Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15

2 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske urimeligt 5 Killiffipput ajorluinnarpoq 6 Bedre tilsyn med folkeskolerne 7 Meeqqat atuarfii nakkutigineqartariaqarput 8 Skattemut ilanngaat 1977-mi taammaallaat 17kr 9 Betalte kun 17kr i skat i Atuarfiup siunissaa pillugu eqqarsaatersuutit 12 Tanker om folkeskolens fremtid 14 Nogle fag er sværere end andre 15 Faagit ilaat oqimaatsorsiorfiusarput 16 -Tillid giver resultater 17-Upperinninneq angusaqartitsisarpoq 18 Atuarfitsialak er kun et navn 19 Atuarfitsialak taaguutaannaavoq 20 Afgangseleverne er for umodne 21 Meeqqat atuarfiani soraarummeerlutik naammassisartut nukangavallaartarput 22 Når konflikter bliver noget, vi løser 24 Aaqqiagiinnginnerit aaqqissinnaaleraangatsigit 26 Lad os tale sammen i stedet for at give hinanden skylden! 29 Pisuuteqattaanneq pinnagu, eqqartueqatigiinnerusa! 32 Opfordring 33 Kaammattuut 34 Hvorfor driver vi skole i dag? Sooq ullutsinni atuarfeqarpugut? 35 Meeqqat atuarfiat nalilersorneqarnerani ilinniartitsisut nipitunerusinnaapput Lærerne kunne have været mere aktive i forbindelse med folkeskolens evaluering 36 Vi ønsker ikke at flytte til bygderne 39 Nunaqarfinnut nuukkusunngilagut 42 Siden sidst 43 Kingullermit 44 Mere om ytringsfrihed for offentlig ansatte Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: [email protected] Justus Kaspersen Ilulissat [email protected] Tlf Layout: Jan Ellesgaard Forsidefoto: Justus Kaspersen Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 15. september 2015 IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax [email protected] Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf [email protected] Ilinniartitsisoq 2

3 August 15 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput IMAK ip sinniisuisa apriilimi ataatsimiinneranni nalunaarusiaq pingaarnerpaatillugu sammineqarpoq. IMAK ip Atuarfitsialak pillugu nalunaarusiaq ilumooruppaa. Nalunaarusiaq qanoq sinniisunit ilumoorunneqartiginersoq nalornigineqassagaluarpat, sinniisut ippassaaninnguaq ataatsimiinnerminni tassunga piffissaq qanoq atsigisoq atorneraat takuinnarneqarsinnaavoq. IMAK ip siulittaasua Sivso Dorph ip ataasinngormat ullaakkut oqaluttarfimmiit aallaqqaasiilluni nalunaarusiani atuaramiuk, Atuarfitsialaap nalunaarusiarineqarnera aallartissutigigaa, marlunngornermilu unnukkut sinniisut ataatsimiilluarsimanerannik qujassuteqarfigigamigit, taassuma suli qanoq sunnertigisimagaatik naggataarutimini tikeqqippaa. Dorph ip oqalugiaataa pingasunngorlugu avikkaanni, pingajorarterutit marluk (2/3) nalunaarusiamut tunngassuteqarput. Siulittaasup ilaatigut oqaatigaa, nalunaarusiaq atuarlugu nuanninngitsuusoq, isornartorsiuivorlu suna peqqutaasimanersoq nalunartumik EVA p misissugassat ilaannai misissussallugit qinersimagai. IMAK ili isumaqarpoq pissutsit meeqqat atuarfiata siunissami sammivissaanut aqqusiornissamut pingaarutillit arlaqartut ilaatigut Namminersornerullutik Oqartussat qullersaasa nakkutilliinerannut ilinniartitsisunngorniarnerullu pingaaruteqarneranut tunngasut mininneqarsimasut. - Tamakkununnga tunngatillugu EVA p suliassaminut naammassinninnera naammaginanngilluinnartutut nalilerparput, Sivso Dorph i naliliilluni oqarpoq. EVA-rapport satte dagsordenen Kingornatigut sinniisut tamakkerlutik nalunaarusiaq pillugu isummersornissaminnut periarfissinneqarput minnerunngitsumillu taassuma inerneri piviusorsiortumik qanoq atorneqarsinnaanersut oqaluuseralugit. Aallaqqaasiilluni oqalugiarluni nalunaarusiortoqareermat aallaqqaasiillutillu immikkut oqalugiariartussatut qaaqqusat ilassineqareermata oqalugiareermatalu, aallartitat eqimattakkaarlutik agguataarneqarput, siulersuisuunerit qinikkanut assigiinngitsunut sammivilinnut sulilerunik aqqutissaanik piviusorsiortunik siunnersuussioqqullugit oqallittussanngorlugit. Suliassaq erseqqippoq: - Siunissami susoqassanersoq oqallisigissavarsi. Susoqarsimanersoq pinnagu, siulersuisuunernit pimasarineqarpoq. Eqimattakkaarluni sulineq unnugiarsuaq tamaat ataasinngornermi ingerlanneqarpoq Hotel Arctic imilu eqimattakkaanut inissiaaqqani oqallittoqangaatsiaqaaq. Kattulluni ataatsimiinnermi, eqimattakkaarluni oqallissimanerujussuup, siornatigut oqallikkusuttarnerigaluaq, IMAK ip sinniisuisa ilisarnaatigisartagaat, nipaallisimanerulluni ingerlanneqarpoq. Taamaammat katersuussimasut siunnersuutissatut tiguneqarsimasut amerlangaatsiartut sukkasuumik taasissutigalugit naammassivaat. Inge S. Rasmussen Evalueringsrapporten var det altoverskyggende tema for IMAKs repræsentantskabsmøde i april IMAK tager evalueringen af Atuarfitsialak alvorligt. Hvis nogen skulle være i tvivl, behøver man bare se på hvor meget tid rapporten fra EVA fyldte på det netop afholdte repræsentantskabsmøde. Rapporten satte sit præg lige fra det øjeblik IMAK-formand Sivso Dorph mandag formiddag indtog talerstolen for at aflægge sin mundtlige beretning og til han tirsdag aften takkede repræsentantskabet for et godt møde. To tredjedele af Dorphs mundtlige beretning handlede om rapporten. Formanden konstaterede blandt andet, at den ikke var rar læsning, og han kritiserede, at der er forhold, som EVA, uvist af hvilken årsag, har valgt ikke at undersøge. Det er imidlertid forhold, som IMAK mener er vigtige for at sætte den fremtidige kurs for folkeskolen, såsom selvstyrets overordnede tilsyn og læreruddannelsens relevans. - Vi finder derfor i den henseende EVAs opgaveløsning meget utilfredsstillende, lød dommen fra Sivso Dorph. Alle i repræsentantskabet fik herefter mulighed for at forholde sig til rapporten og endnu mere til, hvordan dens resultater kan bruges konkret. Da den mundtlige beretning og de indledende runder med hilsner fra indbudte gæstetalere var overstået, blev de delegerede delt op i grupper, som skulle diskutere sig frem til håndfaste anbefalinger til hovedbestyrelsens videre arbejde med udvalgte områder. Opgaven var klar: - I skal diskutere, hvad der skal ske. Ikke, hvad der har været, lød det fra hovedbestyrelsen. Gruppearbejdet varede til langt ud på aftenen om mandagen og bød på mange diskussioner i de små grupperum på Hotel Arctic. De mange drøftelser tog måske luften ud af den store debatlyst i plenum, der ellers plejer at præge IMAKs repræsentskab. I hvert fald gled forsamlingen ganske hurtigt igennem rækken af afstemninger til de indkomne forslag. Ilinniartitsisoq 3

4 Sivso Dorph: Status quo er ganske urimeligt Der skal handles nu efter evalueringsrapporten om folkeskolen, siger IMAKs formand. Han glæder sig over den solide enighed i repræsentantskabet Af Inge S. Rasmussen, journalist IMAKs repræsentantskabs møde i Ilulissat viste, at de delegerede er meget enige om, hvor der skal sættes ind i forhold til kritikpunkterne i evalueringsrapporten om Atuarfitsialak fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Især når det gælder børn med særlige behov, konstaterer Sivso Dorph efter et veloverstået møde med repræsentantskabet. - Der kom helt konkrete anbefalinger fra repræsentanterne, der viser, at vi er nødt til at samarbejde med kommunerne om ressourcepersoner, som for eksempel socialrådgivere, der skal hjælpe lærerne, siger Sivso Dorph. Kommunerne er nødt til at handle, hvis de tager EVAs rapport alvorligt. - Hvis der skal ske en forbedring, er vi alle nødt til at gøre noget. At bevare status quo vil være ganske urimeligt, understreger IMAKs formand. Det gælder også forældrene, som gerne skal mere på banen i forhold til at hjælpe eleverne med at møde undervisningsparate op i skolen. I den forbindelse hilser Sivso Dorph det velkomment, at selvstyret vil hjælpe med sekretariatsbistand til et kommende forældreråd. - Det er helt fint, hvis det kan hjælpe med at give forældrene en stemme, siger han. Vilje til samarbejde Som ved repræsentantskabsmøde for to år siden, var der også i år et besøg af netop tiltrådt naalakkersuisoq for uddannelse. Dengang var det Nick Nielsen fra Siumut som blev afløst af Nivi Olsen fra Demokraterne. Ligesom i 2013 var det en minister, der tilkendegav sin interesse for og vilje til at samarbejde med lærernes fagforening. seminar om læreruddannelsen. Det fremgår af anbefalingerne til princip- og indsatsprogrammet, der følger op på evalueringen af undervisningen. - EVA-rapporten viser, at der er nogle svaghedspunkter, siger Sivso Dorph og peger i den forbindelse på børn med særlige behov. - Lige nu er der jo ingen specifik uddannelse, der klæder lærerne på til børn med særlige behov, siger IMAK-formanden. Han er kritisk overfor den nuværende situation. - Det er meget kritisabelt som det foregår nu. Specialklasser bliver nedlagt for at skabe såkaldt inklusion af eleverne, og det har store konsekvenser for undervisningen, siger Sivso Dorph. IMAK har gennem en årrække peget på, at der er flere elever med sociale problemer, som giver store udfordringer i klasseværelserne. Elever med særlige behov er derfor ikke kun ordblinde eller med diagnosen ADHD. Det er også børn, der ikke får deres basale behov dækket hjemmefra, som møder sultne og trætte op i skolen, og som har meget ringe opbakning hjemmefra til at få lavet lektierne. Derfor er en anden anbefaling, at IMAK vil arbejde for, at der ansættes det nødvendige antal omsorgspersoner, som sammen med lærerne kan støtte de elever, der har behov for det. IMAKs formand er imidlertid meget optimistisk med hensyn til at samarbejde med den nye Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen. - Jeg synes, hun viser vilje til samarbejde, og det er mit indtryk at vi med hende får et tættere samarbejde end vi har set hidtil, forklarer Sivso Dorph. Han vedgår, at det ikke er alt, IMAK og naalakkersuisut er enige om, men han hæfter sig ved, at Nivi Olsen tilkendegiver, at selvstyret skal effektuere sin tilsynsforpligtelse med folkeskolen. Evaluering af læreruddannelsen En af de konkrete ting, IMAK vil arbejde for, er at læreruddannelsen bliver evalueret, for at få en vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. I den forbindelse agter hovedbestyrelsen at afholde et Ilinniartitsisoq 4

5 Sivso Dorph: Killiffipput ajorluinnarpoq Meeqqat atuarfiata nalilersorneqarluni nalunaarusiarineqarnerata kingorna, piaartumik iliuuseqartariaqartugut paasinarsivoq. Nuannaarutiginerarpaa sinniisut erseqqissumik isumaqatigiimmata. Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen imit IMAK ip sinniisuisa Ilulissani ataatsimiinnerani erseqqissivoq, aallartitat Danmarks Evalueringsinstitut ip, EVA p, Atuarfitsialak nalilersoreerlugu nalunaarusiaani isornartorsiukkat tikkuarneqartut sorliit iliuuseqarfiginiarlugit isumaqatigiissutigigaat paasinarsimmat. Ingammik meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut tunngasut, Sivso Dorph ip sinniisut ataatsimiinnerat ajunngitsumik ingerlasimasoq naammassimmat erseqqissumik oqaatigaa. - Sinniisunit erseqqissumik innersuussutigineqartut takutitsipput, allatut ajornartumik kommuneni inunnik aalajangersimasunik sulialinnik, assersuutigalugu isumaginninnermut siunnersortinik, ilinniartitsisut suleqatissaminnik pisariaqartitsimmata, Sivso Dorph i oqarpoq. Kommunet EVA p nalunaarusiaa ilumoorlutik upperigunikku, allatut ajornartumik iliuuseqartariaqalerput. - Pitsanngorsaassoqassappat tamatta allatut ajornartumik iliuuseqartariaqalerpugut. Killiffipput allanngortinngikkutsigu ajorluinnartumik ingerlalissaagut, IMAK ip siulittaasua erseqqissaavoq. Uani aamma angajoqqaat, meeqqamik ilinniagaqarnissaanut piareersimatitsillutik atuariartortitsisarnissaanut ikiuuttussat pineqarput. Tassunga atatillugu, namminersorlutik aqutsisut, angajoqqaaqatigiit pilersinneqartussat allaffissornerinik ikiuukkumammata qutsavigai. - Angajoqqaat aamma sinniisoqalerunik tusaaniarneqarnerulissammata pitsaasuuvoq, oqarpoq. Suleqatigiinnissamik piumassuseqartoqarpoq Ukiut marluk siornatigut sinniisut ataatsimiinnerani ilinniartitaanermut naalakkersuisumik ikkullaamik ilaasoqarpugut. Taamanikkut Siumumeersoq Nick Nielsen i ilaavoq, massakkut Nivi Olsen i Demokratineersumit taarserneqarluni. Massakkut soorlu taamani 2013 imisut ministereqarpugut ilinniartitsisut kattuffianik suleqateqarusulluni nalunaartumik. Taamaakkaluartoq IMAK ip siulittaasuata ilinniartitaanermut naalakkersuisoq nutaaq, Nivi Olsen i, suleqatigiilluarnissamik neriuuteqarfigilluarnerarlugu oqaatigaa. - Isumaqarpunga suleqatigiinnissamut piumassuseqarami, siornatigut takusakkatsinniit annerusoq, Sivso Dorph i nassuiaavoq. Nassuerutigivaa imaanngimmat, suut tamaasa IMAK ip naalakkersuisullu akunnerminni isumaqatigiissutigigitsik, maluginiarnerarpaali Nivi Olsen ip ersersikkaa, namminersorlutik aqutsisut meeqqat atuarfianik nakkutilliinissaminnut pitsanngorsaassasut. Ilinniartitsisunngorniarneq nalilersorlugu IMAK ip suliassaasa pingaarutillit ilagaat, ilinniartitsisunngorniarfiup nalilersorneqarnissaa sulissutigissallugu, ilinniarfiup pitsaassusaa naleqquttuunersorlu nalilersorneqarniassammat. Tassunga atatillugu siulersuisuunerit ilinniartitsisunngorniarfik pillugu paasiniaaqatigiittussanik aallartitsiniarput. Tamanna tunngaviusunik naammassisassanillu pilersaarusiami innersuussutini, atuartitsinerup nalilersorneqareernerata malitsissaanik, takussutissaavoq. - EVA p nalunaarusiaa sanngiiffeqartoq malunnarsivoq, Sivso Dorph i oqarpoq, meeqqallu immikkut pisariaqartitsisut tassunga atatillugu tikkuarlugit. - Massakkorpiaq meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik sulisussanut ilinniarfeqanngilaq, IMAK ip siulittaasua oqarpoq. Massakkut pissutsit isornartorsiorpai. - Ullumikkut taama ingerlasoqarnera isornartorujussuuvoq. Specialklassit atorunnaarsinneqarput, tassani atuartut atuartunut nalinginnaasunut ilanngutitsinneqarnissaat, taama taallugu, siunertarineqarmat, atuartitsinermulli tamanna pitsaanngitsorpassuarnik kinguneqarpoq, Sivso Dorph i oqarpoq. IMAK ip ukiorpaalunni tikkuartortaraluarpaa, atuartut inuttut ajornartorsiutillit amerliartornerarlugit, taamaattoqarneratalu atuaqatigiit iluanni unammilligassarpassuit nassatarisaraa. Tassami atuartut immikkut pisariaqartitsisut imaattuinnaanngillat ordblindit imaluunniit ADHD mik nappaatillit. Meeraapputtaaq, angerlarsimaffimminniit pisariaqartitaminnik tunngaviusunik amigaatillit, soorlu kaallutik qasoqqallutilluunniit atuariartortartut, takkuusarlutillu ilinniakkerinissaminnut angajoqqaaminnit annikitsuinnarmik tapersersorneqartartut. Tamakku tunngavigalugit IMAK ip unnersuussutiminut ilanngullugu, inunnik isumaginnittussanik naammattunik, ilinniartitsisut atuartunik pisariaqartitsisunik ikiuinerinik suleqataallutik, sulisussanik atorfinitsitsisoqarnissaa sulissutigiumavaa. Ilinniartitsisoq 5

6 Nivi Olsen: Bedre tilsyn med folkeskolerne Selvstyret har ikke været god nok til at kontrollere kommunernes ansvar for folkeskolen. Det vil Naalakkersuisoq for uddannelse ændre på Af Inge S. Rasmussen, journalist Fra hun satte sig i stolen som landets øverste ansvarlige på uddannelsesområdet, har Nivi Olsen (D) gjort det klart, at hun arbejder for en bedre folkeskole i Grønland. - Det halter hele vejen igennem. Også fra vores sted, vi har ikke været gode nok til at holde tilsyn, siger Nivi Olsen, Naalakkersuisoq for uddannelse, der deltog i IMAKs repræsentantskabsmøde i Ilulissat i april i år. Hun bebuder et større fokus på Selvstyrets lovpligtige ansvar for at holde tilsyn med kommunernes forvaltning af folkeskolen. Dermed imødekommer hun IMAKs ønske om et kvalificeret tilsyn. - Jeg vil arbejde for tilsyn med folkeskolerne. Det gennemfører vi, lover Nivi Olsen. Ansvaret for det overordnede tilsyn vil konkret ligge hos den nye styrelse for uddannelse (tidl. Inerisaavik) som så skal sikre med kommunerne at folkeskoleloven bliver overholdt. - Vi tager det med kommunerne. Det er igen kommunalbestyrelsen og nuværende Inerisaavik, som skal føre tilsyn. Handler om at kommunerne har tilsynet, og vi har det overordnede tilsyn, understreger Nivi Olsen. Ingen centralisering Når det drejer sig om diskussionen om at centralisere folkeskoleområdet og tage det fra kommunerne, har Nivi Olsen derimod sværere ved at imødekomme IMAK. Hun erkender, at hun umiddelbart godt kan se fordele ved at centralisere folkeskolen. Men siger samtidig: - Politik er en svær ting. Jeg bliver nødt til at tænke i andre baner. Det er nu, det gælder om at holde tilsyn. Jeg spørger også mig selv om vi ville kunne magte det, hvis vi skulle centralisere, siger Nivi Olsen. Men det er vel nemmere at samle kompetencerne ét sted, i Selvstyret, fremfor ude i fire kommuner? - Jeg vil hellere tænke i andre baner og sikre kvaliteten uden at tage ansvaret fra kommunerne, anfører Nivi Olsen. Forældreråd Forældres ansvar i arbejdet med en bedre folkeskole har været og er stadig til debat. Nivi Olsen forventer også, at forældrene kommer på banen, og hun vil give en hjælpende hånd til et forældreråd. Det skal give forældrene en samlet stemme i samarbejdet med de øvrige parter, KANUKOKA, IMAK og selvstyret. Konkret vil selvstyret yde sekretariatsbistand til forældrerådet, men derudover vil politikerne ikke blande sig i, hvordan forældrene forvalter arbejdet. - Vi tænker sekretariatsbistand til at starte med. Deres arbejde blander vi os ikke i politisk, siger Nivi Olsen. Hun siger, at hun vil lytte til forældrene og efterlyser i den forbindelse en debat om vores fælles værdier. - Vi skal være bedre til at have fælles holdning om vores værdier. Hvorfor skal vi acceptere, at vores børn er ude til langt ud på natten? Skole-hjem-samarbejdet er utroligt vigtigt, siger Naalakkersuisoq for uddannelse. Læreruddannelsen under lup Nivi Olsen er enig med IMAK i, at læreruddannelsen skal evalueres. - Uddannelsen skal evalueres og kvalitetssikres, bebuder hun. Hvordan vil du kvalitetssikre den? - Vi kunne jo gøre niveauet bedre ved at have højere adgangskrav. Men samtidig tænker jeg også at det er et kompromis med, hvor meget vi mangler lærere, forklarer Nivi Olsen. Hun mener spørgsmålet drejer sig om, hvad samfundet får ud af det på kort og langt sigt. - Jeg vil gerne tale med IMAK og seminariet om, at det er kvaliteten, vi skal gå efter, siger Nivi Olsen. IMAK ønsker flere midler til at efter- og videreuddanne lærerne? - Læreruddannelsen skulle jo ellers være en uddannelse, som lærerne kan falde tilbage på, siger Nivi Olsen, der mener vi skal gentænke måden at efteruddanne lærerne på. - Måske skal vi tænke anderledes. I stedet for at sende enkelte lærere på efteruddannelse i Nuuk i fjorten dage, bør vi måske sende et rejsehold, som kan fokusere på ledere og lærere samme sted, foreslår hun. - Det er meget vigtigt, at lærerseminariet er af topkvalitet. Lærerne skal også efteruddannes, men det skal gøres på en anden måde, fastslår Nivi Olsen. - Det halter hele vejen igennem. Også fra vores sted, vi har ikke været gode nok til at holde tilsyn, siger Nivi Olsen, Naalakkersuisoq for uddannelse Ilinniartitsisoq 6

7 Nivi Olsen: Meeqqat atuarfii nakkutigineqartariaqarput Namminersorlutik aqutsisut, kommunit meeqqat atuarfiinik akisussaasutut ingerlatsinerat pillugit nakkutiginninnerat naammaginartumik ingerlasimanngilaq. Tamanna ilinniartitaanermik naalakkersuisup allanngortinniarpaa. Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen imit Nunatsinni ilinniartitaanermut akisussaasut qullersaatut inissiinnarlunili Nivi Olsen ip (D), nunatsinni meeqqat atuarfiata pitsanngorsarnissaa sulissutiginiaramiuk, erseqqissaatigaa. - Sumi tamarmi equngasumik ingerlatsisoqarpoq. Aamma uagut akornatsinni, pitsaasumik nakkutilliisimanngilagut, Nivi Olsen ilinniartitaanermut naalakkersuisoq, ukioq manna apriilimi IMAK ip sinniisuisa Ilulissani ataatsimiinneranni ilaasoq, oqarpoq. Taassuma kalerriuppaa, Namminersorlutik aqutsisut inatsit malillugit, kommunit meeqqat atuarfiat akisussaaffigalugu ingerlatsinerannik, pitsaanerusumik nakkutigineqalissasut. Taamaalilluni pitsaanerusumik nakkutilliisoqarnissaq, IMAK ip kissaatigisaa akueraa. - Meeqqat atuarfiisa nakkutigineqarnissaat sulissutiginiarpara. Tamanna naammassissavarput, Nivi Olsen neriorsuivoq. Ilinniartitaanermi aqutsisut nutaat (siornatigut Inerisaaviup) qullersatut nakkutiginninnissaq akisussaaffigissavaa, taakkualu kommuneni meeqqat atuarfiata inatsisai malinneqarnersut qulakkiissavaat. - Kommunit attavigissavavut. Kommunalbestyrelsit Inerisaavimmilu ullumikkut ingerlatsisut kingumut nakkutilliisuussapput, Nivi Olsen i erseqqissaavoq. Qitiusumit aqutsineq atussanngilaq IMAK ip kissaatigisaa, meeqqat atuarfiata qitiusumit aqunneqarnissaa kommunillu suliaminnik arsaarneqarnissaat pillugit oqallittoqaleraangat, Nivi Olsen i akuersitinneq ajornarsisarpoq. Taamaassiinnarluni meeqqat atuarfiata nakkutigineqarnissaa qitiusumit ingerlanneqalissagaluarpat pitsaaqutissai takusinnaanerarlugit nassuerutigigaluarpaa. Aappaatigulli oqarluni: - Politikki nalunartuuvoq. Allatut ajornartumik periarfissanik allanik eqqarsartariaqarpunga. Nakkutilliineq tamaviaaruttariaqalerpoq. Eqiterissagaluarutta aamma tamanna artussannginneripput, imminut apeqqutigaara, Nivi Olsen i oqarpoq. Kisiannimi piginnaanillit ataatsimut, Namminersortunut, katersuukkaanni ajornannginnerussannginnami, kommunenut sisamanut agguataarinermut sanilliullugu? - Pitsaassuseq qulakkeerniarlugu kommunet akisussaaffiiarnagit allatorluinnaq eqqarsarusunneruvunga, Nivi Olsen i oqarpoq. Angajoqqaaqatigiit Meeqqat atuarfiata pitsanngorsarnissaa pillugu oqallinnermi, angajoqqaat akisussaaffii oqallinnerni tikinneqartarsimapput sulilu tikinneqartarlutik. Nivi Olsen ip aamma naatsorsuutigaa angajoqqaat oqallinnermut ilanngukkumaartut, angajoqqaaqatigiittussanngortullu ikiortarumavai. Taakku ataatsimoorlutik sinniisussaat ukua ilagalugit KANUKOKA, IMAK namminersorlutillu aqutsisut suleqatigiissapput. Piviusut aallaavigalugit namminersorlutik aqutsisut angajoqqaaqatigiit allaffisornerisigut ikiorumavaat, taassuma saniatigut politikerit angajoqqaaqatigiit qanoq suliassamik ingerlatsinersut akuliuffigerusunngilaat. - Aallaqqaamut allaffisornerisigut ikiussallugit eqqarsaatigaarput. Taakkuli suliaanut politikkikkut akuliukkusunngilagut, Nivi Olsen i oqarpoq. Angajoqqaat isummersuutaanut tusarnaarusuppoq, tassungalu atatillugu angajoqqaat pingaartitavut pillugit oqallinnissaat ujartornerarlugu. - Ataatsimoorluta pingaartitavut pillugit isummersornissatsinnut pikkorinnerusariaqarpugut. Sooq meeqqatta unnuarsuarmut aneernissaat akueriinnassavarput? Atuarfiup angerlarsimaffiullu suleqatigiinnissaat pingaartorujussuuvoq, ilinniartitaanermut naalakkersuisoq oqarpoq. Ilinniartitsisunngorniarluni atuarfik misissorluarlugu Nivi Olsen ip, IMAK ip ilinniartitsisunngorniarluni atuarfimmik nalilersueqqusinera, isumaqatigaa. -Ilinniartitsisunngorniarneq nalilersorneqassaaq pitsaassusissaalu qulakkeerneqarluni, nalunaarpoq. Qanoq ilillutit tamanna qulakkeerniarakkit? - Qaffasinnerulersissinnaavarput isernissamut piumasaqaatit sakkortusinerisigut. Aappaatigulli aamma ilinniartitsisunik amigaateqarnerput qiviallattaarlugu oqimaaqatigiissinniartariaqarlugit, Nivi Olsen i nassuiaavoq. Apeqqutaanerarpaa inuiaqatigiinut piffissami qanittumi ungasinnerusumilu suna iluaqutaanerissanersoq qinernissaa. - IMAK imut seminariamullu pitsaassuseq tunngavigissagipput oqaloqatiginninniarpunga, Nivi Olsen i oqarpoq. IMAK i ilinniartitsisut ilinniaqqinnissaanut aningaasanik amerlanernik piumasaqarpoq? - Ilinniartitsisussatut ilinniarneq tassaasussaagaluarpoq, ilinniartitsisut tunngavittut atugassaat, Nivi Olsen i oqarpoq, eqqarsaatigeqqittariaqarporli qanoq iliorluta ilinniartitsisunik ilinniartitseqqittassanerluta. - Immaqa allatorluinnaq iliortariaqassaagut. Ilinniartitsisut ataasiakkaarlugit Nuummut ulluni 14 ini pikkorissartikkiartortarnagit, immaqa angalaqatigiinnik pilersitsigutta, taakku sumiiffiit tikillugit aqutsisunik ilinniartitsisunillu nakkutilliisassagaluarput, siunnersuivoq. Ilinniartitsisoq 7

8 Skattemut ilanngaat 1977-mi taamaallaat 17kr Maren Levisen Napasup atuarfiani ukiuni 35-ni timelæreritut sulereerluni maanna soraarninngorpoq mi sulileqqaarami skattemut ilanngaat taamaallaat 17 koruuniusimavoq. Maren Levisen timelæreritut ukiuni 35-ni Napasumi meeqqanik atuartitsisareerluni ukioq manna 65-nik ukioqarluni soraarninngorpoq. Maren Levisen 1977-mi 27-nik ukioqarluni Napasup atuarfiani sulilerpoq, ukiullu taakku ingerlaneranni meerarpassuit ilinniartitsisorpassuillu assigiinngitsut tikillutillu aallartartut inuunerminut immiillutillu ilinniutaasimaqisut suleqatigisarsimaqai. - Sulileqqaarama eqqaamavara, skattemut 17 koruunimik ilanngaatsittarlunga, Maren illarluni unnersiorpoq. Napasoq nunaqarfiuvoq aalisagaqarluarnini pissutigalugu siusinnerusukkut ineriartorsimagaluartoq, aalisakkalli peerunnerisa kingunerisaannik inukillipiloorsimalluni. - Sulileqqaarama meeqqat atuartut 55-t missaanniikkaluarput, ullumikkulli atuartut arfineq-marluinnaapput. Atuartitarisimasama ilaat 50-t tungaannut maanna ukioqalerput, ilaallu ullumikkut aataajullutillu aanaajupput, Maren unnersiorpoq. Maren Levisen 1977-mi timelærerinngoqqaarami mersortitsisarpoq igatitsisarlunilu aammalu upperisarsiornermik atuartitsisarluni. Ukiunili kingullerni atuartunut minnernut fagit tamaasa atuartitsissutigisalerpai soorlu: Matematik, kalaallisut aammalu inuttut inerikkiartorneq atuartitsissutigisarlugit. - Atuartuutigisimasama ilaat Sisimiuni HTX-mi siorna angusarissaarnerpaatut koruuninik akissarsitinneqarpallattoq tusarakku assut tulluusimaarpunga, piaaralunga oqarpunga, Napasup universitetiani atuarnikuugami angusarissaarsimanerarlugu, Maren illarluni unnersiorpoq. Ukiuni 35-ni atuarfeqarfimmi timelæreritut sulereerluni suliunnaartussanngorneq inuttut artornarsinnaavoq, tamannali piareersimaffiginiartariaqarpoq. - Suliunnaartussanngornera siorna paasivara, taamani oqimaatsutut misigaara, maannali ukioq ataaseq eqqarsaatigillattaareerlugu piareersimaffigisutut misigigakku oqinnerulerpoq. Atualerpatali suliartorusukkaluarlunga eqisarnissara takorloorsinnaareerpara, Maren oqarpoq. Maren Levisenip ukiuni 35-ni atuartitsinermik misilittagaqarnini ilinniutigisimaqaa, erseqqissumillu paasisimavaattaaq meeqqat iluamik atuartinneqassappata angajoqqaat suleqatiginissaat qanoq pingaaruteqartigisoq. - Angajoqqaat ilaqarput suleqatikkuminartunik, aammali ilaqarput aggersaruminaassinnaasunik. Meerarli iluamik atuarfimmi ingerlassappat angajoqqaat atuarfiullu suleqatigiilluarnissaat pingaaruteqarpoq, oqarpoq. Ilinniartitsisoq 8 Allattoq assiliisorlu: Tusagassiortoq Karline Platou Ilinniartitsisut nunaqarfinnut nuukkusunnginnerat Maren Levisenip ukiut ingerlanerini ilinniartitsisut arlalippassuit suleqatigisarsimavai, ilaallu toqukkut qimagussimapput allamulluunniit nuussimallutik. Ukiunili makkunani sipaarniartoqarnera Napasumi atuarfimmut aamma malunniuppoq, sipaarniartoqarnerami pissutaalluni ilinniartitsisoq ataasiinnaq kisimiilluni sulissasoq maanna qullersaqarfimmiit piumasarineqarpoq. - Atuartut tamarmik ataatsimut eqikkarlugit atuaqatigiissinneqartalertussaapput, tassa imaappoq: mikinerit allereernikullu ataatsimuulissapput, tamannalu ajornakusoorunaqaaq, Maren oqarpoq. - Ilinniartitsisut nunaqarfinnut nuukkusunngittarnerat ukiuni makkunani taannarineqartaqaaq. Nunaqarfiit ilinniartitsisutut nuuffigineqarnissaat qanoq kajumissaarutigisinnaaviuk? Aperaarput. - Ila pissutsit qangaanerusumut naleqqiullugit ullumikkut oqinnerugaluaqaat, ullumikkut Napasumi imertartoqarneq ajorpoq imeq kuuginnartuuvoq innaallagiarissaarlutalu, taamaallaat solari kisimi nammineq assartugassaasarpoq. Nunaqarfinnut nuuttoqartarnissaa kajumissaarutigerusunnaqaaq, meeqqammi aamma atuarfimmi siumukarluarnissaat pingaartuummat. - Aammalu maani Napasumi maanna ilinniartitsisup illussaanik nutaarsuarmik ilaqutariinnut naatsorsuussamik sanasoqarpoq, Maren Levisen oqarpoq. Maren Levisen atuarfimmi suliunnaaruni suliassaarunnavianngilaq, assassornermi nuannareqisani piffissaqarfigillualissavaa. Naatsorsuutigaami aamma atuarfimmi vikaaritut atuuttarumaarnissani. - Atuarfimmiit suli aninngitsunga ningiumma aperivaanga vikaariusarsinnaasoralunga, soorunami tamanna qujaruteqaara, paasivaralu atuarfimmiit soraarninngoraluarumaluunniit suli atuarfimmut pituutaqalaartussanngorlunga, tamannalu qilanaarnaqaaq, Maren Levisen qungujulluni naggasiivoq.

9 Betalte kun 17kr i skat i 1977 Nu går Maren Levisen på pension efter 35 år som timelærer i Napasup Atuarfia. Da hun startede i 1977 skulle hun kun betale 17 kr. i skat. Tekst og foto: Karline Platou, journalist. Maren Levisen går på pension som 65 årig efter 35 år som underviser på folkeskolen i Napasoq. Maren Levisen startede at arbejde på Napasup Atuarfia i 1977 som 27 årig, i de mange år har hun fået megen livserfaring og lærdom af mange forskellige børn og arbejdet sammen med mange lærere, der kom og rejste senere. - Da jeg startede på skolen, kan jeg huske, at jeg blev trukket 17 kr. i skat, fortæller Maren grinende. Napasoq er en bygd, der var i udvikling på grund af der var mange fisk, men efter fisken forsvandt, blev indbyggertallet reduceret drastisk. - Da jeg startede på skolen, var der ca. 55 elever, i dag er der kun 7. Nogle af mine elever er nu på vej til at blive 50 år, og nogle er blevet bedsteforældre, fortæller Maren glad. Da Maren Levisen startede som timelærer i 1977, underviste hun i håndgerning, madlavning i skolekøkkenet samt i religion. Men i de senere år underviste hun de mindre elever i alle fag som: Matematik, grønlandsk og personlig udvikling. - Da jeg hørte, at én af mine gamle elever fik kr i præmie som den, der havde opnået bedste resultater i HTX i Sisimiut sidste år, blev jeg stolt og sagde for sjov, at det skyldtes, vedkommende havde gået på universitetet i Napasoq, fortæller Maren grinende. Det kunne blive hårdt som menneske, at skulle holde op med at arbejde som timelærer på skolen efter 35 år, og det må jeg prøve på at acceptere. - Jeg fik beskeden om at gå på pension sidste år, dengang følte jeg det som noget tungt, men nu efter at have tygget på det i løbet af 1 år, føles det nemmere at acceptere og jeg føler mig klar nu. Og jeg kan forestille mig, at det ville rykke i mig for at gå på arbejde, når skolen starter igen, siger Maren. I de 35 år Maren Levisen har undervist for folkeskolen, har hun fået megen erfaring, og én ting har hun med sikkerhed forstået, og det er, hvor vigtigt det er, at man samarbejder med forældrenen, hvis man skal undervise eleverne ordentligt, så skal man arbejde sammen med forældrene. - Der findes forældre, der er nemme at arbejde sammen med, men der findes også forældre, der kan være svære at indkalde til møder. Men hvis eleven skal trives på skolen, er det vigtigt, at skolen og forældrene arbejder sammen, siger Maren. Lærerne ønsker ikke at flytte til bygderne Maren Levisen har arbejdet med rigtigt mange børn og lærere, der kom og rejste, nogle døde og nogle flyttede væk. At der er sparetider i disse år, er det også blevet mærkbart på skolen i Napasoq, for pga. sparetiderne skulle der kun være 1 lærer til alle elever i Napasoq efter direktionens melding. - Alle elever skal undervises samlet, det vil sige: De små elever skal gå i samme klasse med de større elever. Dette kommer til at blive svært, siger Maren. - Vi hører meget i disse år, at lærerne ikke ønsker at flytte til bygderne. Hvordan kunne du opfordre lærerne til at flytte til bygderne? Spurgte vi hende. - Forholdene er ellers blevet meget bedre end før her i Napasoq, i dag behøver man ikke at skulle hente vand, man kan bare dreje på hanen for at få vand, så har vi gode elforhold, så er det bare det med, at man selv skal hente solarolie. Ellers vil jeg bare opfordre lærerne om at komme til bygderne, for det er jo også vigtigt, at man udvikler eleverne på bygdeskolerne. - Og man er også i gang med at bygge et helt nyt familiehus til læreren her i Napasoq, siger Maren Levisen. Maren Levisen kommer ikke til at kede sig, når hun ikke længere skal på arbejde på skolen, for så har hun nemlig masser af tid til sit håndarbejde, som hun er meget glad for. Så regner hun også med, at hun nok kommer til at virke som vikar på skolen. - Før jeg sluttede på skolen, spurgte vores skoleleder mig, om jeg kunne virke som vikar på skolen, og det siger sig selv, at det var jeg glad for at høre, for så forstod jeg, at jeg stadigvæk vil få relation til skolen, selvom jeg bliver pensionist, og det glæder jeg mig til, slutter Maren med et smil. Ilinniartitsisoq 9

10 Atuarfiup siunissaa pillugu eqqarsaatersuutit Marsip naalernerani Danmarks Evalueringsinstitutip nunatsinni meeqqat atuarfiat pillugu naliliinermini nalunaarusiani saqqummiuppaa. Tamassi matumuuna ilungersorlunga qinnuigaassi nalunaarusiaq taanna atuaqqullugu. Meeqqat atuarfiat tamatta akisussaaffigaarput. Uagut atuarfiit pisortaattut ilinniartitsisutullu atuarfik ullut tamaasa inuuffigivarput. Taakkuuvugullu meeqqat atuarfiata pitsaanerpaanik aallaaveqarluni ingerlanneqarnissaanut akisussaasuusut. Uagut atuarfiit pisortaatut atuarfimmut inatsisip ajunnginnerpaamik malinneqarnissaanut najoqqutassiuivugut. Atuarfimmi sulisunut pamersaanermilu najoqqutassanik aqutsinitsigut. Atuarfiup ingerlavissaa tikkuussiffigaarput. Uagut ilinniartitsisutut ullut tamaasa akisussaaffigaarput atuartitsinitta atuartuutivut pisariaqartitaannik piginnaasaqalersissimassagaat, ilisimasassanik, piginnaasanik isummersinnaanermillu, imaalersillugu atuartuutivut atuarfimmik qimatsigunik nammineq inuunerminnik ingerlatsinissamut akisussaaffimmik tigusisinnaalersimassallutik. Ilinnialerlutik inuunermilluunniit allatut misiliillutik. Suleqatigisavut qaninnerpaat tassaapput angajoqqaat. Atuarfiup ingerlalluarnissaanut pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiilluarnissamut tunngavissaqarnissaq. Minnerunngitsumik tamatta immikkut akisussaaffitta ataqqeqatigiiffiginerisigut. Uagut kommunit sulisitsisoraavut. Kommunalbestyrelsit. Taakku sinaakkusertarpaat, atuarfik suut tunngavigalugit ingerlanneqassanersoq. Ukiuni makkunani tamatta misigisimavarput, Kalaallit Nunaat aningaasameertoq. Tamanna tamatsinnut eqquivoq. Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnera kivissagutsigu ilinniartitaaneq aallutassani pingaarnerpaanut ilaavoq, meeqqatta ernuttattalu nunatsinni inuuniarluarsinnaanerat tunngavissaqarluassappat. Matumani tunngaviulluinnarpoq meeqqat atuarfiat pitsaasoq, atuartut ataasiakkaat atugaannik aallaaveqartoq. Atukkat Danmarkimi pissutsinut assersuunneqarsinnaanngitsut. Tamatumani inuuniarnitsinni atukkavut, ilinniarsimanitsinnut tunuliaquttavut, inissaqarniarnerput minnerunngitsumillu isumannaatsumik illersorneqarnerput aningaasatigullu atugassarititaasut assigiinngippallaaqaat, naak naalagaaffeqatigiikkaluarluta. Atukkavut assersuunneqartariaqarput issittumi inuuniarnermi atukkanut, taakkunanisut ajornartorsiuterpassuit iliuuseqarfiginissaattut iliuuseqarfigalugit. Ajuusaarnartumik arlalissuit atugaqartippavut isiginngitsuusaarsinnaanngisatsinnik, ulluinnarigatsigit piviusuummata. Oqaatigissallugu annernarpoq, kisianni meerartavut amerlavallaat sumiginnagaapput. Meerartavut amerlavallaat kinguaassiuutimikkut kanngutsaatsuliorfigineqarnikuupput. Meeqqat taakku tunuarsimaartorujussuusinnaapput, ajortumik pissusilersortuullutik annersaaniartarnermikkut imaluunniit oqaatsinik sakkortuunik atuisarnermikkut. Atuartut taamaattut atuaqatigiit amerlassusaasa affarisinnaavaat. Tamanna isumaqanngilaq, taakku tamarmik atuartitsinermi ajoqusersuisartuusut. Atuartunit taakkunannga amerlanersaat ima pissuseqartarput, tapersersorteqanngikkaluarlutik inooqataasinnaallutik. Pineqartunilli taakkuninnga marlunnit arlalissuit tapersersorneqarnissamik isumassorneqarnissamillu pisariaqartitsisuupput. Atuartut taakku atuarnerminni isumakuluutiminnik avitseqateqarnissamut ammaffeqarnissamullu pisariaqartitsisarlutik, atuarnerminnik pitsaanerpaamik ingerlatsissagunik. Ullumikkut atuarfippassuarni inunnik isumassuisussanik amigaateqarpugut, socialrådgiveriusinnaapput imaluunniit inuit nukinnik tunisisussat allat, siunnersuisinnaasut, isumassuillutik imaluunnit atuartunut pineqartunut tapersersuisinnaasut. Nuannaarutigaarput periarfissat taakku atuarfiit ilaanni periarfissaammata, ikittuinnaalli taakkutut periarfissiipput. Taakku amerlanerujussuusariaqarput. Nalunaarusiami inerniliinerit ilaat manna ilaarsiffigittaalaassavakka, taakku takutippaat kommunit meeqqat atuarfiat pingaarnerutittariaqaraat. Kommunit iliuuseqartariaqarput, sapinngisamik atuartuutitta amerlanersaasa atuarnerminni pissarsiaat annerulersinniarlugit. Nalunaarusiami naalisaanermiit issuaassuunga: Kommunit naalakkersuinikkut, iliuusissanik pilersaarusiornikkut pamersaanikkullu pisussaaffitik kiveqqajarsimanngikkaat Inuiaqatigiinni ajornartorsiutit nukissaaleqinerillu atuarfiit annertuunik unammilligassikkaat Atuarfinnik aqutsisoqarfiit taamaallaat aningaasaqarnikkut ingerlatsinerit, sulisoqarnermi inatsisit kiisalu allat malittariaqakkat kisiisa angummanniarfigigaat Atuarfinnik aqutsisoqarfiit atuarfinnik pamersaanikkut pilersaarusiorneq sulissutiginngikkaat Nukissanik atuineq pitsaanerusasasoq ataatsimoorussamik pamersaanikkut ineriartortitsineq pilersaarusiornerlu ataatsimut katersuuffeqartuuppata Naak kommunit aningaasameeraluarlutik atuarfiup ineriartortinnissaanut akisussaaffik pimoorullugu tigusariaqarpaat. Apeqqusiisinnaasariaqarput naleqquttunilli ingerlatsillutik. Aningaasaqarnermik ilisimasallit oqaatiginiartarpaat silarsuarmi meeqqat atuarfiisa akisunersaasa ilaat ingerlakkipput. Taamaattumillu meeqqat aturfianut aningaasaleeqqittariaqanngitsugut. Sooruna silarsuarmi meeqqat atuarfiisa akisunersaasa ilaat ingerlakkipput? Nassuiaatissat ajornanngitsut ilagaat, nunami isorar- Ilinniartitsisoq 10

11 toorsuarmi najugaqaratta nunaqarfippassualimmi ikittuinnannguanillu illoqarfilimmi, taamaattumillu atuarfiit amerlanersaat nunaqarfimmiimmata, angisuunik ingerlatsinermi sipaarutaasinnaasut atorneqarsinnaanatik. Atuarfiit tamarmik immikkuullaarissuupput nammineq allaffissornermi ingerlatsiviusut, atuinermut aningaasartuutillit kallerup inneranut, imermut kiassarnermullu, pedeleqarlutik pissutsillu allat atuullutik, atuarfiit ataasiakkaat tamarmik immikkut ingerlatsiffiullutik. Pissutsit tamakku aamma pisariaqalersippaat, ilinniartitsisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisariaqarneq, atuaqatigiiaat ikinnerummata. Pissutsit tamakku tamarmik peqqutaapput imaaliallaannaq Danmarkimi Europamiluunniit pissutsinut assersuunneqarsinnaannginnatta, taakkunanimi aqquserngit ajornarunnaasinnikuummassuk najugarisamiit ungasikkaluartumi atuarfinnik ingerlatsisoqarsinnaanera. Assersuusiortoqassappat, pissutsit piviusut tunngavigalugit assersuusiortoqartariaqarpoq, taamaatsitserusunnerit aallaaviginagit, soorlu aningaasaqarnermut ilisimasallit arlalissuit tamanna aallaavigerusuttaraat. Ingerlatsivinnilu aamma ima qallunaajutigisoqarpoq, qallunaani pissutsit aallaavigineqarlutik, naak nunap sananeqaataata inuuniarnermilu atukkat maani allarluinnaagaluartut. Taakku nammineq timiminni misilittariaqaraluarpaat, pissutsit piviusut qanoq ittuunersut. Sumiginnagaanermik kinnguaassiutitigullu kanngutsaatsuliorfigineqarsimanerup kingunerisaanik annertuumik taperserneqartariaqartunik atuartuuteqarnitta saniatigut, aamma amerliartuinnarpasittunik ADHDrunartunik atuartuuteqarpugut, inooriaasitsinnik aallaaveqartunik. Arlalitsigut oqaatigisinnaaneq ajorparput atuartuutivut ADHDernersut, nakorsamiit tamanna naqissuserneqartariaqarmat. Taakku saniatigut aamma atuffarluttuuteqarpugut naqinnerninillu ilisarinnissinnaanngittoqarluta, imaluunniit allanik atuartuuteqarluta innarluuteqarsinnaasunik. Atuartut taakku aamma pisariaqartitsisuupput tapersersuisussaminnik. Atuaqatigiinnut akuliutsiinnarneqarsinnaanngillat, naatsorsuutigalugulu suna tamarmi aaqqikkumaartoq, soorlu ullumikkut taamatut ingerlatsisoqartoq. Sinnattumit tassannga anillattariaqarpugut. Pissutsit piviusut isitsinnik takusariaqarpavut qanoq iliuuseqarfigalugillu, taamaanngippat immitsinnut salloqittassuugut. Tamatta piumasaraarput meeqqat atuarfianni anguneqartartut pitsaanerulernissaat, atuartut meeqqat atuarfiannik qimatsiniariaraangamik ilinniakkamik aallartissinnaalersillugit. Tamanna meeqqat atuarfianni kivikkusupparput. Tamassuma piumasarivaa meeqqat atuarfianut soqutiginnitsit tamarmik suleqatigiilluarnissaat, minnerunngitsumik angajoqqaat tunniusimanissaat. Ullumikkut pissutsit piviusut tunngavigalugit piumasaraarput: - Kommunit atuarfinnut ataasiakkaanut tamanut anguniagassalissasut - Kommunit atuartunut tapersersorneqartariaqartunut isumassorneqartariaqartunullu aningaasaliissuteqassasut, atuarfimmi atuarfiullu avataani - Holdikkaarinninnissamut klassemilu tapersersorneqarnissamut tiimit pisariaqartut immikkoortinneqassasut, atuartunut pisariaqartitsisunut minnerunngitsumillu atuartunut akuliutsinneqartussanut - Atuaqatigiit amerlanerpaaffiat 18-inut killilerneqassasoq, ilinniartitsisup atuartitsinermini atuartut tamaasa angumerisinnaaniassammagit. Kalaallit ulluinnaat piviusoq aallaavigisariaqarparput, Danmarkimi nuannaartorisat aallaaviginagit. Kalaallit Nunaanni piviusoq Danmarkimi piviusumiit allaaneruvoq. Tamanna aallaavigineqartariaqarpoq. Meeqqanik immikkut pisariaqartitsisunik atuartitsinermi, ilinniartitsisut piginnaasaannik qaffassaasoqartariaqarpoq, atuarfimmut inatsisip piumasarimmagu, ilinniartitsisut meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut atuartitsisut meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut atuartitsinissaminnut (speciallærer) ilinniarsimassasut. EVAp nalunaarusiaani imatut allassimavoq: - Ilinniartitsisut ilinniarsimanermik amigaateqarput, atuartut immikkut pisariaqartitsisut pineqartillugit Ullumikkut pisunut amerlavallaanut pitsaanerusumik iliuuseqarnissatsinnut sakkussaaleqisarpugut. EVA ilumoornerartariaqarparput, meeqqanut immikkut pisariaqartitsisunut iliuuseqarnissatsinnut ilinniarsimanermik amigaateqartaratta. Allamiut oqaasinut kiisalu matematikkimi fysikkimilu angusarineqartartut naammaginanngillat. Tamanna qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarpoq. Siusinnerusukkut suliassat tamakku naammassitinniarlugit Danmarkimiit ilinniartitsisunik pissarsiortarpugut. Ullumikkut nalunngilarput qallunaat ilinniartitsisut ukiuni kingullerni sivikitsuinnarmik nunatsinniittarmata. Taamaattumik pisariaqartipparput ilinniartitsisut ullumikkut atorfeqartinneqartut atuartitsivinni pineqartuni ilinniaqqinnissaat anguniassallugu, atuartitsivinni pineqartuni pitsaanerpaamik atuartitsisinnaanissaq anguniarlugu, tamannalu pissaaq siunnerfeqartumik ilinniaqqinnissamut iliuuseqarnikkut. Tamanna anguniartariaqarparput, aningaasat tassaneereerput. Pineqartuni iliuuseqartoqartariaqarpoq. Ajuusaarnartumik kommuni ataaseq aamma atuartitsivissat sivisussusissaat 15 %-mik nunaqarfinni tamani appartinniarlugu aalajangiussaqarnikuuvoq. Tamanna isumassarsiatsialaanngitsutut isumaqarfigaarput. Nunaqarfippassuarni atuaqatigiit ukioqatigiiaanngitsut atuaqatigiisinneqartarput, massakkut atuartut taakku marloriaammik eqqorneqarput, tassami atuartut tiimii appartiutigalugit piginnaasassaat siaarneqarmata. Tamanna aqqutissaanngilaq. Killormut ingerlaneruvoq. Meeqqat atuarfiat tamatta akisussaaffigaarput. Nalunngilarput ilinniartitsisorpassuit atuartuutimik angusaqarluarnissaat anguniarlugu pitsaanerpaamik sullissisartut. Tamassi anguniagaqarluni oqaloqatigiilluarnissamut peqataanissassinnut kaammattorpassi, taamaaliornitsigut nunatsinni meeqqat atuarfiannut iliuusissat eqqortut anguniassagatsigit, inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaasussat. Oqallinnerit atuarfinni tamani anguniagalersorluni ingerlanneqartariaqarput. Atuarfik tamatta akisussaaffigaarput. Meeqqat atuarfiata ineriartornissaanut piginnittuusariaqarpugut akisussaallutalu. Sivso Dorph Ilinniartitsisoq 11

12 Tanker om folkeskolens fremtid Danmarks Evalueringsinstitut har i slutningen af marts måned udgivet sin rapport om evaluering af den grønlandske folkeskole. Jeg vil gerne rette en stor appel til jer alle om at læse den rapport. Folkeskolen er vores fælles ansvar. Vi har som skoleledere og lærere, vores hverdag i skolen. Vi har om nogen ansvar for at folkeskolen drives på bedst mulige forudsætninger. Det er os som skoleledere, der udstikker betingelserne for, hvordan folkeskoleloven efterleves bedst muligt på vores skole. Gennem vores personale og pædagogisk ledelse. Vi giver folkeskolen retning. - Vi har som lærere et dagligt ansvar for, at vores undervisning giver vores elever de nødvendige forudsætninger for, at vores elever får de nødvendige kundskaber, færdigheder og holdninger, sådan at når de en gang forlader folkeskolen, skal de kunne tage ansvar for eget liv. Tage en uddannelse eller prøve livet på en anden måde. Som vores nærmeste samarbejdspartnere har vi forældrene. For at folkeskolen skal fungere optimalt, er det en forudsætning, at samarbejdet mellem skolen og hjemmet har de bedste betingelser. Ikke mindst, at der samarbejdes med respekt for hinandens roller. Vi har vores arbejdsgivere i kommunerne - kommunalbestyrelserne. De sætter rammerne for, hvilke betingelser skolerne skal drives under. Vi oplever alle sammen i disse år, at Grønland har ondt i økonomien. Det går ud over os alle. Hvis vi skal løfte Grønlands økonomiske situation er uddannelse et af de vigtigste områder, der skal satses på, for at vore børn og børnebørn fortsat skal have det godt i vores land. Her er grundlaget en god folkeskole, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs situation. En situation, der ikke kan sammenlignes med forholdene i Danmark. Dertil er vores levevilkår, uddannelsesmæssige baggrund, boligforhold og i sidste ende socialsikkerhed og økonomisk situation for forskellige, selvom vi er i Rigsfællesskabet. Vores situation skal sammenlignes med de andre arktiske områders levevilkår, med den række af problemstillinger, der skal tages fat om. Der er desværre nogle forhold, som vi desværre ikke kan lukke øjnene for, da disse er realiteter, som er vores hverdag. Det gør ondt at sige det, men vi har alt for mange børn, der er omsorgssvigtede. Vi har alt for mange børn, der har været seksuelt krænkede. Disse børn kan være meget tilbageholdende eller udvise negativ social adfærd, ved at være voldelige eller være negative i deres omgangstone. Den gruppe af elever kan udgøre ca. halvdelen af eleverne i en klasse. Det betyder ikke, at alle disse skaber problemer i en undervisningssituation. De fleste af disse elever vil opføre sig på en sådan måde, at de ikke kan klare sig uden støtte. En stor del af disse to grupper vil dog kræve, at der iværksættes støtte- og omsorgsforanstaltninger, sådan at disse elever har nogen at dele deres bekymringer med, kan åbne sig og være aktive i deres skolegang, for at få den bedst mulige udbytte af undervisningen. Vi mangler i dag i mange skoler omsorgspersoner, som kan være socialrådgivere eller andre resursepersoner, som vil kunne rådgive og drage omsorg og støtte i forhold til den gruppe elever. Vi er glade for, at der nu eksisterer disse muligheder i nogle skoler, desværre er dette kun for de få. Dem skal vi have mange flere af. Jeg vil nu citere et par konklusioner fra rapporten, der viser, at kommunerne bliver nødt til at prioritere folkeskolen. Kommunerne bliver nødt til at handle, sådan at flest muligt af vores elever får den bedst mulige udbytte af deres skolegang. Jeg citerer fra resumeet i rapporten: at kommunerne er meget langt fra at løfte den politiske, strategiske og pædagogiske rolle samfundsmæssige problemer og manglende ressourcer stiller skolerne over for store udfordringer at skoleforvaltningerne kun holder snor i økonomi, personalejura og andre formalia skoleforvaltningerne ikke arbejder pædagogisk- strategisk med skolerne at det vil være en bedre udnyttelse af resurserne, hvis ansvaret for den overordnede pædagogiske udvikling og strategi samles et sted Selvom kommunerne har ondt i økonomien skal de påtage sig ansvaret for folkeskolens udvikling alvorligt. De skal være kritiske og pragmatiske. Økonomerne hævder, at vi har en af verdens dyreste folkeskoler. Vi skal derfor ikke bruge flere midler på folkeskolen. Hvorfor har vi en af verdens dyreste folkeskoler? En af de simple forklaringer er, at vi bor i et langstrakt land med mange bygder og nogle få byer, hvorfor de fleste af skolerne er i bygderne, hvor det er svært at skabe stordriftsfordele. Hver skole er en enhed med egen administration, forbrugsudgifter til el-vand og varme, pedel og andre forhold, der gør, at driften af enhver skole er en historie for sig. Disse forhold gør det samtidig også nødvendigt, at der skal ansættes flere lærere, da klassekvotienterne er mindre. Alle disse forhold gør, at vi umiddelbart ikke kan sammenlignes med forholdene i Danmark eller Europa, hvor infrastrukturen gør det muligt at drive en skole, selvom man bor langt fra selve skolestedet. Skal der sammenlignes, skal det derfor ske ud fra de faktuelle forhold, ikke fra de ideelle forhold, som ellers mange økonomer ønsker, at dette skal gøres efter. Vi har sågar nogen forvaltningschefer, der er så danske, at de går efter de danske forhold, selvom geografi og den sociale Ilinniartitsisoq 12

13 dimension er nogen helt andet her i landet. De skulle bare prøve det på egen krop at mærke, hvordan virkeligheden er. Udover at vi har meget støttekrævende elever på grund af omsorgssvigt og seksuel krænkelse, har vi også et stigende antal elever, der muligvis har ADHD på grund af vores levevis. Vi kan i mange tilfælde ikke sige noget om eleverne har ADHD, da det kræver en diagnose, som skal stilles af et lægeligt hold. Udover disse har vi også et antal læsesvage og ordblinde, eller elever med andre handicaps. Disse elever gør det også nødvendigt at sætte ind med resursepersoner, for at støtte om disse elever. De kan bare ikke inkluderes og så regne med tingene kommer til at fungere. Der skal bruges resurser i inklusionen, hvis ikke det skal går ud over hele undervisningen, sådan som vi oplever det i dag. Vi skal ud af den drømmeverden. Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene og handle derefter, ellers narrer vi os selv. Vi kræver alle sammen, at resultaterne i folkeskolen skal løftes, sådan at, alle elever umiddelbart efter folkeskolen vil kunne gå i gang med en uddannelse. Det vil vi gerne løfte i folkeskolen. Det kræver samarbejde mellem alle skolens interessenter ikke mindst engagement fra forældrene. Ud fra nuværende faktiske faktuelle forhold ønsker vi: - at kommunerne laver målsætninger for hver en skoles udvikling - at kommunerne afsætter de nødvendige resurser til støtte og omsorg for elever, der har behov derfor i skolen og udenfor undervisningstiden - at der afsættes de nødvendige timer til holddeling og støtte i klassen, for støttekrævende elever, og ikke mindst for elever der skal inkluderes - at elevtallet sættes ned til maximum 18 elever, sådan at læreren kan nå rundt om alle elever i en undervisningssituation. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i den grønlandske virkelighed og ikke i idealbilledet fra Danmark. Virkeligheden i Grønland er anderledes i forhold til virkeligheden i Danmark. Der skal der tages udgangspunkt i den grønlandske virkelighed. tilfredsstillende måde, og det sker kun efter et målrettet efteruddannelsesforløb. Det må vi satse på, for midlerne findes. Der skal gøres en indsats på området. Desværre sparer enkelte kommuner nu også på undervisningstiden generelt gældende for stort set alle bygdeskoler med 15 % af undervisningstiden. Det synes vi er en rigtig dårlig ide. I mange bygder er flere årgange sat sammen, det betyder, at man nu rammer disse elever dobbelt, dels nedsætter man deres timetal samtidig med, at spredningen af faglige formåen øges. Det er ikke vejen frem. Det er mange skridt tilbage. Folkeskolen er vores allesammens ansvar. Vi ved rigtig mange lærere gør deres bedste for elevernes bedste. Jeg vil til invitere jer til et konstruktivt dialog, så vi finder frem til rette løsninger for den grønlandske folkeskole, til gavn for det grønlandske samfund. Debatterne skal målrettet foregå på alle skolerne. Folkeskolen er vores fælles ansvar. Vi skal have ejerskabet og ansvaret for skolens udvikling. Sivso Dorph I undervisningen af elever med særlige behov, skal der ske en opkvalificering af undervisernes kompetencer på området, da folkeskoleloven kræver, at alle undervisere, der underviser elever med særlige behov skal have en speciallæreruddannelse. I rapporten fra EVA står der: lærerne mangler uddannelse, når det gælder elever med særlige behov Vi mangler i høj grad værktøjer, der vil gøre os bedre i stand til at handle i situationer, som vi i dag ikke magter i alt for mange situationer. Vi må give EVA ret i, at vi mangler uddannelse i at handle for børn med særlige behov. Resultaterne i fremmedsprog og i matematik og fysik er ikke gode. Det skal der gøres noget ved. Før i tiden hentede vi lærere fra Danmark, til at løse den del af opgaverne. Vi ved nu, at danske lærere, der kommer til Grønland, kun nu opholder sig i landet i kortere tid. Vi bliver derfor nødt til at opkvalificere vores lærerstand til at kunne undervise i nævnte fag på en for alle Arkivbillede Ilinniartitsisoq 13

14 Nogle fag er sværere end andre Af: Thora H. Nielsen Når man kigger på karakterresultaterne i hele landet, er det nemt at se, hvor meget eleverne på nogle steder har det svært ved nogle fag til deres folkeskolens afgangsprøver, ja endda nogle, der slet ikke bestod prøverne. I nogle mundtlige fag som grønlandsk har eleverne fået bedste resultater, men i andre fag, hvor det kræver noget mere hjernearbejde som matematik, religion eller naturfag eller også fremmedsprog som dansk og engelsk har mange elever fået dårlige resultater. Når man kigger på samtlige landsresultater, så er det også tydeligt, at jo mere man kommer væk fra Nuuk, jo dårligere bliver karaktererne for det meste, dette mener man skyldes manglen på uddannede lærere. Lad os tage et eksempel: I Kommuneqarfik Sermersooq i 2014, var der 36 elever, der ikke bestod folkeskolens afgangsprøve ud af 242 elever til grønlandsk skriftlig fremstilling. I hele landet var der 675 elever til afgangsprøve og ud af dem, var der 11,9 %, der ikke bestod. Når vi kigger på andre kommuner som Qaasuitsup Kommunia, var der 9,6 %, der ikke bestod, i Qeqqata Kommunia var der 10,3 %, der ikke bestod og endelig i Kommuni Kujalleq var der 11,3 %, der ikke bestod. Een af mange andre ting, man kunne tale om er karakterernes størrelse. I Kommuneqarfik Sermersooq var der 7 elever, der havde fået det højeste karakter som er A, 32 elever havde fået karakteren B, 64 elever, der havde fået C, 65 elever, der havde fået D og 38 elever, der havde fået E. Lad os kigge på andre fag: I matematik problemregning i Kommuneqarfik Sermersooq var der 172 elever, der havde bestået og 68 elever, der ikke havde bestået. I hele landet var der 662 elever, der gik til eksamen i det samme fag, en tredjedel altså 29,5 % af dem havde ikke bestået. I Kommuni Kujalleq havde 28,7 % ikke bestået, i Qeqqata Kommunia havde 25,5 % ikke bestået og endelig i Qaasuitsup Kommunia havde 32,3 % ikke bestået. I hele landet var der 256 elever, der gik op til engelsk mundtlig eksamen, ud af dem havde 34,0 % ikke bestået. I Kommuneqarfik Sermersooq havde halvdelen af dem, der gik op til engelsk mundtlig altså 40,3 % af dem, ikke bestået. I Qaasuitsup Kommunia havde 22,7 % ikke bestået, i Qeqqata Kommunia havde 40 % ikke bestået og endelig i Kommune Kujalleq havde 42,3 % ikke bestået. I den næste artikel har vi interviewet Hanne Grethe Pedersen, der er meget engageret i sit arbejde som lærer og er velkendt af elever og forældre, og hun fortæller os om, hvordan hun selv havde gjort for at gøre eleven interesseret og som kan give andre gode ideer. Vi har også interviewet Inunnguaq Peter Petersen, der er rejselærer i Kommuneqarfik Sermersooq, og han fortæller os om deres specielle arbejder. God læselyst! Ilinniartitsisoq 14

15 Faagit ilaat oqimaatsorsiorfiusarput Allattoq: Thora H. Nielsen Nuna tamakkerlugu kisitsisitigut paasissutissat misissuataaraanni maluginiagassaanngitsuunngilaq meeqqat atuarfianni naammassisartut faagit ilaanni qanoq artorsartarsimatiginersut, allaat ilaasa angusinngitsuuissornerannik kinguneqartumik. Faagit oqaluttariarsornermut tunnganerusut soorlu kalaallisut angusarissaarfiunerpaasarpoq, faagilli eqqarsarnarnerulaartut soorlu matematik, upperisarsiorneq naturfaagiluunniit imaluunniit faagit allamiut oqasiinut tunngasut soorlu qallunaatut tuluttullu amerlaqisunit angusarissaarfiuneq ajorput. Nuna tamakkerlugu angusat qimerluuataaraanni aamma maluginiagassaanngitsuunngilaq Nuuk qimakkiartortillugu angusat amerlanertigut apparaluttuinnartarnerat, tamannalu ilinniartitsisut ilinniarsimasut amigaataanerannik patsiseqartinneqarpoq. Assersuusioriarta: Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut 2014-imi aasakkut naammassineranni kalaallisut allattariarsorlutik (skriftlig fremstilling) misilitsittut 242-t akornanni 36-t angusinngitsoorsimapput. Nuna tamakkerlugu misilitsissimasut katillugit 675-iupput, taakkunannga 11,9 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommuunit allat qiviaraanni Qaasuitsup Kommuniani 9,6 %-it angusisimanngillat, Qeqqata Kommuniani 10,3 %-it angusisimanngillat kiisalu Kommuni Kujallermi 11,3 %-it angusisimanatik. Oqaluuserineqarsinnaasut allat aamma ilagaat karakteerit qaffasissusaat. Kommuneqarfik Sermersuumi qaffasinnerpaamik, tassalu A-mik karakteerimik angusaqarsimasut arfineq-marluupput, 32-t B-rsimapput, 64-it C-rsimapput, 65-it D-rsimapput 38-llu E-rsimallutik. Ataguli faagit allat qimerluulaariartigik: Matematikkimi problemregningimi Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut 172-it angusipput, 68-illi angusinngitsoorsimapput. Nuna tamakkerlugu misilitsittut katillugit 662-iusimapput, taakku pingajorarterutingajaat, tassalu 29,5 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommuni Kujallermi 28,7 %-ii angusisimanngillat, Qeqqata Kommuniani 25,5 %-ii angusisimanngillat kiisalu Qaasuitsup Kommuniani 32,3 %-ii angusisimanngillat. Atuartut nuna tamakkerlugu 256-it tuluttut oqaluttariarsorlutik misilitsissimapput, taakkunannga 34,0 %-ii angusinngitsoorsimapput. Kommuneqarfik Sermersuumi misilitsittut affaasa tungaannut amerlassusillit, tassalu 40,3 %-ii angusinngitsoorsimapput. Qaasuitsup Kommuniani 22,7 %-ii angusinngitsoorsimapput, Qeqqata Kommuniani 40 %-ii angusinngitsoorsimapput kiisalu Kommuni Kujallermi 42,3 %-it angusinngitsoorsimallutik. Allaaserisani tulliuttuni ilinniartitsisup suliaminut tunniusimalluartutut angajoqqaanit atuartunillu ilisimaneqarluartoq Hanne Grethe Pedersen apersorparput, atuartup soqutiginnilernissaa anguniarlugu nammineq iliuuserisartakkaminik allallu isumassarsiffigisinnaasaannik oqaluttuuppaatigut. Kommuneqarfik Sermersuumi angalalluni ilinniartitsisoq Inunnguaq Peter Petersen aamma apersorparput, taassumalu kommuuniminni immikkut iliuuserisartakkaminnik oqaluttuuppaatigut. Atuarluarina! Ilinniartitsisoq 15

16 -Tillid giver resultater Af: Thora H. Nielsen Hanne Grethe Pedersen, lærer I USK Læreren mener at, for at opgradere elevernes karakterer, så skal der undervises i fag, der passer til nutidens samfund og tillid mellem elev og lærer, så man på den måde kan opnå gode resultater. Når man kigger på karaktererne fra de elever, der har været på folkeskolens afgangsprøve i hele Grønland, så er det nemt at se, at fag som matematik, dansk, engelsk, religion og naturfagene har mange elever meget svært ved og endda nogle, der ikke kan bestå i. -Der burde være flere fag, der passer til landet og dets folk, men også til nutiden. En elev, man støtter godt og viser tillid til, opnår gode resultater, kun på den måde kan man få eleverne til at opnå gode resultater, siger Hanne Grethe Pedersen. Det bedste er, når man kan lære fra sig Hanne Grethe Pedersen blev uddannet på Ilinniarfissuaq som lærer I Hun har også diplomuddannelse fra Canada Vancour, og hun var med til at iværksætte Atuarfitsialak. Hendes længste lærerjob var i Nuuk s Ukaliusap Atuarfia, så har hun også været lærer i Aasiaat i 2 år. Nogle bruger deres læreruddannelse kun for kort tid, men Hanne har ikke andre planer end at undervise, selvom hun noget af tiden også var trinleder. Fra efteråret skal hun være klasselærer for kommende 9.klasse og hun underviser i fagene samfundsfag, engelsk og i naturfag. -Når jeg modtager eleverne i 8.klasse, så starter jeg med at give dem karakteren 0 og arbejder med dem, indtil de når til midten, det bedste for mig er, at når de kan mærke, at de lærer noget, og den følelse vil jeg ikke bytte med noget andet, forklarer hun. Man kan gøre noget for de elever, der kommer bagud. Der kan være faglig spredning i en klasse, nogle kan mere, mens de andre kan mindre, og for at de alle sammen skal have noget ud af undervisningen, så er det nødvendigt med supplerende timer, det vil sige, at eleverne undervises ekstra ud over de bestemte timer, de får sammen med deres klassekammerater. Men desværre har Kommuneqarfik Sermersooq skåret de timer over for at spare, det, mener jeg, er meget beklageligt. -Hvis der er 25 elever i klassen, så kan det være nødvendigt med 5 supplerende timer, og hvis vi kunne få de timer tilbage, så kunne vi få færre elever, der er kommet bagud, mener Hanne Grethe Pedersen. Der kan være forskellige grunde til, at nogle elever kommer fagligt bagud, ting, der ikke har noget med skolen at gøre, som problemer i hjemmet, børn man ikke sat grænser for, manglende støtte, forældre, der bare har overladt ansvaret for barnet på skolen og børn, der har svært ved at stå op om morgenen. Nogle af disse børn kan man hjælpe ved, at man bliver ved med at være tålmodig og holde fast på dem, mener Hanne Grethe Pedersen. Man må vise tillid -Jeg har flere gange oplevet, at nogle af sådanne børn afslutter deres afgangsprøve med gode resultater, de havde måske haft behov for, at man viste dem tillid. En elev kunne lykkes, hvis en person, vedkommende holder af eller ser op til, viste vedkommende tillid. Nogle andre fag, der også kunne være svære for eleverne, kunne være fag, der kræver koncentration, det kunne være, at de er for tunge for eleverne, mener Hanne Grethe Pedersen. -Hvis eleverne ikke har nået at lære de ting, de skulle lære i forrige trin, så er det klart, at det bliver sværere for dem at indhente de manglende i den næste trin, hvis eleverne skal opnå gode resultater, så er det nødvendigt, at der er sammenhæng mellem trinene, og det er ellers ikke svært at rette tingene til det bedre. I naturfagene bliver eleverne også stillet for quizspørgsmål, derfor burde prøverne være tidssvarende og tilpasses med jævne mellemrum. Så har jeg også nævnt, at selvtillid og kendskab til ens identitet gør, at man opnår bedre resultater. Lærerudveksling er vejen frem Når man sammenligner elevernes karakterer i dansk i Kommuneqarfik Sermersooq for eksempel med elevernes karakterer i andre kommuner, så opnår de normalt bedre karakterer. Hvis man vil have eleverne får højere karakterer, så er det vigtigt, at man må kommer til lærerne for at dygtiggøre dem, påpeger Hanne Grethe Pedersen. -Lærerudveksling imellem skolerne kunne ellers også være en god ide. For at hæve karaktererne eller hvis man vil gøre eleverne interesseret i fagene, så er det nødvendigt, at man opdaterer undervisningsmaterialerne løbende, mener hun. -Jeg bruger en del tid med at finde materialer på Internettet, og da vi ikke må bruge youtube på skolen, så må jeg gøre det derhjemme. For at lette forståelsen af min grammatikundervisning, så henter jeg en del på min mobil. Desuden så har jeg min 18 års samling af undervisningsmaterialer på min computer på skolen. -Hvis man vil gøre eleverne interesseret for fagene, så de får bedre resultater, så må man være stædig, tålmodig, og ikke mindst rose dem, man skal opfordre dem hele tiden, for at de beholder lysten til at lære mere. Det er vist også på tide, at man evaluerer Atuarfitsialak, mener hun. Ilinniartitsisoq 16

17 -Upperinninneq angusaqartitsisarpoq Allattoq: Thora H. Nielsen Hanne Grethe Pedersen, USK-imi ilinniartitsisoq Karakterinik qaffassaassagaanni atuartitsissutit ullutsinnut naleqquttut kiisalu atuartup ilinniartitsisullu akornanni tatigeqatigiinneq angusaqarsinnaaneranullu upperinninneq pigisariaqartut ilinniartitsisoq isumaqarpoq. Nuna tamakkerlugu meeqqat atuarfiannit naammassisartut karakteerii misissuataaraanni faagit soorlu matematikki, qallunaatut, tuluttut upperisarsiorneq naturfaagilu atuartunit amerlaqisunit ajornartorsiutigineqartarput ilaasalu angusinngitsoorfigisarpaat. -Atuartitsissutit nunatsinnut inuinullu kiisalu ullutsinnut naleqquttut amerlanerusariaqarput. Atuartoq kaammattorneqarluartoq tatiginninnermillu takutitsivigineqartoq aamma angusaqarluartarpoq, taamaalioraanni aatsaat angusaqarluartitsisoqarsinnaavoq, Hanne Grethe Pedersen oqarpoq. Ilikkagaqartitsineq nuannernerpaasarpoq Hanne Grethe Pedersen 1997-imi ilinniartitsisutut Ilinniarfissuarmit naammassivoq. Canadami Vancourimit aamma diplomuddannelseqarpoq, Atuarfitsialak pilersinneqassammat piareersaataasoq. Ilinniartitsisutut sulinermi annersaani Nuummi Ukaliusap Atuarfiani ilinniartitsisuuvoq, Aasianni ukiut marluk aamma ilinniartitsisuusimavoq. Ilinniartitsisutut sulineq ilaasa sivikitsuinnartumik aalluttarpaat, Hannelli allamik suliaqalernissani takorluugaqarfiginngilaa, naak piffissap ilaani trinlederitut aamma suligaluarluni. Ukiamit 9.klassenngortussanut klasselæreriuvoq faagillu inuiaqatigiilerineq, tuluttut aamma naturfaagi atuartitsissutigisarpai. -8.klassemit tigugaangakkit karakter 0-imit aallartittarpakka qeqqanullu pisinnissaat anguniartarpara, ilikkagaqartutut misigigaangata uannut nuannernerpaasarpoq taannalu allamik taarserusunngilara, nassuiaavoq. Kinguussaasut iliuuseqarfigineqarsinnaapput Atuaqatigiit faagini piginnaasaat nikingasinnaasarput, ilaat piginnaasaqarnerusinnaasarput ilaallu sanngiinnerusinnaasarlutik, taakkulu tamarmik pissarsiaqartinneqassappata supplerende timer, tassalu atuartitsinerup saniatigut tiimit immikkoortitat pisariaqartinneqartarput. Ajoraluartumilli tiimit taakku Kommuneqarfik Sermersuumi sipaarutigineqarsimapput, tamannalu uggornarluinnartutut nalilerpaa. -Atuaqatigiit 25-uppata tallimat supplerende time-nik pisariaqartitsisinnaapput, tiimit taakku uterteqqinneqarsinnaasuuppata atuartut kinguussaasut ikinnerulissagaluarput, Hanne Grethe Pedersen naliliivoq. Atuartut kinguussaanerannut atuarfiup avataani ajornartorsiutit peqqutaasinnaasarput, soorlu angerlarsimaffimmi ajornartorsiuteqarneq, meeqqat imminnut naalagarineq, kaammattorneqannginneq, angajoqqaat akisussaaffimmik atuarfimmut tunniussiinnartarnerat kiisalu ullaakkut makissinnaannginneq. Taakkuli ilaat uteriiffigalugit iluatsissinnaasut Hanne Grethe Pedersen isumaqarpoq. Upperinninnermik takutitsisariaqarpoq -Arlaqartunik iluatsittunik angusarissaarlutillu naammassisartunik naammattoorsisarpunga, taakku upperineqarnissartik pisariaqartissimasinnaasarpaat. Inuup ataatsip atuartup nuannarisaata imaluunniit nuannaartorisaata upperinninnermik takutitsivigippagu iluatsissinnaavoq, erseqqissaavoq. Faagit allat ilungersunartorsiorfiusartut ilaatigut tassaapput eqqarsaqqissaarnermut tunngasut, taakku ajornartorsiutaasarnerannut atuartitsissutit oqimaappallaat peqqutaaqataasinnaasartut Hanne Grethe Pedersen isumaqarpoq. -Trinimi siullermi tunngaviusumik ilikkagassatik ilikkarsimanngikkaangamikkit tullissaanut ingerlariaqqinnissartik soorunami ajornartorsiutigilersarpaat, atuartut angusaqarluassappata trinit ataqatigiissunngorlugit aaqqissuunneqartariaqarput, taamaaliornissarlu ajornanngereerpoq. Meeqqat naturfaagini misilitsissutini nalorsitsaarneqartutullusooq aamma ittarput, taamaattumik misilitsissutit isumaliutigeqqinneqartariaqaraluarput tulluarnerusunngorlugit. Aammali imminut tatigineq kinaassutsimillu ilisimaarinninneq angusaqarluartitsisartut eqqaavaa. Paarlaasseqatigiinneq aqqutissaavoq Karakterit misissuataaraanni Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut assersuutigalugu qallunaatut kommuunini allani atuartunit naleqqiullugit angusaqarluarnerusarput. Karakteerinik qaffassaasoqassappat ilinniartitsisut ornillugit pikkorissarneqartarnissaat pingaaruteqartoq Hanne Grethe Pedersenip tikkuarpaa. -Atuarfeqarfiit akornanni paarlaasseqatigiinnissarluunniit periarfissaagaluarpoq. Karakteerinik qaffassaassagaanni imaluunniit atuartut faaginut soqutiginnilersissagaanni atuartitsissutinik nutarteriuarnissaq aamma pisariaqarnerarpaa. -Internetimi ujaasillunga piffissaq annertooq atortarpara, atuarfimmilu youtubersinnaannginnatta tamanna angerlarsimaffinni pisarpoq. Grammatikkimut tunngasunik mobiilinnut aallertarpunga, meeqqanut ajornanngitsumik paasititsiniaanissaq angorusullugu. Taakku saniatigut atuarfimmi qarasaasianniipput atortussat ukiuni 18-ini katersakka. -Atuartoq soqutiginnilersissagaanni angusaqarluartissagaannilu uteriiffigisariaqarpoq nersualaartariaqarlunilu, ilikkarnissaanut kaammattuinnaavittariaqarpoq, taamaalioraanni angusaqarluartitsisoqarsinnaavoq. Atuarfitsialanguna aamma isumaliutigeqqinneqartariaqartoq, erseqqissaavoq. Ilinniartitsisoq 17

18 Atuarfitsialak er kun et navn Af: Thora H. Nielsen Der bliver arbejdet for, at man får bedre ud af trinene/overgangene Der er nogle, der går ud af folkeskolen med for lave karakterer i fremmedsprog samt i fag, der kræver noget mere hjernearbejde som matematik, og andre går ud uden overhovedet at have bestået deres afgangsprøver. Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med at lave noget specielt for at opnå, at man bruger overgangene bedre for at børnene får bedre karakterer i fremtiden. -Vi arbejder med overgangen fra børnehaven til skolestart, vi prøver på at opnå, at overgangen bliver så let og med så lidt tab som muligt, forklarer Inunnguaq Peter Petersen, der er rejselærer i Kommuneqarfik Sermersooq. Skolens trinledere gennemgår også et kursus, der stiler mod, at eleverne bliver bedre til at udtrykke sig, allerede fra deres skolestart til de går ud af skolen. -Det er vigtigt, at eleven har mål i forbindelse med sin skolegang, da man hele tiden skal minde eleven om, hvad vedkommendes interesse kunne være efter skolens afslutning, siger Inunnguaq Peter Petersen. Når eleven bestemmer sig for sin interesse, begynder man i fællesskab med eleven at finde ud af, hvilke fag, der kræver hvad og at eleven dermed skal koncentrere sig mere om dem. Atuarfitsialak skal debatteres løbende Hvis flere elever skal opnå bedre karakterer, skal man debattere Atuarfitsialak løbende, mener Inunnguaq Peter Petersen. -Tingene forandrer sig hele tiden. Samfundets krav og værdier skifter hele tiden, her må skolen også være med. Hvis man skal stille kravene, er det nødvendigt, at der er uddannede lærere, og de lærere skal undervise i fag, der passer til kravene og det er også nødvendigt, at de kunne bruge dem og få nye ideer af dem selv. -Forskningen har allerede vist, at det med at holde tingene i hånden, røre ved dem, dufte til dem og eksperimentere med dem, er den bedste undervisningsmetode, der giver bedste resultater, men da det i sig selv er en udfordring, er det nødvendigt, at man har god tid, forklarer Inunnguaq Peter Petersen. Én af udfordringerne, der bliver peget på er, at jo mere man kommer væk fra Nuuk by, jo sværere er det at ansætte uddannede lærere, hvilket det betyder, at man bliver nødt til at ansætte en del timelærere. -Selvom timelærerne er gode at have, så kan det være begrænset, hvor meget de kan undervise, de kræver hjælp da de som regel har anden bagrund end de uddannede lærere. Medejerskab er vejen Da man i sin tid startede Atuarfik Hans Lynge, havde man lavet bestemte formål og mål for fremtiden, og man kan allerede se resultaterne på bl.a. de gode karakterer, de opnår, siger Inunnguaq Peter Petersen. Man stadfæster hvert år, hvor meget skolen skal bruge af penge i løbet af året, og vi ved, at skolerne måtte spare de sidste år. Inunnguaq Peter Petersenip siger, at det er begrænset, hvor meget han kan sige om det punkt, da det er politekerne, der bestemmer det. -Vi arbejder ud fra de forhold, der bliver stillet for os. Det siger sig selv, at vi mærker, at der er sparetider, og det sætter måske grænser for, hvor meget eleverne opnår af karakterer, og når forholdene bliver sværere, bliver det en udfordring at skulle være fleksibel, forklarer han. -Lærerfraværet plejer at være mindre på skoler, der kører godt, da det er spørgsmålet, om lederne har givet lærerne mere ansvar og på denne måde giver lærerne følelsen af medejerskab i systemet. Atuarfitsialak er kun et navn -Jeg betragter Atuarfitsialak bare som et navn, da den løbende skulle tilpasse sig til tidens og miljøets krav, forklarer Inunnguaq Peter Petersen. Der bliver flere og flere elever, der tager afgangseksamen i Kommuneqarfik Sermersooq, der bliver flere, der begynder på en uddannelse efter deres afgangseksamen i de sidste 4 år. I 2010 var der 53 % af dem, der tog en afgangseksamen, der ikke startede på en uddannelse, i 2012 var det 44 % og i 2014 var tallet 35 %. -Hvis man skulle vurdere de opnåede resultater i Atuarfitsialak, er det klart ønskeligt, at resultaterne var bedre, og vi skal aldrig være selvtilfredse med resultaterne. Vi skal hele tiden i fællesskab arbejde for at opnå de bedste resultater, evaluerer Inunnguaq Peter Petersen. Ilinniartitsisoq 18 Foto: Justus Kaspersen

19 Atuarfitsialak taaguutaannaavoq Allattoq: Thora H. Nielsen Ikaarsaarfiit aqqutissiuusseqataanissaat sulissutigineqarpoq. Meeqqat atuarfianni naammassisartut arlallit allamiut oqaasiinik aamma faagini eqqarsarnartuni soorlu matematikkimi karakteerii appasittarput, ilaallu allaat angusinngitsuuissorsimallutik anisarput. Karakteerinik qaffassaassagaanni meeqqat atuarfiannut ikaarsaarfiit aqqutissiuusseqataanissaat anguniarlugu Kommuneqarfik Sermersooq immikkut suliniuteqarpoq. -Atualertussanik meeqqerivinninngaanniit atuarfinnut ikaarsaariartitsisarnermik suliniuteqarpugut, ikaarsaarnerup oqinnerusup annaasaqarfiunnginnerpaarlu anguniartarparput, Inunnguaq Peter Petersen, Kommuneqarfik Sermersuumi ilinniartitsisoq angalasartoq nassuiaavoq. Atuarfinni siunnersortit aamma pikkorissarneqarput, atuartut atualerneranninngaanniit atuarunnaarnissaasa tungaannut oqaasertalersueqatigiinnerisa pitsanngorsarneqarnissaannut tunngasumik. -Atuartup atuarnermini siunertaqarnissaa pingaaruteqarpoq, atuartup atuareeruni suna soqutigisinnaanera pillugu eqqaasinneqartartussaammat, Inunnguaq Peter Petersen oqarpoq. Atuartoq soqutigisaminik aalajangiussaqaruni suut atuagarsornikkut piumasaqaataassanersut taamaattumillu faagit suut aalluttariaqarai atuartoq peqatigalugu paasiniarneqartarpoq. Atuarfitsialak oqaluuserineqartuartariaqarpoq Karakteerit atorsinnaasut amerlanerusunit anguneqassappata Atuarfitsialak eqqartorneqartuartariaqartoq Inunnguaq Peter Petersen isumaqarpoq. -Piffissaq uninngasuunngilaq. Inuiaqatigiit pisariaqartitaat naleqartitaallu allanngoraannaavittuupput, tassani atuarfik aamma ilaasariaqarpoq. Piumasaqaataat anguniassagaanni ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik peqartoqartariaqarpoq, taakkulu atuartitsissutigisinnaasaanik pitsaasunik peqarnissaat namminnerlu atorsinnaasaminnik isumassarsiorsinnaanissaat aamma pingaaruteqarpoq. -Tigullugu, attuuallugu, naamallugu misilerarlugulu atuartitsinerni meeqqanit ilikkartitsinerpaasartut misissuinerit takutereerpaat, soorunami tamanna unammillernartuummat piffissangaatsiaq atortariaqarpoq, Inunnguaq Peter Petersen nassuiaavoq. Unammillernarsinnaasutut tikkuarneqartut ilagaat Nuup illoqarfiata qimakkiartuaarnerani ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik atorfinitsitsiniarnermik ajornartorsiuteqartarneq, tamannalu timelærererpaalunnik atuinermik kinguneqartarpoq. -Timelærerit tunniussinnaasaat qujanartaraluaqisut tunniussinnaasaat killeqarsinnaasarput, ikiugassaasarput ilinniartitsisunit ilinniarsimasunit naleqqiullugit tunuliaqutaat allaanerusarmata. Piginneqataalersitsinissaq aqqutissaavoq Atuarfik Hans Lynge pilersinneqarlermat siunertanik anguniakkanillu aalajangersaasimapput atuarfimmiillu anguneqarsimasut qimerluuataaraanni kinguneri pitsaasut, soorlu angusarissaarnerit takuneqarsinnaalereertut Inunnguaq Peter Petersen oqarpoq. Atuarfinnut aningaasat atugassarititaasut ukiumut aalajangersarneqartarput, ukiunilu kingullerni sipaarniartoqartarnera ilisimaarineqarpoq. Tamatumunnga tunngasut Inunnguaq Peter Petersenip annerusumik oqaaseqarfigisinnaannginnerarpai, taakku politikerinit aalajangersorneqartarmata. -Atugassiissutit malillugit sulisarpugut. Sipaarniarnerit soorunami malunnartarput immaqalu atuartut angusassaraluannik killiliisinnaasarlutik, taamaaligaangat suleriaqqinnissamut isumassarsiornissaq soorunami unammillernartarpoq, nassuiaavoq. -Atuarfinni ingerlalluartuni ilinniartitsisut peqanngittarnerat appasinnerusarpoq, matumani ilinniartitsisut aqutsisunit akisussaaffimmik annerusumik tunineqarnermikkut suliaminnut piginneqataanerusutut misigisimatinneqartarnerat apeqqutaaqataasarami. Atuarfitsialak taaguutaannaavoq -Atuarfitsialak taaguutaannartut isigaara, piffissamut avatangiisillu piumasaqaataannut naleqqussarlugu inerisarneqartuartussaammat, Inunnguaq Peter Petersen erseqqissaavoq. Kommuneqarfik Sermersuumi atuartut inaarutaasumik misilitsittartut amerliartorput, misilitsereernerup kingorna ingerlariaqqittartut ukiut sisamat ingerlaneranni amerliartorput mi misilitsittut 53 %-ii ingerlariaqqinngitsoorsimapput, 2012-imi 44 %-iupput 2014-imilu 35 %-iullutik. -Atuarfitsialammi angusat nalilersussagaanni soorunami suna tamarmi pitsaanerusinnaavoq, angusat aamma naammagilinngisaannassavavut. Pitsaanerpaaq angorusullugu suleqatigiilluta sukataartuartariaqarpugut, Inunnguaq Peter Petersen naliliivoq. Ilinniartitsisoq 19

20 Skolevejledere: Afgangseleverne er for umodne Umodenhed, dårlige sprogkundskaber og manglende forældre-opbakning giver elever dårlige odds efter folkeskolen Af Inge S. Rasmussen, journalist Eleverne er generelt for umodne når de forlader folkeskolen. Det konstaterer Karl Thue Nathanielsen, der har været skolevejleder gennem 15 år. Han mener, at alt for mange afgangseleverne ikke er rustet til at klare sig selv på enten en efterskole eller en ungdomsuddannelse som erhvervsskole eller GUX. - Vi taber en masse elever fordi vi kører efter et vestligt skolesystem, hvor eleverne normalt er langt mere modne, end vi ser det her i Grønland, siger Karl Thue Nathanielsen, der er skolevejleder i Qeqertarsuaq og sidder i IMAKs repræsentantskab. En anden ting er, at der i Europa og USA er et større engagement i børnenes skolegang fra forældrenes side, end vi ser det i Grønland. - Niveauet herhjemme er anderledes i forhold til ambitionerne hos europæerne og amerikanerne, siger Karl Thue Nathanielsen. Uuddannede forældre Forklaringen er muligvis, at mange forældre herhjemme ikke selv har en uddannelse, og derfor ikke har den samme motivation til at tale med børnene og opmuntre dem til at uddanne sig. Skolevejlederen fra Qeqertarsuaq peger på, at der stadig er alt for mange, der ikke kommer videre end folkeskolen. Og det har ikke hjulpet på frafaldet for afgangseleverne at afskaffe 11. klasse. - Vi mangler en slags brobygning fra de unge forlader folkeskolen som 15-årige og til de fylder 18 år. Rigtig mange bliver tabt i de år. De risikerer at ende som langtidsarbejdsløse, siger Karl Thue Nathanielsen. Derfor ser skolevejlederen gerne, at 11. klasse blev genindført. - Siden 2003 med skolereformen har vi råbt om, at en masse oplever nederlag, fordi de ikke er klar til at forlade skolens rammer, siger han. Halter med fremmedsprog Udover umodenhed og manglende forældreopbakning bemærker skolevejlederen, at eleverne har generelt sværere ved at lære dansk og engelsk. Det er en udvikling, der er sket i takt med Hjemmestyrets indførelse og ønsket om at gøre folkeskolen mere grønlandsk, siger han og påpeger, at i Qeqertarsuaq er det stort set kun i faget dansk, at eleverne møder det danske sprog. - Der er ingen dansksprogede elever mere i skolen. Og de danske tilflyttere der bor her i byen, taler grønlandsk. Så det er kun i dansktimerne, der tales dansk, siger Karl Thue Nathanielsen. Problemet med dansk- og engelskundervisningen er, at Ilinniartitsisoq 20 det skal betragtes som elevernes 1. og 2. fremmedsprog. Det er imidlertid de færreste lærere der har værktøjerne til at undervise i dansk som fremmedsprog. Ofte lader man en lærer, der er god til dansk, undervise i sproget, også selv om læreren ikke har de faglige kompetencer. Hvilket ikke fremmer undervisningen. Ingen studieparathed Samtidig sker det ofte, at faglærerne i sprogfagene bliver skiftet ud, siger Lis Møller, der er skole- og studievejleder i Ilulissat. - Der er en dalende faglighed i dansk og engelsk. Det skyldes også, at der er skiftende faglærere, som medvirker til at motivationen i sprogfagene daler, siger Lis Møller. Hun genkender udsagnet med de umodne elever. - Studieparatheden er der bare ikke. De kan ikke stå op om morgenen. Og de mangler også evnen til helt praktiske ting som at lave mad og vaske tøj, siger hun. Hun anbefaler et ekstra år efter 10. klasse som ikke skal være obligatorisk, men som kunne forberede de svage elever til at stå på egne ben. En anden løsning kan være højskoleophold som dem, Sulisartut Højskoliat tilbyder de unge. Et halvt års ophold med samfundsrelaterede fag. - Sådan et ophold vil hjælpe den gruppe af unge, der ellers ender som en restgruppe, siger Lis Møller. Eleverne er ikke modne nok, når de forlader skolen efter 10 år, siger skolevejleder Karl Thue Nathanielsen fra Qeqertarsuaq.

21 Atuarfinni siunnersortit: Meeqqat atuarfiani soraarummeerlutik naammassisartut nukangavallaartarput Inerisimannginneq, oqaatsinik pikkorlunneq angajoqqaanillu tapersersorneqannginneq atuartut meeqqat atuarfianik soraarummeerlutik naammassisartut iluatsitsinngitsoortarnerinut peqqutaapput Tusagassiortoq Inge S. Rasmussen imit Atuartut meeqqat atuarfianit naammassigaangamik inerisimanngippallaartarnerat nalinginnaasuuvoq. Tamanna Karl Thue Nathanielsen ip, ukiuni 15 ini atuarfimmi siunnersortaasimasup oqaatigaa. Taanna isumaqarpoq, atuartut meeqqat atuarfiani soraarummeertartut amerlavallaartut efterskolernissaminnut inuusuttulluunniit ilinniarfiinut soorlu inuussutissarsiutinut tunngasunik atuarfinnut GUX imulluunniit ingerlatsinissaminnut namminersorsinnaanerat annikippallaartartoq. - Atuartorpassuit katattarpavut kitaamiut atuarfimminnik aaqqissuussinerat assilillugu atuarfipput ingerlanniaannaratsigu, kitaamiummi atuartui nalinginnaasumik inerisimanerujussuusarput maani nunatsinni takusartakkatsinniit, Karl Thue Nathanielsen i Qeqertarsuup atuarfiani siunnersortaasoq IMAK illu sinniisuinut ilaasortaasoq oqarpoq. Allaanerussutillu aamma ilagaat Europami USA milu maani nunatsinni takusartakkatsinniit angajoqqaat meeqqamik atuarnerannut pimoorussinerullutik malinnaanerat. - Qaffasissumik angusaqarluaqqusinermik piumasaqarneq maani europamiunut amerikarmiunullu sanilliullugu allaaneruvoq, Karl Thue Nathanielsen i oqarpoq. Angajoqqaat ilinniagaqanngitsut Tamassuma peqqutaanut ilaasinnaavoq, maani angajoqqaarpassuit namminneq ilinniagaqannginnertik peqqutigalugu, meeqqamik ilinniagaqarnissaanut kaammattuillutik oqaluussinissaminnut kajumissaarinnginnerunerat. Qeqertarsuarmi atuarfiup siunnersortaata tikkuarpaa, atuartut meeqqat atuarfiani naammassigaangamik ingerlariaqqinneq ajortut suli amerlavallaartut. Taamaattoqarneralu 11.klassi ilanngullugu atuartarneq unitsinneqarmat pitsaanerulinngitsoq. - Inuusuttut 15 inik ukioqarlutik meeqqat atuarfiat qimakkaangassuk 18 nillu ukioqalernissaasa tungaanut ikaarsaarfigisassaatut ittumik amigaateqarpugut. Ukiut taakku amerlasoorpassuit katataassarput. Taakku sivisuumik suliffissaqanngitsunut ilanngunnissaat aarlerinaateqarpoq, Karl Thue Nathanielsen i oqarpoq. Tamanna pillugu atuarfiup siunnersortaata 11. klassip atuuttileqqinnissaa tulluartuusoraa mili atuarfik aaqqissuunneqaqqimmalli amerlasoorpassuit sapersisinneqarnerarlugit suaartaatigileraluarparput, sulimi atuarfimmik qimatsisussatut piareersimanngitsut takusinnaagatsigit, oqarpoq. Allamiut oqaasiinik ilinniarneq equngasortaqarpoq Inerisimannginnerup angajoqqaallu tapersersuinerisa amigaataanerisa saniatigut, atuarfiup siunnersortaata paasisimavaa, atuartut qallunaatut tuluttullu ilinniarnermikkut artorsarnerunerat nalinginnaasuusoq. Taama pisoqalernera aallartissimavoq, taamani Namminersornerullutik Oqartussat meeqqat atuarfianik kalaalinngorsaanerat ilutigalugu, oqarpoq tikkuarlugulu Qeqertarsuarmi atuartitsilluni danskertitsinermi kisiinnangajammi qallunaat oqaasii atuartunit sammineqartartut. - Atuarfimmi qallunaatut oqaluttunik atuartoqarunnaarpoq. Maanilu illoqarfimmi qallunaat nuuttut kalaallisut oqalupput. Taamaammat atuartitsiffinni danskisoortitsiffiusuni qallunaat oqaasii kisimik atorneqartarput, Karl Thue Nathanielsen i oqarpoq. Danskisut tuluttullu atuartitsinerup ajoqqutaa tassaavoq, atuartut allamiut oqaasiinik ilinniagaasa siullersaatut aappaatullu isigineqanngimmata. Tassami ilinniartitsisut ikittuinnaat danskit oqaasii allamiut oqaasiisut ilinniartitsissutiginissaanut immikkut ilinniarsimallutik atuartitsisinnaammata. Amerlanertigut ilinniartitsisoq danskisut pikkorippat, danskisut ilinniartitsisinnaasutut atorneqartarpoq, naak suliassamut tassunga immikkut piginnaaneqarnera amigaraluartoq. Taama ilinniartitsineq siuarsaanerunngilaq. Ilinniagaqarnissamut piareersimannginneq Taakku saniatigut ima pisoqallattaartarpoq, oqaatsinik ilinniartitsisut taarseraattarlutik / nikerartarlutik, Ilulissani atuarfimmi ilinniartunullu siunnersortaasoq Lis Møller oqarpoq. - Danskisut tuluttullu ilinniartitaaneq ajorsiartorpoq. Tassa atuartut oqaatsinik ilikkarusullutik piumassuseqarnerisa milliartornerat oqaatsinik ilinniartitsisut taarseraannerannit aamma peqquteqarpoq, Lis Møller oqarpoq. Atuartunik inerisimannginneraaneq ilisarisinnaavaa. - Ilinniagaqarnissaminnut piareersimanngillat. Ullaakkut makinneq saperput. Aamma suliassanut nalinginnaasunut soorlu iganermut errorsinermullu nalupput, oqarpoq. 10. Klassip kingornatigut ukiumik ataatsimik atuaqqittoqaqqissinnaanissaa kajumissaarutigivaa, pinngitsaalisaanngitsumilli, tassani atuartut sanngiitsut nammineersinnaalernissaminnut piareersarfigissammassuk. Ajornartorsiut aamma allatut iliorluni iluarsiniarneqarsinnaavoq soorlu højskolernikkut, soorlu Sulisartut Højskoliata inuusuttunut neqeroorutigisartagaatut ittumik. Ukiup affaa tassani najugarluni inuiaqatigiit akornanni suliassanik sammisaqarnikkut. - Inuusuttut tassaniinnerup inuusuttunut atorfissaaruttunut ilanngunnissaraluat pinngitsoortissagaluarpaa, oqarpoq Lis Møller. Ilinniartitsisoq 21

22 Når konflikter bliver noget, vi løser Af Pia Christensen Bang Lærerne på Kangillinnguit Atuarfiat har ændret syn på hinanden, forældrene og ikke mindst eleverne, efter at mediation er blevet et værktøj for dem Ilinniartitsisoq 22

23 -Tidligere prøvede jeg altid at undgå konflikter, og jeg var meget påpasselig med at blande mig, når nogen var uenige om noget. Det var et ledelsesansvar, mente jeg. Nu er jeg meget bedre til at tage et medansvar for at finde løsninger og fokusere på det væsentligste for os som skole, nemlig at give eleverne de bedste betingelser for at udvikle sig. Også selv om det betyder svære samtaler om det, vi er uenige med både eleverne, deres forældre, vores ledelse og kolleger om. Sådan siger Agnêthârak Heilmann, der er lærer på Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Hun var en af de første af skolens lærere, der er blevet certificeret som mediator, og hun har nu brugt mediation som et redskab i hverdagen i cirka to år. Mediation er både en tankegang og en metode, der handler om måden at håndtere konflikter på. Kort fortalt handler det om at lade de uenige parter komme til orde og udtrykke deres opfattelse af situationen, lytte til hinanden og arbejde sig hen imod en fælles løsning af striden ved at fokusere på fælles mål og muligheden for at opnå bedre resultater med samarbejde end det er muligt hver for sig. I mediation opfattes konflikter som et livsvilkår og ikke noget, der skal undgås. Tværtimod kan uenigheder og udfordringer i en organisation være med til at give energi og udvikling, hvis man har en proaktiv tilgang til, hvad man selv og organisationen kan lære i situationen. Brugt som konfliktmægling Agnêthârak og hendes kolleger på Kangillinnguit Atuarfiat stiftede bekendtskab med mediation i 2011, da skolen oplevede en langvarig og massiv udfordring med især en af klasserne på ældstetrinnet i forholdet mellem lærere og elever og forældre. Den daværende viceinspektør havde hørt om mediation og tilkaldte Charlotte Risbjerg, der med sit firma plan2move havde bragt metoden med til Nuuk, da hun flyttede dertil fra Danmark få år tidligere. Skoleinspektøren og viceinspektøren blev introduceret til principperne i mediation og gennemførte med stor succes et møde med klassen og deres forældre, hvor de tog afsæt i den fælles interesse, nemlig eleverne og deres trivsel som basis for god indlæring. Ledelsen tog mediationsmetoden til sig som et effektivt redskab, og efterfølgende gennemgik skoleinspektøren, viceinspektøren, skolens socialrådgiver og SSSP-konsulenten et egentligt uddannelsesforløb og certificering til mediator. Siden har flere trinledere også gennemført uddannelsen, og i alt 10 ansatte på Kangillinnguit Atuarfiat har været igennem forløbet. - Mediatorerne bruger det meget individuelt. Nogen bruger det helt konkret til konfliktmægling, hvis der opstår en situation mellem elever, kolleger eller lignende, andre bruger mere den overordnede tankegang om inddragelse, fælles ansvar og uenigheder som udviklingsmuligheder, når de underviser og samarbejder. Men generelt set har mediationen som metode været en kæmpe gevinst for vores skole, understreger skoleinspektør Dorthe Bidstrup. Mindre sygefravær Inspektøren kan rent praktisk mærke det på flere måder. Sygefraværet er gået ned, lærerne er mindre stressede, og langt færre elev/elev-konflikter havner på inspektørens bord. - Det er efterhånden sjældent, at jeg bliver inddraget i konflikter mellem to elever, det håndteres på et tidligere tidspunkt af eksempelvis lærerne. Og når det så trods alt sker, så foregår det nu på den måde, at de pågældende elever ikke bliver sendt herop for at blive irettesat. De bliver bedt om at fortælle hver deres opfattelse af uenighederne, og så skal de primært selv finde løsningerne og gå derfra begge to med en fornemmelse af tilfredshed. Det sker, at det er nødvendigt med flere ugentlige frikvarters-møder, hvis konflikten er dyb, men eleverne er så også selv med til at definere, hvornår det så ikke er nødvendigt mere og hvornår konflikten er løst, forklarer Dorthe Bidstrup. Grethe Rosing Christensen er også en af de lærere, der nu er uddannet mediator. Tidligere trivedes hun dårligt, og hun fortæller at følte sig stresset og dårligt tilpas i rollen som lærer. - Jeg følte ikke, at jeg slog til. Hvis en elev opførte sig dårligt eller havde problemer med at vise respekt eller lignende, så følte jeg at jeg ikke var god nok. I forhold til kollegerne var jeg altid den lyttende kollega, og jeg tog ofte kollegernes problemer med mig hjem og havde svært ved at give slip og se forskel på mit professionelle og private liv. Men så kom jeg selv igennem en mediationsseance i forbindelse med en konflikt med en kollega, og siden er jeg blevet uddannet mediator selv. Det har ændret alt for mig. Jeg er blevet meget bedre til at sætte mig selv fri og skelne mellem fritid og arbejdstid. Desuden har jeg indset, at jeg ikke skal opdrage alle børnene, deres forældre har også et ansvar og så videre. Det er en kæmpe frihed for mig, og jeg nyder virkelig mit job nu, forklarer hun. Ikke flere penge Kangillinnguits inspektør ville ønske, at også resten af hendes lærerstab kunne komme på mediator-uddannelsen, der normalt foregår i to moduler á tre dage over en periode på to-tre måneder inden en afsluttende certificering eller eksamen. Men det er der ikke penge til. - Desværre er der jo slet ikke midler til det på vores budgetter. De første læreres mediatoruddannelse lykkedes det mig at skaffe penge til ved at udskyde indkøb af nogle nye skoleborde og andet inventar og det har i den grad været investeringen værd for os. Men det kan vi jo ikke blive ved med at gøre, og jeg ville ellers sådan ønske, at både vi her på skolen og på alle andre skoler fik muligheden for denne form for efteruddannelse, for det har gjort kæmpe forskel på trivslen for både lærere og elever her på skolen, siger Dorthe Bidstrup. Ilinniartitsisoq 23

24 Aaqqiagiinnginnerit aaqqissinnaaleraangatsigit Kangillinnguit Atuarfianni ingerlatitseqqittarnermut najoqqutassat sakkussatut atorneqalernerini sulisut, angajoqqaat minnerunngitsumillu atuartut akunnerminni isiginninnerat allanngorpoq Allattoq Pia Christensen Bang - Siornatigut aaqqiagiinnginnerit tamatigut pinngitsoorniartarpakka, aammalu isumaqatigiinngittoqaraangat akulerunnissara mianersuuttorujussuusarpara. Tamanna aqutsisut akisussaaffigigaat isumaqartarpunga. Maanna aaqqiissutissanik nassaarniarnermi akisussaaqataanissaq, aammalu atuarfittut uatsinnut pingaarutilimmik, tassalu meeqqat ineriartornissamut pitsaanerpaanik atugaqartinneqarnissaannik aallussinissaq pitsaanerujussuarmik piginnaaneqarfigilerpara. Naak tamanna aamma atuartunut, angajoqqaanut, aqutsisutsinnut suleqatitsinnullu isumaqatiginngisavut pillugit oqaloqatigiinnernik oqimaatsunik nassataqartaraluartoq. Agnêthârak Heilmann, Nuummi Kangillinnguit Atuarfianni ilinniartitsisoq taama oqarpoq. Taanna atuarfimmi ilinniartitsisut, ingerlatitseqqittartutut uppernarsaammik pissarsisut siulliit ilagaat, maannalu ukiut marluk missaanni ingerlatitseqqittarneq ulluinnarni sakkutut atoreerpaa. Ingerlatitseqqittarneq eqqarsaatinut periaatsinullu, aaqqiagiinngissutinik isumaginneriaatsimut atorneqartartunut tunngasuuvoq. Naatsumik oqaatigalugu illuatungeriit isumaqatigiinngitsut immikkoorlutik iliuuseqarnissamut taarsiullugu oqaaseqarsinnaapput pisullu pillugit paasinninnerminnik saqqummiussisinnaallutik, akunnerminni tusarnaarsinnaallutik, aammalu ataatsimut siunnerfeqarnissaq suleqatigiinnermilu pitsaanerusumik angusaqarsinnaaneq siunnerfigalugu suliniuteqarsinnaallutik. Ingerlatitseqqittarnermi aaqqiagiinnginneq inuunermi atugassarititaasut ilaattut isigineqartarpoq, pinngitsoorniagassatut isigineqarani. Akerlianik aaqqissuussaanermi isumaqatigiinnginnerit unammilligassallu pisuni nammineerluni aaqqissuussaanerullu iluani ilikkarsinnaasanik anguniagaqarnermi nukissanik ineriartortitsinermillu tunisiviusinnaapput. Ilinniartitsisoq 24

25 Aaqqiagiinnginnernik aaqqiiniarnermi atorneqartut Agnêthârak aammalu Kangillinnguit Atuarfianni suleqataasa atuarfimmi, pingaartumik atuartut angajulliit angajoqqaallu aammalu ilinniartitsisut akornanni piffissaq sivisooq sakkortuumillu unammillerfiusoq atorneqareersoq 2011-mi ingerlatitseqqittarneq ilisimalerpaat. Taamanikkut atuarfiup pisortaatut tullersortaasup ingerlatitseqqittarneq tusarsimavaa, taassumalu Charlotte Risbjerg, ukiualunnguit matuma siornatigut Danmarkimiit maanga nuukkami Nuummi suliffeqarfiutiminut plan2move-mut periaatsimik taassuminnga tikiussisimasoq aggersarsimavaa. Atuarfimmi pisortaq tullersortaalu ingerlatitseqqittarnermi periaatsinik saqqummiussivigineqarput, aammalu klassit angajoqqaallu iluatsitsilluarfiusumik ataatsimeeqatigaat, ataatsimut soqutigisaqarneq, tassalu atuartut toqqissisimanissaasalu ilikkagaqarluarnissamut tunngaviusussaanera aallaavigineqarluni. Aqutsisut ingerlatitseqqittarnermi periaaseq sakkussatut pitsaasutut tiguaat, tamatumalu kingorna atuarfiup pisortaa, atuarfiup pisortaata tullia, atuarfiup isumaginninnermi siunnersortaa aammalu SSSPmut siunnersorti ilinniartinneqarput, ingerlatitseqqittartullu allagartalerneqarlutik. Tamatuma kingorna aamma trinlederit arlallit ilinniartinneqarput, Kangillinnguillu Atuarfianni sulisut katillugit qulit naammassinnipput. - Ingerlatitseqqittartut ilinniagartik imminnut naleqqussarluarlugu atortarpaat. Ilaasa atuartut, suleqatit assigisaasalu akornanni aaqqiagiinngittoqartillugu isumaqatigiissitsiniarnerpiamut atortarpaat, ilaasalu ilinniartitsinerminni suleqatigiinnerminnilu akuutitsinissamut, ataatsimut akisussaaffeqarnermut aammalu ineriartortitsinermi periarfissat pillugit isumaqatigiinnginnermut eqqarsariaatsinut pingaarnerusunut atortarlugu. Ataatsimulli isigalugu ingerlatitseqqittarneq sakkussatut atuarfitsinnut pissarsiaqarfiusorujussuuvoq, atuarfiup pisortaa Dorthe Bidstrup erseqqissaavoq. Napparsimalluni sulinngitsoortarnerit ikinnerusut Atuarfiup pisortaata tamanna arlalitsigut malugisorujussuuaa. Napparsimalluni sulinngitsoortarnerit ikilipput, ilinniartitsisut ulaperulunnginnerupput aammalu atuartut akkunnerminni aaqqiagiinngittarnerannik suliat atuarfiup pisortaata allaffianut annguttartut ikinnerujussuupput. Grethe Rosing Christensen aamma ilinniartitsisunut, ingerlatitseqqittartutut ilinniarsimasunut ilaalersimavoq. Siusinnerusukkut toqqissisimanngittarsimavoq, oqaluttuarporlu ilinniartitsisutut ulaperuluttarsimalluni toqqissisimananilu misigisarsimalluni. - Naammassisaqarsinnaananga misigisarpunga. Atuartumik naalanngitsoqarpat imaluunniit ataqqinninnermik assigisaanillu takutitsisinnaanngitsoqarpat, naammassisaqarsinnaananga misigisarpunga. Suleqatinnut tamatigut tusarnaartuuginnartarpunga, akuttunngitsumillu suleqatima ajornartorsiutai angerlaattarpakka iperarsinnaasarnagillu, aammalu suliffinni angerlarsimaffinnilu inuuninnik immikkoortitsisinnaaneq ajorpunga. Kisiannili suleqatima ilaalu akunnitsinni aaqqiagiinnginnermut atatillugu ingerlatitseqqittartumit pikkorissartinneqarpunga, tamatumalu kingorna nammineerlunga ingerlatitseqqittartutut ilinniarlunga. Tamanna uannut tamanut allannguivoq. Nammineerlunga isummersinnaanera aammalu sunngiffimma suliffimmalu immikkoortinnissaat pikkoriffinerujussuanngorpakka. Tamatuma saniatigut paasivara uanga meeqqat tamaasa perorsartussaanagit, angajoqqaammi aamma akisussaaffeqarput allanillu ilikkagaqarpunga. Uannut kiffaanngissuseqarnartorujussuuvoq, maannalu suliffiga nuannarisorujussuuara, nassuiaavoq. Aningaasassaarupput Kangillinnguani atuarfiup pisortaata ilinniartitsisumi sinnerisa aamma ingerlatitseqqittarnermut ilinniartitaanermi, nalinginnaasumik marlunnik immikkoortoqarluni allagartartaarnissap tungaanut qaammatit marluk pingasulluunniit ingerlanerini ulluni pingasukkaani ingerlanneqartartumi peqataanissaat kissaatigisinnaagaluarpaa. Tamannali aningaasassaqartinneqanngilaq. - Ajoraluartumik missingersuutitsinni aningaasanik nassaarsinnaanngilluinnarpugut. Ilinniartitsisut siulliit ingerlatitseqqittarnermut ilinniartitaanerat, atuartunut nerrivinnik pequtinillu allanik pisiniarnissamik kinguartitsillunga iluatsippara aningaasaliinerlu uatsinnut iluaqutaasorujussuuvoq. Kisiannili taamaliuginnarsinnaanngilagut, kissaatigigaluaqaaralu maani atuarfitsinni atuarfinnilu allani taamatut ilinniartitseqqinnissamut periarfissarsisoqassasoq, tamanna maani atuarfitsinni ilinniartitsisut atuartullu atoqqissisimanissaannut allannguisorujussuummat, Dorthe Bidstrup oqarpoq. - Atuartut marluk akornanni aqqiagiinngissuteqartarnernut akuleruttarnikka qaqutigooriartuinnarput, tamakku soorlu ilinniartitsisunit siusissukkut isumagineqartarmata. Taamatullu pisoqallatuaraangat atuartut pineqartut naveerneqartussanngorlutik allaffinnukartinneqassaarput. Isumaqatigiinngissutinut paasinninnerminnik oqaluttuaqquneqartarput, pingaarnertullu namminneerlutik aaqqiiniartussaapput, qimagunnerminnilu marluullutik naammagisimaarinninnissartik anguniartussaallugu. Aaqqiagiinnginneq itisimappat sapaatit akunnerannut arlaleriarluni anitsiarfimmi ataatsimiinnissat pisariaqarsinnaapput, kisiannili atuartut aamma namminneerlutik qaqugukkut pisariaqartitsiunnaarnerlutik aaqqiagiinnginnermillu iluarsiisimanerlutik aalajangeeqataaffigisariaqarpaat, Dorthe Bidstrup nassuiaavoq. Ilinniartitsisoq 25

26 Lad os tale sammen i stedet for at give hinanden skylden! Tekst og fotografi : Journalist Karline Platou Vi fra avisen mødte børnetalskvinden, der blev ansat i junimåned, og forhørte os om angående beskyttelse af eleverne i folkeskolen. Angående sagen med elever i folkeskolen har de voksne alt for travlt med at give hinanden skylden. Vi er nødt til at finde problemets kerne ved at tale sammen, siger den nye børnetalskvinde blandt andet. Ilinniartitsisoq 26

27 Den nye Børnetalskvinde Aviaaja Egede Lynge blev ansat den første juni 2015, og vi mødte og talte med hende angående beskyttelse af børn. - MIO og jeg som Børnetalskvinde er vores opgave at holde øje med, om den skrevne lov angående børn og unge mennesker bliver fulgt korrekt. Og det er vores ansvar at gøre omgivelserne opmærksom på i tilfælde af, at loven ikke bliver fulgt. - Desuden er det vores opgave at opfordre befolkningen til at diskutere emner, der drejer sig børn og unge mennesker, kort sagt vores opgave er at gøre befolkningen opmærksom på, at børnerettighederne bliver overholdt, siger Aviaaja Egede Lynge, der er ansat som Børnetalskvinde i 3 år. Hun understreger sin opgave som én, der skal holde fokus på samt forhøre sig løbende om børns og unge menneskers levevilkår, og hun har planer om at foretage undersøgelser bl.a. ved at tale med børn og unge mennesker. - Men foruden denne lov kan vi selv lave bestemmelser om at lave relevante arbejdsopgaver, hvis vi mener, det er nødvendigt. Og de fremtidsopgaver, vi skal lave sammen med børnerådene, er spændende, siger Aviaaja. Det er ikke kun Børnetalskvinden, der er ansat i 3 år, børnerådene skal også virke i 3 år. Det nuværende børneråd skal skiftes ud med nyt, og da det nye først starter i oktobermåned, må Aviaaja vente på sine samarbejdspartnere. -Hvordan vil du være opmærksom på skoleeleverne? Spurgte jeg. -Børn har deres rettigheder til at gå i skole og modtage undervisning, og vi skal have fokus på, om loven bliver overholdt korrekt. Det vil sige at i tilfælde af, at skoleloven ikke bliver overholdt, er det vores pligt at råbe om vagt i gevær, siger Aviaaja. Aviaaja Egede Lynge har god baggrund med sin uddannelse og med sit forrige arbejde i forbindelse med folkeskolen, og hun understreger, at hun i tiden som Børnetalskvinde regner med, at hun vil sætte sig godt ind i uddannelsesområdet. Børn, der kun kan grønlandsk Grønland er et tosproget land, der er beboet af dansksprogede og grønlandsksprogede, og når der tales om børn, der tabes i Folkeskolen, så er det som regel børn, der kun er grønlandsksprogede. Vi spurgte Børnetalskvinden, hvad der kan gøres ved disse børn. -Børn, uanset om de er grønlandsksprogede eller dansksprogede, skal have de samme muligheder. Ikke kun for at gå i skole, men også for at lære noget, og det er netop det, jeg må/skal fokusere kraftigt på. På den anden side synes jeg, at folkeskolen er blevet meget grønlandiseret, men børnenes rettighed er at skulle blive i stand til at tage en fremtidig uddannelse. Derfor ser jeg dette spørgsmål som dobbeltsidigt. Det siger sig selv, at de skal lære noget ud fra deres kultur, identitet og sprog, men de skal også have muligheden for at lære fremmedsprog som andre, og dette hører også til deres rettigheder, for hvis de skal på videreuddannelse, skal de kunne fremmedsprog, siger Aviaaja Egede Lynge. Man skal dog ikke kun fokusere på at lære børn noget, men også hvordan de bedst modtager viden, og Aviaajalu uddyber dette: - I dag er børn i Grønland meget forskellige, nogle børn er dobbeltsprogede, nogle er blot dansksprogede og rigtig mange er blot grønlandsksprogede, og man skal derfor være opmærksom på, at de skal undervises forskelligt. Og så må vi være i stand til at spørge os selv om, hvornår det sker, at vi taber børnene. Derfor skal vi være vågne over for børnenes baggrund, for alle børn har samme rettigheder for at modtage viden, understreger Aviaaja Egede Lynge. Hvilken oplysningsmetode skal der bruges? I de sidste par år har vi set oplysende TV-udsendelser om at være årvågne over for børnenes rettigheder, og som var lavet af Meeqqat inuunerissut (Sunde børn), f.eks: Mere af mor mere af far. Vi spurgte om, hun som Børnetalskvinde vil bruge samme slags metoder. - Som Børnetalskvinde er det min pligt at skulle se ting gennem børns øjne. Derfor har jeg besluttet mig, at mine undersøgelser og interviews skal foregå tæt på og med børnene. Naturligvis skal vi komme med nyheder og lignende på TV, radio og andre medier ud til samfundet. Men vi skal som det vigtigste gå ud fra børnene som centrum, understreger Aviaaja. - Vort land hører med til de internationale, hvordan kan man få nytte af de andre lande? Spurgte jeg - Man kan få rigtigt meget nytte af de andre lande, der er meget nyttig viden og erfaring, vi kan få ikke kun indenfor skolevæsenet, men også i forbindelse med rettighederne. Især når det drejer sig om forskning bl.a. at børn skal oplyses om, hvilke rettigheder de har, så vi skal til at finde metoder til at løse dette, siger Aviaaja Egede Lynge. Når børnene skal lære om, hvilke rettigheder de har, kan vi ikke gå udenom, at forældrene og lærerne også kender til, hvilke rettigheder, de har. - Forældrene og lærerne er meget vigtige, for hvis vi som voksne ikke kender til vore rettigheder, betyder det, at vi ikke har videreudviklet os. Det er meget vigtigt, at vi kender til vore rettigheder. Vi kan sommetider høre kritiske røster, der siger i radioen, at nu har børnene så mange rettigheder, at de kan gøre lige, hvad der passer dem uden grænser. Jeg mener, at man ikke skal forstå rettigheder på denne måde, for når man har rettigheder, så har man også ansvar. Derfor er det meget vigtigt at vide, hvem der har hvilke rettigheder. Fordi at sætte grænser for sine børn har altid været forældrenes ansvar, for eksempel; når et barns rettighed er at blive ordentligt opdraget, så har forældrene også ansvaret for at sætte rammer for deres barn. I øvrigt er det lærernes ansvar at undervise alle elever lige, siger Aviaaja Egede Lynge Hvis forældrene ikke har samarbejdet med skolen, så lad os forstå deres begrundelse som det første - Jeg har på fornemmelsen af, at børns rettigheder hovedsageligt kun bliver taget op i forbindelse med forfærdelige oplevelser som; seksuelle overgreb eller i forbindelse med opvækst med omsorgssvigt, dog er det forståeligt, da man i disse situationer hurtigst skal reagere som borger. Men ud over disse er der mange Ilinniartitsisoq 27

28 rettigheder, som det med at børn har en rettighed for at lære noget, kommer Aviaaja med en begrundelse. Der er for meget med at de voksne i samfundet giver hinanden skylden, siger Aviaaja og uddyber dette: - Der er for meget med at give hinanden skylden, det er forældrenes skyld, det er lærernes skyld, det er politikernes skyld, børnene har svært at lære noget, sådanne kritik hører vi for tit, men vi hører sjældent, hvilke rettigheder børnene har, siger Aviaaja. - Man hører tit fra skolens side, at det er svært at samarbejde med forældrene. Der bliver sommetider sagt, at hvis forældrene ikke samarbejder, kan man ikke helt opnå det med, at man prøver at give viden om kulturen,- eller også den med at hvis forældrene er stærke, så bliver børnene også stærke, hvordan tror du, at man kan opnå et bedre samarbejde med forældrene? Spurgte jeg hende. - Hvis forældrene ikke har samarbejdet, så må vi spørge om, hvilke af dem, der ikke samarbejder? Vi skal jo også huske at de forældre, der voksede op i 1950 erne og 60 erne, er i dag forældre til vore børn, så vi må spørge os selv om, hvordan skolen var dengang. Dengang var skolen meget dominerende, og dengang overdrog man bare sine børn til skolen. Er det ikke rigtigt, at hvis vi ikke er vant til at samarbejde med skolen, så skulle vi lære det først? Så hvis dette skal opnås, hvis pligt er det så at skulle sørge for, at det bliver gjort? Hvem skal sørge for det og hvordan. Derfor synes jeg, at det er nødvendigt, at man debatterer om emnet, for vi skal kunne spørge og begrunde dette; hvorfor var samarbejdet mellem skolen og forældrene så lidt dengang? Når vi får svar på det, bliver det også nemmere at rette på det, kommer Aviaaja Egede Lynge med sine begrundelser. Og så synes hun, at vi skal huske på, at der er nogle forældre, der ikke har overskud til at støtte deres børn. Og at sådanne forældre også har deres rettigheder. - Hvilke rettigheder for at få hjælp har forældre, der ikke har overskud til at støtte deres børn? Og hvem skal hjælpe dem? Sådanne spørgsmål burde der også være plads til at debattere om, synes jeg, siger Aviaaja og fortsætter: - Efter min mening er det uklart, på hvilken konkret måde forældrene skulle samarbejde med skolen, på hvilken håndgribelig måde, ønsker skolen samarbejdet skulle være mellem skolen og hjemmet? ja,ja, der er tale om, at børn skulle have madpakke med, at de skulle være udhvilede, de skulle lave deres lektier, men udover disse hvordan skulle forældrene samarbejde? Som for eksempel når forældrene skal forhøre sig om deres børn angående Angusakka, så samtaler forældrene og lærerne i 15 min. Derudover ser vi ikke til lærerne, naturligvis måske lige i forbindelse med fællesspisning, bingospil osv. Men det vigtigste mangler: Debatter angående hvordan forældre og lærere kunne samarbejde, netop dette oplever vi ikke. Sådanne samtaler er meget nødvendige i stedet for at give hinanden skylden for, hvad der er gået galt, mener Aviaaja Egede Lynge. Aviaaja beder også om at huske, at ikke alle forældre er tjenestemænd, men gør opmærksom på, at nogle forældre arbejder som timelønnede, og hvis de bare på en time forlader deres arbejdsplads, bliver den time trukket fra deres løn. - Mange forældre opdrager deres børn alene, og hvis de Ilinniartitsisoq 28 har mere end et barn, så hvad skulle de gøre? Spørger Aviaaja ivrigt og fortsætter: - Familier i Grønland består af børn, mor, far, bedsteforældre, mostre/tanter osv. Men virkeligheden er blevet anderledes end tidligere, rigtigt mange børns forældreforhold er blevet anderledes, mange børn vokser op med aleneforælder, eller med forældre, der var blevet skilt og måske har fået en ny stedmor eller stedfar. Og i forbindelse med større byers attraktion bor nogle børn måske uden deres bedsteforældre og mostre/tanter. Jeg mener også, at man burde tage emnet med op til diskussion, når man taler om familieforholdene, der er blevet ændrede i vore dage, siger Aviaaja. Der burde forskes i, hvordan børn lærer Atuarfitsialak s mål er, at børn skal undervises ud fra deres kultur. Men vi ved, at de i virkeligheden undervises meget lidt om deres kultur, hvilket de nyuddannede lærere bekræfter her i Ilinniartitsisoq. Vi spurgte Børnetalskvinden om det. - Det kommer an på, hvordan man forstår ordet kultur. Som for eksempel hvis børn er forskellige, så er deres forskellighed også noget kulturelt. Hvis der i børnenes matematikbøger gøres billederne mere grønlænderagtige, og metoden i matematikundervisningen er uændret, hvad hjælper det så, at personerne i bøgerne er tegnet med sort hår? Vi har jo trods alt vidst hele tiden, at grønlandske børn generelt har svært ved matematik. Derfor skal der undervises ud fra, hvordan børn lærer, siger Aviaaja. - Vi bliver mere og mere internationaliserede, teknologien er meget smidig, så bliver kulturen ikke også mere og mere moderne? Spurgte vi. - Der står i loven, at skolen skal hjælpe til, at børn får mere kendskab til deres eget kultur, og der står også, at børn skal føle, at de også er verdensborgere. I forvejen står der i loven, at børn skal kende deres identitet og styrkes i det, men de skal også udvikle sig som medverdensborgere, spørgsmålet er bare, hvordan dette kunne virkeliggøres, siger Aviaaja Egede Lynge. Atuarfitsialak har nu kørt i 11 år, og Aviaaja mener, at det er på tide at evaluere forløbet. - Atuarfitsialak har allerede kørt i 11 år, og der er endnu ikke evalueret i den, hvordan er det gået med, at man har undervist om kulturen? Og hvordan har denne påvirkning på børn? Jeg mener, at det er på tide at skulle vide evaluereringen og vurdereringen af forløbet, slutter Aviaaja Egede Lynge. Som én af de første ting, den nyudnævnte Børnetalskvinde Aviaaja Egede Lynge, der skal virke i de næste 3 år, ønsker at arbejde med, er, at undersøge forholdene for børn i bygderne, og ikke mindst at der bliver undersøgt, om skoleloven bliver overholdt i disse, og hun starter allerede med at rejse rundt til bygderne i denne sommer.

29 Meeqqat illersuisuattut juunip aallaqqaataani atorfinittoq aviisimiit naapipparput, meeqqallu atuartut qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu tusarniaavigaarput. Meeqqat atuartitaaneranni inersimasut imminnut pisuuteqattaappallaaqaat. Ajornartorsiutip tunngavia eqqartueqatigiinnikkut ujartortariaqarparput, Meeqqat illersuisortaavat ilaatigut taama oqarpoq. Allattoq assiliisorlu: Tusagassiortoq Karline Platou Pisuuteqattaanneq pinnagu, eqqartueqatigiinnerusa! Meeqqat illersuisuat nutaaq Aviaaja Egede Lynge juunip aallaqqaataani 2015 Meeqqat illersuisussaattut atorfinitsinneqarpoq, taanna Ilinniartitsisumiit naapipparput, Meeqqallu qanoq illersorneqarnissaat pillugu oqaloqatigaarput. - Inatsit allassimasoq naapertorlugu MIO-miit uangalu Meeqqat illersuisuattut meeqqat inuusuttullu pillugit inatsisit ilumut malinneqarnersut nakkutiginissaat suliassaraarput. Malinneqanngissagaluarpatalu avammut suaarutiginninnissarput pisussaaffigaarput. - Taassuma saniatigut inuiaqatigiinni oqallissaarisartussaavugut, ataatsimut isigalugu meeqqat pisinnaatitaaffiinut tunngatillugu inuiaqatigiinnut eqqumatitsinissaq pisussaaffigaarput, Meeqqat illersuisuat ukiuni pingasuni taamatut atorfeqartussaq Aviaaja Egede Lynge oqarpoq. Meeqqat inuusuttullu atugaasa alaatsinaaffiginissaat tusaaniartuarnissaallu erseqqissaatigaa, aammalu misissuisarnissani pilersaarutigaa, ilaatigut meeqqanik inuusuttunillu oqaloqateqartarnini aqqutigissallugu. - Kisianni taassuma inatsisip saniatigut suliniutissanik nammineq pisariaqarsorisatsinnik aamma aalajangersuisinnaavugut. Taakkulu ukiuni aggersuni suliassaajumaarmata pissanganartuupput, børnerådillu suleqatigalugit suut suliniutaassanersut aalajangersorumaarpavut, Aviaaja oqarpoq. Meeqqat illersuisuat kisimi ukiuni pingasuni atuunneq ajorpoq, aammali børnerådit ukiuni pingasuni atuuttarput. Børnerådiusimasut maanna nutaanik taarsertussaapput, nutaatullu sulilertussat aatsaat oktobarimi ikkuttussaammata Aviaajap suleqatissani taakku utaqqivai. - Meeqqat atuartut qanoq eqqumaffiginiassamaarpigit? Aperaara. Ilinniartitsisoq 29

30 - Inatsit malillugu meeqqat atuarnissaminnik ilikkagaqarnissaminnillu pisinnaatitaaffeqarput, taannalu inatsit ilumut malinneqarnersoq uagut nakkutigisussaavarput. Tassalu imaappoq, atuarfiup inatsisaa malinneqanngeriataassagaluarpat pisussaavugut tamanna avammut suaarutigissallugu, Aviaaja oqarpoq. Aviaaja Egede Lynge ilinniagaqarnermigut, siusinnerusukkullu suliffigisimasani aqqutigalugu, Meeqqat atuarfianut tunngatillugu tunuliaqutaqarluartuuvoq, erseqqissaatigaalu Meeqqat illersuisuattut atuuffimmini ilinniartitaanerup iserfigilluarnissaa naatsorsuutigilluarini. Meeqqat kalaallisuinnaq oqaasillit Kalaallit Nunaat marlunnik oqaaseqarfiuvoq, danskisut kalaallisullu oqaasillit nunagaat. Meeqqallu atuarfiat pineqartillugu, kalaallisuinnaq oqaasillit taakkuugajuttarput katataanerusartut. Meeqqat illersuisuat aperaarput, taakkua qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaanersut? - Meeqqat kalaallisut, qallunaatulluunniit oqaaseqaraluarunik tamarmik assigiimmik periarfissineqartussaapput. Atuarnissamuunnaanngitsoq aammali ilikkarnissamut, taannarpiaavorlu annertuumik eqqumaffiginiarumaagara. Akerlianilli isumaqarpunga Meeqqat atuarfiat kalaallisut ingerlanneqartorujussuanngorsimasoq, meeqqalli pisinnaatitaaffigaat siunissami ilinniaqqinnissaminnut piareersarneqartussaallutik. Taamaammat taanna apeqqut marloqiusatut isigivara. Soorunami kulturertik kinaassusertik oqaatsitillu aallaavigalugit ilinniartinneqassapput, kisianni aamma periarfissinneqartariaqarput allamiut oqaasiinik naligiimmik ilinniartinneqassallutik, taannaavorlu aamma meeqqat pisinnaatitaaffigisaat, tassami ilinniaqqissagunik allamiut oqaasii pisinnaasariaqarpaat, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq. Meeqqalli ilinniartinneqarnissaat kisiat eqqarsaataasussaanngilaq aammali meeqqat qanorpiaq ilikkartaaseqarnerat pineqartussaalluni, Aviaajalu ima itisiliivoq: - Nunatsinni ullutsinni meeqqat assigiinngitsorujussuupput, meeqqat ilaat marlunnik oqaaseqarput, ilaat qallunaatuinnaq oqaaseqarput, amerlasoorujussuillu kalaallisuinnaq oqaaseqarlutik, taakkuli ilikkartaasaat aamma eqqumaffigineqartussaavoq. Immitsinnut aperisinnaasariaqarpugut, qanoruna ingerlatsigaangatta, taakku ilaat katattarivut? Taamaammat meeqqat tunuliaqutaat eqqumaffigineqartariaqarput, meeqqammi tamarmik assigiimmik ilikkagaqarnissaminnik pisinnaatitaaffeqarput, Aviaaja Egede Lynge erseqqissaavoq. Qaammarsaariaaseq qanoq ittoq atorneqassava? Ukiuni kingullerni TV-kkut takusarpavut Meeqqat inuunerissut aaqqissugaannik, meeqqat pisinnaatitaaffiisa eqqumaffigineqarnissaannik qaammarsaatit, soorlu: Suli anaanamik suli ataatamik. Meeqqat illersuisuattut periutsit taamaattut atussanerai apeqqutigaarput? - Meeqqat illersuisuattut uanga pisussaavunga meeqqat isaanninngaanniit isigalugu takusaqartussaallunga. Taamaammat meeqqat tikillugit, misissuinerit apersuinerillu periutsitut atussallugit aalajangiusimavara. Soorunami TV, radio allatigullu avammut saqqummiussisassaagut. Kisianni meeqqat aallaavigineqarnissaat qitiulluinnarpoq, Aviaaja erseqqissaavoq. Ilinniartitsisoq 30 -Nunarput nunarsuarmut ilaavoq, nunat allat qanoq aallerfigineqarsinnaappat? Aperaara. - Nunat allat tamalaarpassuarnik aallerfigineqarsinnaapput, atuarfeqarfimmuunnaanngitsoq aammali pisinnaatitaaffiit eqqarsaatigalugit misilittagalinnik ulikkaarpoq. Ingammik misissuinerit pineqartillugit, soorlu meeqqat atuarfianni meeqqat pisinnaatitaaffitik pillugit qaammarsarneqartussaapput, taannalu anguniarlugu periusissanik nutaanik ujartuisussaavugut, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq. Meeqqalli pisinnaatitaaffeqarnerannik ilinniartinneqassappata angajoqqaat ilinniartitsisullu piginnaatitaaffinnik ilisimasaqarluarnissaat aamma allaqqunneqarsinnaanngilaq. - Angajoqqaat ilinniartitsisullu qitiulluinnarput, inersimasutummi pisinnaatitaaffigut nalusimagutsigit aamma taava assigiinnarpaa ingerlariangaarsimanngitsugut. Pisinnaatitaaffiit ilisimaarinissaat pingaartorujussuuvoq. Radiomi tusarsaasarpoq uparuartuisunik soorlu oqarniartunik; meeqqanngooq pisinnaatitaaffeqalingaaramik piumasarsorlutik pilerput killeerullutik. Uanga isumaqarpunga, meeqqat pisinnaatitaaffii taamatut paasineqartussaanngitsut, tassami pisinnaatitaaffeqaraanni aamma pisussaaffeqartoqartarmat. Taamaammat kikkut sunut pisussaaffeqarnerisa ilisimanissaat pingaaruteqartorujussuuvoq. Meeqqammi killeqartinnissaat angajoqqaaniittuaannarpoq, soorlu assersuutigalugu; meeqqap perortilluarneqarnissani pisinnaatitaaffigiguniuk taava angajoqqaat aamma pisussaaffigivaat meeqqamut sinaakkutissiissallutik. Taassumalu saniatigut ilinniartitsisut pisussaaffeqarput meeqqanut tamanut naligiimmik ilinniartitsisussaallutik, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq, Angajoqqaat atuarfimmut suleqatiginnissimanngippata, taavami peqqutaa paaseqqaartigu - Maluginiartarpara meeqqanut pisinnaatitaaffiit sakkortuunik misigisaqarnermut taamaallaat tunngatinniarneqartaqisut, soorlu; kinguaassiutitigut atornerlugaasimanernut, sumiginnagaalluniluunniit peroriartorsimanernut tunngatinneqarnerusarlutik, tupinnanngilarli tamanna tassami taakkuugamik aamma sukkasuumik iliuuseqarfigineqarnissaat pingaaruteqarnerpaajusut. Kisianni taakku saniatigut aamma allanik pisinnaatitaaffippassuaqarpoq, assersuutigalugu meeqqat ilikkagaqarnissaat pisinnaatitaaffiuvoq, Aviaaja tunngavilersuivoq. Inuiaqatigiit iluanni inersimasut imminnut pisuuteqattaanneq pigivallaarpaat, Aviaaja oqarpoq imalu itisilerpaa: - Imminut pisuuteqattaarneq atugaavallaaqaaq, angajoqqaat pisuupput, ilinniartitsisut pisuupput, politikerit pisuupput, meeqqat pikkorippallaanngillat, uparuartuutit taamaattut tusaajuartarpavut meeqqalli pisinnaatitaaffeqarnerat imatorsuaq tusarsaasarnani, Aviaaja oqarpoq. - Angajoqqaat atuarfimmut suleqatikkuminaattarnerat tusarsaasaqaaq. Ilaatigut oqartoqartarpoq, angajoqqaat atuarfimmut suleqataanngippata kulturip ilinniartitsissutiginiarnera tamakkiisumik anguneqarsinnaanngitsoq, -imaluunniit angajoqqaat nukittuppata meeraq aamma nukittussasoq, angajoqqaat qanoq suleqatigilluarneqarsinnaasoraagit? Aperaara. - Angajoqqaat suleqataasarsimanngippata, taava aper-

31 isariaqarpugut kikkunukua suleqataaneq ajortut? Eqqaamassavarpummi aamma angajoqqaat 1950-kkunni 60-ikkunnilu peroriartorsimasut ullumikkut meeqqatsinnut angajoqqaajupput, immitsinnullu aperisariaqarpugut, taamani atuarfeqarfik qanoq ittuua? Taamanikkummi atuarfeqarfik naalagaasorujussuuvoq, taamanikkullu angajoqqaat meeqqaminnik atuarfimmut tunniussiinnartarput. Tassa imaappoq, angajoqqaatut atuarfimmut suleqateqarneq sungiusimanngikkutsigu, taavami aamma sungiunnissaa ilikkaqqaassanngilarput? Tamatumalu ilikkarnissaa sulissutigineqassappat, taava suliassap taassuma suliarineqarnissaa kikkut pisussaaffigissavaat? Oqarnianngilanga kina aamma qanoq. Isumaqarpungali taamatut eqqartuisoqarnissaa pingaaruteqartoq, aperisinnaasariaqarpugummi tunngavilersuilluta; sooruna angajoqqaat atuarfimmut suleqatiginninniartarnerat taama annikitsigisarsimasoq? Peqqutivialu paasigutsigu taava aamma aaqqinniarnissaa qaninnerulissaaq, Aviaaja Egede Lynge tunngavilersuivoq. Aammali eqqaamasassaasoraa angajoqqaat ilaqarmata meeqqaminnut tapersersuinissaminnik nukissaqanngitsunik. Angajoqqaallu taamatut inissisimasut aamma pisinnaatitaaffeqarnerat eqqaamaneqartariaqarsoralugu. - Angajoqqaat nukissaqanngitsut qanoq ikiorserneqarnissaminnik pisinnaatitaaffeqarpat? Aammalu kikkunninngaanniit ikiorneqassappat? Apeqqutit taamaattut isumaga malillugu eqqartorneqarnissaat aamma inissaqartinneqartariaqarpoq, Aviaaja oqarpoq, nangipporlu: - Angajoqqaat qanorpiaq atuarfimmut suleqataanissaannik piumasaqarneq isumaga malillugu ersernerluttarpoq, qanorpiaruna tigussaasumik angajoqqaat atuarfimmut suleqataassasut? aap, oqartoqartarpoq; meeqqat taquartassapput, sinilluartassapput, ilinniakkerisassapput, taavami taakku saniatigut qanoq angajoqqaat suleqaassagamik? Assersuutigalugu Angusakkartoqartillugu angajoqqaatut ilinniartitsisunik 15 min. oqaloqataasarpugut, kisianni taassuma saniatigut ilinniartitsisut takuneq ajorpagut, immaqa soorunami nereqatigiittoqaraangat, bingortitsigutta il.il. Kisianni pingaarnerpaaq aana: angajoqqaatut ilinniartitsisutullu sutigut suleqatigiissanerluta eqqartueqatigiinnissarput amigaatigaarput, taannarpiarlu takuneq ajorparput. Eqqartueqatigiinneq taamaattoq pisariaqarluinnarpoq imminut pisuutittaqattaaginnarata, Aviaaja Egede Lynge isummersorpoq. Aviaajap aamma eqqaamaqquaa angajoqqaat tamarmik atorfiliunngimmata tiimimusiaqarlutilli sulisuusunik aamma peqarmat, taakkulu suliffitsik akunneq ataaserluunniit qimakkunikku aningaasanik / tiiminik annaasaqartussaanerat erseqqissaatigalugu. - Angajoqqaarpassuit ilaat kisimiillutik perorsaasuuput, allanillu aamma meeraqarunik taava qanoq iliussagamik? Aviaaja pikkutsassimaarluni aperivoq, nangipporlu: - Nunatsinni systemi ima aaqqitaavoq, meeqqat, anaana, ataata, aanaakkut, aja ilaalu ilanngullugit. Kisianni piviusoq unaavoq meerarparujussuit qangatut angajoqqaaqarunnaarnikuupput, meerarpassuit kisimiittunik imaluunniit angajoqqaavi avissimasunik nutaanillu anaanarsiartaarlutilluunniit ataatarsiartaarsimallutik inuupput. Aamma illoqarfiit annerit kajumigineqaleriartornerat ilutigalugu, meeqqat ilaasa aanakkui ajakkuilu immaqa nunaqqataanngillat. Isumaqarpunga ilaqutariiaat qanorpiaq inissisimanerisa eqqartorneqarnissaat aamma qiviartariaqaripput, Aviaaja oqarpoq. Meeqqat ilikkartaasaat misissuiffigisariaqarpoq Atuarfitsialaap tunaartaraa kulturi aallaavigalugu meeqqat atuartinneqassasut. Piviusumilli kulturip atuartitsissutigineqartarnera annikitsuinnaasoq ilisimaneqarpoq, soorluttaaq aviisimi uani ilinniartitsisunngorlaat tamanna taamatut uppernarsaraat. Meeqqat illersuisuat tamatuminnga aamma aperaarput. - Apeqqutaavoq kulturi qanoq paasineqarnersoq. Assersuutigalugu meeqqat assigiinngitsuuppata, taava aamma assigiinnginnerat immini kulturiuvoq. Matematikkimi atuakkat assitaat kalaalerpaluppata matematikeriaatsimilu periutsit allanngorsimanngippata, taava sumut iluaqutaassava atuakkami titartakkat inuttaat qernertunik nujalerutsigit? Uffalu qangaaniilli nalunatigu kalaaliaqqat ilaat matematikkimut artorsartaqisut. Taamaammat meeqqat ilikkartaasaat aallaavigalugu atuartitsisoqartariaqarpoq, Aviaaja oqarpoq. - Nunarsuarmiunut allanut qanilliartorpugut, teknologi eqaatsorujussuuvoq, kulturillu piorsarniarnera immaqa aamma killeqaleriartorpoq? Aperaarput. - Inatsimmi allassimavoq, meeqqat kulturiminnik ilisimannilluarnissaannik atuarfimmiit aqqutissiuunneqassasut, aamma allassimavoq meeqqat nunarsuarmioqataasutut misigissasut. Inatsimmeereerpoq meeqqat kinaassutsiminnik ilisimaarinnissasut aammalu nukittuunngortinneqassasut, kisianni aamma nunarsuarmioqataanermi ineriartoqataassapput, apeqqutaavorli tamanna qanoq piviusunngortinneqartiginersoq, Aviaaja Egede Lynge oqarpoq. Atuarfitsialak ukiuni 11-ni maanna ingerlareersimalerpoq, Aviaaja isumaqarpoq Atuarfitsialaap nalilersoqqinneqarnissaa piffissanngortoq. - Atuarfitsialak ukiuni aqqanilinni ingerlareerpoq sulili naliliisoqanngilaq, kulturip atuartitsissutigineqarnera qanoq atorneqarpa? Qanorlu meeqqanut tamanna sunniuteqarpa? Naliliinerit uuttortaanerillu taamaattut maanna tusassallutigit piffissaanngorsoraara, Aviaaja Egede Lynge naggasiivoq. Meeqqanut illersuisunngorlaap Aviaaja Egede Lyngep ukiut pingasut Meeqqat illersuisuattut atuuffissamini siullertut pilersaarutigaa nunaqarfinni meeqqanut atugassarititaasut misissuivigineqarnissaasa sulissutiginissaat, minnerunngitsumik nunaqarfinni atuarfinni sutigut inatsisip malinneqarnera alaatsinaakkiartussallugu aasaq manna angalaassaaq. Ilinniartitsisoq 31

32 Opfordring Af Justus Kaspersen Når Ilinniartitsisoq udkommer, så indeholder den en gang imellem emner til debat/ diskussion. Disse emner bliver bare læst af lærerne eller også bliver der talt om dem rundt omkring, hvilket det også er godt. Jeg vil hermed gerne opfordre jer til at nedfælde jeres tanker om I er enige, forslag m.m. og sende dem til vores tidsskrift! Når vi nu bor langs kysten så langt fra hinanden, tror jeg, at vi allesammen har noget godt, der kan bruges i vores daglige arbejde som lærere, noget der kan indeholde om pædagogik eller om emnearbejder. - I kunne eventuelt skrive om jeres organisering i jeres dagligdag på skolen, på samme måde som da skolen i Niaqornaarsuk engang præsenterede deres skole for os på en rigtig god måde. - Og vi skal jo også løbende gøre vores samarbejde med forældrene bedre i hverdagen, hvordan har nogle andre skoler gjort deres samarbejde bedre? - Hvordan hjælper I de elever, der har særlige behov i jeres skole? Og på samme måde hvordan støtter I de elever, der er meget selvstændige, så de ikke går i stå? Okey, der er een folkeskole, men jeg tror, at vi allesammen bruger forskellige metoder i vort arbejde i andre byer og bygder langs kysten. Brug vores tidsskrift som den, der spreder gode forslag! Det er i orden, at I nedfælder jeres ord direkte uden at rette dem, vi kan rette jeres sætninger og fejl så godt, vi kan her i redaktionen. Jeg håber, at I vil tage godt i mod min opfordring og jeg håber, at I har haft en god sommer! Foto: Justus Kaspersen Ilinniartitsisoq 32

33 Kaammattuut All. Justus Kaspersen Ilinniartitsisoq saqqummeraagami ilaanneeriarluni oqallisissianik imaqartarpoq. Tamakkulu oqallisisissiat ilinniartitsisunit atuarneqaannartarput, immaqalumi oqaasiinnartigut isummersorfigineqartarlutik aamma tamanna ajunngilaq. Kaammattuutigerusuppara isummersornisi isumaqataasut, akerlisut, siunnersuutit il.il. aviisitsinnut allakkatigut ilannguttaqqullugit! Sineriammi taama isorartutigisumi inissisimalluta ulluinnarni sulinitsinnut tunngasunik assigiinngitsunik tamatta iluatinnartunik ilinniartitsisoqatitta atorneqarsinnaasunik peqarpugut, tamakkulu perorsaanermut atuartitsinermut, sammisaqarnermulluunniit tunngasunik imaqarsinnaapput. - Immaqa atuarfissi ulluinnarni sulinissinni qanoq aaqqissuussaanersoq saqqummiussinnaavarsi, soorlu ukiualuit matuma siorna Niaqornaarsummi nuannerluinnartumik atuarfitsik avammut ilisaritinnikuugaat. - Aamma ulluinnarni angajoqqaanik suleqateqarnitsinni pitsanngorsaajuartussaanerput eqqarsaatingalugu, qanormita atuarfiit ilaasa angajoqqaanik suleqateqarnertik pitsaanerulersissimavaat? - Atuartut immikkut pisariaqartitsisut atuarfissinni qanoq ikiorneqartarpat, taamatullu aamma illua-tungaani atuartut nammineerluarsinnaasut unittuunnginnissaat pillugit qanoq ingerlarsortinneqarpat? Aap, meeqqat atuarfiat ataasiuvoq, kisianni sineriammi illoqarfinni nunaqarfinnilu tamatta qularinngilara tamatta assigiinngitsunik periuseqarluta ingerlatsivugut. Aviiserput siammarterivittut atorluartarniarsiuk! Ajunngilaq allaleraagassi oqaasissasi nakkaatiinnarsinnaavasi, uagut maani aaqqissuisoqarfimmi oqaaseqatigiit, kukkunerillu sapinngisarput tamaat naapertorlugu naqqissuiffigisassuagut. Neriuppunga kaammattuinera atorluarumaarissi, aasarsiorluarsimassasusilu! Ilinniartitsisoq 33

34 Dét er spørgsmålet ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, der besøgte IMAKs repræsentantskabsmøde i Ilulissat. Traditionen tro var der under IMAKs repræsentantskabsmøde også en hilsen på talerstolen fra Danmarks Lærerforening. Her takkede formanden Anders Bondo Christensen IM- AKs medlemmer for støtten under den store lærerlockout i Danmark i 2013, der varede i 25 dage. Derudover erklærede Anders Bondo, at han havde læst IMAK- formandens skriftlige beretning med interesse og bekymring. Ifølge DLFs formand er der ligheder mellem de udfordringer lærere i Danmark og i Grønland står overfor. - Vi ser i dag en værdikamp overalt i samfundet. Også i folkeskolen. Og spørgsmålet vi må stille os selv er: Hvorfor driver vi skole i dag? Lød det retorisk fra Anders Bondo. Han oplevede at IMAK er parat til dialogen om at forbedre folkeskolen, og påpegede, at der ifølge evalueringsrapporten ikke er behov for mere kontrol. Derimod er der behov for at give læreren professionelt ansvar og muligheder. - Det er signalet fra velfungerende skoler overalt: Ikke mere kontrol, sagde Anders Bondo. Han sluttede med en henvisning til at det ikke kun er i Grønland, at folkeskolen hænges ud som en fiasko. I Norden drøfter man hvorfor folkeskolen fejler i henholdsvis Danmark og Sverige, mens det modsatte er tilfældet i Finland. Nu er svenskerne også begyndt at skæve til, hvad det er finnerne gør. Ifølge Anders Bondo handler den finske folkeskolesucces netop om at en tradition for at se på den enkelte lærer og anerkende fagligheden. - Der er en bred enighed i Finland om samarbejdet mellem forskere, lærere og politikere på folkeskoleområdet. Det betyder en stabil udvikling gennem årene i stedet for reformer ud fra politiske ideer, som vi ser det i Sverige og Danmark, siger Anders Bondo Christensen. Inge S. Rasmussen Hvorfor driver vi skole i dag? Sooq ullutsinni atuarfeqarpugut? Taama Danmarks Lærerforening ip siulittaasua, IMAK ip sinniisui Ilulissani ataatsimiinnerinut ilaajartortoq, aperivoq. IMAK ip sinniisuisa ataatsimiinnerini pisarneq malillugu Danmarks Lærerforening i sinnerlugu oqaluttarfimmit ilassinnittoqarpoq. Tassani siulittaasup Anders Bondo Christensen ip, 2013 imi ilinniartitsisut Danmarkimi kattuffiup ulluni 25 ni suleqqujumajunnaarmagit IMAK ip ilaasortaasa tapersersuinerannut, qutsavigai. Taassuma saniatigut Anders Bondo p IMAK ip siulittaasuata allaganngorlugu nalunaarusiaa soqutiginartillugu isumakulunnartillugulu atuarsimallugu nalunaarutigivaa. DLF ip siulittaasuata oqarnera malillugu Danmark imi nunatsinnilu ilinniartitsisut unammilligassaat assigiissuteqarput. - Ullutsinni inuiaqatigiit akornanni pingaartitanik qalliuniarneq atuuppoq. Meeqqat atuarfiani aamma. Immitsinnullu apeqqutigisariaqagarput tassaavoq: Sooq ullutsinni atuarfeqarpugut? Anders Bondo oqallorissaarluni oqarpoq. Misigisimanerarpaa IMAK i meeqqat atuarfianik pitsanngorsaaniarluni oqaloqatigiinnissamut piareersimammat, tikkuarlugulu nalilersuilluni nalunaarusiaq malillugu nakkutilliinerup ingerlateqqinnissaa pisariaqanngitsoq. Kisiannili ilinniartitsisoq suliaminut akisussaasutut isigineqarluni pitsaasunillu periarfissinneqarnissaa pisariaqartoq. - Tamannaavoq atuarfinni ingerlalluartuni tamani kalerrisaarutigineqartoq: Nakkutilliineq unitsillugu, Anders Bondo oqarpoq. Naggataarutigalugu oqaatigivaa, nunatsinniinnaanngitsoq meeqqat atuarfiat iluatsinngitsoortutut pisuutinneqarmat. Nunani avannarlerni suna pillugu Danmarkimi Sverigemilu meeqqat atuarfiat kukkusumik ingerlanerarlugu oqaloqatigiissutigineqarpoq, akerlianilli Finlandimi pisoqarnerarlugu. Massakkut svenskit aamma finlandimi qanoq iliortoqarnera qissimigaarlugu aallartippaat. Anders Bondo p isumaa malillugu, finlandimi meeqqat atuarfiata iluatsitsineranut peqqutit pingaarnersaatut taavaa, tassani ilinniartitsisunik ataasiakkaaraluni maluginiaaneq taakkulu suliaanik akuersaarinninneq ileqquummat. - Finlandimi ilisimatuut, ilinniartitsisut naalakkersuisullu ataatsimut suleqatigiillutik meeqqat atuarfiata qanoq ingerlanneqarnissaa pillugu isumaqatigiittumik ingerlappaat. Taamaammat ukiut ingerlanerini ineriartorneq aalajaatsumik ingerlavoq, Sverigemi Danmarkimilu naalakkersuinikkut isumassarsiat aallaavigalugit aaqqissuusseqqinnerit pisartut, Anders Bondo Christensen i oqarpoq. Inge S. Rasmussen Ilinniartitsisoq 34

35 Meeqqat atuarfiat nalilersorneqarnerani ilinniartitsisut nipitunerusinnaapput Meeqqat atuarfiani nalilersuinermi isornartorsiuterpassuit eqqartorneqartuaannalersut, ilinniartitsisuulluni sinniisuulluni siulerssuisunilu inissisimasuulluni eqqarsaatersuuterpassuit takkussuupput. Nalilersuineq saqqumminnginnerani isornartorsiuterpassuit siulersuisuni eqqumaffiginiarsarivagut, taamaattorli saqqummerpoq taamannak isikkoqarluni. Atuaqqaarlugu assut nakeriallannarpoq qamuunalu aalassaqqanarluni, naak ilaatigut piviusuni taamaattoqaraluartoq. Kisiannili tamani taamaattoqanngitsoq ilisimallugu. Sinniisutut ilinniartitsisoqatit tusaasinnaavakka aamma aalassaqqasut nalilersorneqarneq pillugu, aamma ilinniartitsisoqarluni qisuariartoqanngitsunik. Misinnarsinnaalluni taamannak nalilerneqarneq pissusissamisoortoq. Taamaassimanngippatalu kissaatiginarluni qisuariartoqartariaqalersoq ulluinnarni atuarfimmiinneq ilinniartitsisutut suut aqqusaartarnerigut, nalunnginnakku maalaarutissaqartuaannartoq ulluinnarni sulineq pillugu. Tusagassiutini avataaniillu nalilersugaq sammineqarnerani ilinniartitsisut nipitunerunissaanut kaammattorusunnarpoq, tassami nalilersuinermi ilinniartitsisut peqataasut taamak ikitsitigitillugit assiliaq allatut isikkoqarsinnaanera upperigakku. Ilinniartitsisoq atuagassiaq periarfissaavoq aamma soorunami allat atuagassiat periarfissaapput. Kaammattuutigaara ilinniartitsisut atuartitsisut atuarfinnilu arlaatigut sulialinnut isummersuutisi ulluinnarnilu nalaattakkasi oqallisigalugit saqqummiunniarsigit. Birthe Therkildsen Ilinniartitsisoq Siulersuisuni ilaasortaq Lærerne kunne have været mere aktive i forbindelse med folkeskolens evaluering Som lærer, som repræsentant for lærerne og som medlem af bestyrelsen dukker der rigtig mange tanker op angående den megen voldsomme kritik i forbindelse med folkeskolens evaluering. Før evalueringens begyndelse havde vi i bestyrelsen prøvet at være opmærksomme på den megen kritik, alligevel endte evalueringen, som den ser ud nu. Lige når man læser den, studser man meget over den og bliver oprørt indvendigt, selvom det handler om realiteter nogle steder. Dog er man klar over, at det ikke er sådant alle steder. Som repræsentant for lærerne kan jeg høre på mine kollegaer, at de også er oprørte over evalueringen, samtidig er der lærere, der ikke reagerer over den. Det kunne føles som om, at evalueringen havde ramt plet. For hvis den ikke havde ramt plet, ville det være på tide at reagere på den nu, for som lærer ved jeg, at der i vort arbejde i hverdagen altid er noget, man kan gøre bedre. Jeg vil hermed opmuntre lærerne til at være mere med i debatten i medierne angående udenforståendes evaluering af folkeskolen, for så længe der er så få lærere, der er med i debatten, er jeg sikker på, at det ville give et helt andet billede, hvis der var flere lærere, der kom med deres erfaringer. Tidsskriftet Ilinniartitsisoq - naturligvis også andre medier - er chancen for at blive hørt. Jeg vil opmuntre jer lærere, undervisere og andre medarbejdere på skoler langs kysten om at komme med jeres meninger, erfaringer og debatter og offentliggøre dem. Birthe Therkildsen Lærer Medlem af bestyrelsen Ilinniartitsisoq 35

36 Vi ønsker ikke at flytte til bygderne Blandt de 42 dimmitterede lærere denne sommer er 28 årig Nukannguaq Berglund og 25 årig Inukkuluk Brandt, de to mener, at når de starter som lærere, kan de ikke bruge det hele af Effektiv pædagogik som man også kalder for CREDE. - Fundamenten i Effektiv Pædagogik er god, men jeg kan nok ikke helt følge den slavisk i min undervisning. Dens brug er forskellig fra lærer til lærer. Men hvis jeg skal bruge den, så kan jeg kun bruge den ved at plukke lidt ud af den i stedet for at bruge det hele. For eksempel siger vores lærer også; man skal være en meget dygtig og meget stærk lærer for at bruge den pædagogik, siger Inukkuluk Brandt, der skal starte sin lærergerning i Kilaaseqqap Atuarfia i Maniitsoq til august. Og hendes klassekammerat i 4 år Nukannguaq Berglund er enig med hende. - Normalt har alle elever meget forskellige evner, Effektiv pædagogikkens grundmetode er gruppearbejde, når læreren koncentrerer sig om den ene gruppe, hvordan skulle læreren så kunne hjælpe den anden gruppe, der måske er fagligt svagere? Spørger Nukannguaq og fortsætter: Læreren er nødt til at bruge masser af tid til sin forberedelse, hvis vedkommende skal være effektiv, siger Nukannguaq og Inukkuluk enigt. Ilinniartitsisoq 36 -Vil det sige, at Effektiv pædagogik ikke passer til virkeligheden? Spurgte jeg dem. - Den kunne være god for nogle elever, men så længe der er elever, der har særlige behov, så kan man ikke bruge metoden helt hvis man ikke skal tabe de elever med særlige behov, så er man nødt til at skele til andre teorier inden for undervisning, derfor bliver vi også nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, om Effektiv pædagogik er god til alle elever, siger Nukannguaq Berglund, der, før hun blev lærer, havde planer om at læse videre inde for pædagogik og psykologi. Hun kom med et eksempel, hvis man skal følge CREDE samtidig med, at man prøver at hjælpe elever, der ønsker hjælp, så er læreren nødt til at forlade den gruppe, vedkommende er ved at undervise. - Men vi skal jo først til at arbejde som rigtige lærere, så vi må prøve os frem for at se, hvad der virker og hvad der ikke virker, forklarer Nukannguaq Berglund. Der bliver undervist meget lidt om den grønlandske kultur Nukannguaq Berglund og Inukkuluk Brandt havde

37 I sommer dimitterede 42 nye lærere, fra Ilinniartitsisoq talte vi med 2 nyudklækkede lærere Nukannguaq Berglund samt Inukkuluk Brandt, og de 2 lærere forelægger deres udbytte og tanker om deres kommende arbejde i samfundet. Tekst og foto af: Journalist Karline Platou bemærket, mens de var i praktik, at det var meget begrænset, hvad der bliver undervist om den grønlandske kultur, selvom Effektiv Pædagogikkens formål er, at undervisningen skal foregå med den grønlandske kultur som grundlag. - Der bliver lavet grønlandske trommer til sløjd og nogle overskrifter i matematikbøgerne er skrevet på grønlandsk. Vi har bemærket under vores praktiktid, at udover små ting, så var det meget begrænset, hvor meget den grønlandske kultur blev brugt som grundlag i undervisningen, selvom Atuarfitsialak har kørt i over 10 år, og det er også derfor tydeligt at se, hvor lidt viden eleverne har om vores kultur, siger Nukannguaq og Inukkuluk. De nye lærere med nye kræfter mener, at man også kunne bruge mere oplysning om vores kultur som stærk konkurrent til den viden, man får om den internationale verden. - Samtidigt med at elevernes viden er så lille om den grønlandske kultur i forvejen, åbner vi mere og mere for omverdenen, for vi kan meget let få viden om hele verden bare ved at klikke på computeren, men på den anden side står der meget lidt om Grønland, så hvis vi har tænkt os, at vi skal bruge de elever, vi har i dag, til at skrive om vores kultur, så kan jeg tænke mig, at det virkelig vil tage langt tid endnu, mener Nukannguaq Berglund. Så sagde den anden, Inukkuluk, samtyggende, at det ikke er kun inden for skolens mure, at der skal gives viden, men at det er lige så vigtigt at give viden til samfundet. - Men lærerne alene kan ikke udvikle alting, også forældrene må være med til at udvikle. For mange af os grønlændere snakker bare uden at gøre noget selv, siger Inukkuluk. Man kunne godt bruge de fem skoler i Nuuk til mere viden om vores kultur, mener Inukkuluk og Nukannguaq, men hvordan? - Man bruger matematikkonkurrencer landene imellem i andre lande, her kunne man sagtens bruge skolerne til at konkurrere om vores kultur indbyrdes. Så kunne man komme med deres resultater på en speciel dag som den 21.juni på vores nationaldag, foreslår Nukannguaq. - Projekter som Qujanaq eqqaavik atorakku (tak for at du bruger affaldsposen) kunne man sagtens bruge, for at støtte eleverne. For eleverne har altid lyst til at vinde til konkurrencer, medgav Inukkuluk. Ilinniartitsisoq 37

38 Vi skal lære af islændingenes måde at samarbejde med forældrene på Det kan sommetider være svært at samarbejde med nogle forældre. - Under vores praktiktid lagde jeg mærke til, hvor anstrengende det kunne være at skulle samarbejde med nogle forældre, nogle svarede ikke engang, når man anmodede dem om et samarbejde. På denne måde kan de være medvirkende til, at eleverne ikke når deres pensum til tiden. Derfor er det meget vigtigt, at forældrene støtter deres børn, siger Nukannguaq Berglund. Og de understregede begge to, at man ikke kan gå udenom forældrenes samarbejde, hvis man vil opgradere den viden om vores kultur på folkeskolen. - Et barn, der får støtte hjemmefra, lærer mere, siger Inukkuluk. - Nogle forældre har travlt med deres arbejde, og eleverne har som regel fri fra skolen omkring klokken 2 eller 3. Der er ingen tvivl om, at der er nogle forældre, der gerne ville følge med i deres barns skolegang, men på grund af deres arbejde, kan de ikke bare forlade det for at komme til skolen. Hvordan kunne I samarbejde med sådanne forældre? Spurgte vi. - Man kunne bruge Intranet, og vi ved også, at det bliver brugt mere og mere. - Men så var vi på studietur til Island engang. Der fik vi gode erfaringer angående deres måde at samarbejde med forældrene på, i Island skal forældrene være på skolen sammen med eleverne på en hel skoledag, og forældrenes arbejdspladser accepterer dette. De får fri fra deres arbejde for at være elever på skolen. På den måde bliver de mere i stand til at hjælpe og støtte deres børn, siger Nukannguaq og Inukkuk ivrigt. Man kan hente viden om vores kultur i bygderne - Man siger, at bygderne er rige på vores kultur, men hvorfor skal vore elever på lejrskole ud i naturen? Hvorfor ikke holde lejrskole i bygderne? For i bygderne ville de kunne få mere viden om vores kultur, foreslår Nukannguaq Berglund. - Når man siger, at bygderne er rige på grønlandsk kultur, hvorfor kunne byerne og bygderne ikke samarbejde bedre sammen? Tilføjer Inukkuluk. Vi spurgte Nukannguaq og Inukkuluk om, hvordan de selv har tænkt sig at bruge vores kultur i deres undervisning. - Man kunne arbejde med emnet som en ugeprojekt. I folkeskolen er det meget tydeligt at høre, at de dansksprogede er mere højtråbende end de grønlandsksprogede. For eksempel; man griner af en grønlandsksproget elev, hvis vedkommende siger noget forkert på dansk, men der bliver ikke grinet af en dansksproget, hvis vedkommende siger noget forkert på grønlandsk, og det er tydeligt, at på den måde bliver de grønlandsksprogede generte/tilbageholdende, siger Nukannguaq og kom med et eksempel, - Jeg fandt Pernille Pind s teori interessant, hun laver matematikteater, når hun fandt ud af, at der er tilbageholdende elever i klassen. Man kunne sagtens også bruge denne metode i andre fag, siger Nukannguaq. Der blev også sagt, at det også kommer an på, hvor meget sammenhold klassen har. - Der er mindre tilbageholdenhed, når klassen har et godt sammenhold. For når der er et godt sammenhold, respekterer de også mere hinanden, så de griner mindre af hinanden, siger Inukkuluk. Vi ønsker ikke at skulle arbejde på isolerede steder eller bygder Det er et problem at skaffe lærere til de isolerede steder i Grønland, og vi har flere gange beskrevet i Ilinniartitsisoq-tidsskriftet, at grønlandske lærere ikke har lyst til at flytte til bygderne i Østgrønland f.eks. - Jeg kan ikke forestille mig at skulle flytte til en bygd, selvom der er nogle goder, der kunne være tillokkende, men personligt har jeg ikke lyst til at komme sådanne steder, siger Inukkuluk. Inukkuluk Brandt selv er fra Sisimiut, og under sin uddannelse til lærer i Nuuk i 5 år er han begyndt at synes, at Sisimiut, der er en større by, er blevet for lille i forhold til Nuuk. - Personligt synes jeg, at det er vigtigt for mig, at skulle være blandt mange mennesker. F.eks. går jeg tit på cáfe i Nuuk med mine venner, så går vi også tit på motionscenteret. Så jeg kan forestille mig, at det ville jeg savne i bygderne, derfor tiltaler bygderne mig ikke, for jeg kan allerede forestille mig at spørge mig selv, hvad jeg ellers så skal lave, siger Inukkuluk grinende. Nukannguaq Berglund har prøvet at være på praktik i Kulusuk. - Jeg kan godt lide at være der, hvor der sker noget, og jeg kommer tit til forskellige arrangementer og dyrker sport, derfor kan jeg ikke forestille mig at skulle bo i en bygd, for jeg er mere vant til at bo i en by. Jeg kan bedre lide at være blandt larmende mennesker og keder mig blandt stille omgivelser, siger Nukannguaq. - Men hvordan kan man lokke lærerne til bygderne? Spurgte jeg dem. - Der er ellers rigtigt mange goder, hvis man flytter til bygderne, gratis bolig, fri rejse hvert år m.m., men goderne er kun fysiske goder, men hvordan har man det indvendigt? For man skal være stærk som person for at kunne bo i en bygd, eller også skal man være vant til at bo i en bygd. Og bygdebefolkningen kunne også selv tilbyde med nogle af deres goder, som vi kunne bruge i vort arbejde som lærere. Ikke bare som: Her er der en forsamlingshus og ikke mere, siger Nukannguaq Berglund. - Vil det sige, at det er intetsigende at bo i en bygd, Spurte jeg dem. - Ja, de er alt for umoderne til vores hverdag, hvis man skal løse lærermangelen i bygderne, så kunne bygdebefolkningen også selv gøre noget, for at modernisere dem selv, slutter Nukannguaq Berglund og Inukkuluk Brandt. Ilinniartitsisoq 38

39 Nunaqarfinnut nuukkusunngilagut Aasaq manna ilinniartitsisut nutaat 42-t naammassipput, ilinniartitsisunngorlaat marluk Nukannguaq Berglund aamma Inukkuluk Brandt aviisimiit oqaloqatigaavut, taakku ilinniartitsisutut pissarsiatik inuiaqatigiinnilu sullissilernissaminnut isummersuutitik saqqummiuppaat. Allattoq assiliisorlu: Tusagassiortoq Karline Platou Aasaq manna ilinniartitsisutut naammassisut 42-t akornanniipput, 28-nik ukiulik Nukannguaq Berglund, aamma 25-nik ukiulik Inukkuluk Brandt, taakku isumaqarput Atuarfitsialaap perorsaariaatsitut tunaartaa Effektiv pædagogik - CREDE-mik aamma taaneqartartoq, atuarfimmi ilinniartitsisutut sulilerunik tamakkiisumik atorsinnaanagu. - Effektiv pædagogik tunngaviatigut kusanarpoq, kisianni atuartitsinermi tamakkiisumik maleqqissaarsinnaanavianngilara. Ilinniartitsisumiit ilinniartitsisumut qanoq atorneqarnera assigiinngiiaartarpoq. Atussagukkulu tamakkiisumik atornagu tigulaariffigillattaakkatut taamaallaat atulaarsinnaavara. Soorlu aamma ilinniartitsisorput oqartartoq; pædagogikki taanna atorneqassappat ilinniartitsisoq pikkorissorujussuusariaqassaaq inuttullu nukittoorujussuusariaqarluni, Inukkuluk Brandt Maniitsumi Kilaaseqqap atuarfiani aggustimiit sulilertussaq oqarpoq. Ukiunilu sisamani atuaqataata Nukannguaq Berglundip taperserpaa. - Atuartut tamarmik piginnaasamikkut assigiinngittaqaat. Effektiv pædagogikki eqimattakkaarisumik periuseqarpoq, ilinniartitsisup eqimattat ataatsit sammippagit, taavami eqimattat allat immaqa piginnaasakinnerusut qanoq tamakkiisumik sammisinnaavai? Nukannguaq aperivoq, nangipporlu: Ilinniartitsisoq taamatut sulissaguni sivisuumik piareersangaatsiartariaqassaaq, Nukannguaq aamma Inukkuluk isumaqatigiipput. - Taamavami Effektiv pædagogik pissutsinut piviusunut atussallugu piviusorsiorpallaarsimanngila? Aperaakka. - Atuartut ilaannut iluaqutaasinnaagaluarpoq immikkulli pisariaqartitsisoqartartillugu tamakkiisumik atornissaa apeqqusernartarpoq - Immikkut pisariaqartitsisut katataassanngippata teoriit allat aamma atortariaqassagamik, taamaammallu atuartunut tamanut Effektiv pædagogik iluaqutaasinnaanersoq apeqqusernartarpoq, Nukannguaq Berglund ilinniartitsisutut atorfininngikkallarluni pædagogik psykologiimut ilisimatusaqqinnissaminik ingerlaqqissalluni aalajangiussisimasoq oqarpoq. Taanna assersuuteqarpoq, CREDE malissagaanni saniatigullu atuartut ilaat ajornartorsiortut atuartinniaatigalugit, taava ilinniartitsisup eqimattat sammisani qimaqattaartariaqalissagai. - Kisianni aatsaat piviusumik ilinniartitsisutut sulilertussanngussaagut, misileraaqqaartariaqarpugut suut iluatsinnersut suullu iluatsinnginnersut maluginiassallutigit, Nukannguaq Berglund erseqqissaavoq. Kalaallit kulturiata atuartitsissutigineqartarnera annikitsuinnaavoq Nukannguaq Berglund aamma Inukkuluk Brandt ilinniartitsisunngorniarnerminni suliffimmik misiliinerminni maluginiarpaat kulturitta atuartitsissutigineqartarnera killeqartoq, naak Effektiv pædagogikkimi siunertaagaluartoq kulturi tunaartaralugu ilinniartitsisoqartassasoq. - Sanalunnermi qilaasiortoqartarpoq, aammalu matematikkimi qulequttat ilaat annikitsumik kalaallisut allassimasarput. Atuarfitsialaap atuutilerneraniit ukiut qulit sinnerlugit qaangiutereeraluartut annikitsualuit eqqaassanngikkaanni kulturitta akuutinneqarnerata killeqarnera praktikkernitsinni maluginiarparput, taamaammallu meeqqat atuartut kulturitsinnik ilisimasaasa killeqarnerat ersarittaqaaq, Nukannguaq aamma Inukkuluk oqarput. Ilinniartitsisunngorlaat nukissaqarluartut isumaqarput, kulturitta qaammarsaavigineqarnissaanut nunarsuarmut ammaakkaluttuinnarneq unammillertitut nukittuutut aamma isigineqarsinnaasoq. - Atuartut akornanni kalaallit kulturiata ilisimaneqarnera appasereertigisoq akerlianik aamma nunarsuarmut ammaakkaluttuinnarpugut, ajornanngitsuararsuarmik internetsi ammarutsigu nunarsuarmi paasissutissat paasilertorsinnaavagut, akerlianillu aamma internetsimi Kalaallit Nunaat pillugu paasissutissat killeqaqalutik, taamaammat kulturerput meeqqat atuartut aqqutigalugit inerisarneqassappat tamanna arriitsuararsuarmik ingerlassasoq takorloorsinnaavara, Nukannguaq Berglund isummersorpoq. Aappaatalu Inukkuluup ilalerlugu oqarpoq, ilinniartitsisutut sulinermi atuarfiup iluani inerisaanissaq kisiat eqqarsaataasussaanngitsoq, aammali inuiaqatigiit tamakkiisumik isigalugit inerisaasussaasut. - Ilinniartitsisulli kisimik tamatumunnga inerisaasinnaanngillat, aammali angajoqqaat inerisaaqataasariaqarput. Kalaalerpassuusugummi oqaannartarpugut iliuuseqaratalu, Inukkuluk oqarpoq. Nuummi atuarfiit tallimaasut kulturi pillugu atorluarneqarsinnaagaluartut Inukkuluk Nukannguarlu isumaqarput, qanormi ilillugit? - Nunani allani atuarfiit matematikkillaqqinneqqusaatsillugit unammasinneqartarput, maani aamma atuarfiit tallimaanerat atorluarneqarsinnaagaluarpoq, atuarfiit kulturi Ilinniartitsisoq 39

40 pillugu unammisillugit. Ullunilu anginerni soorlu immaqa juunip 21-iani Inuiattut ullorsiornermi inerneri saqqummiullugit, Nukannguaq isumaliutersorpoq. - Suliniutit Qujanaq eqqaavik atorakku -tut ittut atorluarneqarsinnaapput, taamaalillutik atuartut kaammattorneqarsinnaagaluarput. Atuartummi unammisussanngoraangamik ajugaarusussuseqartaqaat, Inukkuluk tapersiivoq. Islandimiut angajoqqaanik suleqateqarnerat ilinniarfigisariaqarparput Angajoqqaat taakkuupput ilaatigut atuarfiup tungaaniit suleqatiginiarneri ajornakusoorsinnaasut. - Praktikkernitsinni malugaara angajoqqaat ilaasa suleqatikkuminnaassinnaaneri qanoq tamaviaarnarsinnaatigisoq, suleqatigiinnissamik saaffigigaluarlugit ilaat akineq ajorput. Taamaalillutik aamma meeqqat ilikkagassaminnik angusaqarnissaat angajuminaannerulertarpoq. Taamaammat angajoqqaat tapersersuinissaat pingaartorujussuuvoq, Nukannguaq Berglund oqarpoq. Marluullutillu erseqqissaapput kulturikkut ilisimasat atuarfimmi tamakkiisumik qaffassarneqassappata angajoqqaat suleqatiginissaat allaqqunneqarsinnaanngitsut. - Meeraq angajoqqaaminit tapersersorneqarluartoq ilikkagaqarnerusarpoq, Inukkuluk oqarpoq. - Angajoqqaat ilaat suliffimminni ulapittaqaat, atuartullu nalunaaqutaq marlunut pingasunulluunniit soraarajunnerusarput. Angajoqqaat ilaasa meerartik atuarfimmi malinnaaffigerusussagaluaraat qularnanngilaq, suliffimminnili ulapikkamik orneriataarsinnaasanngilaat. Angajoqqaat taamaattut qanoq ilillugit taava suleqatigissavisigit? Aperivugut. - Intranet atorluarneqarsinnaavoq, aamma atorluarneqaleriartortoq malunnarpoq. - Islandimulli piffissap ilaani studierejserpugut. Taakku angajoqqaanik suleqateqarnerat assut pissarsiaqarfigaarput, Islandimi angajoqqaat pinngitsooratik ulloq ataaseq atuartooqataatinneqartarput, suliffiisalu tamanna akuersaartarpaat. Suliffimminni freertarput atuarfimmilu atuartooqataasarlutik. Taamaalillutik meerartik ikiorsinnaanerulertarpaat tapersersornerusinnaalertarlugulu, Nukannguaq Inukkulullu tiguartisimaarpasillutik oqaluttuarput. Nunaqarfimmiut kulturitsinnik aallerfigineqarsinnaapput - Nunaqarfimmiut kulturitsinnik pisuujusutut oqaatigineqartarput, taavami sooq atuartut asimut lejrskolertinneqartassappat? Soormi nunaqarfimmut lejrskolertinneqartarunik? Nunaqarfimmimi kulturerput pillugu taamaalillutik ilikkagaqarsinnaanerussagaluarput, Nukannguaq Berglund siunnersuivoq. - Nunaqarfimmiut kulturikkut pisuujusutut oqaatigineqartarpata soormi illoqarfiit nunaqarfiillu suleqatigiinnerussanngillat? Inukkuluk tapersiivoq. Nukannguaq Inukkulullu aperaagut namminneq atuartitsinerminni kulturerput qanoq ilillugu atuartitsissutigisinnaaneraat. - Sapaatip akunnerani sammisatut (projekt ugetut) atuartitsissutigineqarsinnaavoq. Atuarfimmi malunnartaqaaq qallunaatut oqaasillit nipitunerusartut kalaallisullu oqaasillit tunuarsimaarnerusarlutik. Assersuutigalugu; kalaaliaraq qallunaatut kukkugaangat illaatigineqartarpoq, akerlianillu qallunaajaraq kalaallisut kukkugaangat illaatigineqassanani, taamaalilluni malunnartumik kalaallisuinnaq oqaasillit taqittarput, Nukannguaq oqarpoq, assersuuteqarporlu Ilinniartitsisoq 40

41 - Pernille Pindip teoriiani allassimasoq soqutiginartuutippara, taassuma atuartut akornanni tunuarsimaartoqartillugu atuartut matematik teaterertittarpai. Fagini allani periuseq taanna aamma atorluarneqarsinnaavoq, Nukannguaq oqarpoq. Atuaqatigiilli ataqatigiilluarnersut aamma apeqqutaanerarpaat. - Atuaqatigiit ataqatigiilluarsimagaangata tunuarsimaarneq aamma annikinnerusarpoq. Ataqatigiilluarsimatillutik imminnut ataqqeqatigiinnerusaramik, illaatiginninnerillu aamma taamaalillutik pivallaarneq ajorput, Inukkuluk oqarpoq. Avinngarusimasunut nunaqarfinnulluunniit suliartornissarput nakerinngilarput Avinngarusimasuni ilinniartitsisussaaleqineq nunatsinni ajornartorsiutaavoq, ilinniartitsisullu kalaallit assersuutigalugu tunumi nunaqarfinnut suliartorusunneq ajornerat Ilinniartitsisumi ataasiarnagu allaaserisarparput. - Nunaqarfimmut nuunnissara takorloorsinnaanngilara, naak neqeroorutigineqartut pilerinarsinnaagaluartut, nammineq inuttut orniginngilara, Inukkuluk oqarpoq. Inukkuluk Brandt nammineq Sisimiuneersuuvoq, Nuummilu ukiuni sisamani ilinniartitsisunngorniarnermini Sisimiut illoqarfingaatsiaagaluartoq Nuummut naleqqiullugu mikinerunera malugilluartalersimavaa. - Inuit amerlasuut akornanniinnissara nammineq inuttut pingaartuutippara. Nuummimi assersuutigalugu ikinngutigiilluta cáfeliakulavugut, motionscenteriliartarlutalu. Taanna nunaqarfinniinnermi maqaasinarsinnaassasoq takorloorsinnaavara, taamaammat nunaqarfiit nakerinngilakka, imminummi aperinissara ilimanareerpoq, sussaangami? Inukkuluk illarluni oqarpoq. Nukannguaq Berglundip Kulusummi praktikkerluni misilippaa. - Inuit akornanni susoqarfiusunut akuleruttuuvunga, aaqqissuussanut orniguttarpunga timersortarlungalu, taamaammat nunaqarfinniinnissara takorloorsinnaanngilara, illoqarfimmimi inuuneq sungiusimaneruara. Inuit nipituut akornanniinnissara nuannarineruara, inuillu nipaatsut akornanniinnissara nikallornarisarlugu, Nukannguaq oqarpoq. - Qanormi ilioraanni ilinniartitsisut nunaqarfiliartikkusulerneqarsinnaappat? Aperaakka. - Nunaqarfimmut nuuttoqarnissaanut neqeroorutit neqeroorutitsialassuugaluarput, illu akeqanngitsoq, ukiut tamaasa frirejse ilaalu ilanngullugit, kisianni tamakku neqeroorutit qaaginnaatigut aaqqiissutaapput, ilua tungaami? Nunaqarfimmummi nuussagaanni qamuuna inuttut nukittuujusariaqassaaq imaluunniit nunaqarfimmi inooriaatsimik sungiusimasaqareersuulluni. Aamma nunaqarfimmiut namminneq ajunngitsortaminnik neqerooruteqarnerusinnaagaluarput, soorlu ilinniartitsisutut sulinitsinnut sakkugisinnaasatsinnik. Imatuunngitsoq: Maani katersortarfiinnaqarpoq allamik naamik, Nukannguaq Berglund oqarpoq. - Tassa imaappa nunaqarfiit pikkunaappallaartut? Aperaakka. - Aap, ullutsinnut nutaaliaasunut naleqqutinngippallaarput, nunaqarfinni ilinniartitsisussaaleqineq iliuuseqarfigineqassappat, nunaqarfimmiut namminneq aamma nikisitseqataasariaqarput, Nukannguaq Berglund aamma Inukkuluk Brandt naggasiipput. Ilinniartitsisoq 41

42 SIDEN SIDST Lisbeth Frederiksen, IMAK Evalueringen af folkeskolen Evalueringen af folkeskolen har siden sidst været med til at sætte dagsorden for arbejdet i sekretariatet. Både formanden, bestyrelsen og sekretariatet har rejst på kysten for at fremlægge rapporten og diskutere den med medlemmerne. Der har været møder i de fleste byer og møderne fortsætter efter ferien. På møderne har repræsentanterne fra IMAK fremlagt rapportens konklusioner, anbefalinger og henstillinger og denne fremlæggelse har så dannet baggrund for efterfølgende drøftelse med medlemmerne. Det har været meget forskelligt, hvordan der er blevet reageret på rapporten, enkelte steder blev den mødt med vrede, idet medlemmerne slet ikke kunne genkende deres skole i rapporten nogle af disse steder helt klart, fordi de ikke havde deltaget aktivt i evalueringen. Men også enkelte skoler, der havde været besøgt mente ikke rapporten viste et korrekt billede. På andre skoler var der imidlertid mange ting i rapporten, som de kunne nikke genkendende til. På alle skoler var det en stor diskussionslyst og bestemt en vilje til at se indad. Mange steder blev møderne længere end planlagt, fordi man havde så mange forhold, man gerne ville gå i dybden med. På flere skoler blev der på mødet lavet aftaler mellem ansatte og ledelse om en proces, så rapporten kunne blive yderligere drøftet og indgå i den lokale skoleudvikling. IMAKs repræsentanter mødte alle steder på kysten engagerede medlemmer og stort fremmøde til medlemsmøderne. Det var derfor rigtigt gode møder med masser af input til IMAKs bestyrelse til det fortsatte arbejde. Der skal dog lyde en kraftigt opfordring til de medlemmer, der stadig ikke har fået hele rapporten læst. Flere gav udtryk for at de har vanskeligt ved at læse den, når den kun foreligger elektronisk og skolen ikke har råd/kapacitet til at skrive den ud til alle Feriefonde og låneansøgninger. Hvert år op til sommerferien og i begyndelsen af sommerferien, har sekretariatet ekstra travlt med sene indkomne ansøgninger. Det betyder ekstra lang sagsbehandlingstid både hos IMAK og Tjenestemændenes Låneforening hvilken igen betyder længere svartid. Derfor forsøg at forberede dig i god tid op til ferieperioder, så du undgår at måtte vente på svar. Qeqqata Akademi I sidste nummer af Ilinniartitsisoq skrev vi om blokade mod Qeqqata Akademi. Der er nu indgået overenskomst med Qeqqata Akademi, så blokaden er hævet. Der har og er fortsat dog nogle hængepartier i forhold til, at alle får udbetalt korrekt løn, som ikke er løst i skrivende stund. Planlagte aktiviteter i efteråret I efteråret 2015 har IMAK en del kursusaktivitet. Der skal holdes kursus for nyvalgte tillidsrepræsentanter, der ikke tidligere har været på grundkursus. Kurset forventes at blive afholdt i IMAKs lokaler i Nuuk, da det er et begrænset antal kursister, der er tale om. Desuden afholder INERISAAVIK, KANUKOKA og IMAK modul II for ledere, der var på modul I sidste år samt et nyt modul I for de ledere, der stadig ikke har været på dette. Kurser for erfarne tillidsrepræsentanter forventes afholdt foråret 2016 Kontakt til sekretariatet Der afholdes stadig ferie hos nogle af medarbejderne i sekretartiatet i skrivende stund, men efter 17. august er alle tilbage på arbejde. I perioder er nogle af medarbejderne dog på tjenesterejser eller kurser/efteruddannelse. Vil du være sikker på din mail bliver læst så send den til [email protected] i stedet for til enkeltpersoner Men få nu rapporten læst, det er dig og din skole det handler om Ilinniartitsisoq 42

43 KINGULLERMIT Lisbeth Frederiksen, IMAK Meeqqat atuarfianik nalilersuineq Meeqqat atuarfiata nalilersorneqarnera pillugu oqallinneq allaffeqarfiup kingullermit suliaangaatsiartussaasoq nalunngereerpaa. Siulittaasoq, siulersuisut allaffeqarfimmiullu nunatta sineriaani nalunaarusiaq ilaasortanut saqqummiunniarlugu oqaluuseritinniarlugulu angalaarput. Illoqarfiit amerlanersaani ataatsimiissitsineq ingerlanneqarpoq feerialu naappat ataatsimiissitsinerit aallarteqqissallutik. Ataatsimiiffinni IMAK ip sinniisuisa nalunaarusiap inernilerneqarnera, ilaliinerit piumasaqaatillu saqqummiuttarpaat saqqummiussisarnerillu ilaasortat oqallittarnerinut tunngaviusarput. Assigiinngitsorujussuarnik nalunaarusiaq qisuariarfigineqartarpoq, piffinni ikitsuni kamallutik qisuariartarput, nalunaarusiami atuarfitsik ilisarisinnaanngilluinnarnerartarlugu taakkunanimi ilanngullutik naliliiffigineqarsimannginnertik pissutaammat. Atuarfinnili ataasiakkaani ilaatinneqarsimagaluartut akornanni aamma oqaatigineqarpoq, nalunaarusiap inernera eqqortuunnginnerarlugu. Atuarfinnili allani nalunaarusiami sorpassuarnik ilisarinnillutik anngaasoqarpoq. Atuarfinni tamani oqallikkusussuseqarluarpoq imminnullu qiviarnissamik piumassuseqartoqarluarluni. Ataatsimiiffinni amerlasuuni ataatsimiinnerit pilersaarutigisamiit sivisunerusumik ingerlanneqartarput, ataatsimiittut sorpassuarnik itisileerusussuseqartarmata. Atuarfinni arlalinni ataatsimiinnerup ingerlanerani atuarfinni sulisut aqutsisullu akunnerminni suleriaasissaminnik isumaqatigiissuteqartarput, nalunaarusiaq sukumiinnerusumik oqaluusereqqikkumallugu atuarfiillu ineriartortinnerinut ilaatikkumallugu. IMAK ip sinniisuisa sineriammi ilaasortat naapitatik tamarmik pimoorussisuunerarpaat ataatsimiigiarrattorpassuunerarlugillu. Taamaammat ataatsimiinnerit pitsaalluinnartumik ingerlanneqarput IMAK illu siulersuisuisa suleriaqqinnissaanut immersuilluarlutik. Ilaasortanulli nalunaarusiamik suli atuarsimanngitsunut sakkortuumik kajumissaarutigineqassaaq tamanna atuaqqullugu. Arlallit oqaatigaat elektroniskimiimmat atuarniarnera ajornakusoortikkitsik atuarfitsillu taassuma tamanut anisinnissaanut akissaqannginnerarlugu. Feriefondi taarsigassarserusunnermullu qinnuteqaatit. Ukiut tamaasa sommerferialinnginnermi sommerferialerfiilluunniit aallatinnerani allaffeqarfimmiut qinnuteqaatinik nassiussuillutik ulapputtarput. Tamakkuninnga sulineq IMAK imut Tjenestemændenes Låneforening imullu sivisuumik suliassaassarpoq taamalu akissutisinissamut aamma sivitsorsaataasarluni. Taamaammat sapinngisassinnik siusinaarlusi feeriarfissasi suli tikeqqajanngitsut pilersaarusiorniartaritsi sivisuallaamik akissutissannik utaqqisannginniassaasi. Qeqqata Akademiia Ilinniartitsisumi kingullermi Qeqqata Akademiianut blokadeqaqqusilluta allappugut. Massakkulli Qeqqata Akademiia isumaqatigiissummik peqalerpoq, taamaammat blokadeqarnera atorunnaarpoq. Taamaakkaluartoq suli massakkut tamarmik eqqortumik akissarsiaqarnissaat pillugu iluarsisassaqarpoq. Ukiaq 2015 pillugu pilersaarutit ip ukiaani IMAK ip pikkorissaasoqangaatsiartoqarnissaa pilersaaruteqarfigaa. Tatigisaallutik sinniisut qinikkat nutaat suli tunngaviusumik kursusertinneqanngitsut pikkorissartinneqassapput. Kursusernissaq, pikkorissartussat amerlannginneri peqqutigalugu, IMAK ip initaasa ilaani Nuummi ingerlanneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Taassuma saniatigut ukunani aqutsisut INERISAAVIK, KANUKOKA IMAK imilu modul II ingerlanneqassaaq, siorna taakkua aqutsisuisa modul I ingerlatereermassuk, siornali aqutsisut taassuminnga suli ingerlatsisimanngitsut aamma ingerlatsissapput. Tatigisaallutik sinniisut ilikkarnerit upernaami 2016 imi pikkorissartinneqassasut naatsorsuutigineqarpoq. Allaffeqarfimmut attaveqarneq Ullumi suli allaffeqarfimmi sulisut ilaat sulinngiffeqarput, aggustusilli 17.ata kingorna sulisuvut tamarmeeqqilissapput. Piffissalli ilaani suleqativut suliartorlutik/kursuserlutik/ilinniaqqillutilluunniit angalasassapput. ikkavit atuarneqarnissaa qulakkeerumagukku uunga nassiutissavat [email protected] inunnut ataasiakkaanut nassiunnagu. Taamaakkaluartoq nalunaarusiaq atuarniaruk, illit atuarfiillu pillusi allataavoq ak.gl Ilinniartitsisoq 43

44 Mere om ytringsfrihed for offentligt ansatte Som tidligere beskrevet i Ilinniartitsisoq, har offentligt ansatte både ret og pligt til at udtale sig. Både Transparency Greenland og Danmarks Lærerforening er på banen med råd og vejledning til dig, der er i tvivl om, hvor grænsen for din ytringsfrihed går. Den 28. april udkom Transparency Greenlands publikation»håndbog om offentlig ansattes ytringsfrihed«. Den blev præsenteret under et debatarrangement i Katuaq i Nuuk med titlen»hvilke udfordringer har de offentligt ansatte i dagens Grønland?«. Under debatten blev det blandt andet sagt, at en af de største udfordringer herhjemme er usikkerheden hos offentligt ansatte om, hvad de rent faktisk må ytre sig om i det offentlige rum. Du finder håndbogen på Også Danmarks Lærerforening, DLF, har udgivet en publikation om ytringsfrihed som led i hovedbestyrelsens arbejde med ytringsfrihed som et strategisk indsatsområde. Ansatte i folkeskolen oplever en række krav, som de ikke kan leve op til, fordi kravene stiger og ressourcerne falder. Og undertiden ser DLF åbenlyse forsøg på at lukke munden på dem, står der i publikationen»din ytringsfrihed«, som du finder på Danmarks Lærerforenings hjemmeside Pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaanerat nangeqqillugu Ilinniartitsisumi kingullermi pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaasut tamannalu pisussaaffigigaat pillugu allaaserineqarpoq. Killeqanngitsumik oqaaseqarsinnaanivit killissaa sumiinnersoq nalornigukku, Transparency Greenland ip (Nunarput Ersittup) Danmarks Lærerforening illu marluullutik siunnersorniarlutit ilitsersorniarlutillu suliaqarsimasut takusinnaavatit. Apriilip 28.ani Transparency Greenland ip atuagaq Pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaanerat saqqummersippaa. Taanna Katuami Nuummiittumi Nunatsinni ullumi pisortani atorfillit killiligaanatik oqaaseqarsinnaanissaminnut suut unammilligassaraat? -mik qulequtserlugu oqallittoqarfiusumi saqqummersinneqarpoq. Oqallinnermi ilaatigut oqaatigineqarpoq, nunatsinni pisortani atorfillit sorpiaat pillugit kikkunut tamanut ammasumik oqaatigisinnaanerlugit nalornineq, unammilligassanut annerpaanut ilaasoq. Atuagaq uani nanisinnaavat Aamma Danmarks Lærerforening ip, DLF, siulersuisuunerisa, killiligaanani oqaaseqarsinnaaneq pillugu suliassamittut pilersaarusioramikku, ilanngullugu killiligaanani oqaaseqarsinnaaneq pillugu atuakkamik saqqummersitsipput. Meeqqat atuarfiani sulisut, piumasaqaaterpaalunnik amerliartuinnartunik, nukissallu pigineqartut ikiliartuinnartut peqqutaallutik, naammassisinnaanngisaminnik piumaffigineqartarlutik misigisimapput. Ilaatigut DLF ip nalaattarpaa ammasumik allaat nipangersarniarneqarlutik atuakkami saqqummersinneqartumi Din Ytringsfrihed imi allassimavoq, taanna nittartakkami uani nassaarisinnaavat Inge S. Rasmussen Ilinniartitsisoq 44