ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016

Transkript

1 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK MAAJI 2016 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE MAJ 2016

2 Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 2016 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maaji Maj 2016 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl Assit Fotos: Jørgen Chemnitz (Qupp. Side 78: Adobe Stock) Assiliartat Illustrationer: irisager.gl

3 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2016 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK MAAJI 2016 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE MAJ 2016

4 Imaarisaa Indhold 6 1 Aallaqqaasiut 9 2 Suli atualinngitsut Aallaqqaasiineq Suliniutit Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq 15 3 Meeqqat atuarfiat Aallaqqaasiineq Suliniutit Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitaaneq piginnaasanillu ineriartortitsineq Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissaa Atuarfiit illutaasa aserfallatsaaliornerat pillugu nalunaarusiamik suliaqarneq Immikkut pisarialinnik atuartitsineq peqataatitsinerlu Kommunini atuarfinnik sanaartorneq 28 4 Inuusuttut siunnerfiusut Aallaqqaasiineq Suliniutit Inuusuttuaqqat anguniakkat pillugit paasiniaaneq Inuusuttut ilinniagaannik ilinniarfinnut piareersarluni atuarneq 32 5 Ilinniarnertuunngorniarfik Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq Ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnernik atuutilersitsineq (inersimasunut) E-GUX 39 6 Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarnermut atatillugu misiliilluni sulinermi inissat amerlanerusut Ukiumi ataatsimi tunngaviusumik ilinniarneq Inuutissarsiutinut ilinniarnerit naatsut Ilinniarsimasut immikkut ilisimasaqalernerat Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq Piginnaasanik qulaajaaneq piginnaasanillu annertusaaneq 1 Indledning 2 Førskoleområdet 2.1 Indledning 2.2 Initiativer Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Helhedsorienteret tidlig indsats 3 Folkeskoleområdet 3.1 Indledning 3.2 Initiativer Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Anlæg af kommunale skoler 4 Ungemålgruppen 4.1 Indledning 4.2 Initiativer Ophold på højskoler og efterskoler Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne 5 Gymnasiet 5.1 Indledning 5.2 Initiativer Gymnasiereformen Formalisering af studieforberedende kursus (for voksne) E-GUX 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Indledning 6.2 Initiativer Flere praktikpladser årigt grundforløb Korte erhvervsuddannelser Korte erhvervsuddannelser Kompetenceafdækning og opkvalificering Kompetenceudviklingskurser

5 53 7 Ingerlaqqilluni Ilinniarnerit Aallaqqaasiineq Suliniutit ARTEK-imi Takorluugaq Pinngortitaleriffimmik alliliineq Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinerit nutaat Isumaginninnerup iluani ilinniartitaanikkut suliniutit 64 8 Suliaqarfiit akornanni suliniutit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarfinni taamaatiinnartartut ikilisinneqarnerat Pitsaanerusumik nunalu tamakkerlugu ilitsersuisarneq Ilinniarnissamut periarfissanik paasisitsiniaaneq ATTAT-mi pisinnaasat annertusinerat PAT-mi sullississutit nutaat Iserasuaat Ilinniagarsiuteqarnermik ilinniartullu inaannik aaqqissuusseqqinneq Ilinniarfinnik sanaartorneq Ilinniagaqartunut inissianik sanaartorneq Innarluutilinnut ilinniagaqarnissamut periarfissat 79 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut Aallarniut Suliniutit Atualerneq sioqqullugu ingerlatsivik Ilinniartitaaneq pikkorissaqqittarnerlu Meeqqat atuarfiat arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit nalilersuisitsineq Meeqqat Atuarfiat Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmik pilersitsineq Inuusuttuaqqat siunnerfiusut inuusuttuaqqat siunnerfiusut qulaajaavigineqarnerat Inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq ilinniakkaminik taamaatitsiinnartartut misissuiffigineqarneri Inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq Peqqis - saa nermik Ilinniarfimmi suliniutit annertusisat Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit Pitsaanerusumik nunamut tamarmut atuuttumik ilitsersuisarneq 7 Videregående Uddannelser 7.1 Indledning 7.2 Initiativer ARTEK Vision Udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Nye uddannelser på Ilisimatusarfik Nye uddannelser på brancheskolerne Uddannelsesindsats indenfor det sociale område 8 Tværgående initiativer 8.1 Indledning 8.2 Initiativer Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelse Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Uddannelsesmuligheder for handicappede 9 Bilag Afsluttede initiativer 9.1 Indledning 9.2 Initiativer Førskoleområdet - Uddannelse og opkvalificering Folkeskoleområdet Uvildig evaluering af folkeskolen Folkeskoleområdet Etablering af Uddannelsesstyrelse Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Ungemålgruppen Afdækning af ungemålgruppen Erhvervsuddannelser - Undersøgelse af frafald på erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelser - Øget aktivitet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik Tværgående initiativer Bedre og landsdækkende vejledning

6 6 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 1 Aallaqqaasiut 1 Indledning Ilinniagaqarneq sorpassuartigut pitsaasunik sunniuteqartarpoq, aqqutissaallunilu pitsaanerpaaq inuunermut pitsaasumut. Ilinniagaqarneq namminerisamik siunissaqalernissamut kiffaanngissuseqalersitsisarpoq, ilaqutariinnullu killiliussassanik toqqissisimanartunik pilersitsisarluni. Ilutigisaanik ilinniagaqarneq nunatsinni ineriartortitsinissamut annertuumik iluanaarutaassaaq. Siunissaq pitsaanerusoq atugarissaarnerlu qaffasinnerusoq naa pigiarsinnaajumallugu uagut inuttut ataasiakkaatut nunatullu ataatsimoortutut nammineerluta pilliuteqartariaqarpugut, nunatsinni ilinniarsimassuseq qaffasinnerulersinnaaqqullugu, taamaasillutalu nunarsuarmioqatitsinnut pisariaqartumik niuernikkut allatigullu unammillersinnaajumalluta. Nunatsinni ilinniagaqarnissamut periarfissat amerlasuunngornikuupput. Ilinniakkat pitsaassusaasa suli qaffasinnissaat inuusuttullu ilinniakkamik qinikkaminnik naammassinninnissamut pitsaanerpaanik piginnaasaqarnissaat qulakkiissavagut. Ilinniartitsinermut pilersaarummi 2005-imeersumi ilinniakkat nutaat amerlasuut pilersinneqarput, ilinniagaqarnermillu ingerlatsisut siusinnerusumut sanilliullugu maannakkut amerlanerupput. Ilinniartut naammassisartut amerlassusaat, ilitsersuisarneq inuusuttullu siusinnerusukkut ilinniagaqartalernissaat ukiuni aggersuni isiginiarneqassapput imi Danmark-imi nalilersuisarnernut institutti Danmarks Evalueringsinstitut arlaannaannulluunniit atasuunngitsumik meeqqat atuarfiannik nalilersuinermik saqqummiussivoq. Tassani uppernarsarneqarpoq meeqqat atuarfiat ilinniartitaanerni suliniuteqarfiusussani pingaarnerpaassasoq. Meerartatta ilinniagaqarusussusiat meeqqat atuarfiannili siuarsarneqassaaq, meeqqat atuarfiat taannaammat inuup siunissaata sanarfineqarnerani aallaaviusoq, aamma ingerlaqqilluni ilinniagaqarnissamut. Inuusuttuaqqat meeqqat atuarfianniit anigaangamik taamaattumik piginnaasassanik peqalereersimasassapput, piginnaasassanik pisariaqartunik ingerlaqqilluni ilinniakkamik ingerlatsinissamut. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II iliuusissanut pilersaarutaavoq, - iliuusissanik ukiumi tullermi aallartinneqarniartunik imaqartoq. Suliniutit Naalakkersuisut pingaartitat takorluugaannik anguniagaannillu imaqarpoq, Ilinniartitaanernut Periusissiami 2015-imi saqqummiunneqartutut. Ilinniartitaanernut periusissiaq aamma tunngaviuvoq EU-mik peqatigiinnermut isumaqatigiissut naapertorlugu suleqateqarnitsinnut. Peqatigiinnissamut EU-lu isumaqatigiissutitsinni kiffaanngissuseqarpugut nammineq ilinniartitaanernik ingerlatsinitsinni ilusilersuinissatsinnut, uagut nammineq nunatsinni naleqartitatsinnik ersersitsisumik. Ilutigisaanillu peqatigiinnissamut isumaqatigiissut akisussaaffimmik tunisivoq, qularnaarinissatsinnut ilinniartitaanitta qaffasinnerusunngortinnissaanut, tamatumalu naammassisaqarfiulluartumik ingerlaavartumillu nalilersuiffiusartumik aaqqissuunnissaanut. At tage sig en uddannelse har mange positive effekter og er den sikreste vej mod et godt liv. En uddannelse giver friheden til at skabe ens egen fremtid og skabe trygge rammer for ens familie. Samtidig vil en uddannelse være af stor betydning for en aktiv udvikling af vort land. For at imødekomme en fremtid med bedre velfærd og højere velstand, er vi som enkelte mennesker og som et samlet land nødt til at yde en indsats for at hæve uddannelsesniveauet, så vi også har den nødvendige konkurrenceevne på det globale verdensmarked. Uddannelsesmulighederne er efterhånden mange i vort land. Vi skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne fortsat er høj, og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse, de vælger. Med Uddannelsesplanen fra 2005 blev der etableret mange nye uddannelser, og der er flere aktive studerende nu end nogensinde tidligere. I de kommende år vil der være fokus på gennemførselsraterne hos de studerende, på vejledning, og på at de unge går tidligere i gang med en uddannelse. I 2015 udkom Danmarks Evalueringsinstituts uvildige evaluering af folkeskolen. Denne bekræftede, at folkeskolen skal være det vigtigste indsatsområde på uddannelsesområdet. Vores børns lyst til uddannelse skal fremmes i folkeskolen, da folkeskolen er udgangspunktet for den enkeltes fremtid og videre mulighed for at tage en uddannelse. Når de unge går ud af folkeskolen, skal de derfor have opnået de kompetencer, der er nødvendige for deres videre uddannelsesforløb. Uddannelsesplan II er en handlingsplan, som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over de næste år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Uddannelsesstrategien Uddannelsesstrategien danner også grundlaget for vores samarbejde med EU via Partnerskabsaftalen. Vi har frihed i Partnerskabsaftalen med EU til at forme vores uddannelser, så de afspejler værdierne i vores land. Samtidig giver Partnerskabsaftalen os et ansvar for at sikre, at vi hæver vores uddannelsesniveau og at dette gøres effektivt og at indsatsen løbende evalueres.

7 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 7 Ilinniartitaanerni suliassaqarfik naammagisimaarnartumik ineriartortitsiviuvoq, kisiannili pissutsit taamaannerat ingerlatsiinnarsinnaajumallugu pisariaqarpoq suliassaqarfimmi ingerlaavartumik ineriartortitsiuarnissarput. Suut tamaasa ataatsikkut ingerlassinnaanngilagut, suliniutissagut tulleriiaartariaqarpagut. Qularnaassavarput killiliussassat atugassiissutigut pitsaanerpaamik iluaqutigineqassasut, amerlanerusullu ilinniakkamik ingerlatsinissaat, ilinniakkamillu naammassinnittarnissaat. Taamaattumik Ilinniartitaanernut Pilersaarut II pilersaarutaanngilaq iliuusissanik tamakkiisunik imalik, 2024-ip tunngaanut naammassiniagassatsinnik, kisiannili pilersaarutaalluni tasisuaartoq, ukiumoortumillu nutartserneqartartoq. Suliniutit sunniutaat, Naalakkersuisut anguniagaannut sanilliullugit ukiut tamaasa uuttortarneqartarpoq, tamannalu tunuliaqutaralugu pilersaarutit naleqqussarneqartarlutik, Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartartunik. Tamanna kiffaaanngissuseqartitsivoq unammilligassat nutaat naapigiartarnissaannut, ilisimasat nutaat ilannguttarnissaannut, pilersaarutillu pisariaqarfiisigut naleqqussartarnissaannut. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi suliniutini Ilinniartitaanermut pilersaarummi 2005-imeersumi pitsaasumik ineriartor titsineq tunngavigalugu ingerlaqqittoqarpoq. Taamaammat Ilinniartitaanermut pilersaarut II siusinnerusukkut ilinniartitaa nermut pilersaarummut taarsiutitut isigineqassanngilaq, akerlianilli suliniutit ingerlateqqillugit misilittakkallu tunngavigalugit ineriartortitseqqinnertut isigineqassalluni. Ilinniartitaanermut pilersaarummut II-mut piareersaatitut ilinniarfinni inuiaqatigiinnillu soqutigisaqartut workshoppinut (isumasioqatigiinnernut) aggersarneqarput, tassani ilinniartitaanerup siunissami ineriartornissaanut inassuteqaateqarsinnaallutik. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi Ilinniartitaanermut periusissiap ilusilersugaanera malinneqarpoq, aammalu anguniakkat anguneqarnissaannut suliniutinik malitseqartillugu ilinniagaqarfinni tamani anguniakkat tapersiillutik. Anguniakkat aallaavittut ukioq 2012 tunngavigalugu naatsorsugaapput. Pingaarnertullu ilinniartitaanerit iluanni anguniagaavoq ukioqatigiit meeqqat atuarfianniit naammassillutik anisut 70 %-iisa inuussutissarsiutinut piginnaanngorsarsimasalernissaat 35-inik ukioqalertinnatik. Tamatumalu saniatigut ataatsimoorussamik anguniagaraarput ilinniartitaanerni ingerlatsivinni assigiinngitsuni tamani qaffasissumik pitsaassusiliinissaq, atualerneq sioqqullugu ingerlatsiviusuniit ilinniagartuutut Ilisimatusarfinni naammassisunut. Tamanna atuuppoq uagutsinnut naalakkersuinermik suliaqartutut, angajoqqaatut aamma ilinniartitsisutut, minnerunngitsumillu uagutsinnut ilinniagaqartunut, lærlingitut aamma ilinniarnertuutut. Uddannelsesområdet er inde i en positiv udvikling, men for at fortsætte denne, er det vigtigt, at vi fortsat udvikler området. Vi kan ikke gøre alt på samme tid, så vi er nødt til at prioritere vores tiltag og indsatser. Vi skal sikre, at de rammer vi har, er bedst muligt udnyttet, og at flere, som går i gang med en uddannelse, også gennemfører den. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres frem til år 2024, men derimod en dynamisk plan, som årligt bliver opdateret. Effekten af initiativerne i forhold til Naalakkersuisuts målsætninger vil blive målt årligt og på baggrund af dette, vil der ske en opdatering af planen, der præsenteres til Inatsisartut ved forårssamlingen. Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt. Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddannelsesplanen fra Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling. Som forberedelse til Uddannelsesplan II har Naalakkersuisut inviteret interessenter fra uddannelsessektoren og andre dele af samfundet til workshops, hvor de kunne komme med anbefalinger til den fremtidige udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der bidrager til at indfri målene. Målsætningerne er som udgangspunkt beregnet på 2012 som basisår. Det overordnede mål for uddannelsesområdet er, at af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70 % opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Derudover er det vores fælles mål, at vi sikrer en høj standard på alle niveauer i uddannelsessystemet lige fra førskolen til vore universitetsuddannelser. Det gælder for os som politikere, os som forældre, os som lærere og ikke mindst os som elever, lærlinge og studerende.

8 8 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

9 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 9 2 Suli atualinngitsut 2 Førskoleområdet 2.1 Aallaqqaasiineq Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut pisortat neqerooruteqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaalillutik inuit attaveqaqatigiittarneranni inuttullu piginnaasanik meeqqat ineriartortitsiniassammata aammalu atuarnerminni ilikkagaqartarnissamut tamatumalu kingorna ilinniaqqinnissaminni pitsaanerpaamik piginnaasaqarniassammata. Ilinniartitaanermut periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat sukaasanngorlugit takusassianngortinneqartut naatsorsuinermi ukioq 2012 aallartiffigalugu allattugaapput. 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ulluunerani neqeroorutini meeqqat amerlassusaat procentinngorlugit ukioqanngitsuniit tallimanik ukiulinnut 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 45% % 77% 43% % 80% 46% % 76% Andel af børn i dagtilbud 0-5 år 50% 72% 2017-imi 81% 55% 77% 2020-imi 89% 60% 85% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Oqaaseqaat: Taamaallaat meeqqat ulluunerani paaqqinnittarfiimmiittut ilanngunneqarput. Note: Vedrører kun børn i offentlige daginstitutioner. Sulisut perorsaanermik ilinniarsimasut amerlassusaat Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 54% 34% % 56% 28% % 58% 39% 2017-imi 66% 64% 42% 2020-imi 73% 70% 47% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Oqaaseqaat: Ilinniartitaanermut pilersaarut II 2016 suliarinerani nalunaarutit 2015-imeersut tigussaasimanngillat. Note: Data for 2015 har ej været tilgængeligt ved færdiggørelse af Uddannelsesplan II 2016.

10 10 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit uku ingerlanneqassapput: Tamanut ulluunerani neqeroorutit Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqartarneq 2.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Helhedsorienteret tidlig indsats Tamanut ulluunerani neqeroorutit Siunertaq Meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut ulluunerani neqeroorutinik suliaqarneq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat. Sapinngisamik meeqqat tamarmik paarineqarnissamik maannakkut periarfissaqarnermik neqeroorfigineqassapput. Meeqqat 31 %-ii 2012-imi paaqqinnittarfinniittanngillat. Pingaar nertut isigalugu meeqqat suli atualinngitsut suli amerlanerupput. Taamaattumik meeqqat tamarmik sapinngisamik ullutsinnut naleqquttunik paarineqarsinnaanermik neqeroorfigineqartassapput. Nunaqarfinni ullumikkut ulluunerani neqerooruteqanngitsuni ulluunerani neqeroorutit ineriartortillugit sulineq Naalakkersuisut nanginniarpaat. Taakku taamaaliortoqarsinnaatillugu init pioreersut naleqqussarlugit pilersinneqarsinnaapput. Angerlarsimaffinni ilaqutariinnilu paarsisartut maannakkut piusut nutaallu perorsaanermi sakkussanik piginnaasaannik qaffassaanissaq siunertaavoq. Suliniut tamanna kommunit ilinniarfiillu qanimut suleqatigalugit ingerlanneqassaaq. Immikkoortumi sulisunik maannakkut amerlassusiliineq naleqqunnersoq nalilersorlugu meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqartarneq qulakkeerniarlugu sulinissaq Naalakkersuisut kissaatigaat. Killiffik Namminersorlutik Oqartussat aningaasanut inatsimmi sanaartugassanut aningaasaliissutaasartut iluanni ulluunerani paaqqin nittarfiliortarnernut 50 %-imik sanaartornermut tapiissuteqartarput, kommunillu aningaasartuutit sinneri 50 %-iusut akilertarlugit. Taamatulli suliassanik agguaassisarneq kinguneqarsimavoq ulluunerani paaqqinnittarfinnik nutaanik sanaartornissamut pilersaarusiortarneq piuminaassimammat. Taamaattumil lu kommunit kissaatigisimavaat atualerneq sioqqullugu aamma meeqqat atuarfiannut tunngasunik sanaartornermut pisussaaffik tamarmiusoq tigujumallugu. Tamatumunngalu atatillugu 2015-imi meeqqeriviit piusut sannaasa nalilersuiffigineqarnerannik suliaqartoqarsimavoq, kommunini aserfallatsaaliinikkut kinguartoorutaasut nalilersuiffiginiarlugit, sanaartugassanut aningaasaliissutit kommuninut akisussaaffinngortinneqannginneranni, - takuuk immikkoortoq Meeqqat atuarfiisa aserfallassimassusiannik nalilersuisitsineq. Sulisut amerlassusissaannut aalajangersakkat atuuttut nalilersorsinnaajumallugit Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartar Dagtilbud til alle Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes nutidige pasningsmuligheder. 31 % af børnene gik ikke i institution i Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end i Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for at udvikle dagtilbud i bygder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud. Disse kan etableres ved tilpasning af allerede eksisterende rammer i det omfang, det er muligt. Der sigtes stadig mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats skal gennemføres i et tæt samspil med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. Naalakkersuisut ønsker i arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn at vurdere, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. Status Selvstyret yder indenfor finanslovens anlægsbevilling 50 % til anlæg af nye daginstitutioner, mens kommunerne dækker de resterende 50 %. Denne opsplitning har betydet, at planlægningen af nye daginstitutioner har været svær. Af den grund har kommunerne ønsket at overtage hele anlægsforpligtigelsen på både førskole og folkeskoleområdet. Derfor er der i 2015 foretaget tilstandsvurderinger af alle institutioner som udgangspunkt for nivellering af kommunernes renoveringsefterslæb før en egentlig overdragelse og fordeling af anlægsmidler se afsnit Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger. For at vurdere de nuværende personalenormeringer, er der i samarbejde med Grønlands Statistik udarbejdet en ny opgørelsesmetode over

11 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 11 fik suleqatigalugu nunatsinni meeqqerivinni sulisut amerlassusissaannut naatsorsueriaatsimik nutaamik suliaqartoqarsimavoq, 2016-ip aallartisimalernerani naammassineqartumik. Naatsorsuu tigineqarporlu kisitsisit paasissutissat naatsorsueqqissaartar fiup siunissami kisitsisaataanut ilaalissasut. Aningaasaqarneq Meeqqanut atualernissaq sioqqullugu tunngasumik ingerlatsineq tunngaviatigut kommunit suliassaqarfianniippoq. Suliniutit nukittorsarniarlugit 2014-imi 10 mio. kr.-inik, kiisalu 2015-imi 10 mio. kr.-inik kontomi pingaarnermi Meeqqanut inuusuttuaqqa nillu paaqqinnitt. immikkkoortitsisoqarpoq imi Ani ngaasanut inatsimmi aningaasat atorneqanngitsoortut kiisalu imi aningaasanut inatsimmi tamarmik 2016-imi Aningaasanut inat simmut nuunneqarput, taamaasillunilu tapiissuteqartarnermut immikkoortitat 20 mio. kr.-iullutik. Tapiissutitut meeqqerivin nik allilerinernut 50 %-i angullugu akiliisoqartarpoq. Ani ngaasartuutit sinneri kommuniniit akilerneqartarput. personalet i landets dagtilbudsinstitutioner, som blev afsluttet primo Det forventes, at disse data fremover vil blive en del af Statistikbanken. Økonomi Førskoleområdet er grundlæggende et kommunalt område. For at styrke indsatsen blev der i 2014 afsat 10 mio. kr. samt 10 mio. kr. i 2015 på hovedkonto Institutioner for børn og unge. De ubrugte midler fra Finanslov 2014 samt Finanslov 2015 er overført til Finanslov Derfor er der i alt 20 mio. kr. i tilskudspuljen i Som tidligere nævnt, giver landskassen tilskud op til 50 % til kapacitetsudvidelserne på daginstitutionsområdet. De resterende udgifter afholdes af kommunerne Meeqqerivitsialak Siunertaq Meeqqerivitsialammi meeqqat suli atualinngitsut pitsaasumik ilik kagaqartarnerannut inerikkiartornerannullu perorsaanermi pe riutsit suliarineqarput. Ukiuni makkunani meeqqat peqqissusaan nik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaanissamut atortut immikkut ineriartortillugit suliaqartoqarpoq. Meeqqat suli atualinngitsut ataasiakkaat pitsaanerpaamik tapersersorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut angu niagaraat, taamaalillunilu meeqqat peqqinnartumik imaqarluartumillu inerikkiartornissaat qulakkeerneqassalluni. Tunngaviusumik piginnaasat ilikkagaqarusussutsillu ineriartortinnerisigut tapersernerisigullu kiisalu meeqqat inuit attaveqaqatigiittarneranni naliginnaasumillu piginnaasaqalernissamut isumassarsiortillugit atuarfimmut pitsaasumik ikaarsaariarnissaq siunertara lugu suliaq ingerlanneqassaaq. Meeqqanut suli atualinngitsunut perorsaanermi inerikkiartuutaasut pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 16, 3. december 2012-imeersup kingorna anguniakkat ukuunikuupput: meeqqat suli atualinngitsut pillugit perorsaanikkut tarnillu pissusaanik ilisimatusarneq meeqqanut ulluunerani neqeroorutinik nutaanik ineriartortitsineq, tassunga ilanngullugit nunaqarfinnut pissutsinut naleq qussakkanik meeqqanut ulluunerani allatut neqeroorutit perorsaasunik ilinniartitsineq, tassunga ilanngullugit najugaqarfigisami ilinniarnerit sulisut perorsaasutut ilinniarsimasut pikkorissarneri ilinniaqqinnerilu sulisunik ilinniarsimanngitsunut piginnaasaqalerfiusumik ilinniartitsineq Meeqqerivitsialak Formål Meeqqerivitsialak arbejder med pædagogiske principper for effektiv læring og udvikling for børn i førskolealderen. I disse år arbejdes der specifikt med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet en sund og indholdsrig udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Siden Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen har målsætningen været: pædagogisk-psykologisk forskning inden for førskoleområdet udvikling af nye former for dagtilbud til børn, herunder alternative dagtilbud til børn tilpasset bygdeforhold uddannelse af pædagoger, herunder ved decentrale uddannelser efter- og videreuddannelse af pædagogisk uddannet personale kompetencegivende uddannelse af ufaglært personale

12 12 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II naatsorsueqqissaarnermi paasissutissanik katersuinermut sakkunik ineriartortitsineq meeqqat peqqissusiannik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaarnermi sakkunik ineriartortitsineq ulluunerani neqeroorutini perorsaanermik suliaqarnermi najoqqutassanik ineriartortitsineq meeqqanut mappip immersornissaanut ilitsersuutip ineriartortinneqarnera ( 5, imm. 3. tallimaat). Killiffik Paasiniaanermi sakkussanut atortussanik ineriartortitsineq kiisalu atortuulersitsinissamut pilersaarummik suliaqarneq ip ukiaani aallartippoq. Paasiniaanermi sakkussanut atortussanik ineriartortitsineq september 2014-imi naammassineqarpoq, 2015-illu ingerlanerani ulluunerani paaqqinnittarfinni arlalinni misilittarneqarluni, paasissutissanik nalilersuisarnermi atorneqartussanik katsersiniarluni. Meeqqerivitsialak pillugu suliaq maj 2016-imi saqqummiunneqassaaq. Tassani meeqqanut mappimut ilitsersuut ilisaritinneqassaaq, meeqqat pingasuniit tallimanut ukiullit misissuiffigineqarnerat, atuarfimmut ikaarsaarneq, kiisalu isumasioqatigiinneq atortussiat nuna tamakkerlugu qanoq atortuulersinneqarnissaat pillugu. Tamatuma kingorna naatsorsuutigineqarpoq paasiniaanermi sakkussanut atortussat naqitsertinneqassasut, nunamilu tamarmi atortuulersinneqarlutik. Paasiniaanermi sakkunik ineriartortitsinerup saniatigut suli atualinngitsut pillugit suliaqarnermi paaqqinnittarfinni sulisut akademikerisut diplom-italimmik ilinniartsinneqarnissaat aallunneqarpoq, perorsaanermik suliaqarnermi atortunik ineriartortitsineq, kommunini ingerlatsivinni pisortat ataatsimeersuarnerat, nunaqarfinni paaqqinnittarfinni sulisut pikkorissarneri ilitsersuisarnerlu, kiisalu meeqqerivimmiit atuarfimmut ikaarsaariartarneq pillugu Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni ataatsimeersuarnerit ataatsimiinnerillu arlallit ingerlanneqassapput. Holt-i ataaseq qulingiluanik inuttalik ilinniagartuutut diplom-ertalimmik perorsaanermi nalinginnaasumik ilinniagaq naammassivaat. Aningaasaqarneq Kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanermut Aqutsisoqar fik 2016-imi aningaasanut inatsimmi Meeqqerivitsialammut immikkoortinneqarput. udvikling af værktøjer til statistisk dataindsamling udvikling af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed udvikling af retningslinjer for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene udvikling af vejledning til ensartet udfyldelse af børnemappen ( 5, stk. 3 pkt. 5 Status Arbejdet med udvikling af screeningsværktøjsmateriale samt udarbejdelse af en implementeringsplan startede i foråret Udviklingen af screeningsværktøjer blev afsluttet i september 2014 og blev i løbet af 2015 testet på flere daginstitutioner for at indsamle empirisk data til analyser. Arbejdet med Meeqqerivitsialak fremlægges i maj Her præsenteres en instruktion vedrørende børnemappen, undersøgelse af børns udvikling for 3 og 5 årige børn, overgang til skole, samt rådslagning om, hvordan materialerne skal implementeres i hele landet. Herefter forventes det, at screeningsværktøjsmaterialet trykkes og implementeres i hele landet. Udover udvikling af screeningsværktøjer har indsatsen på førskoleområdet koncentreret sig om gennemførelse af en akademisk diplomuddannelse for personale i daginstitutioner, materialeudvikling til det pædagogiske arbejde, konference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgang fra børnehave til skole forskellige steder i Grønland. Et hold på 9 har fuldført den akademiske diplomuddannelse i almen pædagogik i Økonomi Der er afsat 5 mio. kr. på hovedkonto Uddannelsesstyrelsen i Finanslov 2016 til Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq Siunertaq Naalakkersuisut anguniagaraat imminut atatitsilluni, suliassaqar fiit akornanni minnerunngitsumillu sumiiffinni aallaaveqartumik meeqqat atualernissamut piareersimassusaasa annertusarneqarnerannut tapersiisussamik suliniuteqarnikkut meeqqat ilor risimaarnerat inerikkiartornermilu atugassarisaat pitsanngor tinneqassasut. Meeqqat ilaqutariinni sumiiffinnilu ilorrisi Helhedsorienteret tidlig indsats Formål Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre børnenes trivsel og opvækstbetingelser gennem sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser, som vil være med til at øge børnenes skoleparathed. Børnenes trivsel i familierne og lokalområdet

13 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 13 maarnerat ukiuni inuuffigisaanni siullerni aallartereerluni angajoq qaat qanimut ingerlaavartumillu suleqatiginerisigut pitsanngorsarneqassaaq. Meeqqat sumiginnagaanatik, innarlerneqaratik atornerlugaanatillu toqqissisimasumik inerikkiartornissamik pisinnaatitaapput. Angajoqqaat meeqqat inuuneranni inuit isumassuisut pingaarnersaapput, taamaammat meeqqat inuunerminni atugassarisaannik pitsanngortitsiniarluni suliniuteqarnermi ilaqutariit inissisimanerat aallaavigineqartariaqarpoq. Tamatigut iliuuseqarnissaq qulakkeerniarlugu angajoqqaat aamma meeqqanik suliaqartut annertunerusumik suleqatigiinnissaat annertusarneqassaaq. Tamanna pisinnaavoq assersuutigalugu assigiinngitsuneersut meeqqat ineriartornerat aamma anga joqqaat pisussaaffii pillugit ataatsimeeqatigiittarnerisigut. Taamaammat annertuumik, suliaqarfiit akornanni, ilitsersuisarluni assigiinngiiaartunillu pinaveersaartitsilluni suliniuteqarnikkut angajoqqaat isumassuisinnaassusiisa annertusarnissaanut nuna tamakkerlugu suliniuteqarneq aallartinneqassaaq. Suliniut, suliniuteqarfiusoq nutaaq, ilaqutariinnut meerartalinnut tunngatinneqarpoq aammalu meeqqat ulluunerani neqeroorutini ilikkagaqartarnissamut, kingusinnerusukkut atuartunngor nerminni tamassumalu kingorna ilinniagaqaqqinnerminni pitsaanerpaamik atugassaqartinniarneqassapput. Killiffik Meeqqanut inuusuttunullu suliniutit nukittorsarniarlugit meeqqat inuunerminni atugassarisaat eqqarsaatigalugit Ilaqutariinnernut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiullu isumaginninnermut suliassaqarfimmi ilinniartitaaneq nukittorsaavigisimavaat. Tamanna pillugu immikkoortumi imi paasissutissanik annertunerusunik atuarsinnaavutit. Nuna tamakkerlugu paasisitsiniaaneq meeqqat atuartussaanerannut angajoqqaat akisussaanerat pillugu paasisitsiniaaneq aal lartinneqarpoq 2015-imi ullormi atualeqqaarfimmi. Tamanna pillugu takuuk immikkoortoq Innarluutilinnut ilisimasanut siunnersuinermullu qitiusumik inger latsivik (IPIS) Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfimmut atasoq, siunnersor tit avataaneersut suleqatigalugit modul-ikkaartumik aaqqissuussamik ilitsersuisarnermut pikkorissartitsisarnermik ineriartortitsinikuuvoq, ulluinnarni meeqqanik inuusuttuaqqanillu ajornartorsiuteqarsinnaasunut timikkulluunniit innarluutseqartunut sullissisuusunut sammititaasumik. Pikkorissarneq siunner feqarpoq peqataasut ilisimasassanik tuniorarnissaannik, aammalu periaatsinik sakkussanillu allanik ilitsersuinerni atorneqarsinnaasunik, namminerlu siusissukkut perorsaanikkut suliniuteqarnermi atorneqarsinnaasunik, ilaqutariinnut tunngatillugu. Atugarliortoqarsinnaaneranut pinaveersaartitsineq qitiu tinneqarpoq, ataatsimut isigisumik ikiorsiissutinik ingerlatsinerni. skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. For at sikre en helhedsorienteret indsats skal der være et øget fokus på samarbejde mellem forældre og de instanser, der arbejder med børn. Dette kan ske ved afholdelse af fx netværksmøder med fokus på børnenes udvikling og forældrenes rolle. Der er derfor igangsat en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Initiativet, som er et nyt indsatsområde, er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Status For at styrke indsatserne på børne- og ungeområdet har Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke styrket uddannelsesindsatsen indenfor det sociale område. Læs mere om dette i afsnit Konkret blev en national oplysningskampagne om forældres ansvar omkring børns skolegang igangsat i forbindelse med første skoledag august Se nærmere i afsnit Viden- og Rådgivningscenter om Handicap (IPIS) under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har, i samarbejde med eksterne konsulenter, udviklet et modulopbygget vejlederkursus målrettet alle professionelle, som til daglig arbejder med børn og unge med risikoprofiler og/eller med funktionsnedsættelse. Kurset handler om at give deltagerne viden, konkrete metoder og redskaber til at vejlede andre og selv udføre en tidlig pædagogisk indsats for familierne. Der er fokus på at forhindre mistrivsel ved hjælp af helhedsorienterede metoder.

14 14 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

15 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 15 3 Meeqqat atuarfiat 3 Folkeskoleområdet 3.1 Aallaqqaasiineq Meeqqat atuarfiannik aaqqissuusseqqinnerup pingaarnertut sammivianik ingerlatitseqqinnissaq Naalakkersuisut kissaatigaat, kisiannili meeqqat atuarfianni atuartitsinerup atuartunillu tamanik atuartitsisinnaassutsip nalilersorneqarnissaa ine riartorteqqinneqarnissaalu pisariaqartillugu; tassunga ilan ngullugit atuartut immikkut unammilligassaqarlutillu immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut. Ilinniartitsinermi periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat takusassiarineqarput, 2012-ilu aallaavigineqarluni. 3.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker et øget fokus på implementering af folkeskolereformen i de kommende år, særligt i forhold til at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever, herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Meeqqat atuarfianni atuartut naammassisut ingerlaannarlu ilinniagaqalersut amerlassusaat, procentinngorlugit Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 45% 12% % 58% 45% 44% 15% 14% % 17% 62% 2017-imi 45% 23% 68% 2020-imi 45% 30% 75% 2024-imi Efterskolit/Efterskole Inuusuttut ilinniarfiit/ungdomsuddannelse Katillugit/Total Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut ilinniarsimasut amerlassusaat procentinngorlugit Andel af uddannede lærere i folkeskolen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 76% 47% % 81% 51% % 82% 52% % 54% 84% 2017-imi 94% 58% 87% 2020-imi 98% 63% 92% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total

16 16 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 3.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit ukua immikkut ingerlanneqassapput: Pitsaassutsinik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitsineq piginnaasanillu qaffassaaneq Atuarfinni pisortassanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiisa nukittorsarneqarnerat Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniarnermik nutarterineq Atuarfiit illutaasa qanoq issusiannik nalunaarusiorneq Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Kommunini atuarfinnik sanaartorneq 3.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Specialundervisning og inklusion Anlæg af kommunale skoler Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat kommunit suleqatigalugit pitsaas susissanut nalilersuisarnermi periaasissanik ineriartortitsinissaq. Naalakkersuisut aamma kommunit suleqatigiillutik uuttuutissanik ineriartortitsissapput, ilinniartitaanerni kiisalu taakkunani naammassisassani piumasaqaatissanik isumannaarisunik. Suliniut kommunini meeqqat atuarfianni suliniuteqarfinni pitsaasumik aqutsinissap pilersaarusiornissallu qulakkeerneqarnissaannut tapersiissaaq, atuarfinnillu iluarsaaqqinnerup piviusunngortinneqarnera nukittorsaaqataaffigissallugu. Tamanna kommunini tamani Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqati galugu atuarfinni ineriartortitsinermi suliniutit aallartinnerisigut anguneqassaaq. Ineriartortitsinermi suliniutit taakku kommuninut ataasiakkaanut immikkut aaqqitaapput, kisiannili meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnerata pitsanngorsarneqarnissaa pingaarnertut isiginiarneqarluni, tassunga ilanngullugit inatsimmi siunertaq tunngaviusumillu periutsit pingaarnerit isiginiarneqarnissaasa qulakkeerneqarnerat. Periutsini taakkunani ilaapput atuartut namminneq ilikkagassatigut anguniagaat, iliuusissatut pilersaarutaat nalilersuisarnerlu, ikaarsaariarnerni misilitsinnermi angusat meeqqal lu atuarfiannilu inaarutaasumik nalilersuisarneq. Tunngaviusullu tamatuma saniatigut kommunalbestyrelsit sulineranni sakkussaassapput. Naalakkersuisut meeqqat atuarfiata nunaqarfinni illoqarfinnilu ineriartornerani pisariaqartippaat kommunit siunissami aaq qissuussaanissamik aalajangersaanissaat. Kommunit isum merfigissavaat kommuniminni qassinik nunaqarfinni atuar feqassanersoq, aammalu nunaqarfinni klassit alloriarfiit sorliussanersut Kvalitets- og skoleudvikling Formål Som anbefalet i den uvildige evaluering af folkeskolen fra 2015 bør udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger være et særligt indsatsområde. Naalakkersuisut ønsker derfor i samarbejde med kommunerne og skolerne at udvikle indikatorer og fastsætte kriterierne for standarder indenfor undervisning. Initiativet skal, gennem en effektiv styring og planlægning af kommunernes indsatsområder, være med til at styrke implementeringen af folkeskolereformen. Dette skal opnås ved, at kommunerne i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen igangsætter skoleudviklingsprojekter i hver af kommunerne. Disse udviklingsprojekter er specielt tilrettet til den enkelte kommune, men har overordnet set fokus på styrkelse af implementeringen af folkeskolelovgivningen herunder sikring af fokus på centrale dele af lovens formål og grundliggende principper. Disse principper omfatter elevens egne mål for læring, handleplaner og evaluering, trintestresultater og folkeskolens afsluttende evalueringer. Principperne skal derudover fungere som redskaber for kommunalbestyrelsernes arbejde. Naalakkersuisut har i planlægningen af folkeskolens udvikling i både bygder og byer brug for, at kommunerne fastlægger den fremtidige skolestruktur. Kommunerne skal tage stilling til, hvor mange bygdeskoler, der skal være i kommunen, og hvilke klassetrin bygdeskolerne skal omfatte.

17 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 17 Killiffik Qaasuitsup Kommunia Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu suliniummik misiligummik aallartitsisimavoq, pitsaassusissanik atuarfimmillu ineriartortitsinermik atuarfinni immikkut isiginiarneqartussani arfineq pingasuni, siunertaralugu Qaasuitsup Kommuniata nuna tamakkerlugu agguaqatigiissitsinermut anngunnissaa imaluunniit qaangiinissaa, qallunaatut aamma matematikkimi, 7. klassini 2016-imi atuartut alloriarfinni misilitsittarnerinut atatillugu. Suliniulli taamaatinneqartariaqarsimavoq kommunini pissutsinik tunngaveqartumik, tamatumani ilaatigut aningaasaqarneq. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup taamaattumik 2016-imi kommuninik oqaloqateqarneq nutaamik aallartseqqinniarpaa, qulaajaaviginiarlugu suleqatigiinnissaq qanoq inger lanneqassanersoq, taamalu pitsaassutsinik ineriartortitsisarnermut model-it qanoq pitsaanerpaamik tigussaasunngortinneqassanersut. Aningaasaqarneq Kommunit namminneq pitsaassutsimik ineriartortitsinertik aningaa salersorpaat, Ilinniarfissuarlu Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfimmik suleqateqarluni pikkorissaanertaanik ingerlatsissaaq konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kiisalu konto pingaarneq Ilisimatusarfik aqqutiga lugu. Status Qaasuitsup Kommunia har som pilotprojekt i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen igangsat kvalitets- og skoleudvikling på otte fokusskoler med det mål, at Qaasuitsup Kommunia når op på eller over gennemsnittet på landsplan i fagene dansk og matematik i trintestene for elever i 7. klasse i Projektet måtte dog opgives grundet kommunale omstændigheder, herunder bl.a. økonomi. Uddannelsesstyrelsen vil derfor i 2016 indlede fornyet dialog med kommunerne med henblik på afklaring af, hvorledes et samarbejde og derved udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger bedst konkretiseres. Økonomi Kommunerne finansierer selv deres kvalitetsudvikling, og Ilinniarfissuaq vil i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen forestå kursusdelen af initiativet gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt hovedkonto Ilisimatusarfik Ilinniartitaaneq piginnaasanillu ineriartortitsineq Siunertaq Naalakkersuisut ingerlaqqittumik sulissutiginiarpaat meeqqat atu arfiini piginnaaneqarluartunik ilinniarsimasunillu sulisoqarnissaa. Meeqqat atuarfianni ilinniarsimasunik sulisoqanngippat sulisuusut neqeroorfigineqassapput pisariaqartunik piginnaanngorsarnissamut, taamaasillutik meeqqat perorsaanermik tunngavilimmik isumannaatsumillu ineriartornissaminnut periarfissaqarsinnaaqqulugit. Ingammik nunaqarfinni sulisut ilinniarsimanngitsut atorneqartarput (2012-imi 50 % sinnerlugu), illoqarfinnilu atuartitsinermik inger latsisut ilinniarsimanngitsut suli 2012-imi 17 %-it missaanniillutik. Atuartitsinermi suleqataasut ilinniarsimanngitsut piginnaasanik ineriartortitsinissamik imaluunniit piginnaanngorsarfiusumik ilinniartitaanermik neqeroorfigineqassapput. Nunaqarfinni atorfeqartitat piginnaasatigut qaffasinnerusumik inissisimalernisaaat immikkut suliniuteqarfissaavoq. Immikkut ittumik atuartitsinerup 6,4 %-ia 2012-imi ilinniartitsisunit immikkut perorsaanikkut ilinniaqqissimasunut ingerlanneqartarpoq, immikkullu ittumik atuartitsinermi atuartitsisartut 14%-ii timelæreriullutik. Atuartunut immikkut pisariaqartitsisunut suliniutit siusissukkut aallartinneqartartut tapersersorniarlugu piginnaanngorsaaqqinnerit aallartinneqassapput, pikkorissaanertigut ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitaanertigut, suli suu sunut tamanut atuartunik taakkunannga suliaqartuusunik. Meeqqat tamarmik inersimasunit tatiginartunit naapinneqartassapput, taakkualu perorsaanermi suleriaatsinik periaatsinillu Uddannelse og opkvalificering Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der er kvalificeret og uddannet personale i samtlige skoler. Alle børn skal møde uddannet personale i folkeskolen. Såfremt der ikke er uddannet personale i skolen, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder, så de kan omgås børn på en pædagogisk forsvarlig og udviklende måde. Særligt i bygderne anvendes ikke-uddannet personale (over 50 % i basisåret 2012), mens den ikke-uddannede del af underviserne i byerne stadig udgjorde ca. 17 % i Den ikke-uddannede del af underviserne skal enten tilbydes opkvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb. Bygdepersonalets kompetenceudvikling er et særligt indsatsområde. Kun 6,4 % af specialundervisningen blev i 2012 varetaget af lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse, mens 14 % af underviserne i specialundervisningen var timelærere. For at støtte den tidlige indsats for elever med særlige behov igangsættes opkvalificering i form af kurser og videreuddannelsestilbud til alle personer, der har med denne elevgruppe at gøre.

18 18 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II akuerisaasunik tunngaveqartumik sulisuussapput, isumannaarumallugu kikkut tamarmik peqqissumik ineriartornissaat, pero riartornissaat ilinniagaqarnissaallu. Naalakkersuisut taamaam mat Ilinniarfissuaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfillu oqaloqatigalugit ilinniartitsisut ilinniarsimanngitsut immikkut pikkorissartarnissaannik ilinniaqqittarnissaannillu pilersitsiniarput. Aammattaaq ilinniartitsisunut atuartunik ilikkagaqartar nissamik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsisuusunut pikkorissarnissamut ilinniaqqinnissamullu periarfissanik pilersitsisoqassaaq. Meeqqat tamarmik piginnaasaannut pisariaqartitaannullu tunngatillugu ingerlatanik ilikkagaqarfiusartunik neqeroorfigineqassapput. Meeqqat tamarmik tarnip pissusaatigut, timmikkut, inuit attaveqaqatigiittarneranni kulturikkullu ineriartornerannik suliaqarnermik atuarfinni sulisut ilinniarsimassapput, tamannalu aqqutigalugu peqqissusaat ilorrisimaarnerallu, akiuussinnaanerat peqatigiittunullu peqataasarnerat annertusarneqassalluni. Ilinniartitsisut ilinniarsimasut ilinniagartuutut akademikerisut - qaffasissutsimi piginnaasaminnik ilaterillutik ilinniarnissamik neqeroorfigineqartarnerat ingerlaannassaaq. Suliniutip matuma ilutigisaanik meeqqat atuarfiat pillugu work shoppe-qarnermi inassutigineqartut arlaqartut ilalersorpai kiisalu meeqqat atuarfiannik arlaannaannulluunniit attuumassuteqangitsunit misissuineq, ilinniarsimassutsip piginnaan ngorsaaqqinnerullu nukittorsarneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Killifik 2015-imi Ilinniarfissuarmiit meeqqat atuarfianni ilinniartitsisussat 41-ut ilinniarnerminnik naammassipput. Tamatuma saniatigut Ilisimatusarfimmi Ilinniartitsinermut Ilisimatusarfimmi ukiumut inuit 90-it piginnaanngorsartarpai, taakkualu naleqarput ukiumut pikkorissartakkatut 30-itut. Meeqqat atuarfianni atuartitsisarnerup nalilersuiffigineqarnerata kingunerisaanik Naalakkersuisut Ilinniarfissuarmik, kommuninik kiisalu ilinniartitsisut kattuffiannik IMAK-imik oqaloqateqarneq aallartissimavaat, ilinniartitsisunik ilinniaqqititsisarnerit pillugit, meeqqat atuarfianni suliniutaasussat aallartin neqartussat tunngavigalugit. Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfiup tamatumunnga atatillugu immikkut oqaloqatiginninnerit aallartissimavai nunaqarfinni isorliunerusunilu immikkut suliniutissat ilinniartitaanerni pikkorissaqqittarnernullu atatillugu. Tamatumalu saniatigut Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup Ilinniarfissuaq suleqatigalugu pikkorissartitsinerit arlalissuit ingerlassimavai, ilinniartitsisunut ilinniarsimasunut kiisalu ilinniartitsisutut sulisunut ilinniarsimanngitsunut tunngatillugu. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontomit pingaarnermit imiit. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Naalakkersuisut vil derfor i dialog med Ilinniarfissuaq og Uddannelsesstyrelsen etablere særlige kursus- og videreuddannelsesforløb for ikke-uddannede undervisere. Desuden skal der etableres kursus- og efteruddannelsesmuligheder for undervisere, der underviser elever med særlige indlæringsbehov. Alle børn skal tilbydes læringsaktiviteter i forhold til deres forudsætninger og behov. Skolens personale skal derfor være uddannet til at kunne tage sig af alle børns psykiske, fysiske, sociale og kulturelle udvikling og derigennem styrke deres velbefindende, trivsel, modstandskraft samt tilknytning til fællesskabet. Den uddannede del af lærerstaben skal fortsat tilbydes efteruddannelse gennem overbygningsuddannelser på akademisk niveau. Dette initiativ understøtter samtidig flere af anbefalingerne fra folkeskoleworkshoppen samt den uvildige evaluering af folkeskolen om en styrkelse af uddannelses- og opkvalificeringsindsatsen. Status I 2015 blev der uddannet 41 folkeskolelærere fra Ilisimatusarfik. Derudover opkvalificerer Institut for Læring på Ilisimatusarfik årligt 90 personer, svarende til 30 årskursister. På baggrund af folkeskoleevalueringen har Naalakkersuisut indledt dialog med Ilinniarfissuaq, kommunerne samt lærernes fagforening, IMAK, omkring behovet for efteruddannelse af lærerstaben i henhold til folkeskoleområdets indsatsområder. Uddannelsesstyrelsen har hertil igangsat en dialog om særlige tiltag omkring uddannelser og opkvalificering i bygder og yderdistrikter. Herudover har Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med Ilinniarfissuaq afholdt en del kurser for både den uddannede samt ikke-uddannede del af lærerstaben. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Ilisimatusarfik.

19 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Siunertaq Meeqqat atuarfiannik nalilersuinermi eqikkarneqarpoq atuarfiit pisortaat naammattunik nukissaqanngitsut aaqqissuussamik atuarfinni perorsaanermut suliani aqutsisuunissamut, atuarfiit pisortaasa allaffissornikkut suliassaat inituallaaqimmata. Meeqqat atuarfiini pisortaasut attaveqartarnermut sammiviler suinermullu piginnaasaat nukittorsartariaqarput. Pisortat taakkua allaffissornikkut, aaqqissuussaanikkut perorsaanikkullu piginnaasaat nukittorsartariaqarput pikkorissaanernik aaqqissuussinikkut. Killiffik Naalakkersuisut kommunit aamma IMAK suleqatigalugit aallartissimavaat atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq modul-inut mar lunnut aaqqissuussaq. Atuarfinni pisortat 33-it ilinniartitsinerni 2014%15-imi aamma 2015/16-imi ingerlanneqartuni peqataasimapput. Taamaasillutillu atuarfinni pisortat tamakkiusa villutik ilinniartitaanerni taakkunani peqataasimapput, ilinniartitaanerillu taakkua siunissami pisortanngortunut tamanut neqeroorutigineqartalissapput (nunaqarfinni atuarfinni pisortat, atuarfinni pisortat, pisortat tullii aamma alloriarnerni pisortat). Ilisimatusarfimmut attaveqartoqarsimavoq atuarfinni pisortatut ilinniartitaanivimmik aallartitsisoqarnissaa siunertaralugu. Tamatuma saniatigut aamma pisortanut ilassutitut suliniummik aallartitsisoqarpoq, siunnersortitut suliffeqarfik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmut sullissisutut inissillugu, tassanilu meeqqat atuarfiat kommunilu suleqatigalugit perorsaanikkut ineriartortitsinermik suliniutinik, pisortat siunnersor neqartarnerannik isumasioqateqartarnerannillu aaqqissuussi nertut. Suliniut minnerpaamik meeqqat atuarfiini tallimani ukiup atuarfiusup ingerlannerani aallartinneqassaaq. Suliniutip siunertaraa atuartut pitsaavallaanngitsunik karakterillit ikinnerulersinniarnissaat, atuarfiup aqutsisoqarnerata nukittorsarneratigut aammalu perorsaanermik suliniutinik ineriartortitsinikkut. Aningaasaqarneq Suliniutit konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfik, Ilisimatusarfik kiisalu kommunit namminneq aningaasartuutissanut missingersuutaat Skolelederuddannelse Formål Folkeskoleevalueringen konkluderede, at skolelederne har manglende overskud til at arbejde systematisk med den pædagogiske ledelse, da skoleledernes administrative pligter fylder for meget. Skoleledernes evne til at kommunikere, vise retning og være inspirerende bør derfor styrkes. Ledernes administrative, organisatoriske og pædagogiske kompetencer skal styrkes gennem opkvalificeringsinitiativer. Status Naalakkersuisut har i samarbejde med kommunerne og IMAK igangsat lederkurser i 2 moduler. 33 skoleledere gennemførte forløbet i 2014/15 og 57 i 2015/16. Hermed har stort set alle skoleledere været gennem forløbet, der fremover tilbydes alle nye ledere (bygdeskoleledere, inspektører, viceskoleinspektører og trinledere). Der er taget kontakt til Ilisimatusarfik med henblik på oprettelse af en egentlig skolelederuddannelse. Derudover er der igangsat yderligere støttende tiltag for lederne i form af et projekt, hvor et konsulentfirma, der er tilknyttet Uddannelsesstyrelsen, i samarbejde med folkeskole og kommune skal stå for pædagogisk udviklingsarbejde, ledercoaching og -sparring. Projektet skal igangsættes hos mindst 5 folkeskoler i løbet af et skoleår. Tiltagets formål er at mindske antallet af elever med mindre gode karakter ved at styrke skolens ledelse og igangsætte pædagogisk udviklingsarbejde. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen, Ilisimatusarfik samt kommunernes eget budget Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Siunertaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik qarasaasiami angusanut karakterinut nalunaarsuiffia database 2015-imi takutitsivoq atuartut 138-it (22,7%) 10. klassimi karakterimik F-imik imaluun niit Fx-imik danskisut allattariarsornermi angusaqarsimasut, kiisalu atuartut 227-it (38,2 %) 10. klassimi karakterimik F-imik imaluunnit Fx-imik tuluttut angusaqarsimasut. Kiisalu nalilersuinerit aamma takutippaat ilinniartitsisut amerlasuut misigisaraat atuartut danskisuumi tuluttuumilu ilikkagassatut Styrkelse af fremmedsprog Formål Uddannelsesstyrelsens karakterdatabase for 2015 viste, at 138 elever (22,7 %) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig dansk samt 227 elever (38,2 %) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig engelsk. Derudover viser evalueringen, at mange lærere oplever, at eleverne har svært ved at nå læringsmålene i dansk og engelsk. Derfor vil Naalakkersuisut

20 20 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II