Bilag 2.4 Indkomne høringssvar
|
|
- Anna Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2.4 Indkomne høringssvar Uddannelsesinstitutioner Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet - Elektro...5 Uddybende initiativbeskrivelse Høringssvar Copenhagen Business School Høringssvar - København Universitet Høringssvar - Universitetscampus Ballerup og Ballerup Kommune Høringssvar CPH WEST Høringssvar - Metropol...14 Uddybende initiativbeskrivelse Høringssvar KEA Københavns Erhvervs Akademi Høringssvar VUC Vestegnen Høringssvar Teknisk Erhvervsskole Center København...22 Organisationer (Erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer) Høringssvar LO Høringssvar LO Storkøbenhavn Høringssvar Håndværksrådet...27 Nyt initiativforslag Højtuddannede og SMV ere i samarbejde Høringssvar Håndværksrådet...29 Uddybende initiativbeskrivelse energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse Høringssvar Landbrug og Fødevarer...32 Nyt initiativforslag Copenhagen Design Hub Høringssvar Finansrådet Høringssvar Medicoindustrien Høringssvar DI Organisation for Erhvervslivet Høringssvar DI Organisation for Erhvervslivet - ITEK Høringssvar FTF Høringssvar Dansk Biotek Høringssvar IT-branchen...51 Nyt initiativforslag - Grøn IT-Klyngeorganisation Høringssvar Dansk Byggeri Høringssvar LIF...54 Kommuner, Regioner, Ministerier, m.m Høringssvar Københavns Kommune Høringssvar Helsingør Kommune Høringssvar Hillerød Kommune Høringssvar Frederikssund Kommune Høringssvar Allerød Kommune Høringssvar Furesø Kommune Høringssvar Gladsaxe Kommune Høringssvar Herlev Kommune Høringssvar Halsnæs Kommune af 135 1
2 34. Høringssvar Hvidovre Kommune Høringssvar Ishøj Kommune Høringssvar Vestegnssamarbejdet Høringssvar KKR Hovedstaden Høringssvar Region Hovedstaden Høringssvar Vækstforum Sjælland Høringssvar Vækstforum Midtjylland Høringssvar Vækstforum Syddanmark Høringssvar Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Høringssvar Erhvervs- og Byggestyrelsen Høringssvar Fonden for Entreprenørskab Høringssvar Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høringssvar Miljøministeriet...99 Andre aktører Høringssvar COBIS Høringssvar ØSR Øresund Science Region Høringssvar Wonderful Copenhagen Høringssvar Medicon Valley Alliance Høringssvar CFIR Copenhagen Finance IT Region Høringssvar INDEX: Design to Improve Life Nyt initiativforslag Design to improve Life Høringssvar Femern Belt Development Høringssvar Connect Denmark Høringssvar Boligselskabernes Landsforening Høringssvar Hyldespjældet Nyt initiativforslag Renovering for fremtiden renovering til CO2-neutral standard Med almene boliger som kickstarter Høringssvar - Bæredygtighedshuset af 135 2
3 Uddannelsesinstitutioner 1. Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet 3 af 135 3
4 4 af 135 4
5 2. Høringssvar Danmarks Tekniske Universitet - Elektro Uddybende initiativbeskrivelse 5 af 135 5
6 6 af 135 6
7 7 af 135 7
8 3. Høringssvar Copenhagen Business School 8 af 135 8
9 4. Høringssvar - København Universitet 9 af 135 9
10 10 af
11 5. Høringssvar - Universitetscampus Ballerup og Ballerup Kommune 11 af
12 12 af
13 6. Høringssvar CPH WEST Vækstforumsekretariatet Region Hovedstaden Koncern Region Udvikling Kongens Vænge Hillerød Champaign d. 20. november 2010 Høringssvar til Erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden fra CPH WEST, Uddannelsescenter København Vest På CPH WEST har vi med tilfredshed noteret os, at uddannelsessystemet har en solid plads i Region Hovedstadens forslag til ny erhvervsstrategi. Vi skal bemærke, at der just er kommet nye tal fra Undervisningsministeriet, som lykkeligvis godtgør, at det er gået lidt frem i forhold til antallet, der formodes at gennemføre en ungdomsuddannelse, nemlig fra ca. 81 % til 84 %. Det gør dog ikke arbejdet med at fastholde unge i uddannelse mindre nødvendigt, og det er fortsat afgørende, at der støttes op om dette vigtige arbejde. I strategiplanen fokuseres der meget på innovation og iværksætteri også i uddannelsessystemet, hvilket er meget positivt. Her skal det bemærkes, at der skal arbejdes meget med kulturen i uddannelsessystemet for at få tænkningen omkring innovation og iværksætteri til at slå helt igennem. Som eksempel på dette skal nævnes det store innovationsprojekt på gymnasierne i regionen, INNOGYM, som Region Hovedstaden har bakket flot op om. Projektet har krævet megen nytænkning på gymnasierne, og det er kommet godt i gang. Men vi noterer os, at evalueringen, som Syddansk Universitet er valgt til at udføre, i høj grad problematiserer det merkantile aspekt, som er lagt ind i projektet fra begyndelsen. Folkene fra Syddansk Universitet synes at mene, at det nærmest er i strid med gymnasielovens krav om almen dannelse, at skolerne arbejder for at lære de unge at skabe innovation med henblik på at øge landets konkurrenceevne. For evaluatorerne er innovation forstået som det at skabe etisk værdi for andre i orden, men åbenbart ikke at skabe økonomisk værdi. Skolerne arbejder nu videre ad den i projektet afstukne vej, og vi nævner kun eksemplet for at understrege vigtigheden af, at innovation og entreprenørskab bliver understøttet både på strategisk niveau og i praksis i uddannelsessystemet. Det er fremmed for mange kredse i uddannelsessystemet at tænke i de baner. Derfor er indsatsen vigtig. Med venlig hilsen Eva Hofman-Bang CPH WEST 13 af
14 7. Høringssvar - Metropol 14 af
15 15 af
16 Uddybende initiativbeskrivelse 16 af
17 17 af
18 18 af
19 19 af
20 8. Høringssvar KEA Københavns Erhvervs Akademi 20 af
21 9. Høringssvar VUC Vestegnen Udtalelse til Vækstforum Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi Vi hilser med tilfredshed Regionens udspil med en Erhvervsudviklingsstrategi og specielt at uddannelsesindsatsen er medtænkt med fokus på at sikre regionen en kompetent og veluddannet arbejdsstyrke. VUC kommer i spil både i forbindelse med løftet fra ufaglært til faglært, sikring af at flere får en ungdomsuddannelse og endelig at flere får en videregående uddannelse. Fra ufaglært til faglært I forbindelse med indsatsen for opkvalificering af ufaglærte har VUC en bred vifte af tilbud; FVU, AVU, hf og ordblindeundervisning. Med udgangspunkt i en realkompe-tencevurdering kan VUC sammensætte en individuel tilrettelagt fagpakke, der sup-plerer den enkelte ufaglærtes kompetencer, så det bliver muligt at gennemføre en faglig uddannelse. 95 % skal have en ungdomsuddannelse Idékatalogets fokus på bedre boglige forudsætninger og styrkelse af hovedstadsregi-onens kompetencer er vigtig. I flere dele af Regionen er andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse foruroligende lav. I den forbindelse har VUC nogle succesfulde værktøjer; 2-årigt hf i et ungt voksenmiljø samt FVU og AVU, hvor den unge enten kan få en egentlig ungdomsuddannelse på VUC eller supplere de almene kompeten-cer og derved få mulighed for efterfølgende at få en ungdomsuddannelse på eksem-pelvis en erhvervsskole. VUC kan også medvirke i brobygningsforløb eksempelvis på produktionsskolerne. 50 % skal have en videregående uddannelse VUC er den største leverandør af studerende til velfærdsuddannelæserne, men også mange VUCkursister får en længere videregående uddannelse. VUC kursisterne udmærker sig ved at nå hurtigt gennem de videregående uddannelser, da der er tale om modne borgere. I det hele taget, er det vigtigt at medtænke det parallelle kompetencesystem, som VUC repræsenterer. VUC giver de borgere, der ikke går den lige vej eller fejler i før-ste eller andet forsøg, en mulighed for revanche med uddannelsessystemet mulig-heden for alligevel at få en ungdomsuddannelse. På den måde er VUC en af de ud-dannelsesformer, der med succes kan øge andelen af borgere, der får kompetencer, så de bliver en ressource for hovedstadens erhvervsliv. Jette Kammer Jensen Bestyrelsesformand VUC Vestegnen 21 af
22 10. Høringssvar Teknisk Erhvervsskole Center København Høringssvar Initiativforslag 4.1: Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) og professionshøjskolen Metropol har holdt møde om de to bidrag til vækstforum. Eksperimentariet - erhvervsskolernes kraftcenter og konsortium omkring flexication. Nye fleksible modeller for uddannelse og opkvalificering. Der er behov for en sammentænkning af de to initiativer under 4.1, eksempler på initiativer under indsatsområdet talent og kompetencer i verdensklasse. Der vil kunne formuleres to spor: Et spor hvor fokus er eksperimentariet på erhvervsskolerne og andre erhvervsrettede uddannelsesområder, hvor der arbejdes med et fagligt, organisatorisk og et erhvervspædagogisk sigte. Baggrunden for initiativet er, at de erhvervsrettede uddannelsessystemer skal blive regionale kraftcentre. Et innovativt kraftcenter, et eksperimentarium, hvor nye initiativer i form af udvikling i kerneydelsen skal gøres nyttigt i sammenhæng til skolernes daglige drift og dermed nyttiggøres i form af forandring i praksis. Herudover formuleres et spor, hvor der opbygges et fælles konsortium, hvor man styrker indsatsen for et såkaldt flexication-uddannelsessystem med nye fleksible modeller for uddannelse og opkvalificering. Der er et stort behov for at tænke i fleksible løsninger både i uddannelsessystemet og inden for en række branche- og erhvervsområder. Man skal med flexication kunne opfange kompetencebehovene hurtigere og omsætte dem til uddannelsestilbud. Det vil her være relevant at styrke uddannelsesområdet bredt - både erhvervsuddannelserne, akademiuddannelserne og professionshøjskolerne. Eksperimentariet på de erhvervsrettede uddannelser. Vi har inden for erhvervsskolesystemet og i andre skolesystemer et behov for at udvikle et eksperimentarium, hvor en række erhvervsskoler samarbejder med virksomheder og faglige organisationer om at kunne udvikle tidssvarende undervisningsmiljøer. I den nyeste analyse fra Reg/lab Erhvervsskolerne som partner for innovation og erhvervsudvikling, fremhæves det, at erhvervsuddannelserne ses som en central vækstfremmer eller erhvervsfremmeaktør. Regionen har brug for et stærkt erhvervsskolesystem, der kan blive en central partner i den regionale vækst. For at erhvervsuddannelserne kan leve op til forventningerne om at være erhvervsfremmeaktør og blive en vigtig brik i at realisere samfundsmæssige mål om større innovation, øget iværksætteri og stærkere produktivitetsudvikling, skal erhvervsuddannelserne turde bryde med de traditionelle måder at tænke på og tænke nyt. Erhvervsskolerne skal kunne rumme mange krav både fra arbejdsmarkedet, virksomhederne, og de faglige organisationer samt kunne imødekomme de politiske målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Disse mange forskellige krav betyder, at skolen skal være omstillingsparat og kunne organisere og tilbyde en undervisning, som forbereder de unge til at kunne bruge deres jobfunktioner på forskellige typer af virksomheder. Mange håndværksmæssige virksomheder er i en rivende udvikling, hvor både det nationale og internationale marked stiller krav om innovation, kreativitet og udvikling på et højt teknologisk og organisatorisk niveau. I forbindelse med erhvervsudviklingsstrategien for hovedstadsregionen , står erhvervsuddannelserne med en særlig udfordring. Det er en særlig udfordring at gøre erhvervsuddannelserne attraktive i hovedstadsregionen, hvor flere unge shopper rundt, og tilmed hurtigere end i mindre byområder. Formålet med erhvervsskolens eksperimentarium er derfor at forankre viden i organisationen på en ny og anderledes måde. At tænke kompetenceudvikling på en ny og innovativ måde, der sikrer, at 22 af
23 viden og erfaringer skal forankres i praksis gennem eksperimenter, hvor ny viden og nye erfaringer prøves og danner grobund for fornyelse. Eksperimentariet skal være med til at sikre transfer af viden og handlinger mellem læringsrum (f.eks. pædagogisk efteruddannelse, PD (pædagogisk Diplom), kompetencedage i afdelingerne og arbejdsrum. Eksperimentariet vil gennem eksperimenter, træning, afprøvninger, søgeprocesser og analyser opstille autentiske scenerier og finde løsninger og nye handleveje. Eksperimentariet bliver en vækstform, der kan levere modeller til bæredygtig kompetenceudvikling af såvel uddannelsernes personale og brugere samt levere nye forslag til netværk, partnerskaber med virksomhederne og faglige udvalg i bestræbelserne på at etablere nye læringsformer som vekslen mellem skole og virksomhed. Med de to spor i dette udviklingsarbejde, vil tankerne bag eksperimentariet og modeller for flexication være med til at udfordre det danske uddannelsessystem. Der vil i forbindelse med eksperimentariet og flexication projekterne, blive tilknyttet en række forskellige forskere, på erhvervsskoleområdet vil NCE være en vigtig partner i dokumentation og evidens arbejdet. NCE er det center i Danmark, der har den største erhvervspædagogiske erfaring og viden om det erhvervsrettede skolesystem. 22.november 2010 Jesper Clausen Vicedirektør, TEC 23 af
24 Organisationer (Erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer) 11. Høringssvar LO Vi har modtaget Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor til høring. Vi synes generelt, at det er en god strategi, der er grundlagt på en vision om hovedstadsregionen, som vi kan bakke op om. Vi hilser velkomment, at der er fokus på ufaglærte, opkvalificering, efter- og videreuddannelse samt ungdomsuddannelserne, men mener også at man med fordel kunne have nævnt disse flere steder og mere centralt i strategien. Der er i strategien meget lidt fokus på produktion. Vi er helt enige i, at der skal være særlig fokus på vidensarbejderne i hovedstadsregionen, men kunne ønske os en større opmærksomhed på, at flytter produktionen ud af landet, så gør vidensarbejdernes arbejdspladser det også. For en god ordens skyld vil vi nævne, at Femern Bælt-forbindelsen er udskudt til 2020 (s. 7). Vigtigst er dog at vi i flere omgange har bedt om, at det ikke er iværksætterens uddannelse, der er det primære. Det primære er, at det er vækstiværksættere. Derfor undrer det os, at der på s. 27, punkt 3 øverst på siden fortsat står flere innovative og højtuddannede vækstiværksættere, da vi var af den klare opfattelse, at sekretariatet ville rette det til Flere innovative vækstiværksættere. FACIT Med venlig hilsen Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab., LO 24 af
25 12. Høringssvar LO Storkøbenhavn 25 af
26 26 af
27 13. Høringssvar Håndværksrådet Nyt initiativforslag Højtuddannede og SMV ere i samarbejde Produktivitet og innovation via praksisorienterede højtuddannede i Region H s små og mellemstore virksomheder Baggrund Det er i høj grad de små og mellemstore virksomheder, der skaber arbejdspladser til faglærte i Danmark, hvor større virksomheders dagsorden i øjeblikket er at forlægge produktionen til udlandet. Alle danske virksomheder herunder også de små og mellemstore har dog en udfordring i forhold til produktiviteten, der i danske virksomheder over en bred kam er faldende. Samtidig udfordres små og mellemstore virksomheder på innovationssiden, der ofte foregår i et samspil mellem højtuddannede videnarbejdere og højtkvalificerede faglærte. Små og mellemstore virksomheder er i høj grad karakteriseret ved at være praksisorienterede, og der er meget stor fokus på bundlinje og målbare effekter. Derudover er det ofte afgørende for smv ers incitament til at ansætte højtuddannede, at den nye kollega er i stand til at samarbejde med faglærte, har stor forståelse for konkrete produktionsprocesser og evner at formidle og kapitalisere på sammenhængen mellem teori og praksis. Formål Samspillet mellem de tre problemstillinger skabelsen af arbejdspladser, forbedring af produktiviteten og øget innovation kalder på ansættelsen af flere praksisorienterede, højtuddannede i regionens små og mellemstore virksomheder. Formålet med projekidéen er således at skabe bedre samarbejdsrelationer mellem praksisorienterede højtuddannede og regionens små og mellemstore virksomheder. Der har i mange år været en tendens til, at eksempelvis ingeniører primært fokuserer deres jobsøgning på større virksomheder, der er kendte og meget synlige i pressen, mens potentialet for jobsøgning i virkeligheden i meget høj grad ligger i de små og mellemstore, mindre synlige virksomheder. Der er blandt højtuddannede en relativt ringe viden om de faglige udviklingsmuligheder, som små og mellemstore virksomheder kan tilbyde højtuddannede, ligesom de små og mellemstore virksomheder ofte ikke har fokus på, hvad én enkelt højtuddannet kan tilføre virksomheden i form af ny viden, fokus på organisation og udvikling frem for drift. Det er vigtigt for udviklingen i regionens smv er, at virksomhederne i højere grad bliver opmærksomme på, hvad højtuddannede kan tilføre virksomhederne, ligesom det er vigtigt, at de højtuddannede får et mere dækkende billede af, hvad de små og mellemstore virksomheder kan tilbyde, fx kort afstand til topledelsen, hurtige beslutningsprocesser og stor selvstændighed i jobbet. Relevante indsatsområder Projektidéen falder inden for mindst to af Region Hovedstadens seks strategiske indsatsområder, nemlig Innovation og forskning samt Talent og kompetencer i verdensklasse. 27 af
28 Samspillet mellem smv er og højtuddannede er i høj grad en forudsætning for, at smv erne kan skabe vækst og arbejdspladser i regionen. Den viden, som højtuddannede kan tilføre smv erne på innovationssiden, er helt nødvendig for at skabe væksten, skabe arbejdspladserne og give plads til nye talenter og kompetencer. Aktiviteter I forhold til Vækstforums strategiske mål foreslås det således, at der igangsættes en række aktiviteter, der gør smv erne og de praksisorienterede højtuddannede mere attraktive eller blot mere kendte for hinanden. Konkrete aktiviteter kan være: At små og mellemstore virksomheder deltager på uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med aktiviteter for kommende dimittender/kandidater. At smv erne i højere grad tænkes ind i studerendes projektopgaver under studiet. At der indgås samarbejdsaftaler mellem smv ernes brancheorganisationer, relevante uddannelsesinstitutioner, højtuddannedes A-kasser og faglige organisationer. At uddannelsesinstitutionerne dyrker smv erne som et marked med stort job-potentiale. Projektorganisering Et sådant projekt kan organiseres i et samarbejde mellem erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, brancheorganisationer for smv er samt højtuddannedes A-kasser og faglige organisationer. Målgruppen er både smv erne, som får adgang til højt kvalificeret viden via samarbejdet med højtuddannede, samt de højtuddannede selv og deres uddannelsesinstitutioner, som får viden om et marked for arbejdskraft, som ofte overses. Projektet er tænkt som et længerevarende forløb over minimum to år, således at flest muligt dimittendårgange fra uddannelsesinstitutioner involveres. Herved sikres også forankring på de enkelte institutioner. Projektet bør således forløbe over både 2011 og af
29 14. Høringssvar Håndværksrådet Uddybende initiativbeskrivelse energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse Håndværksrådets forslag til tema omkring energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Forslag til indsatsområde: Håndværksrådet har med interesse læst høringsmaterialet knyttet til Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen, og ser med tilfredshed, at et af Håndværksrådets tidligere fremsendte forslag er medtaget, for så vidt angår energibesparelser, hvis realisering inddrager div. håndværksvirksomheder. Således omtales i Idékatalogets punkt 3.4: Bæredygtige teknologier, grøn vækst og energiforbedringer, at en række organisationer - herunder Håndværksrådet - tilhører en naturlig deltagerkreds. Imidlertid fremgår det af det formulerede formål til samme tema, at der er fokus på energibesparelser i offentlige bygninger og på udvikling, implementering og eksport af bæredygtige teknologier. Videre hedder det, at der allerede er igangsat en række initiativer. Konkret henvises til Copenhagen Clean Tech Cluster, Energirigtig renovering, Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet. Håndværksrådet udleder heraf, at der i idekataloget ikke omtales et tema, hvor organiseringen og implementeringen af energibesparelser i den eksisterende private boligmasse er i fokus, hvorfor Håndværksrådet hermed opfordrer til, at formålet udvides til også at omfatte et fokus på nævnte del af bygningsmassen. Håndværksrådet er selvsagt enig i, at det giver god mening at fokusere på energibesparelser i offentlige bygninger og udlejningsejendomme/den almene boligmasse, som er i fokus i mindst et af de nævnte igangsatte projekter i regionen, bl.a. fordi de omfattede bygninger optræder så talstærkt i regionen og rummer meget store energisparepotentialer. Men det fjerner efter Håndværksrådets opfattelse ikke et samtidigt behov for at fokusere på netop parcelhusmassen, som også er en udbredt boligform i regionen, og hvor energiforbruget erfaringsmæssigt kan reduceres med ca. 1/3.. Her kan tilføjes, at den højtuddannede arbejdskraft, 29 af
30 som ønskes fastholdt i og tiltrukket til Hovedstadsregionen, bør have adgang til boliger af høj kvalitet, hvilket i stigende udstrækning omfatter et lavt energiforbrug. Hvilket igen fordrer, at de udførende håndværksvirksomheder og øvrige relevante aktører er i stand til at levere varen. Her tænkes først og fremmest på organiseringen og salget af energirenoveringer frem for de konkret gennemførte energirenoveringer fraværet af energirenoveringer knytter sig typisk ikke til den tekniske side eller deres udførelse, men først og fremmest til manglende kompetencer til at forklare boligejerne om de økonomiske fordele og muligheder omkring energirenoveringer. Derfor henledes opmærksomheden på de forskelle, der knytter sig til realisering af energibesparelser i offentligt ejede bygninger og udlejningsejendomme kontra i privat ejede boliger - her primært tænkt som parcelhuse. Og på, at disse forskelle fordrer forskellige organisatoriske tilgangsvinkler. Omkring offentligt ejede bygninger og udlejningsejendomme - som er i fokus for aktørerne i de nævnte, igangsatte projekter - vil der generelt være tale om professionelle beslutningstagere og aktører fra idéfase til realisering - med afsæt i en indledende politisk beslutning om givne investeringers gennemførelse. Anderledes i den privatejede bygningsmasse, hvor privatpersoner herunder ofte parcelhusejere med afsæt i egne overvejelser rådfører sig med en håndværker, som i mange tilfælde - efter egne udsagn i flere uafhængige interviews - ikke har de nødvendige kompetencer. (3/4 af boligejerne henvender sig til en håndværker, når de søger råd og vejledning). Således mangler en stor andel af de udførende håndværksvirksomheder kompetencer vedr. salg og markedsføring herunder evnen/viljen til at beregne energibesparelsen ved et givent tiltag og værdien heraf, samt i forlængelse heraf evnen til at anskueliggøre overfor kunden, hvor stor en investering pågældende besparelse kan finansiere. Det bliver ikke bedre af, at fortsat alt for få pengeinstitutter rådgiver deres kunder omkring energibesparelser uagtet, at sådanne kan være blandt de mere lukrative investeringer. Således mangler også her kompetencer, ligesom det er tilfældet blandt ejendomsmæglere, når disse skal dels værdisætte og dels sælge en bolig. Det tema, som Håndværksrådet således foreslår, tager afsæt i et 360 graders eftersyn af organiseringen af de aktører, der er i spil omkring den private boligejers beslutningsproces vedr. realisering af energibesparelser og af de samme aktørers respektive kompetencer. 30 af
31 Hensigten hermed er dels at pege på andre måder at gennemføre organiseringen på - herunder i højere grad at få egentlige energirådgivere i spil for i samarbejde med de udførende håndværksvirksomheder at kunne levere de helhedsløsninger, som de private boligejere efterspørger - uden nødvendigvis at være i stand til at artikulere dette behov præcist, idet langt den overvejende del af boligejerne mangler den indsigt og det overblik, der skal til for at kunne formulere præcise behov. Samme efterspørgsel fordrer desuden, at de forskellige faggrupper i langt højere grad end aktuelt samarbejder på tværs af fag i nye netværk/virksomhedskonstellationer- /samarbejdsgrupper/egentlige virksomhedssammenlægninger, således at kunden bliver tilbudt en optimal løsning, frem for den løsning, som den enkelte tømrer- eller vvs-virksomhed inden for sit afgrænsede fagområde er i stand til at levere. Generelt vil løsningen på disse problemstillinger og dermed også indholdet i de projekter, som Håndværksrådet forestiller sig gennemført, omfatte innovative løsninger, for så vidt angår udvikling af de enkelte udførende håndværksvirksomheder organisering internt samt udvikling af deres samarbejdsevner med øvrige relevante aktører vedr. energirenoveringer. Med inddragelse af energirådgivere knyttes i øvrigt an til et andet tema i Idekataloget, punkt 4.4 Flere højtuddannede i Virksomhederne, hvor der efterlyses flere højtuddannede og ph.d ere i små og mellemstore virksomheder for at kunne øge produktivitet og konkurrenceevne. Inden for rammerne af de netværk eller virksomhedssamarbejder, aktørerne måtte vælge at etablere, er der basis for at ansætte højtuddannede - ingeniører e.l. (næppe ph.d`er) - som kan bistå de udførende med udregning af energirenoveringstilbud, hvor de her efterlyste beregninger indgår - dvs. indgå i virksomhedernes salgsarbejde i bred forstand for at give dette arbejde et nødvendigt kvalitativt løft. Desuden knytter temaet an til Idekatalogets punkt 4.2, idet det vil være nødvendigt at sikre, at elever og lærlinge på erhvervsskolerne tilegner sig de relevante kompetencer for at kunne indgå i et optimalt energirenoveringsarbejde. Her vil i øvrigt en ekstra vinkel være muligheden for at inddrage klima- og/eller miljøaspektet som et salgsargument i forbindelse med rekrutteringen til erhvervsuddannelserne og til højnelse af disses omdømme. 31 af
32 15. Høringssvar Landbrug og Fødevarer Kommentarer til strategien Strategiudkastet indeholder mange gode takter og overordnet set er de 6 indsatsområder et fornuftigt valg. Hvis vi skal nå målsætningerne i strategien, er der brug for alle tilgængelige ressourcer i regionen, og strategien bør derfor i højere grad inddrage hele regionen også den del, der ligger uden for byen. Det åbne land uden for byerne spiller en central rolle i at nå flere af de målsætninger, der er sat op i strategien og for hele den grundlæggende tanke om bæredygtighed. Inden for cleantech er f. eks. bioenergiområdet. Her er interessen for at skabe innovative bæredygtige løsninger større end nogensinde. Der er et stort potentiale i at kombinere ønsket om grøn energi, rekreative områder, produktion og oprettelse af arbejdspladser. Landbruget er derfor en vigtig medspiller, når regionens mål om bæredygtig energiforsyning skal nås. Landbruget og fødevaresektoren er også en oplagt medspiller i andre projekter, som understøtter udviklingsstrategien. Inden for turisme og oplevelsesøkonomi rummer erhvervet potentiale for udvikling af nye spændende oplevelser i forbindelse med fødevarer, overnatningsmuligheder og forskellige events. Inden for velfærdsteknologi er der store muligheder i at kombinere en satsning på udvikling af nye produkter med bygning af nye supersygehuse. Helt central for velfærden er sundhed gennem kost ikke mindst på sygehusene, hvor den rigtige kost kan nedbringe antallet af indlæggelsesdage. OPImodellen er oplagt til at udvikle nye produkter af såvel fødevarer som udstyr og teknologi i relation til bespisning. Strategiudkastet beskriver de trædesten regionen har at bygge videre på. Her mangler en omtale af Copenhagen Plant Science Center, der skal samle forskning og uddannelse i verdensklasse inden for planter og plantegenererende fødevarer. Forskningen samles om planter, der er i centrum i forbindelse med klimaforandringerne, fødevaremangel, den fossile energikrise samt truende reduktion af biodiversitet. Centret er helt central i at møde de udfordringer, vi står med både nationalt og internationalt og vil virke som et trækplaster for førende udenlandske forskere og ph.d.- studerende. Kommentarer til idékataloget Hvis velfærdsteknologi skal udvikles til et forretningsområde, skal der fokus på kommercialisering af de udviklede produkter. Bygning og etablering af de nye sygehuse er helt centrale i at udvikle og implementere ny velfærdsteknologi. Her er det nødvendigt at se på opgaven i et helhedsperspektiv. Eksempelvis er bespisning et vigtigt område, idet kosten har afgørende betydning for patienternes sundhed. En ny kost med nye produkter kræver samtidig udvikling og implementering af ny bespisningsteknologi, og det skal derfor tænkes ind tidligt i projekteringen af de nye sygehuse. Regional destinationsudvikling Kongernes Nordsjælland. Initiativet er vigtigt, men det bør gøres langt mere ambitiøst ved at koble det til udvikling af ny grøn teknologi herunder særligt udvikling af bioenergiområdet. Landbruget og fødevareerhvervet rummer potentiale inden for udvikling af nye spændende turismeprodukter og naturoplevelser, ligesom erhvervet er central som leverandør af biomasse til energi og materialer. Her er mulighed for udvikling af erhvervsturisme, hvor der i tæt nærhed til metropolen er mulighed for at besøge demonstrationsprojekter. Dette skal ses i 32 af
33 kombination med den nationale satsning GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram). Sammenholdt med bygningen af Copenhagen Plant Science Center har hovedstadsregionen her et stort potentiale for udvikling af en stærk vidensklynge og derigennem for erhvervsturisme. Forslag til andre initiativer og spørgsmål vedr. processen Landbrug & Fødevarer har indsendt initiativforslaget Metropol med madoplevelser. Initiativet har som hovedformål at styrke erhvervsklyngen Oplevelser mad fødevarer landbrug/gartneri/fiskeri natur. Initiativet skal gøre hovedstadsregionen til et kraftcenter for madoplevelser. Hovedaktiviteter i projektet vil være: Øget samarbejde og innovation i erhvervsklyngen Styrket talent og kompetence i tilberedning af mad og madoplevelser Styrket Mad-turisme i København og Nordsjælland Styrket iværksætteri Der er i hovedstadsregionen 1500 fødevarevirksomheder og et løft af disse virksomheder (eks. via uddannelse af medarbejdere, innovation og udvikling af nye produkter) vil bidrage til at løse nogle af de udfordringer regionen står overfor i form af lav vækst, mangel på kvalificeret arbejdskraft, middelmådig innovationsevne og hatlende attraktionsværdi. Vi er uforstående overfor, at forslaget ikke fremgår af det idékatalog, der er sendt i høring. Processen er lidt uklar, men vi forventer, at de stillede initiativforslag fremlægges for vækstforum, så vækstforum kan tage stilling til, hvilke initiativer, det vurderer bedst understøtter strategien og derfor ønsker, at der arbejdes videre med. Nyt initiativ Udover ovenfor nævnte initiativforslag har Landbrug & Fødevarer yderligere et forslag Copenhagen Design Hub, se vedhæftede bilag (dette er tidligere sendt til vækstforumsekretariatet). Initiativet bygger på Hovedstadens internationale anerkendelse inden for designbranchen. Det vil styrke hovedstadens position inden for designbranchen (mode, møbler og industriel design) med en række initiativer, der igennem synergieffekter, videndeling og stordriftsøkonomier vil skabe rammen om en stærk internationalt konkurrencedygtig erhvervsklynge. Erhvervsklyngen vil tiltrække udenlandske virksomheder, videninstitutioner, turister, indkøbere og presse til hovedstadsområdet. For yderligere oplysninger henvises til det vedhæftede bilag. Landbrug & Fødevarer ser frem til færdiggørelsen af strategien og idékataloget og til fremtidig dialog herom. Med venlig hilsen Karen Munch Mortensen Erhvervspolitisk konsulent M E kmm@lf.dk 33 af
SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:
SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereHøringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi
Juni 2015 Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi Baggrund Syddansk Vækstforum har udarbejdet udkast til de erhvervs- og
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereBilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN
KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt
Læs mereErhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum
Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,
Læs mereKKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB
KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereFAKTA OM REGION HOVEDSTADEN
FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereErhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg
Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs merePunkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013
18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereKKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen
KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereBilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.3.2: Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Udfordring Den nuværende højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereUdpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk Dato: 11. januar 2014 Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Læs mereReVUS. Region Sjælland. Vi sætter kursen mod 2030! Samlet opsamling
Region Sjælland Vi sætter kursen mod 2030! Samlet opsamling 1 Introduktion Vækstforum Sjælland og Region Sjælland udarbejder i 2018 en ny og ambitiøs Regional Vækst- og Udviklingsstrategi for 2019 til
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereErhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen
Erhvervsudvikling og klynger i Hovedstadsregionen Oplæg Vækst gennem klynger den 25. juni 2009 v. udviklingschef Henrik Madsen Visionen Strategiens indsatsområder og offentlige midler Stærke og perspektivrige
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereUdfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland
Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland Specialiseret vejledning til alle nordjyske virksomheder Virksomheder modtager
Læs mereFredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen
2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereDet nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015
Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får
Læs mereKKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND
FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland
Læs mereRingsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted
Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Side 1 UDKAST Høringssvar til Ringsted Kommunes udkast til Strategi 2011 for Plan- og Agenda 21 Region Sjælland har modtaget Ringsted Kommunes
Læs mereTil Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken Om høringen Udkastet til Københavns Kommunes erhvervs-
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Læs mereEn fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen
KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereRegion Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007
Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)
Læs mereRegionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen
Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd
Læs mereOM REG LABS FOKUSANALYSER
OM REG LABS FOKUSANALYSER REG LABS FOKUSANALYSER HIDTIL: Traditionelle erhverv i videnøkonomien Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet Universiteter som regionale vækstmotorer Fremtidens iværksætterpolitik
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereSæt din kommune på landkortet
Sæt din kommune på landkortet Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K Tel: +45 33 22 02 22 www.copcap.com Projekt SPI er et samarbejde mellem kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity.
Læs mereBaggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring
Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring 1 Initiativet Syddansk Vækstforum ønsker at bidrage til
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereKontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor
Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereOpfølgning på investeringer fra de regionale udviklingsmidler
Eventuelle er i forhold til påkrævede Handlingsplanstema 1: Fokuseret erhvervsudvikling skaber virksomheder i vækst Vækstaftale 1 - Tiltrække virksomheder og investeringer Leadpartner er Copenhagen Capacity
Læs mereIndhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6
Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner
Læs mereStrategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør
Strategiske satsninger i Region Sjælland v. Koncerndirektør Per Bennetsen Vækstforum Vækstforums formål er at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Målet er økonomisk vækst
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereKlog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011
Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende
Læs mereDen erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation
Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation v Afdelingschef Dorthe Kusk 1 Møde i Innovationsudvalget den 17. februar 2014 Vision I 2020 er Syddanmark internationalt førende inden for
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereBusiness Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014
Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner
Læs mereKloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske
August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereForslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Dato: 10. marts 2015 Brevid: 2453034 Behandling i Udvalget for europæiske relationer, 16. marts
Læs mereHvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet
Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne
Læs mereMål og Midler Uddannelse, iværksætteri og internationalisering
Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament
Læs mereVækstpolitik 2013-2017
Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.
Læs mereerhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION
KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord
Læs mere