Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Transkript

1 Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag Den almene dannelse Evaluering, karakterer og udtalelser I de seneste år er evalueringskulturen rundt om på danske skoler blevet styrket for på den måde at blive klogere på, hvordan kvaliteten af undervisningen, elevernes læring og trivsel kan forbedres, så de får mest muligt ud af deres skolegang. Under Friskolelovens 1, som omhandler undervisning, står følgende: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen Hvordan evalueres på Hoven Friskole? Hoven Friskole er en lille friskole, hvor alle lærere kender alle elever og underviser langt de fleste af dem. Dette giver et solidt kendskab til elevernes faglige standpunkter, men i høj grad også til deres trivsel i dagligdagen. I det daglige evalueres mellem eleverne og læreren i det omfang, det skønnes nødvendigt. En lille snak mellem lærer og elev før og efter en undervisningssituation kan være en god indikator for, hvordan eleven trives og være med til at få klaret småproblemer af faglig eller trivselsmæssig karakter. Nogle forældre fanger læreren til en lille snak i forbindelse med, at de henter eller bringer deres børn, og alt dette er med til, at skolen har et godt overblik og feeling med eleverne. Opstår der situationer, som ikke umiddelbart kan løses i et frikvarter med en lille snak mellem læreren og en elev, kontaktes hjemmet telefonisk eller skriftligt for at få løst problemet. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan læreren bede forældrene komme til et møde på skolen. Det kan også være forældrene, der kontakter læreren for at bede om et møde. Et af skolens værdier er åben dialog og udvidet forældresamarbejde. Lærerne arbejder i teams omkring eleverne i Lillegruppe og Storegruppe, og til teammøderne evalueres eleverne jævnligt fagligt og socialt (trivselsmæssigt).

2 Ligeledes evalueres eleverne til lærermøderne, hvis teamet skønner, at der er behov for det. Ved at flere lærere evaluerer en elev, opnås et større og mere nuanceret billede af eleven. Der er ca. et lærermøde om måneden. I løbet af skoleåret evaluerer lærerne og eleverne løbende undervisningen i form af: læseprøver for de mindste klasser hertil anvendes OS og SL prøverne samtaler med eleverne omkring et emne/tema evalueringsspørgsmål til et emne/tema diverse prøver f.eks. i matematik rapportskrivning i de naturvidenskabelige fag ( klasse) skriftlige besvarelser i de humanistiske fag karaktergivning/kommentarer til 8. klasse for skriftlige afleveringer Endvidere får 8. klasse karakterblad med kommentarer til de enkelte fag 2 gange om året, og i foråret afholdes skriftlige terminsprøver for 8. klasse i dansk, matematik og engelsk. To gange i løbet af skoleåret - efterår og forår - inviteres forældre og elever til skole-hjem samtaler, hvor skolegangen bliver evalueret. Før samtalen afvikles, har klasselæreren evalueret med hver enkelt elev. Samtalen tager udgangspunkt i et evalueringsark, som eleven udfylder i fællesskab med forældrene. Til samtalen kan der opstilles mål og delmål, som eleven, skolen og hjemmet i fællesskab skal arbejde med i en given periode eller inden næste skole-hjem samtale. Evalueringsarkene bliver løbende revideret. Status på evalueringen Det er skolens opfattelse, at evalueringen af undervisningen og elevernes trivsel fungerer fint. I lærergruppen arbejdes der dog hele tiden på at udvikle og gøre evalueringsværktøjerne så gode som mulige, og i den forbindelse har lærergruppen besluttet at afprøve de demotests, der hører til de nationale tests. Skolen finder det vigtigt at evaluere disse tests, inden de evt. tages i brug over for eleverne, og ligeledes få en drøftelse af, hvordan resultaterne af testene kan bruges konstruktivt i den daglige undervisning og over for eleverne og forældrene. Evaluering praktisk/musiske fag Formål for fagene musik, krea, idræt og hjemkundskab er dels funderet i trin og delmål for folkeskolen dels i fagenes undervisningsplaner, som vi har beskrevet dem. Musik og idræt er desuden blandt friskolens profilpunkter. De tildeles derfor ekstra resurser. Musik Faget er tildelt 2 lektioner fra klassetrin og der udbydes sammenspil som valgfag i klasse. Musikken vægtes som beskrevet i undervisningsplanen højt og der arbejdes således fortsat som beskrevet dog med følgende ændringer. Vi ønsker at styrke morgensangen. I den forbindelse synges der 2 sange, hvoraf eleverne som noget nyt, vælger den ene Vi har i dette skoleår været nødsaget til at ophæve tolærerordningen i indskolingen Vi har deltaget med koncerter i forbindelse dels med kulturprojektet Bølgen dels ved sommerfest i hallen I skoleåret 13/14 er mellemtrinnet sammen i musikundervisningen. Der er tolærerordning

3 Krea (billedkunst, håndarbejde og sløjd) I faget krea er undervisningen fortsat med udgangspunkt i undervisningsplanens overordnede ideer. Som noget nyt tilbydes 6 klasse dette skoleår 2 timers krea om ugen. Vi har i sommeren 13 deltaget i kulturprojektet Bølgen med klasse. I indskolingen og mellemtrinnet arbejder vi med: - Billedforståelse og analyse - Farvecirklen og komplementærfarver - Forskellige maleteknikker - Tegning - Skulpturfremstilling i forskellige materialer - Forskellige papirprodukter fx rivepapir og karton - At skabe små figurer af perler garn og stof - At arbejde med træ - At udvikle innovativ tænkning I mellemtrinnet arbejder vi desuden med - Digital billedfremstilling - Forskellige skulpturelle udtryk fx ostevoks, stole - Landart - Design og arkitektur herunder kreativ bearbejdning af second-hand tøj, sko og tasker. - Video og multimodale fremstillinger i samarbejde med dansk Idræt Idrætsfaget er fortsat funderet i den for friskolen beskrevne undervisningsplan samt trin og slutmål for faget. Faget er tildelt 2 ugentlige lektioner i klasse. Desuden tilbydes idræt som valgfag for klasse med 2 lektioner i 10 uger, hvor eleverne præsenteres for forskellige idrætsaktiviteter ude som hjemme. Ugen op til efterårsferien er en emneuge med fokus på idræt; Dette skoleår benævnt; Sport og spinat. Der veksles mellem teori og praksis. Ligeledes er morgenmotion, 2 gange om ugen, en integreret del af undervisningen fra påske til efterårsferien. Der arrangeres idrætsdage i samarbejde med efterskoler og friskoler. Hjemkundskab Der undervises i hjemkundskab hver andet år, således at eleverne har hjemkundskab enten når de går i 5. eller 6. klasse. I hjemkundskab arbejdes der med afsæt i Fælles mål for faget. I skoleåret 13/14 arbejdes der således med: - Morgenmad og madpakker. Herunder arbejdes der energibehov, fibre, vitaminer og mineralers betydning. Planlægning af måltider, her madpakker, ud fra kostanbefalinger.

4 - Billige og sunde retter. Herunder arbejdes der med at sammensætte og tilberede enkle retter efter grundlæggende teknikker og metoder. - Mad fra hele verden. Herunder arbejdes der med mad fra forskellige kulturer, herunder det sansemæssige og æstetiske med henblik på forståelse for madens betydning i kulturel sammenhæng. - Livretter. Ud fra elevernes egne ønsker arbejdes der med planlægning og indkøb indenfor en økonomisk ramme. Der må eksperimenteres og skabes med krydderier og smagsoplevelser med henblik på det æstetiske udtryk og indtryk. I hele forløbet arbejdes der sideløbende med hygiejne, bæredygtighed, sanser og sundhed såvel teoretisk som praktisk. Hjemkundskab indgår desuden i emneuger og dage samt i forbindelse med arrangementer i løbet af skoleåret. Afslutningsvis Det er vores opfattelse at vi opfylder fællesmål herunder trin og slutmål i de praktiske fag. I fagene musik og idræt er eleverne tildelt flere lektioner er end det vejledende timetal, ligesom de praktisk-musiske fag styrkes gennem emneuger og i et samspil med undervisningen i de øvrige fag. Almen dannelse Med udgangspunkt i Hoven Friskoles værdigrundlag, som beskrevet på hjemmesiden og friskoleloven 1 stk.2 og 1a, beskrives friskolens tanker om det almendannende på vores friskole samt implementeringen af denne tænkning. Derefter evalueres praksis og med udgangspunkt i denne evaluering beskrives perspektiver på udvikling af det alment dannende på Hoven Friskole. Friskolens værdier er i punktform følgende: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation I Friskolelovens 1 stk. 2 og 1a. står der: Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin. 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt

5 beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Hvordan forstår vi almen dannelse Den almene dannelse er i Friskoleloven udspændt mellem det individuelle den alsidige personlige udvikling - og det fælles at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med folkestyre og frihed, samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Den dualitet I dannelsesbegrebet, som Friskoleloven afspejler nemlig dualiteten mellem det individuelle og fællesskabet er en central del af vores forståelse af dannelsesbegrebet. En forståelse der bygger på en ide om, at kun ved at se det individuelle og det fælles som hinandens forudsætninger kan vi danne. Denne dualitet tager vi netop fat på i vores værdigrundlag. Det individuelle og den personlige udvikling vægtes når vi taler om; respekt for det enkelte menneske, forskellige læringsmiljøer, differentiering og niveaudelt undervisning, tid til den enkelte elev, styrket specialundervisning og arbejdet med det hele menneske, rum for alle, de praktisk-musiske fag. Fællesskabet og den demokratiske tænkning vægtes, når vi taler om at der skal være: God omgangstone blandt alle, en åben kultur præget af tryghed og en positiv dialog, projekter på tværs af klasser og alder, rum for alle og de praktisk-musiske fag. Når det praktisk-musiske forekommer såvel under det individuelle som fællesskabet, er det fordi vi bevidst arbejder med disse aktiviteter som et rum hvor det individuelle og fællesskabet styrkes i same proces. Når den enkelte musiker i samspilssituationen bliver bedre, styrkes bandets samlede præstation. Når den enkelte mestrer netop dette oplæg, denne takling, styrkes holdets muligheder. Når den enkelte finder sin karakter på scenen, bliver stykket bedre. Netop det forhold er vigtigt I en tid, hvor der er fokus på individet, på kompetencer, konkurrence og præstationer. Vi må medtænke dette og finde rum, hvor der samtidig er plads til det individuelle, fordi det er et grundvilkår i vores tid, og fællesskabet fordi det er grundlaget for at tænke frihed og folkestyre, menneskerettigheder etc. Det arbejder vi til stadighed med såvel i som udenfor klasserummet, og det er netop en af begrundelserne for, at vi i vores profil har valgt aktiviteter, der tilgodeser dette. I Praksis I vores praksis er dannelsestænkningen vægtet omkring følgende: Morgensang/samling Fokus på arbejdet med mobning, mobbepolitik Sport og spinat-ugen Teaterugerne Valgfag Niveaudelt undervisning Projekter på tværs af klasser/hold Elevrådet

6 Kulturfag Evaluering og perspektivering Vi evaluerer løbende, og vi har pt. særlig fokus på elevrådets rolle i forhold til den almene dannelse. I øvrigt mener vi med udgangspunkt i ovenstående, at vi udfylder kravet i friskoleloven om, at vi skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.