AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Magistraten. Mødet den , kl. 08:00. Boulevarden 13

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Boulevarden 13

2 1. Godkendelse af dagsorden Den kommenterede virksomhedsrapport januar - april Tegningsbemyndigelse - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Godthåb, Boligområde ved Danagården. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse) Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse) Værftsarealet, Beddingen. Lokalplan og Redegørelse for Bæredygtighed (2. forelæggelse) Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A) Nørresundby Boligselskab, afdeling 73, Vesterbro 102, 9000 Aalborg - 84 almene ungdomsboliger - skema B Boligforeningen Fjordblink, afdeling 16 - Dionevej 1-95, 2-60, Metisvej 1-41, almene familieboliger og 12 almene ungdomsboliger - endelig renoveringsudgift (skema C) Ændring for anvendelse af de kommunale hundeskove Udviklingsaftale mellem Musikkens Hus i Nordjylland og Aalborg Kommune Aftale mellem Aalborg Kommune og 1000Fryd Udpegning af repræsentant for Aalborg Kommune til Eliterådet Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund Miljø- og Energiforvaltningen - Budget Tillægsbevillinger og takstændringer Miljø - Opkrævning af betaling for Miljøvagt hos forurener Eventuelt Godkendelse af referat Evaluering af Erhvervsplan Udpegning af medlemmer af Det Lokale Beskæftigelsesråd Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aalborg Handleplan , Udvikling og omstilling af handicapområdet og Tillægsbevilling Fælles Hjælpemiddeldepot

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Boulevarden 13 Fraværende Til stede Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø) Jens Kristian Munk, Jørgen Litske Petersen. Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Den kommenterede virksomhedsrapport januar - april Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender virksomhedsrapporten januar-april Sagsbeskrivelse På grundlag af den økonomiske udvikling fra januar til april gives en økonomisk status for Den økonomiske status på nuværende tidspunkt skal tages med et vist forbehold, da den kun bygger på 4 måneders udvikling i Status pr. 30. april 2014 afvigelser i forhold til korrigeret budget 2014 Skattefinansieret område, mio. kr. Serviceudgifter Budgetgaranterede udgifter Borgmesterens Forvaltning 0 By- og Landskabsforvaltningen 0 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen 0* Skoleforvaltningen 0-9 Sundheds- og Kulturforvaltningen 0 Miljø- og Energiforvaltningen 0 Rammebeløb 0 Anlæg I alt - = mindreforbrug + = merforbrug * Under forudsætning af, at tillægsbevillingen på 19,8 mio. kr. som følge af handleplanen vedrørende udvikling og omstilling af handicapområdet godkendes, og under forudsætning af, at der findes en afklaring på den yderligere tilgang af førtidspensionister og deraf udgiftsvækst efter august 2013 på i alt 16 mio. kr. Borgmesterens Forvaltning Serviceudgifter: Ingen bemærkninger. Møde den Side 2

5 Anlægsudgifter: Ingen bemærkninger. s beslutning: Behandles den 5. juni By- og Landskabsforvaltningen Serviceudgifter: Samlet set forventes By- og Landskabsforvaltningens driftsbudget overholdt. Der vil dog blive foretaget en række nødvendige omprioriteringer indenfor driftsrammen. De væsentligste årsager til denne omprioritering er merudgifter på følgende områder: 1) Stigende vejafvandingsbidrag til Kloak A/S, inkl. efterregulering af tidligere år i alt 5,9 mio. kr. 2) Merudgifter til drift af Egholm-færgen i alt 2,5 mio. kr. 3) Udbyttekrav til kommunekassen fra Resultatcenter Entreprenørenheden i alt 3,8 mio. kr. Hertil kommer bortfald af indtægter fra forpagtning af kommunale arealer. Indtægtsudvikling vil blive fulgt nøje og status vil indgå i aktuel status til byrådet i september Anlæg: På nuværende tidspunkt forventes anlægsbudgettet forbrugt i By- og Landskabsudvalgets beslutning: Godkendt. John G. Nielsen var fraværende. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Serviceudgifter: På baggrund af 4 måneders forbrug vurderes det, at den samlede ramme for serviceudgifterne holder. Budgetgaranterede udgifter: På det budgetgaranterede område forventes der et merforbrug på 0-50 mio. kr. Der er tale om et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed, da det endnu er meget tidligt i budgetåret. De forventede merudgifter dækker over flere forhold, som peger i forskellige retninger. De vigtigste er her: Til medfinansiering af A-dagpengene forventes et merforbrug på mellem 44 og 52 mio. kr. Til passiv forsørgelse forventes et merforbrug på mellem 15 og 20 mio. kr. Til aktiv forsørgelse forventes et mindreforbrug på mellem 35 og 45 mio. kr. Til seniorjob forventes et mindreforbrug på mellem 10 og 13 mio. kr. Til boligsikring forventes et merforbrug på mellem 7 og 8 mio. kr. Møde den Side 3

6 Til refusion særlige dyre enkeltsager forventes et merforbrug på mellem 6 og 8 mio. kr. Sektor Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration Serviceudgifter: Det forventes, at budgettet holder. Sektor Børn og Unge Budgetgaranterede udgifter Det forventes, at budgettet holder for udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv. og nødvendige merudgifter til forsørgelse af børn og unge i eget hjem. På baggrund af refusionsberegningen for 2013 og et uændret udgiftsniveau i 2014, forventes en mindreindtægt på 6-8 mio. kr. vedrørende refusion for særligt dyre enkeltsager. Serviceudgifter: Der forventes en merudgift på 1-1,5 mio. kr. vedrørende særlige dagtilbud, hovedsagelig pga. at flere børn i Birken skoleudsættes. Merudgiften forventes finansieret indenfor den samlede bevilling. Sektor Voksen, Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelsestilskud Medfinansieringen af A-dagpengene forventes at blive mio. kr. større end det aktulle budget. Det forventes dog, at der sker en positiv justering af budgettet i forbindelse med STAR's (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen) justering af den udmeldte ramme i juni Budgetgaranterede udgifter: Efter 4 måneder er forbruget noget lavere end samme periode Det skyldes primært den omstrukturering, Jobcenteret har været igennem i første kvartal som en organisatorisk tilpasning til kontanthjælpsreformen. Det forventes, at 'det forsømte' indhentes i løbet af året, og at det aktuelle mindreforbrug ikke vil medføre et samlet mindreforbrug for hele året. Serviceudgifter: Samlet vurdering af økonomien Som det gør sig gældende for de budgetgaranterede udgifter for sektor Voksen Beskæftigelsesudvalg, er forbruget efter årets første 4 måneder noget lavere end samme periode i Det skyldes primært den omstrukturering, Jobcenteret har været igennem i første kvartal som en organisatorisk tilpasning til kontanthjælpsreformen. Det forventes, at 'det forsømte' indhentes i løbet af året, og at det aktuelle mindreforbrug ikke vil medføre et samlet mindreforbrug for hele året. Møde den Side 4

7 Sektor Voksen, Familie- og Socialudvalg Budgetgaranterede udgifter: Der forventes en samlet afvigelse i forhold til budgettet på mellem -4 til 10 mio. kr. Afvigelsen fordeler sig med merudgifter til førtidpension på 0 til 5 mio. kr., merudgifter til boligsikring på mellem 7 til 8 mio. kr., mindreudgifter på boligydelser på mellem 0 og 3 mio. kr., mindreudgifter personlige tillæg/sociale formål på mellem 3 til 8 mio. kr. Serviceudgifter Det forventes, at budgettet holder. Udvalgets beslutning: Familie- og Socialudvalgets beslutning: Godkendt. Beskæftigelsesudvalgets beslutning: Godkendt. Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen har ultimo april en forbrugsprocent på 34,5, hvilket er over den vejledende. Ultimo april påvirker den særlige feriegodtgørelse forbrugsprocenten generelt i en negativ retning. Sektor Serviceydelser for ældre har en forbrugsprocent, der ligger over den vejledende. Der er især fokus på at tilpasse serviceområdet Hjemmepleje til budgetforudsætningerne for Der forventes balance overordnet på sektoren ved årets udgang. Dog forventes der et merforbrug på serviceområdet Hjemmepleje på 7 mio. kr. i Myndighedsafdelingen (jf. godkendt notat vedrørende periodiseret budget i Hjemmeplejen), hvilket modsvares af tilsvarende mindreforbrug på det budgetstyrede område. På sektor Tilbud for mennesker med handicap ligger forbrugsprocenten over den vejledende. Der forventes balance ved årets udgang under forudsætning af, at tillægsbevillingen på 19,8 mio. kr. som følge af handleplanen vedrørende udvikling og omstilling af handicapområdet godkendes, og under forudsætning af, at der findes en afklaring på den yderligere tilgang af førtidspensionister og deraf udgiftsvækst efter august 2013 på i alt 16 mio. kr. Sektor Myndighedsopgaver og administration har ultimo april et forbrug, der ligger over det vejledende. Ældre- og Handicapudvalgets beslutning: Godkendt. Møde den Side 5

8 Skoleforvaltningen Det forventes, at det samlede driftsregnskab vil balancere med det korrigerede budget, det samlede anlægsregnskab forventes at balancere. Serviceudgifter: Sektor: Skoler Sektoren forventes at balancere med det korrigerede budget. På nuværende tidspunkt er der ingen udsving, der kunne indikere, at bevillingen ikke overholdes. Nettoforbrugsprocenten pr. 30. april er 28,3. På tilsvarende tidspunkt sidste år var forbrugsprocenten på 25,6, men i 2013 var der et mindre forbrug på lærerløn på ca. 50 mio. kr. i forbindelse med læ-rerkonflikten. Såfremt der korrigeres for dette, ville forbruget pr. 30. april 2013 have været 28,0%. De økonomiske rammer i forbindelse med folkeskolereformen er tæt på at være på plads, men enkelte elementer mangler fortsat, for at den samlede økonomi kan opgøres. Det forventes, at den samlede økonomi i forbindelse med reformen kan opgøres ultimo maj måned. Den nuværende usikkerhed omhandler primært udgiften til undervisningstillæg, der endnu ikke kan opgøres. Sektor: Administration Sektoren forventes at balancere med det korrigerede budget. Anlæg: Alle anlægsprojekter forventes igangsat i De to store anlægsprojekter, Gug skole etape 2 og Vesterkæret skole, vil blive projekteret og igangsat i 2014, men den store byggeperiode vil ligge i 2015, hvorfor der forventes overført sammenlagt ca. 9 mio. kr. til Alle øvrige anlægsprojekter forventes afsluttet i Skoleudvalgets beslutning: Godkendt. Sundheds- og Kulturforvaltningen Serviceudgifter: På sektor Sundhed er forbrugsprocenten lavere end den vejledende forbrugsprocent, hvilket også er forventeligt, da der for det største område, medfinansiering af sundhedsvæsnet, kun er afregnet for 3 måneder. Samlet forventes der på nuværende tidspunkt ikke væsentlige afvigelser for sektoren i forhold til det korrigerede budget. Forbrugsprocenten på sektor Kultur, landdistrikt og fritid er højere end den vejledende procent, hvilket skyldes, at der er bogført udbetalinger for den kommende måned for de selvejende institutioner. Derudover er der bogført tilskud for hele 2014 for dele af folkeoplysningsområdet (voksenundervisning og lokaler) selve udbetalingen vil dog først ske i rater. Møde den Side 6

9 For den kollektive trafik forventes ikke afvigelser. Forbrugsprocenten for sektoren ligger som forventet lidt under 60%, hvilket hænger sammen med den aftalte afregningsmodel med NT, hvor der afregnes 60% af det årlige tilskud indenfor de første 4 måneder. På bibliotekssektoren ligger forbruget som forventet, og der forventes ikke afvigelser. Forbruget på sektor Administration er højere end den vejledende procent, hvilket skyldes, at der er bogført fællesudgifter for bl.a. IT, der skal fordeles ud på de øvrige sektorer i slutningen af året. Derudover er udbetalingen af frivillig-midlerne gennemført i 1. kvartal. Der forventes ikke afvigelser på sektoren for Anlægsudgifter: På anlægsbudgettet ligger forbruget primært på de igangværende projekter fra 2013, som f.eks. atletikhallen og Nørresundby Idrætscenter samt tilskuddet til Musikkens Hus. Sundheds- og Kulturudvalgets beslutning: Godkendt. Miljø- og Energiforvaltningen Serviceudgifter: Forbruget på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør kr. mod et budget på kr. Renovation Udgifter til indsamling af bærbare batterier afholdes i første omgang via Renovations brugerfinansierede konti. Forventet forbrug er baseret på budgettet for regnskabsåret, omkonteres som acontoforbrug for hvert kvartal til den bloktilskudsfinansierede konto for batterier. Forbruget vedrørende batterier består af 1. kvartals acontoforbrug. Parkeringskontrol Afregning til staten sker kvartalsvis, hvorfor afregning for april måned endnu ikke opgjort eller afregnet. Øvrige oplysninger Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår. Miljø- og Energiudvalgets beslutning: Til orientering. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Bilag til virksomhedsrapporten januar-april 2014 Møde den Side 7

10 Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 8

11 Punkt 3. Tegningsbemyndigelse - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at der til dokumenter i forhold til påtagelse af garantiforpligtelser vedrørende kautionslån til boligindskud indenfor Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens område, gives tegningsbemyndigelse til assistent Ally Susanne Rosenkilde Larsen, at der til kvitterings- og/eller rykningspåtegninger på pantebreve vedrørende ejendomsskattelån gives tegningsbemyndigelse til assistent Ally Susanne Rosenkilde Larsen, og at der til henstand med ydelse på lån til boligindskud/boligandel gives tegningsbemyndigelse til assistent Ally Susanne Rosenkilde Larsen Sagsbeskrivelse Ydelses- og Socialcentret under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har pr. 1. maj 2014 ansat Ally Susanne Rosenkilde Larsen i personalegruppen, som behandler sager om boligindskud og ejendomsskattelån. Som følge heraf ændres tegningsbemyndigelsen som anført i indstillingen Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 9

12 Punkt 4. Godthåb, Boligområde ved Danagården. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. John G. Nielsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Formål Formålet med forslag til kommuneplantillægget er at ændre bebyggelsesprocenten i rammeområde 6.2.B10 til 30 for åben-lav bebyggelser og til 40 for øvrige bebyggelser. Der er først og fremmest tale om en konsekvensrettelse i forhold til det gældende bygningsreglement. En bebyggelsesprocent på 30 for åben-lav bebyggelser og 40 for øvrige bebyggelser sikrer områdets arkitektoniske kvaliteter, det omkringliggende bevaringsværdige miljø og det grønne præg og samtidig sikres mulighed for en fortsat udvikling. Der ændres ikke på kommuneplanrammens maksimale etageantal og bygningshøjde, som fortsat vil være maks. 2 etager og 8,5 m. En mindre del af rammeområdet 6.2.B9 og ramme 6.2.R1 overgår til rammen 6.2.B10 så det opfattes som et samlet nyt boligområde. Ligesom der sker mindre tilpasning til de matrikulære forhold mellem 6.2.B9 og 6.1.O5. Lokalplanforslaget imødekommer den fortsatte efterspørgsel af nye grunde til boliger i Godthåb. Kommunens arealer nord for Zincksvej/Danagården beliggende mellem Højvangskolens idrætsarealer og Hammerværket inddrages nu i byzone til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Den østlige del af lokalplanområdet forbeholdes moderne villabebyggelse og den vestlige del af lokalplanområdet forbeholdes en mere struktureret bebyggelse med inspiration fra de tidligere fritliggende firelængede gårde og Hammerværkets bygninger, specielt de tidligere tørrelader af træ. Denne del af bebyggelsen vil kunne udbygges i etaper og dermed give mulighed for blandede ejerforhold. Der kan i alt opføres maks. 162 boliger i begge delområder tilsammen. Nyt byggeri i begge delområder skal opføres som lavenergibyggeri. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Zinksvej via Danagården, hvor en gennemgående intern vej forbinder de to delområder. Møde den Side 10

13 Området spildevandskloakeres, og overfladevand håndteres med lokale LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand), som grundejerforeningen selv kommer til at forestå. Der er også lagt op til, at bygherren befæster så få arealer som mulig, og der er udlagt relativt store fælles friarealer for hver af de to delområder. Kommuneplanen Et af kommuneplanens overordnede mål er at sikre borgerne et varieret udbud af forskellige boligtyper og boformer og i tillæg til boliger (og erhverv) at sikre arealer til f.eks. kulturelle, rekreative og uddannelsesmæssige formål. I Aalborg udlægges først og fremmest områder til omdannelse, i kommunens øvrige byer først og fremmest områder til byudvikling. Godthåb og Svenstrup er blandt de byer, som har særlige forudsætninger for byvækst. Lokalplanområdet omfattes af kommuneplanramme 6.2.B10, der udlægger området til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, kulturelle formål, fritidsformål, institutioner og rekreative formål. Et mindre område (en privatejet, tidligere landbrugsbygningsparcel) er omfattet af kommuneplanramme 6.2.B9 med samme anvendelse som 6.2.B10. Dette mindre område er medtaget for at sikre en fremtidig ændret vejadgang, udstykning og bebyggelsesmulighed af ejendommen. Endelig omfatter lokalplanen en snip af kommuneplanens rammeområde 6.2.R1, der i lokalplan Boliger og let erhverv, Godthåb Hammerværk er udeladt af det naturområde, der udgør denne plans nordøstlige delområde. Lokalplan Boliger nord for Runesvinget og Zinksvej Matr.nr. 1lr, Lyngbjerggård, Ø. Hornum samt den 6 meter brede adgangsvej fra Zinksvej til ejendommen og den del af matr.nr. 1C, som er omfattet af lokalplan overføres til nærværende lokalplan til ændret anvendelse til tæt-lav boligbyggeri. Ændringen har bl.a. til formål at regulere de fremtidige bygge- og udstykningsmuligheder samt adgangsforhold for arealet i overensstemmelse med den nye plans hovedidé. Lokalplan ophæves for de omtalte arealer, bortset fra bestemmelserne i planens 11 om grundejerforening. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Møde den Side 11

14 Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealerne. Det er tanken, at begge områder skal sælges som råjord til private byggemodnere, dog med mulighed for etapedeling. Når de konkrete arealer indstilles til salg vil der blive redegjort for kommunens forventede indtægter og udgifter f.eks. til delvis byggemodning. Lokalplan Boligområde ved Danagården, Godthåb, Aalborg Sydvest Tillæg for Danagården i Godthåb Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 12

15 Punkt 5. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. John G. Nielsen var fraværende. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (januar 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen I punkt 6.2 på s. 15 er tilbagetrækningen af facaden i øverste etage på 1,8 m ændret til 1,5 m, idet det vurderes, at en tilbagetrækning på 1,5 m er nok til at give den ønskede opbrydning af facaden. Samtidig kan boligerne i den øverste etage indrettes mere hensigtsmæssigt ved en mindre tilbagetrækning. Punkt 7.4 i lokalplanbestemmelserne er slettet, da samme tekst findes under punkt 9.4. I punkt 1.4 på s. 13 er ordet friarealer erstattet med opholdsarealer, idet der er tale om arealer til reelt udendørs ophold, i overensstemmelse med punkt Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 5. september 2013 (punkt 14). 1. forelæggelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 12. december 2013 (punkt 4). s møde 6. januar 2014 (punkt 10). Byrådets møde 13. januar 2014 (punkt 5). Forslagene har været offentliggjort i perioden 22. januar marts Formål Lokalplanen skal gøre det muligt at nedrive den eksisterende bebyggelse på Kjellerupsgade 14 (Symfonien), og give mulighed for at opføre m 2 ungdomsboliger og m 2 kontorer. Møde den Side 13

16 Lokalplanen omfatter også et eksisterende byggeri, på Kjellerupsgade 12, som rummer 90 ungdomsboliger. Byrådet har i mødet den 11. oktober 2012 godkendt boligprogram for det almene byggeri, herunder et projekt med 100 ungdomsboliger, i alt ca m 2, på adressen Kjellerupsgade 14. Ud over ungdomsboligerne ønsker bygherre, Boligselskabet Limfjorden, at opføre m 2 kontor til deres egen administration, Vivabolig. I alt ønsker bygherre at opføre et byggeri på ca m 2. Lokalplanen betyder, at der ændres på områdets skala, da planen muliggør et højere og mere massivt byggeri på Kjellerupsgade 14 end det eksisterende. Det betyder, at området får en mere urban karakter, og at der opnås en væsentlig fortætning af byen på dette sted. Ud over at muliggøre det aktuelle projekt med boliger og kontorer, åbner lokalplanen desuden mulighed for, at stueetagen og 1. sal kan anvendes til service, undervisning, kulturelle formål, institutioner og klinikker i overensstemmelse med kommuneplanen. Desuden kan der etableres mindre tekniske anlæg. Lokalplanen skal sikre at karréstrukturen fastholdes, og bygningen skal opbrydes i mindre volumener. Stueetagen skal markeres ved tilbagetrækning, farveskift, skift i materialevalg eller lignende, og den øverste etage skal udføres enten som en tilbagetrukket overetage, som kuber eller lignende. Desuden skal det sikres, at gårdrummet indrettes med kvalitetsfyldte opholdsarealer med bedst mulige solforhold. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Kommuneplanens hovedstruktur (Fysisk Vision 2025) beskriver bl.a., at byudviklingen i Aalborg tilrettelægges med henblik på tæthed, variation, storbykvaliteter og gadekultur. Der skal udvikles et varieret og fleksibelt udbud af gode boliger og bo-miljøer med fokus på fremme af bæredygtighed, og boligmassen i midtbyen skal som udgangspunkt bevares og udbygges, hvor der er muligheder. Lokalplanen lever op til disse intentioner, men de eksisterende rammer - kommuneplanens rammeområde 1.1.D3, Kjellerupsgade m.fl. - muliggør ikke et byggeri af denne karakter. Derfor er der i tilknytning til lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: Møde den Side 14

17 1. Charlotte, OK Engemann Ejendomsadministration, Bakkelygade 35, 9400 Nørresundby 2. Morten Simonsen, Kjellerupsgade 21b, 3. sal (på vegne af Andelsforeningen Kjellerupsgade 21 a & b) 3. Morten Simonsen, Kjellerupsgade 21b, 3. sal (på vegne af Andelsforeningen Kjellerupsgade 21 a & b) Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Charlotte, OK Engemann Ejendomsadministration vedrørende manglende illustration af solforhold, og spørgsmål om projektet tager solen fra lejerne. Svar: Taget til efterretning. Efter modtagelse af henvendelsen blev der lagt et skyggediagram på kommunens hjemmeside samme sted, som lokalplanforslaget kunne hentes, og indsiger blev informeret herom. Der er ikke kommet yderligere bemærkninger fra indsiger herefter. 2. Bemærkning fra Morten Simonsen på vegne af Andelsforeningen Kjellerupsgade 21 a & b Forinden den egentlige indsigelse har Morten Simonsen skriftligt bedt om at få tilsendt skyggediagram og illustrationer af det kommende byggeri samt er fremkommet med bemærkninger til orienteringsbrevets indhold, som han mener, er mangelfuld. Svar: Taget til efterretning. Efter modtagelse af henvendelsen blev der lagt et skyggediagram på kommunens hjemmeside samme sted, som lokalplanforslaget kunne hentes, og indsiger blev informeret herom. Desuden fik indsiger tilsendt de illustrationer af det kommende byggeri, som også indgår i lokalplanen. Med hensyn til offentliggørelsesbrevet, så er det en opsummering af lokalplanens indhold, som ikke indeholder specifikke oplysninger. Disse skal findes i selve lokalplandokumentet. Dette er også meddelt indsiger. 3. Indsigelse fra Morten Simonsen på vegne af Andelsforeningen Kjellerupsgade 21 a & b vedrørende ændrede bygningshøjder, lys og skygger, arkitektur, støj, bygningens størrelse og mulig værdiforringelse af de omkringliggende boliger. 1) Der gøres indsigelse mod, at bygningen menes at være for høj og massiv. Desuden gøres der indsigelse mod den skygge, som bygningen vil kaste i gaden og på ejendommene på den anden side af gaden. Bygningen menes desuden at ville fremstå malplaceret pga. sin højde og form. 2) Indsiger mener desuden ikke, at byggestilen på det netop opførte Kjellerupsgade 12 hører hjemme i midtbyen. 3) Der gøres indsigelse mod støjpåvirkningen. Møde den Side 15

18 4) Der gøres indsigelse mod lys- og skyggepåvirkningerne, samt udsigt og indbliksgener for naboerne. 5) Indsiger bemærker, at politikerne tidligere har udtalt i avisen, at byggeriet virker for stort. Desuden udtrykkes der bekymring for byggeriets udseende pga. projektets økonomi. 6) Der udtrykkes undren over, at der tillades et større byggeri, når kommunen tidligere har bedt om at se et projekt på maks m 2 uden arealer til Vivaboligs administration. 7) Indsiger bemærker, at der kan blive tale om en værdiforringelse af de omkringliggende boliger pga. omfanget af det nye byggeri samt støjpåvirkningen. Svar: Ikke imødekommet. Ad 1) Aalborg Kommune har foretaget en konkret vurdering af byggeriets omfang og arkitektur. Derfor indeholder lokalplanen konkrete bestemmelser om byggeriets udformning, bl.a. at bygningen skal brydes op i mindre volumener, og at der skal ske tilbagetrækning af den øverste etage samt en særlig bearbejdning af den nederste etage. Bestemmelserne skal sikre, at bygningen får et godt samspil med de omkringliggende bygninger. Ad 2) Lokalplanen ændrer ikke på 3F-bygningens arkitektur. Ad 3) Den støjpåvirkning, som er vurderet i planen (Redegørelse for bæredygtighed), beskriver støjen fra omgivelserne og ind i lokalplanområdet, og er således ikke et udtryk for den nye bebyggelses påvirkning af omgivelserne. Ad 4) I Aalborg Kommunes vision 2025 er det beskrevet, at omdannelse og fortætning er udgangspunktet for et bæredygtigt Aalborg. Når der sker en fortætning, bliver mindre bygningsvolumener erstattet af større. Et større volumen vil også kaste en større skygge, og boliger, som ligger overfor hinanden på hver side af gaden, vil kunne se over på hinanden. Dette er en naturlig konsekvens af fortætningen. Det vurderes, at der med lokalplanen er sikret en arkitektonisk udfomning, som bedst muligt tilgodeser lys- og skyggeforhold både inden- og udenfor lokalplanområdet. Ad 5) Arkitekturen sikres gennem dialogmøder i forbindelse med det støttede byggeri. Ad 6) Beslutningen om at udarbejde en lokalplan, som gør det muligt at opføre et byggeri på m 2 på Kjellerupsgade 14, blev truffet i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 5. september 2013, ved behandlingen af Startredegørelsen. Ad 7) Ingen bemærkninger. Møde den Side 16

19 Lokalplan Boliger og erhverv, Kjellerupsgade 12 og 14, Aalborg Midtby LP indsigelser i samlet PDF LP Redegørelse for bæredygtighed Tillæg for nye byggemuligheder i området ved Kjellerupsgade i Midtbyen Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 17

20 Punkt 6. Aalborg Øst, Smedegård, Blåkildevej, Boliger. Kommuneplantillæg 4.025, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (februar 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, tilføjet et afsnit i lokalplanens redegørelse, som omhandler renovation på baggrund af bemærkninger fra Miljø- og Energiforvaltningen. John G. Nielsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 7. november 2013 (punkt 14) 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 23. januar 2014 (punkt 3) s møde 3. februar 2014 (punkt 3) Byrådets møde 10. februar 2014 (punkt 3). Forslagene har været offentliggjort i perioden 19. februar april Formål Kommuneplantillægget omfatter kommuneplanens rammeområde 4.6.B3 Blåkildevej m.fl. Området betegnes fremover som 4.6.D1 Blåkildevej m.fl. Tillægget skal sikre, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen for så vidt angår anvendelses- og bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanen er udarbejdet på grundlag af et ønske fra Himmerland Boligforening og omfatter boligområdet ved Blåkildevej. Det overordnede mål med lokalplanen er at skabe mulighed for et varieret boligområde med forskellige bebyggelsestyper og med mulighed for flere forskellige funktioner, der naturligt kan indgå i bebyggelsen. Møde den Side 18

21 Der er følgende principper i lokalplanen: Bebyggelsen øges fra m 2 til ca m 2. Der forventes ca. 200 nye boliger i området. 6 nye punkthuse kan opføres i op til 8 etager (maks. højde på 27 m). Blokbebyggelsen i 2 etager kan fortættes og omdannes til forskellige bebyggelser i varierende højde og antal etager. Gårdhavebebyggelsen kan udbygges med en ny rækkehusbebyggelse i udpegede byggefelter. Udstykning af sokkelgrunde til punkthuse samt udstykning af klynger med gårdhavebebyggelse skal give mulighed for en større variation i ejerformer. Mulighed for andre anvendelser end boliger. Færre passager mellem gårdhavehusene skal medvirke til større tryghed ved færdsel i området. Shared space-løsninger* laves ved de interne veje, og der laves hastighedsdæmpende foranstaltninger på Blåkildevej. Længdeparkering langs vejene. *Shared space er en blanding af trafikale (kørende og gående) og ikke-trafikale funktioner (ophold og aktiviteter). Stierne og shared space-vejene gøres til et sammenhængende færdselsareal for cyklende og gående og kobles sammen med det omkringliggende stinet. Parkeringszoner udpeges, hvor der kan etableres samlede garageanlæg. Arealreservation til en evt. forlængelse af Blåkildevej. Punkthusenes stueetage kan have en blanding af 'aktive facader' og mere lukkede facader med mulighed for parkering. Der udpeges et samlet grønt område mod vest, hvor der ikke kan bebygges. De udendørs opholdsarealer forbedres. Lokal nedsivning af regnvand i området (LAR-løsninger). MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger i den del af Aalborg Øst, der betegnes Smedegård. Smedegård er en forstad til Aalborg præget af boligbebyggelse, der er adskilt af rummelige grønne forbindelser med en markant stistruktur. Serviceforsyningen sker fra Planetcentret og Tornhøjcentret, mens bydelen tilhører tre skoledistrikter; Mellervangskolen, Herningvejens skole og Tornhøjskolen. Området ligger i tæt tilknytning til den vækstakse, der udgør rygraden i byens fremtidige udvikling. Vækstaksen strækker sig som et bånd gennem Aalborg fra lufthavnen i nordvest til Østhavnen i sydøst og er dynamo for hele væksten i den nordlige region. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Lokalplanen ligger fremover inden for kommuneplanens rammeområde 4.6.D1 Blåkildevej m.fl. Møde den Side 19

22 Området er udlagt til boliger (tæt/lav- samt etagebebyggelse). Desuden er der mulighed for at placere en række andre aktiviteter i området, herunder eksempelvis kontorfaciliteter, kulturelle formål, institutioner og rekreative formål. Der kan bygges i op til 2,5 etage i dag, og den maksimale bygningshøjde er 12,5 m. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Byplanvedtægt nr. 32 vedrørende et område beliggende syd for Smedegårdsvej i Aalborg Kommune Lokalplanområdet er omfattet af byplanvedtægt nr. 32, vedtaget i byrådet i Området er beliggende i byzone og er udlagt primært til boligformål (tæt/lav- og etagebebyggelse). Gårdhavehusene samt det grønne areal mod vest er beliggende i delområde A2. Etageboligerne er beliggende i delområde B. I byplanvedtægten er angivet en retningsgivende bebyggelsesplan. I område A2 (gårdhavehusene) må bebyggelse kun opføres i 1 etage og i område B (etageboligerne) i 2 etager. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves byplanvedtægt nr. 32, vedrørende et område beliggende syd for Smedegårdsvej i Aalborg Kommune, for det område, der er omfattet af lokalplan Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Der er foretaget kapacitetsberegninger i forhold til trafikafviklingen i krydset mellem Smedegårdsvej og Blåkildevej. Der er ikke indikationer på afviklingsmæssige udfordringer mellem Smedegårdsvej og Blåkildvej. Øget trafikmængde på Smedegårdsvej som konsekvens af nye boliger eller funktioner på de nærtliggende veje vurderes ikke at få betydning for trafikafviklingen i det analyserede kryds. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelse: 1. Miljø- og Energiforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Henvendelsen er behandlet nedenfor. Bemærkning fra Miljø- og Energiforvaltningen Det er Miljø- og Energiforvaltningens opfattelse, at der i forbindelse med renovering af boligområdet, skal være stor opmærksomhed på den fremtidige affaldshåndtering i området. Møde den Side 20

23 Svar: Imødekommet. Afsnit om Renovation er indsat i lokalplanens redegørelsesdel. Bemærkninger - Miljø- og Energiforvaltningen Lokalplan Boliger, Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Redegørelse for bæredygtighed - Lokalplan , Boliger, Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Tillæg for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 21

24 Punkt 7. Værftsarealet, Beddingen. Lokalplan og Redegørelse for Bæredygtighed (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte lokalplanforslag (november 2013), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. John G. Nielsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Startredegørelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 8. maj 2013(punkt 5) 1. forelæggelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 7. november 2013 (punkt 5) s møde 18. november 2013 (punkt 2) Byrådets møde 25. november 2013 (punkt 9). Forslaget har været offentliggjort i perioden 4. december 2013 til 29. januar Formål Lokalplanområdet omfatter et areal på m 2, der ligger på Aalborgs østre havnefront mellem indsejlingen til Østre Havnebassin og KMD. Formålet med lokalplanen er at skabe tidssvarende rammer for genbrug af den tidligere maskinhal fra Aalborg Værft samt muliggøre et boligprojekt på arealet. Projektet består dels i en ombygning af maskinhallen og dels af et nybyggeri i form af et punkthus i 10 etager. Samlet vil lokalplanen muliggøre, at der kan opføres m 2 boliger på arealet. Lokalplanforslaget er udformet som en projektlokalplan. Ifølge lokalplanens pkt kan ny bebyggelse først tages i brug, når værftshallen er ombygget og renoveret. Der stilles desuden krav om bæredygtige løsninger, højt arkitektonisk kvalitetsniveau og sikring af rekreative muligheder langs fjorden. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Møde den Side 22

25 Kommuneplanen Lokalplanområdet ligger inden for vækstaksen og er en del af et højt prioriteret byomdannelsesområde. Realisering af lokalplanen understøtter kommuneplanens mål om bæredygtig byfortætning. Lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende lokalplan , men mulighederne i denne lokalplan vurderes at være utidssvarende set i forhold til målet om at bevare værftshallen. Lokalplan ophæves i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af den nye lokalplan for så vidt angår lokalplanområdet. Udbygningsaftale om infrastrukturanlæg Planlovens 21b giver mulighed for, at kommunen og grundejeren kan indgå en aftale om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren om delvis finansiering af en ombygning af krydset Nyhanvsgade/Gasværksvej/Skibsbyggerivej. Tilsammen vil udbygningen med boliger på værftsarealet og den forventede fremtidige byudvikling på arealerne syd her for nødvendiggøre en krydsombygning for at opretholde en acceptabel trafikafvikling. Udbygningsaftalen fastlægger en fordeling af udgifterne til denne krydsombygning. Udbygningsaftalen, der er betinget af byrådets godkendelse, er underskrevet af grundejer, jf. bilag. Økonomi Fordelingen i udbygningsaftalen betyder, at Aalborg Kommune skal betale 50 % af udgifterne til krydsombygningen (maks. 1,5 mio. kr.). Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre andre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger til lokalplanen , Lokalplan i pdf til politisk behandling , Redegørelse for Bæredygtighed i pdf til politisk behandling , Udbygningsaftale i pdf til politisk behandling Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 23

26 Punkt 8. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. John G. Nielsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligselskabet NordBo, afdeling 45 Projekt Projektet er med på boligprogram med 30 familieboliger og 100 ungdomsboliger som et af de 16 projekter, som byrådet har besluttet skal opføres med støtte efter almenboligloven og som indgår i kommunens budgetforslag Det var et politisk krav, at der i samme byggeri skulle opføres 20 ejerboliger. Projektet er efterfølgende udvidet med 1 almen familiebolig og 1 ejerbolig. Boligselskabet skal købe byggegrunden af ejendomsselskabet 2E Group, der også skal stå for opførelsen af en parkeringskælder og de 21 private boliger. De to byggerier opføres i forlængelse af hinanden oven på den fælles parkeringskælder og vil blive udlagt som 3 selvstændige ejerlejligheder. Byggeriet vil blive udbudt samlet i totalentreprise, men de almene boliger og de private boliger skal behandles som 2 uafhængige byggesager. Grunden ligger syd for Østre Havnebassin langs Nyhavnsgade og skal afslutte den nye randbebyggelse langs sydsiden af Nyhavnsgade hen mod Stormgade. Byggeriet varierer i højde fra 6 til 7 etager, hvor øverste etage udføres som en delvis tilbagetrukket penthouse etage. Byggeriet får adgang fra sydsiden fra Stormgade og opføres mod vest som et altangangshus med 100 ungdomsboliger og i midten med 31 familieboliger omkring 3 indvendige trapperum og afsluttes mod øst med 21 private ejerboliger. Møde den Side 24

27 Facaden mod nord opdeles visuelt i 5 afsnit, som skal bryde den lange facade. Facaden mod syd opdeles i flere afsnit ved variation i facadeudtryk, højder og facadelinier. Der etableres en høj parkeringskælder under bygning og i terræn. Den del af kælderdækket, der ligger i det fri, indgår som en hævet plint i adgangs- og opholdsarealerne. Elevatorer og adgangstrapper til ungdomsboligerne skal opføres som fritliggende trappetårne. Adgang til familieboligerne skal ske via indeliggende elevator- og trapperum. Der bliver direkte adgang fra parkeringskælder til alle boliger. Der etableres udvendig trappe og lift fra terræn til den hævede plint. På øverste etage etableres to fælles tagterrasser og et fælleshus med vaskeri samt 10 ungdomsboliger og én familiebolig. De øvrige etager indrettes med 15 ungdomsboliger og 5 familieboliger. Teknik og depotrum placeres i kælder. Alle ungdomsboliger bliver to-rums boliger på 50 m 2 med opholdsrum med køkken mod syd, toiletkerne i midten og et soverum mod nord. Boligerne vil fremtræde gennemlyste og der skabes mulighed for kik gennem boligen til udsigten mod havnen. Familieboligerne bliver to-rums boliger på m 2 og tre-rums boliger på m 2. Boligerne vil også fremtræde gennemlyste og med køkken/alrum centralt placeret. Fra stuen bliver der adgang til stor altan mod syd. Ungdomsboligerne bliver i alt på m 2 og familieboligerne på m 2 incl. fælleslokaler på tag. Det samlede etageareal til almene boliger bliver på m 2. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned 1) Planforhold Etagebyggeri Ungdomsboliger Familieboliger rums á ca.50 m rums á ca.78 m rums á ca.95 m kr kr kr. Lokalplan , Boliger og erhverv, Nyhavnsgade/Stormgade 1): Huslejen for ungdomsboligerne er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år. Der har været afholdt dialogmøder med både den almene og den private bygherre og deres arkitekter, hvor arkitektur og bæredygtighed har været drøftet og projektet vurderet med udgangspunkt i bæredygtighedsblomsten og det brede bæredygtighedsbegreb. Især facadeudformningen har været indgående drøftet. Bebyggelsens bærende konstruktioner udføres i betonelementer, men facaden ud mod Nyhavnsgade vil primært komme til at fremstå i tegl i grå nuancer og i kulbrændte sten, hvis økonomien tillader det. Der vil blive arbejdet med tilbagetrækninger i murværk med skift i fugefarve, så der opnås den ønskede effekt med visuel opdeling af bygningen i afsnit. Vinduer udføres med eloxerede rammer. Møde den Side 25

28 Sydsiden bearbejdes, så den ikke kommer til at fremstå som en traditionel altangangsfacade. Den tilbagetrukne facade udføres i en let facadebeklædning med fibercementplader, alternativt malede betonelementer, i fire grå nuancer, som vælges i samspil med farverne på de valgte teglsten. Værn på altangange udføres i galvaniseret stål eller glas. Facaden brydes med kvadratiske rammer af glas med glasværn placeret spredt rundt på facaden. Disse skal være med til at nedbryde de lange altangange og skabe variation i facadeudtrykket. Trappetårne kommer til at fremstå i grå tegl som nordfacaden. Der udføres mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det private ejerlejlighedsbyggeri, som afslutter bebyggelsen ved Stormgade, indrettes med lejligheder på mellem 82 m 2 og 111 m 2 og udføres efter samme principper og med samme materiale- og farvevalg som det almene byggeri. Facaden rykkes tilbage på penthouseetagen og ved afslutningen af blokken er hele facaden mod syd trukket tilbage. Bebyggelsens disponering er fastlagt i lokalplanen. Bebyggelsen afslutter den lange karrébebyggelse langs Nyhavnsgade og danner samtidig støjværn mod den trafikerede Nyhavnsgade. Kombinationen af ungdoms- og familieboliger giver mulighed for, at de studerende kan blive boende i bebyggelsen efter afsluttet studie ved at flytte til en af familieboligerne. Plinten bliver bebyggelsens primære opholdsareal og vil blive udformet med størst mulig grønt areal. Der indrettes hævede kasser på plinten for at sikre gode vækstbetingelser for buske og mindre træer. Cykelparkering for ca. 300 cykler placeres langs plinten som en integreret del af denne og overdækkes med grønne tage. Der anlægges også 2 fælles opholdsarealer på taget med adgang for alle beboere. Som sekundære opholdsarealer indrettes en del af parkeringspladserne i terræn som multianvendelige pladser, som i visse tidsrum kan inddrages til anden aktivitet for beboerne. Friarealer vil generelt blive udformet efter princippet friarealer for alle. Alle niveauer vil blive gjort tilgængelige ved elevator, lift eller ramper. Arealernes funktion vil blive signaleret gennem materialevalg, f.eks. asfalt til kørearealer og beton, træ og stål til opholdsarealer. Byggeriet projekteres, så det overholder energikravene til lavenergibygninger, klasse 2015 i bygningsreglement 2010 i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutninger. Møde den Side 26

29 Økonomi Anskaffelsessum og finansiering (pr. januar 2014): Anskaffelsessum Realkreditlån (88 %) Kommunal grundkapital (10 %) Beboerindskud (2 %) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 1) Kommunal Garanti 2) Kr Ikke beregnet 1): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 179 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 25%, omkostninger 14% og håndværkerudgifter 61%. Den samlede anskaffelsessum er på kr. pr. m 2 for ungdomsboligerne og på kr. pr. m 2 for familieboligerne, næsten svarende til de gældende rammebeløb inkl. energitillæg. Ifølge driftsbudgettet for det første år er den gennemsnitlige årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. for både familieboliger og ungdomsboliger (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 654 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 367 kr. pr. m 2 pr. år. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Almindelige og særlige vilkår - Stormgade og Nyhavnsgade - Skema A Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 27

30 Punkt 9. Nørresundby Boligselskab, afdeling 73, Vesterbro 102, 9000 Aalborg - 84 almene ungdomsboliger - skema B By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum fra skema A til B forhøjes med kr. til kr., at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med kr. til kr., at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%, og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Jens Toft-Nielsen og Kirsten Algren kan kun anbefale, såfremt det kan sikres, at der inden byggeriets ibrugtagning er etableret en selvstændig cykelsti på sydsiden af Strandvejen, under Limfjordsbroen, på hele strækningen fra Gl. Strandvej til Toldbodgade. Kirsten Algren, Rose Marie Sloth Hansen og Jens Toft-Nielsen bemærker, at "Plaza"-skiltet er beskæmmende for omgivelserne. John G. Nielsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Bygherre: Nørresundby Boligselskab, afdeling 73. Bygningsbeskrivelse Bygningen består af 84 almene 1-rums ungdomsboliger á 50 m 2 med et samlet bruttoetageareal på m 2, som ejes og opføres af Nørresundby Boligselskab. Stueetagen indrettes til erhverv i separat ejerlejlighed. Øst for denne bygning opføres et 10 etagers tårn. Tårnet skal indeholde erhverv i de to nederste etager og familieboliger i de øvrige etager. Østtårnet og parkeringshuset vil blive udlagt som en selvstændig ejerlejlighed, som ejes og opføres af Calum Ejendomsaktieselskab. Der etableres tagterrasse på taget af den 3-etagers bygningslænge (ungdomsboliger) langs Toldbodgade - Plaza og på taget af parkeringshuset samt fællesaltaner på alle 6 etager. Alle altaner er orienteret mod den flotte udsigt over Limfjorden og havnefronten. Krav til opholdsarealer er på den måde overholdt. Cykelparkeringen placeres primært på de to parkeringskælderdæk. Depotrum og viceværtrum placeres i arealer under brolandingen. Der etableres fællesvaskeri til brug for ungdomsboligerne. Møde den Side 28

31 Adgang til de enkelte ungdomsboliger sker via altangange. Der etableres en ejerforening til varetagelse af den fælles drift af ejendommen. Det er en forudsætning, at hele projektet udføres som et samlet projekt. Arkitektur og bæredygtighed Der har været afholdt dialogmøder mellem Aalborg Kommune, bygherren, projektudvikler og arkitekt, hvor arkitektur og bæredygtighed har været drøftet og projektet vurderet med udgangspunkt i bæredygtighedsblomsten og det brede bæredygtighedsbegreb. Projektet, der er vedlagt ansøgning om skema B, er ændret markant grundet besparelser efter afholdt licitation. Skitseprojekt skema A Projektet, der blev fremlagt i forbindelse med skema A var et byggeri, der var bygget op som en dobbeltkonstruktion, med en udvendig og en indvendig facade. Den ydre facade gitteret var med til at samle bebyggelsen som en helhed, og binde alle facader sammen både udvendigt og indvendigt mod gården og det var meget i tråd med intentionerne i lokalplanen om at etablere en bebyggelse der er markant og unik. Det viste sig imidlertid ikke muligt at gennemføre projektet inden for den økonomiske ramme. Der har efterfølgende været en dialog med begge bygherrer (både de støttede og private boliger) om en ændring af projektet, der både kunne overholde lokalplanen og imødekomme kravene til arkitektur og bæredygtighed i det støttede byggeri. Skitseprojekt - Skema B Projektets overordnede arkitektoniske idé holder sig indenfor de referencer, der er vist i lokalplanen. Bygningen fremstår med facader i hvid puds, der står på en base af mørkegrå natursten (parkeringshuset). Bygningen er i varierende højde mellem 7 etager (mod Vesterbro - ungdomsboliger) og 10 etager (Østtårnet mod Strandvejen). De lyse facader har på de markante hjørneafslutninger mod øst, nord og mod Vesterbro fået en særlig udformning med store karnapper med stålrammer (se reference) og markante altaner. Facaderne er struktureret omkring markante vertikale vinduesbånd på bygningernes yderside, og der er ved at arbejde med forskellige vinduesformater og placering skabt en variation i de forholdsvis store bygningsflader. Plazatorvet udgør sammen med fællesaltanerne rammen for det sociale liv. Mod Limfjordsbroen stilles der særlige udfordringer til afskærmning i forhold til trafikstøj. Dette håndteres ved at placere friskluftindtaget i facaderne væk fra vejen. Plazatorvet er hævet over Strandvejen og er skærmet fra trafikstøj fra de øvrige veje. Møde den Side 29

32 Projektet overholder kravet til lavenergibyggeri: Ungdomsboligerne er projekteret, så de overholder energikravene til lavenergibygninger, klasse 1 i bygningsreglement 2010 svarende til 2015 niveau i overensstemmelse med Teknik- og Miljøudvalgets beslutninger. Energikravene vil blive opfyldt ved bl.a. ekstra isolering af klimaskærmen herunder lavenergi-ruder og med solceller på taget af bygningen mod Limfjordsbroen. Det modtagne projekt ved skema B omfatter følgende materiale: 1. Situationsplan + P-dæk dateret P-norm opgørelse dateret plantegninger dateret facadetegninger dateret summarisk bygningsdelsbeskrivelse totalentrepriseudbud 12. april 2013 og revideret 23. april Parkering Plaza vejbetjenes via 3 adgange. Vest for Limfjordsbroen benyttes den eksisterende overkørsel til betjening af det eksisterende parkeringshus med 32 p-pladser under Kollektivhuset, samt servicekørsel til fjernvarme, elforsyningen m.v. Endvidere højere køretøjer til Plaza (vareindlevering mv.). I Toldbodgade er der givet tilladelse til at svinge venstre ud (sydlige udkørsel) fra P-huset. Dette for at brugerne af p-huset ikke er tvunget til at køre til Nørresundby, da der ikke sker en kobling mellem de to p-dæk fra henholdsvis Strandvejen og Toldbodgade. Det skal bemærkes, at det tilladte venstresving kan bevirke, at det i myldretiden kan blive svært at komme ud fra p-huset, idet køen op imod brolandingen i de to højresvingsspor rækker ned forbi ind- og udkørslen til p-huset. Fra Strandvejen etableres umiddelbart øst for broen adgang til nederste parkeringsdæk. Herved sikres højre ind- og udkørsel. Placering af overkørsel til p-huset fra Strandvejen (nordlige udkørsel) sker i en kurve, hvorfor udsynet ikke er optimalt. Endvidere foregår udkørslen ind i en højresvingsbane, hvor der inden for kort afstand skal skiftes vognbane, såfremt man som bilister skal videre af Strandvejen mod øst. Det er ikke tilladt at svinge til venstre af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Dette bevirker dog, at trafikken ledes hen over Slotspladsen, hvilket ikke er hensigten i forhold til neddrosling af Nyhavnsgade. Det vurderes dog ikke at dreje sig om et stort antal biler. Møde den Side 30

33 Der vil ifølge vedlagte projekt kunne etableres i alt 134 p-pladser, hvoraf 86 er indrettet som offentligt tilgængelige parkeringspladser. Det samlede parkeringsbehov til nye funktioner; erhverv, boliger mv. er 48 p-pladser. Ved en gennemgang af det fremsendte tegningsmateriale vurderes det, at det samlede antal parkeringspladser er mindre end 134, da flere af parkeringspladserne ikke kan opfylde gældende regler for indretning. Dette vil dog først kunne vurderes endeligt i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Lokalplanen stiller krav om 100 offentlige p-pladser for det samlede projekt, og der vil blive behov for at dispensere fra lokalplanen, da der kun etableres 86 p-pladser. Hvis antallet af parkeringspladser reduceres yderligere vil der blive behov for at reducere antallet i forhold til den gældende p- norm for eksempel med argumenter om dobbeltudnyttelse, bynærhed for ungdomsboliger mv. Baggrund for ansøgning Skema A blev godkendt i byrådet den 11. marts 2013 (punkt 3). Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema A Husleje pr. måned Skema B Etagebyggeri 84 1-rums á ca. 50 m kr. * kr. ** *Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 177 kr. pr m 2 pr. år. **Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år. Økonomi Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema A steget med 590 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2. Rammebeløbet er blevet forhøjet fra kr. pr. m 2 (2013) til kr. pr. m 2 (2014). Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2014 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 30%, omkostninger 14% og entrepriseudgifter 56%. Den gennemsnitlige årlige husleje er steget med 194 kr. i forhold til skema A til kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 691 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 335 kr. pr. m 2 pr. år. Møde den Side 31

34 Finansiering Anskaffelsessum og finansiering (20. august 2013) Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema A Ikke beregnet ca Ændring Skema B ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) og dermed garantibeløbet er foreløbig beregnet. Den endelige kommunegaranti vil først kunne endelig beregnes ved skema C. 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 179 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet for Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 32

35 Punkt 10. Boligforeningen Fjordblink, afdeling 16 - Dionevej 1-95, 2-60, Metisvej 1-41, almene familieboliger og 12 almene ungdomsboliger - endelig renoveringsudgift (skema C) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender en endelig støtteberettiget renoveringsudgift på kr. en kommunal garanti for realkreditlån på kr. til finansiering af renoveringen, og en gennemsnitlig årlig starthusleje på 763 kr. pr. m 2. John G. Nielsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligforeningen Fjordblink, afdeling 16 Dionevej 1-95, 2-60, Metisvej 1-41, 2-66, 9210 Aalborg SØ. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen er beliggende i den sydøstlige del af Aalborg, i forstaden Gug. Afdelingen består af 119 familieboliger, 6 ungdomsboliger og et fælleshus og er opført i , som et rækkehusbyggeri i 2 etager med røde, murede facader og røde tegltage. Bebyggelsens samlede bruttoetageareal er på m 2. De 12 1-rums ungdomsboliger er blevet sammenlagt til 6 stk. 2-rums ungdomsboliger. Beskrivelse af renoveringsprojekt Der har gennem de senere år vist sig en række byggetekniske problemer i bebyggelsen. Hovedproblemerne har været: Smuldrende tegltage Revner i ydervægge og tegloverliggere Revner i indvendige vægge Badeværelser på 1. sal med utætheder Fugtproblemer i de indeliggende baderum. Beboerne i afdelingen har ved en urafstemning vedtaget projektet. Landsbyggefonden har den 15. november 2010 ved fremsendelse af mail godkendt en foreløbig finansieringsplan. Møde den Side 33

36 Projektet er med i boligprogrammet for Økonomi Kommunen skal give lånegaranti for realkreditlånene og samtidig bidrage til kapitaltilførslen med kr. I boligprogram 2010 er der afsat kr. Der er afsat yderligere kr., som finansieres af de afsatte beløb på konto 8 til indskud i Landsbyggefonden. Den samlede renoveringsudgift inklusive omkostninger er kr. svarende til kr. pr. m 2 boligareal. Med kommunens og Landsbyggefondens tilslutning er afdelingen fritaget for 1/3 af den fastsatte indbetaling af låneydelserne efter lånenes udamortisering. Dette dækker ca. halvdelen af forøgelsen af nettokapitaludgifterne. Kapitaltilførsel Der er en manko på ca. 99 kr./m 2 /år, som er løst ved kapitaltilførsel som beskrevet nedenfor. Det har været nødvendigt med en kapitaltilførsel til afdelingen på kr., som er anvendt til finansiering af renoveringen. Landsbyggefonden har foreslået følgende fordelingsgrundlag efter den såkaldte 5-delingsmodel: Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Realkreditinstitut Rentefrie reservefondslån 20% kr. Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Boligorganisationen Tilskud fra egen dispositionsfond og tilskud 20% kr. I alt 100% kr. Kapitaltilførselen er uændret fra skema B til C. Støtteberettiget endelig anskaffelsessum og finansiering: Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån Kr Egen finansiering og tilskud 2) Kommunal garanti 3) Skema B Ændring Skema C Møde den Side 34

37 Forklaring til skema: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Træk på egne henlæggelser. 3) Kommunen skal for det støttede lån garantere for den del af lånet, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Garantiforpligtelsen er foreløbig beregnet af det långivende realkreditinstitut til 61,58% af lånets hovedstol.. Husleje Huslejen er budgetteret til at stige med 2,57%. Den gennemsnitlige årlige husleje er steget med 19 kr. pr. m 2 i forhold til skema B. Den gennemsnitlige starthusleje udgør 763 kr. pr. m 2 pr. år. Som normalt ved renoveringssager, stilles der en række almindelige vilkår og en række særlige vilkår for støttetilsagnet. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 35

38 Punkt 11. Ændring for anvendelse af de kommunale hundeskove By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommunes hidtidige forbud mod ulovlige hunderacers og deres krydsningers jf. oplistning i lovbekendtgørelse nr. 259 Lov om hunde 1a, og bidske hunde i øvrigt - adgang til kommunalt ejede hundeskove ophæves. John G. Nielsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Byrådet vedtog den 14. februar 2011 en ny bestemmelse for hund i snor på kommunale arealer og forbud mod ulovlige hunderacer og deres krydsninger (de såkaldte listehunde) og bidske hundes adgang i øvrigt i de kommunalt ejede hundeskove. Foreningen Fair dog påklagede i februar 2011 afgørelsen til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden undersøgte kommunens hjemmel til forbuddet og videresendte i maj 2013 klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med henblik på nævnets stillingtagen til, om kommunen kan forbyde listehunde at færdes i kommunens hundeskove. Natur- og Miljøklagenævnet har den 30. april 2014 truffet afgørelse i sagen, og nævnet ophæver Aalborg Kommunes beslutning af 14. februar 2011, idet nævnet ikke finder, at kommunen har hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at udstede forbuddet mod listehunde i de kommunalt ejede hundeskove. Ifølge overgangsbestemmelserne i hundeloven kan hunde omfattet af bestemmelsen færdes uden snor i de dertil indrettede hundeskove, idet de dog skal bære mundkurv, hvis ejeren af skoven har givet tilladelse til, at hunde kan færdes uden snor. På baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vil kommunens reglement for anvendelse af de kommunale hundeskove blive tilrettet, så de er i overensstemmelse hermed. Det vil således fremgå af informationstavler ved hundeskovenes indgange og på kommunens hjemmeside, at listehunde må færdes uden snor i hundeskovene, når de bærer mundkurv. Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod "listehunde" Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 36

39 Punkt 12. Udviklingsaftale mellem Musikkens Hus i Nordjylland og Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender udviklingsaftalen imellem Aalborg Kommune og Fonden Musikkens Hus i Nordjylland. Sagsbeskrivelse Udviklingsaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Fonden for Musikkens Hus i Nordjylland og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Aftalen bygger i høj grad på den arrangementsprofil bestyrelsen for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland har godkendt og denne er i overensstemmelse med de overordnede målsætninger i Aalborg Kommunes kulturpolitik. Fonden Musikkens Hus i Nordjylland åbnede dørene den 28. marts 2014 og skal i de kommende tre år arbejde med at skabe det liv der har været intentionen med Musikkens Hus. Profil og strategi Ideen med Musikkens Hus har fra starten været at bringe uddannelses- og forskningsinstitutioner sammen med kulturelle institutioner inden for musikområdet og derved give mulighed for, at parterne indgår i dynamiske samarbejder, hvorved hele huset vil komme til at summe af liv og lyd året rundt. Musikkens Hus vil være ramme for en række kulturelle aktørers aktiviteter og vil i sit virke fungere som både en faciliterende og producerende kulturinstitution. Udviklingsmål Med udgangspunkt i profilen og strategien for Fonden Musikkens Hus, er der aftalt følgende udviklingsområder for Musikkens Hus: Klassiske orkesterkoncerter Kammermusik og klassiske solokoncerter Amatørmusikken Den rytmiske musik. Foruden de valgte udviklingsområder har Musikkens Hus til opgave at løse en række øvrige opgaver: Aalborg Opera Festival Talentudvikling (herunder Orkester Norden) Møde den Side 37

40 I lighed med andre institutioner, der har en udviklingsaftale med Aalborg Kommune, skal Fonden For Musikkens Hus i Nordjylland hvert år indsende et revideret og godkendt regnskab, en årsberetning samt en kortfattet redegørelse for, hvor langt fonden er nået med opfyldelsen af de aftalte udviklingsmål og skal endvidere udarbejde og vedligeholde en virksomhedsplan. Udviklingsaftale mellem Fonden Musikkens Hus i Nordjylland og Aalborg Kommune Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 38

41 Punkt 13. Aftale mellem Aalborg Kommune og 1000Fryd Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender udviklingsaftalen mellem Aalborg Kommune og Foreningen Tusindfryd. Sagsbeskrivelse Udviklingsaftalen er udarbejdet i et samarbejde mellem Foreningen Tusindfryd og Sundheds- og Kulturforvaltningen. I udarbejdelsen af aftalen er indsatsområderne i Aalborg Kommunes kulturpolitik så vidt muligt implementeret i de angivne udviklingsmål. Foreningen Tusindfryd er en forening, der siden 1983 har ejet sit eget hus, et brugerstyret kultur- og aktivitetshus. Et af husets hovedaktiviteter er spillestedet 1000Fryd men rummer derudover både biograf, øvelokale, atelier og masser af andre muligheder. 1000Fryd har igennem de seneste 10 år opnået en position som et af de spillesteder i Danmark, der modtager størst statsligt tilskud i form af honorarstøtte, samtidigt med har de tre år i træk modtaget et ekstraordinært tilskud fra Statens Kunstråds Musikudvalg. Dette har 1000Fryd opnået på baggrund af Statens Kunstråds Musikudvalgs vurdering af, at kriteriet om høj kvalitet i musikprofilen og vilje og evne til kunstnerisk fornyelse i ekstraordinær grad er opfyldt. Ved udarbejdelsen af Aalborg Kommunes budget for , blev tilskuddet til spillestedet 1000Fryd forhøjet fra kr. til kr. og rykker dermed op blandt de institutioner, som Aalborg Kommune har udviklingsaftaler med. Det forhøjede tilskud blev givet med henblik på at arbejde for, at 1000Fryd kan ansøge om status som regionalt spillested fra 1. januar Profil og strategi 1000Fryd er Aalborgs internationale alternative spillested og skal medvirke til at udfordre publikum på deres musikforståelse og turde satse på det nye og genre-definerende musik. 1000Fryd vil herved medvirke til at gøre Aalborg til en attraktiv, udfordrende og mangfoldig kulturby. Møde den Side 39

42 Udviklingsmål Der er opstillet i alt 8 udviklingsmål, som 1000Fryd skal fokusere på i aftaleperioden. Fortsat udvikling af 1000Fryds kunstneriske profil 1000Fryd som Aalborgs internationale spillested 1000Fryd i byens rum og på alternative scener Samarbejde med andre Udbrede kendskabet til 1000Fryd Udvikling af organisationen 1000Fryd Modernisering af 1000Fryds fysiske rammer 1000Fryd som regionalt spillested i I lighed med andre foreninger og institutioner, der har en udviklingsaftale med Aalborg Kommune, skal 1000Fryd hvert år indsende et revideret og godkendt regnskab, en årsberetning samt en kortfattet redegørelse for, hvor langt foreningen er nået med opfyldelsen af de aftalte udviklingsmål, 1000Fryd skal endvidere udarbejde og vedligeholde en virksomhedsplan. 1000Fryd skal udarbejde en status for målopfyldelsen samt en handlingsplan for den resterende del af aftaleperioden i 3. kvartal 2015, denne skal forelægges Sundheds- og Kulturudvalget til drøftelse. Bilag 2 - vedtægter Udviklingsaftale mellem Foreningen 1000fryd og Aalborg Kommune Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 40

43 Punkt 14. Udpegning af repræsentant for Aalborg Kommune til Eliterådet Sundheds- og Kulturudvalget indstiller til byrådet, at forslag til vedtægter for den selvejende institution Elitesport Aalborg godkendes, samt at der udpeges en repræsentant for Aalborg Kommune til Eliterådet for perioden 2014 til Sagsbeskrivelse Som konsekvens af byrådets beslutning vedr. byrådsmedlemmers deltagelse i bestyrelser, råd mv. herunder Eliterådet, har Eliterådet udarbejdet og godkendt nye vedtægter for den selvejende institution Elitesport Aalborg. Af de gældende vedtægter for den selvejende institution Elitesport Aalborg fremgår det, at rådmanden for Skole- og Kulturforvaltningen er født medlem af Eliterådet. Dette forhold kræver en ændring af de gældende vedtægter således, at det kommer til at fremgå, at der i Eliterådet sidder en repræsentant fra Aalborg Kommune - udpeget af byrådet. Som en del af processen med revision af vedtægter for Elitesport Aalborg, har Eliterådet samtidig benyttet lejligheden til at justere vedtægterne i forhold til følgende: At institutionens formål fremover afspejler det ændrede fokus fra seniorelite til talentudvikling, At ungdomsuddannelserne fremover skal være repræsenteret i Eliterådet, samt At repræsentantskabsmødet fremover afvikles senest i 2. kvartal. Eliterådet har i møde den 31. marts 2014 godkendt vedlagte nye vedtægter for Elitesport Aalborg. Gældende og forslag til nye vedtægter for den selvejende institution Elitesport Aalborg er vedlagt som bilag. Udkast til nye vedtægter for Elitesport Aalborg Vedtægter for Elitesport Aalborg Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 41

44 Punkt 15. Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådets godkender, at målsætningen for Aalborg Kommunes andel af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund er: Andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund, skal svare til samme andel i Aalborg Kommunes samlede arbejdsstyrke, og at Aalborg Kommunes måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund på baggrund af ovenstående i 2014 er 4,1%. Sagsbeskrivelse I trepartsaftalen 2007 blev det aftalt, at alle kommuner skal opstille måltal for hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Formålet med måltallene er, at indvandrere/efterkommeres andel af den enkelte kommunes ansatte i videst muligt omfang kommer til at afspejle det omkringliggende samfund. Den 23. marts behandlede Sundheds- og Kulturudvalget høringsgrundlag for måltal for Aalborg Kommunes andel af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund. Måltallet var at Andelen af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund, skal svare til samme andel i Aalborg Kommunes samlede arbejdsstyrke. I Aalborg Kommune var der i 2013 i alt personer i arbejdsstyrken. Heraf var de indvandrere/efterkommere med ikke vestlig baggrund. Dette svarer til 4,1% af den samlede arbejdsstyrke. Måltallet skal således være 4,1% i 2014 og ændres i takt med befolkningsudviklingen. Status Nedenfor ses andelen af ansatte i Aalborg Kommune med ikke-vestlig baggrund i årene Antal ansatte med ikke-vestlig baggrund blandt de ansatte i kommunen Administrativt område Børne- og Ungeområdet Teknisk område samt service Undervisningsområdet Ældre, sundhed og handicapområdet I alt Møde den Side 42

45 Andel ansatte med ikke-vestlig baggrund blandt de ansatte i kommunen Administrativt område Børne- og Ungeområdet Teknisk område samt service Undervisningsområdet Ældre, sundhed og handicapområdet I alt ,8% 2,5% 8,9% 2,0% 4,2% 3,5% ,7% 2,5% 9,8% 2,0% 3,9% 3,5% ,8% 2,6% 9,4% 1,6% 4,1% 3,5% Høring Ovenstående har været i høring i henholdsvis Integrationsrådet og Aalborg Kommunes Hoved- MED, og der er kommet følgende høringssvar: Integrationsrådet Integrationsrådet kan anbefale målsætningen, men ønsker at der skal oplyses og laves kampagner, som målrettes udvalgte fagområder. Ligeledes ønskes materiale indsamlet herom fra andre kommuner til inspiration Forvaltningens kommentar: Høringssvaret giver ikke anledning til at ændre i det foreslåede måltal. De ønskede kampagner mv. indarbejder Integrationsrådets sekretariat i det kommende nye Integrationsråds årshjul. Hoved-MED HMU godkendte indstillingen med den bemærkning, at man naturligvis altid ansætter den bedst kvalificerede ansøger. Forvaltningens kommentar: Høringssvaret giver ikke anledning til at ændre i det foreslåede måltal. Måltal 2014 Det foreslås derfor, at måltal for Aalborg Kommunes andel af medarbejdere med ikke-vestlig baggrund er 4,1% i Byrådet orienteres årligt om status på målsætning og måltal. Beslutning: Anbefales. Thomas Krarup kan ikke anbefale indstillingen. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 43

46 Punkt 16. Miljø- og Energiforvaltningen - Budget Tillægsbevillinger og takstændringer Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der til drifts- og anlægsbudgettet for 2014 gives tillægsbevillinger på kr. i mindreudgifter og kr. i mindreindtægter, eller i alt kr. i nettomindreudgifter, at frigivelsesbeløbene reduceres med kr. i udgifter, og at Aalborg Forsyning, Varmes takster for forbrug og effekt reduceres pr. 1. juli Lene Krabbe Dahl var fraværende. Sagsbeskrivelse Budgetrevisionen, generelt I nærværende budgetrevision foreslås enkelte anlægsprojekter vedrørende det brugerfinansierede område tilpasset på baggrund af indarbejdede ændringer i Miljø- og Energiforvaltningens strategiplanlægning samt på baggrund af regnskab Der er ligeledes på baggrund af regnskab 2013 generelt foretaget en revision af købs- og salgsmængder samt indvejningsmængder mv. På det skattefinansierede område er der foretaget enkelte budgetjusteringer, der sammenlagt er budgetneutrale, og dermed ikke har indflydelse på servicerammen. Aalborg Forsyning, Varme Bl.a. som følge af mindre varmekøb i årets 4 første måneder af 2014 foreslås, at takster for forbrug og effekt nedsættes pr. 1. juli 2014 fra 12,75 kr. til 11,75 kr. pr. m 3 og m 2. Aalborg Forsyning, Administration I forbindelse Aalborg Kommunes deltagelse i (byggeklynge), hvor kommunen medfinansierer projektet med arbejdstimer i forbindelse med 2 demonstrationsprojekter i regi af AK-bygninger (energibesparelser via ESCO (Energy Service Company) og udbygning med solceller), får kommunen et kontant udbytte på omkring kr., som er øremærket til kompetenceløft af medarbejdere og byggeerhvervet inden for bæredygtigt byggeri. Pengene udbetales, når projektet slutter ved udgangen af Møde den Side 44

47 Aalborg Kommunes deltagelse i SmartCity.dk (projektprogram 2) blev påbegyndt i 2012 i regi af den tidligere forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling (SBU) og er pr. 1. januar 2014 delt mellem AK-bygninger og Miljø- og Energiforvaltningen. AK-bygninger er ansvarlig for demonstrationsprojekterne, og Miljø- og Energiforvaltningen står for formidling af resultater og deltager i Smartcity.dk styregruppe. Det er aftalt mellem de to parter, at det er Miljø- og Energiforvaltningen, der modtager pengene og er enige om følgende oplæg til disponering af midlerne på følgende: DGNB-konsulentuddannelse (Deusche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) for to kolleger, en fra henholdsvis AK-bygninger og en fra By- og Landskabsforvaltningen (certificeringsordning for bæredygtigt byggeri). Pris 2 x kr. Udarbejdelse af en Bæredygtighedsmanual for det kommunale og støttede byggeri. Pris kr. Der er allerede anvendt ca kr. til kursus vedr. bæredygtighedscertificeringsordningen DGNB i regi af University College Nordjylland(UCN), hvor 7 kommunale medarbejdere deltog. Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2014 Udgifter Indtægter kr Sektor: Aalborg Forsyning, Gas Bygas Køb og salg, pris- og mængdejusteringer, mindreudgift/merindtægt Tjenestemandspensionsudbetaling, ydelseskøbsaftale med Service A/S samt administrationsbidrag, renter mv., mindreudgift Regningsarbejder, mindreudgift/mindreindtægt Indkøb af nye målere, merudgift Levetidsforlængende arbejder på ledningsnettet, merudgift Naturgas Net Abonnement og transport af naturgas til Nørre Uttrup varmecentral, merindtægt Indkøb af nye målere, merudgift. +75 Administrationsbidrag, renter mv., merudgift +42 Naturgas Salg Køb og salg, prisjusteringer, merudgift/merindtægt Administrationsbidrag mv., merudgift +16 Renteindtægter, merindtægt Sektor: Aalborg Forsyning, Varme Revurderet fjernvarmekøb mv.: - Vattenfall A/S, -275 TJ til TJ, mindreudgift I/S Reno-Nord A/S, ændring af acontopris, mindreudgift Aalborg Portland A/S, ændret afregningspris, merudgift Aalborg Krematorium, merudgift Møde den Side 45

48 DRIFT 2014 Udgifter Indtægter kr Decentrale kraftvarmeværker, ændring af afregningspris mv., mindreudgift Reserveproduktion, +100 TJ til 300 TJ, merudgift Salg af varme, -1,00 kr. m 3 /m 2 til 11,75 kr. m 3 /m 2, mindreindtægt Køb af energibesparelser, merudgift Løn, udlån af medarbejder til Aalborg Forsyning, Service A/S, mindreudgift Driftstabsforsikring, merindtægt Decentrale Kraftvarmeværker: Langholt Produktion: Salg af varme og el, mindreindtægt Drift og vedligeholdelse samt administrationsbidrag mv., mindreudgift Grindsted Produktion: Salg af varme og el, merindtægt Drift og vedligeholdelse samt administrationsbidrag mv., merudgift Tylstrup Produktion: Salg af varme og el, merindtægt Køb af gas, merudgift Drift og vedligeholdelse samt administrationsbidrag mv., merudgift Hou Produktion: Salg af varme og el, mindreindtægt Køb af gas, mindreudgift Drift og vedligeholdelse samt administrationsbidrag mv., merudgift Farstrup Produktion: Salg af varme og el, mindreindtægt Køb af gas, mindreudgift Drift og vedligeholdelse samt administrationsbidrag mv., merudgift Sektor: Aalborg Forsyning, Renovation Generel administration Justering af lønbudget, mindreudgift Ændring i antal af boligabonnementer mv., merindtægt Ordninger for dagrenovation restaffald Forventet stigning i affaldsmængder mv., merudgift Forventede ændringer i antal tømninger mv., merindtægt Ordninger for storskrald og haveaffald Forventet ændring i mængder mv., merudgift Forventet ændring i antal boligabonnementer mv., mindreindtægt Ordninger for glas, papir og pap - erhverv Justeret lønfordeling, mindreudgift Ordninger for farligt affald Forventet ændring i mængder, merudgift Møde den Side 46

49 DRIFT 2014 Udgifter Indtægter kr Genbrugsstationer Forventet ændring i mængder tilført genbrugspladserne, merudgift Forventet ændring i antal boligabonnementer mv., merindtægt Øvrige ordninger og anlæg Forventet ændring i mængder, merudgift Storcontainerordningen mv., merindtægt Sektor: Aalborg Forsyning, Administration Bæredygtighed Udlæg til konsulenttimer, konferencer og møder mv. vedrørende SmartCity-samarbejdet samt tilsvarende indtægt, merudgift/merindtægt Varmeplanlægning Revurderet fordeling af udlånte midler til kommunekassen, jfr. budgetforliget, mindreudgift Vandplanlægning Revurderet fordeling af udlånte midler til kommunekassen, jfr. budgetforliget, merudgift Indsatsplanlægning Revurderet fordeling af udlånte midler til kommunekassen, jfr. budgetforliget, mindreudgift Spildevandsplanlægning Revurderet fordeling af udlånte midler til kommunekassen, jfr. budgetforliget, mindreudgift Administration Overførsel af 0,4 normering fra Service A/S i forbindelse med ny forvaltningsstruktur pr. 1. januar 2014, merudgift Administrationsbidrag fra forvaltningsgrene og forsyningsvirksomheder, merindtægt Tjenestemandspensioner og -lønninger AKE El-Net Justering af budget for tjenestemandslønninger, merudgift/merindtægt Ændring i alt - drift Møde den Side 47

50 ANLÆG 2014 Rådighedsbeløb kr. - Sektor: Aalborg Forsyning, Varme Projekt 5208,Transmissionsledning Vestbjerg-Tylstrup Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Øget udgifter til ledninger samt ombygning af Tylstrup Kraftvarmeværk Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Projekt 5209, Transmissionsledning Svenstrup-Ellidshøj Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med kr. til 0 kr Årsag: Projektet er udskudt til 2015 afventer forhandling. Anlægssum: Uændret kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til 0 kr. Projekt 5213, Installering af kedel på Højvang varmecentral Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med kr. til 0 kr Årsag: Projektet udskydes til 2015 samt justeret anlægssum. Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til 0 kr. Projekt 5214, Forstærkningsledning Østhavnen etape III Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med kr. til 0 kr Årsag: Projektet udskydes til 2015 samt justeret anlægssum. Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til 0 kr. Projekt 5273, Nørre Uttrup Varmecentral Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Justering pga. regnskab 2013 Anlægssum: Uændret kr. Frigivelse anlægssum: Uændret kr. Projekt 5593, Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Forbedringer af komposteringsareal og areal for modtagelse af bygge- og haveaffald Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Overførsel fra 2013 Anlægssum: Uændret kr. Frigivelse anlægssum: Uændret kr. Sektor: Aalborg Forsyning, Administration Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Projekt 5395, Arealsikring Rådighedsbeløbet ønskes reduceret med kr. til kr Årsag: Tilbageførsel af forventet uudnyttet andel af rammebeløbet for 2014 til mellemregningskontoen. Anlægssum: Reduceret med kr. til kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes reduceret med kr. til kr. Møde den Side 48

51 ANLÆG 2014 Rådighedsbeløb kr. - Ændring i alt - anlæg Nettoændring - drift + anlæg Ændring i alt - frigivelse anlægssum Mellemregningsforhold Nærværende budgetrevision og resultatet af regnskab 2013 indebærer følgende saldi på de berørte mellemregningskonti hos Forsyningsvirksomhederne: Virksomhed/bevillingsniveau Ultimo 2013 Ultimo 2014 mio. kr. Aalborg Forsyning, Gas... 1,8 2,0 - Bygas... 0,8 1,7 - Naturgas Net... 4,6 4,0 - Naturgas Salg... -3,6-3,7 Aalborg Forsyning, Varme - Fjernvarmeforsyning... -9,6 16,7 - Decentrale kraftvarmeværker... 3,9 2,5 Aalborg Forsyning, Renovation - Generel administration. -18,6-10,4 - Ordninger for dagrenovation - restaffald... -9,6-12,8 - Ordninger for storskrald m.v ,8-16,3 - Ordninger for glas, papir og pap... -0,8-0,9 - Ordninger for farligt affald... 1,1 0,9 - Genbrugsstationer... -6,6-1,4 - Øvrige ordninger og anlæg, Administrationsgebyr og vægtydelse -4,4-4,9 - Øvrige ordninger og anlæg, Øvrigt ,3-25,5 - heraf sikkerhedsstillelse ,1-11,1 Aalborg Forsyning, Administration - Vandsamarbejde Aalborg, Åben land... -1,2-1,0 - Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse... 38,6 38,7 Regnskabsmæssigt mellemregningsforhold for de kommunale forsyningsvirksomheder i alt -63,6-12,4 - Resultatcenter, AK Indkøb... - Tjenestemandspensioner og lønninger vedr. AKE El-Net. -9,6-78,3-9,7-72,6 Nettotilgodehavende i alt, inkl. opsparinger i Kasse I -151,5-94,7 Anm.: - = tilgodehavende Møde den Side 49

52 Følgende bilag er vedhæftet: Aalborg Forsyning, Varme - takstoversigt pr. 1. juli 2014 Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 50

53 Punkt 17. Miljø - Opkrævning af betaling for Miljøvagt hos forurener Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der fra 1. september 2014 opkræves betaling for Miljøvagtens arbejde i forbindelse med akutte miljøuheld i form af, at der opkræves et startgebyr kr., at der opkræves en timepris på kr. for den tid, Miljøvagten opholder sig på skadestedet samt den tid, der bruges til afrapportering, at der ikke opkræves betaling for medgået tid til kørsel, at startgebyret og timeprisen hvert år pr. 1. januar reguleres i henhold til Danmarks Statistiks Nettoprisindeks, og at den beskedne reduktion i nettoudgifterne til Miljøvagten, som følger af den foreslåede opkrævning af betaling, anvendes fremadrettet til dækning af øvrige udgifter inden for sektor Miljø. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Sagsbeskrivelse Den tidligere amtskommunale miljøvagtordning ophørte i forbindelse med, at amterne blev nedlagt, og miljøudvalgene i Rebild, Brønderslev, Mariagerfjord og Aalborg Kommuner vurderede herefter, at der var behov for en ny ordning. De 4 kommuner blev i 2010 enige om at etablere en fælles løsning. Hermed kunne kommunerne i samarbejde håndtere akutte miljøuheld med forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, grundvand, jord eller luft. Den fælleskommunale miljøvagtordning er fra 1. januar 2013 bemandet hele døgnet. Det er kommunernes beredskab, der tilkalder Miljøvagten. Hidtil har der ikke været opkrævet betaling for miljøvagternes arbejde ved miljøuheld. Efter konsultation med jurist er det dog blevet afklaret, at der i Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til opkrævning af de kommunale udgifter forbundet hermed. Formålet med vagtordningen er bl.a. at: Yde hurtig rådgivning til det kommunale beredskab og andre ved akutte miljøuheld. begrænse skaderne på miljøet så hurtigt og effektivt som muligt, herunder at foretage en indledende vurdering af omfanget af skader. Opspore og standse forureningen samt dens udbredelse ved at igangsætte afværgeforanstaltninger og derved minimere omkostningerne for de involverede parter. Sikre beviser for at kunne gøre et erstatningsansvar gældende over for forureneren. Registrere relevante data om hvert uheld. Møde den Side 51

54 Styregruppen for den fælles Miljøvagt (ledelsen af miljøområdet i de 4 kommuner) anbefaler, at der fremover opkræves en delvis betaling for Miljøvagtens arbejde ved miljøuheld samtidig med, at beredskabet også opkræver betaling for samme uheld. Den samlede udgift til miljøvagtordningen beløber sig til ca kr. pr. år, hvoraf de kr. er faste udgifter til bl.a. vagttillæg til miljøvagterne. De resterende kr. dækker de variable omkostninger til bil, brændstof m.m.. Med udgangspunkt i de forskellige budgetmæssige sammenhænge i de 4 kommuner anbefales følgende model: De variable omkostninger til bil, brændstof m.m. på kr. fordeles på de ca. 200 timers udkald årligt. Det svarer til en timepris på kr. For at undgå, at de geografiske afstande skal give en skævvridning mellem kommunerne, opkræves der ikke betaling for kørsel. Det anbefales, at der i stedet opkræves et startgebyr, svarende til den gennemsnitlige kørsel på 1,5 timers kørsel, svarende til kr. pr. udkald. Der har hidtil været ca. 40 udkald om året. Med de foreslåede gebyrer vil de samlede indtægter blive på ca kr. årligt. Opkrævningen af betaling for udkald til miljøuheld sendes til samme person, virksomhed eller forsikringsselskab, som beredskabet sender deres regning til. Opkrævningen sker ifølge Miljøbeskyttelseslovens 70 og Jordforureningslovens 73. Ud over den foreslåede betaling for miljøvagtudkaldet vil forurener også modtage en regning for de udgifter, som har været tilknyttet afværge af miljøkonsekvenserne fra miljøuheldet. Denne del af regningen indgår i regningen fra beredskabet. Opkrævning af betaling for Miljøvagten ved miljøuheld forudsætter politisk godkendelse i Brønderslev, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommuner. Økonomiske konsekvenser Den opkrævede betaling for Miljøvagten skal fordeles mellem de 4 kommuner, som er med i Miljøvagten. Fordelingen mellem kommunerne er aftalt mellem de 4 kommuner med udgangspunkt i befolkningstal. Reduktionen i nettoudgifterne til Miljøvagten for Aalborg Kommune vil derfor højst udgøre ca kr. Denne beskedne reduktion foreslås fremadrettet anvendt inden for sektor Miljø. Følgende bilag er vedhæftet: Takstblad miljø 2014 Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 52

55 Punkt 18. Eventuelt. s møde den 16. juni 2014 begynder kl s møde den 23. juni 2014 holdes på Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, Aalborg Ø, og begynder kl Orientering om "Aftale om kommunernes økonomi for 2015" mellem Regeringen og KL. Notat blev udleveret. Notatet udsendes til byrådets medlemmer. Efter afholdt indbudt licitation iværksættes nedbrydningen af bygninger i Karolinelund (tidligere Tæppeland og Las Vegas). Entreprisen overdrages til nedbrydningsfirmaet P. Olesen & Sønner A/S. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 53

56 Punkt 19. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 54

57 Punkt 20. Evaluering af Erhvervsplan Borgmesterens Forvaltning fremsender til byrådets orientering - evaluering af Erhvervsplan Sagsbeskrivelse I begyndelsen af hver byrådsperiode vedtager en ny erhvervspolitik og strategi for erhvervsindsatsen de kommende år. Det er Aalborg Erhvervsråd, der udarbejder forslag til Erhvervsplanen, som efterfølgende behandles i byrådet. Aalborg Erhvervsråd er derfor i disse måneder i gang med formuleringen af Erhvervsplan , som fremsendes til behandling i byrådet i efteråret Som udgangspunkt for arbejdet med den nye Erhvervsplan, har BusinessAalborg udarbejdet en evaluering af den nuværende Erhvervsplan Baggrund I januar 2011 godkendte byrådet Aalborg Kommunes Erhvervsplan , der bærer titlen Den globale erhvervsby. Erhvervsplanen tog afsæt i en vision om, at Aalborg skal være en global, attraktiv og konkurrencedygtig erhvervsby. Visionen understreger, at Aalborg Kommune tager globaliseringens udfordringer op. Aalborg Kommune tager med Erhvervsplanen regionalt ansvar som Nordjyllands regionshovedstad. Dette gælder også på det erhvervspolitiske område, hvor Aalborg Kommune - i tæt samspil med Aalborg Samarbejdet, private virksomheder, organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner - går i front for at sikre en fortsat positiv udvikling og vækst. Evaluering af Erhvervsplan Den overordnede konklusion på evalueringen er, at det går godt i Aalborg, og at der sker rigtig meget. Aalborg Kommune oplever i disse år: Stigende antal arbejdspladser Faldende ledighed Stigende omsætning Stigende produktivitet Stigende værditilvækst Stigende BNP pr. indbygger Høj overlevelsesgrad for iværksættere. Møde den Side 55

58 Aalborg oplevede naturligvis et fald i beskæftigelsen under krisen i , men kommunen mistede forholdsvis færre arbejdspladser end resten af landet. Siden 2012 er antallet af arbejdspladser i Aalborg steget og prognoser viser, at tallet fortsat vil stige. Aalborg Kommune har sammen med sine partnere de senere år arbejdet for at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i Aalborg og Nordjylland. På alle fem satsninger, som blev formuleret som prioriterede områder i Erhvervsplan , har Aalborg igangsat og gennemført investeringer og initiativer for at skabe en endnu mere global, attraktiv og konkurrencedygtig erhvervsby. Der kan naturligvis ikke sættes lighedstegn direkte mellem Aalborg Kommunes indsats, og hvordan udviklingen går i Aalborg med hensyn til antal arbejdspladser, produktivitet og værdiskabelse mv. Der er mange andre faktorer, der spiller ind på denne udvikling i en globaliseret verden. Men BusinessAalborg nærer en begrundet tro på, at de erhvervsinitiativer og resultater, som præsenteres i evalueringen, har en positiv indvirkning på udviklingen af erhvervslivet og Aalborg Kommunes visioner for udviklingen. Status på arbejdet med Erhvervsplan Aalborg Erhvervsråd indledte i møde den 5. maj 2014 arbejdet med at formulere en ny Erhvervsplan, der skal angive udviklingen for erhvervsbyen Aalborg de kommende år. Erhvervsrådet arbejder på at formulere en Erhvervsplan, der afspejler erhvervslivets behov og udtrykker hvilken udvikling, Erhvervsrådet ønsker at skabe i Aalborg. Forslaget til den nye Erhvervsplan udarbejdes hen over sommeren. Den bliver til i samarbejde mellem Aalborg Erhvervsråd og BusinessAalborg med inddragelse af en række dialogpartnere. Den 3. september 2014 inviterer Aalborg Erhvervsråd og Aalborg Kommune til erhvervstopmøde, hvor forslaget til den nye plan drøftes med samarbejdspartnere og interessenter (åben høring). I oktober sendes Erhvervsplanen til politisk behandling, afsluttende med behandling i. Evaluering af Erhvervsplan Beslutning: Til orientering. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 56

59 Punkt 21. Udpegning af medlemmer af Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender, at de i bilaget nævnte personer udpeges som medlemmer/suppleanter i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Sagsbeskrivelse Det Lokale Beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale valgår. Der skal derfor udpeges et nyt lokalt beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune. Jobcenter Aalborg har indhentet indstillinger fra de relevante organisationer. De indstillede repræsentanter fremgår af bilaget. Det fremgår, at ikke alle organisationer har udpeget repræsentanter endnu. Det Lokale Beskæftigelsesråd kan beslutte at indstille op til 2 medlemmer fra relevante lokale foreninger. I nuværende periode har der siddet repræsentanter for Business Aalborg og a-kasserne. Dette vil blive drøftet på første møde i rådet i august, og det må derfor forventes, at der på et senere tidspunkt kommer en ny indstilling herom samt vedrørende de resterende medlemmer af rådet. Det bemærkes, at de lokale beskæftigelsesråd i regeringens udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen nedlægges og erstattes af 8 nye regionale arbejdsmarkedsråd. Hvordan dette lander afhænger af de politiske drøftelser herom. Medlemmer af det lokale beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 57

60 Punkt 22. Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aalborg Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender resultatrevisionen for 2013 for Jobcenter Aalborg. Sagsbeskrivelse Jobcentrene skal hvert år lave en resultatrevision, der viser, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser af resultater i forhold til beskæftigelsesministerens mål, udvikling i antal personer på offentlig ydelse fordelt på målgrupper og de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen er baseret på standardudtræk fra jobindsats.dk. I resultatrevisionen indgår en opgørelse af besparelsespotentialet, som baserer sig på beregninger fra SFI. SFI har estimeret hvor stor en andel af befolkningen, der på baggrund af en række socioøkonomiske faktorer, erhvervsstruktur, demografi mv. kan forventes at være på offentlig forsørgelse opgjort for fire grupper af forsørgelsesydelser, jf. tabellen nedenfor. Dette bliver sat i forhold til resultaterne for 2013, og der udregnes på baggrund heraf et såkaldt besparelsespotentiale. Tabellen nedenfor viser, at der i Aalborg i 2013 var 16,91% af befolkningen på offentlig forsørgelse, hvor det ifølge modellen var forventet, at 18,89% ville modtage offentlig forsørgelse. Det svarer til, at fuldtidspersoner færre end forventet modtog offentlig forsørgelse, hvilket svarer til, at udgiftsniveauet i Aalborg Kommune i 2013 var 262,3 mio. kr. 1 lavere end hvis resultatet svarede til modellens forventninger. Besparelsespotentiale Jobcenter Aalborg Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forventede fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,32 3, ,0 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og 4,65 3, ,6 uddannelseshjælp) Sygedagpenge 1,91 2, ,3 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 7,04 9, ,6 1 I besparelsespotentialet indgår alene den besparelse, der er for Aalborg Kommune. Besparelser for staten er ikke medregnet, ligesom der ikke er taget højde for, at en mindre andel på offentlig forsørgelse betyder, at en større andel er selvforsørgende og dermed også øgede skatteindtægter. Møde den Side 58

61 Besparelsespotentiale Jobcenter Aalborg Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forventede fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) Dårligere resultat end forventet ,6 Bedre resultat end forventet ,9 I alt 16,91 18, ,3 Kilde: Det er for ydelsesgrupperne A-dagpenge, sygedagpenge og permanente ydelser, at resultaterne for Jobcenter Aalborg er bedre end modellen forventer, mens en større andel af befolkningen modtager kontanthjælp (Hvilket dog hænger sammen med, at revalidering og forrevalidering, som Jobcenter Aalborg bruger som et aktivt redskab for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, indgår sammen med kontanthjælp. I Aalborg er 0,8% af borgerne i revalidering/forrevalidering). Resultatrevisionen viser også, at der i 2013 var et fald i andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse fra 17,47% til 16,91%, hvilket er det laveste niveau i 4 år. Endvidere fremgår det, at bortset fra København, så har Aalborg en væsentligt lavere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end de øvrige 6-byer. Beskæftigelsesministerens mål vedrørende tilgang til førtidspension og antal langtidsledige blev opfyldt. Samtidig har der været en positiv udvikling for antallet af virksomhedsplaceringer og sygedagpenge, selvom beskæftigelsesplanens mål herfor ikke blev opfyldt fuldt ud. Ministerens mål for antallet af unge på offentlig forsørgelse kan på grund af tekniske vanskeligheder ikke opgøres. Resultatrevisionen viser, at der i 2013 var en stigning i antal unge under 30 år på 105 personer, således der nu er unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Resultatrevisionen peger på følgende udfordringer for Jobcenter Aalborg i de kommende år er: Antallet af kontanthjælpsmodtagere, herunder ikke mindst antallet af unge kontanthjælpsmodtagere. Udfald af dagpengesystemet i januar oktober 2013 var der over 1.100, der mistede dagpengeretten. Heraf var der pr. januar , der ikke modtog forsørgelse eller lønindkomst. Etablering og opfølgning på ressourceforløb. Øget samarbejde med virksomhederne, både i forhold til at servicere virksomheder, der oplever begyndende vanskeligheder med at rekruttere og i forhold til en øget aktivering af ledige i virksomhederne. Ovenstående er uddrag af de centrale opgørelser i resultatrevisionen. Bilagsmaterialet er udarbejdet efter de standarder, som Beskæftigelsesministeriet har opstillet for udarbejdelsen af resultatrevisionen. Møde den Side 59

62 Beskæftigelsesregion Nordjyllands bemærkninger til resultatrevisionen for 2013 Besparelsespotentiale Det Lokale Beskæftigelsesråds bemærkninger til resultatrevisionen for 2013 Resultatoversigt Resultatrevision 2013 Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 60

63 Punkt 23. Handleplan , Udvikling og omstilling af handicapområdet og Tillægsbevilling Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Handleplan , Udvikling og omstilling af handicapområdet, samt at der med udgangspunkt i handleplanen gives en tillægsbevilling til sektor Tilbud for mennesker med handicap på 19,8 mio. kr. i 2014, 20,3 mio. kr. i 2015 og 8,3 mio. kr. i 2016, og at der i forbindelse med Boligprogram prioriteres kvote til samling af mindre botilbud (32 boliger). Borgmesterens Forvaltning bemærker, at indstillingen ikke indeholder forslag vedrørende finansieringen og anbefaler, at byrådets stillingtagen til tillægsbevilling og finansiering vedrørende 2015 og 2016 afventer byrådets budgetlægning for Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede ved budgetforliget for , at der i løbet af budgetperioden skal ske en nedbringelse af udgifterne på handicapområdet, således at udgiftsniveauet senest i 2017 svarer til den aktuelle budgetramme for Nedbringelsen af udgifterne skal ske gennem en styrkelse af det udviklingsarbejde, som i disse år pågår på handicapområdet. Byrådet ønskede inden sommerferien 2014 en konkret handlingsplan for det forestående udviklingsog omstillingsarbejde på handicapområdet. I beslutningen hedder det således: Byrådet vedkender sig, at udfordringerne på handicapområdet på 35 mio. kr. ikke kan løses på kort sigt. Byrådet er derfor indstillet på, at forvaltningen får indtil senest 2017 til at gennemføre de nødvendige tilpasninger, herunder at give de nødvendige tillægsbevillinger i de enkelte budgetår. I forhold til den eventuelle fortsatte vækst i forvaltningens udgifter til borgere i tilbuddene med en førtidspension, afklares dette i en nedsat arbejdsgruppe mellem Borgmesterens Forvaltning, Ældreog Handicapforvaltningen og Familie og Beskæftigelsesforvaltningen. Den nedsatte arbejdsgruppe mellem de tre forvaltninger har afsluttet arbejdet, og som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skriver i deres høringssvar, er der enighed om, at konsekvenserne af førtidspensionsreformen er minimale og indgår i budgetdrøftelserne til efteråret. Men væksten i udgifter på handicapområdet til borgere med en førtidspension har ikke indgået i arbejdsgruppens arbejde. På dette område er der siden august 2013 konstateret en stigning i udgifterne på 16 mio. kr., som ikke er finansieret i nedenstående handleplan. Væksten vedrører 28 borgere, der på tilkendelsestidspunktet allerede havde et tilbud på handicapområdet og er tilkendt en før- Møde den Side 61

64 tidspension efter ny eller gammel lov i perioden august 2013 til marts 2014 samt nettoeffekt af øvrige tilgange (100 borgere) og afgange (101 borgere). Hovedparten af udgiftsstigningen kan således tilskrives nytilkendte førtidspensionister, der allerede på tilkendelsestidspunktet havde et tilbud på handicapområdet. Mange af de øvrige tilgange og afgange vedrører støttetilbud og andre mindreindgribende tilbud. Der foreligger nu en handleplan for udviklings- og omstillingsarbejdet på handicapområdet frem mod Det er en forudsætning for den skitserede handleplan samt tillægsbevillingen, at den fortsatte vækst i førtidspensionister afklares. Handleplanens tilblivelse Handleplanen er blevet til gennem et intensivt projektarbejde i Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor 6 bredt sammensatte arbejdsgrupper har arbejdet med forslag til udvikling og omstilling af handicapområdet i de kommende 4 år. Handleplanens indhold og intentioner Handleplanen bygger på de visioner og værdier, som er formuleret for handicapområdet, rehabilitering, samskabelse og velfærdsinnovation, og som giver sig til udtryk i det overordnede serviceniveau og i formuleringen af formålet for handicapområdet (budget ): Vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Vi anerkender og fremmer, at den enkelte borger har mulighed for at tage ansvar i eget liv og egen livskvalitet. Ambitionen bag handleplanen har været at tegne en langsigtet omstillings- og udviklingsproces. Målet har været at skitsere de indsatser, som skal sættes i værk for at handicapområdet udvikler sig i overensstemmelse med de vedtagne visioner og strategier, samtidig med at udgifterne holdes i ro. Handleplanen indeholder forslag til indsatser indenfor følgende overordnede områder: Styrket samarbejde mellem borger, udfører og myndighed Målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte Botilbudsområdet Nytænkning af dagtilbud Organisation og administration. Økonomiske konsekvenser I overensstemmelse med byrådets beslutning om at holde udgifterne i ro, er der arbejdet med det mål, at udgiftsniveauet senest i 2017 svarer til budgetrammerne for Det betyder konkret, at der er lagt op til en reduktion af udgifterne på 34,7 mio. kr. over en 4-årig periode. Der er i handleplanen opstillet forslag, der resulterer i en nettoreduktion på i alt 39 mio. kr. frem mod Der er en vis usikkerhed omkring de konkrete reduktioner, og derfor er der fremlagt forslag, der lægger yderligere 4 mio. kr. til i nettoreduktion. Dette sikrer ligeledes luft til at afprøve nye tilgange og metoder gennem en række pilotprojekter. Det samlede nettobudget på handicapområdet er på godt 712 mio. kr. Dermed er der tale om en reduktion svarende til ca. 5,5% af den samlede budgetramme til handicapområdet. Møde den Side 62

65 Handleplanens indsatser indebærer en reduktion i driftsudgifterne på i alt 50,3 mio. kr. En del af indsatserne medfører lavere takster, hvorfor der er modregnet forventede mindreindtægter på i alt 11,3 mio. kr. Handleplanen lægger op til et styrket samarbejde mellem borger, udfører og myndighed, der forudsætter tværgående investeringer som et led i at udmønte de øvrige indsatsområder. Investeringerne er en del af omstillingsprocessen, men har ikke økonomisk effekt ud over år I de mellemliggende år vil investeringerne dog have en indvirkning på den samlede økonomiske effekt af handleplanen de enkelte år. Handleplanens økonomiske effekt i de enkelte år i forhold til nettodriftsudgifterne illustreres i nedenstående tabel. Økonomiske effekter af handleplanen (1.000 kr.) Nettobudget Bostøtte Botilbud Dagtilbud Administration Investeringer Øvrige områder* I alt * Øvrige budgetposter indeholder bl.a. fællesudgifter i Handicapafdelingen til bl.a. barsel og arbejdsskader, ledsagerordning og støttekontaktpersonordning samt udgifter i Visitationen voksen-handicap til bl.a. personlig hjælperordning (BPA). Med udgangspunkt i handleplanen søges dermed om tillægsbevilling for 2014, 2015 og 2016 til at gennemføre den nødvendige tilpasning. Nødvendige tillægsbevillinger (mio. kr.) Besparelseskrav handleplan 34,7 34,7 34,7 Bevilling ved budgetforlig for ,0 Effekt af handleplan -4,9-14,4-26,4 Nødvendige tillægsbevillinger 19,8 20,3 8,3 Møde den Side 63

66 Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2014 Udgifter Indtægter kr Serviceudgifter Sektor: Tilbud for handicappede. Gennemførelse handleplan på handicapområdet Ændring i alt - drift DRIFT 2015 Udgifter Indtægter kr Serviceudgifter Sektor: Tilbud for handicappede. Gennemførelse handleplan på handicapområdet Ændring i alt - drift DRIFT 2016 Udgifter Indtægter kr Serviceudgifter Sektor: Tilbud for handicappede. Gennemførelse handleplan på handicapområdet Ændring i alt - drift Høring Handleplanen for Handicapområdet har været i høring internt i Ældre- og Handicapforvaltningen i FMU, OMU og LMU samt de relevante PMU. Handleplanen har desuden været i høring hos handicaporganisationerne i Handicaprådet, ligesom den har været i høring i henholdsvis Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget. (Alle høringssvarene fremgår af bilag 5). Møde den Side 64

67 Overordnet set har høringssvarene omkring Handleplanen været af positiv karakter. Der har især været udtrykt tilfredshed ved følgende elementer: At der fremadrettet arbejdes ud fra fælles begreber og sprog på tværs af udfører og myndighed At der skelnes mellem udviklende, vedligeholdende og kompenserende støtte, og at der er en opmærksomhed på habilitering såvel som rehabilitering At der fokuseres på øget samarbejde og dialog samt fælles arbejde med mål At der udvikles og implementeres dokumentations- og refleksionsværktøj på udførerniveau At kompetenceudvikling indgår som en del af handleplanen. I høringssvarene udtrykkes tillige en række bekymringer eller opmærksomhedspunkter. Disse handler om: At de forskellige projekter og indsatser, som sættes i værk altid skal have den konkrete målgruppe for øje, og skal tænkes ind i de rette sammenhænge. Ikke alle indsatser vil have en positiv effekt for alle At der ikke er konkrete bud på, hvordan indsatserne evalueres/effektmåles Undren over at der investeres på myndighedssiden, samtidig med at udførersiden bespares At det er svært at gennemskue de økonomiske konsekvenser. Høringssvarene er opsummeret i bilag 6 sammen med forvaltningens bemærkninger. Bilag Bilag 1: Udvikling og omstilling af handicapområdet, Handleplan Bilag 2: Bilag til Udvikling og omstilling af handicapområdet, Handleplan Bilag 3: Notat med bemærkninger fra FTR Bilag 4: Notat med bemærkninger fra Handicaprådets repræsentanter i følgegruppen Bilag 5: Samling af alle høringssvar til Handleplanen Bilag 6: Forvaltningens bemærkninger til høringssvarene til Handleplanen Bilag 1 - Udvikling og omstililng af handicapområdet. Handleplan Bilag 2 - Bilagsrapport til handleplan BILAG 3: Notat fra FTR erne i Styregruppen, med forvaltningens svar BILAG 4: Følgegruppe DH input til handleplan BILAG 5: Samling af alle høringssvar til Handleplan, , Handicapområdet Høringssvar FMU-ÆH fra FMU-ÆHs møde Opsamling på høringssvar samt forvaltningens bemærkninger hertil, Handleplan , Handicapområdet Møde den Side 65

68 Beslutning: Udsættes med henblik på drøftelse i Budgetforligspartierne. kan i princippet tiltræde handlingerne i Handleplanen. Der etableres en arbejdsgruppe med deltagere fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældreog Handicapforvaltningen og Borgmesterens Forvaltning med henblik på afklaring af forhold vedrørende førtidspension og handicapområdet. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 66

69 Punkt 24. Fælles Hjælpemiddeldepot Ældre- og Handicapudvalget indstiller til byrådet, at der med virkning fra 1. januar 2015 oprettes et fælles hjælpemiddeldepot mellem Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner, der etableres som et interessentskab efter 60 i lov om kommunernes styrelse, at der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant, at der er en bindingsperiode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12 måneders varsel fra 1. januar 2018, at driftsmæssige rationaliseringsgevinster ved etablering af et fælles hjælpemiddeldepot fordeles med samlet set 2,5 mio. kr. til Aalborg Kommune til risikoafdækning, kr. til Brønderslev Kommune og kr. til Jammerbugt Kommune i løbet af den 4-årige bindingsperiode, at hver interessent indskyder kapital svarende til sit respektive befolkningsunderlag, således at den samlede indskudskapital udgør kr., og at budget 2015 for etablering og drift af det fælles hjælpemiddeldepot godkendes. Sagsbeskrivelse Formål og indhold Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg Kommuner ønsker at samarbejde om drift af fælles hjælpemiddeldepot. Formålet er at etablere en effektiv og udviklingsorienteret fælles driftsenhed til håndtering og indkøb af genbrugshjælpemidler. Det fælles hjælpemiddeldepot navngives - Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi og har fysisk placering Fåborgvej 15 A, 9220 Aalborg Øst. Samarbejdet omfatter fælles depotførelse, indkøb og IT-styring af genbrugshjælpemidler samt Center For Velfærdsteknologi, der er et inspirations- og læringssted for borgere og medarbejdere i forhold til den nyeste velfærdsteknologi. Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi ønskes etableret som interessentskab i henhold til 60 i lov om kommuners styrelse pr. 1. januar Der nedsættes en bestyrelse med 10 medlemmer fordelt med 5 medlemmer til Aalborg Kommune, 2 medlemmer til Brønderslev Kommune, 2 medlemmer til Jammerbugt Kommune og 1 medarbejderrepræsentant. Der er født formandskab til Aalborg Kommune og ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Møde den Side 67

70 Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi har kompetencen til at håndtere genbrugshjælpemidler og gennemføre kassation af udtjente hjælpemidler. Ejerskabet til nuværende og kommende hjælpemidler forbliver hos hver af de tre kommuner. Der gennemføres derfor ikke et skøn over nuværende hjælpemidlers værdi. Der er mulighed for køb af brugte hjælpemidler hos hinanden med henblik på at øge genbrugsfrekvensen. Som følge af det nuværende udbudsdirektiv indgår kørsel med hjælpemidler pt. ikke som en del af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis forretningsgrundlag. Kørsel med genbrugshjælpemidler varetages derfor individuelt af hver af de tre kommuner indtil videre. Det forventes, at et nyt udbudsdirektiv indføres i dansk lovgivning i løbet af 2015, således at kørselsopgaven kan varetages af Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologis transportør. Frem til 31. december 2016 har Jammerbugt Kommune ikke mulighed for at indgå i den fælles indkøbsaftale i forhold til genbrugshjælpemidler som Brønderslev og Aalborg Kommuner pt. er en del af. Det hænger sammen med, at Aalborg Kommune er underlagt reglerne for EU-udbud, og der er ikke mulighed for at tilkoble flere kommuner i den bestående indkøbsaftale end dem, der er nævnt i materialet fra udbuddets start. Fra 1. januar 2015 og i en 2-årig periode er Jammerbugt Kommune derfor nødsaget til på egen hånd at varetage indkøb af genbrugshjælpemidler. Konsekvenser for borgere og medarbejdere: Borgerne i Aalborg Kommune forventes ikke at opleve umiddelbare konsekvenser. Borgerne i Brønderslev og Jammerbugt Kommuner vil som udgangspunkt opleve enkelte forandringer ved overgang til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Det vil være andre personer, der bringer, henter og reparerer hjælpemidlerne hos borgerne. Der vil være adgang til at søge inspiration i forhold til den nyeste velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg. For medarbejderne i Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg Kommuner vil der være følgende forandringer: Terapeuter og visitatorer af hjælpemidler i Brønderslev og Jammerbugt Kommuner skifter samarbejdspartner fra Zealand Care med depot i Brønderslev til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi med depot i Aalborg Øst, og dermed ændres IT-systemet fra Avaleos hjælpemiddelmodul til KMD Cares hjælpemiddelmodul. Medarbejderne i Zealand Care depotet i Brønderslev vil for 3-4 af medarbejderne betyde, at de virksomhedsoverdrages til Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. De pågældende medarbejdere fra Zealand Care vil overgå til en kommunal overenskomst. Øvrige overtallige medarbejdere hos Zealand Care depotet i Brønderslev forventes opsagt. Der vil desuden ske en Møde den Side 68

71 virksomhedsoverdragelse af alle nuværende medarbejdere i Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot til det fælleskommunale selskab Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi. Løn og ansættelsesvilkår vil være uændrede, idet den kommunale overenskomst følges. Hjælpemiddeldepotet på Fåborgvej 15 A i Aalborg Øst udvides med yderligere medarbejdere og flere kvadratmeter til lager, hvilket medfører nye arbejdsgange til håndtering af hjælpemidlerne. Medarbejdere i Brønderslev og Jammerbugt vil have adgang til at afprøve og gennemføre uddannelsesforløb vedrørende ny velfærdsteknologi i centret på Fåborgvej i Aalborg. Økonomi De omkostninger, der er forbundet med et fælles hjælpemiddeldepot, består af etableringsomkostninger, der især relaterer sig til IT og en udvidelse af det fælles hjælpemiddeldepots kapacitet i forhold til de godt yderligere borgere fra Brønderslev og Jammerbugt Kommuner. Det nuværende Hjælpemiddeldepots kapacitet er udnyttet fuldt ud i betjeningen af de godt borgere fra Aalborg Kommune. Servicering af borgerne fra Brønderslev og Jammerbugt Kommuner indebærer derfor en etableringsudgift til udvidelse af kapaciteten, der afholdes af de to kommuner i opstartsåret. I etableringsåret 2015 vil der være en ekstra udgift på knap kr., hvorefter den årlige driftsomkostning vil være gældende. Hertil indgår driftsomkostningerne, der består af indkøb af hjælpemidler, som afholdes af den enkelte kommune, samt driften af det fælles hjælpemiddeldepot og Center for Velfærdsteknologi. Den årlige driftsomkostning er dels beregnet ved en vurdering af, hvad ekstra personale det kræver, samt en omkostningsforøgelse beregnet på baggrund af den øgede befolkningsmålgruppe. For Brønderslev og Jammerbugt Kommunes vedkommende skal tillægges driftsudgift til kørsel med hjælpemidler. Den årlige udgift til nuværende løsning (2015-niveau) (kr.) Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift Omkostning: Indkøb - og kørsel Drift I alt Den årlige udgift ved et fælles hjælpemiddeldepot (2015-niveau) (kr.) Aalborg Brønderslev Jammerbugt Samlet drift Omkostning i hver enkel kommune * Omkostning fællesdrift Møde den Side 69

72 I alt Årlig besparelse *Der er indregnet 12,5% ekstra i indkøbsomkostninger i forhold til Jammerbugt Kommune pga. egen indkøbsaftale Med henblik på fordeling af de driftsmæssige rationaliseringsgevinster lægges op til, at Aalborg Kommune får en del af rationaliseringsgevinsten i den 4-årige bindingsperiode til risikoafdækning. Det skyldes, at der er en risiko forbundet med udvidet samarbejde mellem flere kommuner, særligt i opstartsfasen. Aalborg Kommunes risikoafdækning aftrappes over den 4-årige bindingsperiode, der omfatter en periode fra 1. januar 2015 til 31. december 2017, hvor samarbejdet er uopsigeligt. Herefter kan der ske udtræden af samarbejdet med 12. mdr. varsel fra 1. januar I perioden fordeles rationaliseringsgevinsten derfor på følgende vis: Fordeling af rationaliseringsgevinst (mio. kr.) Samlet rationaliseringsgevinst i den 4-årige bindingsperiode 2015 til Aalborg Kommune 1,00 0,75 0,500 0,250 0,00 2,50 Brønderslev Kommune 1,76 2,48 2,61 2,73 2,85 9,58 Jammerbugt Kommune 2,20 3,06 3,19 3,31 3,44 11,76 Indskudskapital: Hver kommune indskyder kapital i Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi svarende til 1 kr. pr. borger i kommunen - svarende til en indskudskapital på kr. fordelt med kr. til Aalborg Kommune, kr. til Brønderslev Kommune og kr. til Jammerbugt Kommune. Bilag: Interessentskabskontrakt Leveringsaftale Samlede bilag til interessentskabskontrakt og leveringsaftale. Bilag 1: Interessentskabskontrakt 60 Bilag 2: Leveringsaftale Bilag 3: Samlede bilag til interessentkontrakt og leveringsaftale Høringssvar FMU-ÆH fra mødet den Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 70