tidende Nr. 19 torsdag 22. oktober årgang Tema: Voksemedier, vand og gødning

Transkript

1 gartner tidende Nr. 19 torsdag 22. oktober årgang Tema: Voksemedier, vand og gødning

2 19/2009 De fleste planter er i stand til at klare kortere perioder ved lavt iltindhold i voksemediet, uden at det går ud over vækst og kvalitet. Det viser ny forskning 14 Voksen azalea natsværmer, eller azalea leafminer som den kaldes på engelsk, Caloptilia azaleela (Lepidoptera), er en lille, gulfarvet natsommerfugl med rødlige mønstre på 36 vingerne. Dens larve er lysegul, ca. 1,25 cm lang, 12 Ved at bruge mindre vand og kvælstofgødning er det muligt at reducere højden af Impatiens uden brug af kemiske retarderingsmidler. 4 Sensommerens puls 6 Nyt fra nær og fjern 8 Dansk Gartneri informerer 10 Gødning efter plantens behov 12 God virkning af tørkestress til Impatiens 14 Kan rødder undvære ilt? 16 Tjek af voksemedier 18 Dyrkningsmedier med grøn profil 20 Få hjælp til sunde planter 22 Fokus på Norge 24 Floristens favoritter 26 Flere norske tomater 28 Dansk Succes på Flormart 30 Ud og se med SALA og LO 32 Gartneripakken åbnes 33 Skulderklap til fremsynede gartnerier 34 Tilbagegang igen 36 Azalea natsværmer, der aktuelt gæster Danmark, kan forårsage omfattende skader på væksthuskulturer 38 PEMO bambusfestival 41 Spørgelystne gæster indtog Axelborg 42 Få bedre råd 44 Hvem, hvad, hvor Forsidebilledet: Et godt voksemedie er grundlaget for en god produktion Foto: Lotte Bjarke Temanummeret Voksemedier, vand og gødning er koordineret af Anne Krogh Larsen, Planteavlskonsulent, GartneriRådgivningen

3 gartner tidende Spidsen Tidsskrift for Nr. 19 / 2009 / uge nr. 43 / torsdag 20. oktober / 125. årgang Gartner Tidende udkommer næste gang torsdag 5. november 2009 Redaktion: Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon Telefax gartnertidende@landscentret.dk Jan Jensen Hass Ansvarshavende Direkte Mobil jaj@landscentret.dk Lotte Bjarke Fagredaktør Mobil post@lottebjarke.dk Annoncer: Morten Nielsen Annoncekonsulent Direkte mon@landscentret.dk Helena de Bekker Steffensen Direkte hbs@landscentret.dk Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. ISSN Produktion: MarkTing a/s Tryk: Rosendahls Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon Telefax danskgartneri@danskgartneri.dk GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon Telefax gartneriraadgivningen@landscentret.dk www. gartneriraadgivningen.dk Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15 DK-8200 Århus N Telefon Telefax lr@lr.dk Af Leif Marienlund Konsulent Dansk Gartneri Knaphed på vand? Køb aldrig et jordareal, før du har undersøgt mulighederne for at opnå tilladelse til vandindvinding. Denne læresætning er velkendt og indarbejdet i gartnerierhvervet, omend også, for enkelte gartnere, baseret på dyrekøbte erfaringer. Det har altså aldrig været en selvfølge, at der kan opnås nye eller udvidede tilladelser til vandindvinding. Men til gengæld har eksisterende virksomheder kunnet investere og tilrettelægge produktionen ud fra en sikker forventning om, at tildelte tilladelser ville blive fornyet i takt med udløb. Det er også en helt afgørende forudsætning, for uden tilstrækkelig vanding er det ganske enkelt ikke muligt at dyrke gartneriafgrøder, hverken i væksthus eller på friland. Dansk Gartneri er derfor mere end bekymret over regeringens udmeldinger om, at der fremover skal foretages en ny prioritering af grundvandsressourcerne og deres fordeling på natur, drikkevand og erhverv. Tanken er, at prioritere vandløbene højere på bekostning af indvinding til eksempelvis markvanding. Konsekvensen vil kunne blive, at eksisterende tilladelser til vandindvinding risikerer at blive beskåret eller ikke at blive fornyet i takt med, at de udløber. På nuværende tidspunkt er det endnu uklart, hvor stort problemet vil blive. Miljøministeriet er nemlig i øjeblikket ved at færdiggøre udarbejdelsen af hele 23 vandplaner, der vil blive så detaljerede, at de kan udgøre et nyt administrationsgrundlag for kommunernes behandling af de enkelte ansøgninger om indvindingstilladelse. Vandplanerne vil blive så detaljerede, at de vil indeholde opgørelser over såvel vandindvindingens størrelse som ny grundvandsdannelse og vandløbenes behov. Udkast til de vigtige vandplaner forventes snarest sendt i høring hos blandt andet Dansk Gartneri. Her er holdningen klar: Såfremt det måtte blive nødvendigt at reducere markvandingen, bør specialafgrøderne fortsat have højeste prioritet. Konsekvensen af utilstrækkelig vanding er her ikke blot et reduceret udbytte, men et helt manglende. Og der er vel ingen grund til at ophøre med at vande højværdiafgrøder, der også giver det højeste afkast af vandingen? 3

4 Sensommerens Plantemessen Plantarium tager pulsen på sensommersortimentet af planter til haven. I år med flere udstillere end nogensinde og en fremgang i besøgstallet på 5 procent puls Tekst og foto: Lotte Bjarke Hvis man er på udkig efter inspiration til nye sensommer- og efterårskulturer, er Plantarium i Boskoop, Holland, et godt sted at lede. Det understregede den 27. udgave af messen, der udspillede sig i en fyldt Plantarium bygning i Boskoop august. 301 udstillere præsenterede deres meget brede sortiment af planter og tilbehør til branchen for godt besøgende. Hebe Zenia er en spændende nyhed med danske rødder, idet den er skabt i Gartneriet Kjærgaardsminde. Dyrkersammenslutningen Adenda, Honselersdijk, introducerede Hebe Zenia, der har rødviolette blomster i massevis, kompakt vækst og er særdeles sygdomsresistent. Inspiration på et sølvfad Plantarium har altid en veludstyret nyhedsstand at byde på, men det er nok så meget rundt omkring på standene, inspirationen er at finde. Nyhedsværdi kan altid diskuteres, men nytænkning behøver jo ikke nødvendigvis dreje sig om helt nye planter fra fjerne afkroge af verden eller højteknologiske forædlingsresultater. Nytænkning er også at se nye muligheder i gamle kendinge. Derfor kan man med fordel se stort på Plantariums prædikat som planteskolemesse, hvis man ikke lige er planteskoleejer. Javist er der masser af haveplanter og traditionelle planteskolekulturer og dermed god inspiration at finde for planteskoleproducenter. Men der er også mange søde, sjove og spændende planter fx i den lidt mere eksotiske afdeling, som måske kan udvikles til nye væksthus/koldhus kulturer fx målrettet efterårsmarkedet. Van Soon & Koot, Kaatsheuvel, havde en spændende stand, der blandt andet bød på vinterhårdfør Eucalyptus og en Garden Bromelia, Bromelia fascicularia, der skulle kunne tåle -10 grader. Nandina domestica FirePower fra Boomkwekerij Leon van Lint, Boskoop, er en lille busk med fantastiske sensommerfarver i løvet fra lime over lysende orange til dybt rød. Petunia Pretty much Picasso er en iøjnefaldende nyhed fra Prowen Winners Europe 4 Patio Fruit, Tasty Bonzai og Mr. Blueberry er alle koncepter, der rider med på Grow Your Own bølgen, der skaber nyt og anderledes liv i køkkenhavetraditionerne. 19/2009

5 19/2009 Weigela Black and White fra SAPHO, La Menitre, Frankrig er en spektakulær sort med næsten sort løv og hvide-cremefarvede blomster. Mahonia Cabaret fra R.W. Verboom Boomkwekerij, Boskoop, er en anderledes Mahonia med langstrakte klaser af orangegule blomster og rødligt løv. Dansk nyskabelse Gartneriet PKM deltog for første gang på Plantarium med en flot stand, der satte fokus på Schlumbergera FLAME som en vigtig efterårskultur. Som en nyskabelse på Plantarium havde PKM inviteret blomsterkunstneren Birgit Nouri til at vise, hvordan Schlumbergera FLAME kan anvendes i dekorationer og buketter. Et flot show af to gange 30 minutter, der tiltrak sig stor opmærksomhed. Og vinderen er Der er tradition for, at en lang række nyheder introduceres på Plantarium, og for at de indsendte nyheder deltager i konkurrencen om at blive årets bedste. Den fornemme titel tilfaldt i år en ny sort af prydgræs, Chasmanthium latifolium River Mist, der som den første brogetbladede sort af arten formåede at tiltrække sig dommerpanelets opmærksomhed. Producenten oplyser, at River Mist er stærk, kompakt og hårdfør og trives godt under fugtige og skyggefulde forhold. Planten deltog i konkurrencen for CNB Green Team New Plants/Kwekerij Stauden Peters, Lisse. Foruden nyhedsprisen uddeles hvert år en pressepris af en jury bestående af repræsentanter for den internationale fagpresse. Årets pressepris gik til stauden Chelone Pink Turtle fra Armada i de Lier. Et visuelt attraktivt produkt med rig blomstring og stærke stængler, der gør planten egnet til både landskabsformål og detailhandel, lød det fra pressejuryen. Chasmanthium latifolium River Mist fra CNB Greenteam Newplants/Kwekerij Stauden Peters, Lisse bev udpeget som årets bedste nyhed på Plantarium Chelone Pink Turtle fra Armada, De Lier, erhvervede sig den internationale pressepris ved Plantarium Eryngium Magical Stone fra Flora Nova, Voorhout bliver fra 2010 markedsført af Kolster bv, Boskoop. En spændende sort med blomster der med alderen skifter farve fra grønlig-hvid til dybt blå-lilla. Liriope muscari Money Maker fra Radder Vaste Planten Kwekerij, Margraten, er et blandt mange eksempler på potentielle sensommerkulturer. 5

6 Kort nyt fra nær og fjern... Sammenplantning med sumpplanter Krukker og krukkeplanter er et hit. I kølvandet på den succes følger nu en voksende interesse for vand- og sumpplanter til terrassebrug. Små, vandtætte kar giver nye muligheder for at omgive sig med spændende planter på terrassen. Vandplanteproducenten R. Morengs, Holland, sætter fart i den tendens med en ny serie sammenplantninger med tre sumpplanter i en nyreformet plastbeholder lige til at plumpe ned i et kar eller lignende. Inspirerende skiltning med anvendelsesmuligheder og dyrkningsanvisning hører med til konceptet. Nær & Strømproducerende planter To forskere fra det hollandske jordbrugsuniversitet i Wageningen har etableret deres egen virksomhed med navnet E-Plant. Virksomhedens speciale bygger på indehavernes forskningsmæssige resultater. De har nemlig fundet ud af, at planter kan producere strøm. Når planterne danner organiske forbindelse ved hjælp af solens stråler, bruger de kun en del til vækst. Resten udskilles gennem rødderne, hvor bakterier, der vokser på rødderne, hjælper med nedbrydningen. Og det er her de elektroner, som E-Plant vil høste, dannes. Det første anlæg til formålet findes på en tagflade på en af universitetets bygninger. Den strøm, der produceres, har så få volt, at den er ufarlig for mennesker og dyr, men den er ifølge forskerne tilstrækkelig til at oplade fx mobiltelefoner og bærbare computere. Årstidens planter på TV Blomster med Vembye er en ny række udsendelser, der sendes på TV2fyn, hvor Signe Rye Pedersen som studieværet sammen med blomsterdekoratør Dorthe Vembye en gang om måneden (første onsdag) viser ideer med årstidens planter og blomster. Alle planter, der bliver vist i udsendelserne, er leveret og finianseret af danske gartnerier, da målet med udsendelserne er at få forbrugeren til at omgive sig med flere smukke blomster og planter. Derudover skal udsendelserne give inspiration og samtidig være så instruktive, at den seer, der selv har lyst, kan finde ud at style eller dekorere sine blomster og planter. Planterne udvælges, så de er helt tidsaktuelle og kan købes i den givne måned. Udsendelserne har indtil nu været sendt kl om formiddagen, men sendes fra 1. november mellem kl og på TV2 fyn + alle udsendelserne kan dog findes og linkes fra enten dk < eller fra < Kilde: Groenten & Fruit Nieuwsbrief 5. oktober 2009 Årets kontorplante Dracaena Rikki er nu officielt udpeget til Årets kontorplante i England af et enigt dommerpanel nedsat af organisationen Plants for People. Som alle grønne planter har Dracaena Rikki positiv indflydelse på indendørsklimaet og dermed på kontormedarbejderes helbred. Indretningsarkitekter blev bedt om at nominere deres favoritplante til kontorbrug, og Dracaena Rikki endte i Top 6 sammen med fx Spathiphyllum og Sansevieria. Det var plantens dyrkningsegenskaber, der sammen med dens arkitektoniske fremtoning, var med til at sikre den titlen. Dracaena Rikki er nemlig meget lidt krævende, når det gælder pasning og dyrkningsforhold. Læs mere på /2009

7 19/2009 fjern Årets studenterplante Sansevieria kirkii Friends, der blev introduceret på auktionerne i Holland for et år siden, er et klart hit. Formentlig ikke mindst fordi planten hører til de ualmindeligt robuste stueplanter og derfor er blevet døbt Årets studenterplante. Friends overlever næsten hvad som helst blot ikke for meget vand. Desuden har den i modsætning til beslægtede Sanseviereia typer en tæt og kompakt vækst og bliver ikke mere end cm høj. Det er plantens evne til at producere sideskud i massevis, der har givet den navnet Friends. Diplom til Fredericias Borgerhave Den 28. september modtog Fredericia kommune et diplom fra Bygningskultur Fredericia for de flotte blomsterbede og dekorationer, der er rundt i byen bl.a. ved voldanlægget, kommunens indfaldsveje, og Borgerhaven, hvor overrækkelsen fandt sted. Borgerhaven blev til midt i 90 erne, da Lars Rosager, gartnerformand i Fredericia kommune, fik idéen til havens etablering og plantede et repræsentativt udvalg af alle de blomster, der var rundt omkring i byen. Haven blev på den måde et flora-bibliotek for borgere og byens gæster. Det var bygningskultur Fredericia, der overrakte diplomet til borgmester Uffe Steiner Jensen, der fluks gav det videre til to repræsentanter fra kommunens gartneri. Stedsegrønne med FFP mærke Udbredelsen af FFP mærket vinder frem - dog først og fremmest blandt væksthusproducenter. Men den hollandske planteskole Hulst Tuinplanten har som den første planteskole taget ideen til sig og markedsfører FFP mærkede stedsegrønne containerplanter under varemærket Forever Green Tuinplanten. Planteskolen har to års erfaring med tiltaget og melder, at den oplever god efterspørgsel fra fx supermarkeder men ikke bedre priser. Det var nu heller ikke forventet fra planteskolens side, der ser FFP mærket som added value med signalværdi, der understreger, at her er en producent med styr på tingene. 7

8 informerer: Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Gartneripakken åben for ansøgning I foråret 2009 afsatte fødevareminister Eva Kjer Hansen 50 mio. kr. i en særlig pulje til investeringer i og udvikling af nye processer og teknologier på gartnerier, frugtplantager, planteskoler m.v. Den særlige investeringspulje udgør det finansielle grundlag for en ny støtteordning, der blandt andet åbner mulighed for indtil 40 % i tilskud til investeringer med fokus på miljø, klima, energi og arbejdsmiljø. Ordningen administreres af FødevareErhverv og vil være åben for ansøgning frem til den 20. november I en artikel i dette nummer af Gartner Tidende beskrives de nærmere vilkår for at opnå tilskud. For nu er det op til gartnerierhvervet selv at gøre brug af de muligheder, som fødevareminister Eva Kjer Hansen velvilligt har stillet til rådighed. Dansk Gartneris medlemmer har modtaget Invitation til at forme en stærkere fremtid for danske gartnerier, som afholdes den 3. november Bag arrangementet står Dansk Gartneri, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Erhvervsforum Fyn tre organisationer, der alle arbejder for bedre vilkår for danske gartnerier. Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil på mødet selv præsentere gartneripakken og mulighederne for sammen med erhvervet at vende udviklingen. Herudover vil der også blive stillet skarpt på, hvordan man omsætter støtte- og udviklingsmulighederne i praksis. Alle, der overvejer at benytte de nye muligheder for tilskud, opfordres til at tilmelde sig arrangementet. Yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen, telefon eller bpj@danskgartneri.dk Avis retter fejl om mest klimavenlige tomater Avisen 24 timer henviste onsdag den 7. oktober i en artikel om klimabelastning ved produktion af forskellige varer til en CASAundersøgelse om klimabelastningen ved tomatproduktion i Danmark henholdsvis i Spanien. Journalisterne henviser til undersøgelsens konklusion, som de dog gengav stik modsat end, den rent faktisk fremgår af CASAs undersøgelse. Imidlertid erkendte avisen efter henvendelse fra Dansk Gartneri, at man havde fejllæst konklusionen i CASA-undersøgelsen fra Dagen efter bragte avisen så denne rettelse: 24timer skrev i går, at Center for Alternativ Samfundsanalyse i en rapport har konkluderet, at det er mere klimavenligt at købe spanske frem for danske tomater. Det er ikke en korrekt gengivelse af rapportens konklusion. Rapportens konklusion er faktisk, at det klimamæssigt bedre kan betale sig at købe danske frem for spanske tomater. Fredag den 9. oktober om morgenen rettede desuden P3 Nyhederne de selvsamme fejlagtige oplysninger fra 24timer, som man i god tro havde videregivet om morgenen den 7. oktober Redaktionen blev gjort bekendt med fejlen efter henvendelse fra Dansk Gartneri. For yderligere oplysninger: Jarl Cordua, telefon eller jac@lf.dk René Christensen, DF, ny formand for Folketingets Fødevareudvalg Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti René Christensen fra Systofte er blevet udnævnt til ny formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Han afløser Jørn Dohrmann på posten. René Christensen har hidtil været Dansk Folkepartis familie- og forbrugerordfører. Samtidig med udnævnelsen til udvalgsformand overtager René Christensen også posten som sit partis fødevareordfører. På foranledning af udnævnelsen har Dansk Gartneri rettet henvendelse til René Christensen med en lykønskning og invitation til et fremtidigt gartneribesøg. Yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen, telefon eller fnp@lf.dk MF Per Dalgaard er DFs nye klima- og energiordfører MF Per Dalgaard er blevet valgt som DFs nye Klima og energiordfører. Han afløser MF Jørn Dorhmann. Den 65-årige Per Dahlgaard har været fast medlem af Folketinget siden i sommer, hvor han afløste Morten Messerschmidt, der i juni blev valgt til Europa-Parlamentet. I perioden var Dahlgaard også medlem af Folketinget. Den nye ordfører er i øvrigt også DFs enlige medlem af byrådet i Syddjurs kommune. Dahlgaard har siden 2007 været Dansk Folkepartis kandidat i Århus Vestkredsen. Yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen, telefon eller fnp@lf.dk Regeringens lovkatalog Ved Folketingets åbning den 6. oktober 2009 fremlagde regeringen et katalog over de lovforslag, som den forventer at fremsætte i den kommende samling. For jordbruget gælder det ikke mindst udmøntningen af de politiske aftaler, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst. En oversigt over de lovforslag i lovkataloget, som vurderes at være af særlig interesse for dansk gartneri, er præsenteret på foreningens portal med en kort beskrivelse af det forventede indhold. Yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen, telefon eller bpj@danskgartneri.dk 8 19/2009

9 19/2009 Kaj Jørgensen Formand Dansk Gartneri Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev Telefon: Mobil: Fax: Mogens Christensen Næstformand Dansk Gartneri Nørreløkke 51, 5400 Bogense Telefon: Mobil: Fax: Flemming Nør-Pedersen Sekretariatchef Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk Gartneris politiske sekretariat på Axelborg. Telefon: Mobil: Fax: Leif Marienlund Konsulent Arbejdsområde: Energi, landbrugslov, offentlig planlægning. Telefon: Mobil: Fax: Eurofins Steins inviterer til gratis fyraftensmøde om gartneranalyser - med faglige indlæg og rundvisning i laboratoriet Mandag den 2. november 2009 kl Læs mere på - eller tilmeld dig på Bjarne Pugholm Johansen Konsulent Arbejdsområde: Statslån og -støtte, skatter og afgifter, særlige produktionsformer, finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik. bpj@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Torben Lippert Konsulent Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed, fødevarer, plantenyheder, markedsordning for frugt og grønt. tbl@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Jarl Cordua Nielsen Kommunikationsmedarbejder Arbejdsområde: Ansvarlig for medlemsinformation, beretninger og pressekontakt. Webredaktør. jac@lf.dk Telefon: Mobil:

10 Af: Anne Krogh Larsen, planteavlskonsulent, GartneriRådgivningen. Gødning efter plantens behov For at få en optimal tilvækst, samt sunde og robuste planter, skal gødningstilførslen være tilpasset plantens behov. Ud fra planteanalyser kan vi sammensætte en gødningsplan, der passer til plantens behov og hermed optimerer tilførslen af næringsstoffer Som udgangspunkt kalkes og grundgødes voksemediet, så det har det rette ph og den rette balance mellem næringsstofferne. Denne startgødning er ikke nok til at forsyne planten gennem hele vækstperioden. Den gødning, der er brug for gennem vækstperioden, gives med vandingsvandet. Der gives gødning ved hver vanding for at sikre, at der altid er let tilgængelige næringsstoffer til rådighed i jordvæsken. Hvis der ikke gives gødning ved hver vanding, kan der opstå udsving i koncentrationen af næringsstofferne og ph i jordvæsken, der gør, at planterne ikke er optimalt forsynet med næring. Når man tilfører gødning med vandingsvandet, er indholdet af næringsstoffer i vandingsvandet afstemt efter den pågældende kulturs behov. Planteanalysen Når vi udarbejder en gødningsplan til potteplanter, tager vi udgangspunkt i planteanalyser. Tørstofanalyser af planter udtaget på salgstidspunktet viser, hvor meget planten har optaget af de enkelte næringsstoffer igennem vækstperioden, og i hvilket forhold planten har optaget næringsstofferne. Planteanalyserne fortæller præcis, hvilket behov planten har for N, P, K, Ca, Mg, Fe, Mn, B, Zn, Cu og Mo. Planteanalysen kan ikke bruges direkte til udregning af gødningssammensætningen. Den skal omregnes til en plantenorm, hvor der er taget højde for rodens indhold af næringsstoffer, og hvor det optimale indhold af ammonium er angivet. 250 plantenormer Inden for potteplanter har vi i dag omkring 250 plantenormer. Der er store forskelle mellem plantearters behov for gødning. Selv mellem sorter kan der være væsentlige forskelle, der er nødvendige at tage højde for, når gødningen sammensættes. Har vi ikke en plantenorm til rådighed, kan vi beregne den ud fra en planteanalyse. Råvandet Udgangspunktet for gødningsplanen skal altid være plantens behov altså plantenormen. Når gødningsplanen sammensættes er det dog nødvendigt at tage højde for råvandskvaliteten. Råvandet indeholder større eller mindre mængde af næringsstoffer og salte. Ved beregning af gødningsplanen korrigeres der for dette indhold, lige som der tages højde for råvandets indhold af bikarbonat, således at ph i vandingsvandet kommer ned på 5,6-6,0 ved udvanding. Det betyder, at der ved grundvand med højt indhold af bikarbonat skal anvendes mere syre, end der for eksempel skal ved blødt grundvand, eller ved råvand hvor grundvand blandes med regnvand. Når ph ligger på 5,6-6,0 i vandingsvandet, er største part af bikarbonater i råvandet neutraliseret, og alle næringsstoffer vil være fuldt opløselige og hermed tilgængelige for planterne. Hvis der anvendes grundvand, skal vandets indhold og kvalitet kontrolleres mindst hver andet år. På grund af grundvandets strømninger og bevægelser i undergrunden kan kvaliteten ændre sig, og det kan blive nødvendigt at justere gødningsplanens sammensætning. Gødningsplan efter gartneriets behov I dag kan man vælge udelukkende at anvende enkeltgødninger (kalisalpeter, magnesiumnitrat, kalksalpeter m.m.) i gødningsplanen, eller man kan vælge at bruge NPK- gødninger som fx Komplet eller Pioner. I dag er der så mange forskellige NPKgødninger på markedet, der kan anvendes i de koncentrerede stamopløsninger, at man ofte kan komme tæt på den ønskede plantenorm ved at kombinere 2 NPK-gødninger. Planten har jo også brug for mikronæringsstoffer, og her kan man vælge at bruge et færdigblandet mikronæringskoncentrat som Pioner Mikro eller Minomit, eller man kan blande sit eget mikronæringskoncentrat tilpasset plantens behov. Gødningsplanen sammensættes altid, så den opfylder gartneriets ønsker og krav til antal kar og gødninger. Det gøres ud fra, at det skal være let for det enkelte gartneri at gøde planterne optimalt /2009

11 19/

12 Af: Niels Erik Andersson, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet God virkning af tørkestress til Impatiens Ved at bruge mindre vand og kvælstofgødning er det muligt at reducere højden af Impatiens uden brug af kemiske retarderingsmidler. Produktionstiden forlænges ikke, og planterne har samme kvalitet som ved den almindelige produktionsform, men lufttemperaturen må ikke blive for høj Udplantningsplanter skal være små og kompakte, men mange vækstfaktorer spiller ind på strækningsvæksten hos planter. Tidligere forsøg har vist, at planter kan gøres mere kompakte ved at bruge en mindre mængde fosforgødning, kombineret med tørkestress eller mekanisk stress (Gartner Tidende nr. 12, 2009). Når tørkestress ikke altid kan stå alene med hensyn til reduceret strækningsvækst, skyldes det, at rod, stængel og blad er forbundet i serie. Roden kommer i direkte kontakt med vand og derefter forsynes stængel, skudspids og blade. For at hæmme strækningsvæksten af en celle, skal den have opnået et udviklingsstadie, hvor den ikke længere er elastisk. Kvælstof Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter, og mere kvælstof i bladet giver højere fotosyntese, fordi det indgår i aminosyrer og dermed i proteiner. Mere end halvdelen af proteinerne i et blad findes i klorofylet, og kvælstofmangel vil reducere mængden af klorofyl, og det giver igen reduceret mulighed for at opfange så meget lys som muligt. Kvælstofmangel betyder, at ældre blade tømmes for kvælstof, bliver gule og visner. Det frigjorte kvælstof transporteres til vækstpunkterne for at indgå i nye blade og dermed sikre plantens overlevelse. Hvis de nederste blade bliver gule og visner, vil det for potteplanter betyde en kvalitetsforringelse. Planter dyrket ved lav koncentration af kvælstof, bliver mere tørkeresistente, da rodvæksten øges, og spalteåbningerne samtidig lukker hurtigere, og vandtabet begrænses. Tørstofanalyser af planter dyrket ved en lav kvælstofkoncentration, viser et større Figur 1. Produktionstiden for Impatiens bliver ikke påvirket af tørkestress, men bliver hurtigere ved højere lufttemperatur. Figur 2. Plantehøjden hos Impatiens bliver mindre ved tørkestress og øges med stigende lufttemperatur. Figur 3. Plantehøjden reduceres, når der bruges mindre kvælstof til Impatiens. Virkningen forstærkes, hvis der samtidig bruges tørkestress. Figur 4. Tørkestress giver ikke færre blomster eller knopper hos Impatiens, mens lufttemperaturen vil påvirke antallet /2009

13 19/2009 procentvis indhold af stivelse og frugtsukker end planter, dyrket ved høj koncentration af kvælstof. En mindre mængde kvælstof vil reducere vækstpotentialet, men styret rigtigt, kan det udnyttes til at producere mindre planter uden kvalitetsforringelse. Dyrkningsforhold Impatiens walleriana DeZire blev dyrket ved henholdsvis 18 og 23 C, og i begge tilfælde blev der luftet ved 5 C over varmesætpunktet. Vægten af planterne blev brugt til at styre vandingen, og planterne blev vandet ved et vægttab på henholdsvis 10 og 50%. De to vandingsstrategier blev kombineret med mængden af kvælstofgødning. Til Impatiens er den anbefalede kvælstofkoncentration 150 ppm, og i forsøget blev der brugt tre koncentrationer på henholdsvis 100, 60 og 40% af den anbefalede koncentration. I forsøget blev der ikke brugt kemisk vækstretardering. Planterne blev skygget ved en indstråling udendørs på 600 Watt pr. kvadratmeter. Nedsættes kvælstoftilførslen til Impatiens, bliver plantehøjden mindre, men virkningen er relativt størst, hvis vandingen sker ved et vægttab på 10% (Fig. 3). Planterne blev pottet i en svagt gødet spagnum, og alle behandlinger fik som udgangspunkt samme kvælstofmængde. Når mængden af kvælstof i dyrkningssubstratet er lille, vil der hurtigere opstå en begrænsning i mængden af kvælstof til planterne som tørkestresses, da kvælstoffet kun tilføres med vandingsvandet. Bedre kvalitet Tørkestresses planter, vil der være risiko for bladsvidninger på grund af høj bladtempera- TEKU2_Druck_0309:TEKU2_Druck_ :14 Uhr Seite 1 tur. I forsøget blev planterne udtørret, så de fik slappe, nedadhængende blade på grund af manglende saftspænding, men der var ikke tegn på bladskader. Antallet af farvevisende blomsterknopper afhang mere af dyrkningstemperaturen end af vandingsstrategien (Fig. 4). Planter dyrket ved 23 C fik færre blomsterknopper, mens planter, dyrket ved 18 C, fik det samme antal blomsterknopper, uanset om de var udsat for tørkestress eller ej. Alt i alt får Impatiens en bedre kvalitet, da plantehøjden kan reduceres gennem tørkestress og en mindre mængde tilført kvælstofgødning. Innovationer for voksende succes Ingen påvirkning af produktionstid Produktionstiden er beregnet fra potning af småplanterne til salgstidspunktet, og salgskriteriet var defineret ved, at planten havde tre til fire åbne blomster. Forsøget viste, at produktionstiden ikke var påvirket af tørkebehandling eller kvælstofkoncentration, men en højere lufttemperatur gav en lidt kortere produktionstid (Fig. 1). Lavere planter Plantehøjden påvirkes både af tørke, temperatur og kvælstoftilførsel. Planterne bliver højere ved 23 end ved 18 C (Fig. 2) og lavere ved tørkebehandling og reduceret kvælstofkoncentration (Fig. 3). De laveste planter blev opnået ved 18 C og tørke. Ved tørke får planterne, dyrket ved 23 C, samme højde som planterne, dyrket ved 18 C og vandet ved et vægttab på 10%. High Quality Printing TEKU potter og containere som reklamesøjle trykt eller etiketteret vores reklameafdeling rådgiver dig gerne. Tlf teku-dk@poeppelmann.com 13

14 Af: Dorte Bodin Dresbøll, forsker, Institut for havebrugsproduktion, AU. Kan rødder undvære ilt? De fleste planter er i stand til at klare kortere perioder ved lavt iltindhold i voksemediet, uden at det går ud over vækst og kvalitet. Det viser ny forskning Et godt dyrkningsmedium skal sikre planten tilstrækkeligt vand, næring og ilt. Et netop afsluttet forskningsprojekt har vist, at selv ved optimale dyrkningsforhold for potteplanter kan der i forbindelse med vanding blive iltfattige eller ligefrem iltfri betingelser omkring dele af rodnettet. På trods af disse forhold, hvor rødderne er uden ilt i en periode, påvirkes hverken plantekvaliteten eller den efterfølgende holdbarhed nødvendigvis. Mange krav til mediet Rødder har brug for ilt for at fungere optimalt. Derfor er der visse krav til dyrkningsmediernes struktur. For at lette transporten af vand og dermed undgå at der bliver dannet en våd zone i bunden af potten ved vanding, skal dyrkningsmedier have et sammenhængende porenetværk. Samtidig skal strukturen sikre, at mediet har en god vandholdende evne, hvilket sker, hvis der er mange små porer. En alt for stor andel små porer vil dog kunne hindre røddernes adgang til ilt, og dyrkningsmedierne bør derfor også have en betydelig andel større luftfyldte porer. Der findes mange forskellige dyrkningsmedier og mange måder, hvorpå mediets struktur kan påvirkes for at optimere vandog lufttransporten. Målet med vores forskningsprojekt var at undersøge, hvorvidt ændringer af dyrkningsmediernes egenskaber rent faktisk påvirker planternes kvalitet og holdbarhed. Potteroser ( Mistral og Dior ) blev brugt som modelplante til forsøgene, og iltindhold og vandoptag blev undersøgt. Alle medier var baseret på en gødet og kalket blanding af lys og mørk sphagnum med forskellige tilsætninger (se tabel). Iltindhold fra mediets overflade til bunden af potten målt 4 timer efter overvanding Iltindhold (% af atmosfærisk indhold) Hvordan måles mediers egenskaber? De fleste dyrkningsmediers egenskaber beskrives ud fra målinger lavet på medierne alene. Det kan være partikelstørrelsesfordelingen, den vandholdende evne eller bevægelsen af gasser som O 2 og CO 2. Disse målinger siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan medierne fungerer, når der dyrkes planter i dem. Når planten vokser, og rødderne fordeles i potten, vil strukturen nemlig påvirkes betydeligt. Beskrivelser af dyrkningsmediers egenskaber burde således bestemmes på medier, hvori der vokser planter. I disse forsøg målte vi derfor iltindholdet direkte i potten under dyrkning. På denne måde kunne vi få et indblik i, hvad der rent faktisk foregår inde midt i mediet, når planterne gror, og når de udsættes for ydre påvirkninger som fx vanding. Iltindholdet blev målt med stationære sensorer med en diameter på 0,5 cm, der blev placeret vandret ind gennem et hul i potten, 1 cm over pottens bund. Sensorerne blev placeret på denne måde for at undgå, at vi blot lavede en kanal i mediet, hvor luften kunne løbe langs sensoren og ned og dermed give forkerte målinger. Målinger med disse sensorer viser kun, hvordan iltforholdene er i et bestemt område i dyrkningsmediet. Mikrosensorer Vi anvendte derfor også en anden type iltsensorer mikrosensorer. Disse sensorer kan sættes fast på en computerstyret motor, således at sensoren kan føres lodret ned i mediet fra overfladen og helt ned tæt på pottens bund. Da disse sensorer er meget tynde (100µm i spidsen og 2 mm op af skaftet), forstyrrer de ikke mediet på samme måde som den første type, og kan derfor godt føres lodret ned gennem mediet uden at påvirke iltindholdet foran spidsen. Sensoren kan måle iltindholdet hver millimeter hele vejen ned, og giver derfor et billede af iltfordelingen i potten. Da målingerne kan laves både før, under og efter vanding, kan man bestemme, hvordan iltindholdet ændrer sig i dyrkningsmedierne under dyrkning både i tid og rum /2009

15 19/2009 Ler Effekt Øger mediets vandholdende evne Tilsætning Forskellige typer og mængder af ler: (ingen ler, 6 kg pudderler pr. m 2, 6 kg pudderler pr. m kg 2-6 mm lergranulat pr. m 2 og 40 kg 2-6 mm lergranulat pr. m 2 Kokosfibre Øger den vandholdende evne Kokosfibre (25%) Perlite Komprimering Øger den totale mængde af luftfyldte porer Øger mængden af sammenhængende porer, øger vandholdende evne Forskellige mængder perlite (0, 10 og 25%) 0%, 20% og 40% komprimerede Behandlinger anvendt i forsøgene Iltfattige forhold efter vanding Resultaterne viste, at der ofte dannes iltfattige forhold i den nederste del af potten efter en ebbe/flod vanding, og i flere tilfælde blev der helt iltfrit i denne zone. Det lave iltindhold varede i de fleste tilfælde kun få timer, inden der igen var tilstrækkeligt med ilt i hele potten. Målingerne viste desuden, at der blev ved med at være ilt til stede i de øvre lag, selv om der i den nederste del af potten blev fuldstændigt iltfrit. I alle medier var der iltfattige perioder uafhængigt af hvilke produkter, der var tilsat. De iltfri perioder i disse forsøg blev længere, i nogle tilfælde op til flere dage, i slutningen af produktion pga. en større rodaktivitet. I forsøgene med forskellige komprimeringsgrader blev der ikke fuldstændigt iltfrit på noget tidspunkt i potterne, så længe alle forhold var optimale. Simulerede vi til gengæld en overvanding ved at lade potterne stå i vand til midt på potten i 24 timer, dræne vandet af og derefter måle iltindholdet lige efter afdræning og efter 2, 4 og 6 timer, viste det sig, at der blev iltfrit i den nederste del af potten, mens der stadig var ilt i de øverste dele (se figur). De mest komprimerede medier blev mest iltfattige. Ved produktionens slutning blev forskellene mindre, da de ikkekomprimerede medier bliver mere komprimerede med tiden pga. vanding. De iltfattige perioder efter overvanding blev også kortere, da der er en stor biomasse både i rod og top og dermed et større vandforbrug. Dette resulterede i en hurtigere udskiftning af luft og vand i dyrkningsmediets porer. Varierende vandoptag Mængden af vand optaget i de forskellige medier blev også undersøgt, og resultaterne viste, at medier med forskellige tilsætninger af ler og kokos ganske rigtigt har en bedre vandholdende evne, til gengæld optog de mindre vand end kontrolbehandlingen med perlite tilsat og behandlingen uden tilsætninger. I de komprimerede medier viste vandtransporten sig at være bedst, jo mere komprimeret mediet var. Trods disse forskelle i vandoptag og vandholdende evne var det ikke forskelle, der var betydelige nok til at påvirke planternes vækst og efterfølgende holdbarhed. Ja rødder kan undvære ilt På trods af længerevarende iltfri perioder så vi ikke på noget tidspunkt en effekt af forskellige tilsætninger eller komprimeringsgrader på plantekvaliteten eller holdbarheden. Langt de fleste planter er i stand til at klare kortere perioder med lavt iltindhold, uden det påvirker væksten. Det betyder således også, at så længe alle andre faktorer er optimale, er der et bredt spænd af dyrkningsmedier, der kan fungere. Hvis der til gengæld kommer perioder, hvor nogle forhold ikke er helt optimale, som fx ved overvanding i en periode, hvor vandoptaget er lavt, så kan det pludselig være, at dyrkningsmediets forhold mellem vand- og luftfyldte porer er optimalt. Der er ikke noget entydigt svar på, hvilke tilsætninger der vil give det bedste resultat med hensyn til porefordelingen, men et medium, der er komprimeret 20%, vil i de fleste tilfælde give den bedste balance mellem ilt- og vandindhold. Grower Hosting * Hosting af Gartprogrammer * Hosting af DanPot * IT-Totalløsning Inventio.IT A/S Tlf Herlev - Odense N - Harlev J 15

16 Af: Anne Krogh Larsen, planteavlskonsulent, GartneriRådgivningen Tjek af voksemedier er stadig aktuelt GartneriRådgivningen har ved flere lejligheder skrevet om kontrol af voksemedier. Det seneste år har vist, at det stadig er nødvendigt med rutinemæssig kontrol af de voksemedier, der leveres til gartnerierne Gennem det seneste års tid har der været flere tilfælde af kulturproblemer, der skyldes fejl ved det leverede voksemedie. Der har ikke været tale om et stort sammenhængende problem men mange mindre af hinanden uafhængige sager, der dog for det enkelte gartneri har været alvorlige og haft stor betydning. Der har blandt andet været tale om voksemedier, hvor der er byttet om på kalkog gødningsmængde, voksemedie tilsat for store mængder gødning, voksemedie med finere og tættere struktur end ønsket, voksemedie deklareret med ler men leveret uden ler, og i et tilfælde er der blevet leveret et andet voksemedie end beskrevet på følgesedlen. Resultaterne af disse fejl har været sparsom og langsom udvikling af roden, forringet tilvækst, gule planter, øget antal B-varer, et større spild samt en masse ekstra arbejde. Ansvar for egen produktion Det er firmaerne, der producerer voksemedierne, der har ansvaret for at levere det aftalte produkt, og de har også ansvaret for at levere et voksemedie, der er egnet til produktion af potteplanter. Som gartner bør man dog sikre sig så godt som muligt, at produktet er i orden - ikke mindst for sin egen skyld. Kun gennem rutinemæssig kontrol af de leverede voksemedier får man mulighed for og den 16 fornødne erfaring til at finde frem til de leverancer, der kan give problemer. Modtagekontrol Som udgangspunkt skal alle leverancer af voksemedier kontrolleres, så snart de er leveret. Først kontrolleres at voksemediet er deklareret som aftalt ved bestilling. Det kontrolleres, at sphagnummen er iblandet de ønskede komponenter herunder gødninger, kalk og strukturforbedrende midler, og at den anvendte sphagnum har den aftalte oprindelse (svensk, baltisk osv.). En eventuel analyse fra leverandør kontrolleres. Hvis der er afvigelser i forhold til det bestilte, skal det noteres ned, leverancen sættes til side, og leverandøren kontaktes med det samme. Her efter skal duft, struktur, farve, fugtighed vurderes og noteres ned. Næste skridt er at måle ph og Lv. Dette kan gøres ved at blande en afmålt mængde voksemedie med en afmålt mængde destilleret vand. Efter 2-3 timers henstand presses væske ud og Lv og ph måles. Vær opmærksom på, at Lv afhænger af, hvor meget vand der tilsættes, og hvor hurtigt der måles. For at opnå sammenlignelige resultater fra gang til gang skal der anvendes samme jord- og vandmængde hver gang. Det er en fordel, hvis det er samme person, der måler Lv og ph hver gang. Jordanalyser Hvis målingen af ph og Lv afviger meget fra det ønskede/normale, skal der følges op med en jordanalyse. Ved brug af 1½ x metoden kan man i løbet af et par dage få et billede af niveauet af let tilgængelige næringsstoffer. Jordprøver kan sendes til analyse hos Eurofins Steins laboratorium A/S, Sverigesgade 2, Postboks 918, 5100 Odense C. Analyse af voksemediet bør bruges i større udstrækning, og det bør være en del af modtagekontrollen. Analyser af dyrkningsmediet giver vigtige oplysninger om tilgængeligheden af næringsstofferne. Den vil vise, om sammensætningen er som ønsket, eller om der en ubalance, der kan have negative konsekvenser for planterne. Der er noget galt hvad så? Alle observationer og målinger noteres ned og gemmes. Hvis undersøgelserne af voksemediet viser, at ikke alt er som, det skal være, eller man får mistanke om fejl ved produktet, skal man ikke anvende voksemediet. Man skal i stedet straks henvende sig til leverandøren og gøre opmærksom på problemet samt få en afklaring og en aftale om det videre forløb. Selv om man laver en grundig kontrol af voksemediet straks efter modtagelse som beskrevet ovenfor og eventuelt udvider med spiretest, kan man ikke være sikker på at opdage alle eventuelle fejl og mangler. 19/2009

17 19/2009 Næringssalte fra Brøste gi r go vækst og høj kvalitet Spørgsmål? få teknisk support fra Brøste Kirsten R. Starkey: Mobil kirsten.starkey@azelis.dk Niels Holmenlund: Mobil niels.holmenlund@azelis.dk Big enough to do the job, small enough to care 17

18 Af: Hans Gammelgaard, Jiffy A/S Bæredygtig vækst dyrkningsmedier med grøn profil Det er muligt at give potteplanter og øvrige gartneri produkter et grønnere og mere bæredygtigt særpræg, som forbrugerne i høj grad efterspørger ikke bare i Danmark men i hele Europa i øjeblikket forbindelse med den megen diskussion I om klimaforandringer er der stor fokus på miljøspørgsmål. Jeg skal ikke tage stilling til om klimaforandringerne er reelle, eller om de er menneskeskabte, og om vi i det hele taget kan gøre noget for at ændre tingenes tilstand, men det er et faktum, at der midt i alle disse ubekendte er opstået et enormt fokus på miljøet og en oprigtig interesse fra forbrugerne for hvordan varerne fremstilles. En stor gruppe af forbrugere er begyndt at interessere sig for, hvordan varerne er fremstillet. Denne gruppe køber gerne økologiske varer eller andre produkter, der signalerer bæredygtighed. Gruppen er i kraftig vækst, hvilket alene kan ses ud fra de kraftigt stigende salgstal for økologi Forstærk grønt fokus Jeg mener, vores branche skal øge fokus på denne gruppe og prøve at vise en grønnere og mere bæredygtig side at branchen. Væksthusgartneri i Danmark er ressourcekrævende, men vi kan gøre noget for at vise en grønnere profil. I Jiffy A/S er der i mere end 50 år fremstillet potter i alle størrelser af træmasse og tørv. Disse potter er 100% komposterbare og har på grund af anvendelsen af naturmaterialer en bæredygtig profil. For at understrege dette er de godkendt til økologisk dyrkning. Et andet produkt, der også er bæredygtigt, er Jiffys kokosbaserede dyrkningsmedier. De kokosbaserede dyrkningsmedier er fremstillet af spildproduktionen fra kokosnød dyrkning og er derfor i høj grad genbrug og dermed bæredygtigt, dette produkt er endnu ikke godkendt til økologisk produktion. Den naturlige tørvepotte De naturlige Jiffypotter kan afløse plasticpotterne og dermed være med til at give potteplanter en bæredygtig profil. Det giver forbrugerne en god følelse, når der plantes ud i krukker og bede, at der ikke er noget plasticspild, der bagefter skal smides i skraldespanden. Gode følelser hos forbrugerne er en af nøglerne til succes. Også almindelige stueplanter kan dyrkes og sælges i Jiffypotter, da de i alle tilfælde kommer i en potteskjuler, og når planten skal kasseres, kan det hele smides i komposten. Forbrugeren er ikke nødt til at tage potten af, smide noget til affald og andet til kompost igen en god følelse. Nogle krydderurtegartnere har for længe siden set dette og for eksempel Legro i Karlsunde ved København producerer millionvis af krydderurter i komposterbare Jiffypotter med stor succes. Som ofte er USA foran med nye trends. Dette er også tilfældet med vores Jiffypotter; således aftager USA over 75% af Jiffys samlede produktion af potter. Det er over en halv milliard potter, der sælges på dette marked årligt og efterspørgslen er fortsat hastigt stigende. Også i vort naboland Sverige er de længere fremme med at indføre jiffypotten til udplantningsplanter. Her markedsføres Miljökrukkan intensivt. Gode følelser sælger Når det er så stor en succes i USA, og det kan lade sig gøre i Sverige, så må det også 18 19/2009

19 19/2009 Optimale vandingsløsninger Nyskabende løsninger til jeres vandingsbehov kunne lade sig gøre i Danmark, hvor gartnerne jo er kendt for at være innovative. Der kan være mange spørgsmål til at gå over til Jiffy miljøpotter. kan de for eksempel køre i pottemaskine og robotter? Svaret er, at der fremstilles potter - de såkaldte autopots - der kan køre i pottemaskine magasinet, og Niels Frank fra FGM har kigget på den øvrige automatisering og siger, at det kan løses. Et andet spørgsmål er, om der kan sættes stregkoder og printes logo mm på potterne. Dette problem er blevet løst ved at udvikle en krave, der er fremstillet i 100% komposterbart PLA (majsstivelse), hvor man kan printe gartneriets logo, pasningsinfo og stregkoder mm. Jiffy potten er ikke ren som en plastic pot, når planten bliver solgt. Der gror alger på ydersiden, og den kan være lidt fedtet at røre ved, men det er ikke en ulempe, men en del af konceptet. Det er jo en levende plante det er naturligt, det er en del af oplevelsen og er med til at give den gode følelse. Kokos som dyrknings medie Som nævnt dyrker Jiffy også den grønne profil på andre områder. Således har firmaet udviklet en komplet produktrække baseret på skallen, der beskytter kokosnødden også kaldet kokoshusk. Disse produkter er fremstillet ud fra spildprodukter fra kokosnødde produktionen og er helt uden kunstige tilsætningsstoffer. Produkterne er tænkt som alternativer til fx stenuldsprodukter. Det er imidlertid også en imødekommelse af det ønske, der er rejst især i England, om reduktion af sphagnum som dyrkningsmedie. Kokossen anvendes blandt andet til fremstilling af dyrkningsplader som alternativ til plantesække eller Grodan slaps, men også dyrkningsblokke af kokos til moderplanter er fundet meget velegnede. Kokossen kan blandes i sphagnum og giver en række dyrkningsfordele i form af bedre dræning og dermed luftforhold for rødderne. Også velkendte produkter som Jiffy 7 pellets er nu delvis baseret på kokos, og der er også fremstillet en Jiffy 7C pellet på 100 % kokos, der med sine unikke luft/vand forhold har vist sig fantastisk velegnet som så/stikke medie. Det er selvfølgelig ikke så synligt over for forbrugerne at anvende kokos produkterne, som det er at anvende Jiffypotterne, men så er det så gartneren, der får den gode følelse af at anvende et af naturens affaldsprodukter til noget nyttigt, og desuden tæller det da med i den samlede dokumentation for gartnerens/gartneriets grønne profil. Vi leverer vandingsanlæg til plantager og planteskoler. Vores sortiment inkluderer: sprinklere, mikro-sprinklere, drypvanding, vandingsautomater, gødningspumper, PE-rør mm. Vores rådgiving står altid til jeres rådighed. Vestre Kongevej Viby J. Danmark Tlf: Fax: Mobil: post@orev.dk PTS

20 Af: Kirsten R. Starkey og Niels Holmenlund, Brøste A/S Få hjælp til sunde planter Færdigblandede specialgødninger kan spare tid i hverdagen i gartneriet og samtidig mindske risikoen for dyre fejl Tid er lig med penge, og også i gartnerivirksomheder er det vigtigt hele tiden at have fokus på tidsforbruget. Derfor er det også værd at overveje, om det vil være en gevinst for virksomheden at bruge færdige NPK gødninger og derved undgå at skulle veje enkeltgødninger af. Udover tidsbesparelsen er der også en større sikkerhed, idet risikoen for fejl i forbindelse med blanding af en stamopløsning er meget mindre. NPK blandinger fra Brøste A/S fås med (PIONER BASIS NPK) og uden mikronærings tilsætning (PIONER NPK). Det er en mere fleksibel løsning at vælge en NPK gødning uden mikronæring. Fx til kulturer, der har behov for en speciel mikronærings sammensætning eller en anden koncentrationen af mikro- i forhold til makronæringsstoffer. Desuden kan vi tilbyde specialblandinger til hortensia (uden fosfor), orkideer (med urea) og tomater (med reduceret kvælstof). Blandingerne er letopløselige og kan anvendes til alle kulturer. Vi tilbyder at lave en gødningsplan ud fra en analyse af råvandet. Gødningsplanen vil så vidt muligt være baseret på hele sække gødninger, så der ikke skal vejes af. Skal der vandes forskellige kulturer fra den samme gødningsblander, er der mulighed for at kombinere stamopløsninger med forskellige NPK gødninger. Størst effekt af mikronæring Alt for ofte ses det, at mikronæring ikke tilføres på en optimal måde. Ved en simpel omlægning af strategien for tilførsel af mikronæring kan der opnås store fordele. De positive mikronæringsstoffer, jern, mangan, zink og kobber kan tilføres planterne som rene metalioner i form af sulfater eller på chelateret form. Når mikronæringsstoffet tilføres på chelateret form, holdes metalionen fx jern (Fe ++ ) fast i et komplekst organisk molekyle (ofte betegnet kloen på græsk chelat, figur 1) indtil det øjeblik, hvor planten gennem de fine rodhår optager jernionen. Jern tilføres i langt de fleste tilfælde i chelateret form for ikke at ende som tungt opløseligt jernfosfat eller jernoxid, der er absolut utilgængeligt for planterne. Chelater gi r fordele Hvad der er mindre kendt er, at der kan opnås store fordele ved også at tilføre de øvrige metaller (kobber, zink og mangan) i chelateret form. Som det fremgår af figur 2, er der væsentligt mindre bundfald, når der anvendes fuld chelateret mikronæring (alle metaller er i chelatform). Der er to årsager til bundfaldet, når mangan, kobber og zink ikke tilføres i chelatform: Blandingerne fås med varierende NPK forhold og ammoniumindhold: Produkt Ammonium % PIONER NPK MAKRO Mg (Rød) 0 PIONER NPK MAKRO Mg (Gul) 13 PIONER NPK MAKRO Mg (Blå) 26 PIONER NPK MAKRO Mg (Grøn) 38 PIONER BASIS NPK MAKRO Mg + MIKRO (Rød) 0 PIONER BASIS NPK MAKRO Mg + MIKRO (Gul) 18 PIONER BASIS NPK MAKRO Mg + MIKRO (Brun) 24 PIONER BASIS NPK MAKRO Mg + MIKRO (Hvid) 38 Gødning til gartnerier Brøste er specialist i gødning til gartneribranchen. Det vil bl.a. sige vandopløselige NPK gødninger med og uden mikronæring til mange forskellige kulturer. Desuden chelaterede mikronæringsblandinger og stærke jernchelater. Endelig enkelt næringssalte, som kalisalpeter. Vore produkter forhandles af de danske leverandører til gartneribranchen. Brøstes koncept er desuden at tilbyde rådgivning i brug af vore gødninger. Denne rådgivning varetages af tekniske konsulenter med stor erfaring indenfor gødningsrådgivning. 1. Metalionen er ikke beskyttet indtil det tidspunkt, hvor planteroden optager ionen og kan således indgå i diverse kemiske reaktioner og ende som tungtopløseligt (=ikke plante tilgængeligt) bundfald. 2. Når kun jernionen er chelateret, vil de øvrige metalioner fravriste chelatet fra jernionen og chelatere sig selv. Hermed skubbes jernionen ud af chelatet og ender som tungtopløseligt bundfald i drypsystemer. Anvendes fuldt chelateret mikronæring frem for, at det kun er jern i chelat form, opnås følgende fordele: Jernets binding til chelatet er mere beskyttet, og derfor kan koncentrationen af jernchelat reduceres. Derved opnås besparelse på jernchelat. Husk, at jern er det dyreste mikronæringsstof. Ingen udfældninger og dermed fuld udnyttelse af mikronæringen. Mindre tilstopning af filtre og drypslanger. Med baggrund i ovenstående anbefaler Brøste altid en fuld chelateret mikronæringsopløsning. At købe de enkelte mikonæringsstoffer hver for sig i chelateret form vil oftest være for dyrt. Vælg derfor en fuld chelateret mikronæring, der indeholder alle seks mikronæringsstoffer. Bruger du 1000 liter mikronæringsopløsning eller mere inden for 1-2 år, blander Brøste gerne din helt egen mikronæring sammensat efter dine ønsker. Tag gerne din konsulent eller os med på råd. Købes færdigblandet mikronæring, skal man være meget opmærksom på hvilket chelater, der er anvendt. Mangan, zink og kobber chelateres bedst med det gode gamle chelat EDTA, men når det gælder 20 19/2009