VSM 09048, Vester Bjerregrav sogn, Rinds herred, Viborg amt ,60, 90, 91 KUAS j.nr.: / /VSM-0041

Transkript

1 VSM 09048, Vester Bjerregrav sogn, Rinds herred, Viborg amt ,60, 90, 91 KUAS j.nr.: / /VSM Beretning for udgravning af bebyggelse fra yngre stenalder, yngre bronzealder/ældre jernalder samt brandgravspladser fra yngre bronzealder/ældre jernalder desuden indslag af yngre jernalder. Udført af Kamilla Fiedler Terkildsen for Viborg Stiftsmuseum i 2006 Kopi af 4cm kort (med markering af undersøgt område) Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Oversigtsplan... 2 Undersøgelsens forhistorie... 4 Øvrige data (faktuelle oplysninger)... 4 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 4 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem og nivellering... 5 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater gennemgang... 5 K K527 Grav I-III Perspektiver Foto Abstract Ved udgravning af ca m 2 og gennemgang af muldafrømmet areal på yderligere ca m 2 blev der undersøgt 7 huse og min 16 gruber fra yngre stenalder, 9 huse samt tre hegn fra yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder, et hus fra yngre jernalder, 2 urnegravpladser heraf en med rester af stencirkel fra yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder samt 2 jordfæste grave og en brandgrav muligvis fra yngre jernalder.

2 2 Oversigtsplan Figur 1. Oversigtsplan over prøvegravet område.

3 Figur 2 Oversigtsplan med hustomter. 3

4 4 Undersøgelsens forhistorie Da Møldrup Kommune i 2005 bestemte, at der skulle være udstykning i området, vurderede museet, at der var risiko for forekomst af væsentlige fortidsminder. I februar 2006 blev der derfor foretaget en forundersøgelse, der viste bebyggelse fra både senneolitikum og yngre bronzealder/ældre jernalder samt mulige grave. Da udstykningen alligevel skulle gennemføres, blev området indstillet til udgravning. Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Rishøjen, Bjerregrav. Lokalplan B111 Tidspunkt: 25. april 6. juli 2006 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (Mag. Art. daglig leder, beretningsansvarlig) Martin Mikkelsen (PhD, sagsansvarlig) Sunniva Eilberg Halvorsen (Bachelor, Norge) Anne Drageset (Bachelor, Norge), Esben Schlosser Mauritsen (Bachelor) Mogens Krüger Sørensen (Arbejdsmand ) Bygherre: Møldrup Kommune Bevilling: Bygherre (Felt IV dog KUAS) Entreprenør: Birger Larsen med Emil i maskinen Areal: 8000 m 2 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Ca. 200 m nord for arealet ligger den i dag fredede høj Rishøj. Ca. 1 km nord for er der tidligere registreret agersystemer fra ældre jernalder. Vest for området blev der i en prøvegravning i 2003 fundet enkelte ild- /kogegruber Ca. 200 m øst for området er der i 2008 prøvegravet bebyggelse fra bronzealder/tidlig jernalder. Topografi, terræn og undergrund Området er relativt plant dog faldende mod syd og stigende mod nord. Vest, syd og øst for arealet falder terrænet kraftigt, mens det stiger svagt mod nord. Undergrunden var sandet med relativt få sten. Figur 3. Topografi

5 Målesystem og nivellering Der blev ved udgravning opsat et målesystem med stålmålebånd ud fra prøvegravningens målesystem. Dette blev løbende udvidet ved hjælp af Pythagoros dog var der visse problemer i forhold til jorddynger og lange afstande. Feltet blev tegnet i 1:50 og siden digitaliseret. Felt II blev dog ikke fikseret i forhold til det øvrige målesystem, og ligeledes blev Felt 5 heller ikke indpasset sikkert i målesystemet. I forbindelse med beretningsskrivningen i 2012 blev det digitalisererede transformeret ved hjælp af Helmert ud fra luftfoto fra 2006, der viste dele af udgravningen. Der ses her der, at der er visse unøjagtigheder. Desuden var både Felt II og Felt V blevet udstyret med forkerte koordinater og de blev herefter flyttet på plads. Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Ved udgravningens opstart lå søgegrøfterne stadig åbne, og de blev dermed udgangspunktet for muldafrømningen. Der blev rømmet muld af i mange omgange således at mulden kunne lægges tilbage, efterhånden som vi havde undersøgt et areal. Derfor lå hele Felt III ikke fremme på en gang, men blev afrømemt over flere omgange og har også i første omgang fået flere feltnumre (som det fremgår af gravebogen), da feltet efterhånden blev sammenhængende blev feltnumrene også samlet under Felt III. Felt II og Felt IV blev færdig gravet først. I Felt II blev der ledt efter stolper til den formodede fordybede husende, dog uden held. Selve fordybningen blev undersøgt ved hjælp af en krydsbalk. Der blev ikke soldet, men de nederste lag blev gravet med ske. Felt IV var egentlig frigivet ved en prøvegravning i 2004, men her gav en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen mulighed for en undersøgelse. Felt III blev afgravet af flere omgange, idet vi ud fra prøvegravningsrapporten forsøgte at fremdrage de her lokaliserede hus og tue. Efterhånden blev der dog tale om et sammenhængende felt. Alt blev tegnet i 1:50 og fladerne nivelleret for ca. hver fjerde meter samt efter relevans. Alle anlæg blev snittet og tegnet i snit. Fra gravene blev alt fyld hjemtaget, jordprøver blev udtaget fra udvalgte anlæg, ligesom udvalgte anlæg blev tømt. Det drejer sig især om neolitiske gruber og andre anlæg med fund. Der blev løbende fotograferet udvalgte snit og anlæg samt fladen. Der blev dels omkring gravplads I (den formodede Tue) dels omkring K102, der indeholdt en urne, afrenset og tegnet profiler af lagene mellem undergrund og vækstflade. 5 Undersøgelsens resultater gennemgang Der blev ved udgravningen undersøgt 7 formodentlig senneolitiske huse, 10 huse fra yngre bronzealder/ældre førromersk jernalder, et hus formentlig fra yngre jernalder samt 10 formodede grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder. Herudover et større antal gruber med neolitiske lerkarskår, et større antal ikke nærmere daterbare ild-/kogegruber, en affaldsgrube med førromerske lerkarskår samt et ukendt antal stolpehuller, fyldskifter og gruber, der ikke lod sig nærmere datere. Herunder er først husene beskrevet enkeltvis, i den rækkefølger de er nummeret, så er grave og gravpladser beskrevet, inden konstruktionerne for de enkelte perioder er beskrevet samlet.

6 6 Huse Hus I: et treskibet hus der er placeret i den vestlige del af Felt III (T17), syd for Hus IV og nord for Hus II. Figur 4. Hus I. Orientering: Huset er orienteret Ø-V. Dimensioner: Huset har en formodet længde på 10,4 m og en bredde på 5,5m. Tagstolpehuller: Huset har to sikre sæt tagstolpehuller (K359/ K371, K360/ 368) samt yderlige to formodet sæt, K364, her mangler det sydlige tagstolpehul på grund af en moderne forstyrrelse, og K365, hvor det nordlige tagstolpehul ikke kunne findes. Afstanden mellem tagstolpehullerne er fra øst mod vest 2,2m, 2,8m, ved tredje og fjerde sæt er det ikke muligt at måle afstanden, da begge sæt mangler et tagstolpehul. Spændet mellem sættene er, fra øst mod vest i den nordlige række, 2m og 2,8m. K366 var et muligt tagstolpehul i den sydlige række, men det ligger forskudt i forhold til de øvrige.

7 7 Væg: der var flere formodede vægstolpehuller bevaret (K13, K14, K358, K361, K363, K433, K367, K369, K370). Indgang: der var en indgang i nord siden og en i syd siden ud for 2. sæt tagstolpehulle, i den østlige del. Den nordlige indgang (K362/K430) var 0,8m bred, den sydlige indgang (K432/K431) var 1m bred. Indgangene er indtrukket. Ildsted: mellem 2. og 3. sæt tagstolpehuller lå en ild-/kogegrube (K375) med en diam. på ca. 1,5m. Denne var forstyrret af den recente nedgravning. Fund: der blev ikke gjort fund i anlæggene til huset. Datering: Ud fra husets konstruktion og ild-/kogegrubens placering foreslås en datering til bronzealder. Figur 5. Stolpehullers dybde i området omkring hus II.

8 8 Hus II: et formodet toskibet hus i to faser (fase a=sort/mørk rød, fase b=grå/lys rød, det er ikke muligt at se hvilken fase der er ældst), der beliggende i den sydvestlige del af Felt 4, syd for Hus I og nord for Hus XI (T19 og T20). Huset blev erkendt i felten, men kunne på daværende tidspunkt ikke udredes. Først ved efterbehandlingen blev den foreslåede tolkning fundet. Figur 6. Hus IIa Orientering: huset er orienteret omtrent ØNØ-VSV. Dimensioner: i fase a har huset været ca. 5,4 m bredt og mindst 11,8m langt. Huset er formentlig ikke frilangt helt mod vest. Tagstolpehuller: fase a: K770, K754 - den sydlige del og K727. Afstanden mellem tagstolpehullerne var, fra vest mod øst, 4,3m og 2,9m.

9 9 Væg: der var mange formodede vægstolpehuller bevaret og det kan ikke med sikkerhed bestemmes til hvilken fase de alle tilhøre. K790, K787, K782, K780, K778 og K774 lå i den sydlige væg og er med forsigtighed tolket som hørende til fase a (eller begge). K225, K722, K728, K745og K755 var formentlig vægstolpehuller i mod nord og øst. Fund: der blev fundet 1 lille ukarakteristisk sideskår, x244, i vægstolpehul K780 og et sideskår med indridsninger, x224, i vægstolpehul K728. Begge lerkarskår kan formodentlig dateres til yngre stenalder. Datering: yngre stenalder ud fra fund og huskronologi. Figur 7. Hus IIb

10 10 Orientering: huset er næsten Ø-V orienteret. Dimensioner: i fase b har huset været ca. 6,2m bredt og mindst 8,2m langt. Huset er formentlig ikke frilangt helt mod vest. Tagstolpehuller: I fase b var der 2 tagstolpehuller, K765 og K754 - den nordlige del, det er dog muligt at der tidligere har været et tagstolpehul ved K769, der er blevet ødelagt ved anlæggelse af ild-/kogegruben. Afstanden mellem tagstolpehullerne var, når det antages at der har været et tagstolpehul ved K769, fra vest mod øst, 2,2m og 4,3m. Væg: der var mange vægstolpehuller bevaret og det kan ikke med sikkerhed bestemmes til hvilken fase de alle tilhøre. K788, K787, K780, K779, K777, K776 lå i den sydlige væg og det kan ikke bestemmes til hvilken fase disse tilhøre. K775, K735, K734, K753, K752, K746, K744, K743 udgør formentlig gavlen og øst-enden af nord vægen i fase b. Indgang: der er en mulig indgang i syd siden (K783/K782), afstanden mellem indgangsstolpehullerne var ca. 0,6m. Fund: der blev fundet 1 lille ukarakteristisk sideskår, x244, i vægstolpehul K780 og et sideskår med indridsninger. Lerkarskåret dateres til yngre stenalder. Datering: yngre stenalder ud fra fund og huskronologi.

11 11 Hus III: et treskibet hus, der er beliggende i den nordlige del af Felt III, syd for Hus IV og vest for Hus XII (T23). Figur 8. Hus III Orientering: Huset er Ø-V orienteret. Dimensioner: Huset var ca. 11,4 m lang og 5,9 m bredt. Tagstolpehuller: Huset havde 4 sæt tagstolpehuller (K882/K883, K884/K885, K886/K887, K888/889). Afstanden mellem tagstolpehullerne var, fra vest mod øst: 2,7 m, 2,6 m, 2,6 m og 2,7 m. Spændet mellem sættene var, fra vest mod øst: ca. 2,7 m, 3,2 m og 2,1 m.

12 Væg: Der er to mulige vægstolpehuller bevaret (K875, K879), begge i den sydlige væg. 12 Indgang: Der var indgang både i nord og syd siden. Indgangen lå mellem 2. og 3. sæt tagstolpehuller. Den nordlige indgang (K890/K891) var ca. 1 m bred, den sydlige (K892/ K893) var ca. 0,8m bred. Indgangen var muligvis indtrukket. Fund: Der blev gjort fund i to af tagstolpehullerne i huset, K882 og K884. I tagstolpehul K882 blev der fundet lerkarskår, x239: en ufortykket rand og 2 sammenhængende skår med dele af båndformet hank, der udgår fra tynd rand samt et sideskår. I tagstolpehul K884 blev der fundet et nedsat lerkar med bund og bug, muligvis et husoffer. Alle fundene er dateret til yngre bronzealder eller førromersk jernalder per. 1. Datering: ud fra fundene samt hustypologien dateres huset til yngre bronzealder eller førromersk jernalder per. 1. Figur 9. Lerkar fra K884.

13 Hus IV: et treskibet hus der er beliggende i den nordligste del af Felt 4, sydøst for Hus IX og nord for Hus III (T11). 13 Figur 10. Hus IV Orientering: huset er orienteret V-Ø. Dimensioner: huset har været ca. 16,9 m langt og ca. 6,2 m, bredt. Tagstolpehuller: huset har 6 sæt tagstolpehuller (K300/K301, K302/K303, K304/K305, K306/K307, K308/ K309, K310/311). Ved siden af det sydøstligste tagstolpehul var endnu et stolpehul K346 (måske en støttestolpe). Afstanden mellem tagstolpehullerne var fra vest mod øst: 3 m, 2,7 m, 2,5 m, 2,9 m, 2,9 m og 2,9 m. Spændet mellem sættene var fra vest mod øst i den nordlige række: ca. 3,2 m, 2,7 m, 2,6 m, 2,7 m og 2,8 m, og i den sydlige række vær spændet mellem sættene, fra vest mod øst, ca. 3m, 2,9m, 2,7m, 2,6m og 2,8m.

14 Væg: der var mage vægstolpehuller, der var bevaret (K312, K313, K314, K315, K320, K321, K325, K326, K327, K328, K329, K332, K333, K334, K335, K338, K340, K341, K342, K343, K344, K345). Afstanden mellem de tagbærende og væggen var 1,4 1,6 m. 14 Indgang: der var indgang både i nord- og syd-siden. Indgangen lå ca. midt mellem 3. og 4. sæt tagstolpehuller. Den nordlige indgang (K322/K323, K324) var ca. 0,8m bred (disse var dog ret diffuse). Den sydlige indgang (K336/K337) var også ca. 0,8m bred. Indre konstruktioner: i øst enden var en grebning (K355), der var ca. 2,2,m x 2m, med et muligt stolpehul i midten (K356). K348, K349, K 351, K352, K353 kan muligvis være stolper til båseskillerum. Derudover var der en lille grube (K319) sydøst for den nordlige indgang. Denne måler ca. 0,7m x 0,6 m. Figur 11. x34 lerkar fra indgangsstolpe. Prøver: der er taget jordprøver fra alle tagstolpehuller og af følgende vægstolpehuller K312, K313, K314, K315, K320, K321, K325, K326, K327, K328, K329, K332, K333, K334, K335, K338, K340, K341, K343, K344, K345. Derudover er der taget jordprøver af indgangsstolpehullerne K322, K336 og K337, samt af stolpehullerne K346, K352 og K353, der ligger i den sydlige række tagstolpehuller. Der blev også taget jordprøve af grebningen (K355) og stolpehullet heri (K356), og grube K319 samt stolpehul K339, der ligger lidt sydøst for den sydlige indgang. Prøverne er kursorisk gennemgået af Peter Mose Moesgårds Naturvidenskabelige afdeling: Der optrådte generelt kun få forkullede kornkerner og frø i prøverne fra Rishøjen. Af dyrkede arter blev der observeret byg (Hordeum vulgare sp.), og hvede (Triticum sp.). Formodentlig bestod hveden til dels af spelt (Triticum cf. spelta). Mere begrænset i forhold til mængden af dyrkede planter var forekomsten af formodet indsamlede arter. Disse optrådte udelukkende i hus IV i form af hasselnøddeskalfragmenter (Corylus avellana) og en rodknold fra den spiselige græsart draphavre (arrhenaterum elatius var. bulbosum). Fordelingen af øvrige elementer i prøverne ud over kornkerner og frø varierede noget alt afhængig af konteksten. Således var prøverne fra Hus IV præget af forkullede lyngstængler. Et generelt træk ved prøverne fra dette hus var desuden forekomsten af ubestemmelige, forkullede plante-stængler samt rødder, hvilket dog ikke er anført i tabellen pga. den konstante forekomst. Fund: udover jordrøverne og fund fra solderester er der i tagstolpehul K301 fundet to bunde af lerkar, x20, og i vægstolpehul K326 blev der fundet to sideskår samt mindre fragmenter heraf, x40. I vægstolpehul K327 blev der fundet et lerkar der lå på siden i stolpehullet, x34, dette er dateret til ældre førromersk jernalder per. 1. Og i stolpehul K352 blev der fundet lerkar skår, x42. I stolpehul K346 blev fundet 6 sideskår, x36. I grebningen (K355) blev der fundet fragmenter af kværnsten, x44, og flere lerkarskår og et stykke brændt ler, x43. I grube K319 blev fundet et sideskår, x39. Datering: det eneste fund der dateres sikkert er x34, der er dateret til ældre førromersk jernalder per. 1, dette passer fint med husets konstruktion. Der er desuden foretaget en C14datering (Report 510, AMS, AAU) der giver en datering til f. Kr

15 15 Hus V: et to skibet hus, der var beliggende i den nordligste del af Felt IV (T7). Figur 12. Hus V. Orientering: huset var orienteret V-Ø. Dimensioner: huset har været ca. 15,8m langt og ca. 5,9m bredt.

16 Tagstolpehuller: Der var fire tagstolpehuller (K146, K139, K110 og K140). Afstanden mellem tagstolpehullerne var, fra vest mod øst, 4,2, 2,3 og 2,5m. Dog var K140 væsentlig lavere end de øvrige tagstolpehuller. K149 ligger på rækken og kan således også være en midt sule. Væg: Der var bevaret tre mulige vægstolephuller (K141, K158 og K159). Både K158 og K159 er dog meget diffuse i snit. K158 og K159 kan måske være indgangsstolper. Fund: Der blev ikke gjort nogen fund, der kunne knyttes til huset. Datering: Yngre stenalder ud fra konstruktionen; senneolitikum eller enkeltegravskultur. 16 Hus VI: et treskibe hus, der er beliggende omtrent i midt af Felt III (T25, T26). Figur 13. Hus VI (blå stolper)

17 17 Huset blev ved prøvegravningen tolket som et langt hus sammmen med XIV. Ved udgravningen stod det dog klart, at de to huse havde en lidt forskellig orientering og altså formentlig er to faser. Orientering: Huset var omtrent Ø-V orienteret. Dimensioner: Huset har været omkring 17,5 m lang og ca. 6,3 m bredt. Tagstolpehuller: (K561/K567, K575, K563, K504/K473, K508/K475). Enten er sættet K563/K575 MEGET skævt eller også kunne de to tilhørende stolper ikke findes, selvom de blev eftersøgt. Det sidste er nok det mest sandsynlige. Afstanden mellem tagstolpehullerne var fra vest mod øst: i 1. sæt var afstanden 2,7m ved 2. og 3. manglede der et tagstolpehul, så det var ikke muligt at måle afstanden, ved 4. sæt var afstanden 2,8m og ved 5. sæt var afstande 3m. Spændet mellem sættene var i den nordlige række, fra vest mod øst, 5,6m, 4,8m og 3m. I den sydlige række var spændet fra vest mod øst, 4,1 m, 6,4 m og 2,7 m. Det store spænd mellem sættene skyldes at 2. tagstolpehul mangler i den nordlige række og 3. tagstolpehul mangler i den sydlige række. Væg: Husets væg var i den vestligste del godt bevaret, (K560, K666, K667, K668, K669, K644, K645, K646, K647, K568, K569, K570, K571, K572, K573, K574, K457, K458, K463, K467, K468, K471). Indgang: Der blev ikke erkendt nogen indgangsstolper til huset. Indre konstruktioner: Der lå i øst-enden flere ild-/kogegruber. Det er ikke muligt at sige om en eller flere af disse har været i brug samtidig med huset. Der er ved udgravningen undersøgt mange ild-/kogegruber, som lå udenfor husene, og disse ildkogegruber kan således være enten ældre eller yngre end huset. Ild-/kogegruberne ligger dog centralt på husets længdeakse og det er derfor nærliggende at formode at de knytter sig til hus Vi eller hus XIV eller begge dele. Fund: Der blev i overfladen af tagstolpehul K575 fundet 2 sideskår, x179, det ene med ornamentik i form af indstik på linje. Lerkarskårene er dateret til yngre stenalder. Stratigrafi: Hus VI ligger således at det ikke kan være samtidigt med Hus XIV og hus VII. Der er dog ingen stratigrafiske relationer, der kan vise hvad der er ældst og yngst. Datering: Ud fra hustypologien dateres huset til yngre bronzealder eller førromersk jernalder per. 1. Er ildkogegruberne samtidige med huset dog mest sandsynligt yngre bronzealder, måske endda starten af yngre bronzealder hvis flere af kogegruberne skal henføres til huset.

18 Hus VII: et treskibet hus, der er beliggende i øst siden af Felt III, lige syd for Hus VI, Hus XIV og lidt nordvest for Hus VIII (T26, T31). 18 Figur 14. Hus VII (sorte stolper). Orientering: Huset er omtrentligt orienteret V-Ø, med en svag drejning mod N. Dimensioner: Huset var 16,3m langt og 6,1m bredt. Tagstolpehuller: Huset havde 5 sæt tagstolpehuller (K460/K435, K469/K443, K482/K461, K491/K554, K559/K548). Afstanden mellem tagstolpehullerne var fra vest mos øst: 2,9m, 3,2m, 3m, 3,2m og 3m. Spændet mellem sættene var fra vest mod øst i den nordlige række: 3,7 m, 3,1 m, 3 m og 3,5 m. I den sydlige række var spændet mellem sættene fra vest mod øst: 3,3 m, 3,1 m, 3,5 m og 3 m. Væg: Der var tre mulige vægstolpehuller (K436, K438, K440) bevaret i den sydlige væg, de er dog alle diffuse i snit.

19 Indgang: Der var tre indgange i huset. En i nord siden og en syd siden, disse var mellem 3. og 4. sæt tagstolpehuller, fra vest. Den nordlige (K485/K487) indgang var ca. 0,8m bred, og den sydlige (K542/K544) var 1,2 m bred. Den tredje indgang var i øst gavlen (K449/K451, K448/K450) og var ca. 0,5m bred. Indre konstruktioner: Der blev ikke erkendt nogle indre konstruktioner, men der blev indenfor huset registreret ret mange mindre stolpehuller og fyldskifter. En del af disse synes at ligge omkring husets centrale længdeakse. Det kan ikke afvises, at nogle af disse har udgjort en indre konstruktion. En ild-/kogegrube mod øst formodes ikke at være samtidig med huset. Fund: Der blev fundet 1 bundskår med afsat fod (x97) og 1 flintafslag med retouch (x98) i tagstolpehul K482. Stratigrafi: Hus VII ligger således at det ikke kan være samtidigt med Hus VI, Hus VIII og Hus XIV. Der er dog ingen stratigrafiske relationer, der kan vise hvad der er ældst og yngst. Datering: Ud fra hustypologien foreslås en datering til jernalder. 19 Hus VIII: et treskibet hus, der er beliggende i den østligste side af Felt 4, sydvest for Hus VII (T31). Figur 15. Hus VIII (grønne stolper). Ildsted K587 med rødt.

20 Orientering: Huset er omtrent V-Ø orienteret, med en let drejning mod S. 20 Dimensioner: Huset var mindst 9,7 m langt, men er ikke afgrænset mod øst, og ca. 4,9 m bredt. Tagstolpehuller: Huset har haft mindst 4 sæt tagstolpehuller (K553/K547, K550/K536, K637/K533, K684). Huset kan have bestået af flere sæt, der blot ikke er afdækket. Afstanden mellem tagstolpehullerne var fra vest mod øst: 1,8 m, 2,1 m og 2,2 m, i det sidste sæt mangler det sydlige tagstolpehul. Spændet mellem sættene var, fra vest mod øst i den nordlige række, 2 m, 2,7 m og 3,6 m, og i den sydlige række var spændet mellem sættene, fra vest mod øst, 2,3 m og 2,5m. Sektionsopdelt? Væg: Der blev ikke erkendt nogen vægstolpehuller til huset. Indgang: Mellem 2. og 3. sæt tagstolpehuller, tættest på 3. sæt blev der mod nord erkendt en mulig dørstolpehul (K636) fra en indtrukken indgang. Ligeledes kan de to stolper (K534, K535) i væggen mod syd markere indgangen. Figur 16. Ildsted K687 i flade og snit. Indre konstruktioner: På vestsiden af 3. sæt tagstolpehuller var to skillevægsstolpehuller (K638, K532). Afstanden mellem disse var 1,2 m. I østenden blev der undersøgt et ildsted, der var placeret lige oveni en ild-/kogegrube (se Figur 16). Ildstedet består af en lerkappe øverst herunder et lag sten og herunder i gen et lag lerkarskår langs kanten. Stenpakningen var til gengæld tykkere på midten. Snittet viser at ildstedet er blevet placeret oven i ild-/kogegruben umiddelbart efter ild-kogegruben er opgivet, idet gruben er opfyldt med råjord indtil det niveau hvor ildstedet er opbygget. Det

21 er således et eksempel på at man er ophørt med at bruge ild-/kogegruber til madlavning i husene og i stedet har opbygget et egentlig ildsted. Noget der normalt menes at ske omkring overgangen mellem bronze- og jernalder. Placeringen af et ildsted i østenden er lidt atypisk, men placeringen mellem de tagbærende stolper gør det sandsynligt, at det er samhørende med huset. Det er således heller ikke muligt at udelukke, at der ikke også hat været et ildsted i østenden. De to ild-/kogegruber, der ligger i den nordlige række stolpehuller, kan have været i brug i husets funktionsperiode. En grube (K531) i midten af huset kunne ikke nærmere funktionsbestemmes, men kan også være samtidig med huset. Fund: Under ildstedet lå et lag af lerkarskår (x200); 4 randskår med let udhængt rand, et stort bundskår, et beklasket sideskår med en aflang vulsts samt omkring 90 ukarakteristiske sideskår samt en del mindre fragmenter. Skårene kan dateres til yngre bronzealder. Stratigrafi: Hus VIII ligger således at det ikke kan være samtidigt med Hus VII. Der er dog ingen stratigrafiske relationer, der kan vise hvad der er ældst og yngst. Datering: Ud fra lerkarmaterialet til yngre bronzealder. Hus IX: et tre skibet hus, der er beliggende i den nordligste del af Felt III, nordvest for Hus IV (T6). 21 Figur 17. Hus IX

22 22 Orientering: Huset er V-Ø orienteret. Dimensioner: Huset formodes at have været mindst 7 m langt. Hvis K 136 er resterne af et ildsted må huset formodes at gå længere mod øst, selv om der ikke kunne findes stolper her. Bredde ca. 4,8 m. Tagstolpehuller: Der var to sæt tagstolpehuller i huset (K8/K9, K134/K135). Afstanden mellem tagstolpehullerne var, fra vest mod øst, 1,8m og 1,8m. Og spændet mellem sættene var ca. 3m. Væg: Vægstolperne var kun bevaret i den vestlige del (K121, K122, K123, K10, K125, K126, K127, K128, K105, K130, K131, K132, K133). Indgang: Der kunne ikke med sikkerhed erkendes en indgang. Indre konstruktioner: Øst for de to østligste sæt stolper var et let ovalt anlæg (K136) med svagt rødfarvet sand i 10 cm dybde, sandsynligvis resterne af et ildsted. Placeringen antyder, der kan have været flere sæt mod øst, som ikke er bevaret/ikke kunne erkendes. Prøver: Der blev taget jordprøver fra vægstolpehuller: K10, K128. Fund: Der blev i vægstolpehul K10 fundet to brændte lerklumper, x3, muligvis med grenaftryk, muligvis lerklining. Der blev ligeledes fundet brændte lerklumper i vægstolpehullerne K125 (x5) og i K128 (x6). I K122 blev der fundet et lille ukarakteristisk lerkarskår, x4. Datering: Ud fra hustypologien dateres huset til yngre bronzealder eller førromersk jernalder.

23 23 Hus X en neddybning fra et formodet neolitisk hus, der er beliggende i den nordligste del af Felt II. Huset blev erkendt i feltet og stolperne blev eftersøgt. Figur 18. Hus X Orientering: Huset er omtrent orienteret Ø-V. Dimensioner: Neddybningen er 7-8 m lang og op til 5m bred.

24 Tagstolpehuller: Der blev ikke fundet sikre tagstolpehuller med K220 eller K221 samt 218 er sandsynlige tagbærende stolper. 24 Væg: K209, K216, K217 samt K219 kan måske tolkes som vægstolpehuller. Fund:Fra selve neddybningen: x100, x , x127, x128, x , Fra udposningen i sydvest:x101-x104, x123-x126, x129. Desværre kan lerkarskårene ikke dateres nærmere end til enkeltgravskultur eller senneolitikum. Datering:Ud fra skårene dateres anlægget til enkeltgravskultur eller senneolitikum Udgravningsmetode og tolkning: K200 blev allerede i prøvegravningen tolket som en neddybning i et neolitisk hus dels på grund af det neolitiske fundmateriale, dels på grund af dimensionerne. Derfor blev der ved udgravningen lavet et felt omkring for at finde den resterende del af huset (de tagbærende stolper), men trods ihærdig eftersøgning fandtes ikke flere anlæg, der med sikkerhed kunne knyttes til huset. Og i hvert fald ingen tagbærende stolper. Ved undersøgelsen af K200 (Figur 21) blev der opsat en krydsbalk, og det var planlagt at grave huset i kvadratmeter-felter. De første blev gravet langs balken mod sydøst, og det stod klart at der kun var opfyldlag i huset bestående af brunt-mørkbrunt sand med trækulsnister med enkelte lommer mod bunden af lysbrunt til lysgråt sand. Herefter blev det besluttet kun at grave huset i fjerdedele samt at grave med skovl uden at solde, dog mere forsigtigt mod bunden. Enkelte steder blev der observeret mulige stolpehuller til væg og som tagbærende, de er dog forbundet med nogen usikkerhed. Bunden var relativ ujævn og der var intet gulvlag bevaret. Det må formodes, at der har været tale om neddybningen til et to-skibet langhus fra enkeltgravskultur eller senneolitikum, men at vi ikke har kunnet genfinde de tagbærende stolper i den øvrige del af huset (formodentlig mod vest), da disse enten er pløjet væk eller var så lyse, at vi ikke kunne erkende dem.

25 25 Figur 19. Nord-Syd profil set fra øst. Figur 20. Øst-vest balk set fra syd henholdsvis vestlig og østlig del.

26 Figur 21. Hus X, men angivelser af fundenes placering. Sort Niv 1, grå niv 2. 26

27 Figur 22. Hus XI. 27

28 28 Hus XI: et treskibet hus, der er beliggende i den sydligste del af Felt III, øst for Hus II (T27, T28). Huset blev erkendt i felten. Huset var placeret på ret skrånende areal. Orientering: Huset er NNØ-SSV orienteret. Dimensioner: Huset var ca. 16 m langt og 6 m bredt. Tagstolpehuller: Der var 4 sæt tagstolpehuller (K69/K392, K393/K394, K395/K396, K403), det sydligste sæt manglede dog en tagstolpehul. Afstanden mellem tagstolpehullerne var, fra nord mod syd, 2,8 m, 2,9 m og 2,7 m. Spændet mellem sættene var, fra nord mod syd i den vestlige række, 4,6 m, 4,4 m og 3,8 m, i den østlige række var spændet fra nord mod syd: 4,6 m og 4,6 m. Væg og Indgang: Der var ingen sikre væg- eller indgangsstolpehuller. Da husets bredde er usikkert, kan nogle af stolpehullerne vest for den vestligste række tagbærende være enten væg eller indgangsstolper. Fund: Der blev ikke gjort fund i anlæggene til huset. Datering: Ud fra husets orientering foreslås en datering til yngre jernalder. Fylden i stolpehullerne var også anderledes end i de øvrige på pladsen, generelt var det mere heterogent. Hus XII: et to skibet hus, der er beliggende i den nordøstlige del af Felt III, nordvest for Hus XV, øst for Hus III og sydøst for Hus IV (T44). Huset blev erkendt i felten, dog blev de to vestligste stolper først ved bearbejdningen tilskrevet huset. Orientering: huset var VSV-ØNØ orienteret. Dimensioner: huset var ca. 15,3 m langt og 5,4 m bredt. Tagstolpehuller: der var 6 tagstolpehuller (K894, K897, K822, K809, K901, K810). Afstanden mellem tagstolpehullerne var fra vest mod øst: 2,8m, 2,6 m, 2,1 m, 2,2 m og 2,2 m. Væg og indgang: der blev ikke erkendt nogle sikre væg- eller indgangsstolpehuller. Fund: der var ikke fund i anlæggene til huset, men i K805 er der fundet skår af neolitisk karakter. Datering: ud fra hustypen foreslås en datering til yngre stenalder (evt. enkeltgravskultur/senneolitikum).

29 Figur 23. Hus XII. 29

30 Hus XIII: et tre skibet hus, der er beliggende i den østligste del af Felt III, syd for Hus XV og nord for stencirklen om gravplads 2. (T30, T45). 30 Huset blev erkendt i feltet. Figur 24. Hus XIII. Rød streg angiverneolitisk materiale. Orientering: Huset er VNV-ØSØ orienteret.

31 31 Dimensioner: Huset har været ca. 7,7 m langt og 5,1 m bredt. Tagstolpehuller: Der var tre sæt tagstolpehuller i huset (K832/K597, K833/K594, K837/K592). Afstanden mellem tagstolpehullerene var størst på midten og mindst i enderne, fra vest mod øst var afstanden: 2,9 m, 3,1 m og 2,8 m. Spændet mellem sættene var fra vest mod øst i den nordlige række: 2,4 m og 2,4 m. I den sydlige række vær spændet mellem sættene fra vest mod øst: 2,6 m og 2,6 m. Væg: Der var 3 mulige vægstolpehuller (K590, K829, K834). Indgang: Der blev ikke erkendt nogle indgangsstolpehuller. Fund: Der var ikke fund i anlæggene til huset, dog ligger K596 i væglinjen, her er fundet x181: 4 sideskår; 2 med dybe indridsede fuger, 1 med kamindrids og et uden ornamentik. Datering: Huset er svært at datere, idet man tidligere ville tilskrive treskibede huse til bronzealder/jernalder. Flere treskibede huse med tre sæt i Viborg Museums ansvarsområde blev imidlertid C14dateret til enkeltgravskultur/ senneolitikum i 2011 (VSM 08948, VSM 09254, VSM 09507). Hus XIII har samme orientering som hus XV, som må formodes at være senneolitisk. Der ligger ligeledes i området flere gruber med senneolitisk materiale (markeret med rød linje på Figur 24), men det betyder jo også bare, at materialet kan være havnet tilfældigt indenfor hus XIIIs grundplan.

32 Hus XIV: et tre skibe hus, der er beliggende i den østligste del af Felt 4, lige nord for Hus VII og overlapper hus VI (T25, T26, T30, T31). 32 Figur 21. Hus XIV. Orientering: Huset var omtrent V-Ø orienteret. Dimensioner: Huset har været ca. 6,3m bred på midten, hvor det var bredest og ca. 13,3m langt. Tagstolpehuller: Huset havde 5 sæt tagstolpehuller (K565/K579, K507/K474, K509/K476, K512/K477, K515/K490), desuden ligger K514 på linie med den nordlige række tagstolpehuller. Afstanden mellem tagstolpehullerne var, fra vest mod øst, 2,9m, 3m, 3m, 2,6m og 2,3m. og spændet mellem sættene var fra vest mod øst i den nordlige række, 4,7m, 2,1m, 2,1m og 2,1m. I den sydlige række var spændet, fra vest mod øst, 4m, 2,6m, 1,2m og 2,2m. Væg: Der blev ikke erkend nogen vægstolpehuller. Indgang: Der var to indgange, en mod syd og en mod nord, mellem 2. og 3. sæt tagstolpehuller. Den nordlige indgang (K632/K633) var 0,6m bred og den sydlige indgang (K466/K470) var 0,9m bred.

33 33 Fund: Der var ikke fund i anlæggene til huset. Stratigrafi: Hus XIV ligger således at det ikke kan være samtidigt med Hus VI og Hus VII. Der er dog ingen stratigrafiske relationer, der kan vise hvad der er ældst og yngst. Datering: ud fra hustypen foreslås en datering til bronzealder. Hus XV: to skibet hus, der er beliggende i den nordøstlige del af Felt 4, syd øst for Hus XII, og nord for Hus XIII (T44). Huset blev erkendt i felten. Orientering: Huset var VNV-ØSØ orienteret. Dimensioner: Huset har været mindst 9, 4m langt og 5,4m bredt. Det er muligt at huset har været længere, da det østligste tagstolpehul K825 kun ligger 35cm fra feltgrænsen. Tagstolpehuller: Huset havde tre tagstolpehuller (K823, K824, K825). Væg: Der blev ikke erkendt nogle vægstolpehuller. Indgang: Der blev ikke erkendt nogle indgangsstolpehuller. Fund: Der var ikke fund i anlæggene til huset. Datering: Ud fra hustypen foreslås en datering til yngre stenalder (evt. enkeltgravskultur/senneolitikum).

34 Figur 22. Hus XV. 34

35 Hus XVI: to skibet hus der er beliggende i den nordlige del af Felt 2 (T51). 35 Huset ligger i det felt, der blev afrømmet til vejtrace, og afrømning er derfor grovere end normalt. Feltet er derfor også blot hurtigt registreret og undersøgt, og huset blev først erkendt under bearbejdningen. Derfor er den østligste afslutning heller ikke afdækket. Figur 23. Hus XVI. Orientering: Huset var orienteret vest-øst. Dimensioner: Huset har været mindst 14,2 m langt og ca. 5 m bred. Det er muligt at huset har været længere, da det østligste tagstolpehul K905 kun ligger ca. 0,5m fra udgravningsgrænsen. Tagstolpehuller: Huset havde 5 tagstolpehuller, K909, K910, K908, K907, K905. K909 og K910 lå dog lige ved siden af hinanden, så det er sandsynligt at der er sket en udskiftning af tagstolpen. Afstanden mellem tagstolpehullerne var fra vest mod øst 4,1m, 3m og 2,5m. Væg: Der blev ikke erkendt nogle vægstolpehuller.

36 Indgang: Der blev ikke erkendt nogle indgangsstolpehuller. 36 Fund: Der var ikke fund i anlæggene til huset, men i to af gruberne K906 og K911 i kanten af huset er der fundet lerkarskår (x254 og x255), der dateres til neolitikum; formodentlig enkeltgravskultur/senneolitikum, det ene evt. klokkebægerkultur. Datering: Ud fra hustypen foreslås en datering til yngre stenalder (evt. enkeltgravskultur/senneolitikum). Hus XVII: firstolpeanlæg, der er beliggende i Felt 4, lidt nordøst for Hus I (T24). Anlægget blev først erkendt i forbindelse med bearbejdningen. Figur 24. Hus XVII. Orientering: Anlægget er orienteret omtrent ØSØ-VNV.

37 Dimensioner: Huset har ca. været 6m langt og 55,5m bredt. 37 Tagstolpehuller: Huset har to sæt tagstolpehuller (K696/K699, K697/K698). Afstanden mellem tagstolpehullerene var, fra vest mod øst, 2,5m og 2,4m, og spændet mellem sættene var 3m. Væg: Der blev ikke erkendt nogle vægstolpehuller. Indgang: Der blev ikke erkendt indgangsstolpehuller. Fund: Der var ikke fund i anlæggene til huset. Datering:Det er ikke muligt at datere anlægget mest sandsynligt er det måske at det skal tilskrives yngre bronzealder/ældre jernalder bebyggelsen, men ligesom hus XIII kan det ikke helt udelukkes, at det skal tilskrives den neolitiske bebyggelse. Ud fra placeringen må det anses for mere sandsynligt, at det kan være samtidigt med hus XI, der er foreslået dateret til yngre jernalder.

38 HUS XVIII: treskibet hus der er beliggende øst for Hus II og Nord for Hus XI (T26, T27). 38 Huset er først erkendt ved efterbearbejdningen, derfor er den manglende tagstolpe mod nordvest heller ikke eftersøgt. Figur 25. Hus XVIII. Orientering: huset er orienteret omtrent vest-øst, med en svag drejning mod nord. Dimensioner: huset har været ca. 10,1m langt og 6,5m bredt.

39 Tagstolpehuller: huset har haft 3 sæt tagstolpehuller (K625, K660/K626, K656/K627), i det vestligste sæt mangler dog det nordlige tagstolpehul. Afstanden mellem tagstolpehullerne er fra vest mod øst, 4m og 3,9m. spændet mellem sættene var fra vest mod øst i den nordlige række 2,9m. I den sydlige række var spændet, fra vest mod øst, 3,9m og 3,3m. Væg: der blev ikke erkendt nogle vægstolpehuller. Indgang: der blev ikke erkendt nogle indgangsstolpehuller. Indre konstruktioner: mellem 1. og 2. tagstolpehul sæt lå en oval ildgrube K662, der målte 0,9m x 0,7m. Desuden lå en mindre, omtrent cirkulær, mulig ild-/kogegrube K661 lidt vest for 2. tagstolpehul sæt, med en diameter på ca. 0,5m. Fund: der var ikke fund i anlæggene til huset. Datering: Huset foreslås dateret til bronzealder eller ældre jernalder ud fra huskonstruktionen. Hvis der er tale om samtidige ild-/kogegruber er det mest sandsynligt bronzealder. 39 HusXIX: to skibet hus, der er beliggende syd vest for Hus I (T18, T25). Huset ligger i et område der er afrømmet over flere omgange. Det blev ikke erkendt i feltet, men først ved efterbearbejdningen. Orientering: huset er vest-øst orienteret. Dimensioner: huset har været ca. 17,2m langt og ca. 5m bredt. Tagstolpehuller: huset havde 6 tagstolpehuller (K417, K419, K382, K380, K51, K379). Spændet mellem tagstolpehullerne var, fra vest mod øst, 4m, 2,8m, 1,5m, 2,3m og 2m. Indgang: der blev ikke erkendt nogle indgangsstolpehuller.

40 40 Figur 26. Hus XIX. Væg: der blev ikke erkendt nogle vægstolpehuller. Indre konstruktioner: lidt syd for K382 og K380 lå en oval ild-/kogegrube, der målte 2 m i længden og 1,2m i bredden. Derudover var der lidt sydvest for tagstolpehul K382 et område med klumper af brændt rødbrændt ler og trækul (K386), som lå i pløjelaget. Ca. 1,1m nord for nordsiden af huset lå et ildsted K384 med en diameter på ca. 1m. Fund: i K386 blev der fundet 2 sideskår (x92), det ene er ornamenteret med snoreindtryk og er muligvis fra klokkebægerkultur. Det andet er mere fint magret og formentlig jernadler. Derudover blev der i K386 fundet klumper af rødbrændt ler (x93). Datering: ud fra hustypen foreslås en datering til yngre stenalder, ud fra f x92 muligvis klokkebægerkultur/ senneolitikum.

41 Hegn XX: der er beliggende i nordøst delen af felt 4, syd for Hus III (T23, T24). 41 Orientering: hegnet var orienteret nordvest-sydøst. Dimensioner: hegnet var bevaret i en længde af 10,9m. Stolpehuller: hegnet bestod af 8 hegnsstolpehuller, K876, K877, K872, K871, K866, K864, K861 og K863. Spændet mellem hegnsstolpehullerne var fra nord mod syd, 0,3m, 1,7m, 1,4m, 2,4m, 1,5m, 2,2m og 0,7m. Fund: der blev ikke gjort fund i anlæg til hegnet. Datering: hegnet kan ikke dateres nærmere end bronzealder/jernalder ud fra de omkringliggende huse. Figur 27. Hegn XX.

42 42 Hegn XXI: der er beliggende i sydøst delen af felt 4, syd for Hus VII og Hus VIII (T26, T31). Orientering: hegnet var orienteret omtrent vestsydvest-østnordøst. Dimensioner: hegnet var bevaret i en længde af 12,2m. Stolpehuller: hegnet bestod af 6 hegnsstolpehuller, K635, K582, K634, K539, K538, K537. Spændet mellem hegnsstolpehullerne var, fra vest mos øst, 2,6m, 2m, 2,6m, 2,2m og 2,4m. Fund: der blev i K537 fundet 2 mindre fragmenter af lerkarskår, x86. Datering: hegnet kan ikke dateres nærmere end bronzealder/jernalder, eller hvilket af de omkringliggende huse det har været knyttet til. Figur 28. Hegn XXI.

43 43 Gravpladser Gravplads m-- Figur 25. Gravplads 1. Der er 15 m imellem de to planer.

44 Allerede ved prøvegravningen blev der to steder fundet brændte ben, der blev tolket som en grav. I flere områder bl.a. Omkring de formodede grave blev der registreret et gråt sandlag over undergrunden, som ved prøvegravningen blev tolket som mulige tue. Udgravningen viste, at der formentlig ikke var tale om en tue, men et område dækket af flyvesand. Noget der også gjorde sig gældende andre steder i området. Desuden viste det sig, at der var flere grave end de lokaliserede i området. Herunder bliver først de enkelte grave beskrevet, hvorefter gravpladsen behandles i sin helhed. K176 K176 blev lokaliseret ved prøvegravning som en samling brændte ben (x19). Ved udgravningen blev der ud over de brændte ben fundet enkelte ret ukarakteristiske lerkarskår. Ved prøvegravningen så knoglerne ud til at ligge i et lysgråt sandlag dette kunne ikke genfindes ved udgravningen. De brændte ben lå spredt i et diffust trækulsfarvet fyldskifte. Alt fyld omkring de brændte knogler blev hjemtaget, soldet og floteret. Brændte ben: De brændte ben er desværre ikke gennemgået. Datering: Ud fra lerkarskårerne er dateringen usikker, men der foreslås en datering til yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder 44 Figur 26. Brandgrav K176 i fladen Figur 27. Brandgrav K176 i snit.

45 K K639 sås som en cirkulær nedgravning med lige sider og afrundet bund, med urnen (X188) centralt placeret i anlægget. Der har muligvis været en sten eller lignende over urnen, som blev fjernet med maskinen. Brændte ben: Kun få og små knoglestumper bevaret.: De blev kursorisk bestemt af Ida Westh Hansen: Peterus fra temporale (tindingebenet i kraniet), er bevaret og er meget lille. Alle knoglerne er små og fine. Spædbarn Datering: Datering ud fra karret foreslås til yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder.

46 46 K681 Urnen (x197) i K681 blev desværre først erkend da maskinen formentlig havde beskadiget det øverste af den, dog var der bevaret en lille rest af randen. Karet var nedsat på to flade sten, mod nord var karret omsat af to flade sten, mens det mod syd stor direkte mod undergrund. Der sås kun enkelte stumper af brændt ben i fylden, men alt blev hjemtaget og soldet. Oveni karet blev der fundet et bundskår, der tyder på, at karet kar haft et andet kar eller dele heraf som låg. Ved udgravningen lå knoglerne som et ret kompakt lag de sidste 10 cm over bundlag. Blandt knoglerne blev fundet en lille bennål. Der var ikke spor af trækul. Brændte ben: Knoglerne har desværre ikke været kigget i gennem. Datering: Dateringen er usikker men en datering til yngre bronzealder foreslås det kan dog også være ældre førromersk jernalder. Figur 30. K681 i overfladen. Figur 28. Urne x197 efter udgravning Figur 29. Bennål fra urne x197 Figur 31. K681 i snit

47 47 K701 K701 bestod af en koncentration af brændte ben i et mindre, diffust fyldskifte. Knoglerne lå tæt sammen, og det kan tænkes de er deponeret i en organisk beholder. Der blev dog sammen med knoglerne fundet flere ukarakteristiske sideskår, som også kan stamme fra en totalt ødelagt urne. Brændte ben: Kursorisk bestemt af Ida West Hansen: Humant. 417g. Forholdsvis meget fragmenteret, med enkelte store fragmenter. Fragmenter af overkæbe og mellemfodsknogler. Kompakte og store knogler. Voksent individ. Datering: en datering ud fra skårene foreslås lidt usikkert til yngre bronzealder eller førromersk jernalder. K702 På en mindre stensamling i et diffust fyldskifte lå et mindre antal brændte ben. Der er kun ca. 0,5 meter i mellem K701 og K702 så det kan ikke helt udelukkes, at de kun er tale om en begravelse, som så måske er delvist forstyrret f.eks. af pløjning. Brændte ben: Kursorisk bestemt af Ida West Hansen: Humant. 3g Figur 32. Sten ved grav K702.

48 48 K703 K703 består af et fyldskifte, der muligvis er to nedgravninger, hvor der i østsiden lå en samling brændte knoglerne (x216). Der sås ikke i fyldskiftet spor af trækul. Knoglerne lå tæt sammen og kan være placeret der i en organisk beholder. Brændte ben: Kursorisk bestemt af Ida West Hansen: Humant. 483 g. Forholdsvis meget fragmenteret, med enkelte store fragmenter og hårdt brændt. På trods af det forholdsvis gode materiale er der ingen knogler med indikatorer bevaret. Voksent individ. Datering: ud fra sammenhængen formentlig yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder. Figur 33: K703 i fladen. Figur 34: K703 i snit

49 K K798 blev først tolket som en grube, og først ved snitning blev det opdaget, at der var brændte ben(x247) i det nederste lag. Gruben blev tømt, og jorden blev hjembragt til flotering og soldning. Der var i fylden også lidt trækul og rødbrændt ler. Brændte ben: Kursorisk bestemt af Ida West Hansen: Humant. 31g. Yderst fragmenteret. Max 1x2cm. Meget tynde og fine fragmenter. Evt. et ungt individ. Gravpladsen De to urner, tre benhobe og den formodede brandplet ligger samlet inden for et areal på 20 m i diam. Ca. 25 m vest herfor ligger så K176. Da der er vej mellem gravpladsen og K176 er det ikke umiddelbart muligt at sige, om der har været grave herimellem. Ved en prøvegravning i 2002 blev der dog ikke fundet noget. Om K176 således skal opfattes som liggende alene, eller om der har været flere grave i området omkring den, er usikkert. Selv om de små urnegrave ser ud til at være rimeligt velbevarede, kan det ikke udelukkes, at der har været flere grave især benhobe og brandpletter - der er fjernet ved pløjning. Ved prøvegravningen blev der omkring K701 og K702 registreret et gråt lag, der blev tolket som en mulig tue, det samme blev der iagtaget enkelte andre steder i området. Ved udgravningen viste det sig dog, at dette grå lag spredt sig over større områder mere eller mindre koncentreret og at der formentlig blot er tale om et sandflugtslag. Det er således svært at bestemme, hvad der kan have defineret begravelsesområdet, idet der ikke er bevaret spor af en stenkreds som ved gravplads 2. Ser man på gravenes placering, er det påfaldende, at der er relativt få fyldskifter i området omkring dem, og de fleste af de registrerede er ret diffuse og kan måske være naturlige. Mod vest og nord for gravpladsen er der registreret resterne af en grøft (K670, K799, K903), der ser ud til at have indgang mod nordvest. Hvis man følger grøftens udbredelse og området med få fyldskifter får gravpladsen en udbredelse som det er foreslået med grønt på Figur 25. Grøften er ikke dateret, men i området over grøften er der fundet skår (x219, x227, x253) der formodentlig dateres til yngre bronzealder eller evt. tidlig førromersk jernalder. Grav K798 ser ud til at være placeret udenfor grøften, men dels er det usikkert, om der er tale om en grav, dels kan den ligesom K102 ved gravplads 2 være placeret udenfor, men i tilknytning til selve gravpladsen. Grøften kan have været en markeringsgrøft, eller den kan have været fundament for et hegn. Alternativt kan der have været en stencirkel, som ved gravplads 2, uden at der er bevaret spor heraf, som det er antydet med en cirkel på Figur 25. Denne er i så fald ca. dobbelt så stor som den anden, men ved Hvolris ses ligeledes forskellig størrelse på stencirklerne.

50 50 Gravplads 2 Figur 35. gravplads 2. Stencirkelens udstrækning er foreslået med lys grøn. Ved prøvegravningen fandt man urne x154 i K102, så det var forventet, at der i området kunne være flere urner. Ved muldafrømningen blev urne x153 i K525 påtruffet, men den var på dette tidspunkt allerede stærkt ødelagt af pløjning. Desuden blev der påtruffet en nedgravning med brændte ben (grav). Lidt nordøst herfor blev der påtruffet stenspor, der ser ud til at være rester af en stencirkel, som den der kendes ved Hvolris ikke langt derfra. Inden for stencirklen blev der påvist en rest af ardspor. Øst for graven viste en stensamling ligeledes at indeholde en urne. Herunder vil de enkelte urner blive beskrevet, hvor efter pladsen som helhed bliver behandlet og sammenholdt med gravplads 1.

51 K102 Urne K102 (x154) blev allerede erkendt i prøvegravningen og stod ved udgravningens start op af feltgrænsen. Nedgravningen sås som en mørk trækulsholdig plet med få knoglerstumper. Der var ingen sten i nedgravningen. Urnen stod nær feltets kant, så det var muligt at følge lagene over urnen. Der kunne iagttages et ekstra muldlag, men der er formentlig tale om et gammelt muldlag/dyrkningslag og ikke en højrest. Det kunne dog ikke fastslås med sikkerhed. Som låg havde urnen en fodskål som blev hold på plads med en sten. 51 Brændte ben: Urnen blev scannet på Antropologisk institut og blev brugt i en 6. semester opgave af Jannie Hecht Pedersen, som dog ikke ud fra de udskilte knogler, kunne sige noget om personens køn og alder. Urnen blev senere udgravet og knoglerne analyseret af Lise Harvig i forbindelse med hendes phd. Lise Harvig beskriver materialet således: skrøbeligt materiale. Dele fra hele skelettet, men lidt bevaret/til stede. Ingen forskelle i knogler fra de tre lag. Ingen ribben, få kraniefragmenter. Rørknogler ikke hårdtbrændte. Brændte knoglerester fra et voksent individ, der ikke med sikkerhed kan aldersvurderes nærmere eller kønsvurderes. Ingen dyreknogler.

52 K525 K 525 blev under muldafrømning påtruffet med maskine. Den skovlfuld jord, der således blev bortgravet, blev lagt til side og senere soldet, således skår og de største knogler blev hjemtaget. Der er kun en mindre del af karet (x153) bevaret (10-15 cm), denne består af en bund af tykt gods, men ikke særligt groft magret. Der var i fylden enkelte sten, men ikke så mange, at der var tale om en egentlig stenpakning. Brændte ben: De brændte ben er opbevaret i flere poser i det nogle er fra fylden omkring urnen, nogle er fra selve urnen og nogle er fra det maskinen fik gravet af urnen, men dette skyldes altså kun det udgravningstekniske. Da de brændte ben blev kursorisk bestemt af Ida Westh Hansen fik hun imidlertid ikke alle poser i hånden.: Hun bestemmer materialet som humant, men meget fragmenteret og hårdtbrændt. Fragmenter fra mindst 6 tandrødder, alle er udvoksede. Højst sandsynligt fra et voksent individ. Datering: Ud fra det bevarede er det svært at datere, men en datering til ældre førromersk jernalder foreslås. 52

53 53 K526 K526 fremstod efter muldafrømning som en plamage med sten. Da jeg rensede området af med ske, stod det dog pludselig klart, at der også her var tale om en urne nedsat i en stenpakning. Fyldskiftet omkring urnen fremstod som langovalt, lysgråt med urnen stående i den ene side. Stenene var pakket tæt omkring urnen således, at de stod helt op af nedgravningskanten i den ene side mod vest, mens nedgravningen var større mod øst, for at man kunne komme til at lave stenpakningen. Urnen var ud over et lerlåg dækket med en flad sten, der desværre havde mast lerlåget. Urnen blev scannet på Antropologisk institut, og Stud Med Lasse Nielsen bestemte ud fra CTscanningerne af knoglerne, at der formentlig var tale om en mandsperson på år cm høj (Bacheloropgave: Oval I. 3-D visualisering af CT Scanneingen samt klinisk anvendelsesmuligheder heraf 2007) Siden er urnen blevet udgravet af Lise Harvig i forbindelse med hendes PhD-projekt: Næsten alt bevaret. Tydeligvis mand ud fra flere maskuline fragmenter, bl.a. øjenbrynsbuer og robusticitet i øvrigt. Caput femoris 45 mm. Ung ca år ud fra m1/m2 og epifyser. Har alle vidomstænder. Kæbe/kranie i lag 2, bækken/hvirvler i 3, div. i 4.