Årsberetning 2016 RedeRifoReningen af 2010

Transkript

1 Årsberetning 2016 Rederiforeningen af 2010

2 2 Årsberetning 2016 Fast kurs trods bølgegang Det har ikke været noget let år for os i rederierne. Selv om der specielt indenfor tanksegmentet er lyspunkter, har især den lave oliepris betydet, at hele offshore-sektoren er presset, og tilsvarende er andre markeder også ramte. I det enkelte rederi betyder det et naturligt fokus på omkostninger herunder også de politisk bestemte. Det er selvfølgelig en integreret del af arbejdet i Rederiforeningen af For ud over den direkte rådgivning om overenskomster, sikkerhed og meget andet, så har vi fokus på de politiske udfordringer. Heldigvis har regeringen med erhvervets minister Troels Lund Poulsen i spidsen lovet et vækstarbejde, som skal løbe hen over Her agter vi at spille aktivt ind med både store og små forhold. Arbejdet med vækstplanen er i mine øjne et oplagt sted af få håndteret det, som stiller os ringere konkurrencemæssigt. Det gælder beskatning, hvor en udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte offshore-konstruktion i høj grad er påkrævet. Der er også brug for erhvervsvenlige rammer for eksempelvis SKAT s tolkning af en destination, og i det hele taget en sanering af de mange uklarheder om rækkevidden af søfartsordningerne for specialfarten. Det gælder også en regel som anløbsreglen, som i sin nuværende form er en konkurrenceforvridende klods om benet på flere rederier og bør ændres. rederikontorerne, hvor hands-on-indsigt i søfart er en stor fordel. Som noget nyt har vi i Rederiforeningen af 2010 gennemført en medlemsundersøgelse, som heldigvis understregede medlemmernes tilfredshed. Den viste selvfølgelig også områder, hvor vi skal blive bedre det arbejde er i gang. Og så satte den en tyk streg under, at det høje serviceniveau indenfor overenskomster og personalejura er værdsat. Der er nok at arbejde med for vores rederiforening i 2016, da der er brug for fokus på rederiernes rammevilkår. Det er både bestyrelse og sekretariat meget bevidste om. Men vi vil fra Det Blå Danmark fortsat insistere på at være et stort aktiv for Danmark. Det ser vi frem til at levere på. Søren Nørgaard Thomsen Formand Vi vil også have fokus på uddannelse, da vi skal sikre os, at der løbende kommer nye, gode kræfter til søfarten. Både til skibene i søen og på sigt som værdsat arbejdskraft på

3 Årsberetning Politisk opmærksomhed I januar 2016 besøgte Lars Chr. Lilleholt ESVAGT i i Esbjerg, hvilket var endnu et eksempel på politisk opmærksomhed omkring erhvervet. Det var ESVAGT-direktør Søren Nørgaard Thomsen, som tog imod energi-, forsynings- og klimaministeren og fortalte om potentiale og udfordringer for erhvervet. Og energisektoren er ikke kun grøn eller sort. Den er også blå. For en række veldrevne virk somheder fra Det Blå Danmark har solid ekspertise inden for offshore, skrev de to sammen i et indlæg den 18. januar. I efteråret 2015 slog Rederiforeningen med en tur til Cuxhaven et slag for harmonisering af krav til havvind for landene rundt om Nordsøen. Den tilgang var Lilleholt lydhør overfor, og arbejdet fortsætter både nationalt og via EU. Beskæftigelsen fordelt på nationalitet i Rederiforeningen af 2010 DK pers. 69 % EU/EØS 538 pers. 21 % Andre 259 pers. 10 % Store forventninger til udbygning med offshore vind Antal GW opstillet havindkapacitet i Europa Kilde: EU's Joint Research Center, 2015 Grønnere skibsfart med benspænd Rederiet Terntank har flere, grønne nybygninger undervejs i form af LNG-drevne tankskibe. Det giver en langt mere miljøvenlig skibsfart, hvilket flugter med de politiske ambitioner for skibsfarten. For at skabe fornuftig økonomi i projektet har Terntank fået adgang til at låne midler i Danmarks Grønne Investeringsfond, og Skagen-rederiet modtager desuden såkaldte TEN-T-midler fra EU. Det er positivt med låne- og støttemuligheder til projekter, der udvikler skibsfarten. Men det er problematisk, at den danske regering vælger at beskatte tilskuddet fra EU, så Danmark får mindre grøn omstilling per bevilliget krone set i forhold til flere andre EU-lande. Den skævvridning er rejst politisk af Rederiforeningen både i Danmark og på EU-plan.

4 4 Årsberetning 2016 Afklaring af DIS og tonnageskat for specialskibe Foreningen har siden det seneste maritime vækstteam arbejdet for en afklaring af de skattemæssige forhold for de specialskibe, der arbejder offshore med andre opgaver end klassisk transport af gods og passagerer. Efter regeringsskiftet i sommer lykkedes det at opnå forbedringer af den tidligere regerings forslag til ændring af tonnageskatteloven, således at arbejde ved olieinstallationer udenfor dansk sokkel blev inkluderet. Kort før jul vedtog Folketinget udvidelsen af tonnageskatten (L16) med konstruktionsopgaver ved havvindmøller og olieinstallationer uden for dansk sokkel, husning af personer til søs, kabel- og rørudlægning, undervandsinspektion, ishåndtering, mv. I forbindelse med folketingsbehandlingen udtalte skatteminister Karsten Lauritzen meget klart, at regeringen også arbejder for at udvide nettolønsordningen med søfolkene på de samme skibe. Rederiforeningen af 2010 vil i den kommende tid holde regeringen op på den tilkendegivelse. Dette bør både gælde de søfolk, der i dag arbejder til søs med almindelig beskatning og de søfolk, der er beskæftiget på DIS-skibe, som på grund af uklare skatteregler ikke kan påtage sig helt sædvanlige opgaver, som kunderne efterspørger. Endelig blev der i udvalgsbehandlingen i Folketinget sat fokus på SKAT s uhensigtsmæssige praksis, hvor sejlads med forsyninger til andre skibe ikke anerkendes som en rigtig destination. Det betyder, at aktiviteterne falder uden for både tonnageskat og sømandsskat. I et svar til Folketinget bekræftede skatteministeren, at hvis de verserende sager i retssystemet falder ud til SKAT s fordel, vil han tage initiativ til at præcisere reglerne fremadrettet, så denne aktivitet kan fortsætte under dansk flag. Foreningen presser på for, at dette afklares hurtigst muligt, så medlemmerne ikke skal leve for længe med den skabte usikkerhed.

5 Årsberetning Politisk duel om fremtidig dansk vækst Op til Folketingsvalget den 18. juni havde Rederiforeningen sat kandidaterne Bjarne Corydon (S) og Peter Christensen (V) i stævne i Esbjerg Havn om bord på A2SEA s vindmølleskib SEA INSTALLER. Debatten handlede om vækst og arbejdspladser, men begge politikere fik lejlighed til at udtrykke en klar holdning om, at offshore også i fremtiden er afgørende for vækst og udvikling i Esbjerg og andre danske regioner. Desuden gav debatten publikum lejlighed til at møde besætningen og se nærmere på det tons tunge installationsskib. De to duellanter i snak med A2SEA s COO Hans Schneider. Det her er et område, hvor det handler om danske arbejdspladser, og derfor ønsker jeg at se konstruktivt på, om man kan få lavet reglerne, sådan at det også kan fortsætte på den måde, som det hidtil har været. Skatteminister Karsten Lauritzen til TV2 Nord om rederiers udfordringerne med det såkaldte destinationskrav under et besøg hos Saga Shipping den 1. februar 2016 formidlet af Rederi foreningen.

6 6 Årsberetning 2016

7 Årsberetning

8 8 Årsberetning 2016 Ordførere om DIS Hvornår kan rederierne forvente at sømandsskatteordningen bliver udvidet med konstruktionsskibe til offshore, som fx sætter nye havvindmøller op? Erhvervs- og vækstministeren slog på konferencen Vækst i Vandkanten i 2015 fast, at regeringen venter at lancere en ambitiøs vækstplan for Det Blå Danmark i Jeg håber, at vi i den forbindelse også kan finde finansiering til initiativer på skattedelen. Og her er der ingen tvivl om, at en udvidelse af sømandsskatteordningen er en af kandidaterne. Tonnageskatteordningen er allerede udvidet under denne regering, men det er endnu ikke lykkedes at finde finansieringen til også at udvide sømandsskatten med konstruktionsskibe til offshore. Torsten Schack Pedersen (V), erhvervsordfører Det er afgørende for Det Konservative Folkeparti at sikre de bedste konkurrencevilkår for Det Blå Danmark. I forbindelse med sidste års finanslovsaftale kom vi et stykke af vejen, da vi fik indført tonnageskat for borerigge, så Danmark på det område får nogle af verdens bedste rammevilkår. Men vi skal selvfølgelig videre. Derfor er det afgørende, at sømandsskatteordningen udvides til også at omfatte specialskibsaktiviteter rettet mod bygning, reparation og servicering af bl.a. havvindog olie/gas-aktiviteter. Danmark har her en styrkeposition, som vi skal fastholde og ikke mindst udvikle yderligere. Et sådan tiltag har længe stået øverst på den konservative dagsorden. Vi vil derfor tage det med til efterårets finanslovsforhandlinger og vil presse på, alt hvad vi kan for at overbevise resten af blå blok om nødvendigheden af at styrke Det Blå Danmark. Brian Mikkelsen (K), finans- og erhvervsordfører

9 Årsberetning Radikale Venstre er optaget af at sikre ordentlige konkurrencevilkår for de erhverv, der er i stærk global konkurrence. Derfor er vi positive over for forslaget om at sidestille specialskibe med skibe, der anvender DIS-ordningen. Hvornår det kan ske afhænger af den siddende regering, der skal fremlægge konkret forslag og finansiering, og det afventer vi. Regeringen kender vores holdning. Martin Lidegaard (RV), finans- og skatteordfører skatteordfører Socialdemokraterne støttede udvidelsen af tonnageskatteordningen, men er skeptiske omkring også at udvide DIS-ordningen. Hvis DIS-ordningen skal udvides, bør det være med udgangspunkt i den såkaldte færge-dis uden den kritiserede 10 stk. 2 og 3, der forhindrer at danske faglige organisationer kan arbejder på fartøjerne. Mattias Tesfaye (S), erhvervsuddannelsesordfører og medlem af skatteudvalget I DF ser vi frem til, at der påbegyndes forhandlinger om en blå vækstplan. En plan som gerne skal følge op på nogle af de elementer, som de fire blå partier enedes om i folketinget, da jeg på vegne af DF fremsatte en forespørgselsdebat. Efter vores opfattelse er det vigtigt, at også sømandsbeskatning bliver en del af aftalen. Hans Kristian Skibby (DF), erhvervs-, vækst- og skatteordfører

10 10 Årsberetning 2016 Dansk pres for global håndhævelse af svovlkrav Rederiforeningerne har kontinuerligt presset på hos de danske myndigheder for en effektiv håndhævelse af de svovlkrav, der trådte i kraft i Trods det kraftige fald i brændstofpriserne er der nemlig et betydeligt økonomisk incitament til at omgå reglerne ved at sejle på brændstof med for højt svovlindhold. Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen har øget antallet af svovlkontroller i havn og gennemført fjernovervågning fra fly og fra Storebæltsbroen. Erfaringerne tyder på en god efterlevelsesrate på mellem 95 og 98 %. Men der er fortsat behov for at sikre effektiv og ensartet håndhævelse regionalt og globalt, hvilket foreningen samarbejder med de danske myndigheder om. Håndhævelsesproblematikken er ikke mindst relevant i forhold til det globale krav om maksimalt 0,5 % svovlindhold fra 2020 eller evt. 2025, hvis et IMO-studie viser, at tilstrækkeligt lavsvovlbrændstof ikke vil være tilgængeligt i Positive takter blandt kritiserede ophugningsværfter Repræsentanter fra Rederiforeningen har i flere omgange besøgt den med rette kritiserede Alang-strand i Indien, hvor en væsentlig del af verdens handelsskibe bliver ophugget via den såkaldte beaching-metode. Indtrykkene fra de to besøg i 2015 og 2016 er samlet set positive, og fire af ophugningsfaciliteterne har modtaget et statement of compliance i forhold til Hong Kong-konventionen fra ClassNK. Desværre har kun Norge, Frankrig og Congo ratificeret konventionen, som IMO vedtog i Rederiforeningerne har derfor lagt pres på den danske miljøminister, som afhængig af udfaldet af en juridisk udredning lover dansk ratifikation indenfor seks måneder til halvandet år. Til gengæld er EU s forordning for ophugning af skibe trådt i kraft, og listen over faciliteter, hvor europæisk-flagede skibe fremover må ophugges, forventes klar i løbet af Rederiforeningerne arbejder fortsat for, at EU ikke på forhånd udelukker de proaktive faciliteter i Alang, da det vil være at bremse en positiv udvikling på de faciliteter, der har investeret i miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. Samtidig vil Europa-Kommissionen med al sandsynlighed inden årets udgang foreslå en

11 Årsberetning finansiel mekanisme, som yderligere skal bidrage til ansvarlig ophugning. Rederiforeningen er imod tiltaget, da det vil pålægge europæiskflagede skibe en stor finansiel byrde, der desuden rammer skævt, idet fx danske rederier oftest sælger deres skibe videre efter år. Skibsfarten bør bidrage proaktivt til klimamål Klimatopmødet i Paris (COP21) i december 2015 blev et gennembrud i de internationale bestræbelser på at reducere udledningen af drivhusgasser. Men aftalen indeholdt beklageligvis ingen tekst om reduktion af skibsfartens CO 2 -udledning via FN s søfartsorganisation, IMO. Nu er der i stedet grund til at frygte, at kræfter i EU-regi vil tage initiativ til en regional reduktionsmekanisme. CO 2 er dog kommet på dagsordenen i den internationale rederiorganisation ICS og i IMO, og Rederiforeningerne forventer, at der i løbet af 2016 kommer IMOdrøftelser om begrænsning af skibsfartens udledninger. Rederiforeningerne støtter fuldt ud, at IMO i 2016 beslutter en rapporteringsmekanisme for CO 2 og efterfølgende beslutter fremtidige reduktioner af CO 2 -udledningen. I den forbindelse arbejder Rederiforeningerne for, at ICS indtager en proaktiv position modsat nu, hvor andre aktører sætter dagsordenen.

12 12 Årsberetning 2016 Nu vil jeg være en god og inspirerende leder Torben Stamer er blandt de ESVAGTansatte, som har valgt at videreuddanne sig og siden fortsætte karrieren i Esbjerg-rederiet. Han var egentlig efterskolelærer, men hjertet sagde, at Torben Stamer (th på foto) skulle til søs. Så den nu 44-årige nyborgenser besluttede i 2011 at sige jobbet på efterskolen op og fik ansættelse som ubefaren i ESVAGT i begyndelsen af Jeg har været heldig at sejle med nogle virkelig inspirerende kolleger og ledere. De har lært mig meget og har vist et godt eksempel. Jeg vil bestræbe mig på at give den inspiration videre, når jeg en dag står i en lederrolle på et ESVAGT-skib, siger han. Men målet har hele tiden været at blive en leder til søs. Efter de 18 måneder på søen, som det kræver at blive optaget på Marstal Navigationsskole, begyndte Torben Stamer at læse til navigatør. Stillingen i ESVAGT er derfor sat på stand by, indtil han er færdig som navigatør i sommeren Herefter går turen med al sandsynlighed tilbage til Esbjerg og ESVAGT, som han har holdt forbindelsen til, bl.a. ved 4 ugers-ansættelser i sommerferien. Jeg glæder mig til at komme tilbage, når jeg har færdiggjort min uddannelse. I ESVAGT er det absolut en fordel af have taget assistentvejen frem for aspirantvejen, og jeg er glad for at have taget den vej, da der er nogle vigtige ting at lære på dækket, siger Torben Stamer. Den relativt høje alder har ikke været nogen hindring, for ESVAGT lægger vægt på at have en god aldersspredning, der også inkluderer noget livserfaring. Modenheden kan vise sig værdifuld i det til tider krævende arbejde til søs.

13 Årsberetning ESVAGT: Går efter folk der vil noget Vi ansætter rigtig mange ubefarne som nogle af de eneste. Lige nu har vi ca Vi går efter personer, som vil noget, og som kunne forestille sig at læse videre til at blive maskinmestre, skibsmaskinister, navigatører eller befarne og her er vi godt på vej til at være selvforsynende, siger Tina Halkjær Nielsen, Recruitment Officer i ESVAGT. Vi har valgt ikke at have kadet-stillinger, for vi mener, at det giver god mening at lære faget fra bunden, så man ved, hvad det går ud på, når man er officer. Mange hos os studerer ved siden af, mens de sejler, og siger kun op i kortere perioder for at læse til eksamen. Andre stopper i længere tid for at koncentrere sig fuldt ud om uddannelsen. Fælles er, at hvis man gør det godt og får en god evaluering fra sin skibsfører hvilket de fleste gør så kommer de også tilbage til os. Vi lover dem ikke noget, altså ingen uddannelsesaftale, men vi holder kontakten og giver afløserture i ferieperioder, siger hun. Vi vil gerne tage vores del af ansvaret. Mange af de ubefarne er jo ned til 18 år og skal ud på arbejdsmarkedet for første gang så det kræver nogle gange, at vi forventningsafstemmer en ekstra gang. Men når de så kommer ud på deres første tur som nyuddannede, målrettede og dygtige officerer i ESVAGT, så kan man ikke andet end blive lidt stolt og tænke, at det vi gør virker, siger Tina Halkjær Nielsen.

14 14 Årsberetning 2016 Fra sø til land En af styrkerne ved dansk søfart er, at mange af rederikontorerne er bemandede med folk, der selv har praktisk erfaring fra søen. Det gælder også Ulrik Jessen (foto), som er Head of Maritime HR hos DBB Jack-Up. Han gik i land efter at have sejlet langfart for Maersk og dernæst arbejdet i mange år for Catlink/Mols-Linjen og Samsø-Linjen. I 2012 startede han hos DBB, og her giver fortiden på havet fordele: Som sømand har jeg i årevis talt med en række forskellige HR-afdelinger i land og kender udfordringerne set fra den sejlendes side. Det betyder, at jeg typisk kan sætte mig ind i vores søfolks arbejdsliv og udfordringer. Det gør det simpelthen nemmere og får hverdagen til at glide bedre til fordel for vores folk på havet og dermed for os som virksomhed, siger Ulrik Jessen. Han bakkes op af Thorsten Jalk, som er CEO for DBB Jack-Up. For ham er der ingen tvivl om, at det giver værdi med landansatte, som har rødder til søs. Derfor trækker en baggrund på søen også opad, når man søger flere stillinger i land hos DBB Jack-Up. Det, at mange af vores folk har sejlet, giver jo en driftsmæssig forståelse, som ganske enkelt er penge værd, når vi driver rederi. Derfor er det afgørende med maritim indsigt også blandt vores folk på land. Det giver en mere velfungerende operation, siger Thorsten Jalk.

15 Årsberetning Borerigge kan rammes af dobbeltcertificering Europa-Kommission er i gang med en analyse af, om mobile borerigge fremover skal omfattes af EU s produktsikkerhedsdirektiver, der handler om maskinudstyr, samt udstyr der er trykbærende eller til brug i eksplosionsfarlig atmosfære. Der eksisterer dog allerede både internationale og nationale standarder på området, og desuden stiller det såkaldte offshoresikkerhedsdirektiv krav om en obligatorisk verifikationsordning for offshore olie- og gasaktiviteter herunder sikkerheds- og miljøkritiske elementer. Rederiforeningen arbejder derfor, bl.a. sammen med den europæiske rederiforening ECSA, for at afværge denne unødige dobbeltcertificering, der vil skade europæisk konkurrencekraft. Harmoniseringer på vej for specialfartøjer Der gælder ofte forskellige regler i forskellige lande for konstruktionen af såkaldte Special Purpose Ships specialfartøjer, der bl.a. sejler personel til vindmøller. Det ønsker FN s søfartsorganisation, IMO, at råde bod på ved at harmonisere reglerne for skibe med plads til over 12 teknikere. Fælles regler gør konkurrencen mere lige og letter de administrative byrder, og Rederiforeningen har nu fået plads i den internationale arbejdsgruppe, som skal vurdere fordele og ulemper ved de enkelte forslag til fælles regler. Foreningen vil inddrage medlemmerne, og er desuden i dialog med de danske myndigheder for at fastlægge den danske holdning før næste møde i IMO s søsikkerhedskomité (MSC), hvor forslagene skal behandles. Pirateri er fortsat en trussel i specielt Vestafrika Truslen fra pirater er fortsat høj. Det viser bl.a. en ny undersøgelse fra International Maritime Bureau. I 2015 var der 246 globale piratangreb, hvilket er ét mere end året før. Problemet er særligt udtalt ud for Vestafrikas kyst, og angrebene kan være voldsomme. Pirateriet ved Vestafrika er en stor udfordring, og det er en helt anden type pirateri, vi ser, i form af tyvebander, der går om bord på skibene, tæsker besætningen, nogen gange med dødelig udgang, og så stjæler de lasten, siger Maria Bruun Skipper, underdirektør i Danmarks Rederiforening. Tidligere var Adenbugten ud for det østlige Afrika det farligste område for fragtskibe, men en politisk og militær indsats samt rederiernes brug af en række forholdsregler, herunder bevæbnede vagter, har minimeret antallet af angreb her. Skæv forsikring for slæb Folketinget vedtog for få år siden, at en række slæb skulle dobbeltforsikres. Det var åbenlyst skævt og er aldrig trådt i kraft. Et nyt lovforslag er undervejs, som pålægger ejeren af slæbet ansvar for at forsikre sig, men samtidig lægger et sekundært ansvar på slæberen. Det ansvar har vist sig så dyrt, at forsikringerne samlet set vil blive ti procent dyrere. Det skal holdes op imod, at der i 20 år ikke har været professionelle slæb, som er tabte og ikke blevet dækket ad anden vej. På de vilkår har rederiforeningen kæmpet imod et sekundært ansvar, da det vil være en ny, dyr national særregel.

16 16 Årsberetning 2016

17 Årsberetning

18 18 Årsberetning 2016 Saga Shipping A/S Terntank Rederi A/S Rederiet frem APS Hanstholm Bugserservice A/S Venus Shipping Aalborg Sirius Shipping ApS thorsminde havn JD-Contractor A/S Rederiet limfjorden Aarhus Havn Dansk Bjergning og Bugsering A/S Aarhus Hvide Sande Havn Peter Madsen Rederi A/S DBB Jack-Up Services A/S Rederiet Høj A/S Esvagt A/S KEM Offshore ApS NT-Offshore ApS O. Log Shipping ApS World Marine Offshore A/S Esbjerg Fred. Olsen Windcarrier A/S Danish Pilot Service P/S A2Sea A/S Dong Energy Wind Power A/S CT Offshore A/S J. A. Rederiet Odense J. Poulsen Shipping A/S Andtri Towing APS Blue Star Line A/S Nordane Shipping A/S Svendborg Bugser A/S West Coast Towing ApS Svendborg Uddybning ApS Rederiet M.H. Simonsen ApS Rederiet Nielsen & Bresling A/S Flintholm Sten & Grus APS

19 Årsberetning Nord-Marine DK ApS HBC Hyperbaric Consult A/S Maritim Supply ApS H. Folmer & Co. NCC Roads A/S København Northern Offshore Services A/S Greenland Mining Services A/S Medlemmer A2Sea A/S Andtri Towing ApS Blue Star Line A/S CT Offshore A/S Danish Pilot Service P/S Dansk Bjergning og Bugsering A/S DBB Jack-Up Services A/S DONG Energy Wind Power A/S Flintholm Sten & Grus ApS Fred. Olsen Windcarrier A/S Greenland Mining Services A/S H. Folmer & Co. Hanstholm Bugserservice A/S HBC Hyperbaric Consult A/S Hvide Sande Havn J. A. Rederiet J. Poulsen Shipping A/S JD-Contractor A/S KEM Offshore ApS Maritim Supply ApS NCC Roads A/S Nord-Marine DK ApS Nordane Shipping A/S Northern Offshore Services A/S NT-Offshore ApS O. Log Shipping ApS Peter Madsen Rederi A/S Rederiet Frem ApS Rederiet Høj A/S Rederiet Limfjorden Rederiet M.H. Simonsen ApS Rederiet Nielsen & Bresling A/S Saga Shipping A/S Sirius Shipping ApS Svendborg Bugser A/S Svendborg Uddybning ApS Terntank Rederi A/S Thorsminde Havn Venus Shipping West Coast Towing ApS World Marine Offshore A/S Aarhus Havn

20 20 Årsberetning 2016 Flåden kontingentbetalende skibe A2SEA A/S SEA BREEZE Passagerskib BT 244 Byggeår 2012 A2SEA A/S SEA CHALLENGER Offshore installationsfartøj BT Byggeår 2014 A2SEA A/S SEA GALE Passagerskib BT 244 Byggeår 2013 A2SEA A/S SEA HURRICANE Passagerskib BT 244 Byggeår 2013 A2SEA A/S SEA INSTALLER Offshore installationsfartøj BT Byggeår 2012 A2SEA A/S SEA JACK Offshore installationsfartøj BT Byggeår 2002 A2SEA A/S SEA POWER Offshore installationsfartøj BT Byggeår 1991 A2SEA A/S SEA STORM Crew transfer vessel BT 244 Byggeår 2013 A2SEA A/S SEA WORKER Offshore installationsfartøj BT Byggeår 2008

21 Årsberetning Andtri Towing ApS Vitus BT 138 Byggeår 1978 Blue Star Line A/S Blue Alfa Bugser- og forsyningsskib BT Byggeår 1981 Blue Star Line A/S Blue Antares BT Byggeår 1985 Blue Star Line A/S Blue Aries Bugser- og forsyningsskib BT Byggeår 1986 Blue Star Line A/S Blue Betria BT Byggeår 1983 Blue Star Line A/S Blue Bella BT Byggeår 1990 Blue Star Line A/S Blue Beta BT Byggeår 1983 Blue Star Line A/S Blue Bianca BT Byggeår 1990 Blue Star Line A/S Blue Capella Havundersøgelsesskib BT 662 Byggeår 1978 Blue Star Line A/S Blue Castor Havundersøgelsesskib BT 720 Byggeår 1963 CT Offshore A/S LINE Havundersøgelsesskib BT 108 Byggeår 1981 CT Offshore A/S NICO BT 417 Byggeår 1990

22 22 Årsberetning 2016 CT Offshore A/S SANDER 2 Havundersøgelsesfartøj BT 258 Byggeår 1983 CT Offshore A/S SIA Kabellægningsfartøj BT Byggeår 1978 Danish Pilot Service P/S Pilot BT 8 Byggeår 1973 Danish Pilot Service P/S Pilot I BT 11 Byggeår 1975 Danish Pilot Service P/S Servus BT 13,7 Byggeår 1973 Danish Pilot Service P/S Servus I BT 31 Byggeår 1978 Danish Pilot Service P/S Servus II BT 63 Byggeår 1972 Danish Pilot Service P/S Servus III General cargo/lastskib BT 13 Byggeår 2009 Aldebaran BT 19 Byggeår 1992 Canopus BT 19 Byggeår 1993 Comet BT 16 Byggeår 1993 Frigg BT 20 Byggeår 2003

23 Årsberetning Jupiter BT 20 Byggeår 2002 Lodsen 1 BT 14 Byggeår 1979 Lodsfartøj 138 BT 6 Byggeår 1965 Lodsfartøj 165 BT 15 Byggeår 1975 Lodsfartøj 202 BT 9 Byggeår 1982 Luna BT 20 Byggeår 2004 Mars BT 20 Byggeår 1997 Merkur BT 20 Byggeår 1995 Neptun BT 20 Byggeår 2004 Pilot 2 BT 15 Byggeår 1975 Pluto BT 20 Byggeår 1995 Poseidon BT 20 Byggeår 2004

24 24 Årsberetning 2016 Rigel BT 20 Byggeår 1996 Sirius BT 20 Byggeår 1994 Skawpilot BT 78 Byggeår 1967 Skawpilot 2 BT 37 Byggeår 1993 Spar-Es BT 77 Byggeår 1986 Spica BT 20 Byggeår 2005 Starkad BT 20 Byggeår 1995 Stella Nova BT 20 Byggeår 1996 Stella Polaris BT 20 Byggeår 1994 Thyborøn Lods BT 18 Byggeår 1973 Vega BT 20 Byggeår 2005 Venus BT 20 Byggeår 2002

25 Årsberetning Vikar BT 20 Byggeår 1997 Dansk Bjergning og Bugsering A/S Idefix Havundersøgelsesskib BT Byggeår 1981 Dansk Bjergning og Bugsering A/S Obelix Bugser- og bjergningsskib BT Byggeår 2013 DBB Jack-Up Services A/S Wind Service Jack-Up BT Byggeår 1996 DBB Jack-Up Services A/S Wind Pioneer Service Jack-Up BT Byggeår 2010 DBB Jack-Up Services A/S Wind Server Service Jack-Up BT Byggeår 2014 DONG ENERGY WIND POWER A/S ANHOLT WIND BT 84 - Byggeår 2012 DONG ENERGY WIND POWER A/S DJURS WIND BT 84 - Byggeår 2012 DONG ENERGY WIND POWER A/S KATTEGAT WIND BT 84 - Byggeår 2013 DONG ENERGY WIND POWER A/S WIND SUPPLIER BT Byggeår 2010 DONG ENERGY WIND POWER A/S WIND SUPPORTER BT 73 - Byggeår 2007 DONG ENERGY WIND POWER A/S WIND TRANSPORTER BT 84 - Byggeår 2010

26 26 Årsberetning 2016 Esvagt Alpha Skifteskib BT Byggeår 1971 Esvagt Aurora Multi role vagtskib BT Byggeår 2012 Esvagt Bergen Multi role vagtskib BT Byggeår 2011 Esvagt Beta Skifteskib BT Byggeår 1991 Esvagt Bravo BT 170 Byggeår 1962 Esvagt Cantana BT 963 Byggeår 2015 Esvagt Capella BT 961 Byggeår 2004 Esvagt Capri BT 963 Byggeår 2010 Esvagt Carina BT 963 Byggeår 2007 Esvagt Caroline BT 963 Byggeår 2008 Esvagt Carpathia BT 963 Byggeår 2007 Esvagt Cassiopeia BT 963 Byggeår 2007

27 Årsberetning Esvagt Castor BT 963 Byggeår 2009 Esvagt Celeste BT 963 Byggeår 2013 Esvagt Celina BT 963 Byggeår 2013 Esvagt Champion BT 963 Byggeår 2007 Esvagt Charlie BT 319 Byggeår 1976 Esvagt Chastine BT 963 Byggeår 2015 Esvagt Christina BT 963 Byggeår 2010 Esvagt Claudine BT 963 Byggeår 2014 Esvagt Cobra BT 963 Byggeår 2009 Esvagt Connector Multi role vagtskib BT Byggeår 2000 Esvagt Contender BT 963 Byggeår 2008 Esvagt Cornelia BT 963 Byggeår 2014

28 28 Årsberetning 2016 Esvagt Corona BT 961 Byggeår 2004 Esvagt Dee Multi role vagtskib BT Byggeår 2000 Esvagt Delta BT 319 Byggeår 1974 Esvagt Don Multi role vagtskib BT Byggeår 2000 Esvagt Echo BT 217 Byggeår 1962 Esvagt Faraday Operation vessel BT Byggeår 2015 Esvagt Froude Operation vessel BT Byggeår 2015 Esvagt Gamma Multi role vagtskib BT Byggeår 1985 Esvagt Kappa BT 830 Byggeår 2002 Esvagt Observer Multi role vagtskib BT Byggeår 1999 Esvagt Omega Multi role vagtskib BT Byggeår 1976 Esvagt Preserver BT 269 Byggeår 1966

29 Årsberetning Esvagt Preventer BT 213 Byggeår 1969 Esvagt Promotor BT 221 Byggeår 1965 Esvagt Protector BT 213 Byggeår 1969 Esvagt Server Multi role vagtskib BT Byggeår 2012 Esvagt Sigma BT 830 Byggeår 2002 Esvagt Stavanger Multi role vagtskib BT Byggeår 2012 Esvagt Supporter Service Operation Vessel BT 723 Byggeår 1989 Flintholm Sten & Grus ApS Sandholm Sandsuger BT 349 Byggeår 1968 Fred. Olsen Windcarrier A/S Bayard 1 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 118 Byggeår 2011 Fred. Olsen Windcarrier A/S Bayard 2 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 118 Byggeår 2012 Fred. Olsen Windcarrier A/S Bayard 3 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 118 Byggeår 2012 Fred. Olsen Windcarrier A/S Bayard 4 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 118 Byggeår 2012

30 30 Årsberetning 2016 Fred. Olsen Windcarrier A/S Bayard 5 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 118 Byggeår 2012 Fred. Olsen Windcarrier A/S Bayard 6 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 118 Byggeår 2013 Fred. Olsen Windcarrier A/S Bayard 7 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 118 Byggeår 2013 Fred. Olsen Windcarrier A/S Wind Crew 1 Crew-Transfer-Vessels (CTV) BT 55 Byggeår 1989 Greenland Mining Services A/S Viking Madsalex Dykkerskib BT Byggeår 1989 H. Folmer & Co. Danica Rainbow General cargo/lastskib BT Byggeår 1987 H. Folmer & Co. Danica Sunbeam General cargo/lastskib BT Byggeår 1988 H. Folmer & Co. Danica Sunrise General cargo/lastskib BT Byggeår 1989 H. Folmer & Co. Danica Violet General cargo/lastskib BT 997 Byggeår 1986 H. Folmer & Co. Hanne Danica General cargo/lastskib BT Byggeår 1992 H. Folmer & Co. Karina Danica General cargo/lastskib BT Byggeår 1991 H. Folmer & Co. Marianne Danica General cargo/lastskib BT Byggeår 1993

31 Årsberetning Hanstholm Bugserservice A/S Thor BT 83 Byggeår 1998 HBC Hyperbaric Consult A/S HBC Achiever Dykkerskib BT 494 Byggeår 2014 HBC Hyperbaric Consult A/S HBC Performer Havundersøgelsesskib BT 151 Byggeår 2003 HBC Hyperbaric Consult A/S HBC Supporter Havundersøgelsesskib BT 184 Byggeår 2008 Hvide Sande Havn Skarven Opmålingsfartøj BT 7,5 Byggeår 1985 Hvide Sande Havn Træl Sandsuger BT 473 Byggeår 1989 J. A. Rederiet Mira A Entreprenørskib mv. BT 348 Byggeår 1969 J. A. Rederiet Sanne A Pramme BT 683 Byggeår 1973 J. A. Rederiet Sontinja BT 74 Byggeår 1968 J. A. Rederiet Susanne A Entreprenørskib mv. BT 348 Byggeår 1969 J. Poulsen Shipping A/S Thunder Bird General cargo/lastskib BT Byggeår 2005 JD-Contractor A/S Buizerd Dykkerskib BT 8 Byggeår 1975

32 32 Årsberetning 2016 JD-Contractor A/S Cable One Kabelskib BT 432 Byggeår 1976 JD-Contractor A/S Henry P. Lading Kabelskib BT Byggeår 1930 JD-Contractor A/S Marcos Entreprenørskib mv. BT 386 Byggeår 1974 JD-Contractor A/S Naja BT 23 Byggeår 1993 JD-Contractor A/S Silja Crew transport og survey skib BT 173 Byggeår 1982 JD-Contractor A/S Sima Bugser- og forsyningsskib BT Byggeår 1990 JD-Contractor A/S Victor Pramme BT 215 Byggeår 1981 JD-Contractor A/S Vina Entreprenørskib mv. BT Byggeår 1979 KEM Offshore ApS Elisabeth M BT 66 Byggeår 2006 KEM Offshore ApS Hans M BT 139 Byggeår 1978 KEM Offshore ApS Heimdal BT 43 Byggeår 1997 KEM Offshore ApS Karen M BT 108 Byggeår 1982

33 Årsberetning KEM Offshore ApS KEM 1 BT 123 Byggeår 2014 KEM Offshore ApS KEM 2 Entreprenørskib BT 127 Byggeår 2014 KEM Offshore ApS Margrethe M BT 55 Byggeår 1990 KEM Offshore ApS Nordsøen BT 594 Byggeår 1968 KEM Offshore ApS Orkama M BT 74 Byggeår 2008 KEM Offshore ApS Valdemar M BT Byggeår 1972 Maritim Supply ApS Ann Rousing General cargo/lastskib BT Byggeår 1991 Maritim Supply ApS Rebecca Rousing General cargo/lastskib BT Byggeår 1983 NCC Roads A/S Argonaut Sandsuger BT 562 Byggeår 1960 NCC Roads A/S Baltic Sandsuger BT 971 Byggeår 1983 NCC Roads A/S Glarea Sandsuger BT Byggeår 1971 NCC Roads A/S Lapis Sandsuger BT 453 Byggeår 1968

34 34 Årsberetning 2016 NCC Roads A/S Nordia-N Sandsuger BT 630 Byggeår 1973 Nord-Marine DK ApS Findus Havundersøgelsesskib BT 42 Byggeår 1965 Nordane Shipping A/S Stevns BT 163 Byggeår 1975 Nordane Shipping A/S Stevns Guard BT 124 Byggeår 1977 Nordane Shipping A/S Stevns Master BT 282 Byggeår 1971 Nordane Shipping A/S Stevns Trader Multi purpose geared tweendecker BT Byggeår 2000 Nordane Shipping A/S Svitzer Nabi BT 381 Byggeår 2010 Nordane Shipping A/S Svitzer Nari BT 381 Byggeår 2010 Nordane Shipping A/S Thorbjørn Isbryder BT Byggeår 1979 Northern Offshore Services A/S Accomplisher BT Byggeår 2012 Northern Offshore Services A/S Achiever BT 101- Byggeår 2011 Northern Offshore Services A/S Advancer BT Byggeår 2013

35 Årsberetning Northern Offshore Services A/S Assister BT Byggeår 2012 Northern Offshore Services A/S Attender BT Byggeår 2012 Northern Offshore Services A/S Carrier BT Byggeår 2013 Northern Offshore Services A/S Deliverer BT 16 - Byggeår 2005 Northern Offshore Services A/S Developer BT Byggeår 2013 Northern Offshore Services A/S Discoverer BT Byggeår 2014 Northern Offshore Services A/S Performer BT 32 - Byggeår 2010 Northern Offshore Services A/S Provider BT 22 - Byggeår 2007 Northern Offshore Services A/S Supplier BT 56 - Byggeår 2005 Northern Offshore Services A/S Supporter BT 32 - Byggeår 2009 Northern Offshore Services A/S Tender General cargo/lastskib BT 21 - Byggeår 2008 Northern Offshore Services A/S Transporter BT 30 - Byggeår 2008

36 36 Årsberetning 2016 Northern Offshore Services A/S Voyager BT 30 - Byggeår 2008 NT-Offshore ApS Reykjanes BT 485 Byggeår 1974 O. Log Shipping ApS Søløven Havundersøgelsesskib BT 390 Byggeår 1960 Peter Madsen Rederi A/S Grete Fighter Uddybningsfartøj BT 582 Byggeår 1980 Peter Madsen Rederi A/S John Madsen Uddybningsfartøj BT 147 Byggeår 1972 Peter Madsen Rederi A/S Margrethe Fighter Uddybningsfartøj BT 270 Byggeår 1988 Peter Madsen Rederi A/S Merete Chris Uddybningsfartøj BT 247 Byggeår 1966 Peter Madsen Rederi A/S Peter Madsen Uddybningsfartøj BT 162 Byggeår 1968 Peter Madsen Rederi A/S Aase Madsen Uddybningsfartøj BT 234 Byggeår 1977 Rederiet Frem ApS Frem Nordica General cargo/lastskib BT Byggeår 1986 Rederiet Høj A/S Elisabeth Høj Sandsuger BT 188 Byggeår 1969 Rederiet Høj A/S Kristina Høj Sandsuger BT 639 Byggeår 1966

37 Årsberetning Rederiet Høj A/S Sirius Høj Sandsuger BT 109 Byggeår 1970 Rederiet Høj A/S Tender Høj Dykkerskib BT 127 Byggeår 1961 Rederiet Limfjorden Gitte Vig BT 40 Byggeår 1959 Rederiet Limfjorden Goliath Vig Entreprenørfartøj BT 102 Byggeår 1966 Rederiet M.H. Simonsen ApS Oraholm BT Byggeår 2006 Rederiet M.H. Simonsen ApS Oraness BT Byggeår 1985 Rederiet M.H. Simonsen ApS Orasila BT Byggeår 2006 Rederiet M.H. Simonsen ApS Orasund BT Byggeår 2008 Rederiet M.H. Simonsen ApS Oratank BT Byggeår 2008 Rederiet M.H. Simonsen ApS Orateca BT Byggeår 1982 Rederiet Nielsen & Bresling A/S Birthe Bres General cargo/lastskib BT Byggeår 2007 Rederiet Nielsen & Bresling A/S Nina Bres General cargo/lastskib BT Byggeår 2007

38 38 Årsberetning 2016 Rederiet Nielsen & Bresling A/S Sine Bres General cargo/lastskib BT Byggeår 2006 Saga Shipping A/S Beltsupply BT 39 Byggeår 2007 Saga Shipping A/S James BT 105 Byggeår 1953 Saga Shipping A/S Skawlink I BT 20 Byggeår 1974 Saga Shipping A/S Skawlink III BT 78 Byggeår 2003 Saga Shipping A/S Skawlink IV BT 141 Byggeår 2013 Sirius Shipping ApS Lexus BT Byggeår 2005 Sirius Shipping ApS Lotus BT Byggeår 2004 Sirius Shipping ApS Marinus BT Byggeår 2003 Sirius Shipping ApS Nautilus BT Byggeår 2006 Sirius Shipping ApS Neptunus BT Byggeår 2007 Sirius Shipping ApS Nimbus BT Byggeår 2008

39 Årsberetning Sirius Shipping ApS Olympus BT Byggeår 2006 Sirius Shipping ApS Scorpius BT Byggeår 2006 Sirius Shipping ApS Tellus BT Byggeår 2006 Svendborg Bugser A/S Baltsund BT 63 Byggeår 1996 Svendborg Bugser A/S Danasund BT 48 Byggeår 2004 Svendborg Bugser A/S Egesund BT 135 Byggeår 1994 Svendborg Bugser A/S Hunter BT 294 Byggeår 2008 Svendborg Bugser A/S Storesund BT 122 Byggeår 1969 Svendborg Bugser A/S Westsund BT 366 Byggeår 1980 Svendborg Uddybning ApS Helle Saj Sandsuger BT 166 Byggeår 1962 Svendborg Uddybning ApS Jette Saj Sandsuger BT 158 Byggeår 1990 Svendborg Uddybning ApS Susanne Saj BT 85 Byggeår 1956

40 40 Årsberetning 2016 Terntank Rederi A/S Tarnbris BT Byggeår 2009 Terntank Rederi A/S Tarndal BT Byggeår 1998 Terntank Rederi A/S Tarnfors BT Byggeår 1998 Terntank Rederi A/S Ternhav BT Byggeår 2002 Terntank Rederi A/S Ternholm BT Byggeår 2005 Terntank Rederi A/S Ternvag BT Byggeår 2003 Terntank Rederi A/S Ternvik BT Byggeår 2001 Terntank Rederi A/S Ternvind BT Byggeår 2008 Thorsminde Havn Tønne Sand BT 473 Byggeår 1989 Venus Shipping Dan Fighter General cargo/lastskib BT 852 Byggeår 1988 West Coast Towing ApS Ronja Bugser- og bjergningsskib BT 127 Byggeår 1959 World Marine Offshore A/S World Bora Passagerskib BT 352 Byggeår 2014

41 Årsberetning World Marine Offshore A/S World Calima Passagerskib BT 352 Byggeår 2014 World Marine Offshore A/S World Golf Crew Boat BT 154 Byggeår 2013 World Marine Offshore A/S World Mistral Crew Boat BT 154 Byggeår 2013 World Marine Offshore A/S World Passat Crew Boat BT 154 Byggeår 2013 World Marine Offshore A/S World Scirocco Crew Boat BT 154 Byggeår 2013 Aarhus Havn Aros BT 294 Byggeår 2003 Aarhus Havn Hermes BT 269 Byggeår 1978

42 42 Årsberetning 2016 Foreningen Rederiforeningen af 2010 er branche- og arbejdsgiverforening for den mindre og mellemstore skibsfart i Danmark. Foreningens formål er at samle danske rederier med beslægtede interesser og varetage disse overfor offentligheden. Det gælder i forhold til danske og udenlandske myndigheder, herunder at repræsentere skibsfarten i råd, nævn etc. samt varetage medlemmernes interesser i alle spørgsmål overfor de ansatte og disses organisationer. Det gælder tillige at føre forhandlinger og indgå bindende aftaler angående løn- og kontraktforhold vedrørende søfarende ansat til tjeneste på skibene. Foreningen blev dannet i 2010 ved en sammenlægning af Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af Bestyrelse Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen Næstformand: COO Hans Schneider A2SEA A/S Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M.H. Simonsen ApS Adm. direktør Jens P. Buchhave Terntank Rederi A/S CEO David Kristensson, Northern Offshore Services A/S Sekretariat Rederiforeningerne har gennem en årrække haft fælles administration. Det betyder, at det er Danmarks Rederiforenings medarbejdere, der forestår medlemsbetjening og den sekretariatsmæssige drift af foreningen. Ansvaret for den sekretariatsmæssige betjening er placeret hos direktør Jakob Ullegård.

43 Årsberetning Fotos: Omslag: Northern Offshore Services A/S Øvrige: A2SEA A/S, fotograf Steen Brogaard Seapress, Finn Salomon, Geir Vinnes, Jan Oosterboer, Keld Øby, Marcel Coster, Rasmus Mikkelsen, Teun van der Zee (Zee-photo), Rasmus Christoffersen, David Dodds (D. Dodds), Willem Koper, Flemming Bisgaard, Jørn Bent Jensen (JBJ), Hans-Henrik Fentz, Henrik Kvist (Skibsfotografen), Olaf Schmidt, Jens Grabbe, Bent Mahler, Jim Prentice, Henk de Winde, Benny Dahl, Alf Terje Sande, Frans Sanderse, Helge Kuehl, Jan Plug, Richard Wisse Udgivet af: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade 33, 1256 København K Tlf: Fax: info@shipowners.dk Redaktion afsluttet 19. februar 2016 Redaktion: Direktør Jakob Ullegård, underdirektør Jacob K. Clasen, kommunikationsrådgiver Søren Kitaj og kommunikationsassistent Karin Møller Christensen Produktion: Martensens Bogtrykkeri

44