9/2006 PLAN09: PLANLÆGNING MED STORE AMBITIONER DESIGNUNIVERSITETER FRA VISION TIL VIRKELIGHED FIRE DANSKE BILDESIGNERE

Transkript

1 9/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND PLAN09: PLANLÆGNING MED STORE AMBITIONER DESIGNUNIVERSITETER FRA VISION TIL VIRKELIGHED FIRE DANSKE BILDESIGNERE EN UNG ARKITEKT MED ET VINDERPROJEKT

2

3 INDHOLD: ARKFOKUS 2. årgang, november 2006 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET. E amg@arkitektforbundet.dk Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Bjarne Rieckmann, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kristine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard. Forsiden Arkitekt Louise Grønlund, vinderen af The International Velux Award Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro Abonnementsservice Oxygen Media Service Postboks København NV T (+45) , kl E arkfokus@oxygen.dk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 ARKITEKTUREN OG ALMENVELLET Arkklumme om det omsiggribende fænomen NIMBY. 4 STYRK PLANKULTUREN Miljøministeriet og Realdania lancerer treårsplanen Plan09. 9 BØGER TIL EN GLOBALISERET VERDEN Archipress M et nyt dansk arkitekturforlag. 10 SVENSK TEAMWORK I Sverige er arkitekten ikke kunstner men primært formidler mellem entreprenøren og brugerne. 14 PRISBELØNNET FOTOMUSEUM Interview med den 27-årige arkitekt Louise Grønlund om hendes afgangsprojekt, der vandt The Velux International Award DEN AKADEMISKE DESIGNER Hvad skal Danmark med designuniversiteter? ARKFOKUS giver ordet til Birthe Sandorff og Gøsta Knudsen, rektorer for hhv. Designskolen Kolding og Danmarks Designskole i København. 24 DEN SKRÆDDERSYEDE SPORTSVOGN Interview med fire danske designstuderende om deres vinderprojekt The Tailormade Audi. 28 NEWS 30 FORBUNDSNYT 32 ZOOM Fotokonkurrence om Arkitekturens sjæl. BAGSIDEN: KAJAK-KUNST FRA STRUER 1

4 NIMBY Vi går alle sammen ind for gode projekter til gavn for almenvellet, selvom de kan være til gene for nogen. De skal bare ikke lige ligge der, hvor vi selv bor. Amerikanerne har et godt ord for fænomenet. Af freelance-journalist Flemming Kyed Synes De, der skal bygges gode herberger og behandlingssteder til alkoholikere og narkomaner, så de kan få et mere værdigt liv? Selvfølgelig gør De det. De er jo et pænt menneske. Synes De, der skal bygges et inde ved siden af, hvor De bor? Æhh, tjah, næh. Alle københavnere er helt vilde med den nye Amager Strandpark bortset fra beboerne på Amager Strandvej, der får deres sommerweekender forstyrret og deres fortove plastret til med parkerede biler. Det synes jeg nu er lidt småligt, for jeg bor lidt længere inde på øen. Vi går alle sammen ind for gode projekter til gavn for almenvellet, selvom de kan være til gene for nogen. De skal bare ikke lige ligge der, hvor vi bor. Amerikanerne har et godt ord for fænomenet. De kalder det NIMBY (Not In My Back Yard). Niels Hausgaard synger en henrivende sang om en flok vendelboer, der diskuterer atomkraft, mens de får en pilsner i købmandens bagbutik. Omkvædet lyder (citeret efter hukommelsen og oversat til rigsdansk): Vi snakkede om, om vi skal have atomkraft eller ej/ og det synes vi ikke, der kan være tvivl om, at vi skal/ men værket skal ligge på Sjælland, har vi tænkt/ eller også på Fyn ude i den østre ende/ for her, her hos os/ nej, det synes vi godt nok ikke/ og det kunne også meget let komme til at ligge i vejen. Jeg bor på Amager, og der har vi haft en del NIMBY-lignende sager på det seneste. Den nye Amager Strandpark, fx. Den er alle københavnere helt vilde med bortset fra beboerne på Amager Strandvej, der får deres sommerweekender forstyrret og deres fortove plastret til med parkerede biler. Det synes jeg nu er lidt småligt, for jeg bor lidt længere inde på øen. Billige boliger er helt fint, men byggeriet vil gå ud over Kløvermarkens fodbolddrenge, er jeg sikker på. Og så har jeg venner, der har en idyllisk kolonihave lige overfor. Så er det straks noget andet med Metroens østbane til lufthavnen, som vi selvfølgelig ville have nedgravet. Det ville ganske vist have været meget dyrt, men som det bliver, skærer den vores kvarter midt over, og hvad nytter det så, at vi kan komme hurtigt og nemt til centrum af København? Seneste tilfælde er overborgmester Ritt Bjerregaard, der vil opfylde et valgløfte om billige boliger ved at bygge en slags boligmur rundt om fodboldbanerne på Kløvermarken. 2

5 Se, det er jeg imod. Billige boliger er helt fint, men byggeriet vil gå ud over fodbolddrengene, er jeg sikker på. Og så har jeg venner, der har en idyllisk kolonihave lige overfor. Det visionære højhusbyggeri med de flotte farver på Christianshavn, der blev stoppet af bagstræbere det gik jeg derimod varmt ind for. Men nu bor jeg godt nok heller ikke på Christianshavn. Det er sært, så smålige folk er, når det gælder almenvellet. Men NIMBY ja, det er vel udelukkende et amerikansk fænomen. ARKITEKTFORBUNDETS DIREKTØR FRATRÆDER Direktør for ARKITEKTFORBUNDET, Ulrik Linvald, er fratrådt med udgangen af oktober 2006 efter 12 år på posten. Beslutningen er truffet af en enig bestyrelse for ARKITEKTFORBUNDET, der nu ønsker at søge efter nye kræfter til at bringe forbundet videre i sin positive udvikling. Indtil den nye leder af sekretariatet er fundet, vil den daglige ledelse blive varetaget af juridisk konsulent Gitte Evy Frigioni og regnskabschef Kurt Rasmussen. Medlemsrådgivningen og det politiske arbejde forventes ikke at blive berørt i perioden, indtil Ulrik Linvalds afløser tiltræder. ARKITEKTFORBUNDETS BESTYRELSE ARKKLUMMEN 3

6 PLAN09: PLANKULTUR MED AMBITIONER Planlægning er et af de vigtigste redskaber til at skabe livskvalitet i det byggede miljø. Plankulturen er måden, vi planlægger på og den trænger til et løft. Derfor har Realdania og Miljøministeriet lanceret partnerskabsprojektet Plan09, som sætter fokus på innovation i planprocesser og planløsninger i de danske kommuner efter kommunalreformen. Med et samlet budget på 50 mio. kr. over de næste tre år er Plan09 en historisk mulighed for at udvikle plankulturen gennem eksempelprojekter, netværk, videndeling og debat. Ambitionerne er store ildsjæle og innovative kræfter blandt arkitekter, entreprenører og bygherrer inviteres hermed til at deltage! Plankulturen trænger til et løft Plan09 er en opfølgning på projektet Fornyelse af planlægningen, hvor Realdania og Miljøministeriet satte fokus på kommunernes planlægning: Hvorfor opstår der ofte frustrationer i planprocesserne? Hvorfor er det så svært at skabe bykvalitet og god arkitektur, på trods af at vi bruger store ressourcer på byplanlægning? Er der noget galt med planloven eller er der noget galt med plankulturen, måden vi planlægger på? Emnerne var til debat i Realdanias Byudviklingsforum i april Miljøministeren, en lang række borgmestre og ledende fagfolk var enige: Planloven er god nok. Der er enighed om arvesølvet, dvs. inddragelsen af offentligheden i planprocesserne, det politiske ejerskab til planerne og ikke mindst retssikkerheden: Alt væsentligt byggeri skal ske på grundlag af en lokalplan. Den regulerer udnyttelsen af din egen grund, men sikrer også at naboens muligheder for fx at bygge højt er fastlagt i en lokalplanproces, hvor du har demokratiske muligheder for indflydelse. Men planer skaber ikke i sig selv kvalitet i det byggede miljø. Derfor viste debatten i Byudviklingsforum også, at der er behov for at styrke det politiske engagement og ejerskab til planlægningen, udvikle dialogformerne og forbedre værktøjer og metoder i planlægningen. Kort sagt: Plankulturen skal udvikles, og kommunesammenlægningerne er en oplagt mulighed for at viske tavlen ren og tænke nyt. 4 Københavns Kommunes byrumshandleplan er et eksempel på, at kvalitet i det byggede miljø ikke kun skabes gennem den formelle kommune- og lokalplanlægning, men gennem et samspil mellem planlægning og andre virkemidler. Politisk vilje til at realisere visionerne er en af de vigtigste forudsætninger. Styrket politisk ejerskab til planlægningen er en af visionerne i Plan09.

7 VISIONEN FOR PLAN09 At fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer og bebyggelser samt attraktive landskaber som ramme om det gode liv bygger på politisk ejerskab og engagement, og er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer i både offentligt og privat regi FAKTA OM PLAN09 Partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen. Samlet ressourceindsats på 50 mio. kr. i perioden mio. kr. til kommunale eksempelprojekter med fokus på innovation i brugen af planstrategier og kommuneplanlægningen. Realdania og eksempelkommunerne finansierer hver 50%. 25 mio. kr. til sekretariat, netværk, videndeling og debat. Netværk mellem Plan09-sekretariatet, de 98 nye kommuner og planlægningens øvrige aktører med sigte på en massiv debat- og informationsindsats. Læs mere på POINTER FRA FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN Vi skal være bedre til at skabe sammenhæng fra politisk vision til byggesag. Vi skal være bedre til at inddrage relevante aktører tidligere i planprocesserne. Vi skal være bedre til at bruge plansystemet i samspil med andre virkemidler, fx arkitekturpolitik og designmanualer. Udvikling af plankulturen er ikke en intern opgave på arbejdsprogrammet for kommunernes nye forvaltninger. Det er en fælles udfordring for politikere, planlæggere, arkitekter, bygherrer, developere og borgere. 50 mio. kr. til eksempelprojekter, netværk og debat Plan09 er et tilbud fra Realdania og Miljøministeriet til at udvikle kommunernes plankultur. Projektet gennemføres i perioden frem til 2009, hvor kommunerne vedtager de første kommuneplaner efter kommunalreformen. Plan09 fokuserer især på planstrategier og kommuneplanlægning: Det er her, i planlægningens tidlige faser, der især skal sættes ind for at styrke det politiske ejerskab og udvikle plankulturen. Det forventes, at der igangsættes kommunale eksempelprojekter med en samlet ressourceindsats på ca. 25 mio. kr. Projekterne gennemføres af kommunerne i samarbejde med private konsulenter, så der skabes fornyelse i både den offentlige og private sektor. Forskere, interesseorganisationer, borgergrupper mv. kan også indgå som partnere i eksempelprojekterne. De første 3-5 eksempelprojekter med fokus på innovation i brugen af planstrategierne sættes i gang i slutningen af november I 2007 forventes der gennemført yderligere to udbudsrunder, hvor kommunerne formulerer projektforslag til udvikling af kommuneplanlægningens indhold, proces og implementering. Udvikling af plankulturen er en fælles udfordring for politikere, planlæggere, arkitekter, bygherrer, developere og borgere. PLANKULTUR 5

8 Arkitekturpolitik og styrket dialog Plan09 sætter i høj grad fokus på udvikling af den kommunale planlægning som et redskab til at skabe arkitektonisk kvalitet i det bebyggede miljø. Planlægning er en tværsektoriel disciplin, og arkitekten er en vigtig brik i alle planlægningens faser. Eksempelprojekterne følges op af en massiv netværks-, debat- og informationsindsats, som gennemføres af Plan09-sekretariatet, der bemandes med 4-5 medarbejdere. Indsatsen koordineres med aktiviteter i KL, Kommunalteknisk Chefforening, Dansk Byplanlaboratorium, Danske Planchefer, Dansk Arkitektur Center mfl. En styregruppe lægger de overordnede linjer for projektet og udvælger kommunale eksempelprojekter. Der etableres desuden et rådgivende udvalg, som giver indspil til projektet. Planlægning baseret på politisk vilje til at skabe kvalitet i byen og landskabet kan opleves direkte i det byggede miljø, og politisk ejerskab til planlægningen er desuden en forudsætning for at skabe et godt samspil mellem offentlige og private investeringer i byudviklingen. Udfordringen er at skabe sammenhæng fra politisk vi- 6

9 sion til byggesag. Et styrket samspil mellem politikere, planlæggere, borgere og de udførende parter bygningsarkitekter, bygherrer, developere og entreprenører er en forudsætning for succes. Derfor vil Plan09 gennem eksempelprojekter, videndeling og debat bla sætte fokus på: Udvikling af kommunale arkitekturpolitikker: Hvordan kan arkitekturpolitikken medvirke til at styrke den lokale dialog om arkitektur og planlægning? Hvilke erfaringer er der gjort i danske kommuner, og hvilke behov er der for nytænkning af redskabet? Tidligere inddragelse af byggeriets parter i planlægningen: Hvordan kan den overordnede planlægning kvalificeres gennem tidligere inddragelse af bygherrer og developere i planprocesserne? Hvordan kan forpligtende partnerskaber udvikles yderligere? Bedre samspil mellem den formelle planlægning i kommune- og lokalplaner og andre virkemidler: Det drejer sig eksempelvis om partnerskabsaftaler med bygherrer, byrumshandleplaner, designmanualer, arkitekturrevision og lokale formidlingscentre og eksperimentarier. Med kommunalreformen får kommunerne samtidig en helt ny opgave: planlægning af det åbne land. Det er en meget stor udfordring at udvikle arkitekturpolitikken og den kommunale planlægning Plan09 er også en invitation til alle ildsjæle og innovative kræfter. Herover og modstående side: Plan09 blev skudt i gang med et seminar i Odense 5. september 2005, hvor næsten 2/3 af de nye kommuner og en lang række konsulentfirmaer og interesseorganisationer var til stede. Emnet var den nye planstrategi: Hvor vil vi hen?. Hvordan kan planstrategien bruges til at sætte aktuelle temaer på den politiske dagsorden? Byens og landskabets kvalitet var ét blandt flere temaer. PLANKULTUR 7

10 til også at blive redskaber til at skabe attraktive landskaber. Udviklingen i de bynære områder i vækstregionerne, hvor der sker en snigende urbanisering, er blot en af mange udfordringer. Styrk plankulturen! Planlægning er en tværsektoriel disciplin, og arkitekten er en vigtig brik i alle planlægningens faser. I den tidlige fase, hvor de politiske visioner for udviklingen af det byggede miljø udvikles, i den overordnede planlægning af byen, i dialogen med planlægningens aktører og i den konkrete udformning af kommune- og lokalplaner, byrumsplaner og konkrete anlægsprojekter. Plan09 bygger på, at kommunerne spiller en hovedrolle i udviklingen af plankulturen. Derfor ligger initiativet til at formulere innovative og visionære eksempelprojekter hos kommunerne, men innovationen sker bedst i samspil med et bredt udsnit af planlægningens aktører. Derfor er Plan09 også en invitation til alle ildsjæle og innovative kræfter i såvel det offentlige som i det private. Plan09 faciliterer processen via hjemmesiden elektroniske netværk, debatoplæg, seminarer og workshops. Vi håber, I vil tage udfordringen op: styrk plankulturen! Niels Østergård, formand for styregruppen Svend Erik Rolandsen, sekretariatsleder, Plan09 Læs mere: 8 Aalborg Kommune fik Byplanprisen 2006 for Hasseris - bevar mig vel - et stærkt plan- og formidlingsarbejde, der sætter fokus på enfamiliehuset. Kommunens helhedsorienterede indsats bygger på et samspil mellem et seriøst, arkitektonisk metodearbejde i form af stilblade for de 12 mest typiske stilarter, professionel lokalplanlægning og en massiv formidlingsindsats i lokalsamfundet.

11 DANSKE ARKITEKTURBØGER I EN GLOBALISERET VERDEN Der er for tiden stor efterspørgsel fra både fagfolk og lægfolk efter formidling af dansk arkitektur, og det er baggrunden for, at forlaget Archipress M blev startet for mindre end et år siden med det formål at fremme dansk arkitektur både herhjemme og i udlandet. Bøger om dansk arkitektur er i dén grad efterspurgt, udtaler Søren Strudahl, der leder den største arkitekturboghandel i Danmark, i DAC/Dansk Arkitektur Center på Christianshavn. Og også mange andre boghandlere med faglitteratur på hylderne kan melde om øget efterspørgsel, når det gælder arkitekturen. Den nye forlægger for Archipress M, arkitekt, Ph.D. Marianne Ibler, har en international fortid som forsker i arkitekturhistorie og -teori på Arkitektskolen Aarhus, Aalborg Universitet samt ved universiteter i Italien og Japan og har desuden været forfatter til flere bøger. Da Marianne Ibler arbejdede på sin seneste bog Kay Fisker and The Danish Academy in Rome om arkitekten Kay Fiskers sidste bygningsværk en bog der blev udgivet i anledning af 50-års-jubilæet for Det Danske Institut i Rom stod det hende klart, at der med fordel kunne oprettes et nyt forlag med en international drejning: Globaliseringen præger faget, og vi kan ikke komme uden om at skulle forholde os til de mange muligheder, det globale samfund giver os. Det er enormt spændende, at en stor del af de danske tegnestuer formår at tage udfordringerne op og begynder at bygge i udlandet. Foreløbig har forlaget Archipress M en række aktuelle og internationale arkitekturbogprojekter i støbeskeen. Projekterne bakkes ifølge Marianne Ibler i høj grad op af fagets praktiske udøvere og vil inden for overskuelig fremtid være at finde på bogmarkedet og på toneangivende danske kulturinstitutioner herhjemme og i udlandet, forsikrer hun. Ambitionen er at skærpe fagets formidling i forhold til en bredere målgruppe og derved bidrage til fagets promovering i en efterhånden globaliseret verden, hvor behovet for at forstå arkitekturen er stadigt voksende. For yderligere oplysninger, kontakt Marianne Ibler: T eller E ibler@archipress.dk Øverst til venstre: vue af projektet Waves of Abu Dhabi, Henning Larsens Tegnestue A/S. Øverst til højre: administrationsbygning for Genan A/S, KPF Arkitekter AS. Nederst: Naturama Museum, Arkitema AS. Udsnit af udstillingsrum. Alle tre illustrationer er fra bogen Global Danish Architecture, der udkommer på forlaget Archipress M i januar GLOBALISERING 9

12 TEAMWORK FREM FOR STJERNEARKITEKTER Arkitektens rolle: Mens arkitekten i Danmark har status som kunstner, er han i Sverige mere en slags formidler, der skaber dialog mellem entreprenøren og bygningens kommende brugere, fortæller en dansk arkitekt med base i Stockholm. Af Torben Kastrup Den danske arkitekt Michael Absalonsen har arbejdet i Stockholm i 17 år. Når det gælder arkitektfaget, ser han store forskelle mellem Sverige og Danmark: I Sverige kan entreprenøren finde på at rive en arkitekttegning i stykker, hvis han ikke er tilfreds. I Danmark truer arkitekten med at gå, hvis han ikke får sin vilje. Ingen kunst at være arkitekt Som ung arbejdsløs arkitekt rejste Michael Absalonsen til Stockholm. Han fik job og blev boende i den svenske hovedstad. Efter at have arbejdet i et par forskellige arkitektfirmaer er han nu ansat hos Strategisk Arkitektur et firma som har specialiseret sig i kontorbyggeri. Vi har tegnet de tre største byggerier, der er opført i Stockholm. Vi tegner ikke kulturelle prestigebyggerier, men kontorbygninger, som skal fungere her og nu. I Sverige kan entreprenøren finde på at rive en arkitekttegning i stykker, hvis han ikke er tilfreds. I Danmark truer arkitekten med at gå, hvis han ikke får sin vilje. Og måske bliver de revet ned igen om 10 år, fortæller Michael Absalonsen, der allerede har set nogle af sine egne svenske bygninger blive jævnet med jorden. Han påpeger, at nedrivning af nyere byggeri ikke er ualmindeligt i Sverige. I modsætning til Danmark er det en tendens, som breder sig i Sverige. 10

13 Selv maler han efter fyraften eller spiller teater. Mandag maler han, og torsdag aften spiller han teater. Sidste år spillede han H.C. Andersen i en forestilling, som han selv havde skrevet. Og Michael Absalonsen har det fint med, at det kunstneriske er henlagt til fritiden. Han synes også, det er i orden, at det er entreprenørerne og dermed pengene, som styrer byggeprojekterne. Det er fjollet, når såkaldt små arkitekter efterligner deres store ikoner. En hel bygning må ikke være et eksperiment, den skal fungere på et vist niveau. Arkitektur er en forretning. Det er jo millioner eller milliarder, som der balanceres med, når man bygger. Med så mange penge på spil, bør man ikke lege som arkitekt. En ny kontorbygning lever cirka år, så bliver den bygget om eller revet ned. Det er med moderne kontorbygninger som med cd-afspillere og mobiltelefoner: De har en begrænset levetid. En ny kontorbygning lever cirka år, så bliver den bygget om eller revet ned. Det er med moderne kontorbygninger som med cd-afspillere og mobiltelefoner: De har en begrænset levetid. Det ender med, at de bliver utidssvarende og ikke længere kan leve op til de krav, som stilles til dem. Når nedrivning ikke er noget problem i Sverige, skyldes det måske, at arkitekten ikke betragtes som en kunstner, ligesom han gør i Danmark. Arkitekten krediteres heller ikke, når der er et billede af hans bygningsværk i avisen. Derimod bliver entreprenøren nævnt i billedteksten. Det er altså bygningens pengemand, som løber med æren. Arkitekten er derimod kun en del af et team, der bygger et hus. Teamwork-følelsen er vigtig. Det er forbudt at fremhæve sig selv som arkitekt i et bygningsteam. En arkitekt skal ikke realisere sig selv i sit job. Alle arkitekter burde i stedet realisere sig selv i deres fritid og udvikle sig dér, mener Michael Absalonsen. En stjernearkitekt gør ikke en by Michael Absalonsen mener, at Danmark kan lære noget af Sverige, når det gælder arkitektonisk tænkning. Han mener ikke, at det er stjernearkitekter, som skaber udvikling i en by. Klarabergshuset i Stockholm, tegnet af arkitektfirmaet Strategisk Arkitektur. DANMARK-SVERIGE 11

14 Teamwork-følelsen er vigtig. Det er forbudt at fremhæve sig selv som arkitekt i et svensk bygningsteam. Her skal en arkitekt ikke realisere sig selv i sit job. (Arkitekt Michael Absalonsen) Se på Henning Larsens kontorer over for Det Kongelige Bibliotek. Det er sterilt og kedeligt kontorbyggeri. I Danmark er bygningsdesign og detaljeudformning in, men det bliver hurtigt kedeligt at se på. I Sverige er kontorbyggeriet mere farverigt og varieret, og det skyldes, at man lytter til de mennesker, som skal bruge huset, og at de vil gerne have noget, der ikke er sort/hvidt. Man trives ikke nødvendigvis i et designerrigtigt hus. Dialog og debat har dog også sine ulemper. Det tager lang tid at opnå enighed. Og denne langsomhed kan tit få unge arkitekter til på forhånd at opgive de planer og ideer, de har. De orker simpelthen ikke den tidskrævende proces, men tegner i stedet noget, som de er sikre på, vil gå igennem første gang. Men Michael Absalonsen trives i Sverige og kunne ikke tænke sig at rejse tilbage til Danmark, som han finder meget konservativt, når det gælder opfattelsen af arkitektfaget. Desuden synes han, at svenskerne er et mere venligt folkefærd end danskerne. Svenskerne tog imod mig med venlighed og åbne arme. Her er jeg kommet til orde og er blevet lyttet til. I Danmark blev jeg bare kanøflet, siger Michael Absalonsen. 12

15 Et par af de nyeste projekter fra Michael Absalonsens arbejdsplads, tegnestuen Strategisk Arkitektur: Kungsbrohuset (øverst) og Stationshuset to store kontorbyggerier i Stockholm og Sundbyberg. DANMARK-SVERIGE 13

16 Foto: Ulrik Jantzen, DAS BÜRO LYS OVER FOTOGRAFIET Vinderen af The International Velux Award 2006: En hel kunstskat, som bare ligger på arkiv det kan da ikke være rigtigt, tænkte arkitektstuderende Louise Grønlund, da hun for et par år siden hørte om Det Kongelige Biblioteks store samling af daguerreotypier, som er gemt af vejen, fordi der ikke er plads til en permanent udstilling. Det inspirerede Louise til hendes afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole: et københavnsk fotomuseum, der kan rumme både nationale og internationale udstillinger. Her fortæller den 27-årige arkitekt om projektet, som løb med førstepræmien i Velux s arkitektkonkurrence for studerende, da der i slutningen af oktober var prisuddeling under stor international bevågenhed på Frank Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao, Spanien. Af Stine Munch-Nielsen 14

17 Foto: Ulrik Jantzen, DAS BÜRO De studerende har rigtig meget at byde på i forbindelse med konkurrencer: De er fantastiske til at formidle ideer, og man ser ofte en stor intensitet i den måde, de arbejder på. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at de store tegnestuer ofte vælger at placere unge dimittender i deres konkurrenceteams det må jo være ud fra en overbevisning om, at de unge arkitektdimittender har noget værdifuldt at byde på. (Svend Felding, rektor for Kunstakademiets Arkitektskole) Den internationale arkitekturkonkurrence for studerende The International VELUX Award IVA har til formål at fremme diskussionen om dagslys og at indtænke dagslys som et afgørende aspekt i arkitektur og bygningskunst. Det overordnede tema for konkurrencen er således Light of Tomorrow morgendagens lys og selve prisen skal ses som en anerkendelse af studerendes og underviseres studier og arbejde med lys. Der deltog i alt 557 studerende fra 53 forskellige lande i IVA IVAkonkurrencen udbydes hvert andet år. Læs mere på: Synsmaskine, lysmaskine, udvidet solur, perceptionskammer... det er nogle af de metaforer, den 27-årige arkitekt Louise Grønlund gør brug af, når hun skal forklare intentionerne bag sit afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen: et projektforslag til et museum for fotografi med udgangspunkt i lyset som arkitektonisk virkemiddel og et vinderprojekt, der for nylig indbragte Louise 1. præmien i den prestigefyldte konkurrence for studerende The International Velux Award. Mit projekt skal tydeliggøre forskellige lystilstande det skal vise lysets forandringer af rummet over tid, så vi derigennem bliver mere bevidste om lyset som fænomen, forklarer Louise og drager paralleller til fotografiet: Fotografiet har jo en enestående evne til at fastholde øjeblikket og dermed fryse lys og tid. Lysets foranderlighed I 3½ måned op til afleveringen af afgangsprojektet foretog Louise lysstudier på Arkitektskolens Belysningslaboratorium studier, der førte til en ny erkendelse af lysets muligheder: Min oprindelige idé var at skabe et museum med forskellige lystilstande i de enkelte udstillingsrum. Men efterhånden som processen skred frem, blev jeg mere opmærksom på facaden, som lyset skal passere for at nå ind til det enkelte udstillingsrum. Derfor begyndte jeg at undersøge, hvordan facaden ændrede karakter afhængigt af hvilket filter, lyset skulle igennem, og jeg eksperimenterede derfor med forskellige glastyper og vinduesspros- ARKITEKTUR 15

18 BLÅ BOG: LOUISE GRØNLUND Den 27-årige arkitekt, cand.arch. Louise Grønlund tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i Underviser på Kunstakademiets Arkitektskole Arkitekt hos Entasis Arkitekter i København Udvalgte projekter: Pavillon og haveplan for en Arne Jacobsen-villa på Frederiksberg (i samarbejde med arkitekt Rikke Gry Rasmussen) Medredaktør på Kunstakademiets magasin Mutér Tekstillinje til møbelhuset Paustian Læs mere om Louise Grønlund og hendes projekter på: ser forhold, som jeg brugte rigtig lang tid på at undersøge i belysningslaboratoriet, siger Louise, som tog et hav af fotos undervejs. Ved at fastfryse de forskellige lys-tilstande i fotografier blev jeg for alvor opmærksom på de store ændringer i rummet, der skete time for time. Facaden som rumlig model Fotomuseets facade beskriver Louise som et utal af linser, mens de 40 forskellige udstillingsrum indenfor udgør kameraets hus. I hvert udstillingsrum er der en specifik lystilstand. Facaden består af både glas og sprosser. Variationen mellem lysende og gennemsigtigt glas giver en forskellighed i facaden. Når dagslyset rammer facaden, står de transparente flader som mørke huller i facaden, mens de translucente flader står og lyser. En tredje linsetype eller filter er vinduessprosserne. Sprosserne på facaden er en slags metalag, der både afslører og slører husets indre, når man ser det udefra, siger Louise og forklarer, hvordan placeringen tager afsæt i de indvendige rums størrelse. Louise har også arbejdet med varierede mellemrum mellem klimaskærm og væg. Disse variationer påvirker både lyset i de 16 Det at kunne opnå en rumlig kompleksitet gennem en så enkel arkitektur, i et projekt hvori der ligger en stærk tro på lysets evner, er meget prisværdigt. Det kræver personlig styrke, talent og vedholdenhed. Projektet er fint præsenteret og afslører en opmærksomhed på rumlighed og en arkitektonisk modenhed. Juryens begrundelse for at udnævne Louise Grønlund til vinder af The International Velux Award Billedet viser Louise ved prisoverrækkelsen sammen med Kengo Kuma, den japanske arkitekt og medlem af dommerkomiteen.

19 Louise Grønlunds fotomuseum er tegnet til at ligge på Bryghusgrunden i det centrale København. Tanken er, at museets translucente og transparente facade skal tydeliggøre forskellige lystilstande, så vi bliver mere bevidste om lyset som fænomen. De transparente flader fremstår som huller i facaden. Undersøgelserne her viser, hvordan ændringer i sol- og dagslyset i juli måned påvirker facaden fra tidlig morgen til sen aften. ARKITEKTUR 17

20 enkelte rum og lyset i rummet mellem væg og klimaskærm, ligesom de danner skygger på museets indre kerne kameraets hus. Når Louise taler om lyset, viser hun, hvordan det kan bruges som materiale. Hun gør lyset håndgribeligt. Hendes beskrivelse tydeliggør på én gang projektets kompleksitet og dets enkelhed og det er netop denne rumlige kompleksitet, skabt på grundlag af simpelt dagslys og enkel arkitektur, som juryen har vurderet som enestående. Det gode ved konkurrencer Da Louise begyndte på sit projekt, havde hun ingen planer om at deltage i konkurrencen IVA Men da Nanet Mathiasen fra Belysningslaboratoriet opfordrede hende til at sende projektet ind, greb hun chancen: Udover at det er et stor anerkendelse at vinde en prestigekonkurrence som IVA, så er det også en fantastisk oplevelse at møde studerende og arkitekter fra hele verden. Vi kommer med hver vores baggrund, hver vores kultur og hver vores sprog, og alligevel kan vi mødes om noget fælles, nemlig arkitekturen, siger Louise, der er lige ved at fortryde, at hun ikke i løbet af sin studietid deltog i flere konkurrencer, hvor den faglige udfordring i høj grad handler om selve formidlingen. Når du afleverer et projekt til en konkurrence, har du ingen dialog med juryen. Juryen har kun den tekst og de plancher, du indsender uden mulighed for at forklare projektet yderligere eller svare på spørgsmål, ligesom vi er vant til ved projektgennemgange på skolen. Men juryen forstod Louises budskab og så lyset. Og med Velux s dommerkomités anerkendelse i ryggen er Louise nu parat til at fortsætte med arbejdet med lys og facader: Velux-prisen betyder også noget særligt ved, at den har givet mig troen på, at andre også synes, at mine undersøgelser er interessante. Det betyder meget for mig, at jeg har fået en opfordring til at fortsætte arbejdet, og det er min intention at blive ved med at udforske lyset og arbejde med facaden som rumlig model. Mit største ønske for fremtiden er at komme til at tegne projekter, som bliver realiseret. Louise Grønlund har haft stor glæde af belysningslaboratoriet på Kunstakademiets Arkitektskole i forbindelse med sin prisvindende afgangsopgave. Opslaget her viser undersøgelserne af det tredimensionale lag i den translucente og transparente facade og af det varierende mellemrum mellem klimaskærm og væg, baseret på ændringer i sol- og dagslyset i juli måned. 18