AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Transkript

1 AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens elever og personale alle ugens dage. Arbejdsopgaverne er mange og afvekslende, og der er faglige udfordringer til alle, uanset om man har meget kendskab til madlavning, eller aldrig har lavet mad før. Vi producerer: Varme retter Internationale retter Klassiske danske retter Vegetarretter Specialsalater Salatbar Bagning af brød og kage Vi lægger vægt på at måltiderne er nærende, sunde og appetitlige. Hvor det er muligt bruger vi råvarer efter sæson, bæredygtighed og økologi. Som elev på Køkkenværkstedet, skal man i perioder være i stand til at møde kl. 0700, men derudover kræver det ikke særlige forudsætninger at starte på Køkkenværkstedet. Vi prioriterer det forpligtende arbejdsfællesskab, vi overholder aftaler med hinanden og at alle deltager aktivt i arbejdet og fællesskabet i hverdagen. Ud over den daglige produktion, laver vi ind imellem arrangementer med sociale, kulturelle og faglige aktiviteter. Køkkenværkstedet er et dobbeltværksted og en del af Team Håndværkergården, som vi også deltager i diverse fællesaktiviteter med. Værkstedsundervisning At den enkelte elev udvikler sig køkkenfagligt, socialt og personligt. At undervisningen sker, så det er meningsfuldt og motiverende for eleven. At det er overskueligt at være elev på Køkkenværkstedet og at modtage undervisning. Med udgangspunkt i de enkelte elevers ønsker og kompetencer, modtager eleverne praktisk oplæring i de arbejdsopgaver, der udføres på værkstedet. Undervisning og vejledning i emner som hygiejne, råvarekendskab, madlavningsteknikker, menuplanlægning, økologi, sundhed mm., vil foregå individuelt og i grupper såvel planlagt som spontant i forbindelse med opgaver der udføres på værkstedet. Når der er elever til det, opdeler vi eleverne i hold, således at der hver uge er 1/3 af eleverne der er Planlægningsholdet og laver planlægning, får undervisning, laver motion, gør rent og har almenundervisning. De resterende 2/3 er Køkkenholdet og 1

2 de er i køkkenet. Holdene skifter hver uge, så alle elever kommer til at arbejde sammen på skift og vi forbliver ét hold. De 2 værkstedslærer skiftes til at have køkkenholdet og planlægningsholdet, så alle elever på skift også får begge lærere. At eleverne føler sig i udvikling både fagligt, socialt og personligt. At eleverne oplever undervisningen som anvendelig og værdifuld. At eleverne bliver ufordret i hverdagen og deltager aktivt. At det er overskueligt for eleven at være på dobbeltværkstedet. Værkstedsproduktion At der dagligt produceres og serveres et morgenmåltid og et middagsmåltid til skolens elever og ansatte. At måltiderne er sunde, nærende og appetitlige. At køkkenet skal være et rart og trygt sted at arbejde. At der tages hensyn til alle elever og disses forudsætninger. At eleverne dygtiggøres inden for køkkenfaget og føler sig ansvarlige for og stolte af det de laver. At arbejdet tilrettelægges, så der også er tid til andet end ren produktion. Skal-produktionen på Køkkenværkstedet: At tilberede, pakke og udlevere morgenmad til skolens værksteder. At tilberede middagsmåltidet til skolens elever og ansatte, samt at servere den for 3 hold hver middag. At rengøre Køkken, spisesal og fællestoiletter ved spisesal hver dag. Ca. 5-7 elever møder kl for at tilberede og pakke morgenmad. Disse elever vælges for en periode ad gangen, så det så vidt muligt er efter elevernes eget ønske, om de vil være blandt dem der møder kl Alle elever der starter på Køkkenværkstedet skal dog kunne møde kl. 0700, da det er nødvendigt at nogen gør det. Disse elever optjener derved ekstra timer og har mulighed for at afholde afspadsering efter eget ønske, efter forudgående aftale med værkstedslærer. Efter morgenmadsproduktionen spises der morgenmad samlet på køkkenholdet. Under morgenmaden uddeles dagens faste opgaver: Varm hovedret med tilbehør, vegetarret, specialsalater, salatbar, evt. ret uden svinekød, præsentation af maden, servering i Hestestald, opfyldning i udsalget, rengøring af Hestestald og toiletter, duks og evt. andet. (Se perlerække). Eleverne får mulighed for at påtage sig ansvaret for en opgave og lov til at arbejde selvstændigt med den. Det er vigtigt at eleverne lærer at deres arbejde udføres i en god kvalitet, er færdigt til tiden og serveres på en servicemindet måde. Ansvaret skal gerne gøre eleverne tilfredse og stolte af det de laver. Der arbejdes ligeledes med elevernes fornemmelse for at være omstillingsparate, positive og hjælpsomme. Vi benytter os af sidemandsoplæring, hvor det skønnes udbytterigt for begge parter. At der dagligt produceres morgenmad og middagsmad som er sundt, nærende og appetitligt. At måltiderne er klar til tiden. At eleverne møder hver dag, deltager aktivt i hverdagens opgaver og føler sig ansvarlige i forhold til den daglige produktion. 2

3 At eleverne oplever, at de kan mere end de forventede. At eleverne føler sig i udvikling fagligt, personligt og socialt. At eleverne føler at de er stolte, af det de laver. At eleverne også får mulighed for at deltage i andre aktiviteter end produktionen, som f.eks. almenundervisning, anden undervisning, idræt, ekskursioner m.m. At den enkelte elev kan se, at han/hun via perlerækken har udviklet sig. Pauser At få et pusterum / frirum imellem produktioner og undervisning, til at koble af og samle ny energi og fokus, samt til at styrke elevernes trivsel. Eleverne skal være omklædte før morgenmaden. Der spises morgenmad og uddeles opgaver fra ca til Der spises middagsmad ml. kl og Spisepauserne bruges udover at være et frirum for den enkelte elev, også til at styrke sammenholdet på tværs af værkstedet. Vi snakker ofte om samfundsrelaterede emner, dagens produktion, akut opståede problematikker, morsomme historier og giver fællesbeskeder i disse pauser. Vi spiser altid sammen og der lægges vægt på en rolig og positiv stemning ved bordet. Derudover har man som elev egen tid til refleksion over dagen i følgende tidsrum: samt 15 min. på skift mellem kl og 1030 og At eleverne føler at der er mulighed for at koble af og samle ny energi og fokus i løbet af dagen. At eleverne får mulighed for at tilbringe tid alene, eller sammen udenfor produktionen og derved får et planlagt frirum til at danne nye fællesskaber/venskaber, eller til at trække sig, hvis der er behov for det At eleverne får styrket sammenholdet på hele værkstedet. At eleverne tydeligt fornemmer forskellen mellem arbejde og pause og at de selv gøres ansvarlige for at overholde tiderne for pauserne. Praktik At så mange elever som muligt kommer i praktik i forbindelse med deres ophold på værkstedet. At eleverne får indsigt i virksomhedens arbejdsområde og arbejdsmiljø. At eleverne får mulighed for afklaring af fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg. Gennem forløbssamtalerne og ud fra elevernes ønsker for fremtiden, planlægges praktikken. Når en elev skal i praktik finder eleven 5-6 steder han/hun kunne tænke sig at søge praktikplads. Eleven opfordres til selv at tage ud og søge praktikpladsen personligt. Har han/hun ikke mod på det eller er der andre særlige grunde, kontakter værkstedslærer, eller vejleder en virksomhed med henblik på at finde en egnet praktikplads til eleven. Forud for praktiksøgning og selve praktikken gennemgås aftaler og forventninger til det kommende forløb med eleven. 3

4 Det tilstræbes at alle elever kommer i praktik 4 uger pr. halvår. For elever som ikke er parate til en ekstern praktik, prøver vi at finde den bedste løsning for dem evt. kan en intern praktik være en mulighed. Under praktikperioden aflægger værkstedslærer eller vejleder besøg på praktikstedet, hvor der snakkes med både elev og praktikvært. Evaluering af praktikken skrives i elevens forløbsplan. At eleven kommer i praktik og gennemfører denne. At eleven får en god oplevelse. At eleven møder op på praktikstedet og er motiveret og engageret i at deltage i forløbet. At eleven bliver mere afklaret med hensyn til uddannelses- og erhvervsvalg. Kombinationsforløb At så mange elever som muligt kommer i relevant kombinationsforløb i forbindelse med deres ophold på værkstedet. At eleverne får indsigt i uddannelsesinstitutionernes undervisningsområde- og miljø. At eleverne får mulighed for afklaring af fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg. Kombinationsforløbsudbuddene modtages fra Vejleder. Under forløbssamtalerne og værkstedsundervisningen, hvor der tages udgangspunkt i elevernes ønsker for fremtiden, motiveres eleverne i god tid til at deltage. Forud for kombinationsforløb gennemgås aftaler og forventninger til det kommende forløb. Vejleder følger op på kombinationsforløbet, og værkstedslærer evaluerer sammen med eleven i elevens forløbsplan. At eleven gennemfører påbegyndt kombinationsforløb. At eleven får en god oplevelse. At eleven er mere afklaret i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg. Forløbsplan, kompetencebevis og realkompetenceafklaring At dokumentere, følge og følge op på aftaler og planer i forhold til elevens uddannelse, job, praktik, kombinationsforløb. At sikre, at eleven udvikler sig fagligt, socialt og personligt. At eleven får mulighed for refleksion af handlinger og mål. At eleven føler sig taget alvorligt. At tilbyde eleven et kompetencebevis ved endt produktionsskoleophold, der beskriver i hvilken grad eleven har udviklet sine faglige, sociale og personlige kompetencer. Den første dag byder værkstedslærer den nye elev velkommen og tager en snak om de gensidige forventninger, til det fremtidige samarbejde. Forventninger, værkstedets regler samt tlf.nr. på værkstedslærer udleveres til eleven den første dag. Indenfor den første uge afholdes introsamtale, med udfyldelse af de fortrykte spørgsmål. 4

5 Værkstedslærer skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned forbindelse med RKA-samtalerne. De elever som skal til samtale, introduceres til og får udleveret RKA-skemaer og perlerække, så de kan forberede sig til samtalen. Eleverne møder enkeltvis op på et aftalt tidspunkt og gennemgår i fællesskab med værkstedslærer besvarelserne og disse skrives i forløbsplan. Den enkelte elev vil til hver en tid have mulighed for at se og godkende, hvad der er skrevet i forløbsplanen, hvilket eleven gøres opmærksom på, ved den første samtale på værkstedet. Ved værkstedsskift skrives i elevens forløbsplan efter samtale med eleven. Afslutningssamtale afholdes når der er tale om planlagt udskrivning. Samtalen skrives i forløbsplanen og der udarbejdes kompetencebevis i samarbejde med eleven. Beviset udleveres til eleven den sidste dag på skolen, eller sendes efterfølgende til eleven. At eleven oplever at forløbsplanen har værdi og bliver mere bevidst om hvad han/hun vil bruge produktionsskoleforløbet til. At der arbejdes med realkompetenceafklaring omkring den enkelte elev ca. hver 3. måned. At eleven arbejder med det der aftales til samtalerne og oplever, at der sker en udvikling. At samtalerne bidrager til at værkstedet fungerer godt fagligt og socialt. At andre ansatte, ved værkstedsskift mv., kan danne sig et indtryk af eleven. At eleven efter endt produktionsskoleophold får et kompetencebevis udleveret. At elevens kompetencer beskrives i kompetencebeviset. Undervisningsmiljø At eleverne igennem det praktiske arbejde, undervisningen og det sociale liv på værkstedet, føler sig værdsatte og vigtige. At det betyder noget at de møder op. At eleverne har et godt sammenhold på værkstedet. At der tages hensyn til hinanden og at forskelligheder accepteres. At eleverne bliver bevidste om sikkerhed og brugen af energi og ressourcer i forbindelse med arbejdsopgaverne på værkstedet. Nye elever møder kl og bydes altid velkommen af værkstedslærer, som introducerer eleven til procedurer omkring omklædning, arbejdstøj, skab m.m. Alle lærere og gamle elever præsenterer sig under morgenmaden. Så hurtigt som muligt efter eleven er startet på værkstedet, og helst den første dag, tager værkstedslærer introsamtale med eleven, hvor de fortrykte spørgsmål udfyldes og hvor gensidige forventninger og værkstedets spilleregler m.m. gennemgås. Til hverdag spiser vi samlet morgenmad efter morgenmadsproduktionen. Udover at uddelegere opgaver og give beskeder, bliver tiden også brugt til at styrke sammenholdet på tværs af værkstedet. Vi snakker om samfundsrelaterede emner, akut opståede problemer, morsomme historier og andet der lige viser sig spontant. Der er stor fokus på, fra dagens begyndelse at den enkelte elev føler sig set hver dag. Vi er opmærksomme på at der et trygt miljø, og at så mange som muligt tør ytre sig i gruppen. Der lægges vægt på det sociale liv på værkstedet og der tages hurtigt hånd om problemer når de opstår. Der arbejdes med sociale spilleregler, verbale og nonverbale 5

6 udtryksformer, hensynstagen, at give hinanden plads og lov til at være forskellige og at udnytte forskellighederne positivt. Ved dagens afslutning samles vi, ser - og siger tak for i dag til hver enkelt elev. Når andre værksteder er i køkkenet, arrangeres der besøg på virksomheder, andre produktionsskoler, uddannelsesinstitutioner og der afholdes sociale arrangementer på værkstedet. Ligeledes arrangeres der i løbet af året forskellige aktiviteter for hele teamet. Dette for at få ny viden og for at styrke det sociale sammenhold. Forud for arrangementer, taler vi ved morgenbordet om hvad der skal foregå, hvorfor, hvordan og hvilke regler der gælder under arrangementet. Sikkerhed indgår som en naturlig del af både den praktiske og teoretiske undervisning i Køkkenværkstedet. Der er i køkkenet opsat sikkerhedsblade for de forskellige maskiner. Vi taler løbende med eleverne om anvendelse af de maskiner, materialer og produkter der bruges på værkstedet. Vi har daglig fokus på at køkken, opvask, Hestestalden, toiletter og grupperum fremstår rene, inspirerende og præsentable. At det praktiske arbejde på værkstedet bliver værdsat. At eleverne oplæres i at gøre deres arbejde godt, så de kan være tilfredse og stolte af det. At eleverne møder op, kan lide at komme her, føler sig vigtige og værdsatte, føler sig som en del af værkstedet og synes at de får udbytte af at gå på værkstedet. At både eleven og vi, kan se der har været en fremgang personligt, socialt og/eller fagligt. At vi så vidt muligt undgår ulykker og at energiforbruget ikke er stigende. At resultatet af undervisningsmiljøvurderingsskemaet viser, at en overvejende del af eleverne er godt tilfredse med undervisningsmiljøet på værkstedet. Sundhed At eleverne opnår forståelse for, at måden de lever på påvirker deres livskvalitet. At de opnår viden om vigtigheden af bl.a. at spise sundt, dyrke motion og at få søvn nok. Vi lægger vægt på, at måltiderne på skolen er sunde. Vi opfordrer eleverne til at spise morgenmad og frokost på skolen. Vi snakker om hvad sund kost og adfærd er og hvorfor motion og søvn er vigtig. Vi tager fat i elever der ikke trives fysisk eller psykisk, trækker på interne og eksterne ressourcer og sætter hurtigt ind med en indsats, der er tilpasset elevens behov og ønsker. Når der er mulighed for det, går vi 2 gange ugentligt i motionsrummet eller laver andre aktiviteter med fokus på motion og bevægelse. Emner som sundhed, livskvalitet, misbrug mm. tages jævnligt op til diskussion på værkstedet. Ved behov tilkalder vi skolens misbrugskonsulent, som snakker med eleverne om emnet enten i gruppen eller individuelt. For at styrke elvernes sociale færdigheder og skabe sammenhold på værkstedet, tager holdet indimellem på ture ud af huset. 6

7 At eleverne mærker at de trives og at der er fokus på dette. At eleverne udvikler deres bevidsthed om og ansvarlighed for egen sundhed. At eleverne igennem det praktiske arbejde og undervisningen føler sig udfordret og respekteret. Dannelse, mobning, sprog osv. er ligeledes temaer der er fokus på i dagligdagen. Ugeskema og årsplan for værkstedet Den enkelte elev skal kunne orientere sig om, hvad der skal ske i ugens løb. Det skal være muligt for eleverne at tilrettelægge deres tid, ud fra hvilke arrangementer der skal deltages i på skolen, i årets løb. Ugeskema hænges op i grupperum. Årskalender udfyldt med datoer for arrangementer på værkstedet, i teamet og på skolen hænges op i grupperummet. Eleverne bliver ved introsamtalen, også gjort bekendt med, at de selv har ansvar for at orientere sig om arrangementer udenfor alm. skoletid via årskalenderen. At eleven føler at der er styr på planlægningen og at det er nemt at orientere sig om hvad der skal ske på værkstedet/teamet/skolen. At eleverne føler at de ved udvalgte arrangementer får medbestemmelse og ansvar. 7