4-cm kort 1216 III SØ

Transkript

1 VSM 225G, Fjordglimt, Ulbjerg sogn, Rinds herred, Viborg amt , 179, 212, 213, 227, 228, 229, 230 Matr. 1d og 2t, Tolstrup By KUAS J.nr.: A.89/97-9 og O.559/02 Beretning for udgravning af bopladsområde med hustomter fra BÆ1-2, bopladsområde fra BY5 til CÆF1, urnegrav fra CÆRÆ, jordfæstegrav med teltformet overbygning fra CÆRÆ, gravplads med ca. 100 grave fra 800 og 900-tallet og hulvejsforløb fra vikingetid/historisk tid. Udgravningen er udført af cand.mag. Malene R. Beck (MRB) i marts-maj Beretningen er påbegyndt af MRB i foråret 2003 og fuldført af Astrid Skou Hansen (ASH) i 2012 samt med få revisioner af Martin Mikkelsen (MM) i Indholdsfortegnelse Abstract... s.1 Undersøgelsens forhistorie... s.3 Administrative data... s.4 Øvrige data... s.7 Topografi, terræn og undergrund... s.9 Målesystem... s.10 Udgravningsmetode s.11 Undersøgelsens resultater... s.13 Neolitiske fund og anlæg s.14 Bopladsområdet... s.15 Vindmøllefundament..s. 41 Urnegrav fra CÆRÆ. s. 42 Jordfæstegrav fra CÆRÆ.. s. 43 Vikingegravpladsen... s.45 Hulveje.. s. 78 Sammenfatning af udgravningens resultater... s.79 Fremtidigt arbejde... s.82 Lister.s cm kort 1216 III SØ

2 Abstract - Neolitikum (FF ): 1 enkeltfund af tyndnakket slebet økse fra tragtbægerkultur. Spredte fyldskifter med lerkarskår og flintgenstande, der dateres til neolitikum. - Æ. bronzealder per. I-II (FF ) 1 toskibet langhus (hus IX) fra æ. bronzealder per. I (?). 1 langhus (hus I) med både tre- og toskibet konstruktion (hybridhus) fra ældre bronzealder per. II. 1 formmæssigt usædvanlig træbygget konstruktion (hus II), usikkert dateret men evt. med relation til hus I og i såfald fra ældre bronzealder per. II. - Y. bronzealder - tidlig førromersk jernalder (FF ) 6 treskibede langhuse, der dateringsmæssigt strækker sig fra y. bronzealder per. V til tidlig førromersk jernalder. 1 mindre, huslignende anlæg. 5 4-stolpeanlæg (staklader), der formodes at være fra y. bronzealder per. V til tidlig førromersk jernalder. 6 gruber med skaller og brændte/ubrændte knogler fra fra y. bronzealder per. V til tidlig førromersk jernalder. En ovngrube og en brøndgrube fra CÆF1. - Tidlig æ. romersk jernalder (FF ) 1 urnegrav fra CÆRÆ. - Tidlig æ. romersk jernalder (FF ) 1 jordfæstegrav med teltformet konstruktion fra CÆRÆ. - Ældre vikingetid (FF ) 72 jordfæstegrave og 1 brandgrav fra vikingetid, heraf 28 udgravet. Y. jernalder-middelalder (FF ) 3-4 hulvejsforløb fra vikingetid/middelalder? - Nyere tid (FF ) Spor efter fundament fra en hollandsk vindmølle fra 1800-tallet. 1

3 Figur 1: Oversigtsplan. 2

4 Undersøgelsens forhistorie Udgravningen på Fjordglimt blev iværksat fordi Møldrup Kommune ønskede at byggemodne området. I november 2001 havde en prøvegravning vist bopladsspor på den højestliggende del af området. Dette var, stedets topografi taget i betragtning, at forvente. Den markante beliggenhed på et afgrænset næs omgivet mod nord og vest af lavtliggende vådområder og ikke langt fra Limfjorden, syntes oplagt for fund af oldtidsbebyggelse. Da midler og tid var begrænsede blev prøvegravningen koncentreret om de højtliggende områder i terrænet da vi forventede, at det var her, der var størst sandsynlighed for at finde arkæologisk relevante anlægsspor. Denne prioritering skulle hurtigt efter den egentlige udgravnings opstart vise sig at være fejlagtig. Da prøvegravningen havde resulteret i fund af keramik fra både bronzealder og førromersk jernalder samt vist spor efter adskillige hustomter bl.a. det store langhus fra ældre bronzealder, øjnede vi her muligheden for at afdække en topografisk velafgrænset bosættelse, der kronologisk kunne følges over flere århundreder fra ældre bronzealder til førromersk jernalder. Adskillige gravhøje er kendt fra området. På højdedraget syd for byggemodningsområdet er registreret 6 gravhøje (sb.nr , 101 og 127). Der er tidligere gravet i blandt andet sb.nr og 101, der blev i den forbindelse fundet flere urner fra både bronze- og jernalder. I sb. 59 er centralgraven dateret til stenalder. I sb. 60 er der fundet en stor urne med bronzesager og en stenaldergrav centralt i højen bl.a. indeholdende ravperler. I sb. 62 er fundet et jernalderkar i toppen af højen og ved siden af den en urnegravplads på flad mark fra bronzealderens slutning. Desuden nævnes det, at der i en nærliggende naturlig banke er fundet lerkar med brændte ben. I sb. 101 var 2 urner med brændte ben men uden oldsager. På næsset lige umiddelbart øst for Fjordglimt på den anden side af Møllebækken, er registreret tre gravhøje (sb.nr ). Her er der ved pløjning fundet sten og bronzesager der dog tilsyneladende ikke er indgået i Nationalmuseets samlinger. Imellem disse tre høje er under flad mark fundet en urne sat i en stenkreds. I Ulbjerg by er gjort et enkeltfund fra jernalder (sb.nr. 128, NM J.nr. 560/46 og 693/43). Ulbjerg er i den arkæologiske litteratur nok mest kendt for Ulbjerggraven fra meget tidlig førromersk jernalder indeholdende to Certosafibler (J.Jensen, Kuml 1965). Netop Ulbjerggraven gjorde fundet af et stort bronzealderhus samt et bopladsområde, tilsyneladende med kontinuitet op i førromersk jernalder, interessant. Det nøjagtige fundsted for Ulbjerggraven er ukendt, men med et samtidigt bopladsfund var der mulighed for at sætte gravfundet ind i en større lokal kontekst. Ulbjerggravens specielle indhold indikerer kontakter langt ned i Europa og dermed muligheden for et magtfuldt eller velstående center omkring Ulbjerg. Det ville i høj grad være interessant, om man kunne påvise andre centerindikatorer gennem længere tid på stedet. Med fundet af gravpladsen fra vikingetid blev fokus især rettet mod den nære beliggenhed til Limfjorden. Gravpladsen er den hidtil største fundet i Viborg Stiftmuseums område, og det interessante i denne sammenhæng er især, at det med fundet af den bliver muligt at sætte de enkeltliggende og meget rigt udstyrede vikingetidsgrave, der findes i området ind i en bredere sammenhæng. Den romanske Ulbjerg kirke 3

5 fra ca.1150 er usædvanlig stor og indikerer muligvis både et stort befolkningsgrundlag og sandsynligvis et ret velstående grundlag forud for dens opførelse. Administrative data Sagsgang: 1: : Brev fra Møldrup kommune med lokalplanforslag nr. B for det 7,5 ha. store område Fjordglimt ved Ulbjerg. 2: : Brev fra VSM til Møldrup Kommune med indstilling vedr. arkæologisk forundersøgelse samt ansøgning om kr. til samme. 3: : Møldrup Kommune med bevilliger kr. til prøvegravning. 4: : Prøvegravning ved Malene R. Beck 5: : Bo Lodbjerg, Møldrup Kommune telefonisk orienteret om resultat af prøvegravning samt forventede omkostninger til udgravning, såfremt kommunen ønsker at fastholde, at det arkæologisk relevante område skal byggemodnes. 6: : Regning for arkæologisk forundersøgelse sendt til Møldrup Kommune. 7: : Møldrup Kommune (ved Bo Lodbjerg) udbeder sig telefonisk flere oplysninger om resultaterne samt konsekvenserne af prøvegravningen. 8: : Brev til Møldrup Kommune med uddybende oplysninger om prøvegravningsresultatet samt forventede omkostninger til egentlige udgravninger. Et budget på kr. anslås til undersøgelse af de lokaliserede anlægsspor. Der gøres endvidere opmærksom på, at der bør udlægges supplerende søgegrøfter i de områder, der ikke blev dækket ved prøvegravningen. Desuden opregnes en række konsekvenser af den nye museumslov. 9: : Brev fra Møldrup Kommune med anmodning om endeligt budgetforslag. Kommunen anmoder endvidere om, at undersøgelserne udføres etapevis og afsluttes inden d.1. juni : : Brev til KUAS med anmodning af godkendelse af budget på knap kr. til udgravning på Fjordglimt. Desuden er prøvegravningsrapport og fundanmeldelse vedlagt. 11: : Brev fra KUAS med godkendelse af budget på indtil ,50 kr. 12: : Brev til Møldrup Kommune med budget på ,50 kr. til godkendelse. Desuden tilbud om at undersøge og færdiggøre den østlige del af området i løbet af uge 16. Et åbent hus arrangement foreslås i samarbejde med kommunen. 13: : Artikel i Viborg Stifts Folkeblad (VSF) om at de arkæologiske undersøgelser forsinker byggeriet på Fjordglimt. Telefonisk kontakt med VSF Jakob Thorup Thomsen, hvor sagens rette sammenhæng forklares. Desuden træffes aftale om foromtale ved udgravningens start og åbent hus arrangement. 14: : Brev fra Møldrup Kommune med godkendelse af udgravningsbudget. 15: : Udgravningen starter op. 16: : Artikel i VSF om udgravningens opstart. 17: : Supplerende søgegrøfter udlægges i området hvorved vikingetidsgravpladsen lokaliseres og tilnærmelsesvist afgrænses. 4

6 18: : KUAS (Svend Nielsen) orienteres telefonisk og pr. brev om fundet af vikingetidsgravpladsen. I brevet giver museet en vurdering af vikingegravpladsens udstrækning. Det foreslås at skrivelse til Møldrup Kommune og budgetoverslag først udarbejdes når KUAS og DAR ved Ulla Lund Hansen (ULH) har besigtiget lokaliteten den følgende uge. 19: : Pr. fax og brev orienteres Møldrup Kommune v. Niels Vasegård om sagen, bl.a. med planer over fundområdernes udstrækning. Museet foreslår et møde med kommunen hvor konsekvenserne af gravpladsfundet diskuteres. Kommunen anmodes om at fastlægge et mødetidspunkt. 20: : ULH besigtiger lokaliteten. 21: : Brev fra ULH/DAR med vurdering af vikingegravpladsens karakter samt udtalelse om, at gravpladsen skal udgraves før der yderligere kan ske noget på det berørte areal. 22: : Møldrup Kommune bekræfter at møde om vikingegravpladsen kan afholdes 3.april. 23: : Brev fra Bent Jørgensen v. Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet som svar på brev fra Henning Ringgaard Lauridsen med oplysninger om fundet af vikingegravpladsen. Kan ikke give nogen oplysninger om relevant navnemateriale. 24: : Kommunen orienteres på et møde om situationen i Ulbjerg og konsekvenserne af den nyfundne vikingegravplads. Tilstede er også repræsentanter fra KUAS. 25: : Fax til Sv.E. Albrethsen/KUAS med forslået tillægsbudget på kr. til videre arkæologisk forundersøgelse af vikingegravpladsen, således at udstrækning og afgrænsning kan blive sikkert fastlagt. 26: : KUAS godkender tillægsbudget. 27: : Møldrup kommune anmodes (pr.fax) om skriftligt at godkende tillægsbudgettet på kr. hurtigst muligt. 28: : Møldrup kommune imødekommer ansøgningen på kr. 29: : H. Thrane - Institut for Forhistorisk arkæologi, Moesgaard, orienteres pr. fax om fundet af bronzealderlanghuset med to konstruktionstyper. 30: : Møldrup kommune anmoder VSM om at fremsende budgetoverslag vedr. udgravning af de 20 grave, der befinder sig på arealer kommunen ønsker at byggemodne, i hht. drøftelse på Teknisk udvalgs møde 23. april. 31: : Brev til KUAS med anmodning om at godkende tillægsbudget på kr. til udgravning af ca. 20 vikingetidsgrave på Fjordglimt. 32: : KUAS godkender budget på kr. 33: : Møldrup kommune anmodes om at godkende budget på kr. til udgravning af ca. 20 grave på Fjordglimt. Der er budgetteret med ca kr. pr. grav. 34: : Møldrup Kommune godkender budget på kr. Udgifterne skal dække udgravningen af de 20 grave, der blev udpeget på mødet med Teknisk Udvalg d. 23. april samt yderligere en grav, der vil give en mere hensigtsmæssig udstykningsplan. 35: : Brev til Viborg Amt vedr. beplantning i forbindelse med Møldrup Kommunes lokalplan B Fjordglimt. VSM anmoder amtet om, at kravet om et ret bred beplantet zone langs Sundstrupvej frafaldes over et forløb på ca.100 m. Desuden ser museet gerne den nuværende beplantning fjernet, da den rummer egetræer med et dybtgående rodnet. 5

7 36: : Brev til Møldrup Kommune ang. pløjning og beplantning (eksisterende såvel som ny) langs Sundstrupvej med kopi af brev til Viborg Amt. VSM oplyser, at der lovgivningsmæssigt ikke er noget til hinder for fortsat landbrugsmæssig pløjning på lokalplanområdet hvor der findes ikke-udgravede grave fra vikingetiden. VSM tilkendegiver dog bekymring for en fortsat pløjning især af den østlige allerede stærkt nedpløjede del og indstiller at der her ikke pløjes dybere end 0,2 m. 37: : Viborg Amt frafalder krav om beplantning over et 100 m. langt forløb som foreslået af museet. 38: : Viborg Amt orienterer om at Møldrup Kommune har fået dispensation fra naturbeskyttelseslovens 4 til gennembrydning af dige. Diget ved Fjordglimt ligger i byzone og er dermed ikke beskyttet af 4. 39: : Brev fra Hedeselskabet v. Claus Nielsen med vejplan og kotekort fra Fjordglimt. 40: : Regning for feltarbejde fremsendt til Møldrup Kommune. Det er aftalt med kommunen v. Bo Lobjerg at beretningsarbejdet og afregningen af dette først finder sted i begyndelsen af : : Notat vedr. VSM 309G4, Kabel Lund-Ulbjerg. Mellem 11. og 14. oktober blev der nedgravet et kabel langs vestsiden af Sundstrupvej igennem et område, hvor der formodentlig ligger grave fra vikingetid. Der blev ikke iagttaget spor efter grave. Møldrup kommune finansierede som offentlig bygherre både forundersøgelsen og udgravningen på Fjordglimt (Museumslovens 26). Budgettet for bopladsundersøgelsen lød oprindeligt på ,50 kr. (12. februar 2002). Dette blev senere udvidet med kr. (10. april 2002) til udvidet forundersøgelse af vikingetidsgravpladsen og endelig med kr. (17. maj 2002) til partiel undersøgelse af gravpladsen. Det samlede budget kom dermed til at lyde på ,50 kr. Viborg Stiftsmuseum varetog undersøgelsen og originaldokumentation samt oldsager opbevares efter undersøgelsens afslutning på Viborg Stiftsmuseum. 6

8 Øvrige data Deltagere i udgravningen: Daglig leder og beretningsansvarlig: Cand. Mag. Malene R. Beck, Søgade 11, 8000 Århus C tlf.: / Arkæolog: Kurt G. Overgaard, Resenvej 18, 7800 Skive Studenter: Jesper Hansen, Hallssti 37 3.tv., 8000 Århus C tlf.: / Marlena Jensen, Risdalsvej 36 st. 14., 8260 Viby J Lone Gebauer Thomsen, Hanstholmvej 33 1.tv., 2720 Vanløse Lotte Pedersen, Kirkevej 8, Laurbjerg, 8870 Langå I udgravningsforløbet deltog desuden amatørarkæologer fra Viborgs amatørarkæologiske forening, samt en lokal meget arkæologisk interesseret, John Gebauer Thomsen (Ågade 1, Ulbjerg, tlf ), som trofast mødte op hver dag og hjalp til. Digitalisering af udgravningsplaner på MapInfo: Studentermedhjælp, Rune Vammen Lesner, Ravnsbjergvej 53, 8800 Viborg Indtastning af fund- og anlægslister: Malene R. Beck Marlena Jensen Lodsejer: Møldrup Kommune, Nørregade 15, 9632 Møldrup Maskinhjælp: Birger Larsen, Viborg - rendegraver Anton Christensen, Tolstrup Maskinstation gummiged tlf.: tlf.: Udgravningsforløb: Udgravningen blev påbegyndt den 4. marts 2002 og afsluttet den 30. maj

9 I begyndelsen af udgravningsforløbet var vejret præget af kraftig blæst hvilket besværliggjorde bl.a. opmålingsforholdene. Desuden medførte den kraftige vind en del sandfygning i felterne, da den fritlagte undergrund i store dele af området bestod af ren sand. Fra midten af april var vejret dog overvejende stille og lunt. De ret høje varmegrader og den ringe nedbørsmængde i april og maj medførte en kraftig udtørring, der især gik ud over iagttagelsesforholdene på gravpladsområdet, da en del af gravene nødvendigvis måtte ligge frit afdækkede i længere tid. Dette problem blev for nogle af de større gravanlægs vedkommende løst ved at dække dem til med presenninger, en vis grad af udtørring kunne dog ikke undgås. Kun et par gange i løbet af udgravningen oplevede vi så voldsom regn at udgravningsarbejdet måtte indstilles. Et åbent hus arrangement blev i fællesskab med Møldrup Kommune afholdt på udgravningen den 24 april om aftenen. Kommunen fik lejlighed til at præsentere sine udstykningsplaner, og VSM fik mulighed for at fremvise udgravningen og resultaterne herfra. Ca. 120 personer besøgte udgravningen ved denne lejlighed. Flere skoleklasser fra Ulbjerg skole, som ligger nabo til udstykningen, blev desuden introduceret til udgravningen og fund herfra. Mediemæssigt var der en del opmærksomhed omkring udgravningen. Det skyldtes især det uventede fund af vikingetidsgravpladsen. Der var stor interesse om det uventede og spændende fund. Især samlede megen af opmærksomheden sig om de følger fundet fik for den videre udgravning, og ikke mindst de følger det fik for økonomien i udgravningen og for de ændringer Møldrup Kommune måtte lave i lokalplanen. Udgravningen på Fjordglimt viste således den ny museumslovs intentioner i funktion. Om disse problemstillinger var der indslag i TV2/MidtVest den 2. maj og DR s morgen-lokalradio samme dag. Udgravningen blev omtalt med flere større artikler i Viborg Stifts Folkeblad hhv. den 6. marts, den 24. april og den 1. juni. Udvalgte fund og planer fra udgravningen har været udstillet på særudstillingen Nyt i år 2002 på Viborg Stiftsmuseum til Desuden er vikingetidsgravpladsen kort beskrevet i en artikel i Viborg Bogen

10 Topografi, terræn og undergrund 4-cm kort 1216 III SØ, målebordsblad 1709 Ulbjerg og 1809 Skals. Overordnet set er landskabet omkring Ulbjerg et kraftigt kuperet morænelandskab, gennemskåret af adskillige ådale (smeltevandsdale?) og med stejle skrænter ved kysten. Lokalplanområdet for Fjordglimt udgør størstedelen af en nordlig udløber ( næs ) fra et større højdedrag syd og sydøst for området. Den sydlige og centrale del af området er forholdsvis plant og højtliggende (kote 26,5 til 22,5). Der ses dog svage højninger/lavninger i dette terræn. Mod nord og nordøst falder terrænet kraftigt ned mod Ulbjerg Møllebæk (ca. kote 10-12) og afgrænser således topografisk klart området. Mod nordvest falder terrænet ligeledes, men danner her en mere jævnt faldende skråning. Denne skråning fortsætter vestover i en lavere højning. Sydover stiger terrænet op mod et højtliggende ret fladt plateau. Dette plateau er afgrænset mod syd af endnu en bæk (Strøsand Bæk). Fra Fjordglimt er der i fugleflugt ca m ud til Lovns Bredning. Ulbjerg Møllebæk løber i bunden af det, der tidligere har været en mindre fjordarm, som strækker sig fra Lovns Bredning og ind omkring Ulbjerg. Bækken/fjordarmen har muligvis været sejlbar helt op i vikingetid. Møllebækken drev langt op i tiden to vandmøller. Undergrunden i lokalplanområdet består af morænesand. I den østligste og vestligste del af helt rent finkornet sand, mens der i den centrale og højest liggende del ses større mængder grus iblandet. Muldlaget varierede meget i tykkelse indenfor området. Tyndest var det i bopladsområde B og på den østlige del af gravpladsen. Denne højereliggende del af terrænet var kraftigt nedpløjet. Til gengæld var sandfygning og jordbrugsaktivitet skyld i at muldlaget især op mod markskellene og diget, samt i store dele af bopladsområde A var op mod 1 m tykt. 9

11 Målesystem Målesystemet blev oprettet med det eksisterende omtrentligt N-S gående fredede dige som hovedlinje. Østsiden af diget ligger i hovedlinjen 500 ø. Omtrent midt i digets længderetning blev 500 n punktet markeret med en pæl hamret i jorden. Udgravningsfeltet øst for diget blev på plantegningerne benævnt område A, mens udgravningsfelterne på vestsiden af diget blev benævnt område B. Denne opdeling blev udelukkende foretaget for nemmere at kunne holde styr på plantegninger mv., da der blev arbejdet i begge områder samtidigt. Målesystemet blev udsat ved hjælp af vinkelprisme, landmålerstokke og målebånd. Hver gang et nyt område var afrømmet, blev målesystemet sat op i dette ud fra digets hovedlinje. De fleste af dagene hvor det var nødvendigt at flytte målesystem, var vi heldige med vejret i den forstand, at der var forholdsvis lidt vind, der må dog stadig iberegnes en vis fejlmargen, da terrænet ikke er plant. Fejlmargenen antages at være ubetydelig i bopladsområde B hvor terrænet er forholdsvis plant. I bopladsområde A falder terrænet kraftigere, og her må beregnes en større fejlmargen. Sandsynligvis har målesystemet også forskubbet sig noget, da det blev ført ud i området med vikingegravpladsen. Her var det nødvendigt at skyde meget lange linjer vha. landmålerstokke og vinkelprisme i et terræn, der faldt en del. Desuden blev målelinjerne ført henover jordbunker fra et par søgegrøfter. Det antages at målesystemet i området hvor vikingegravpladsen ligger har forrykket sig mellem 0,5 og 1m. Ved Hedeselskabets opmåling af området er det udstukne område hvor vikingegravpladsen ligger målt ind, og koordinaterne fra dette kan dermed relateres til UTM-koordinater. Som fixpunkt for nivelleringen af felterne blev brugt toppen af to pæle hamret i jorden på omtrent det laveste sted i terrænet på hver side af diget (men med samme niveau). Sigtehøjden var 1m over træpælens top. Den reelle kotehøjde for toppen af pælene kendes ikke, men da Hedeselskabet senere har lavet en koteopmåling af området, kan udgravningsplanerne henføres til disse. 10

12 Udgravningsmetode Bopladsområdet: På bopladsområdet blev udgravningen gennemført som en normal fladegravning. Med en rendegraver med en 2 meter bred rabatskovl blev mulden afrømmet i ca m brede baner, der løb Ø-V. Muldjorden blev lagt ud til hver side af feltet og ikke kørt væk. Når den afrømmede bane var undersøgt, blev muldjorden skubbet tilbage og den næste bane afrømmet på samme måde. Denne fremgangsmåde blev anvendt i Felt A på østsiden af diget. I felt B på vestsiden af diget blev en lidt anden strategi anvendt. For at spare tid (og penge) blev der kun afrømmet en bane på 6-7 m og jorden lagt på den ene side af denne bane - i det konkrete tilfælde nord for feltet. Når det fritlagte område var færdigundersøgt blev den næste bane (syd for den forrige) afrømmet og muldjorden lagt ud i det nyligt undersøgte felt. Denne fremgangsmåde sparede maskintid, idet vi ikke skulle bruge maskintimer til at skubbe muldjorden på plads inden vi kunne grave videre. Da vi var færdige med at undersøge området kunne en gummiged forholdsvis nemt og hurtigt jævne det hele på plads igen. Ulempen ved fremgangsmåden var de ret smalle felter, der vanskeliggjorde iagttagelser af større anlægs-sammenhænge på en gang. Fordelen var blandt andet, at vi ikke fik afdækket alt for store områder ad gangen, som blev udtørret i det lune tørre vejr og derefter føg væk inden de blev færdigregistreret og undersøgt. Efter muldafrømningen blev der sat målesystem op ud fra hovedlinjen langs diget og fladen blev tegnet i målestok 1:50. Relevante fyldskifter blev snittet. Snit er tegnet i målestok 1:20. Snittegningerne er undernummereret med bogstaver således at fx snit tegnet på VSM225G57B henfører til at fyldskifterne findes på plantegning VSM225G57. For enkelte snits vedkommende er dybde og fyldbeskrivelse dog kun anført på plantegningen. Det gælder stolper, som ikke kunne indføjes i nogen form for anlægssammenhæng. I hustomterne blev alle tagbærende stolper snittet. Desuden udvalgte vægstolper (ca. hver 3.) og stolper, der indgik i indgangskonstruktioner. Da udgravningsmetoden medførte, at der kunne være usikkerhed om tolkningen af et anlæg fordi det var vanskeligt at afdække store helheder, blev mange stolper snittet og registreret for senere at kunne be- eller afkræfte deres tilhørsforhold til et givent anlæg. Stolpehuller og gruber blev snittet med skovl og ske. I et par tilfælde var gruberne så store og dybe at rendegraveren blev anvendt til at få dem snittet (K199 og K554). De affaldsgruber der var fyldt med skaller og knoglemateriale blev, efter at de var snittet og registret, tømt med skovl og fylden blev tørsoldet i maskinsold for at få al knoglematerialet med hjem. Der blev taget repræsentative prøver af skallagene. Ikke al keramik fra bopladsområdet er hjemtaget. Især karakteristiske elementer som rand, hank, bund, ornamenterede skår og hele karsider er hjemtaget. Trækulsprøver er kun hjemtaget fra stolpehuller, der med sikkerhed indgår i en huskonstruktion, samt fra nogle af ild- og kogestensgruberne, hvor der forekom trækul i store mængder. Gravpladsområdet: Vikingegravpladsen er ikke fladeafdækket i egentlig forstand. Kun den østligste del er afdækket på en større flade. Da der gik for lang tid med afdækningen på denne måde blev en ny strategi valgt. Rendegraveren lavede i stedet for 2 m brede grøfter med ca. en halv meters mellemrum, således at den afrømmede muldjord hele tiden blev lagt over i den forrige grøft. Denne fremgangsmåde kunne lade sig gøre, fordi der var udsat et målesystem, hvorfra der hurtigt kunne trækkes målelinjer og grøften tegnes fra nord mod syd (i 1:50 eller 1:100) mens ren- 11

13 degraveren påbegyndte en ny grøft fra nord mod syd. Når der dukkede en grav op blev denne selvfølgelig helt afdækket med det samme og ikke dækket til igen. Indtrykket var noget uoverskueligt, når man stod og så på alle jordbunkerne, men resultatet absolut brugbart. Vi kunne med stor sikkerhed afgrænse gravpladsområdet således, at Møldrup kommune kunne få et sikkert grundlag for at vurdere om og i givet fald hvordan lokalplanen skulle ændres. Gravene blev fotograferet og tegnet i fladen (1:20). Herefter blev der sat en midterbalk ud på tværs af graven og den blev gravet med skovl og fylden maskinsoldet (når vejret var til det netstørrelse 0,3 ellers 0,8 cm). Soldningen resulterede kun i ganske få fund som regel af enkelte potteskår eller trækulsstykker fra gravfylden og det var på den baggrund helt forsvarligt, at gå forholdsvis hårdt til gravenes øverste lag. Når der sås væsentlige ændringer i fyldskiftet blev et nyt niveau tegnet og fotograferet. I bundniveau, eller når der begyndte at dukke fund og/el. kistespor op, blev graven gravet med ske. Til sidst blev balken registreret med foto og tegning og bortgravet med ske. Alle fund fra gravene blev indmålt, nivelleret og hjemtaget. Fyldskifter (stolpehuller, gruber m.v.) er nummereret med K-numre. For nemt at kunne adskille fund fra boplads og gravplads er bopladsanlæg nummereret fra K1-K913 og gravpladsen er nummereret K K5077. Anlæg i form af hustomter o. lign. er nummereret med romertal. For også umiddelbart at kunne bestemme fundnumrenes proveniens er disse opdelt på følgende måde: Fund fra bopladsområdet er nummeret 225G Fund fra de gruber, der er udgravet af amatørarkæologerne er nummereret VSM225G På gravpladsen er fund nummereret VSM225G Fotos er nummereret: Dias VSM225G Sort/hvid VSM225G Tegninger er nummereret: 225G10-99 og 225G

14 Undersøgelsens resultater I alt blev ca m2 afdækket på Fjordglimt og der opereres med flg. lokaliteter (de fleste FF-nr. er først oprettet af MM i 2012): - Neolitikum (FF ): 1 enkeltfund af tyndnakket slebet økse fra tragtbægerkultur. Spredte fyldskifter med lerkarskår og flintgenstande, der dateres til neolitikum. - Æ. bronzealder per. I-II (FF ) 1 toskibet langhus (hus IX) fra æ. bronzealder per. I (?). 1 langhus (hus I) med både tre- og toskibet konstruktion (hybridhus) fra ældre bronzealder per. II. 1 formmæssigt usædvanlig træbygget konstruktion (hus II), usikkert dateret men evt. med relation til hus I og i såfald fra ældre bronzealder per. II. - Y. bronzealder - tidlig førromersk jernalder (FF ) 6 treskibede langhuse, der dateringsmæssigt strækker sig fra y. bronzealder per. V til tidlig førromersk jernalder. 1 mindre, huslignende anlæg. 5 4-stolpeanlæg (staklader), der formodes at være fra y. bronzealder per. V til tidlig førromersk jernalder. 6 gruber med skaller og brændte/ubrændte knogler fra fra y. bronzealder per. V til tidlig førromersk jernalder. En ovngrube og en brøndgrube fra CÆF1. - Tidlig æ. romersk jernalder (FF ) 1 urnegrav fra CÆRÆ. - Tidlig æ. romersk jernalder (FF ) 1 jordfæstegrav med teltformet konstruktion fra CÆRÆ. - Ældre vikingetid (FF ) 72 jordfæstegrave og 1 brandgrav fra vikingetid, heraf 28 udgravet. Y. jernalder-middelalder (FF ) 3-4 hulvejsforløb fra vikingetid/middelalder? - Nyere tid (FF ) Spor efter fundament fra en hollandsk vindmølle fra 1800-tallet. 13

15 Fund og fyldskifter fra neolitikum (FF ) Øst for langhusene I og IV ses på den sydøstvendte skråning spredte diffuse fyldskifter i form af stolpehuller, mindre gruber og rester af kulturlag. I området blev der ved muldafrømningen også gjort fund af øksefragmenter og skiveskrabere (225G218 og 223) samt små fragmenter af groftmagret dårligt brændt keramik (225G215 og 216), der dateres til neolitikum. Der kunne ikke konstateres egentlige hustomter blandt anlæggene, men sandsynligvis har der været en bosættelse på stedet en eller flere gange i løbet af neolitikum. I den vestlige del af udgravningsområdet blev der under muldafrømningen i forbindelse med afdækningen af gravpladsen fundet en lille tyndnakket økse (225G2021) stukket ned i et meget diffust og utydeligt fyldskifte/kulturjordslag umiddelbart øst for grav K5005 (plan 225G75). Øksen var stukket skråt ned i jorden med æggen nedad. Der kunne ikke konstateres andre fund fra samme tid i dette område. Den tyndnakkede økse dateres til mellemste tragtbægerkultur. Løsfund af tyknakket flintøkse (X218) og flintskraber (x223) 14

16 Bosættelse fra æ. bronzealder per. I (FF ) og fra y. bronzealder og tidlig førromersk jernalder /FF ) Området med bopladsspor formodes at være næsten totalundersøgt. Sandsynligvis er der enkelte affalds- eller kogestensgruber i udkanten af bopladsområdet mod nordøst, som ikke er afdækket og undersøgt. Det samme kan være tilfældet mod syd. Gravpladsen er kun delvist afdækket og undersøgt, omtrent 40 % af de fundne grave er udgravet. Man må forvente, at der på den vestlige del af gravpladsen ligger flere grave, da dette område ikke er dækket af et tæt net af søgegrøfter og især længst mod vest var koncentrationen meget tæt. Der er sandsynligvis omkring 100 grave på pladsen. Hvis den som antaget fortsætter vest for Sundstrupvej sikkert endnu flere. 15

17 Figur 2: Oversigt over bopladsområdet. 16

18 Langhus I Plantegning 225G29, 31, 56, 57. Snittegning 225G57B. Langhus I er den absolut bedst bevarede hustomt på pladsen. Vægforløb med indgange er stort set intakte. Kun enkelte yngre gruber har forstyrret vægforløbet få steder. Desuden er der ikke nogen hverken yngre eller ældre hustomter, der forstyrrer hus I. Dette er værd at bemærke fordi husets konstruktion er helt unik. Fordi huset ikke i væsentlig grad er forstyrret af yngre anlæg, synes der heller ikke at herske tvivl om, at tolkningen af konstruktionen er korrekt. Langhus I var dækket af et kraftigt muldlag, sandsynligvis iblandet flere sandflugtslag, og det forklarer sikkert den gode bevaringstilstand. Langhus I er opført med en treskibet konstruktion i vestenden og en toskibet konstruktion i østenden. Væggene består af ret tætstillede stolper og to indgange er placeret overfor hinanden lige ved skiftet mellem de to konstruktionstyper. Tagstolpehuller: I langhusets vestende står to sæt stolper i en treskibet konstruktion K418/419 el. 420 og K422/423. Det ser ud til, at den oprindelige tagbærende stolpe K419 senere er skiftet ud med K420. Spændet mellem stolperne er 3,25 m, mens afstanden mellem stolpeparrene er 4,75 m. K422 og K423 er kun 16 cm dybe, det skyldes at de tidligere har været afdækket i en søgegrøft ved prøvegranvingen af området. I husets østende er konstruktionen toskibet. Ned gennem husets midte står fire kraftige stolper, en femte helt henne ved østgavlen kan muligvis være ødelagt af den yngre grube K474. De fire tagstolper er K428, K429, K430 og K431. Ud over disse fire er der yderligere to stolpehuller i rækken. K443 der kan være en erstatning eller udskiftning af K430 og K442 som også kan have fungeret som tagbærende eller en ekstra støttestolpe. Tagstolpehullerne er mellem 36 og 52 cm dybe. Vægstolpehuller: Vægforløbet er meget velbevaret. Væggen er dannet af stolper placeret med mellem 60 og 90 cm s mellemrum. Vægforløbet er lige. Gavlenderne er lige men hjørnerne ganske kraftigt rundede. Vægstolperne er mellem 10 og 28 cm dybe. K , K , K , K , K , K417, K452, K468. Indgange: to indgange markeret med dobbeltstolper er placeret overfor hinanden i vægforløbet ud for det sted, hvor husets tagbærende konstruktion ændres. I nordvæggen er K384/K385 og K386/387 tolket som indgang. I sydvæggen er K354, K35, K466 og K467 tolket som indgangsstolper. Dimensioner: Langhus I måler 24,30 m i længden og 7,5 m i bredden. I alt har godt 182 m2 været under tag. Fund: Der er ikke gjort nogen fund i hus I. Fra alle de tagbærende stolper og fra en del af vægstolperne er der taget jordprøver med henblik på at få frasoldet trækul til en C14 datering, 225G Datering: Huset kan ikke dateres ved hjælp af fund. Der er foretaget C14 datering af to prøver fra huset: AAR sandsynligvis indenfor tidsrummet ca f. Kr. og AAR sandsynligvis indenfor tidsrummet ca f. Kr. Den toskibede konstruktion peger bagud i tid, mens den treskibede peger frem. Skiftet mellem de to konstruktionstyper synes at finde sted i tidlig bronzealder, nogle steder i landet f.eks. på Bornholm sker dette skifte dog allerede i senneolitikum (bl.a. P.O.Nielsen Journal of Danish Archaeology 1985). Der kendes andre hybridtyper fra tidlig ældre bronzealder bl.a. fra Djursland, hvor der er placeret to rækker ekstrastolper som støtte for midtsulerne (N.A.Boas, Journal of Danish Archaeology 1991, AUD 2001:396). 17

19 Figur 3: Hus I 18

20 Anlæg II (og nærliggende muligt hegn ) Plan 225G30, snit 225G30B og 30C. Se plan på næste side. Dette anlæg blev desværre pga. udgravningsmetoden ikke afdækket i sin helhed på en gang. Den sydlige del af anlægget var først afdækket, og blev som udgangspunkt tolket som en del af sydvestgavlen i et langhus. Anlægget er ikke egentligt cirkulært men snarere en firkant med buede sider. Det måler 6,6 x 6 m. Der kan være tale om en indhegning, men to kraftige stolper indenfor den række stolper, der tolkes som væggen, antyder, at anlægget kan have været helt eller delvist dækket med tag. Tagstolpehuller: De to stolpehuller K519 og 520 kan have fungeret som tagbærende stolper. De er hhv. 32 og 36 cm dybe. Vægstolpehuller: Væggen består af stolpehullerne K246, K , K , K517 og K 518. Vægstolpehullerne i den nordlige og østlige del af anlægget er alle ret kraftige og mellem 26 og 38 cm dybe. I den sydvestlige del er stolperne kun mellem 8 og 22 cm dybe. De kraftige vægstolper kan muligvis have båret en del af tagkonstruktionen. Fund: I K517 er der fundet et meget lille randskår (x221) med afrundet rand samt et enkelt lille afslag (x221a). Datering: Anlæg II kan ikke dateres med sikkerhed, men en datering til ældre bronzealder foreslås på baggrund af dateringer af lignende anlægstyper. Muligvis kan anlægget være samtidig med langhus I. Der findes paralleller til anlægstypen bl.a. fra Bjerre i Thy, hvor de cirkulære stolpesætninger dog synes at være regulære indhegninger og ikke bygninger (Bl.a. J.H.Bech i Da Klinger I Muld, 1991), samt ved Vadgård hvor der også ses anlæg af afrundet kvadratisk form. Anlæg II på Fjordglimt minder dog mere om de bulbyggede rammehuse, der kendes fra et par forskellige pladser bl.a. Højgård i Sønderjylland. De sønderjyske anlæg er alle C-14 dateret til ældre bronzealder per. I-III. De bulbyggede rammehuse tolkes som udhuse eller økonomibygninger, der er knyttet til treskibede huse (P. Ethelberg: Det sønderjyske landbrugs historie. Sten- og bronzealder. 2000). Anlæg II adskiller sig fra de sønderjyske anlæg ved at have indre tagbærende stolper og ved at have en mere kvadratisk grundform mod de sønderjyske bygningers rektangulære grundform. En tolkning af anlæg II som en lager- eller økonomibygning virker dog plausibel. En tolkning som drivfold eller stald for mindre husdyr kan heller ikke helt udelukkes. Et hegnsforløb skal muligvis knyttes sammen med anlæg II. Stolpehuller der tolkes som hørende til hegnet: K og K , K252, K260, K261, K522 og K523. Der er ikke gjort fund i stolpehullerne. Hegnet danner et bueformet forløb syd for anlægget. Hegnsstolperne er ikke så dybt nedgravede som stolperne i bygningen, men blot mellem 6 og 26 cm dybe. Hegnet kan have haft den funktion at lede husdyr hen til og ind i folden/staldbygningen. 19

21 Figur 4: Anlæg II og det tilhørende hegn 20

22 Langhus III Plan 225G64, Snit 225G64B. Treskibet langhus med 5 sæt bevarede tagstolpehuller. Hustomten ligger helt op ad digets vestside og det kan ikke udelukkes, at et 6. sæt tagstolper kan befinde sig under diget. Der er ikke væg bevaret i huset. Tagstolpehuller: Hus III har 5 sæt tagstolper, fra vest mod øst: K560/564, K559/563, K558/562, K557/565, K556/561. Spændet mellem stolperne varierer mellem 2,7 og 3 m. Afstanden mellem tagstolpesættene er fra vest mod øst 4,2 m, 3 m, 2,8 m og 3,3 m. Tolkningen af K565 er meget usikker, i modsætning til de øvrige tagstolpehuller, der er imellem 22 og 42 cm dybe er K565 blot 6 cm dyb. Hvad der yderligere gør tolkningen af det lille fyldskifte K565 som tagstolpehul usikker er, at den rent stratigrafisk ligger oveni den store grube K554, der er fyldt med keramik fra CÆF1. K565 sås dog tydeligt i fladen af K554. Samme K554 er skåret af en flad grube K555. Gruben K555 er stratigrafisk yngre end langhus III idet den skærer tagstolpehul K556. K565 må på den baggrund tolkes som et tilfældigt fyldskifte, der blot ligger præcist på den plads, en regulær tagstolpe ville have haft. Vægstolper: Ingen bevarede. Fund: Der er ikke gjort nogen fund i forbindelse med hus III. Dimensioner: På grund af de manglende vægforløb er det umuligt at vurdere husets oprindelige dimensioner. Afstanden mellem det vestligste og det østligste sæt tagstolper er 13,5 m. Datering: Hus III foreslås på baggrund af hustypologien dateret til yngre bronzealder per. 5. Da gruberne K554 og K555, der begge på baggrund af keramikken er dateret til CÆF1, stratigrafisk skærer anlæg i langhus III, giver dette en datering ante quem. 21

23 Figur 5: Langhus III 22

24 Langhus IV Plan 225G28 og 49, snit 225G30B Et lille langhus med 4 sæt bevarede tagstolper og delvist bevarede indgangspartier. Væg ikke bevaret. Tagstolper: 4 sæt tagstolpehuller er bevaret, og det svarer sandsynligvis til det oprindelige antal tagstolpesæt. Fra vest mod øst er det: K529/663, K660/ingen makker men en tidligere søgegrøft her kan muligvis have ødelagt den, K532/662 og K533/661. Dybest er K533 med 52 cm. K532 er 48 cm dyb, denne stolpe er skåret af en yngre kogestensgrube. De øvrige tagstolper i huset er mellem 10 og 32 cm dybe. Imellem tagstolpesættet K532/662 står to stolper, der må opfattes som del af en skillevæg, K658 og K659. Denne skillevæg er placeret så den flugter med indgangen. Vægstolper: Ingen bevaret. Indgang: Mellem 2. og 3. tagstolpesæt omtrent midt på husets langside er placeret to indgange overfor hinanden. I sydsiden markerer K530 og 531 indgangen mens kun en enkelt stolpe K664 markerer den i nordsiden. Fund: I gruben, der skærer K532 er der fundet et kraftigt magret sideskår 225G222. Skåret giver dog ikke nogen nærmere datering end formodentlig førromersk jernalder. Dimensioner: På grund af det manglende vægforløb er det vanskeligt at sige noget om husets længde. Indgangspartierne indikerer at hus IV har været ca. 5,7 m bredt. Datering: De få skår giver ikke nogen sikker datering. Men ud fra husets grundform synes en datering til ældre førromersk jernalder at være det mest sandsynlige. De mange gruber på pladsen med keramik fra denne periode understøtter endvidere denne datering. 23

25 Figur 6: Hus IV 24

26 Langhus V Plan 225G80, 96 og 97, snit 225G96B og C Treskibet langhus med 5 sæt tagstolpehuller, ingen væg bevaret. Ligger delvist overlappet af hus VI, uden at en sikker stratigrafi mellem de to huse dog kan udledes. Tagstolpehuller: Hus V har 5 sæt tagstolpehuller. Fra vest mod øst: K683/684, K682/685, K681/697 el. 686, K680/688 og K679/689? Tagstolpehullerne er mellem 20 og 44 cm dybe, med undtagelse af K697, der med blot 6 cm må betegnes som usikker, i stedet kan K686, 18 cm dyb, have fungeret som tagstolpe eller K687, hvilket dog skaber et noget uregelmæssigt forløb af tagstolperne. Ligeledes er der tvivl om K689, der i virkeligheden er en halvmåneformet grube. Der kan have stået en stolpe, men muligvis har K679 stået alene i husets østende, ligesom det er tilfældet med hus XII. Spændet mellem stolperne varierer mellem 2,7 og 3 m. Afstanden mellem sættene er fra vest mod øst ca. 3,7 m, 2,5 m, 3 m og 2,2 m. Stolpeparrene er en smule skævt anbragt i forhold til hinanden. Vægstolpehuller: Ingen bevaret. Fund: Der blev ikke gjort nogen fund i forbindelse med hus V. Dimensioner: Afstanden mellem den vestligste og den østligste tagbærende stolpe er 11,8 m. Datering: En datering til yngre bronzealder foreslås, dateringen bygger alene på hustypen. Sandsynligvis er langhus V ældre end langhus VI (se under langhus VI). Langhus VI Plan 225G80, 96 og 97, snit 225G96B og C. Treskibet langhus med 5 sæt tagstolper og dele af et bevaret vægforløb og indgang. Hus VI ligger delvist overlappet af hus V, uden at der dog kan etableres nogen helt sikker stratigrafi imellem de to huse. Tagstolpehuller: Hus VI har 5 sæt tagstolper fra vest mod øst: K969/686 el 697, K695/691 el. 690, K694/698, K693/699, K692/700. For det vestligste stolpepars vedkommende kan K686 og K697 også tolkes som hørende til hus V. K690 er tilsyneladende blevet udskiftet med K691. K698 skærer K689 og hvis tolkningen af K689 som tilhørende hus V fastholdes må det betyde at hus VI er det stratigrafisk yngste af de to. Spændet mellem stolperne varierer mellem 2,5 og 2,7 m. Afstanden mellem stolpesættene er fra vest mod øst: 3 m, 1,8 m, 1,7 m og 3,1 m. Vægstolpehuller: Enkelte stolpehuller, kan med nogen forsigtighed tolkes som rester af vægforløbet. I sydvæggen K , i nordvæggen K907. Indgang: Ved hus VI s nordvesthjørne tolkes de fire stolpehuller K672/673 og K674/675 som en indgang til hus VI. Denne ligger dog usædvanligt acentralt placeret. Imellem disse stolper ses et ovalt ikke særlig dybt fyldskifte K676, der muligvis kan tolkes som sporene efter det nedslidte indgangsparti. Fund: Der er ikke gjort nogen fund i de til hus VI hørende stolpehuller. Imellem det vestligste af stolpesættene K696 og K686 blev der dog fundet resterne af et stort groftmagret kar (225G246), der har været nedgravet i husets gulv i vestenden. Karret skal sandsynligvis dateres til yngre bronzealder. Der sidder fastbrændt madskorpe på indersiden. Nedgravede kar i husets vestende kendes i flere tilfælde fra det nordvestjyske område. Den jord, der lå indeni karret, er taget hjem som jordprøver 225G Dimensioner: Afstanden mellem det vestligste og det østligste tagstolpesæt er 9,8 m. Hus VI har været ca. 5,5 m bredt. 25

27 Datering: Hus VI skal formodentlig dateres til yngre bronzealder, sandsynligvis per. V, hvor der kendes flere lignende huse med nedgravede forrådskar i vestenden. Det er sandsynligvis yngre end hus V. Figur 7: Hus V (blå stolper) og hus VI (sorte stolper) 26

28 Anlæg VII Plan 225G502, snit 225G502B Anlæg VII kan ikke med sikkerhed tolkes som et hus på grund af dets ringe størrelse. Anlægget består af tre stolpesæt og skal måske snarere opfattes som en mindre bygning f.eks. en form for staklade. Anlæg VII ligger umiddelbart øst for hus VIII Tagstolpehuller: Tre sæt stolper tolkes som tagbærende i anlæg VII. Fra vest mod øst er det: K739/740, K737/738 og K735/736. Det kan diskuteres om K735 og 736 hører med til anlægget, disse to ligner de øvrige i fylden men har et lidt bredere tværsnit og afviger en smule fra den linje, de øvrige stolper står på. K737 er blot 9 cm dybt, mens de øvrige stolpehuller varierer mellem 14 og 26 cm. Spændet mellem stolpehullerne er 1,7-2 m. Afstanden mellem sættene er 2,3 m og 2,6 m. Fund: Der er ikke gjort nogen fund i forbindelse med udgravningen af anlæg VII. Dimensioner: Afstanden mellem vestligste og østligste stolpesæt er 5 m. Datering: Anlægget skal formodentlig dateres til sen yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder. Anlæg VII foreslås tolket som en mindre økonomibygning. En meget nær parallel findes i Højbjerg hus XXIV, der også er en lille treskibet konstruktion med blot tre sæt tagstolper, hvoraf det østligste afviger en smule fra de øvriges placering. Dette hus er dateret til sen yngre bronzealder (P.Ethelberg, J.D.A. 1991). MM 2012: Set i lyset af andre fund kan der være tale om et lille treskibet hus fra enkeltgravskultur eller senneolitikum. 27

29 Figur 8: Hus VII 28

30 Langhus VIII og 4-stolpeanlæg Plan225G502 og 503, snit 225G502B Der er flere tolkningsmuligheder for dette hus. Sandsynligvis er det et lille treskibet langhus med tre sæt tagstolper. I umiddelbar forlængelse af huset ca. 7,5 m fra det østligste tagstolpesæt står yderligere to sæt stolper. Disse to stolpesæt flugter med tagstolperne i huset, og de kan tolkes som hørende sammen med hus VIII. Afstanden på 7,5 m synes dog at tale imod denne tese, med mindre et 6. sæt tagstolper nu er forsvundet. De to østligste sæt stolper er af en væsentlig ringere dybde end de tre vestligste sæt, dette forhold kan pege imod at det manglende sæt kan være ødelagt. Den endelige tolkning peger indtil videre imod et lille treskibet hus og muligvis et samhørende 4-stolpeanlæg. Tagstolpehuller: Tre sæt tagstolpehuller tolkes som hørende til hus VIII, fra vest mod øst er det: K752/753, K750/751 og K748/749. Stolpehullerne er mellem 14 og 30 cm dybe. Spændet mellem stolperne er 3,5 m. Afstanden mellem sættene er 4,6 m og 2,6 m. De to østligste sæt tagstolper K744/745 og K742/743 har en fyld, der svarer til stolpehullerne i hus VIII. Dybden er dog væsentlig mindre kun K743 er 20 cm dyb, de resterende tre stolpehuller er 6-8 cm dybe. K744 og K745 har været afdækket i en af søgegrøfterne ved prøvegravningen, og det kan være årsagen til disses ringe dybde. Spændet mellem disse stolper er 3,3 m og afstanden er ca. 3 m. De fire stolpehuller kan have hørt med i konstruktionen af hus VIII, men denne tolkning er svær at underbygge og de tolkes derfor som et selvstændigt anlæg i form af en staklade/4-stolpeanlæg. Vægstolpehuller: Der er ikke vægforløb bevaret. Fund: I tagstolpehul K751 er der fundet bl.a. et randskår (225G291) med fortykket afrundet rand, der danner en markant læbe rundt langs karrets yderside, skårene dateres til yngre bronzealder. I K753 er der fundet to mere ukarakteristiske sideskår (225G292). Dimensioner: Afstanden mellem vestligste og østligste tagstolpesæt er 7,5 m. Hvis de to stolpesæt øst for hus VIII inddrages i tolkningen bliver afstanden ca. 18 m. Datering: Små huse med kun tre sæt tagstolpehuller kendes i flere eksemplarer både fra Viborg-området men især fra Thy-området fra yngre bronzealder (Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordvestjylland 1996). Hus VIII foreslås derfor dateret til yngre bronzealder både på baggrund af hustypen og keramikken 225G291 fra K

31 Figur 9: Hus VII og muligt 4-stolpeanlæg 30

32 Langhus IX Plan 225G22 og 25, snit 225G22B og 25B Et dårligt bevaret midtsulehus. Tolkningen er noget usikker, men tre parallelle rækker stolper kan påvises. Resterne af huset ligger i et område, der er kraftigt forstyrret af en 1800-tals vindmølle. Tagstolpehuller: Fra vest mod øst: K179, K185, K169, K227, K217. Stolperne er mellem 20 og 42 cm dybe. Afstanden mellem midtsulerne er fra vest mod øst 3,6 m, 3,5 m, 2,7 m og 3,9 m. Vægstolpehuller: I sydvæggen: K177, K160, K225, K161, K172, K273, K170, K171. I nordvæggen: K201, K205, K204, K206. Stolperne, der er tolket som vægstolper, varierer i dybde mellem 10 og 36 cm. Fund: Der er ikke gjort noget fund i forbindelse med hus IX. Dimensioner: Langhuset er 5,7 m bredt. Da der ingen gavl er bevaret, kan længden ikke vurderes. Afstanden mellem den vestligste og den østligste tagbærende stolpe er 13,5 m. Datering: Huset foreslås dateret til tidlig ældre bronzealder på baggrund af konstruktionen. En datering til neolitikum kan ikke helt udelukkes, da der på den østligste del af bopladsområdet er fundet enkelte gruber og stolpehuller samt flintafslag og keramik i muldlaget, der antyder en bosættelse i neolitikum på stedet. 31

33 Figur 10: Hus IX samt forstyrrelse i form af vindmøllefundament 32

34 Langhus XII Plan 225G62 og 509, snit 225G62B Treskibet langhus med 7 sæt tagstolpehuller, meget regelmæssigt sat. Vægforløb ikke bevaret. Tagstolpehuller: Hus XII har 6 sæt tagstolpehuller og en enlig tagstolpe i østenden. Fra vest mod øst er det: K883/884, K880/881, K877/879, K875/876, K872/873, K862/863 og K854. Tagstolpehullerne er ensartede i fylden og har alle haft lodrette sider og rundet bund. I dybde varierer de mellem 16 og 38 cm, med den enligt placerede K854 som den dybeste. Spændet mellem stolperne varierer mellem 3 m og 3,2 m. Afstanden mellem stolpesættene er fra vest mod øst: 2,7 m, 2,5 m, 2,2 m, 2,8 m, 3,2 m og 3,5 m. Vægstolpehuller: Der er ikke bevaret vægforløb. Indgang: Der kan muligvis have været en indgang i husets sydside omkring stolperne K830 og K874. Denne tese er dog meget usikker. Fund: I tagstolpehul K880 er fundet et randskår og andre skår (225G308), der ikke kan dateres nærmere end til BY5 el. 6 - CÆF1. Dette er det eneste fund, som direkte kan knyttes til hus XII. Desuden er fundet et fragment af en skubbekværn, 225G310 indenfor det område, der er afgrænset af de tagbærende stolper. I to stolpehuller/fyldskifter umiddelbart syd for tagstolpehul K872 er fundet to nedgravede lerkar. I K830 stod bunden af et ret stort groftmagret lerkar (225G304), i dette kar lå der en oval vævevægt af sandsten (225G303) samt fire sten hvoraf de tre var knusesten og den sidste en oval meget glat strandsten, der måske kan have haft funktion som glatte/glittesten (225G305). Jorden, der lå i karret, blev taget med hjem til analyse (225G306). Umiddelbart vest for K830 var et andet fyldskifte K874 også med bunden af et lerkar (225G311). Dette kar dateres som det forrige også til BYX/CÆF1. De to nedgravede kar kan tolkes som havende en helt igennem praktisk funktion som opbevaringssted for div. redskaber (her i form af udvalgte knusesten og en holdbar vævevægt af sten), det kan dog ikke helt udelukkes, at karrene skal tolkes som husofre af en art. Hvis de hører til hus XII må de have stået helt tæt op ad husets sydvæg. Et tilsvarende fund af nedgravede lerkar tæt op ad en tagstolpe i forbindelse med indgangspartiet kendes bl.a. fra VSM 212E, Hellerup i hus II. Dimensioner: Afstanden mellem den vestligste og den østligste tagstolpe er 17 m. Derudover kan der ikke siges noget om husets dimensioner. Datering: På baggrund af husets konstruktion og størrelse samt de fund, der er gjort i forbindelse med det, og her er det først og fremmest 225G308 fra tagstolpehul K880, dateres huset til sen bronzealder per. 5 eller måske 6. 33