Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15

2 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske urimeligt 5 Killiffipput ajorluinnarpoq 6 Bedre tilsyn med folkeskolerne 7 Meeqqat atuarfii nakkutigineqartariaqarput 8 Skattemut ilanngaat 1977-mi taammaallaat 17kr 9 Betalte kun 17kr i skat i Atuarfiup siunissaa pillugu eqqarsaatersuutit 12 Tanker om folkeskolens fremtid 14 Nogle fag er sværere end andre 15 Faagit ilaat oqimaatsorsiorfiusarput 16 -Tillid giver resultater 17-Upperinninneq angusaqartitsisarpoq 18 Atuarfitsialak er kun et navn 19 Atuarfitsialak taaguutaannaavoq 20 Afgangseleverne er for umodne 21 Meeqqat atuarfiani soraarummeerlutik naammassisartut nukangavallaartarput 22 Når konflikter bliver noget, vi løser 24 Aaqqiagiinnginnerit aaqqissinnaaleraangatsigit 26 Lad os tale sammen i stedet for at give hinanden skylden! 29 Pisuuteqattaanneq pinnagu, eqqartueqatigiinnerusa! 32 Opfordring 33 Kaammattuut 34 Hvorfor driver vi skole i dag? Sooq ullutsinni atuarfeqarpugut? 35 Meeqqat atuarfiat nalilersorneqarnerani ilinniartitsisut nipitunerusinnaapput Lærerne kunne have været mere aktive i forbindelse med folkeskolens evaluering 36 Vi ønsker ikke at flytte til bygderne 39 Nunaqarfinnut nuukkusunngilagut 42 Siden sidst 43 Kingullermit 44 Mere om ytringsfrihed for offentlig ansatte Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: imak@imak.gl Justus Kaspersen Ilulissat namibia@greennet.gl Tlf Layout: Jan Ellesgaard Forsidefoto: Justus Kaspersen Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 15. september 2015 IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax imak@imak.gl Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf sdo@imak.gl Ilinniartitsisoq 2

3 August 15 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput IMAK ip sinniisuisa apriilimi ataatsimiinneranni nalunaarusiaq pingaarnerpaatillugu sammineqarpoq. IMAK ip Atuarfitsialak pillugu nalunaarusiaq ilumooruppaa. Nalunaarusiaq qanoq sinniisunit ilumoorunneqartiginersoq nalornigineqassagaluarpat, sinniisut ippassaaninnguaq ataatsimiinnerminni tassunga piffissaq qanoq atsigisoq atorneraat takuinnarneqarsinnaavoq. IMAK ip siulittaasua Sivso Dorph ip ataasinngormat ullaakkut oqaluttarfimmiit aallaqqaasiilluni nalunaarusiani atuaramiuk, Atuarfitsialaap nalunaarusiarineqarnera aallartissutigigaa, marlunngornermilu unnukkut sinniisut ataatsimiilluarsimanerannik qujassuteqarfigigamigit, taassuma suli qanoq sunnertigisimagaatik naggataarutimini tikeqqippaa. Dorph ip oqalugiaataa pingasunngorlugu avikkaanni, pingajorarterutit marluk (2/3) nalunaarusiamut tunngassuteqarput. Siulittaasup ilaatigut oqaatigaa, nalunaarusiaq atuarlugu nuanninngitsuusoq, isornartorsiuivorlu suna peqqutaasimanersoq nalunartumik EVA p misissugassat ilaannai misissussallugit qinersimagai. IMAK ili isumaqarpoq pissutsit meeqqat atuarfiata siunissami sammivissaanut aqqusiornissamut pingaarutillit arlaqartut ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat qullersaasa nakkutilliinerannut ilinniartitsisunngorniarnerullu pingaaruteqarneranut tunngasut mininneqarsimasut. - Tamakkununnga tunngatillugu EVA p suliassaminut naammassinninnera naammaginanngilluinnartutut nalilerparput, Sivso Dorph i naliliilluni oqarpoq. EVA-rapport satte dagsordenen Kingornatigut sinniisut tamakkerlutik nalunaarusiaq pillugu isummersornissaminnut periarfissinneqarput minnerunngitsumillu taassuma inerneri piviusorsiortumik qanoq atorneqarsinnaanersut oqaluuseralugit. Aallaqqaasiilluni oqalugiarluni nalunaarusiortoqareermat aallaqqaasiillutillu immikkut oqalugiariartussatut qaaqqusat ilassineqareermata oqalugiareermatalu, aallartitat eqimattakkaarlutik agguataarneqarput, siulersuisuunerit qinikkanut assigiinngitsunut sammivilinnut sulilerunik aqqutissaanik piviusorsiortunik siunnersuussioqqullugit oqallittussanngorlugit. Suliassaq erseqqippoq: - Siunissami susoqassanersoq oqallisigissavarsi. Susoqarsimanersoq pinnagu, siulersuisuunernit pimasarineqarpoq. Eqimattakkaarluni sulineq unnugiarsuaq tamaat ataasinngornermi ingerlanneqarpoq Hotel Arctic imilu eqimattakkaanut inissiaaqqani oqallittoqangaatsiaqaaq. Kattulluni ataatsimiinnermi, eqimattakkaarluni oqallissimanerujussuup, siornatigut oqallikkusuttarnerigaluaq, IMAK ip sinniisuisa ilisarnaatigisartagaat, nipaallisimanerulluni ingerlanneqarpoq. Taamaammat katersuussimasut siunnersuutissatut tiguneqarsimasut amerlangaatsiartut sukkasuumik taasissutigalugit naammassivaat. Inge S. Rasmussen Evalueringsrapporten var det altoverskyggende tema for IMAKs repræsentantskabsmøde i april IMAK tager evalueringen af Atuarfitsialak alvorligt. Hvis nogen skulle være i tvivl, behøver man bare se på hvor meget tid rapporten fra EVA fyldte på det netop afholdte repræsentantskabsmøde. Rapporten satte sit præg lige fra det øjeblik IMAK-formand Sivso Dorph mandag formiddag indtog talerstolen for at aflægge sin mundtlige beretning og til han tirsdag aften takkede repræsentantskabet for et godt møde. To tredjedele af Dorphs mundtlige beretning handlede om rapporten. Formanden konstaterede blandt andet, at den ikke var rar læsning, og han kritiserede, at der er forhold, som EVA, uvist af hvilken årsag, har valgt ikke at undersøge. Det er imidlertid forhold, som IMAK mener er vigtige for at sætte den fremtidige kurs for folkeskolen, såsom selvstyrets overordnede tilsyn og læreruddannelsens relevans. - Vi finder derfor i den henseende EVAs opgaveløsning meget utilfredsstillende, lød dommen fra Sivso Dorph. Alle i repræsentantskabet fik herefter mulighed for at forholde sig til rapporten og endnu mere til, hvordan dens resultater kan bruges konkret. Da den mundtlige beretning og de indledende runder med hilsner fra indbudte gæstetalere var overstået, blev de delegerede delt op i grupper, som skulle diskutere sig frem til håndfaste anbefalinger til hovedbestyrelsens videre arbejde med udvalgte områder. Opgaven var klar: - I skal diskutere, hvad der skal ske. Ikke, hvad der har været, lød det fra hovedbestyrelsen. Gruppearbejdet varede til langt ud på aftenen om mandagen og bød på mange diskussioner i de små grupperum på Hotel Arctic. De mange drøftelser tog måske luften ud af den store debatlyst i plenum, der ellers plejer at præge IMAKs repræsentskab. I hvert fald gled forsamlingen ganske hurtigt igennem rækken af afstemninger til de indkomne forslag. Ilinniartitsisoq 3

4 Sivso Dorph: Status quo er ganske urimeligt Der skal handles nu efter evalueringsrapporten om folkeskolen, siger IMAKs formand. Han glæder sig over den solide enighed i repræsentantskabet Af Inge S. Rasmussen, journalist IMAKs repræsentantskabs møde i Ilulissat viste, at de delegerede er meget enige om, hvor der skal sættes ind i forhold til kritikpunkterne i evalueringsrapporten om Atuarfitsialak fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Især når det gælder børn med særlige behov, konstaterer Sivso Dorph efter et veloverstået møde med repræsentantskabet. - Der kom helt konkrete anbefalinger fra repræsentanterne, der viser, at vi er nødt til at samarbejde med kommunerne om ressourcepersoner, som for eksempel socialrådgivere, der skal hjælpe lærerne, siger Sivso Dorph. Kommunerne er nødt til at handle, hvis de tager EVAs rapport alvorligt. - Hvis der skal ske en forbedring, er vi alle nødt til at gøre noget. At bevare status quo vil være ganske urimeligt, understreger IMAKs formand. Det gælder også forældrene, som gerne skal mere på banen i forhold til at hjælpe eleverne med at møde undervisningsparate op i skolen. I den forbindelse hilser Sivso Dorph det velkomment, at selvstyret vil hjælpe med sekretariatsbistand til et kommende forældreråd. - Det er helt fint, hvis det kan hjælpe med at give forældrene en stemme, siger han. Vilje til samarbejde Som ved repræsentantskabsmøde for to år siden, var der også i år et besøg af netop tiltrådt naalakkersuisoq for uddannelse. Dengang var det Nick Nielsen fra Siumut som blev afløst af Nivi Olsen fra Demokraterne. Ligesom i 2013 var det en minister, der tilkendegav sin interesse for og vilje til at samarbejde med lærernes fagforening. seminar om læreruddannelsen. Det fremgår af anbefalingerne til princip- og indsatsprogrammet, der følger op på evalueringen af undervisningen. - EVA-rapporten viser, at der er nogle svaghedspunkter, siger Sivso Dorph og peger i den forbindelse på børn med særlige behov. - Lige nu er der jo ingen specifik uddannelse, der klæder lærerne på til børn med særlige behov, siger IMAK-formanden. Han er kritisk overfor den nuværende situation. - Det er meget kritisabelt som det foregår nu. Specialklasser bliver nedlagt for at skabe såkaldt inklusion af eleverne, og det har store konsekvenser for undervisningen, siger Sivso Dorph. IMAK har gennem en årrække peget på, at der er flere elever med sociale problemer, som giver store udfordringer i klasseværelserne. Elever med særlige behov er derfor ikke kun ordblinde eller med diagnosen ADHD. Det er også børn, der ikke får deres basale behov dækket hjemmefra, som møder sultne og trætte op i skolen, og som har meget ringe opbakning hjemmefra til at få lavet lektierne. Derfor er en anden anbefaling, at IMAK vil arbejde for, at der ansættes det nødvendige antal omsorgspersoner, som sammen med lærerne kan støtte de elever, der har behov for det. IMAKs formand er imidlertid meget optimistisk med hensyn til at samarbejde med den nye Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen. - Jeg synes, hun viser vilje til samarbejde, og det er mit indtryk at vi med hende får et tættere samarbejde end vi har set hidtil, forklarer Sivso Dorph. Han vedgår, at det ikke er alt, IMAK og naalakkersuisut er enige om, men han hæfter sig ved, at Nivi Olsen tilkendegiver, at selvstyret skal effektuere sin tilsynsforpligtelse med folkeskolen. Evaluering af læreruddannelsen En af de konkrete ting, IMAK vil arbejde for, er at læreruddannelsen bliver evalueret, for at få en vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. I den forbindelse agter hovedbestyrelsen at afholde et Ilinniartitsisoq 4

5 Sivso Dorph: Killiffipput ajorluinnarpoq Meeqqat atuarfiata nalilersorneqarluni nalunaarusiarineqarnerata kingorna, piaartumik iliuuseqartariaqartugut paasinarsivoq. Nuannaarutiginerarpaa sinniisut erseqqissumik isumaqatigiimmata. Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen imit IMAK ip sinniisuisa Ilulissani ataatsimiinnerani erseqqissivoq, aallartitat Danmarks Evalueringsinstitut ip, EVA p, Atuarfitsialak nalilersoreerlugu nalunaarusiaani isornartorsiukkat tikkuarneqartut sorliit iliuuseqarfiginiarlugit isumaqatigiissutigigaat paasinarsimmat. Ingammik meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut tunngasut, Sivso Dorph ip sinniisut ataatsimiinnerat ajunngitsumik ingerlasimasoq naammassimmat erseqqissumik oqaatigaa. - Sinniisunit erseqqissumik innersuussutigineqartut takutitsipput, allatut ajornartumik kommuneni inunnik aalajangersimasunik sulialinnik, assersuutigalugu isumaginninnermut siunnersortinik, ilinniartitsisut suleqatissaminnik pisariaqartitsimmata, Sivso Dorph i oqarpoq. Kommunet EVA p nalunaarusiaa ilumoorlutik upperigunikku, allatut ajornartumik iliuuseqartariaqalerput. - Pitsanngorsaassoqassappat tamatta allatut ajornartumik iliuuseqartariaqalerpugut. Killiffipput allanngortinngikkutsigu ajorluinnartumik ingerlalissaagut, IMAK ip siulittaasua erseqqissaavoq. Uani aamma angajoqqaat, meeqqamik ilinniagaqarnissaanut piareersimatitsillutik atuariartortitsisarnissaanut ikiuuttussat pineqarput. Tassunga atatillugu, namminersorlutik aqutsisut, angajoqqaaqatigiit pilersinneqartussat allaffissornerinik ikiuukkumammata qutsavigai. - Angajoqqaat aamma sinniisoqalerunik tusaaniarneqarnerulissammata pitsaasuuvoq, oqarpoq. Suleqatigiinnissamik piumassuseqartoqarpoq Ukiut marluk siornatigut sinniisut ataatsimiinnerani ilinniartitaanermut naalakkersuisumik ikkullaamik ilaasoqarpugut. Taamanikkut Siumumeersoq Nick Nielsen i ilaavoq, massakkut Nivi Olsen i Demokratineersumit taarserneqarluni. Massakkut soorlu taamani 2013 imisut ministereqarpugut ilinniartitsisut kattuffianik suleqateqarusulluni nalunaartumik. Taamaakkaluartoq IMAK ip siulittaasuata ilinniartitaanermut naalakkersuisoq nutaaq, Nivi Olsen i, suleqatigiilluarnissamik neriuuteqarfigilluarnerarlugu oqaatigaa. - Isumaqarpunga suleqatigiinnissamut piumassuseqarami, siornatigut takusakkatsinniit annerusoq, Sivso Dorph i nassuiaavoq. Nassuerutigivaa imaanngimmat, suut tamaasa IMAK ip naalakkersuisullu akunnerminni isumaqatigiissutigigitsik, maluginiarnerarpaali Nivi Olsen ip ersersikkaa, namminersorlutik aqutsisut meeqqat atuarfianik nakkutilliinissaminnut pitsanngorsaassasut. Ilinniartitsisunngorniarneq nalilersorlugu IMAK ip suliassaasa pingaarutillit ilagaat, ilinniartitsisunngorniarfiup nalilersorneqarnissaa sulissutigissallugu, ilinniarfiup pitsaassusaa naleqquttuunersorlu nalilersorneqarniassammat. Tassunga atatillugu siulersuisuunerit ilinniartitsisunngorniarfik pillugu paasiniaaqatigiittussanik aallartitsiniarput. Tamanna tunngaviusunik naammassisassanillu pilersaarusiami innersuussutini, atuartitsinerup nalilersorneqareernerata malitsissaanik, takussutissaavoq. - EVA p nalunaarusiaa sanngiiffeqartoq malunnarsivoq, Sivso Dorph i oqarpoq, meeqqallu immikkut pisariaqartitsisut tassunga atatillugu tikkuarlugit. - Massakkorpiaq meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik sulisussanut ilinniarfeqanngilaq, IMAK ip siulittaasua oqarpoq. Massakkut pissutsit isornartorsiorpai. - Ullumikkut taama ingerlasoqarnera isornartorujussuuvoq. Specialklassit atorunnaarsinneqarput, tassani atuartut atuartunut nalinginnaasunut ilanngutitsinneqarnissaat, taama taallugu, siunertarineqarmat, atuartitsinermulli tamanna pitsaanngitsorpassuarnik kinguneqarpoq, Sivso Dorph i oqarpoq. IMAK ip ukiorpaalunni tikkuartortaraluarpaa, atuartut inuttut ajornartorsiutillit amerliartornerarlugit, taamaattoqarneratalu atuaqatigiit iluanni unammilligassarpassuit nassatarisaraa. Tassami atuartut immikkut pisariaqartitsisut imaattuinnaanngillat ordblindit imaluunniit ADHD mik nappaatillit. Meeraapputtaaq, angerlarsimaffimminniit pisariaqartitaminnik tunngaviusunik amigaatillit, soorlu kaallutik qasoqqallutilluunniit atuariartortartut, takkuusarlutillu ilinniakkerinissaminnut angajoqqaaminnit annikitsuinnarmik tapersersorneqartartut. Tamakku tunngavigalugit IMAK ip unnersuussutiminut ilanngullugu, inunnik isumaginnittussanik naammattunik, ilinniartitsisut atuartunik pisariaqartitsisunik ikiuinerinik suleqataallutik, sulisussanik atorfinitsitsisoqarnissaa sulissutigiumavaa. Ilinniartitsisoq 5

6 Nivi Olsen: Bedre tilsyn med folkeskolerne Selvstyret har ikke været god nok til at kontrollere kommunernes ansvar for folkeskolen. Det vil Naalakkersuisoq for uddannelse ændre på Af Inge S. Rasmussen, journalist Fra hun satte sig i stolen som landets øverste ansvarlige på uddannelsesområdet, har Nivi Olsen (D) gjort det klart, at hun arbejder for en bedre folkeskole i Grønland. - Det halter hele vejen igennem. Også fra vores sted, vi har ikke været gode nok til at holde tilsyn, siger Nivi Olsen, Naalakkersuisoq for uddannelse, der deltog i IMAKs repræsentantskabsmøde i Ilulissat i april i år. Hun bebuder et større fokus på Selvstyrets lovpligtige ansvar for at holde tilsyn med kommunernes forvaltning af folkeskolen. Dermed imødekommer hun IMAKs ønske om et kvalificeret tilsyn. - Jeg vil arbejde for tilsyn med folkeskolerne. Det gennemfører vi, lover Nivi Olsen. Ansvaret for det overordnede tilsyn vil konkret ligge hos den nye styrelse for uddannelse (tidl. Inerisaavik) som så skal sikre med kommunerne at folkeskoleloven bliver overholdt. - Vi tager det med kommunerne. Det er igen kommunalbestyrelsen og nuværende Inerisaavik, som skal føre tilsyn. Handler om at kommunerne har tilsynet, og vi har det overordnede tilsyn, understreger Nivi Olsen. Ingen centralisering Når det drejer sig om diskussionen om at centralisere folkeskoleområdet og tage det fra kommunerne, har Nivi Olsen derimod sværere ved at imødekomme IMAK. Hun erkender, at hun umiddelbart godt kan se fordele ved at centralisere folkeskolen. Men siger samtidig: - Politik er en svær ting. Jeg bliver nødt til at tænke i andre baner. Det er nu, det gælder om at holde tilsyn. Jeg spørger også mig selv om vi ville kunne magte det, hvis vi skulle centralisere, siger Nivi Olsen. Men det er vel nemmere at samle kompetencerne ét sted, i Selvstyret, fremfor ude i fire kommuner? - Jeg vil hellere tænke i andre baner og sikre kvaliteten uden at tage ansvaret fra kommunerne, anfører Nivi Olsen. Forældreråd Forældres ansvar i arbejdet med en bedre folkeskole har været og er stadig til debat. Nivi Olsen forventer også, at forældrene kommer på banen, og hun vil give en hjælpende hånd til et forældreråd. Det skal give forældrene en samlet stemme i samarbejdet med de øvrige parter, KANUKOKA, IMAK og selvstyret. Konkret vil selvstyret yde sekretariatsbistand til forældrerådet, men derudover vil politikerne ikke blande sig i, hvordan forældrene forvalter arbejdet. - Vi tænker sekretariatsbistand til at starte med. Deres arbejde blander vi os ikke i politisk, siger Nivi Olsen. Hun siger, at hun vil lytte til forældrene og efterlyser i den forbindelse en debat om vores fælles værdier. - Vi skal være bedre til at have fælles holdning om vores værdier. Hvorfor skal vi acceptere, at vores børn er ude til langt ud på natten? Skole-hjem-samarbejdet er utroligt vigtigt, siger Naalakkersuisoq for uddannelse. Læreruddannelsen under lup Nivi Olsen er enig med IMAK i, at læreruddannelsen skal evalueres. - Uddannelsen skal evalueres og kvalitetssikres, bebuder hun. Hvordan vil du kvalitetssikre den? - Vi kunne jo gøre niveauet bedre ved at have højere adgangskrav. Men samtidig tænker jeg også at det er et kompromis med, hvor meget vi mangler lærere, forklarer Nivi Olsen. Hun mener spørgsmålet drejer sig om, hvad samfundet får ud af det på kort og langt sigt. - Jeg vil gerne tale med IMAK og seminariet om, at det er kvaliteten, vi skal gå efter, siger Nivi Olsen. IMAK ønsker flere midler til at efter- og videreuddanne lærerne? - Læreruddannelsen skulle jo ellers være en uddannelse, som lærerne kan falde tilbage på, siger Nivi Olsen, der mener vi skal gentænke måden at efteruddanne lærerne på. - Måske skal vi tænke anderledes. I stedet for at sende enkelte lærere på efteruddannelse i Nuuk i fjorten dage, bør vi måske sende et rejsehold, som kan fokusere på ledere og lærere samme sted, foreslår hun. - Det er meget vigtigt, at lærerseminariet er af topkvalitet. Lærerne skal også efteruddannes, men det skal gøres på en anden måde, fastslår Nivi Olsen. - Det halter hele vejen igennem. Også fra vores sted, vi har ikke været gode nok til at holde tilsyn, siger Nivi Olsen, Naalakkersuisoq for uddannelse Ilinniartitsisoq 6

7 Nivi Olsen: Meeqqat atuarfii nakkutigineqartariaqarput Namminersorlutik aqutsisut, kommunit meeqqat atuarfiinik akisussaasutut ingerlatsinerat pillugit nakkutiginninnerat naammaginartumik ingerlasimanngilaq. Tamanna ilinniartitaanermik naalakkersuisup allanngortinniarpaa. Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen imit Nunatsinni ilinniartitaanermut akisussaasut qullersaatut inissiinnarlunili Nivi Olsen ip (D), nunatsinni meeqqat atuarfiata pitsanngorsarnissaa sulissutiginiaramiuk, erseqqissaatigaa. - Sumi tamarmi equngasumik ingerlatsisoqarpoq. Aamma uagut akornatsinni, pitsaasumik nakkutilliisimanngilagut, Nivi Olsen ilinniartitaanermut naalakkersuisoq, ukioq manna apriilimi IMAK ip sinniisuisa Ilulissani ataatsimiinneranni ilaasoq, oqarpoq. Taassuma kalerriuppaa, Namminersorlutik aqutsisut inatsit malillugit, kommunit meeqqat atuarfiat akisussaaffigalugu ingerlatsinerannik, pitsaanerusumik nakkutigineqalissasut. Taamaalilluni pitsaanerusumik nakkutilliisoqarnissaq, IMAK ip kissaatigisaa akueraa. - Meeqqat atuarfiisa nakkutigineqarnissaat sulissutiginiarpara. Tamanna naammassissavarput, Nivi Olsen neriorsuivoq. Ilinniartitaanermi aqutsisut nutaat (siornatigut Inerisaaviup) qullersatut nakkutiginninnissaq akisussaaffigissavaa, taakkualu kommuneni meeqqat atuarfiata inatsisai malinneqarnersut qulakkiissavaat. - Kommunit attavigissavavut. Kommunalbestyrelsit Inerisaavimmilu ullumikkut ingerlatsisut kingumut nakkutilliisuussapput, Nivi Olsen i erseqqissaavoq. Qitiusumit aqutsineq atussanngilaq IMAK ip kissaatigisaa, meeqqat atuarfiata qitiusumit aqunneqarnissaa kommunillu suliaminnik arsaarneqarnissaat pillugit oqallittoqaleraangat, Nivi Olsen i akuersitinneq ajornarsisarpoq. Taamaassiinnarluni meeqqat atuarfiata nakkutigineqarnissaa qitiusumit ingerlanneqalissagaluarpat pitsaaqutissai takusinnaanerarlugit nassuerutigigaluarpaa. Aappaatigulli oqarluni: - Politikki nalunartuuvoq. Allatut ajornartumik periarfissanik allanik eqqarsartariaqarpunga. Nakkutilliineq tamaviaaruttariaqalerpoq. Eqiterissagaluarutta aamma tamanna artussannginneripput, imminut apeqqutigaara, Nivi Olsen i oqarpoq. Kisiannimi piginnaanillit ataatsimut, Namminersortunut, katersuukkaanni ajornannginnerussannginnami, kommunenut sisamanut agguataarinermut sanilliullugu? - Pitsaassuseq qulakkeerniarlugu kommunet akisussaaffiiarnagit allatorluinnaq eqqarsarusunneruvunga, Nivi Olsen i oqarpoq. Angajoqqaaqatigiit Meeqqat atuarfiata pitsanngorsarnissaa pillugu oqallinnermi, angajoqqaat akisussaaffii oqallinnerni tikinneqartarsimapput sulilu tikinneqartarlutik. Nivi Olsen ip aamma naatsorsuutigaa angajoqqaat oqallinnermut ilanngukkumaartut, angajoqqaaqatigiittussanngortullu ikiortarumavai. Taakku ataatsimoorlutik sinniisussaat ukua ilagalugit KANUKOKA, IMAK namminersorlutillu aqutsisut suleqatigiissapput. Piviusut aallaavigalugit namminersorlutik aqutsisut angajoqqaaqatigiit allaffisornerisigut ikiorumavaat, taassuma saniatigut politikerit angajoqqaaqatigiit qanoq suliassamik ingerlatsinersut akuliuffigerusunngilaat. - Aallaqqaamut allaffisornerisigut ikiussallugit eqqarsaatigaarput. Taakkuli suliaanut politikkikkut akuliukkusunngilagut, Nivi Olsen i oqarpoq. Angajoqqaat isummersuutaanut tusarnaarusuppoq, tassungalu atatillugu angajoqqaat pingaartitavut pillugit oqallinnissaat ujartornerarlugu. - Ataatsimoorluta pingaartitavut pillugit isummersornissatsinnut pikkorinnerusariaqarpugut. Sooq meeqqatta unnuarsuarmut aneernissaat akueriinnassavarput? Atuarfiup angerlarsimaffiullu suleqatigiinnissaat pingaartorujussuuvoq, ilinniartitaanermut naalakkersuisoq oqarpoq. Ilinniartitsisunngorniarluni atuarfik misissorluarlugu Nivi Olsen ip, IMAK ip ilinniartitsisunngorniarluni atuarfimmik nalilersueqqusinera, isumaqatigaa. -Ilinniartitsisunngorniarneq nalilersorneqassaaq pitsaassusissaalu qulakkeerneqarluni, nalunaarpoq. Qanoq ilillutit tamanna qulakkeerniarakkit? - Qaffasinnerulersissinnaavarput isernissamut piumasaqaatit sakkortusinerisigut. Aappaatigulli aamma ilinniartitsisunik amigaateqarnerput qiviallattaarlugu oqimaaqatigiissinniartariaqarlugit, Nivi Olsen i nassuiaavoq. Apeqqutaanerarpaa inuiaqatigiinut piffissami qanittumi ungasinnerusumilu suna iluaqutaanerissanersoq qinernissaa. - IMAK imut seminariamullu pitsaassuseq tunngavigissagipput oqaloqatiginninniarpunga, Nivi Olsen i oqarpoq. IMAK i ilinniartitsisut ilinniaqqinnissaanut aningaasanik amerlanernik piumasaqarpoq? - Ilinniartitsisussatut ilinniarneq tassaasussaagaluarpoq, ilinniartitsisut tunngavittut atugassaat, Nivi Olsen i oqarpoq, eqqarsaatigeqqittariaqarporli qanoq iliorluta ilinniartitsisunik ilinniartitseqqittassanerluta. - Immaqa allatorluinnaq iliortariaqassaagut. Ilinniartitsisut ataasiakkaarlugit Nuummut ulluni 14 ini pikkorissartikkiartortarnagit, immaqa angalaqatigiinnik pilersitsigutta, taakku sumiiffiit tikillugit aqutsisunik ilinniartitsisunillu nakkutilliisassagaluarput, siunnersuivoq. Ilinniartitsisoq 7

8 Skattemut ilanngaat 1977-mi taamaallaat 17kr Maren Levisen Napasup atuarfiani ukiuni 35-ni timelæreritut sulereerluni maanna soraarninngorpoq mi sulileqqaarami skattemut ilanngaat taamaallaat 17 koruuniusimavoq. Maren Levisen timelæreritut ukiuni 35-ni Napasumi meeqqanik atuartitsisareerluni ukioq manna 65-nik ukioqarluni soraarninngorpoq. Maren Levisen 1977-mi 27-nik ukioqarluni Napasup atuarfiani sulilerpoq, ukiullu taakku ingerlaneranni meerarpassuit ilinniartitsisorpassuillu assigiinngitsut tikillutillu aallartartut inuunerminut immiillutillu ilinniutaasimaqisut suleqatigisarsimaqai. - Sulileqqaarama eqqaamavara, skattemut 17 koruunimik ilanngaatsittarlunga, Maren illarluni unnersiorpoq. Napasoq nunaqarfiuvoq aalisagaqarluarnini pissutigalugu siusinnerusukkut ineriartorsimagaluartoq, aalisakkalli peerunnerisa kingunerisaannik inukillipiloorsimalluni. - Sulileqqaarama meeqqat atuartut 55-t missaanniikkaluarput, ullumikkulli atuartut arfineq-marluinnaapput. Atuartitarisimasama ilaat 50-t tungaannut maanna ukioqalerput, ilaallu ullumikkut aataajullutillu aanaajupput, Maren unnersiorpoq. Maren Levisen 1977-mi timelærerinngoqqaarami mersortitsisarpoq igatitsisarlunilu aammalu upperisarsiornermik atuartitsisarluni. Ukiunili kingullerni atuartunut minnernut fagit tamaasa atuartitsissutigisalerpai soorlu: Matematik, kalaallisut aammalu inuttut inerikkiartorneq atuartitsissutigisarlugit. - Atuartuutigisimasama ilaat Sisimiuni HTX-mi siorna angusarissaarnerpaatut koruuninik akissarsitinneqarpallattoq tusarakku assut tulluusimaarpunga, piaaralunga oqarpunga, Napasup universitetiani atuarnikuugami angusarissaarsimanerarlugu, Maren illarluni unnersiorpoq. Ukiuni 35-ni atuarfeqarfimmi timelæreritut sulereerluni suliunnaartussanngorneq inuttut artornarsinnaavoq, tamannali piareersimaffiginiartariaqarpoq. - Suliunnaartussanngornera siorna paasivara, taamani oqimaatsutut misigaara, maannali ukioq ataaseq eqqarsaatigillattaareerlugu piareersimaffigisutut misigigakku oqinnerulerpoq. Atualerpatali suliartorusukkaluarlunga eqisarnissara takorloorsinnaareerpara, Maren oqarpoq. Maren Levisenip ukiuni 35-ni atuartitsinermik misilittagaqarnini ilinniutigisimaqaa, erseqqissumillu paasisimavaattaaq meeqqat iluamik atuartinneqassappata angajoqqaat suleqatiginissaat qanoq pingaaruteqartigisoq. - Angajoqqaat ilaqarput suleqatikkuminartunik, aammali ilaqarput aggersaruminaassinnaasunik. Meerarli iluamik atuarfimmi ingerlassappat angajoqqaat atuarfiullu suleqatigiilluarnissaat pingaaruteqarpoq, oqarpoq. Ilinniartitsisoq 8 Allattoq assiliisorlu: Tusagassiortoq Karline Platou Ilinniartitsisut nunaqarfinnut nuukkusunnginnerat Maren Levisenip ukiut ingerlanerini ilinniartitsisut arlalippassuit suleqatigisarsimavai, ilaallu toqukkut qimagussimapput allamulluunniit nuussimallutik. Ukiunili makkunani sipaarniartoqarnera Napasumi atuarfimmut aamma malunniuppoq, sipaarniartoqarnerami pissutaalluni ilinniartitsisoq ataasiinnaq kisimiilluni sulissasoq maanna qullersaqarfimmiit piumasarineqarpoq. - Atuartut tamarmik ataatsimut eqikkarlugit atuaqatigiissinneqartalertussaapput, tassa imaappoq: mikinerit allereernikullu ataatsimuulissapput, tamannalu ajornakusoorunaqaaq, Maren oqarpoq. - Ilinniartitsisut nunaqarfinnut nuukkusunngittarnerat ukiuni makkunani taannarineqartaqaaq. Nunaqarfiit ilinniartitsisutut nuuffigineqarnissaat qanoq kajumissaarutigisinnaaviuk? Aperaarput. - Ila pissutsit qangaanerusumut naleqqiullugit ullumikkut oqinnerugaluaqaat, ullumikkut Napasumi imertartoqarneq ajorpoq imeq kuuginnartuuvoq innaallagiarissaarlutalu, taamaallaat solari kisimi nammineq assartugassaasarpoq. Nunaqarfinnut nuuttoqartarnissaa kajumissaarutigerusunnaqaaq, meeqqammi aamma atuarfimmi siumukarluarnissaat pingaartuummat. - Aammalu maani Napasumi maanna ilinniartitsisup illussaanik nutaarsuarmik ilaqutariinnut naatsorsuussamik sanasoqarpoq, Maren Levisen oqarpoq. Maren Levisen atuarfimmi suliunnaaruni suliassaarunnavianngilaq, assassornermi nuannareqisani piffissaqarfigillualissavaa. Naatsorsuutigaami aamma atuarfimmi vikaaritut atuuttarumaarnissani. - Atuarfimmiit suli aninngitsunga ningiumma aperivaanga vikaariusarsinnaasoralunga, soorunami tamanna qujaruteqaara, paasivaralu atuarfimmiit soraarninngoraluarumaluunniit suli atuarfimmut pituutaqalaartussanngorlunga, tamannalu qilanaarnaqaaq, Maren Levisen qungujulluni naggasiivoq.

9 Betalte kun 17kr i skat i 1977 Nu går Maren Levisen på pension efter 35 år som timelærer i Napasup Atuarfia. Da hun startede i 1977 skulle hun kun betale 17 kr. i skat. Tekst og foto: Karline Platou, journalist. Maren Levisen går på pension som 65 årig efter 35 år som underviser på folkeskolen i Napasoq. Maren Levisen startede at arbejde på Napasup Atuarfia i 1977 som 27 årig, i de mange år har hun fået megen livserfaring og lærdom af mange forskellige børn og arbejdet sammen med mange lærere, der kom og rejste senere. - Da jeg startede på skolen, kan jeg huske, at jeg blev trukket 17 kr. i skat, fortæller Maren grinende. Napasoq er en bygd, der var i udvikling på grund af der var mange fisk, men efter fisken forsvandt, blev indbyggertallet reduceret drastisk. - Da jeg startede på skolen, var der ca. 55 elever, i dag er der kun 7. Nogle af mine elever er nu på vej til at blive 50 år, og nogle er blevet bedsteforældre, fortæller Maren glad. Da Maren Levisen startede som timelærer i 1977, underviste hun i håndgerning, madlavning i skolekøkkenet samt i religion. Men i de senere år underviste hun de mindre elever i alle fag som: Matematik, grønlandsk og personlig udvikling. - Da jeg hørte, at én af mine gamle elever fik kr i præmie som den, der havde opnået bedste resultater i HTX i Sisimiut sidste år, blev jeg stolt og sagde for sjov, at det skyldtes, vedkommende havde gået på universitetet i Napasoq, fortæller Maren grinende. Det kunne blive hårdt som menneske, at skulle holde op med at arbejde som timelærer på skolen efter 35 år, og det må jeg prøve på at acceptere. - Jeg fik beskeden om at gå på pension sidste år, dengang følte jeg det som noget tungt, men nu efter at have tygget på det i løbet af 1 år, føles det nemmere at acceptere og jeg føler mig klar nu. Og jeg kan forestille mig, at det ville rykke i mig for at gå på arbejde, når skolen starter igen, siger Maren. I de 35 år Maren Levisen har undervist for folkeskolen, har hun fået megen erfaring, og én ting har hun med sikkerhed forstået, og det er, hvor vigtigt det er, at man samarbejder med forældrenen, hvis man skal undervise eleverne ordentligt, så skal man arbejde sammen med forældrene. - Der findes forældre, der er nemme at arbejde sammen med, men der findes også forældre, der kan være svære at indkalde til møder. Men hvis eleven skal trives på skolen, er det vigtigt, at skolen og forældrene arbejder sammen, siger Maren. Lærerne ønsker ikke at flytte til bygderne Maren Levisen har arbejdet med rigtigt mange børn og lærere, der kom og rejste, nogle døde og nogle flyttede væk. At der er sparetider i disse år, er det også blevet mærkbart på skolen i Napasoq, for pga. sparetiderne skulle der kun være 1 lærer til alle elever i Napasoq efter direktionens melding. - Alle elever skal undervises samlet, det vil sige: De små elever skal gå i samme klasse med de større elever. Dette kommer til at blive svært, siger Maren. - Vi hører meget i disse år, at lærerne ikke ønsker at flytte til bygderne. Hvordan kunne du opfordre lærerne til at flytte til bygderne? Spurgte vi hende. - Forholdene er ellers blevet meget bedre end før her i Napasoq, i dag behøver man ikke at skulle hente vand, man kan bare dreje på hanen for at få vand, så har vi gode elforhold, så er det bare det med, at man selv skal hente solarolie. Ellers vil jeg bare opfordre lærerne om at komme til bygderne, for det er jo også vigtigt, at man udvikler eleverne på bygdeskolerne. - Og man er også i gang med at bygge et helt nyt familiehus til læreren her i Napasoq, siger Maren Levisen. Maren Levisen kommer ikke til at kede sig, når hun ikke længere skal på arbejde på skolen, for så har hun nemlig masser af tid til sit håndarbejde, som hun er meget glad for. Så regner hun også med, at hun nok kommer til at virke som vikar på skolen. - Før jeg sluttede på skolen, spurgte vores skoleleder mig, om jeg kunne virke som vikar på skolen, og det siger sig selv, at det var jeg glad for at høre, for så forstod jeg, at jeg stadigvæk vil få relation til skolen, selvom jeg bliver pensionist, og det glæder jeg mig til, slutter Maren med et smil. Ilinniartitsisoq 9

10 Atuarfiup siunissaa pillugu eqqarsaatersuutit Marsip naalernerani Danmarks Evalueringsinstitutip nunatsinni meeqqat atuarfiat pillugu naliliinermini nalunaarusiani saqqummiuppaa. Tamassi matumuuna ilungersorlunga qinnuigaassi nalunaarusiaq taanna atuaqqullugu. Meeqqat atuarfiat tamatta akisussaaffigaarput. Uagut atuarfiit pisortaattut ilinniartitsisutullu atuarfik ullut tamaasa inuuffigivarput. Taakkuuvugullu meeqqat atuarfiata pitsaanerpaanik aallaaveqarluni ingerlanneqarnissaanut akisussaasuusut. Uagut atuarfiit pisortaatut atuarfimmut inatsisip ajunnginnerpaamik malinneqarnissaanut najoqqutassiuivugut. Atuarfimmi sulisunut pamersaanermilu najoqqutassanik aqutsinitsigut. Atuarfiup ingerlavissaa tikkuussiffigaarput. Uagut ilinniartitsisutut ullut tamaasa akisussaaffigaarput atuartitsinitta atuartuutivut pisariaqartitaannik piginnaasaqalersissimassagaat, ilisimasassanik, piginnaasanik isummersinnaanermillu, imaalersillugu atuartuutivut atuarfimmik qimatsigunik nammineq inuunerminnik ingerlatsinissamut akisussaaffimmik tigusisinnaalersimassallutik. Ilinnialerlutik inuunermilluunniit allatut misiliillutik. Suleqatigisavut qaninnerpaat tassaapput angajoqqaat. Atuarfiup ingerlalluarnissaanut pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiilluarnissamut tunngavissaqarnissaq. Minnerunngitsumik tamatta immikkut akisussaaffitta ataqqeqatigiiffiginerisigut. Uagut kommunit sulisitsisoraavut. Kommunalbestyrelsit. Taakku sinaakkusertarpaat, atuarfik suut tunngavigalugit ingerlanneqassanersoq. Ukiuni makkunani tamatta misigisimavarput, Kalaallit Nunaat aningaasameertoq. Tamanna tamatsinnut eqquivoq. Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnera kivissagutsigu ilinniartitaaneq aallutassani pingaarnerpaanut ilaavoq, meeqqatta ernuttattalu nunatsinni inuuniarluarsinnaanerat tunngavissaqarluassappat. Matumani tunngaviulluinnarpoq meeqqat atuarfiat pitsaasoq, atuartut ataasiakkaat atugaannik aallaaveqartoq. Atukkat Danmarkimi pissutsinut assersuunneqarsinnaanngitsut. Tamatumani inuuniarnitsinni atukkavut, ilinniarsimanitsinnut tunuliaquttavut, inissaqarniarnerput minnerunngitsumillu isumannaatsumik illersorneqarnerput aningaasatigullu atugassarititaasut assigiinngippallaaqaat, naak naalagaaffeqatigiikkaluarluta. Atukkavut assersuunneqartariaqarput issittumi inuuniarnermi atukkanut, taakkunanisut ajornartorsiuterpassuit iliuuseqarfiginissaattut iliuuseqarfigalugit. Ajuusaarnartumik arlalissuit atugaqartippavut isiginngitsuusaarsinnaanngisatsinnik, ulluinnarigatsigit piviusuummata. Oqaatigissallugu annernarpoq, kisianni meerartavut amerlavallaat sumiginnagaapput. Meerartavut amerlavallaat kinguaassiuutimikkut kanngutsaatsuliorfigineqarnikuupput. Meeqqat taakku tunuarsimaartorujussuusinnaapput, ajortumik pissusilersortuullutik annersaaniartarnermikkut imaluunniit oqaatsinik sakkortuunik atuisarnermikkut. Atuartut taamaattut atuaqatigiit amerlassusaasa affarisinnaavaat. Tamanna isumaqanngilaq, taakku tamarmik atuartitsinermi ajoqusersuisartuusut. Atuartunit taakkunannga amerlanersaat ima pissuseqartarput, tapersersorteqanngikkaluarlutik inooqataasinnaallutik. Pineqartunilli taakkuninnga marlunnit arlalissuit tapersersorneqarnissamik isumassorneqarnissamillu pisariaqartitsisuupput. Atuartut taakku atuarnerminni isumakuluutiminnik avitseqateqarnissamut ammaffeqarnissamullu pisariaqartitsisarlutik, atuarnerminnik pitsaanerpaamik ingerlatsissagunik. Ullumikkut atuarfippassuarni inunnik isumassuisussanik amigaateqarpugut, socialrådgiveriusinnaapput imaluunniit inuit nukinnik tunisisussat allat, siunnersuisinnaasut, isumassuillutik imaluunnit atuartunut pineqartunut tapersersuisinnaasut. Nuannaarutigaarput periarfissat taakku atuarfiit ilaanni periarfissaammata, ikittuinnaalli taakkutut periarfissiipput. Taakku amerlanerujussuusariaqarput. Nalunaarusiami inerniliinerit ilaat manna ilaarsiffigittaalaassavakka, taakku takutippaat kommunit meeqqat atuarfiat pingaarnerutittariaqaraat. Kommunit iliuuseqartariaqarput, sapinngisamik atuartuutitta amerlanersaasa atuarnerminni pissarsiaat annerulersinniarlugit. Nalunaarusiami naalisaanermiit issuaassuunga: Kommunit naalakkersuinikkut, iliuusissanik pilersaarusiornikkut pamersaanikkullu pisussaaffitik kiveqqajarsimanngikkaat Inuiaqatigiinni ajornartorsiutit nukissaaleqinerillu atuarfiit annertuunik unammilligassikkaat Atuarfinnik aqutsisoqarfiit taamaallaat aningaasaqarnikkut ingerlatsinerit, sulisoqarnermi inatsisit kiisalu allat malittariaqakkat kisiisa angummanniarfigigaat Atuarfinnik aqutsisoqarfiit atuarfinnik pamersaanikkut pilersaarusiorneq sulissutiginngikkaat Nukissanik atuineq pitsaanerusasasoq ataatsimoorussamik pamersaanikkut ineriartortitsineq pilersaarusiornerlu ataatsimut katersuuffeqartuuppata Naak kommunit aningaasameeraluarlutik atuarfiup ineriartortinnissaanut akisussaaffik pimoorullugu tigusariaqarpaat. Apeqqusiisinnaasariaqarput naleqquttunilli ingerlatsillutik. Aningaasaqarnermik ilisimasallit oqaatiginiartarpaat silarsuarmi meeqqat atuarfiisa akisunersaasa ilaat ingerlakkipput. Taamaattumillu meeqqat aturfianut aningaasaleeqqittariaqanngitsugut. Sooruna silarsuarmi meeqqat atuarfiisa akisunersaasa ilaat ingerlakkipput? Nassuiaatissat ajornanngitsut ilagaat, nunami isorar- Ilinniartitsisoq 10

11 toorsuarmi najugaqaratta nunaqarfippassualimmi ikittuinnannguanillu illoqarfilimmi, taamaattumillu atuarfiit amerlanersaat nunaqarfimmiimmata, angisuunik ingerlatsinermi sipaarutaasinnaasut atorneqarsinnaanatik. Atuarfiit tamarmik immikkuullaarissuupput nammineq allaffissornermi ingerlatsiviusut, atuinermut aningaasartuutillit kallerup inneranut, imermut kiassarnermullu, pedeleqarlutik pissutsillu allat atuullutik, atuarfiit ataasiakkaat tamarmik immikkut ingerlatsiffiullutik. Pissutsit tamakku aamma pisariaqalersippaat, ilinniartitsisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisariaqarneq, atuaqatigiiaat ikinnerummata. Pissutsit tamakku tamarmik peqqutaapput imaaliallaannaq Danmarkimi Europamiluunniit pissutsinut assersuunneqarsinnaannginnatta, taakkunanimi aqquserngit ajornarunnaasinnikuummassuk najugarisamiit ungasikkaluartumi atuarfinnik ingerlatsisoqarsinnaanera. Assersuusiortoqassappat, pissutsit piviusut tunngavigalugit assersuusiortoqartariaqarpoq, taamaatsitserusunnerit aallaaviginagit, soorlu aningaasaqarnermut ilisimasallit arlalissuit tamanna aallaavigerusuttaraat. Ingerlatsivinnilu aamma ima qallunaajutigisoqarpoq, qallunaani pissutsit aallaavigineqarlutik, naak nunap sananeqaataata inuuniarnermilu atukkat maani allarluinnaagaluartut. Taakku nammineq timiminni misilittariaqaraluarpaat, pissutsit piviusut qanoq ittuunersut. Sumiginnagaanermik kinnguaassiutitigullu kanngutsaatsuliorfigineqarsimanerup kingunerisaanik annertuumik taperserneqartariaqartunik atuartuuteqarnitta saniatigut, aamma amerliartuinnarpasittunik ADHDrunartunik atuartuuteqarpugut, inooriaasitsinnik aallaaveqartunik. Arlalitsigut oqaatigisinnaaneq ajorparput atuartuutivut ADHDernersut, nakorsamiit tamanna naqissuserneqartariaqarmat. Taakku saniatigut aamma atuffarluttuuteqarpugut naqinnerninillu ilisarinnissinnaanngittoqarluta, imaluunniit allanik atuartuuteqarluta innarluuteqarsinnaasunik. Atuartut taakku aamma pisariaqartitsisuupput tapersersuisussaminnik. Atuaqatigiinnut akuliutsiinnarneqarsinnaanngillat, naatsorsuutigalugulu suna tamarmi aaqqikkumaartoq, soorlu ullumikkut taamatut ingerlatsisoqartoq. Sinnattumit tassannga anillattariaqarpugut. Pissutsit piviusut isitsinnik takusariaqarpavut qanoq iliuuseqarfigalugillu, taamaanngippat immitsinnut salloqittassuugut. Tamatta piumasaraarput meeqqat atuarfianni anguneqartartut pitsaanerulernissaat, atuartut meeqqat atuarfiannik qimatsiniariaraangamik ilinniakkamik aallartissinnaalersillugit. Tamanna meeqqat atuarfianni kivikkusupparput. Tamassuma piumasarivaa meeqqat atuarfianut soqutiginnitsit tamarmik suleqatigiilluarnissaat, minnerunngitsumik angajoqqaat tunniusimanissaat. Ullumikkut pissutsit piviusut tunngavigalugit piumasaraarput: - Kommunit atuarfinnut ataasiakkaanut tamanut anguniagassalissasut - Kommunit atuartunut tapersersorneqartariaqartunut isumassorneqartariaqartunullu aningaasaliissuteqassasut, atuarfimmi atuarfiullu avataani - Holdikkaarinninnissamut klassemilu tapersersorneqarnissamut tiimit pisariaqartut immikkoortinneqassasut, atuartunut pisariaqartitsisunut minnerunngitsumillu atuartunut akuliutsinneqartussanut - Atuaqatigiit amerlanerpaaffiat 18-inut killilerneqassasoq, ilinniartitsisup atuartitsinermini atuartut tamaasa angumerisinnaaniassammagit. Kalaallit ulluinnaat piviusoq aallaavigisariaqarparput, Danmarkimi nuannaartorisat aallaaviginagit. Kalaallit Nunaanni piviusoq Danmarkimi piviusumiit allaaneruvoq. Tamanna aallaavigineqartariaqarpoq. Meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsinermi, ilinniartitsisut piginnaasaannik qaffassaasoqartariaqarpoq, atuarfimmut inatsisip piumasarimmagu, ilinniartitsisut meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut atuartitsisut meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut atuartitsinissaminnut (speciallærer) ilinniarsimassasut. EVAp nalunaarusiaani imatut allassimavoq: - Ilinniartitsisut ilinniarsimanermik amigaateqarput, atuartut immikkut pisariaqartitsisut pineqartillugit Ullumikkut pisunut amerlavallaanut pitsaanerusumik iliuuseqarnissatsinnut sakkussaaleqisarpugut. EVA ilumoornerartariaqarparput, meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut iliuuseqarnissatsinnut ilinniarsimanermik amigaateqartaratta. Allamiut oqaasinut kiisalu matematikkimi fysikkimilu angusarineqartartut naammaginanngillat. Tamanna qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarpoq. Siusinnerusukkut suliassat tamakku naammassitinniarlugit Danmarkimiit ilinniartitsisunik pissarsiortarpugut. Ullumikkut nalunngilarput qallunaat ilinniartitsisut ukiuni kingullerni sivikitsuinnarmik nunatsinniittarmata. Taamaattumik pisariaqartipparput ilinniartitsisut ullumikkut atorfeqartinneqartut atuartitsivinni pineqartuni ilinniaqqinnissaat anguniassallugu, atuartitsivinni pineqartuni pitsaanerpaamik atuartitsisinnaanissaq anguniarlugu, tamannalu pissaaq siunnerfeqartumik ilinniaqqinnissamut iliuuseqarnikkut. Tamanna anguniartariaqarparput, aningaasat tassaneereerput. Pineqartuni iliuuseqartoqartariaqarpoq. Ajuusaarnartumik kommuni ataaseq aamma atuartitsivissat sivisussusissaat 15 %-mik nunaqarfinni tamani appartinniarlugu aalajangiussaqarnikuuvoq. Tamanna isumassarsiatsialaanngitsutut isumaqarfigaarput. Nunaqarfippassuarni atuaqatigiit ukioqatigiiaanngitsut atuaqatigiisinneqartarput, massakkut atuartut taakku marloriaammik eqqorneqarput, tassami atuartut tiimii appartiutigalugit piginnaasassaat siaarneqarmata. Tamanna aqqutissaanngilaq. Killormut ingerlaneruvoq. Meeqqat atuarfiat tamatta akisussaaffigaarput. Nalunngilarput ilinniartitsisorpassuit atuartuutimik angusaqarluarnissaat anguniarlugu pitsaanerpaamik sullissisartut. Tamassi anguniagaqarluni oqaloqatigiilluarnissamut peqataanissassinnut kaammattorpassi, taamaaliornitsigut nunatsinni meeqqat atuarfiannut iliuusissat eqqortut anguniassagatsigit, inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaasussat. Oqallinnerit atuarfinni tamani anguniagalersorluni ingerlanneqartariaqarput. Atuarfik tamatta akisussaaffigaarput. Meeqqat atuarfiata ineriartornissaanut piginnittuusariaqarpugut akisussaallutalu. Sivso Dorph Ilinniartitsisoq 11

12 Tanker om folkeskolens fremtid Danmarks Evalueringsinstitut har i slutningen af marts måned udgivet sin rapport om evaluering af den grønlandske folkeskole. Jeg vil gerne rette en stor appel til jer alle om at læse den rapport. Folkeskolen er vores fælles ansvar. Vi har som skoleledere og lærere, vores hverdag i skolen. Vi har om nogen ansvar for at folkeskolen drives på bedst mulige forudsætninger. Det er os som skoleledere, der udstikker betingelserne for, hvordan folkeskoleloven efterleves bedst muligt på vores skole. Gennem vores personale og pædagogisk ledelse. Vi giver folkeskolen retning. - Vi har som lærere et dagligt ansvar for, at vores undervisning giver vores elever de nødvendige forudsætninger for, at vores elever får de nødvendige kundskaber, færdigheder og holdninger, sådan at når de en gang forlader folkeskolen, skal de kunne tage ansvar for eget liv. Tage en uddannelse eller prøve livet på en anden måde. Som vores nærmeste samarbejdspartnere har vi forældrene. For at folkeskolen skal fungere optimalt, er det en forudsætning, at samarbejdet mellem skolen og hjemmet har de bedste betingelser. Ikke mindst, at der samarbejdes med respekt for hinandens roller. Vi har vores arbejdsgivere i kommunerne - kommunalbestyrelserne. De sætter rammerne for, hvilke betingelser skolerne skal drives under. Vi oplever alle sammen i disse år, at Grønland har ondt i økonomien. Det går ud over os alle. Hvis vi skal løfte Grønlands økonomiske situation er uddannelse et af de vigtigste områder, der skal satses på, for at vore børn og børnebørn fortsat skal have det godt i vores land. Her er grundlaget en god folkeskole, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs situation. En situation, der ikke kan sammenlignes med forholdene i Danmark. Dertil er vores levevilkår, uddannelsesmæssige baggrund, boligforhold og i sidste ende socialsikkerhed og økonomisk situation for forskellige, selvom vi er i Rigsfællesskabet. Vores situation skal sammenlignes med de andre arktiske områders levevilkår, med den række af problemstillinger, der skal tages fat om. Der er desværre nogle forhold, som vi desværre ikke kan lukke øjnene for, da disse er realiteter, som er vores hverdag. Det gør ondt at sige det, men vi har alt for mange børn, der er omsorgssvigtede. Vi har alt for mange børn, der har været seksuelt krænkede. Disse børn kan være meget tilbageholdende eller udvise negativ social adfærd, ved at være voldelige eller være negative i deres omgangstone. Den gruppe af elever kan udgøre ca. halvdelen af eleverne i en klasse. Det betyder ikke, at alle disse skaber problemer i en undervisningssituation. De fleste af disse elever vil opføre sig på en sådan måde, at de ikke kan klare sig uden støtte. En stor del af disse to grupper vil dog kræve, at der iværksættes støtte- og omsorgsforanstaltninger, sådan at disse elever har nogen at dele deres bekymringer med, kan åbne sig og være aktive i deres skolegang, for at få den bedst mulige udbytte af undervisningen. Vi mangler i dag i mange skoler omsorgspersoner, som kan være socialrådgivere eller andre resursepersoner, som vil kunne rådgive og drage omsorg og støtte i forhold til den gruppe elever. Vi er glade for, at der nu eksisterer disse muligheder i nogle skoler, desværre er dette kun for de få. Dem skal vi have mange flere af. Jeg vil nu citere et par konklusioner fra rapporten, der viser, at kommunerne bliver nødt til at prioritere folkeskolen. Kommunerne bliver nødt til at handle, sådan at flest muligt af vores elever får den bedst mulige udbytte af deres skolegang. Jeg citerer fra resumeet i rapporten: at kommunerne er meget langt fra at løfte den politiske, strategiske og pædagogiske rolle samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer at skoleforvaltningerne kun holder snor i økonomi, personalejura og andre formalia skoleforvaltningerne ikke arbejder pædagogisk- strategisk med skolerne at det vil være en bedre udnyttelse af resurserne, hvis ansvaret for den overordnede pædagogiske udvikling og strategi samles et sted Selvom kommunerne har ondt i økonomien skal de påtage sig ansvaret for folkeskolens udvikling alvorligt. De skal være kritiske og pragmatiske. Økonomerne hævder, at vi har en af verdens dyreste folkeskoler. Vi skal derfor ikke bruge flere midler på folkeskolen. Hvorfor har vi en af verdens dyreste folkeskoler? En af de simple forklaringer er, at vi bor i et langstrakt land med mange bygder og nogle få byer, hvorfor de fleste af skolerne er i bygderne, hvor det er svært at skabe stordriftsfordele. Hver skole er en enhed med egen administration, forbrugsudgifter til el-vand og varme, pedel og andre forhold, der gør, at driften af enhver skole er en historie for sig. Disse forhold gør det samtidig også nødvendigt, at der skal ansættes flere lærere, da klassekvotienterne er mindre. Alle disse forhold gør, at vi umiddelbart ikke kan sammenlignes med forholdene i Danmark eller Europa, hvor infrastrukturen gør det muligt at drive en skole, selvom man bor langt fra selve skolestedet. Skal der sammenlignes, skal det derfor ske ud fra de faktuelle forhold, ikke fra de ideelle forhold, som ellers mange økonomer ønsker, at dette skal gøres efter. Vi har sågar nogen forvaltningschefer, der er så danske, at de går efter de danske forhold, selvom geografi og den sociale Ilinniartitsisoq 12

13 dimension er nogen helt andet her i landet. De skulle bare prøve det på egen krop at mærke, hvordan virkeligheden er. Udover at vi har meget støttekrævende elever på grund af omsorgssvigt og seksuel krænkelse, har vi også et stigende antal elever, der muligvis har ADHD på grund af vores levevis. Vi kan i mange tilfælde ikke sige noget om eleverne har ADHD, da det kræver en diagnose, som skal stilles af et lægeligt hold. Udover disse har vi også et antal læsesvage og ordblinde, eller elever med andre handicaps. Disse elever gør det også nødvendigt at sætte ind med resursepersoner, for at støtte om disse elever. De kan bare ikke inkluderes og så regne med tingene kommer til at fungere. Der skal bruges resurser i inklusionen, hvis ikke det skal går ud over hele undervisningen, sådan som vi oplever det i dag. Vi skal ud af den drømmeverden. Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene og handle derefter, ellers narrer vi os selv. Vi kræver alle sammen, at resultaterne i folkeskolen skal løftes, sådan at, alle elever umiddelbart efter folkeskolen vil kunne gå i gang med en uddannelse. Det vil vi gerne løfte i folkeskolen. Det kræver samarbejde mellem alle skolens interessenter ikke mindst engagement fra forældrene. Ud fra nuværende faktiske faktuelle forhold ønsker vi: - at kommunerne laver målsætninger for hver en skoles udvikling - at kommunerne afsætter de nødvendige resurser til støtte og omsorg for elever, der har behov derfor i skolen og udenfor undervisningstiden - at der afsættes de nødvendige timer til holddeling og støtte i klassen, for støttekrævende elever, og ikke mindst for elever der skal inkluderes - at elevtallet sættes ned til maximum 18 elever, sådan at læreren kan nå rundt om alle elever i en undervisningssituation. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i den grønlandske virkelighed og ikke i idealbilledet fra Danmark. Virkeligheden i Grønland er anderledes i forhold til virkeligheden i Danmark. Der skal der tages udgangspunkt i den grønlandske virkelighed. tilfredsstillende måde, og det sker kun efter et målrettet efteruddannelsesforløb. Det må vi satse på, for midlerne findes. Der skal gøres en indsats på området. Desværre sparer enkelte kommuner nu også på undervisningstiden generelt gældende for stort set alle bygdeskoler med 15 % af undervisningstiden. Det synes vi er en rigtig dårlig ide. I mange bygder er flere årgange sat sammen, det betyder, at man nu rammer disse elever dobbelt, dels nedsætter man deres timetal samtidig med, at spredningen af faglige formåen øges. Det er ikke vejen frem. Det er mange skridt tilbage. Folkeskolen er vores allesammens ansvar. Vi ved rigtig mange lærere gør deres bedste for elevernes bedste. Jeg vil til invitere jer til et konstruktivt dialog, så vi finder frem til rette løsninger for den grønlandske folkeskole, til gavn for det grønlandske samfund. Debatterne skal målrettet foregå på alle skolerne. Folkeskolen er vores fælles ansvar. Vi skal have ejerskabet og ansvaret for skolens udvikling. Sivso Dorph I undervisningen af elever med særlige behov, skal der ske en opkvalificering af undervisernes kompetencer på området, da folkeskoleloven kræver, at alle undervisere, der underviser elever med særlige behov skal have en speciallæreruddannelse. I rapporten fra EVA står der: lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov Vi mangler i høj grad værktøjer, der vil gøre os bedre i stand til at handle i situationer, som vi i dag ikke magter i alt for mange situationer. Vi må give EVA ret i, at vi mangler uddannelse i at handle for børn med særlige behov. Resultaterne i fremmedsprog og i matematik og fysik er ikke gode. Det skal der gøres noget ved. Før i tiden hentede vi lærere fra Danmark, til at løse den del af opgaverne. Vi ved nu, at danske lærere, der kommer til Grønland, kun nu opholder sig i landet i kortere tid. Vi bliver derfor nødt til at opkvalificere vores lærerstand til at kunne undervise i nævnte fag på en for alle Arkivbillede Ilinniartitsisoq 13

14 Nogle fag er sværere end andre Af: Thora H. Nielsen Når man kigger på karakterresultaterne i hele landet, er det nemt at se, hvor meget eleverne på nogle steder har det svært ved nogle fag til deres folkeskolens afgangsprøver, ja endda nogle, der slet ikke bestod prøverne. I nogle mundtlige fag som grønlandsk har eleverne fået bedste resultater, men i andre fag, hvor det kræver noget mere hjernearbejde som matematik, religion eller naturfag eller også fremmedsprog som dansk og engelsk har mange elever fået dårlige resultater. Når man kigger på samtlige landsresultater, så er det også tydeligt, at jo mere man kommer væk fra Nuuk, jo dårligere bliver karaktererne for det meste, dette mener man skyldes manglen på uddannede lærere. Lad os tage et eksempel: I Kommuneqarfik Sermersooq i 2014, var der 36 elever, der ikke bestod folkeskolens afgangsprøve ud af 242 elever til grønlandsk skriftlig fremstilling. I hele landet var der 675 elever til afgangsprøve og ud af dem, var der 11,9 %, der ikke bestod. Når vi kigger på andre kommuner som Qaasuitsup Kommunia, var der 9,6 %, der ikke bestod, i Qeqqata Kommunia var der 10,3 %, der ikke bestod og endelig i Kommuni Kujalleq var der 11,3 %, der ikke bestod. Een af mange andre ting, man kunne tale om er karakterernes størrelse. I Kommuneqarfik Sermersooq var der 7 elever, der havde fået det højeste karakter som er A, 32 elever havde fået karakteren B, 64 elever, der havde fået C, 65 elever, der havde fået D og 38 elever, der havde fået E. Lad os kigge på andre fag: I matematik problemregning i Kommuneqarfik Sermersooq var der 172 elever, der havde bestået og 68 elever, der ikke havde bestået. I hele landet var der 662 elever, der gik til eksamen i det samme fag, en tredjedel altså 29,5 % af dem havde ikke bestået. I Kommuni Kujalleq havde 28,7 % ikke bestået, i Qeqqata Kommunia havde 25,5 % ikke bestået og endelig i Qaasuitsup Kommunia havde 32,3 % ikke bestået. I hele landet var der 256 elever, der gik op til engelsk mundtlig eksamen, ud af dem havde 34,0 % ikke bestået. I Kommuneqarfik Sermersooq havde halvdelen af dem, der gik op til engelsk mundtlig altså 40,3 % af dem, ikke bestået. I Qaasuitsup Kommunia havde 22,7 % ikke bestået, i Qeqqata Kommunia havde 40 % ikke bestået og endelig i Kommune Kujalleq havde 42,3 % ikke bestået. I den næste artikel har vi interviewet Hanne Grethe Pedersen, der er meget engageret i sit arbejde som lærer og er velkendt af elever og forældre, og hun fortæller os om, hvordan hun selv havde gjort for at gøre eleven interesseret og som kan give andre gode ideer. Vi har også interviewet Inunnguaq Peter Petersen, der er rejselærer i Kommuneqarfik Sermersooq, og han fortæller os om deres specielle arbejder. God læselyst! Ilinniartitsisoq 14

15 Faagit ilaat oqimaatsorsiorfiusarput Allattoq: Thora H. Nielsen Nuna tamakkerlugu kisitsisitigut paasissutissat misissuataaraanni maluginiagassaanngitsuunngilaq meeqqat atuarfianni naammassisartut faagit ilaanni qanoq artorsartarsimatiginersut, allaat ilaasa angusinngitsuuissornerannik kinguneqartumik. Faagit oqaluttariarsornermut tunnganerusut soorlu kalaallisut angusarissaarfiunerpaasarpoq, faagilli eqqarsarnarnerulaartut soorlu matematik, upperisarsiorneq naturfaagiluunniit imaluunniit faagit allamiut oqasiinut tunngasut soorlu qallunaatut tuluttullu amerlaqisunit angusarissaarfiuneq ajorput. Nuna tamakkerlugu angusat qimerluuataaraanni aamma maluginiagassaanngitsuunngilaq Nuuk qimakkiartortillugu angusat amerlanertigut apparaluttuinnartarnerat, tamannalu ilinniartitsisut ilinniarsimasut amigaataanerannik patsiseqartinneqarpoq. Assersuusioriarta: Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut 2014-imi aasakkut naammassineranni kalaallisut allattariarsorlutik (skriftlig fremstilling) misilitsittut 242-t akornanni 36-t angusinngitsoorsimapput. Nuna tamakkerlugu misilitsissimasut katillugit 675-iupput, taakkunannga 11,9 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommuunit allat qiviaraanni Qaasuitsup Kommuniani 9,6 %-it angusisimanngillat, Qeqqata Kommuniani 10,3 %-it angusisimanngillat kiisalu Kommuni Kujallermi 11,3 %-it angusisimanatik. Oqaluuserineqarsinnaasut allat aamma ilagaat karakteerit qaffasissusaat. Kommuneqarfik Sermersuumi qaffasinnerpaamik, tassalu A-mik karakteerimik angusaqarsimasut arfineq-marluupput, 32-t B-rsimapput, 64-it C-rsimapput, 65-it D-rsimapput 38-llu E-rsimallutik. Ataguli faagit allat qimerluulaariartigik: Matematikkimi problemregningimi Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut 172-it angusipput, 68-illi angusinngitsoorsimapput. Nuna tamakkerlugu misilitsittut katillugit 662-iusimapput, taakku pingajorarterutingajaat, tassalu 29,5 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommuni Kujallermi 28,7 %-ii angusisimanngillat, Qeqqata Kommuniani 25,5 %-ii angusisimanngillat kiisalu Qaasuitsup Kommuniani 32,3 %-ii angusisimanngillat. Atuartut nuna tamakkerlugu 256-it tuluttut oqaluttariarsorlutik misilitsissimapput, taakkunannga 34,0 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommuneqarfik Sermersuumi misilitsittut affaasa tungaannut amerlassusillit, tassalu 40,3 %-ii angusinngitsoorsimapput. Qaasuitsup Kommuniani 22,7 %-ii angusinngitsoorsimapput, Qeqqata Kommuniani 40 %-ii angusinngitsoorsimapput kiisalu Kommuni Kujallermi 42,3 %-it angusinngitsoorsimallutik. Allaaserisani tulliuttuni ilinniartitsisup suliaminut tunniusimalluartutut angajoqqaanit atuartunillu ilisimaneqarluartoq Hanne Grethe Pedersen apersorparput, atuartup soqutiginnilernissaa anguniarlugu nammineq iliuuserisartakkaminik allallu isumassarsiffigisinnaasaannik oqaluttuuppaatigut. Kommuneqarfik Sermersuumi angalalluni ilinniartitsisoq Inunnguaq Peter Petersen aamma apersorparput, taassumalu kommuuniminni immikkut iliuuserisartakkaminnik oqaluttuuppaatigut. Atuarluarina! Ilinniartitsisoq 15

16 -Tillid giver resultater Af: Thora H. Nielsen Hanne Grethe Pedersen, lærer I USK Læreren mener at, for at opgradere elevernes karakterer, så skal der undervises i fag, der passer til nutidens samfund og tillid mellem elev og lærer, så man på den måde kan opnå gode resultater. Når man kigger på karaktererne fra de elever, der har været på folkeskolens afgangsprøve i hele Grønland, så er det nemt at se, at fag som matematik, dansk, engelsk, religion og naturfagene har mange elever meget svært ved og endda nogle, der ikke kan bestå i. -Der burde være flere fag, der passer til landet og dets folk, men også til nutiden. En elev, man støtter godt og viser tillid til, opnår gode resultater, kun på den måde kan man få eleverne til at opnå gode resultater, siger Hanne Grethe Pedersen. Det bedste er, når man kan lære fra sig Hanne Grethe Pedersen blev uddannet på Ilinniarfissuaq som lærer I Hun har også diplomuddannelse fra Canada Vancour, og hun var med til at iværksætte Atuarfitsialak. Hendes længste lærerjob var i Nuuk s Ukaliusap Atuarfia, så har hun også været lærer i Aasiaat i 2 år. Nogle bruger deres læreruddannelse kun for kort tid, men Hanne har ikke andre planer end at undervise, selvom hun noget af tiden også var trinleder. Fra efteråret skal hun være klasselærer for kommende 9.klasse og hun underviser i fagene samfundsfag, engelsk og i naturfag. -Når jeg modtager eleverne i 8.klasse, så starter jeg med at give dem karakteren 0 og arbejder med dem, indtil de når til midten, det bedste for mig er, at når de kan mærke, at de lærer noget, og den følelse vil jeg ikke bytte med noget andet, forklarer hun. Man kan gøre noget for de elever, der kommer bagud. Der kan være faglig spredning i en klasse, nogle kan mere, mens de andre kan mindre, og for at de alle sammen skal have noget ud af undervisningen, så er det nødvendigt med supplerende timer, det vil sige, at eleverne undervises ekstra ud over de bestemte timer, de får sammen med deres klassekammerater. Men desværre har Kommuneqarfik Sermersooq skåret de timer over for at spare, det, mener jeg, er meget beklageligt. -Hvis der er 25 elever i klassen, så kan det være nødvendigt med 5 supplerende timer, og hvis vi kunne få de timer tilbage, så kunne vi få færre elever, der er kommet bagud, mener Hanne Grethe Pedersen. Der kan være forskellige grunde til, at nogle elever kommer fagligt bagud, ting, der ikke har noget med skolen at gøre, som problemer i hjemmet, børn man ikke sat grænser for, manglende støtte, forældre, der bare har overladt ansvaret for barnet på skolen og børn, der har svært ved at stå op om morgenen. Nogle af disse børn kan man hjælpe ved, at man bliver ved med at være tålmodig og holde fast på dem, mener Hanne Grethe Pedersen. Man må vise tillid -Jeg har flere gange oplevet, at nogle af sådanne børn afslutter deres afgangsprøve med gode resultater, de havde måske haft behov for, at man viste dem tillid. En elev kunne lykkes, hvis en person, vedkommende holder af eller ser op til, viste vedkommende tillid. Nogle andre fag, der også kunne være svære for eleverne, kunne være fag, der kræver koncentration, det kunne være, at de er for tunge for eleverne, mener Hanne Grethe Pedersen. -Hvis eleverne ikke har nået at lære de ting, de skulle lære i forrige trin, så er det klart, at det bliver sværere for dem at indhente de manglende i den næste trin, hvis eleverne skal opnå gode resultater, så er det nødvendigt, at der er sammenhæng mellem trinene, og det er ellers ikke svært at rette tingene til det bedre. I naturfagene bliver eleverne også stillet for quizspørgsmål, derfor burde prøverne være tidssvarende og tilpasses med jævne mellemrum. Så har jeg også nævnt, at selvtillid og kendskab til ens identitet gør, at man opnår bedre resultater. Lærerudveksling er vejen frem Når man sammenligner elevernes karakterer i dansk i Kommuneqarfik Sermersooq for eksempel med elevernes karakterer i andre kommuner, så opnår de normalt bedre karakterer. Hvis man vil have eleverne får højere karakterer, så er det vigtigt, at man må kommer til lærerne for at dygtiggøre dem, påpeger Hanne Grethe Pedersen. -Lærerudveksling imellem skolerne kunne ellers også være en god ide. For at hæve karaktererne eller hvis man vil gøre eleverne interesseret i fagene, så er det nødvendigt, at man opdaterer undervisningsmaterialerne løbende, mener hun. -Jeg bruger en del tid med at finde materialer på Internettet, og da vi ikke må bruge youtube på skolen, så må jeg gøre det derhjemme. For at lette forståelsen af min grammatikundervisning, så henter jeg en del på min mobil. Desuden så har jeg min 18 års samling af undervisningsmaterialer på min computer på skolen. -Hvis man vil gøre eleverne interesseret for fagene, så de får bedre resultater, så må man være stædig, tålmodig, og ikke mindst rose dem, man skal opfordre dem hele tiden, for at de beholder lysten til at lære mere. Det er vist også på tide, at man evaluerer Atuarfitsialak, mener hun. Ilinniartitsisoq 16

17 -Upperinninneq angusaqartitsisarpoq Allattoq: Thora H. Nielsen Hanne Grethe Pedersen, USK-imi ilinniartitsisoq Karakterinik qaffassaassagaanni atuartitsissutit ullutsinnut naleqquttut kiisalu atuartup ilinniartitsisullu akornanni tatigeqatigiinneq angusaqarsinnaaneranullu upperinninneq pigisariaqartut ilinniartitsisoq isumaqarpoq. Nuna tamakkerlugu meeqqat atuarfiannit naammassisartut karakteerii misissuataaraanni faagit soorlu matematikki, qallunaatut, tuluttut upperisarsiorneq naturfaagilu atuartunit amerlaqisunit ajornartorsiutigineqartarput ilaasalu angusinngitsoorfigisarpaat. -Atuartitsissutit nunatsinnut inuinullu kiisalu ullutsinnut naleqquttut amerlanerusariaqarput. Atuartoq kaammattorneqarluartoq tatiginninnermillu takutitsivigineqartoq aamma angusaqarluartarpoq, taamaalioraanni aatsaat angusaqarluartitsisoqarsinnaavoq, Hanne Grethe Pedersen oqarpoq. Ilikkagaqartitsineq nuannernerpaasarpoq Hanne Grethe Pedersen 1997-imi ilinniartitsisutut Ilinniarfissuarmit naammassivoq. Canadami Vancourimit aamma diplomuddannelseqarpoq, Atuarfitsialak pilersinneqassammat piareersaataasoq. Ilinniartitsisutut sulinermi annersaani Nuummi Ukaliusap Atuarfiani ilinniartitsisuuvoq, Aasianni ukiut marluk aamma ilinniartitsisuusimavoq. Ilinniartitsisutut sulineq ilaasa sivikitsuinnartumik aalluttarpaat, Hannelli allamik suliaqalernissani takorluugaqarfiginngilaa, naak piffissap ilaani trinlederitut aamma suligaluarluni. Ukiamit 9.klassenngortussanut klasselæreriuvoq faagillu inuiaqatigiilerineq, tuluttut aamma naturfaagi atuartitsissutigisarpai. -8.klassemit tigugaangakkit karakter 0-imit aallartittarpakka qeqqanullu pisinnissaat anguniartarpara, ilikkagaqartutut misigigaangata uannut nuannernerpaasarpoq taannalu allamik taarserusunngilara, nassuiaavoq. Kinguussaasut iliuuseqarfigineqarsinnaapput Atuaqatigiit faagini piginnaasaat nikingasinnaasarput, ilaat piginnaasaqarnerusinnaasarput ilaallu sanngiinnerusinnaasarlutik, taakkulu tamarmik pissarsiaqartinneqassappata supplerende timer, tassalu atuartitsinerup saniatigut tiimit immikkoortitat pisariaqartinneqartarput. Ajoraluartumilli tiimit taakku Kommuneqarfik Sermersuumi sipaarutigineqarsimapput, tamannalu uggornarluinnartutut nalilerpaa. -Atuaqatigiit 25-uppata tallimat supplerende time-nik pisariaqartitsisinnaapput, tiimit taakku uterteqqinneqarsinnaasuuppata atuartut kinguussaasut ikinnerulissagaluarput, Hanne Grethe Pedersen naliliivoq. Atuartut kinguussaanerannut atuarfiup avataani ajornartorsiutit peqqutaasinnaasarput, soorlu angerlarsimaffimmi ajornartorsiuteqarneq, meeqqat imminnut naalagarineq, kaammattorneqannginneq, angajoqqaat akisussaaffimmik atuarfimmut tunniussiinnartarnerat kiisalu ullaakkut makissinnaannginneq. Taakkuli ilaat uteriiffigalugit iluatsissinnaasut Hanne Grethe Pedersen isumaqarpoq. Upperinninnermik takutitsisariaqarpoq -Arlaqartunik iluatsittunik angusarissaarlutillu naammassisartunik naammattoorsisarpunga, taakku upperineqarnissartik pisariaqartissimasinnaasarpaat. Inuup ataatsip atuartup nuannarisaata imaluunniit nuannaartorisaata upperinninnermik takutitsivigippagu iluatsissinnaavoq, erseqqissaavoq. Faagit allat ilungersunartorsiorfiusartut ilaatigut tassaapput eqqarsaqqissaarnermut tunngasut, taakku ajornartorsiutaasarnerannut atuartitsissutit oqimaappallaat peqqutaaqataasinnaasartut Hanne Grethe Pedersen isumaqarpoq. -Trinimi siullermi tunngaviusumik ilikkagassatik ilikkarsimanngikkaangamikkit tullissaanut ingerlariaqqinnissartik soorunami ajornartorsiutigilersarpaat, atuartut angusaqarluassappata trinit ataqatigiissunngorlugit aaqqissuunneqartariaqarput, taamaaliornissarlu ajornanngereerpoq. Meeqqat naturfaagini misilitsissutini nalorsitsaarneqartutullusooq aamma ittarput, taamaattumik misilitsissutit isumaliutigeqqinneqartariaqaraluarput tulluarnerusunngorlugit. Aammali imminut tatigineq kinaassutsimillu ilisimaarinninneq angusaqarluartitsisartut eqqaavaa. Paarlaasseqatigiinneq aqqutissaavoq Karakterit misissuataaraanni Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut assersuutigalugu qallunaatut kommuunini allani atuartunit naleqqiullugit angusaqarluarnerusarput. Karakteerinik qaffassaasoqassappat ilinniartitsisut ornillugit pikkorissarneqartarnissaat pingaaruteqartoq Hanne Grethe Pedersenip tikkuarpaa. -Atuarfeqarfiit akornanni paarlaasseqatigiinnissarluunniit periarfissaagaluarpoq. Karakteerinik qaffassaassagaanni imaluunniit atuartut faaginut soqutiginnilersissagaanni atuartitsissutinik nutarteriuarnissaq aamma pisariaqarnerarpaa. -Internetimi ujaasillunga piffissaq annertooq atortarpara, atuarfimmilu youtubersinnaannginnatta tamanna angerlarsimaffinni pisarpoq. Grammatikkimut tunngasunik mobiilinnut aallertarpunga, meeqqanut ajornanngitsumik paasititsiniaanissaq angorusullugu. Taakku saniatigut atuarfimmi qarasaasianniipput atortussat ukiuni 18-ini katersakka. -Atuartoq soqutiginnilersissagaanni angusaqarluartissagaannilu uteriiffigisariaqarpoq nersualaartariaqarlunilu, ilikkarnissaanut kaammattuinnaavittariaqarpoq, taamaalioraanni angusaqarluartitsisoqarsinnaavoq. Atuarfitsialanguna aamma isumaliutigeqqinneqartariaqartoq, erseqqissaavoq. Ilinniartitsisoq 17

18 Atuarfitsialak er kun et navn Af: Thora H. Nielsen Der bliver arbejdet for, at man får bedre ud af trinene/overgangene Der er nogle, der går ud af folkeskolen med for lave karakterer i fremmedsprog samt i fag, der kræver noget mere hjernearbejde som matematik, og andre går ud uden overhovedet at have bestået deres afgangsprøver. Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med at lave noget specielt for at opnå, at man bruger overgangene bedre for at børnene får bedre karakterer i fremtiden. -Vi arbejder med overgangen fra børnehaven til skolestart, vi prøver på at opnå, at overgangen bliver så let og med så lidt tab som muligt, forklarer Inunnguaq Peter Petersen, der er rejselærer i Kommuneqarfik Sermersooq. Skolens trinledere gennemgår også et kursus, der stiler mod, at eleverne bliver bedre til at udtrykke sig, allerede fra deres skolestart til de går ud af skolen. -Det er vigtigt, at eleven har mål i forbindelse med sin skolegang, da man hele tiden skal minde eleven om, hvad vedkommendes interesse kunne være efter skolens afslutning, siger Inunnguaq Peter Petersen. Når eleven bestemmer sig for sin interesse, begynder man i fællesskab med eleven at finde ud af, hvilke fag, der kræver hvad og at eleven dermed skal koncentrere sig mere om dem. Atuarfitsialak skal debatteres løbende Hvis flere elever skal opnå bedre karakterer, skal man debattere Atuarfitsialak løbende, mener Inunnguaq Peter Petersen. -Tingene forandrer sig hele tiden. Samfundets krav og værdier skifter hele tiden, her må skolen også være med. Hvis man skal stille kravene, er det nødvendigt, at der er uddannede lærere, og de lærere skal undervise i fag, der passer til kravene og det er også nødvendigt, at de kunne bruge dem og få nye ideer af dem selv. -Forskningen har allerede vist, at det med at holde tingene i hånden, røre ved dem, dufte til dem og eksperimentere med dem, er den bedste undervisningsmetode, der giver bedste resultater, men da det i sig selv er en udfordring, er det nødvendigt, at man har god tid, forklarer Inunnguaq Peter Petersen. Én af udfordringerne, der bliver peget på er, at jo mere man kommer væk fra Nuuk by, jo sværere er det at ansætte uddannede lærere, hvilket det betyder, at man bliver nødt til at ansætte en del timelærere. -Selvom timelærerne er gode at have, så kan det være begrænset, hvor meget de kan undervise, de kræver hjælp da de som regel har anden bagrund end de uddannede lærere. Medejerskab er vejen Da man i sin tid startede Atuarfik Hans Lynge, havde man lavet bestemte formål og mål for fremtiden, og man kan allerede se resultaterne på bl.a. de gode karakterer, de opnår, siger Inunnguaq Peter Petersen. Man stadfæster hvert år, hvor meget skolen skal bruge af penge i løbet af året, og vi ved, at skolerne måtte spare de sidste år. Inunnguaq Peter Petersenip siger, at det er begrænset, hvor meget han kan sige om det punkt, da det er politekerne, der bestemmer det. -Vi arbejder ud fra de forhold, der bliver stillet for os. Det siger sig selv, at vi mærker, at der er sparetider, og det sætter måske grænser for, hvor meget eleverne opnår af karakterer, og når forholdene bliver sværere, bliver det en udfordring at skulle være fleksibel, forklarer han. -Lærerfraværet plejer at være mindre på skoler, der kører godt, da det er spørgsmålet, om lederne har givet lærerne mere ansvar og på denne måde giver lærerne følelsen af medejerskab i systemet. Atuarfitsialak er kun et navn -Jeg betragter Atuarfitsialak bare som et navn, da den løbende skulle tilpasse sig til tidens og miljøets krav, forklarer Inunnguaq Peter Petersen. Der bliver flere og flere elever, der tager afgangseksamen i Kommuneqarfik Sermersooq, der bliver flere, der begynder på en uddannelse efter deres afgangseksamen i de sidste 4 år. I 2010 var der 53 % af dem, der tog en afgangseksamen, der ikke startede på en uddannelse, i 2012 var det 44 % og i 2014 var tallet 35 %. -Hvis man skulle vurdere de opnåede resultater i Atuarfitsialak, er det klart ønskeligt, at resultaterne var bedre, og vi skal aldrig være selvtilfredse med resultaterne. Vi skal hele tiden i fællesskab arbejde for at opnå de bedste resultater, evaluerer Inunnguaq Peter Petersen. Ilinniartitsisoq 18 Foto: Justus Kaspersen

19 Atuarfitsialak taaguutaannaavoq Allattoq: Thora H. Nielsen Ikaarsaarfiit aqqutissiuusseqataanissaat sulissutigineqarpoq. Meeqqat atuarfianni naammassisartut arlallit allamiut oqaasiinik aamma faagini eqqarsarnartuni soorlu matematikkimi karakteerii appasittarput, ilaallu allaat angusinngitsuuissorsimallutik anisarput. Karakteerinik qaffassaassagaanni meeqqat atuarfiannut ikaarsaarfiit aqqutissiuusseqataanissaat anguniarlugu Kommuneqarfik Sermersooq immikkut suliniuteqarpoq. -Atualertussanik meeqqerivinninngaanniit atuarfinnut ikaarsaariartitsisarnermik suliniuteqarpugut, ikaarsaarnerup oqinnerusup annaasaqarfiunnginnerpaarlu anguniartarparput, Inunnguaq Peter Petersen, Kommuneqarfik Sermersuumi ilinniartitsisoq angalasartoq nassuiaavoq. Atuarfinni siunnersortit aamma pikkorissarneqarput, atuartut atualerneranninngaanniit atuarunnaarnissaasa tungaannut oqaasertalersueqatigiinnerisa pitsanngorsarneqarnissaannut tunngasumik. -Atuartup atuarnermini siunertaqarnissaa pingaaruteqarpoq, atuartup atuareeruni suna soqutigisinnaanera pillugu eqqaasinneqartartussaammat, Inunnguaq Peter Petersen oqarpoq. Atuartoq soqutigisaminik aalajangiussaqaruni suut atuagarsornikkut piumasaqaataassanersut taamaattumillu faagit suut aalluttariaqarai atuartoq peqatigalugu paasiniarneqartarpoq. Atuarfitsialak oqaluuserineqartuartariaqarpoq Karakteerit atorsinnaasut amerlanerusunit anguneqassappata Atuarfitsialak eqqartorneqartuartariaqartoq Inunnguaq Peter Petersen isumaqarpoq. -Piffissaq uninngasuunngilaq. Inuiaqatigiit pisariaqartitaat naleqartitaallu allanngoraannaavittuupput, tassani atuarfik aamma ilaasariaqarpoq. Piumasaqaataat anguniassagaanni ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik peqartoqartariaqarpoq, taakkulu atuartitsissutigisinnaasaanik pitsaasunik peqarnissaat namminnerlu atorsinnaasaminnik isumassarsiorsinnaanissaat aamma pingaaruteqarpoq. -Tigullugu, attuuallugu, naamallugu misilerarlugulu atuartitsinerni meeqqanit ilikkartitsinerpaasartut misissuinerit takutereerpaat, soorunami tamanna unammillernartuummat piffissangaatsiaq atortariaqarpoq, Inunnguaq Peter Petersen nassuiaavoq. Unammillernarsinnaasutut tikkuarneqartut ilagaat Nuup illoqarfiata qimakkiartuaarnerani ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik atorfinitsitsiniarnermik ajornartorsiuteqartarneq, tamannalu timelærererpaalunnik atuinermik kinguneqartarpoq. -Timelærerit tunniussinnaasaat qujanartaraluaqisut tunniussinnaasaat killeqarsinnaasarput, ikiugassaasarput ilinniartitsisunit ilinniarsimasunit naleqqiullugit tunuliaqutaat allaanerusarmata. Piginneqataalersitsinissaq aqqutissaavoq Atuarfik Hans Lynge pilersinneqarlermat siunertanik anguniakkanillu aalajangersaasimapput atuarfimmiillu anguneqarsimasut qimerluuataaraanni kinguneri pitsaasut, soorlu angusarissaarnerit takuneqarsinnaalereertut Inunnguaq Peter Petersen oqarpoq. Atuarfinnut aningaasat atugassarititaasut ukiumut aalajangersarneqartarput, ukiunilu kingullerni sipaarniartoqartarnera ilisimaarineqarpoq. Tamatumunnga tunngasut Inunnguaq Peter Petersenip annerusumik oqaaseqarfigisinnaannginnerarpai, taakku politikerinit aalajangersorneqartarmata. -Atugassiissutit malillugit sulisarpugut. Sipaarniarnerit soorunami malunnartarput immaqalu atuartut angusassaraluannik killiliisinnaasarlutik, taamaaligaangat suleriaqqinnissamut isumassarsiornissaq soorunami unammillernartarpoq, nassuiaavoq. -Atuarfinni ingerlalluartuni ilinniartitsisut peqanngittarnerat appasinnerusarpoq, matumani ilinniartitsisut aqutsisunit akisussaaffimmik annerusumik tunineqarnermikkut suliaminnut piginneqataanerusutut misigisimatinneqartarnerat apeqqutaaqataasarami. Atuarfitsialak taaguutaannaavoq -Atuarfitsialak taaguutaannartut isigaara, piffissamut avatangiisillu piumasaqaataannut naleqqussarlugu inerisarneqartuartussaammat, Inunnguaq Peter Petersen erseqqissaavoq. Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut inaarutaasumik misilitsittartut amerliartorput, misilitsereernerup kingorna ingerlariaqqittartut ukiut sisamat ingerlaneranni amerliartorput mi misilitsittut 53 %-ii ingerlariaqqinngitsoorsimapput, 2012-imi 44 %-iupput 2014-imilu 35 %-iullutik. -Atuarfitsialammi angusat nalilersussagaanni soorunami suna tamarmi pitsaanerusinnaavoq, angusat aamma naammagilinngisaannassavavut. Pitsaanerpaaq angorusullugu suleqatigiilluta sukataartuartariaqarpugut, Inunnguaq Peter Petersen naliliivoq. Ilinniartitsisoq 19

20 Skolevejledere: Afgangseleverne er for umodne Umodenhed, dårlige sprogkundskaber og manglende forældre-opbakning giver elever dårlige odds efter folkeskolen Af Inge S. Rasmussen, journalist Eleverne er generelt for umodne når de forlader folkeskolen. Det konstaterer Karl Thue Nathanielsen, der har været skolevejleder gennem 15 år. Han mener, at alt for mange afgangseleverne ikke er rustet til at klare sig selv på enten en efterskole eller en ungdomsuddannelse som erhvervsskole eller GUX. - Vi taber en masse elever fordi vi kører efter et vestligt skolesystem, hvor eleverne normalt er langt mere modne, end vi ser det her i Grønland, siger Karl Thue Nathanielsen, der er skolevejleder i Qeqertarsuaq og sidder i IMAKs repræsentantskab. En anden ting er, at der i Europa og USA er et større engagement i børnenes skolegang fra forældrenes side, end vi ser det i Grønland. - Niveauet herhjemme er anderledes i forhold til ambitionerne hos europæerne og amerikanerne, siger Karl Thue Nathanielsen. Uuddannede forældre Forklaringen er muligvis, at mange forældre herhjemme ikke selv har en uddannelse, og derfor ikke har den samme motivation til at tale med børnene og opmuntre dem til at uddanne sig. Skolevejlederen fra Qeqertarsuaq peger på, at der stadig er alt for mange, der ikke kommer videre end folkeskolen. Og det har ikke hjulpet på frafaldet for afgangseleverne at afskaffe 11. klasse. - Vi mangler en slags brobygning fra de unge forlader folkeskolen som 15-årige og til de fylder 18 år. Rigtig mange bliver tabt i de år. De risikerer at ende som langtidsarbejdsløse, siger Karl Thue Nathanielsen. Derfor ser skolevejlederen gerne, at 11. klasse blev genindført. - Siden 2003 med skolereformen har vi råbt om, at en masse oplever nederlag, fordi de ikke er klar til at forlade skolens rammer, siger han. Halter med fremmedsprog Udover umodenhed og manglende forældreopbakning bemærker skolevejlederen, at eleverne har generelt sværere ved at lære dansk og engelsk. Det er en udvikling, der er sket i takt med Hjemmestyrets indførelse og ønsket om at gøre folkeskolen mere grønlandsk, siger han og påpeger, at i Qeqertarsuaq er det stort set kun i faget dansk, at eleverne møder det danske sprog. - Der er ingen dansksprogede elever mere i skolen. Og de danske tilflyttere der bor her i byen, taler grønlandsk. Så det er kun i dansktimerne, der tales dansk, siger Karl Thue Nathanielsen. Problemet med dansk- og engelskundervisningen er, at Ilinniartitsisoq 20 det skal betragtes som elevernes 1. og 2. fremmedsprog. Det er imidlertid de færreste lærere der har værktøjerne til at undervise i dansk som fremmedsprog. Ofte lader man en lærer, der er god til dansk, undervise i sproget, også selv om læreren ikke har de faglige kompetencer. Hvilket ikke fremmer undervisningen. Ingen studieparathed Samtidig sker det ofte, at faglærerne i sprogfagene bliver skiftet ud, siger Lis Møller, der er skole- og studievejleder i Ilulissat. - Der er en dalende faglighed i dansk og engelsk. Det skyldes også, at der er skiftende faglærere, som medvirker til at motivationen i sprogfagene daler, siger Lis Møller. Hun genkender udsagnet med de umodne elever. - Studieparatheden er der bare ikke. De kan ikke stå op om morgenen. Og de mangler også evnen til helt praktiske ting som at lave mad og vaske tøj, siger hun. Hun anbefaler et ekstra år efter 10. klasse som ikke skal være obligatorisk, men som kunne forberede de svage elever til at stå på egne ben. En anden løsning kan være højskoleophold som dem, Sulisartut Højskoliat tilbyder de unge. Et halvt års ophold med samfundsrelaterede fag. - Sådan et ophold vil hjælpe den gruppe af unge, der ellers ender som en restgruppe, siger Lis Møller. Eleverne er ikke modne nok, når de forlader skolen efter 10 år, siger skolevejleder Karl Thue Nathanielsen fra Qeqertarsuaq.