringssvar KEA Københavns Erhvervs Akademi 20 af

21 9. Høringssvar VUC Vestegnen Udtalelse til Vækstforum Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi Vi hilser med tilfredshed Regionens udspil med en Erhvervsudviklingsstrategi og specielt at uddannelsesindsatsen er medtænkt med fokus på at sikre regionen en kompetent og veluddannet arbejdsstyrke. VUC kommer i spil både i forbindelse med løftet fra ufaglært til faglært, sikring af at flere får en ungdomsuddannelse og endelig at flere får en videregående uddannelse. Fra ufaglært til faglært I forbindelse med indsatsen for opkvalificering af ufaglærte har VUC en bred vifte af tilbud; FVU, AVU, hf og ordblindeundervisning. Med udgangspunkt i en realkompe-tencevurdering kan VUC sammensætte en individuel tilrettelagt fagpakke, der sup-plerer den enkelte ufaglærtes kompetencer, så det bliver muligt at gennemføre en faglig uddannelse. 95 % skal have en ungdomsuddannelse Idékatalogets fokus på bedre boglige forudsætninger og styrkelse af hovedstadsregi-onens kompetencer er vigtig. I flere dele af Regionen er andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse foruroligende lav. I den forbindelse har VUC nogle succesfulde værktøjer; 2-årigt hf i et ungt voksenmiljø samt FVU og AVU, hvor den unge enten kan få en egentlig ungdomsuddannelse på VUC eller supplere de almene kompeten-cer og derved få mulighed for efterfølgende at få en ungdomsuddannelse på eksem-pelvis en erhvervsskole. VUC kan også medvirke i brobygningsforløb eksempelvis på produktionsskolerne. 50 % skal have en videregående uddannelse VUC er den største leverandør af studerende til velfærdsuddannelæserne, men også mange VUCkursister får en længere videregående uddannelse. VUC kursisterne udmærker sig ved at nå hurtigt gennem de videregående uddannelser, da der er tale om modne borgere. I det hele taget, er det vigtigt at medtænke det parallelle kompetencesystem, som VUC repræsenterer. VUC giver de borgere, der ikke går den lige vej eller fejler i før-ste eller andet forsøg, en mulighed for revanche med uddannelsessystemet mulig-heden for alligevel at få en ungdomsuddannelse. På den måde er VUC en af de ud-dannelsesformer, der med succes kan øge andelen af borgere, der får kompetencer, så de bliver en ressource for hovedstadens erhvervsliv. Jette Kammer Jensen Bestyrelsesformand VUC Vestegnen 21 af

22 10. Høringssvar Teknisk Erhvervsskole Center København Høringssvar Initiativforslag 4.1: Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) og professionshøjskolen Metropol har holdt møde om de to bidrag til vækstforum. Eksperimentariet - erhvervsskolernes kraftcenter og konsortium omkring flexication. Nye fleksible modeller for uddannelse og opkvalificering. Der er behov for en sammentænkning af de to initiativer under 4.1, eksempler på initiativer under indsatsområdet talent og kompetencer i verdensklasse. Der vil kunne formuleres to spor: Et spor hvor fokus er eksperimentariet på erhvervsskolerne og andre erhvervsrettede uddannelsesområder, hvor der arbejdes med et fagligt, organisatorisk og et erhvervspædagogisk sigte. Baggrunden for initiativet er, at de erhvervsrettede uddannelsessystemer skal blive regionale kraftcentre. Et innovativt kraftcenter, et eksperimentarium, hvor nye initiativer i form af udvikling i kerneydelsen skal gøres nyttigt i sammenhæng til skolernes daglige drift og dermed nyttiggøres i form af forandring i praksis. Herudover formuleres et spor, hvor der opbygges et fælles konsortium, hvor man styrker indsatsen for et såkaldt flexication-uddannelsessystem med nye fleksible modeller for uddannelse og opkvalificering. Der er et stort behov for at tænke i fleksible løsninger både i uddannelsessystemet og inden for en række branche- og erhvervsområder. Man skal med flexication kunne opfange kompetencebehovene hurtigere og omsætte dem til uddannelsestilbud. Det vil her være relevant at styrke uddannelsesområdet bredt - både erhvervsuddannelserne, akademiuddannelserne og professionshøjskolerne. Eksperimentariet på de erhvervsrettede uddannelser. Vi har inden for erhvervsskolesystemet og i andre skolesystemer et behov for at udvikle et eksperimentarium, hvor en række erhvervsskoler samarbejder med virksomheder og faglige organisationer om at kunne udvikle tidssvarende undervisningsmiljøer. I den nyeste analyse fra Reg/lab Erhvervsskolerne som partner for innovation og erhvervsudvikling, fremhæves det, at erhvervsuddannelserne ses som en central vækstfremmer eller erhvervsfremmeaktør. Regionen har brug for et stærkt erhvervsskolesystem, der kan blive en central partner i den regionale vækst. For at erhvervsuddannelserne kan leve op til forventningerne om at være erhvervsfremmeaktør og blive en vigtig brik i at realisere samfundsmæssige mål om større innovation, øget iværksætteri og stærkere produktivitetsudvikling, skal erhvervsuddannelserne turde bryde med de traditionelle måder at tænke på og tænke nyt. Erhvervsskolerne skal kunne rumme mange krav både fra arbejdsmarkedet, virksomhederne, og de faglige organisationer samt kunne imødekomme de politiske målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Disse mange forskellige krav betyder, at skolen skal være omstillingsparat og kunne organisere og tilbyde en undervisning, som forbereder de unge til at kunne bruge deres jobfunktioner på forskellige typer af virksomheder. Mange håndværksmæssige virksomheder er i en rivende udvikling, hvor både det nationale og internationale marked stiller krav om innovation, kreativitet og udvikling på et højt teknologisk og organisatorisk niveau. I forbindelse med erhvervsudviklingsstrategien for hovedstadsregionen , står erhvervsuddannelserne med en særlig udfordring. Det er en særlig udfordring at gøre erhvervsuddannelserne attraktive i hovedstadsregionen, hvor flere unge shopper rundt, og tilmed hurtigere end i mindre byområder. Formålet med erhvervsskolens eksperimentarium er derfor at forankre viden i organisationen på en ny og anderledes måde. At tænke kompetenceudvikling på en ny og innovativ måde, der sikrer, at 22 af

23 viden og erfaringer skal forankres i praksis gennem eksperimenter, hvor ny viden og nye erfaringer prøves og danner grobund for fornyelse. Eksperimentariet skal være med til at sikre transfer af viden og handlinger mellem læringsrum (f.eks. pædagogisk efteruddannelse, PD (pædagogisk Diplom), kompetencedage i afdelingerne og arbejdsrum. Eksperimentariet vil gennem eksperimenter, træning, afprøvninger, søgeprocesser og analyser opstille autentiske scenerier og finde løsninger og nye handleveje. Eksperimentariet bliver en vækstform, der kan levere modeller til bæredygtig kompetenceudvikling af såvel uddannelsernes personale og brugere samt levere nye forslag til netværk, partnerskaber med virksomhederne og faglige udvalg i bestræbelserne på at etablere nye læringsformer som vekslen mellem skole og virksomhed. Med de to spor i dette udviklingsarbejde, vil tankerne bag eksperimentariet og modeller for flexication være med til at udfordre det danske uddannelsessystem. Der vil i forbindelse med eksperimentariet og flexication projekterne, blive tilknyttet en række forskellige forskere, på erhvervsskoleområdet vil NCE være en vigtig partner i dokumentation og evidens arbejdet. NCE er det center i Danmark, der har den største erhvervspædagogiske erfaring og viden om det erhvervsrettede skolesystem. 22.november 2010 Jesper Clausen Vicedirektør, TEC 23 af

24 Organisationer (Erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer) 11. Høringssvar LO Vi har modtaget Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor til høring. Vi synes generelt, at det er en god strategi, der er grundlagt på en vision om hovedstadsregionen, som vi kan bakke op om. Vi hilser velkomment, at der er fokus på ufaglærte, opkvalificering, efter- og videreuddannelse samt ungdomsuddannelserne, men mener også at man med fordel kunne have nævnt disse flere steder og mere centralt i strategien. Der er i strategien meget lidt fokus på produktion. Vi er helt enige i, at der skal være særlig fokus på vidensarbejderne i hovedstadsregionen, men kunne ønske os en større opmærksomhed på, at flytter produktionen ud af landet, så gør vidensarbejdernes arbejdspladser det også. For en god ordens skyld vil vi nævne, at Femern Bælt-forbindelsen er udskudt til 2020 (s. 7). Vigtigst er dog at vi i flere omgange har bedt om, at det ikke er iværksætterens uddannelse, der er det primære. Det primære er, at det er vækstiværksættere. Derfor undrer det os, at der på s. 27, punkt 3 øverst på siden fortsat står flere innovative og højtuddannede vækstiværksættere, da vi var af den klare opfattelse, at sekretariatet ville rette det til Flere innovative vækstiværksættere. FACIT Med venlig hilsen Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab., LO 24 af

25 12. Høringssvar LO Storkøbenhavn 25 af

26 26 af

27 13. Høringssvar Håndværksrådet Nyt initiativforslag Højtuddannede og SMV ere i samarbejde Produktivitet og innovation via praksisorienterede højtuddannede i Region H s små og mellemstore virksomheder Baggrund Det er i høj grad de små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser til faglærte i Danmark, hvor større virksomheders dagsorden i øjeblikket er at forlægge produktionen til udlandet. Alle danske virksomheder herunder også de små og mellemstore har dog en udfordring i forhold til produktiviteten, der i danske virksomheder over en bred kam er faldende. Samtidig udfordres små og mellemstore virksomheder på innovationssiden, der ofte foregår i et samspil mellem højtuddannede videnarbejdere og højtkvalificerede faglærte. Små og mellemstore virksomheder er i høj grad karakteriseret ved at være praksisorienterede, og der er meget stor fokus på bundlinje og målbare effekter. Derudover er det ofte afgørende for smv ers incitament til at ansætte højtuddannede, at den nye kollega er i stand til at samarbejde med faglærte, har stor forståelse for konkrete produktionsprocesser og evner at formidle og kapitalisere på sammenhængen mellem teori og praksis. Formål Samspillet mellem de tre problemstillinger skabelsen af arbejdspladser, forbedring af produktiviteten og øget innovation kalder på ansættelsen af flere praksisorienterede, højtuddannede i regionens små og mellemstore virksomheder. Formålet med projekidéen er således at skabe bedre samarbejdsrelationer mellem praksisorienterede højtuddannede og regionens små og mellemstore virksomheder. Der har i mange år været en tendens til, at eksempelvis ingeniører primært fokuserer deres jobsøgning på større virksomheder, der er kendte og meget synlige i pressen, mens potentialet for jobsøgning i virkeligheden i meget høj grad ligger i de små og mellemstore, mindre synlige virksomheder. Der er blandt højtuddannede en relativt ringe viden om de faglige udviklingsmuligheder, som små og mellemstore virksomheder kan tilbyde højtuddannede, ligesom de små og mellemstore virksomheder ofte ikke har fokus på, hvad én enkelt højtuddannet kan tilføre virksomheden i form af ny viden, fokus på organisation og udvikling frem for drift. Det er vigtigt for udviklingen i regionens smv er, at virksomhederne i højere grad bliver opmærksomme på, hvad højtuddannede kan tilføre virksomhederne, ligesom det er vigtigt, at de højtuddannede får et mere dækkende billede af, hvad de små og mellemstore virksomheder kan tilbyde, fx kort afstand til topledelsen, hurtige beslutningsprocesser og stor selvstændighed i jobbet. Relevante indsatsområder Projektidéen falder inden for mindst to af Region Hovedstadens seks strategiske indsatsområder, nemlig Innovation og forskning samt Talent og kompetencer i verdensklasse. 27 af

28 Samspillet mellem smv er og højtuddannede er i høj grad en forudsætning for, at smv erne kan skabe vækst og arbejdspladser i regionen. Den viden, som højtuddannede kan tilføre smv erne på innovationssiden, er helt nødvendig for at skabe væksten, skabe arbejdspladserne og give plads til nye talenter og kompetencer. Aktiviteter I forhold til Vækstforums strategiske mål foreslås det således, at der igangsættes en række aktiviteter, der gør smv erne og de praksisorienterede højtuddannede mere attraktive eller blot mere kendte for hinanden. Konkrete aktiviteter kan være: At små og mellemstore virksomheder deltager på uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med aktiviteter for kommende dimittender/kandidater. At smv erne i højere grad tænkes ind i studerendes projektopgaver under studiet. At der indgås samarbejdsaftaler mellem smv ernes brancheorganisationer, relevante uddannelsesinstitutioner, højtuddannedes A-kasser og faglige organisationer. At uddannelsesinstitutionerne dyrker smv erne som et marked med stort job-potentiale. Projektorganisering Et sådant projekt kan organiseres i et samarbejde mellem erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, brancheorganisationer for smv er samt højtuddannedes A-kasser og faglige organisationer. Målgruppen er både smv erne, som får adgang til højt kvalificeret viden via samarbejdet med højtuddannede, samt de højtuddannede selv og deres uddannelsesinstitutioner, som får viden om et marked for arbejdskraft, som ofte overses. Projektet er tænkt som et længerevarende forløb over minimum to år, således at flest muligt dimittendårgange fra uddannelsesinstitutioner involveres. Herved sikres også forankring på de enkelte institutioner. Projektet bør således forløbe over både 2011 og af

29 14. Høringssvar Håndværksrådet Uddybende initiativbeskrivelse energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse Håndværksrådets forslag til tema omkring energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Forslag til indsatsområde: Håndværksrådet har med interesse læst høringsmaterialet knyttet til Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen, og ser med tilfredshed, at et af Håndværksrådets tidligere fremsendte forslag er medtaget, for så vidt angår energibesparelser, hvis realisering inddrager div. håndværksvirksomheder. Således omtales i Idékatalogets punkt 3.4: Bæredygtige teknologier, grøn vækst og energiforbedringer, at en række organisationer - herunder Håndværksrådet - tilhører en naturlig deltagerkreds. Imidlertid fremgår det af det formulerede formål til samme tema, at der er fokus på energibesparelser i offentlige bygninger og på udvikling, implementering og eksport af bæredygtige teknologier. Videre hedder det, at der allerede er igangsat en række initiativer. Konkret henvises til Copenhagen Clean Tech Cluster, Energirigtig renovering, Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet. Håndværksrådet udleder heraf, at der i idekataloget ikke omtales et tema, hvor organiseringen og implementeringen af energibesparelser i den eksisterende private boligmasse er i fokus, hvorfor Håndværksrådet hermed opfordrer til, at formålet udvides til også at omfatte et fokus på nævnte del af bygningsmassen. Håndværksrådet er selvsagt enig i, at det giver god mening at fokusere på energibesparelser i offentlige bygninger og udlejningsejendomme/den almene boligmasse, som er i fokus i mindst et af de nævnte igangsatte projekter i regionen, bl.a. fordi de omfattede bygninger optræder så talstærkt i regionen og rummer meget store energisparepotentialer. Men det fjerner efter Håndværksrådets opfattelse ikke et samtidigt behov for at fokusere på netop parcelhusmassen, som også er en udbredt boligform i regionen, og hvor energiforbruget erfaringsmæssigt kan reduceres med ca. 1/3.. Her kan tilføjes, at den højtuddannede arbejdskraft, 29 af

30 som ønskes fastholdt i og tiltrukket til Hovedstadsregionen, bør have adgang til boliger af høj kvalitet, hvilket i stigende udstrækning omfatter et lavt energiforbrug. Hvilket igen fordrer, at de udførende håndværksvirksomheder og øvrige relevante aktører er i stand til at levere varen. Her tænkes først og fremmest på organiseringen og salget af energirenoveringer frem for de konkret gennemførte energirenoveringer fraværet af energirenoveringer knytter sig typisk ikke til den tekniske side eller deres udførelse, men først og fremmest til manglende kompetencer til at forklare boligejerne om de økonomiske fordele og muligheder omkring energirenoveringer. Derfor henledes opmærksomheden på de forskelle, der knytter sig til realisering af energibesparelser i offentligt ejede bygninger og udlejningsejendomme kontra i privat ejede boliger - her primært tænkt som parcelhuse. Og på, at disse forskelle fordrer forskellige organisatoriske tilgangsvinkler. Omkring offentligt ejede bygninger og udlejningsejendomme - som er i fokus for aktørerne i de nævnte, igangsatte projekter - vil der generelt være tale om professionelle beslutningstagere og aktører fra idéfase til realisering - med afsæt i en indledende politisk beslutning om givne investeringers gennemførelse. Anderledes i den privatejede bygningsmasse, hvor privatpersoner herunder ofte parcelhusejere med afsæt i egne overvejelser rådfører sig med en håndværker, som i mange tilfælde - efter egne udsagn i flere uafhængige interviews - ikke har de nødvendige kompetencer. (3/4 af boligejerne henvender sig til en håndværker, når de søger råd og vejledning). Således mangler en stor andel af de udførende håndværksvirksomheder kompetencer vedr. salg og markedsføring herunder evnen/viljen til at beregne energibesparelsen ved et givent tiltag og værdien heraf, samt i forlængelse heraf evnen til at anskueliggøre overfor kunden, hvor stor en investering pågældende besparelse kan finansiere. Det bliver ikke bedre af, at fortsat alt for få pengeinstitutter rådgiver deres kunder omkring energibesparelser uagtet, at sådanne kan være blandt de mere lukrative investeringer. Således mangler også her kompetencer, ligesom det er tilfældet blandt ejendomsmæglere, når disse skal dels værdisætte og dels sælge en bolig. Det tema, som Håndværksrådet således foreslår, tager afsæt i et 360 graders eftersyn af organiseringen af de aktører, der er i spil omkring den private boligejers beslutningsproces vedr. realisering af energibesparelser og af de samme aktørers respektive kompetencer. 30 af

31 Hensigten hermed er dels at pege på andre måder at gennemføre organiseringen på - herunder i højere grad at få egentlige energirådgivere i spil for i samarbejde med de udførende håndværksvirksomheder at kunne levere de helhedsløsninger, som de private boligejere efterspørger - uden nødvendigvis at være i stand til at artikulere dette behov præcist, idet langt den overvejende del af boligejerne mangler den indsigt og det overblik, der skal til for at kunne formulere præcise behov. Samme efterspørgsel fordrer desuden, at de forskellige faggrupper i langt højere grad end aktuelt samarbejder på tværs af fag i nye netværk/virksomhedskonstellationer- /samarbejdsgrupper/egentlige virksomhedssammenlægninger, således at kunden bliver tilbudt en optimal løsning, frem for den løsning, som den enkelte tømrer- eller vvs-virksomhed inden for sit afgrænsede fagområde er i stand til at levere. Generelt vil løsningen på disse problemstillinger og dermed også indholdet i de projekter, som Håndværksrådet forestiller sig gennemført, omfatte innovative løsninger, for så vidt angår udvikling af de enkelte udførende håndværksvirksomheder organisering internt samt udvikling af deres samarbejdsevner med øvrige relevante aktører vedr. energirenoveringer. Med inddragelse af energirådgivere knyttes i øvrigt an til et andet tema i Idekataloget, punkt 4.4 Flere højtuddannede i Virksomhederne, hvor der efterlyses flere højtuddannede og ph.d ere i små og mellemstore virksomheder for at kunne øge produktivitet og konkurrenceevne. Inden for rammerne af de netværk eller virksomhedssamarbejder, aktørerne måtte vælge at etablere, er der basis for at ansætte højtuddannede - ingeniører e.l. (næppe ph.d`er) - som kan bistå de udførende med udregning af energirenoveringstilbud, hvor de her efterlyste beregninger indgår - dvs. indgå i virksomhedernes salgsarbejde i bred forstand for at give dette arbejde et nødvendigt kvalitativt løft. Desuden knytter temaet an til Idekatalogets punkt 4.2, idet det vil være nødvendigt at sikre, at elever og lærlinge på erhvervsskolerne tilegner sig de relevante kompetencer for at kunne indgå i et optimalt energirenoveringsarbejde. Her vil i øvrigt en ekstra vinkel være muligheden for at inddrage klima- og/eller miljøaspektet som et salgsargument i forbindelse med rekrutteringen til erhvervsuddannelserne og til højnelse af disses omdømme. 31 af

32 15. Høringssvar Landbrug og Fødevarer Kommentarer til strategien Strategiudkastet indeholder mange gode takter og overordnet set er de 6 indsatsområder et fornuftigt valg. Hvis vi skal nå målsætningerne i strategien, er der brug for alle tilgængelige ressourcer i regionen, og strategien bør derfor i højere grad inddrage hele regionen også den del, der ligger uden for byen. Det åbne land uden for byerne spiller en central rolle i at nå flere af de målsætninger, der er sat op i strategien og for hele den grundlæggende tanke om bæredygtighed. Inden for cleantech er f. eks. bioenergiområdet. Her er interessen for at skabe innovative bæredygtige løsninger større end nogensinde. Der er et stort potentiale i at kombinere ønsket om grøn energi, rekreative områder, produktion og oprettelse af arbejdspladser. Landbruget er derfor en vigtig medspiller, når regionens mål om bæredygtig energiforsyning skal nås. Landbruget og fødevaresektoren er også en oplagt medspiller i andre projekter, som understøtter udviklingsstrategien. Inden for turisme og oplevelsesøkonomi rummer erhvervet potentiale for udvikling af nye spændende oplevelser i forbindelse med fødevarer, overnatningsmuligheder og forskellige events. Inden for velfærdsteknologi er der store muligheder i at kombinere en satsning på udvikling af nye produkter med bygning af nye supersygehuse. Helt central for velfærden er sundhed gennem kost ikke mindst på sygehusene, hvor den rigtige kost kan nedbringe antallet af indlæggelsesdage. OPImodellen er oplagt til at udvikle nye produkter af såvel fødevarer som udstyr og teknologi i relation til bespisning. Strategiudkastet beskriver de trædesten regionen har at bygge videre på. Her mangler en omtale af Copenhagen Plant Science Center, der skal samle forskning og uddannelse i verdensklasse inden for planter og plantegenererende fødevarer. Forskningen samles om planter, der er i centrum i forbindelse med klimaforandringerne, fødevaremangel, den fossile energikrise samt truende reduktion af biodiversitet. Centret er helt central i at møde de udfordringer, vi står med både nationalt og internationalt og vil virke som et trækplaster for førende udenlandske forskere og ph.d.- studerende. Kommentarer til idékataloget Hvis velfærdsteknologi skal udvikles til et forretningsområde, skal der fokus på kommercialisering af de udviklede produkter. Bygning og etablering af de nye sygehuse er helt centrale i at udvikle og implementere ny velfærdsteknologi. Her er det nødvendigt at se på opgaven i et helhedsperspektiv. Eksempelvis er bespisning et vigtigt område, idet kosten har afgørende betydning for patienternes sundhed. En ny kost med nye produkter kræver samtidig udvikling og implementering af ny bespisningsteknologi, og det skal derfor tænkes ind tidligt i projekteringen af de nye sygehuse. Regional destinationsudvikling Kongernes Nordsjælland. Initiativet er vigtigt, men det bør gøres langt mere ambitiøst ved at koble det til udvikling af ny grøn teknologi herunder særligt udvikling af bioenergiområdet. Landbruget og fødevareerhvervet rummer potentiale inden for udvikling af nye spændende turismeprodukter og naturoplevelser, ligesom erhvervet er central som leverandør af biomasse til energi og materialer. Her er mulighed for udvikling af erhvervsturisme, hvor der i tæt nærhed til metropolen er mulighed for at besøge demonstrationsprojekter. Dette skal ses i 32 af

33 kombination med den nationale satsning GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram). Sammenholdt med bygningen af Copenhagen Plant Science Center har hovedstadsregionen her et stort potentiale for udvikling af en stærk vidensklynge og derigennem for erhvervsturisme. Forslag til andre initiativer og spørgsmål vedr. processen Landbrug & Fødevarer har indsendt initiativforslaget Metropol med madoplevelser. Initiativet har som hovedformål at styrke erhvervsklyngen Oplevelser mad fødevarer landbrug/gartneri/fiskeri natur. Initiativet skal gøre hovedstadsregionen til et kraftcenter for madoplevelser. Hovedaktiviteter i projektet vil være: Øget samarbejde og innovation i erhvervsklyngen Styrket talent og kompetence i tilberedning af mad og madoplevelser Styrket Mad-turisme i København og Nordsjælland Styrket iværksætteri Der er i hovedstadsregionen 1500 fødevarevirksomheder og et løft af disse virksomheder (eks. via uddannelse af medarbejdere, innovation og udvikling af nye produkter) vil bidrage til at løse nogle af de udfordringer regionen står overfor i form af lav vækst, mangel på kvalificeret arbejdskraft, middelmådig innovationsevne og hatlende attraktionsværdi. Vi er uforstående overfor, at forslaget ikke fremgår af det idékatalog, der er sendt i høring. Processen er lidt uklar, men vi forventer, at de stillede initiativforslag fremlægges for vækstforum, så vækstforum kan tage stilling til, hvilke initiativer, det vurderer bedst understøtter strategien og derfor ønsker, at der arbejdes videre med. Nyt initiativ Udover ovenfor nævnte initiativforslag har Landbrug & Fødevarer yderligere et forslag Copenhagen Design Hub, se vedhæftede bilag (dette er tidligere sendt til vækstforumsekretariatet). Initiativet bygger på Hovedstadens internationale anerkendelse inden for designbranchen. Det vil styrke hovedstadens position inden for designbranchen (mode, møbler og industriel design) med en række initiativer, der igennem synergieffekter, videndeling og stordriftsøkonomier vil skabe rammen om en stærk internationalt konkurrencedygtig erhvervsklynge. Erhvervsklyngen vil tiltrække udenlandske virksomheder, videninstitutioner, turister, indkøbere og presse til hovedstadsområdet. For yderligere oplysninger henvises til det vedhæftede bilag. Landbrug & Fødevarer ser frem til færdiggørelsen af strategien og idékataloget og til fremtidig dialog herom. Med venlig hilsen Karen Munch Mortensen Erhvervspolitisk konsulent M E 33 af

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. debat. Udfordringer og forslag til strategiske tiltag

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. debat. Udfordringer og forslag til strategiske tiltag Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it debat Udfordringer og forslag til strategiske tiltag Indhold 5 Udfordring 1: Sikre et sammenhængende finans-it uddannelsessystem

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00.

Referat. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Sekretariat Tid 16. april 2015 kl. kl. 13.00 Sted Sønderbro 12, mødelokale E, 3. sal Deltagere Kim

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune FÆLLES LØSNINGER PÅ FÆLLES UDFORDRINGER I 2014 er København ( og Regionen) stedet, hvor hele Europa deler løsninger, løfter vidensniveauet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 16. december 2008 Sag nr. 13 Emne: 4. Økonomirapport 2008 Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Action plan til Erhvervsplanen Status Januar 2015

Action plan til Erhvervsplanen Status Januar 2015 Action plan til Erhvervsplanen Status Januar Strategisk tiltag Initiativer der igangsættes primo Initiativer der igangsættes /2016 Initiativer der videreføres fra 2014 Erhvervsservice Servicemål for erhvervsservice

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere