ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2017

Transkript

1 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2017 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK MAAJI 2017 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE MAJ 2017

2 Naalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 2017 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Maaji Maj 2017 Ilusilersuisoq Layout: irisager.gl Assit Fotos: Jørgen Chemnitz

3 NAALAKKERSUISUT ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUTAAT II NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESPLAN II ILINNIARTITAANERMUT PILERSAARUT II UDDANNELSESPLAN II 2017 ILINNIARTITAANERMUT, KULTUREQARNERMUT, ILISIMATUSARNERMUT ILAGEEQARNERMULLU NAALAKKERSUISOQARFIK MAAJI 2017 DEPARTEMENTET FOR UDDANNELSE, KULTUR, FORSKNING OG KIRKE MAJ 2017

4 Imarisaa 7 1 Aallaqqaasiut 11 2 Suli atualinngitsut Aallaqqaasiineq Suliniutit Ulluunerani neqeroorutit tamanut Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq 17 3 Meeqqat atuarfiat Aallaqqaasiineq Suliniutit Meeqqat atuarfiat pillugu inatsisinik nutarterineq Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitaaneq aamma pikkorissaqqittarneq Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnera Immikkut atuartitsineq aamma peqataatitsineq Atuarfiit illutaasa qanoq inissisimaneri pillugit nalunaarusiorneq Kommunini atuarfinnik sanaartorneq 31 4 Inuusuttuaqqat siunnerfiusut Aallaqqaasiineq Suliniutit Højskolini aamma efterskolini atuarnerit 35 5 Ilinniarnertuunngorniarfik Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq egux GUX ukiuni marlunni inersimasunut Ilinniagaqartut GUX-imi immikkut pisariaqartitallit 45 6 Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit Aallaqqaasiineq Suliniutit Sungiusaammik suliffissat amerlanerusut Siunissami inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik aaqqissuussinissaq Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut Piginnaasanik pigeriikkanik nalilersuineq Piginnaasanik pigeriikkanik ineriartortitsiumalluni pikkorissaanerit Indhold 7 1 Indledning 11 2 Førskoleområdet Indledning Initiativer Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Helhedsorienteret tidlig indsats 17 3 Folkeskoleområdet Indledning Initiativer Revision af lovgivning på folkeskoleområdet Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Specialundervisning og inklusion Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Anlæg af kommunale skoler 31 4 Ungemålgruppen Indledning Initiativer Ophold på højskoler og efterskoler 35 5 Gymnasiet Indledning Initiativer Gymnasiereformen egux årig GUX for voksne Elever med særlige behov på GUX 45 6 Erhvervsuddannelser Indledning Initiativer Flere praktikpladser Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelser Korte erhvervsuddannelser Realkompetencevurdering Kompetenceudviklingskurser

5 55 7 Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit pitsaassusissaannik eqqanaarineq Ingerlaqqiffiusumik qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut inatsisiliorneq nutaaq ARTEK Vision Pinngortitamik ilisimatusarnermut ilinniartitaanernut qitiusumik ingerlatsivik Ilinniartitaanikkut suliniutit isumaginninnermut suliassaqarfimmi 67 8 Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit Aallaqqaasiineq Suliniutit Ilinniartitaanerni ilinniakkamik taamaatitsiinnartarnerup annikinnerulernissaa Pitsaanerusumik nunamullu tamarmut atuuttumik ilitsersuisarneq Ilinniartitaanerit pillugit paasissutissiisarnerit ATTAT-mi inissaq annerusoq PAT-mi kiffartuussissutit nutaat Iserasuaat Ilinniagaqarnersiutinik aamma ilinniartut ineqarfiinik aaqqissuusseqqinneq Ilinniartitaanerni sanaartorneq Ilinniartunut ineqarfiliorneq Innarluutilinnut ilinniagaqarnissamut periarfissat 79 9 Ilanngussat Suliniutit naammassineqareersut Aallaqqaasiineq Suliniutit Suliamik ilinniagaqarsimasunik immikkut ilisimasaqalersitsineq Inuusuttuaqqanut ilinniarfinni piareersaataasunik ingerlatsisarnerit Ilinniartitaanerit pillugit paasissutissiisarneq Inuussutissarsiutinut ilinniarfinni ilinniartitaanerit nutaat 55 7 Videregående Uddannelser Indledning Initiativer Kvalitetssikring af videregående uddannelser Ny lovgivning om videregående uddannelser ARTEK Vision Center for naturvidenskabelige uddannelser Uddannelsesindsats indenfor det sociale område 67 8 Tværgående initiativer Indledning Initiativer Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelse Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Uddannelsesmuligheder for handicappede 79 9 Bilag Afsluttede initiativer Indledning Initiativer Specialisering af faglærte Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Information om Uddannelse Nye uddannelser på brancheskolerne

6 6 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

7 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 7 1 Aallaqqaasiut 1 Indledning Ilinniagaqarneq sorpassuartigut pitsaasunik sunniuteqartarpoq, aqqutissaallunilu inuunermut pitsaasumut pitsaanerpaaq. Ilinniagaqarneq siunissaqalernissamut periarfissanik ammarterisarpoq, ilaqutariinnullu killiliussassanik toqqissisimanartunik pilersitsisarluni. Ilutigisaanik ilinniagaqarneq nunatsinni ine riartortitsinissamut annertuumik iluanaarutaassaaq. Siunissaq pitsaa nerusoq atugarissaarnerlu qaffasinnerusoq naapigiarsinnaajumallugu uagut tamatta nammineerluta pilliuteqartariaqarpugut, nunatsinni ilinniarsimassuserput qaffasinnerulersinnaaqqullugu. Nunatsinni ilinniagaqarnissamut periarfissat amerlasuunngornikuupput. Ilinniakkat pitsaassusaasa suli qaffasinnerunissaat inuusuttullu ilinniakkamik qinikkaminnik naammassinninnissamut pitsaanerpaanik piginnaasaqarnissaat qulakkiissavagut. Ilin niartitaanermut pilersaarummi 2005-imeersumi ilinniakkat nutaat pilersinneqarput, ilinniagaqarnermillu ingerlatsisut siusinnerusumut sanilliullugu maannakkut amerlanerupput. Piffissami ilinniagaqartut ilinniakkaminnik ingerlatsi suusut 98%-imik qaffariarsimapput, ilinniakkaminnillu naammassisa qartartut 55%-imik qaffariarsimallutik. Ilinniartut naam massisartut amerlassusaat, ilitsersuisarneq, inuusuttullu siu sin neru sukkut ilinniagaqartalernissaat ukiuni aggersuni isigi niar neqassapput imi Danmark-imi Nalilersuisarnernut Institutti (Danmarks Evalueringsinstitut) arlaannaannulluunniit atasuunngitsumik meeqqat atuarfiannik nalilersuinermik saqqummiussivoq, kingornagullu ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaanermi naliler suinermik aamma saqqummiussilluni. Taakkunani uppernarsar neqarpoq meeqqat atuarfiat ilinniartitaanerni suliniuteqarfiusussani pingaarnerpaassasoq. Meeqqat atuarfiat ingerlalluartoq pingaaruteqartumik inissisimavoq unammilligassatinni, inuu suttut ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartarneranni, tamatumani aamma inuusuttuaqqat ilinniarfiini ilinniakkanik taa maatit siinnartarnerit annikinnerulersinniarneranni, aamma ilinniakkamik naammassisaqarnermi agguaqatigiissillugit ukiuusartut ataat simut isigaluni appasinnerulersinniarnerini. Meerartatta ilinniagaqarusussusiat meeqqat atuarfianni ilinniar titsisunit pikkorissunit angajoqqaaniillu peqataalluartunit siu arsarneqassaaq, meeqqat atuarfiat taannaammat inuup siunis saata sanarfineqarnerani aallaaviusoq, aamma ingerlaqqilluni ilinniagaqarnissamut. Inuusuttuaqqat meeqqat atuarfianniit anigaangamik taamaattumik piginnaasassanik peqalereersimassapput, piginnaasassanik pisariaqartunik ingerlaqqilluni ilin niakkamik ingerlatsinissamut. Naallu meeqqat atuarfianni suliassat kommunit suliassaqarfigigaluaraat, taamaattumillu Naalakkersuisut taamaallaat killiliussassanik pingaarnernik aaqqissuussisinnaagaluartut suliassaqarfimmi tassani sulianik ingerlatsinerini, pingaaruteqarpoq qularnaassallugu pitsaasumik aa la jaatsumillu Naalakkersuisut aamma kommunit akornan ni suleqatigiittoqarnissaa. Tamatumunngalu atatillugu Ilin- At tage sig en uddannelse har mange positive effekter og er den sikreste vej mod et godt liv. En uddannelse giver muligheden for at skabe ens egen fremtid og skabe trygge rammer for ens familie. Samtidig vil en uddannelse være af stor betydning for en aktiv udvikling af vort land. For at imødekomme en fremtid med bedre velfærd og højere velstand, er vi alle nødt til at yde en indsats for at hæve uddannelsesniveauet. Uddannelsesmulighederne er efterhånden mange i vort land. Vi skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne fortsat er høj og at de unge har de bedste forudsætninger for at gennemføre den uddannelse, de vælger. Med Uddannelsesplanen fra 2005 blev der etableret nye uddannelser, og der er flere aktive studerende nu end nogensinde tidligere. I perioden er andelen af aktive studerende steget med 98% og andelen af gennemførte uddannelser er steget med 55%. I de kommende år vil der være fokus på gennemførselsraterne hos de studerende, på vejledning og på at de unge går tidligere i gang med en uddannelse. I 2015 udkom Danmarks Evalueringsinstituts uvildige evaluering af folkeskolen og efterfølgende udkom evalueringen af læreruddannelsen. Disse bekræftede, at folkeskolen skal være det vigtigste indsatsområde på uddannelsesområdet. En velfungerende folkeskole er en vigtig faktor i forhold til at løse de udfordringer vi står overfor i forhold til de unges videre uddannelsesforløb, herunder frafald på ungdomsuddannelserne og nedbringelse af gennemsnitsalderen ved afslutning af uddannelser generelt. Vores børns lyst til uddannelse skal fremmes i folkeskolen af kvalificerede lærerkræfter og engagerede forældre, da folkeskolen er udgangspunktet for den enkeltes fremtid og videre mulighed for at tage en uddannelse. Når de unge går ud af folkeskolen, skal de derfor have opnået de kompetencer, der er nødvendige for deres videre uddannelsesforløb. Selvom folkeskoleområdet er et kommunalt anliggende og Naalakkersuisut derfor kun kan opstille overordnede rammer for deres arbejde indenfor denne sektor, er det derfor vigtigt, at sikre et så godt og stabilt samarbejde mellem Naalakkersuisut og kommunerne. I den forbin-

8 8 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Initiativerne i Uddannelsesplan II bygger videre på den positive udvikling skabt af Uddanni artitaanermut Aqutsisoqarfik nipilersoqataasutut pingaartutut inissisimavoq, taanna illuatungeriit akornanni attaveqaa taagami. Ilinniartitaanermut Pilersaarut II iliuusissanut pilersaarutaavoq, iliuusissanik ukiumi tullermi aallartinneqarniartunik imaqartoq. Suliniutit Naalakkersuisut pingaartitaannik, takorluugaannik angu niagaannillu imaqarput, Ilinniartitaanernut Periusissiami 2015-imi saqqummiunneqartutut. Ilinniartitaanernut periusissiaq aamma tunngaviuvoq EU-mik peqatigiinnermut isumaqatigiissut naapertorlugu suleqateqarnitsinnut. Peqatigiinnissamut EU-lu isumaqatigiissutitsinni kiffaanngissuseqarpugut nammineq ilinniartitaanernik ingerlatsinitsinni ilusilersuinissatsinnut, uagut nammineq nunatsinni naleqartitatsinnik ersersitsisumik. Ilutigisaanillu Peqatigiinnissamut isumaqatigiissut akisussaaffimmik tunisivoq, qularnaarinissatsinnut ilinniartitaanitta qaffasinnerusunngortinnissaanut, tamatumalu naammassisaqarfiulluartumik ingerlaavartumillu nalilersuiffiusartumik aaqqissuunnissaanut. Peqatigiinnissamik isumaqatigiissutip immikkoortuata aappaanut atatillugu, piffissami imi atuuttumi, meeqqat atuarfiata pitsanngorsaavigineqarnissaa 2017-imi qaffasissumik suliassani inissisimavoq, kisianni aamma anguniagaq inuusut tuaqqat amerlanerusut meeqqat atuarfianni naammassinerminni ilinniagaqalertarnissaat aamma immikkut annertusisamik sammisaavoq. Naalakkersuisut ilaatigut misissorniarpaat qanoq aaqqissuussinikkut piginnaanngorsaaqqiffiusumik neqeroorutit pitsaanerusumik siunnerfilersorneqarsinnaanersut, inik ukiullit ilaannut, meeqqat atuarfiata kingorna ingerlaqqittanngit sut eqqarsaatigalugit, taakku qanoq periarfissinneqarsinnaa nersut eqqarsaatigalugu, taamaaliornikkut inuusuttuaqqat ilinniartitaanerit avataanniiginnartartut meeqqat atuarfiata kingor na, aamma ilinniakkamik naammassinnittarnerni agguaqatigiissillugu ukiorisat appasinnerulersinniarlugit. Tamatumalu sani atigut kissaatigineqarpoq misissorneqassasoq ungasissumiittunik ilinniartitsisarnermik neqeroorutit qanoq iluaqutigineqarsinnaanersut ilinniartitaanerit qaffasinnerulersinniarnerini. Ilinniartitaanerni suliassaqarfik naammagisimaarnartumik ineriartortitsiviuvoq, kisiannili pissutsit taamaannerat ingerlatiinnar sinnaajumallugu pisariaqarpoq suliassaqarfimmi ingerlaavar tumik ineriartortitsiuarnissarput. Suut tamaasa ataatsikkut ingerlassinnaanngilagut, suliniutissagut tulleriiaartariaqarpagut. Qularnaassavarput killiliussassat atugassiissutigut pitsaanerpaamik iluaqutigineqassasut, amerlanerusullu ilinniakkaminnik ingerlataminnik naammassisaqartarnissaat. Taamaattumik Ilinniartitaanermut Pilersaarut II pilersaarutaanngilaq iliuusissa nik tamakkiisunik imalik, 2024-p tungaanut naammassiniagas satsinnik, kisiannili pilersaarutaalluni tasisuaartoq, ukiumoor tumillu nutarterneqartartoq. Suliniutit sunniutaat, Naalakker suisut anguniagaannut sanilliullugit ukiut tamaasa uuttortarneqartarput, tamannalu tunuliaqutaralugu pilersaarutit naleqqus sarneqartarlutik, Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartartunik. Tamanna kiffaanngissuseqartitsivoq unammilligassat nutaat naapigiartarnissaannut, ilisi masat nu taat ilannguttarnissaannut, pilersaarutillu pisariaqarfiisigut naleqqussartarnissaannut. delse er Uddannelsesstyrelsen en vigtig medspiller, da denne skal fungere som bindeled imellem de to parter. Uddannelsesplan II er en handlingsplan, som indeholder de initiativer, der ønskes igangsat over de næste år. Initiativerne understøtter Naalakkersuisuts visioner og mål, som er præsenteret i Uddannelsesstrategien Uddannelsesstrategien danner også grundlaget for vores samarbejde med EU via Partnerskabsaftalen. Vi har frihed i Partnerskabsaftalen med EU til at forme vores uddannelser, så de afspejler værdierne i vores land. Samtidig giver Partnerskabsaftalen os et ansvar for at sikre, at vi hæver vores uddannelsesniveau, at dette gøres effektivt og at indsatsen løbende evalueres. I forbindelse med anden del af Partnerskabsaftalen, der gælder for , er forbedring af folkeskolen højt prioriteret i 2017, men også målsætningen om at få flere i uddannelse efter endt folkeskole er genstand for øget fokus. Naalakkersuisut vil blandt andet undersøge, hvordan man bedre kan målrette eksisterende opkvalificeringstilbud for den del af de årige, der ikke fortsætter på et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen, så både andelen af unge, der forbliver udenfor uddannelsessystemet efter folkeskolen og gennemsnitsalderen for gennemførsel af en uddannelse nedbringes. Derudover ønsker man at se på hvordan tilbud om fjernundervisning kan bidrage til et højere uddannelsesniveau. Uddannelsesområdet er inde i en positiv udvikling, men for at fortsætte denne, er det vigtigt, at vi fortsat udvikler området. Vi kan ikke gøre alt på samme tid, så vi er nødt til at prioritere vores tiltag og indsatser. Vi skal sikre, at de rammer vi har, er bedst muligt udnyttet, og at flere gennemfører den uddannelse, som de går i gang med. Uddannelsesplan II er derfor ikke en plan, som indeholder samtlige initiativer, der skal gennemføres frem til år 2024, men derimod en dynamisk plan, som bliver opdateret årligt. Effekten af initiativerne i forhold til Naalakkersuisuts målsætninger vil blive målt årligt og på baggrund af dette, vil der ske en opdatering af planen, der præsenteres til Inatsisartut ved forårssamlingen. Dette giver handlefrihed til at imødekomme nye udfordringer, medtage ny viden og justere planen, hvor det er nødvendigt.

9 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 9 Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi suliniutini Ilinniartitaanermut pilersaarummi 2005-imeersumi pitsaasumik ineriar tortitsineq tunngavigalugu ingerlaqqittoqarpoq. Taamaammat Ilinniartitaanermut pilersaarut II siusinnerusukkut ilinniarti taa nermut pilersaarummut taarsiutitut isigineqassanngilaq, akerlianilli suliniutit ingerlateqqillugit misilittakkallu tunngavigalugit ineriartortitseqqinnertut isigineqassalluni. Ilinniartitaanermut pilersaarummut II-mut piareersaatitut ilinniarfinni inuiaqatigiinnilu soqutigisaqartut isumasioqatigiin nernut Naalakkersuisuniit aggersarneqarput, tassanilu ilinni ar titaa nerup siunissami ineriartornissaanut inassuteqaateqar sinnaallutik. Ilinniartitaanermut pilersaarummi II-mi Ilinniartitaanermut periusissiap ilusilersugaanera malinneqarpoq, aammalu anguni akkat anguneqarnissaannut suliniutinik malitseqartillugu ilin ni a- gaqarfinni tamani anguniakkat tapersiillutik. Anguniakkat aallaavittut ukioq 2012 tunngavigalugu naatsorsugaapput. Pingaarnertullu ilinniartitaanerit iluanni anguniagaavoq ukio qatigiit meeqqat atuarfianniit naammassillutik anisut 70%-iisa inuussutissarsiutinut piginnaanngorsarsimasalernissaat 35- inik ukioqalertinnatik. Tamatumalu saniatigut ataatsimoo rus samik anguniagaraarput ilinniartitaanerni ingerlatsivinni assigiinngitsuni tamani qaffasissumik pitsaassusiliisarnissaq, atualerneq sioqqullugu ingerlatsiviusuniit ilinniagartuutut Ilisimatusarfinni naammassisunut. nelsesplanen fra Uddannelsesplan II er derfor ikke en erstatning for den tidligere uddannelsesplan, men derimod en videreudvikling, som fortsætter indsatsen og bygger videre på erfaringerne. På denne måde sikres både kontinuitet og fortsat udvikling. Som forberedelse til Uddannelsesplan II har Naalakkersuisut inviteret interessenter fra uddannelsessektoren og andre dele af samfundet til seminarer, hvor de kunne komme med anbefalinger til den fremtidige udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesplan II følger strukturen fra Uddannelsesstrategien, og lister målene for hvert uddannelsesområde efterfulgt af initiativer, der bidrager til at indfri målene. Målsætningerne er som udgangspunkt beregnet på 2012 som basisår. Det overordnede mål for uddannelsesområdet er, at af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70% opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de fylder 35 år. Derudover er det vores fælles mål, at vi sikrer en høj standard på alle niveauer i uddannelsessystemet lige fra førskolen til vore universitetsuddannelser.

10 10 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

11 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 11 2 Suli atualinngitsut 2 Førskoleområdet 2.1 Aallaqqaasiineq Naalakkersuisut kissaatigaat meeqqanut tamanut suli atualinngit sunut pisortat neqerooruteqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa, taamaalillutik inuit attaveqaqatigiittarneranni inuttullu pigin naasanik meeqqat ineriartortitsiniassammata, aammalu atuar nerminni ilikkagaqartarnissamut tamatumalu kingorna ilinniaqqinnissaminni pitsaanerpaanik piginnaasaqarniassammata. Ilinniartitaanermut periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat ta ku sassiarineqarput, naatsorsuinermi ukioq 2012 aallartiffigalugu allattugaapput. 2.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker at sikre offentlige tilbud til alle børn i førskolealderen, så børnene udvikler sociale og personlige kompetencer og de bedste forudsætninger for læring i deres skoletid og efterfølgende i videre uddannelsesforløb. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ulluunerani neqeroorutini meeqqat amerlassusaat ukioqanngitsuniit tallimanik ukiulinnut. Andel af børn i dagtilbud 0-5 år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 73% 69% 45% % 72% 43% % 74% 46% % 50% 72% 2017-imi 81% 55% 77% 2020-imi 89% 60% 85% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total Oqaaseqaat: Tamaallaat meeqqat pisortat ulluunerani paaqqinnittarfiutaanniittut ilanngunneqarput Note: Vedrører kun børn i offentlige daginstitutioner. Sulisut perorsaanermik ilinniarsimasut amerlassusaat Andel af pædagogisk uddannet personale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 54% 34% % 56% 53% 50% 28% 28% % 39% 58% 2017-imi 66% 42% 64% 2020-imi 73% 70% 47% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total

12 12 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 2.2 Suliniutit Ilinniartitaanernut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit ukua ingerlanneqassapput: Ulluunerani neqeroorutit tamanut Meeqqerivitsialak Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqartarneq 2.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Dagtilbud til alle Meeqqerivitsialak Helhedsorienteret tidlig indsats Ulluunerani neqeroorutit tamanut Siunertaq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat meeqqanut tamanut suli atualinngitsunut ulluunerani neqeroorutinik suliaqarneq. Sapinngisamik meeqqat tamarmik paarineqarnissamik maannakkut periarfissamik neqeroorfigineqassapput. Meeqqat 31%-ii 2012-imi paaqqinnittarfinniittanngillat, 2016-imilu tamanna 26%-imut appariarsimavoq. Pingaarnertut isigalugu meeqqat suli atualinngitsut neqeroorutiniittut 2012-imiit suli amerlanerupput. Pissutsit taamaapput naak meeqqat suli atualinngitsut amerlassusaat appariartoraluartoq. Nunaqarfinni ullumikkut ulluunerani neqerooruteqanngitsuni ulluunerani neqeroorutit ineriartortillugit sulineq Naalakkersuisut nanginniarpaat. Taakku taamaaliortoqarsinnaatillugu init pioreersut naleqqussarlugit pilersinneqarsinnaapput. Angerlarsimaffinni ilaqutariinnilu paarsisartut maannakkut pioreersut nutaallu perorsaanermi sakkussanik piginnaasaannik ineriartortitsisinnissaat siunertaavoq. Suliniut tamanna kommunit ilinniarfiillu qanimut suleqatigalugit ingerlanneqassaaq. Immikkoortumi sulisunik maannakkut amerlassusiliineq naleqqunnersoq nalilersorlugu meeqqanut tamanut ulluunerani neqerooruteqartarneq qulakkeerniarlugu sulinissaq Naalakkersuisut kissaatigaat. Killiffik Meeqqanut suli atualinngitsunut tunngasumik suliassaqarfik tun ngaviusumik kommunit suliassaqarfianniippoq, kisianni Nam minersorlutik Oqartussat sanaartugassanut tapiissuteqartar put ulluunerani paaqqinnittarfinnik sanaartornernut, aningaa sartuutit 50%-ii angullugit, kaajallaasitaq nr. 213 isumaginninnikkut ineriartortitsineq pillugu tunngavigalugu, ulluunerani paaqqinnittarfeqarnermik atuisut amerlanerulernissaat siunertaralugu, aningaasartuutillu 50%-ii sinneruttut kommuninit akilerneqartarput. Tulleriiaarinermi ilaatigut kommunini suliassaqarfimmi naammassiniakkatut siunnerfiusut tunngave qarpoq. Sulisut amerlassusissaannut aalajangersakkat atuuttut nalilersorsinnaajumallugit 2016-imi Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfik suleqatigalugu nunatsinni ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisuusunik naatsorsueriaatsimik nutaamik suliaqartoqarpoq. Naatsorsuutigineqarpoq siunissami kisitsisit paasissutissat pineqartut naatsorsueqqissaartarfimmi kisitsisinik toqqorsivimmi toqqortarineqartalissasut Dagtilbud til alle Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der bliver dagtilbud til alle børn i førskolealderen. Alle børn skal derfor så vidt muligt tilbydes nutidige pasningsmuligheder. I 2012 gik 31% af børnene ikke i institution og i 2016 var det faldet til 26%. Overordnet set er der flere børn i dagtilbud i dag end i Dette på trods af et generelt faldende antal børn i førskolealderen. Naalakkersuisut vil fortsat arbejde for at udvikle dagtilbud i bygder, hvor der i dag ikke findes dagtilbud. Disse kan etableres ved tilpasning af allerede eksisterende rammer i det omfang, det er muligt. Der sigtes stadig mod at opkvalificere både nye og nuværende dagplejemødre samt familier med redskaber indenfor blandt andet pædagogik. Denne indsats skal gennemføres i et tæt samspil med kommunerne og uddannelsesinstitutionerne. Naalakkersuisut ønsker i arbejdet med at sikre dagtilbud til alle børn at vurdere, hvorvidt de nuværende personalenormeringer på området er hensigtsmæssige. Status Førskoleområdet er grundlæggende et kommunalt område, men Grønlands Selvstyre yder anlægstilskud på op til 50% til anlæg af nye daginstitutioner i henhold til cirkulære nr. 213 om social udbygning med det formål at øge dækningsgraden på institutionsområdet, mens kommunerne dækker de resterende 50%. Prioriteringsgrundlaget er bl.a. kommunernes dækningsgrader på området. For at vurdere de nuværende personalenormeringer, blev der i 2016 i samarbejde med Grønlands Statistik udarbejdet en ny opgørelsesmetode over personalet i landets dagtilbudsinstitutioner. Det forventes, at disse data fremover vil blive en del af Statistikbanken.

13 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 13 Aningaasaqarneq Suliniuteqarneq nukittorsarumallugu 2017-imut 18 mio. kr.-nik kontumi pingaarnermi Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinnittarfiit immikkoortitsisoqarpoq. Siusinnerusukkut oqaatigineqareersutut Nunatta Karsianut tapiissuteqartarpoq ulluunerani paaqqinnittarfeqarnermi annertusaanernut 50%-i angullugu annertussusilinnik. Aningaasartuutit sinneri kommuninit akilerneqartarput. Økonomi For at styrke indsatsen er der for 2017 afsat 18 mio. kr. på hovedkonto Institutioner for børn og unge. Som tidligere nævnt, giver landskassen tilskud på op til 50% til kapacitetsudvidelserne på daginstitutionsområdet. De resterende udgifter afholdes af kommunerne Meeqqerivitsialak Siunertaq Meeqqerivitsialammi meeqqat suli atualinngitsut pitsaasumik ilikkagaqartarnerannut inerikkiartornerannullu perorsaanermi periutsit suliarineqarput. Ukiuni makkunani meeqqat peqqissusaannik, inerikkiartornerannik atualernissamullu piareersimassusiannik paasiniaanissamut atortut immikkut ineriartortillugit suliaqartoqarpoq. Meeqqat suli atualinngitsut ataasiakkaat pitsaanerpaamik tapersersorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisut angu niagaraat, taamaalillunilu meeqqat peqqinnartumik imaqarluartumillu inerikkiartornissaat qulakkeerneqassalluni. Tunngaviusumik piginnaasat ilikkagaqarusussutsillu ineriartortinnerisigut tapersersorneratigullu, kiisalu meeqqat inuit attaveqaqatigiittarneranni naliginnaasumillu piginnaasaqalernissamut isumassarsiortillugit atuarfimmut pitsaasumik ikaarsaariarnissaq siunertara lugu suliaq ingerlanneqassaaq. Killiffik Paasiniaanermi sakkussanut atortussanik ineriartortitsineq kiisalu atortuulersitsiartuaarnermut pilersaarummik suliaqarnerit 2013-ip upernaavani aallartinneqarput. Paasiniaanermi sakkussanut atortussanik ineriartortitsineq meeqqanut pingasunik aam ma tallimanik ukiulinnut, misilittaaneq atortussanillu suli aasunik misileraaneq misilittakkanik paasissutissanik katersinermik ila qartoq nalilersuinissamut atorneqartussanik ingerlanneqarpoq, piffissami imi ulluunerani paaqqinnittarfinni arlaqartuni nunatta avannaani, qeqqani, kujataani aamma kangiani. Meeqqerivitsialak ingerlatsivinni pisortanik, perorsaanermi siunnersortinik, MISI/PPR, MIO, kommunalbestyrelsini ilaasortanik soqutigisaqartunillu allanik katersuutitsivoq maajip qaamma taa ni Tassani meeqqat mappiat pillugu ilitsersuut aamma Meeqqap ineriartornerani pissutsit 3-nik aamma 5-inik ukiulinni (UBUS 3 aamma 5), atuarfimmut ikaarsaarneq, kiisalu atortussat nunami tamarmi qanoq atortuulersinneqarnissaat ilisaritinneqarput. Naatsorsuutigineqarpoq paasiniaanermi sakkus sat naqinneqarlutillu atortuulersinneqassasut nunami tamar mi april 2017-imi. Paasiniaanermi sakkunik ineriartortitsinerup saniatigut suli atualinngitsut pillugit suliaqarnermi paaqqinnittarfinni sulisut akademikerisut diplom-italimmik ilinniartinneqarnissaat aallunneqarpoq, perorsaanermik suliaqarnermi atortunik ineriartortitsi Meeqqerivitsialak Formål Meeqqerivitsialak arbejder med pædagogiske principper for effektiv læring og udvikling for børn i førskolealderen. I disse år arbejdes der specifikt med udviklingen af værktøjer til screening af børns helbred, udvikling og skoleparathed. Det er Naalakkersuisuts mål at sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen og derved sikre barnet en sund og indholdsrig udvikling. Arbejdet skal ske med henblik på at skabe en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære, samt inspirere barnets tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder. Status Arbejdet med udvikling af screeningsværktøjsmateriale samt udarbejdelse af en implementeringsplan startede i foråret Udviklingen af screeningsmateriale for 3 og 5 årige børn, afprøvning og testning af materialet og indsamling af empirisk data til analyser foregik i perioden på flere daginstitutioner i Nord-, Midt-, Syd- og Østgrønland. Meeqqerivitsialak samlede i maj 2016 fagchefer, pædagogiske konsulenter, MISI/PPR, MIO, kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre interessenter. Her blev instruktion vedrørende børnemappen, Undersøgelse af Barnets Udviklingssituation for 3 og 5 årige børn (UBUS 3 og 5), overgang til skole, samt rådslagning om hvordan materialerne skal implementeres i hele landet præsenteret. Det forventes, at screeningsværktøjsmaterialet trykkes og implementeres i hele landet i april Udover udvikling af screeningsværktøjer har indsatsen på førskoleområdet koncentreret sig om gennemførelse af en akademisk diplomuddannelse for personale i daginstitutioner, materialeudvikling til det pædagogiske arbejde, kon-

14 14 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II neq, kommunini ingerlatsivinni pisortat ataatsimeersuarnerat, nunaqarfinni paaqqinnittarfinni sulisut pikkorissarneri ilitsersuisarnerlu, kiisalu meeqqerivimmiit atuarfimmut ikaarsaariartarneq eqqarsaatigalugit. Hold-i ataaseq qulingiluanik inuttalik ilinnia gar tuutut diplom-ertalimmik perorsaanermi nalinginnaasumik ilinniagaq naammassivaat. Aningaasaqarneq Meeqqerivitsialammi suliniutit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfim mut aningaasaliissutit kontumi pingaarnermi iluannit akilerneqassapput. ference for kommunale fagchefer, kurser og coaching for daginstitutionspersonale i bygder samt afholdelse af en række konferencer og møder om overgang fra børnehave til skole. Et hold på ni fuldførte den akademiske diplomuddannelse i almen pædagogik i Økonomi Initiativerne inden for Meeqqerivitsialak gennemføres via Uddannelsesstyrelsens bevilling på hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Tamanik isiginnilluni siusissukkut iliuuseqarneq Siunertaq Naalakkersuisut anguniagaraat imminut ataqatigiissumik, suliassaqarfiit akornanni minnerunngitsumillu sumiiffinni aallaaveqartumik meeqqat atualernissamut piareersimassusaasa annertusar neqarnerannut tapersiisussamik suliniuteqarnikkut meeqqat ilorrisimaarnerat inerikkiartornermilu atugassarisaat pitsanngor tinneqassasut. Meeqqat ilaqutariinni sumiiffinnilu ilorrisimaarnerat ukiuni inuuffigisaanni siullerni aallartereerluni angajoqqaat qanimut ingerlaavartumillu suleqatiginerisigut pitsanngor sarneqassaaq. Meeqqat sumiginnagaanatik, innarlerneqaratik atornerlugaanatillu toqqissisimasumik inerikkiartornissamik pisinnaatitaapput. Angajoqqaat, meeqqat inuuneranni inunni isumassuisuni pingaarnersaapput, taamaammat meeqqat inuunerminni atugassarisaannik pitsanngortitsiniarluni suliniuteqarnermi ilaqutariit inissisimanerat aallaavigineqartariaqarpoq. Ataatsimoortumik sammiveqartumik iliuuseqarnissaq qulakkeer niarlugu angajoqqaat aamma meeqqanik suliaqartut akornanni annertunerusumik suleqatigiinnissaat sammineqassaaq. Tamanna pisinnaavoq assersuutigalugu assigiinngitsuneersut meeqqat ineriartornerat aamma angajoqqaat pisussaaffii pillugit ataatsimee qatigiittarnerisigut. Taamaammat annertuumik, suliaqarfiit akornanni, ilitsersuisarluni assigiinngiiaartunillu pinaveersaartitsilluni suliniuteqarnikkut angajoqqaat isumassuisinnaassusiisa annertusarnissaanut nuna tamakkerlugu suliniuteqarneq aallartinneqassaaq. Suliniut, suliniuteqarfiusoq nutaaq, ilaqutariinnut meerartalinnut tamanut tunngatinneqarpoq, aammalu meeqqat ulluunerani neqeroorutini ilikkagaqartarnissaat, kingusinnerusukkut atuartunngor nerminni tamassumalu kingorna ilinniagaqaqqinnerminni pitsaanerpaamik atugassaqartinniarneqassapput. Killiffik Meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliassaqarfimmi sullissineq nukit torsarniarlugu Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumagin ninnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui soqarfik suleqatigalugu isumaginninnermut ingerlatsinermi ilin niartitaanikkut suliniutit aaqqissuussimavaat. Tamanna pillugu imm imi annertunerusunik atuagassaqarpoq Helhedsorienteret tidlig indsats Formål Det er Naalakkersuisuts mål at forbedre børnenes trivsel og opvækstbetingelser gennem sammenhængende, tværfaglige og ikke mindst lokalforankrede indsatser, som vil være med til at øge børnenes skoleparathed. Børnenes trivsel i familierne og lokalområdet skal styrkes gennem tæt og vedholdende samarbejde med forældrene allerede i de tidlige leveår. Børn har ret til en tryg opvækst fri for omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner i barnets liv, hvorfor indsatser for at forbedre børnenes levevilkår må tage udgangspunkt i familiernes situation. For at sikre en helhedsorienteret indsats skal der være et øget fokus på samarbejde mellem forældre og de instanser, der arbejder med børn. Dette kan ske ved afholdelse af for eksempel netværksmøder med fokus på børnenes udvikling og forældrenes rolle. Der er derfor igangsat en national indsats for at højne forældrenes omsorgsevne i form af en massiv tværfaglig, vejledende og differentieret forebyggelsesindsats. Initiativet, som er et nyt indsatsområde, er rettet mod alle børnefamilier og skal give børnene de bedste forudsætninger for læring i dagtilbuddet, deres senere skoletid og efterfølgende videre uddannelsesforløb. Status For at styrke indsatserne på børne- og ungeområdet har Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke styrket uddannelsesindsatsen indenfor det sociale område. Læs mere om dette i afsnit

15 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 15 Meeqqat atuartitaanerannut angajoqqaat akisussaaffiat pillu gu nunamut tamarmut paasisitsiniaaneq aallartinneqarni kuu voq. Tamanna pillugu ersarinnerusumik takuuk imm Innarluutillit pillugit ilisimasaqarfiup siunnersuisarfiutigisup (IPIS) Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataaniittup, siunnersortit avataa neersut suleqatigalugit modul-ikkaartumik aaqqissuussamik ilitsersuisartunut pikkoirissartitsisarneq ineriartortissimavaat, proffessionel-iusumik ingerlatsisunut saaffiginnittoq, tamatumani aamma ilinniartitsisunut aamma perorsaasunut saaffiginnittoq, ulluinnarni meeqqanik inuusuttuaqqanillu nalorninaate qar tunik ilisarnaatilinnut aamma / timikkut ajorunnaarsinne qar sinnaanngitsunik nappaatillit. Pikkorissaanerup siunertaraa peqataasut qiimmassassallugit, ilisimasanik tuniorassallugit, periaatsinik tigussaasunik sakkussanullu tunngasutigut qiim mas sassallugit, pineqartunik atuinermik allanut ilitsersuisin naaq qullugit, ila quta riinnullu siusissumik perorsaanikkut suliniutinik ingerlatsisarsinnaaqqullugit. Atugarissaannginnerup pinngitsoortinneqarnissaa sammineqartarpoq, suliniutit tamarmi u su mik isiginnittut iluaqutigalugit. Konkret blev en national oplysningskampagne om forældres ansvar omkring børns skolegang igangsat. Viden- og Rådgivningscenter om Handicap (IPIS) under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender har, i samarbejde med eksterne konsulenter, udviklet et modulopbygget vejlederkursus, som er målrettet alle professionelle, herunder lærere og pædagoger, der til daglig arbejder med børn og unge med risikoprofiler og/eller med funktionsnedsættelse. Formålet med kurset er at give deltagerne inspiration, viden, konkrete metoder og nye redskaber, de kan benytte i forbindelse med at de vejleder andre og udfører en tidlig pædagogisk indsats for familierne. Der er fokus på at forhindre mistrivsel ved hjælp af helhedsorienterede metoder.

16 16 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

17 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 17 3 Meeqqat atuarfiat 3 Folkeskoleområdet 3.1 Aallaqqaasiineq Naalakkersuisut kissaatigaat meeqqat atuarfiannik iluar saaqqinnermik atortuulersitsiartornerup sammineqarnerata an ner - tusinissaa ukiuni aggersuni, minnerunngitsumik nalilersuinermut atuarfiullu atuartitsinerata ineriartorteqqinneranut atatillugu, atuartunillu tamarmiusunik tapersersuillunilu inissaqartitsinissat eqqarsaatigalugit, tamatumani aamma atuartut immikkut unammilligassallit immikkullu atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut eqqarsaatigalugit. Meeqqat atuarfiat ingerlalluartoq naatsorsuutigineqarpoq pitsaasunik sunniuteqartassasoq inuusuttuaqqat ilinniartitaanerni ingerlaqqiffissaanni. Ilinniartitaanermi periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat taku sassiarineqarput, 2012-ilu aallaavigineqarluni. 3.1 Indledning Naalakkersuisut ønsker et øget fokus på implementering af folkeskolereformen i de kommende år, særligt i forhold til at evaluere og videreudvikle folkeskolens undervisning og evne til at rumme og støtte alle elever, herunder elever med særlige udfordringer og undervisningsbehov. En velfungerende folkeskole forventes at have en positiv effekt på de unges videre rejse i uddannelsessystemet. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Meeqqat atuarfianniit naammassisut toqqaannartumik ilinniakkamik aallartitsisartut 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% 12% % 45% 44% 15% 14% % 58% % 16% % Andel af folkeskolens afgangselever der går direkte i gang med en uddannelse 2017-imi 2020-imi 2024-imi Efterskolit/Efterskole Inuusuttut ilinniarfiit/ungdomsuddannelse Katillugit/Total 45% 17% 62% 45% 23% 68% 45% 30% 75% Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut ilinniarsimasut amerlassusaat 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 47% % 90% 51% % 90% 82% 52% % 53% % Andel af uddannede lærere i folkeskolen 91% 54% 84% 2017-imi 94% 58% 87% 2020-imi 98% 63% 92% 2024-imi Illoqarfik/By Nunaqarfiit/Bygd Katillugit/Total

18 18 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 3.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit ukua immikkut ingerlanneqassapput: Meeqqat atuarfiat pillugu inatsisinik nutarterineq Pitsaassutsinik atuarfimmillu ineriartortitsineq Ilinniartitsineq piginnaasanillu qaffassaaneq Atuarfinni pisortassanik ilinniartitsineq Allamiut oqaasiisa nukittorsarneqarnerat Angajoqqaanik peqataatitsineq Ilinniartitsisunngorniarnermik nutarterineq Immikkut atuartitsineq peqataatitsinerlu Atuarfiit illutaasa qanoq innerannik nalunaarusiorneq Kommunini atuarfinnik sanaartorneq 3.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Revision af lovgivningen på folkeskoleområdet Kvalitets- og skoleudvikling Uddannelse og opkvalificering Skolelederuddannelse Styrkelse af fremmedsprog Forældreinddragelse Revision af læreruddannelsen Specialundervisning og inklusion Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Anlæg af kommunale skoler Meeqqat atuarfiat pillugu inatsisinik nutarterineq Siunertaq 2015-imi meeqqat atuarfiat pillugu nalilersuinerup kingunerisaanik, aamma Ilinniarfissuup 2016-imi nalilersuiffigineqarnerata kingunerisaanik, ersarissivoq inatsisiliornikkut suliniutit 2002-meersut aamma meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmik nutarterineq 2012-imeersoq meeqqat atuarfianni tamakkiisumik atortuulersinneqarsimanngitsut. Atuartitsinerup pitsaassusissaa aamma atuartut pissarsiarisartagaat meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi politikkikkut anguniagaasunut naapertuuttumik naammassineqarsimanngillat. Anguniagaasoq atuartut tamarmik, sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu, aammalu kinguaariinni atugassarititaasutigut kingornuttakkat apeqqutaatinnagit pitsaassusilimmik atuartinneqarnissaat namminneq aallaavigisaminniit pisariaqartitsinerminniillu tunngaveqartumik naammassineqarsimanngillat. Tamanna ersarissivoq inuusuttuaqqat ingerlaqqittarnerannut inuusuttut ilinniagaanni aamma inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni. Inuusuttut amerlasuut fagini piginnaanerisassat tungaatigut, minnerun ngitsumik allamiut oqaasiini aamma matematikkimi tunngaviusunik piginnaanernik amigaateqartarput, meeqqat atuarfiat qimakkaangamikku. Ilutigisaanillu ajornakusoortuuvoq ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik nunatsinni sumiiffinnut amerlasuu nut sulisussarsiortarneq, - minnerunngitsumik nunaqarfinnut aamma isorliunerusunut. Tamatuma kingunerisaanik suliassa qarfimmi inatsisinik naleqqussaasoqassaaq. Ilaatigullu suliassaqarfinni makkunani inatsisinik nalilersueq qittoqassaaq: Nalunaarusiortarnermi aalajangersakkanik pisariillisaaneq. Immikkut sammisaqarfiusuni fag-inik aaqqissuusseqqinneq Revision af lovgivning på folkeskoleområdet Formål Som konsekvens af folkeskoleevalueringen fra 2015 og evalueringen af Ilinniarfissuaq i 2016 er det blevet klart, at lovgivningsinitiativerne fra 2002 og den reviderede folkeskolelov fra 2012 ikke er blevet implementeret i praksis i de grønlandske folkeskoler. Kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte heraf lever ikke op til de politiske målsætninger ligesom pædagogisk praksis på mange områder ikke lever op til folkeskoleloven eller intentionerne heri. Intentionen om, at alle elever uanset bosted eller socialt ophav mv. skal modtage kvalificeret undervisning ud fra deres forudsætninger og behov, er ikke blevet indfriet. Dette træder tydeligst frem i forhold til de unges videre gang til og gennemførelse af ungdoms- og erhvervsuddannelser. Mange unge mangler til stadighed basale faglige færdigheder i især fremmedsprogene og matematik, når de forlader folkeskolen. Samtidig er det stadig svært at rekruttere uddannede lærere til mange steder i landet særligt bygder og yderdistrikter. På baggrund heraf gennemføres der en justering af lovgivningen på området. Bl.a. påtænkes følgende områder i lovgivningen revurderes: Forenkling af bestemmelser om indberetninger og rapporter. Organiseringen af fagene i fagområder.

19 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 19 Atuarnerup ingerlanerani oqaasilerinerup qanoq inissisimanissaa. Nammineq piumassutsimik 11. klasse-nik pilersitsisinnaaneq. Nalunaarutinik assigiinngitsunik iluarsaaqqinneq, tamatumani aamma ilikkagassanut anguniakkat inaarutaasumillu naliliinerit. Atuartunut inissiani perorsaanikkut imaritinneqartussanik aalajangersaanerit. Atuarfimmi aqutsinermi aalajangersakkanik nalilersueqqinneq, tamatumani aamma 36, imm. 5-imi ilisimatusarneq aamma sunniutaasunik uuttortaasarneq, kiisalu atuarfinni siulersuisut suliassaat aamma piginnaatitaaneri. Killiffik 2016-ip ukiaani seminareqartitsisoqarpoq kommuniniit, IMAKimiit aammalu Namminersorlutik Oqartussat ataanni ingerlatsiviit assigiinngitsut sinniisoqartitsivigisaannik, siulianiittunik nalunaarsukkat oqallisigineqarfigisaannik. Naatsorsuutigineqarpoq taakkua Inatsisartut 2017-imi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarnissaat, meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmik maanna atuuttumik kissaatigineqartunik allannguiffiusussamik. Aningaasaqarneq Suliniutit pineqartut aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aamma Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut. Sprogfagenes indplacering i skoleforløbet. Etablering af et frivilligt 11. klasses forløb. Revision af diverse bekendtgørelser herunder læringsmål og afsluttende evalueringer. Fastsættelse af bestemmelser om det pædagogiske indhold mv. på elevhjems-området. Revurderinger af bestemmelserne om skolevæsnets styrelse herunder bestemmelserne i 36. stk. 5 om forskning og effektmålinger samt skolebestyrelsernes opgaver og kompetencer. Status Der har i efteråret 2016 været afholdt seminar med repræsentanter for kommuner, IMAK og forskellige ressortområder under Selvstyret, hvor ovenstående emner samt ønskede ændringer blev drøftet. Der forventes fremsat til Inatsisartuts Efterårssamling 2017 en ændring af den gældende folkeskolelov med de ønskede ændringer. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen og Sektorprogram for Uddannelse Pitsaassutsimik atuarfimmillu ineriartortitsineq Siunertaq Soorluli arlaannaannulluunniit atanngitsunit meeqqat atuarfiat pillugu nalilersuineq 2015-imeersoq inassuteqartoq, suliani pitsaassutsinik nalilersuisarneq pillugu atortunik ineriartortitsisar neq immikkut suliniuteqarfittut inissisimasariaqaraluarpoq. Taamaattumik Naalakkersuisut kissaatigaat kommunit aamma atuarfiit suleqatigalugit uuttuutinik ineriartortitsineq suli inger lanneqassasoq, aammalu atuartitsinermi piumasaqaatinik tunngaviusussanik aalajangersaasoqassasoq. Suliniut kommunit suliniuteqarfiinik naammassisaqarfiusumik aqutsinikkut pilersaarusiornikkullu peqataassaaq meeqqat atuarfianni iluarsaaqqinnerup nukittorsarneqarnissaanut. Tamanna naammassineqassaaq kommunit Ilinniartitaanermut Aqutsi soqarfik suleqatigalugu atuarfinni ineriartortitsinermik suliniutinik kommunikkaartumik aallartitsiortornerisigut. Ineriartortitsi nermik suliniutit taakkua kommuninut pineqartunut namminer nut immikkut naleqqussagaassapput, kisiannili pingaarnertut siunnerfeqassallutik meeqqat atuarfiannut inatsisit atortuu lersikkiartornerannik nukittorsaanertut, tamatumanilu immikkut qularnaarneqassalluni inatsimmi siunertaasuni qitiusut Kvalitets- og skoleudvikling Formål Som anbefalet i den uvildige evaluering af folkeskolen fra 2015 bør udvikling af modeller til kvalitetsvurderinger være et særligt indsatsområde. Naalakkersuisut ønsker derfor i samarbejde med kommunerne og skolerne fortsat at udvikle indikatorer og fastsætte kriterierne for standarder indenfor undervisning. Initiativet skal, gennem en effektiv styring og planlægning af kommunernes indsatsområder, være med til at styrke implementeringen af folkeskolereformen. Dette skal opnås ved, at kommunerne i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen igangsætter skoleudviklingsprojekter i hver af kommunerne. Disse udviklingsprojekter er specielt tilrettet til den enkelte kommune, men har overordnet set fokus på styrkelse af implementeringen af folkeskolelovgivningen herunder sikring af fokus på centrale dele af lovens formål og grundlæggende principper.

20 20 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ligeledes er der i samarbejde mellem Uddannelsesstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen nedsat en tværgående hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der primo april skal fremkomme med en samlet strategi og anbefalinger på det digitale område omfattende e-læring, fjernundervisning, digitale undervisningsmidler og IT i undervisningen. Gruppen inddrager erfaringer fra kommuner og skoler, og arbejdet skal munde ud i en prioritering og en realistisk handleanguniakkat ileqqussallu tunngaviusut sammineqarnissaat. Ileqqu ni taakkunani ilaapput atuartut ilikkagassaminut anguniagaat, iliuusissanut pilersaarutaat aamma nalilersuisarnerit, alloriarner ni naammassisaat aamma meeqqat atuarfiannik inaarutaasumik nalilersuinerit. Ileqqullu taakkua tamatuma saniatigut aamma kommunalbestyrelsit sulinerminni sakkugissavaat. Meeqqat atuarfiat kommunit suliassaqarfigimmassuk aammalu akisussaaffigalugu, taava kommunit isummerfigissavaat siunissami atuarfiit aaqqissuussaanerat qanoq aaqqissuussaanikkut sanarfineqassanersoq, tamatumani aamma nunaqarfinni atuarfiit kommunimi qassiussanersut, nunaqarfinnilu atuarfinni klasse-ni alloriarnerit qassiusassanersut. Tamatumalu saniatigut kommunit oqariartuutigisariaqarpaat sutigut Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfimmiit aamma Ilinniarnermik Institutimiit tapersersorneqarnissartik, siunissamut sammisumik pitsaassutsinut aamma atuarfinnik ineriartortitsinernut suliniutiminni. Taamaattumik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup siunnerfigaa suleqatigeeriaatsimik nutaaliornissaq, kommunini atuartitaanermut oqartussaasut akisussaaffimmik pingaarnermik tigusisussanngorlugit, annertussutsinut, aaqqissuussaanermut aamma periaatsinut tunngasuni, namminneq suliniuteqarfissaminni aamma pisariaqartitsinerminni. Killiffik Kommunit aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik qanimut oqaloqatigiillutik suleriaasissanik nutaanik suliaqarlutik aallartipput, ilaatigullu annikillineqassapput qitiusumit neqeroorutaasartut pikkorissartitsisarnerit naatsut, annikitsuinnarmik ilua qutaasarsimasut. Taarsiullugu sulissutigineqarpoq kommunit ataasiakkaat/atuarfiit aamma Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup akornanni qanimut oqaloqatigiinnikkut suliniutinik aallartitsinissaq, atuarfinni ataasiakkaani namminerni/kommunini pisariaqartitsinernut sammisumik aaqqissuussinerit, illuatungeriillu akornanni pisussaaffiliiviusunik isumaqatigiissuteqartarnerit. Ilutigisaanik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup sulissutigaa pitsanngorsarniarlugu attaveqartarneq ingerlatitseqqittarnerlu ilisimasanik aamma misilittakkanik eqqarsaatigalugit, ilinniartitsisunut atuarfinnullu, ilisimasanik misilittakkanillu siammarteriniarnermik tunngaveqartumik, tassuunakkut ilinniartitsisuusut aamma pisortaasut kajumissaatissaqartinniarlugit. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup naatsorsuutigaa 2017-ip ingerlanerani attaveqaqatigiinnermut periusissiamik naammassisaqarnissaq, ilaatigut siunnerfilersukkamik attaveqarnermut aaqqissuussiner taqartoq quppersakkamik aamma Facebook-imi atuilluni. Ilutigisaanillu Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup aamma Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfiup suleqatigiinnerisigut suliassaqarfiit akimorlugit suligasuartussamik suleqatigiissitamik piler sitsisoqarpoq, april-ip qiteqqunnerani saqqummiussaqartussa mik ataatsimoortumik iliuusissanik aamma inassuteqaatinik imaqartumik, digitaliusumik ingerlatsinermi, tassani ilaallutik e-læring, ungasissumut atuartitsineq, atuartitsinermi atortussat digitaliusut aamma IT atuartitsinermi. Suleqatigiissitap kommunini atuarfinnilu misilittakkat atussavai, suliarlu kinguneqassaaq tulleriiaarinernik aamma iliuusissanut pilersaarummik piviusor- Disse principper omfatter elevens egne mål for læring, handleplaner og evaluering, trintestresultater og folkeskolens afsluttende evalueringer. Principperne skal derudover fungere som redskaber for kommunalbestyrelsernes arbejde. Da folkeskolen er et kommunalt anliggende og ansvarsområde, skal kommunerne tage stilling til, hvorledes den fremtidige skolestruktur skal opbygges, herunder hvor mange bygdeskoler, der skal være i kommunen og hvilke klassetrin bygdeskolerne skal omfatte. Derudover bør kommunerne kommunikere hvilke behov de har for støtte fra Uddannelsesstyrelsen og Institut for Læring i deres fremtidige kvalitets- og skoleudviklingsinitiativer. Uddannelsesstyrelsen lægger derfor op til en fornyet samarbejdsform, hvor det er de kommunale skolemyndigheder, der skal tage hovedansvaret for omfanget, formen og metoderne ud fra deres egne indsatsområder og behov. Status Kommunerne og Uddannelsesstyrelsen har i tæt dialog påbegyndt udarbejdelsen af nye og tættere samarbejdsformer, hvor der bl.a. skæres ned på centralt fastsatte tilbud om korte kurser, som har vist sig at have ringe effekt. I stedet arbejdes der på, i dialog mellem den enkelte kommune/skole og Uddannelsesstyrelsen, at iværksætte tiltag, der er målrettet den enkelte skoles/kommunes behov, og hvor der er indgået forpligtende aftaler mellem parterne. Samtidig arbejder Uddannelsesstyrelsen på en forbedret kommunikation og formidling af viden og erfaringer til lærere og skoler med henblik på at sprede viden og erfaringer og skabe inspiration hos undervisere og ledere. Uddannelsesstyrelsen forventer i løbet af 2017 at færdiggøre en kommunikationsstrategi, der bl.a. indbefatter mere målrettet kommunikation via ny hjemmeside og Facebook.

21 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 21 siortumik suliassaqarfiit immikkoortut tamaasa eqqarsaatigalugit. Ilutigisaanik Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik ingerlatsillualereerpoq piviusunngortinniarlugu atuartut aamma ilinniartitsisut Ilinniusiorfiup digitaliusumik saqqummersittagaanik atuisinnaanngortinniarlugit. Periarfissaq taanna naatsorsuutigineqarpoq ukiumut atuarfiusumut 2017/18-imut piareersimassasoq. Aningaasaqarneq Kommunit namminneq pitsaassutsinik ineriartortitsinertik aningaa salersorpaat, Ilinniarnernullu Instituttip Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu suliniutini pikkorissartitsinissat aaqqissuunniarpaat konto pingaarneq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik kiisalu konto pingaarneq Ilisimatusarfik aqqutigalugit. plan for alle delområder. Sideløbende er Uddannelsesstyrelsen langt fremme med at realisere muligheden for, at elever og lærere kan tilgå forlaget Ilinniusiorfiks udgivelser digitalt. Denne mulighed forventes klar til skoleåret 2017/18. Økonomi Kommunerne finansierer selv deres kvalitetsudvikling, og Institut for Læring vil i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen forestå kursusdelen af initiativet gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt hovedkonto Ilisimatusarfik Ilinniartitaaneq aamma pikkorissaqqittarneq Siunertaq Naalakkersuisut suliaq ingerlateqqinniarpaat piginnaanilinnik aamma ilinniarsimasunik meeqqat atuarfiini tamani sulisussaqalernissaa anguniarlugu. Meeqqat tamarmik meeqqat atuarfinni ilinniartitsisut ilinniarsimasut naapittassavaat. Atuarfinni ilinniarsimanngitsunik sulisoqarpat sulisuusut taakkua pisariaqartunik naleqquttunillu pikkorissartinneqartarnissaat neqeroorutigineqartassaaq, taamaalillutik meeqqanik sullissisinnaaqqullugit perorsaanikkut illersorneqarsinnaasumik ineriartortitsiviusumillu tunngavilinnik. Minnerunngitsumik nunaqarfinni sulisussat ilinniarsimanngitsut atorneqartarput (2016-imi 46%-it missaani), illoqarfinnilu atuartitsisartut ilinniarsimanngitsut suli 9%-iullutik 2016-imi. Sulisorisat ilinniarsimanngitsut neqeroorfigineqartassapput piginnaanngorsarlutik pikkorissarnissanut, imaluunniit piginnaanngorsaaviusumik ilinniagaqarnissanut. Nunaqarfinni sulisuusut piginnaanngorsarneqarnissaat immikkut suliniuteqarfiussaaq. Meeqqat tamarmik sullinneqassapput inersimasunit tatiginartunit, perorsaanikkut ileqqunik aamma periaatsinik akuerisaasunik tunngaveqartumik sullissisuusunit, qularnaarumallugu meeqqat tamarmik peqqinnartumik, ineriartortitsiviusumik ilikkagaqarfiusumillu ineriartornissaminnut periarfissaqarnissaat. Kiisalu aam ma pilersitsisoqassaaq pikkorissarnernut aamma ilinniaqqin nernut periarfissanik, atuartitsisunut atuartunik immikkut ilin niarnerminni pisariaqartitsisunik sullissisuusunut. Meeqqat tamarmik neqeroorfigineqassapput ilinniarnerminnik ingerlatsinissamut aallaavigisatik aamma pisariaqartitsinitik tunngavigalugit. Taamaattumik atuarfimmi sulisuusut ilinniarsimassapput meeqqat tamarmik tarnikkut, timikkut, inooqatigiinnikkut aamma kulturikkut ineriartornerannik isumaginnissinnaas sapput, tassuunakkullu meeqqat ilorrisimaarnissaannik, atu garissaarnerannik, akiuussinnaassuseqarnissaannik kiisalu ataatsimooqatigiinnermi peqaataasinnaassusii nukittorsarneqassallutik. Ilinniartitsisut ilinniarsimasut suli aamma ilinniaqqin nissamut neqeroorfigineqassapput aaqqissuussamik ilinniakkanik katiterinikkut ilinniagartuutut naleqartumut aqqutaasussamik Uddannelse og opkvalificering Formål Naalakkersuisut vil fortsætte arbejdet for, at der er kvalificeret og uddannet personale i samtlige skoler. Alle børn skal møde uddannet personale i folkeskolen. Såfremt der ikke er uddannet personale i skolen, skal personalet tilbydes relevante opkvalificeringsmuligheder, så de kan omgås børn på en pædagogisk forsvarlig og udviklende måde. Særligt i bygderne anvendes ikke-uddannet personale (ca. 46% i 2016), mens den ikke-uddannede del af underviserne i byerne stadig udgjorde ca. 9% i Den ikke-uddannede del af underviserne skal enten tilbydes opkvalificering eller kompetencegivende uddannelsesforløb. Bygdepersonalets kompetenceudvikling er et særligt indsatsområde. Alle børn skal mødes af troværdige voksne, der arbejder efter anerkendte pædagogiske principper og metoder, for at sikre, at alle får mulighed for en sund udvikling, vækst og læring. Desuden skal der etableres kursus- og efteruddannelsesmuligheder for undervisere, der underviser elever med særlige indlæringsbehov. Alle børn skal tilbydes læringsaktiviteter i forhold til deres forudsætninger og behov. Skolens personale skal derfor være uddannet til at kunne tage sig af alle børns psykiske, fysiske, sociale og kulturelle udvikling og derigennem styrke deres velbefindende, trivsel, modstandskraft samt tilknytning til fællesskabet. Den uddannede del af lærerstaben skal fortsat tilbydes efteruddannelse gennem overbygningsuddannelser på akademisk niveau.

22 22 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Suliniutit taakkua ilutigisaanik tapersersuisuupput inassuteqaatinut arlaqartunut arlaannaannulluunniit atanngitsumik meeqqat atuarfiannik nalilersuinermit inassuteqaatigineqartunut, meeqqat atuarfianni suliaqartut ilinniartitaanerannik pikkorissaqqittarnerannilu nukittorsaanissanut tunngatillugu. Killiffik Meeqqat atuarfiannik nalilersuineq tunuliaqutaralugu Ilinniartitaa nermut Aqutsisoqarfiup aaqqissuussaanikkut allannguinissamut suliassaq aallartissimavaa, Aqutsisoqarfimmik pisin naa lersit sisussaq pisariaqartitsinernik tunngaveqartumik atuisunullu qa nit tumik siunnersortitut sullissisinnaalernissat, atuarfinnut aamma kommuninut sammisumik. Tamatumunngalu atasumik Ilinniar ti taanermut Aqutsisoqarfiup 2017-imi naammassillugu suliarissa vaa pikkorissaasarnernut piginnaanngorsaasarnernullu nutaamik periusissanut pilersaarusiaq. Ilinniartitaanernut Institutti inger laq qiffiusumik aamma ilinniaqqinnermik ingerlatsinerit kiisalu pik korissaasarnerit atuartitsisuusunut ilinniarsimanngitsunut sam mititat ingerlatarissavai. Aningaasaqarneq Ingerlatsinerit aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnermut Ilisimatusarfik kiisalu kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik. Dette initiativ understøtter samtidig flere af anbefalingerne fra den uvildige evaluering af folkeskolen om en styrkelse af uddannelsesog opkvalificeringsindsatsen. Status På baggrund af folkeskoleevalueringen har Uddannelsesstyrelsen igangsat en organisationsændringsproces, der skal geare styrelsen til at kunne tilbyde mere behovsorienterede og brugernære konsulenttjenester til skoler og kommuner. Hertil vil Uddannelsesstyrelsen i 2017 færdiggøre en ny kursus- og opkvalificeringsstrategi. Institut for Læring vil stadig stå for videre- og efteruddannelser samt opkvalificeringstiltag for ikke-uddannede undervisere. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Ilisimatusarfik samt hovedkonto Uddannelsesstyrelsen Atuarfinni pisortanik ilinniartitsineq Siunertaq Meeqqat atuarfiannik nalilersuinermi inerniliinermi oqaatigineqar poq kommunini atuarfinnut oqartussaasut, tassanilu aamma atuarfiit pisortaasa naammassisinnaasimanngikkaat imaluunniit naammattumik ilalersorsinnaasimanngikkaat aqutsinermi, atuartit sinermi aamma ingerlatsinermi allannguinerit, atuartitaanermi avatangiisinik pinngortitsiviusussat inuiaqatigiinni nutaaliaasuni piumasarineqartunik sulianut tunngasuni aamma inuttut piginnaa sani meerartatsinni inuusuttortatsinnilu pigineqartussat eqqar saa tigalugit. Atuarfinni pisortat taamaattumik suliniu teqarfis saap put pingaaruteqartut, taakkualu pisariaqartitaannik aallaa veqartumik ineriartortitsisoqarlunilu nukittorsaasoqartussaalluni. Meeqqat atuarfiannik nalilersuinermi eqikkarneqarpoq atuarfinni pisortaasut naammattunik nukissaqanngitsut aaqqissuus saa sumik perorsaanikkut aqutsisuunissamut, atuarfinni allaf fissornikkut nammatassat inituallaaqimmata. Atuarfinni pisortat atta veqartarnermi, siunnerfilersuinermi qiimmassaanermilu piginnaasaat nukittorsartariaqarput. Pisortaasut allaffissornikkut, aaqqissuussaanikkut aamma perorsaanikkut piginnaasaat nukittorsaavigineqassapput pikkorissartitsisarnernik ingerlatsinertigut. Killiffik Ilinniartitaanermut Instittutimi pilersaarusiorneqarpoq pisortassatut ilinniartitaaneq diplom-ilerneqartartoq, piginnaasanik pisortatut pilersitsiviusartoq immikkut pisortat ingerlatsiviinut siunnerfiligaasoq. Naatsorsuutigineqarpoq ilinniartitaaneq Skolelederuddannelse Formål Folkeskoleevalueringen konkluderede, at de kommunale skolemyndigheder, herunder skolelederne, ikke har formået at skabe eller understøtte de tilsigtede forandringer i ledelse, undervisning og praksis, der skal til for at skabe undervisningsmiljøer, der understøtter det moderne samfunds krav til faglige og menneskellige kompetencer hos vore børn og unge. Skoleledelse er derfor et vigtigt indsatsområde, som skal udvikles og styrkes ud fra de impliceredes behov og forudsætninger. Folkeskoleevalueringen konkluderede, at skolelederne har manglende overskud til at arbejde systematisk med den pædagogiske ledelse, da skoleledernes administrative pligter fylder for meget. Skoleledernes evne til at kommunikere, vise retning og være inspirerende bør derfor styrkes. Ledernes administrative, organisatoriske og pædagogiske kompetencer skal styrkes gennem opkvalificeringsinitiativer. Status Institut for Læring planlægger at udbyde en diplomuddannelse i ledelse, som er en kompetencegivende lederuddannelse særligt målrettet ledere i den offentlige sektor. Uddannel-

23 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 23 modul- ikkaartumik aaqqissugaassasoq ukiunik pingasunik sivisussusilikkamik, 60 ECTS-point-inillu annertussuseqarluni, tama tumalu assigaa ukioq ilivitsoq ilinniagaqarneq. Ilinniartitaaneq imatut aaqqissuussaassaaq danskit diplom-ertalimmik aqutsisussatut ilinniartitaanerannut nuunneqarsinnaalluni. Ilinniartitaaneq immikkoortunik pingaarnernik pingasunik imaqarpoq: 30 ECTS-point pisortatut aqutsinermi piginnaasanut inuttut nammineq aqutsineq, aqutsineq aamma sulisut kiisalu aqutsineq aamma aaqqissuussaaneq. 15 ECTS-point aqutsisutut immikkut specialisererneq, ilinniagaqartup suliai suunersut apeqqutaallutik, assersuutigalugu atuarfimmik aqutsineq. 15 ECTS-point naammassilernermi suliamut, ilinniagaqartup nammineq ilinniagaani ajornartorsiutaasut atuuttut aallaavigalugit specialitut suliaasoq. Naatsorsuutaavoq ilinniartitaaneq neqeroorutigineqassasoq 2017-imi ukiakkut semesterimut. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnermut Ilisimatusarfik. sen forventes at være modulopbygget over 3 år og have et omfang på 60 ECTS-point, hvilket svarer til ét års fuldtidsstudier. Uddannelsen vil være struktureret således, at den er kompatibel med en dansk diplomuddannelse i ledelse. Uddannelse vil bestå af tre hovedelementer: 30 ECTS-point i generelle ledelseskompetencer inden for områderne det personlige lederskab, ledelse og medarbejdere samt ledelse og organisation 15 ECTS-point i en ledelsesspecialisering afhængigt af den studerendes arbejdsområde, fx skoleledelse 15 ECTS-point i afgangsprojektet, der tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling inden for den studerendes arbejdsområde. Det forventes, at uddannelsen vil blive udbudt fra efterårssemesteret Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Ilisimatusarfik Allamiut oqaasiinik nukittorsaaneq Siunertaq Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup karakterinut database-a 2016-imut ersersitsivoq atuartut 149-ut (24,9%) 10. klassini karakterimik F-imik imaluunniit Fx-imik danskisut allattariarsornermi kiisalu atuartut 192-it (32%) 10. klassini karakterinik F imaluun niit Fx tuluttut allattariarsornermi pissarsisut. Tamatuma saniatigut nalilersuinerup takutippaa, atuartut ajornartorsiu tigi saraat danskisut aamma tuluttut ilikkagassatut anguniagassanik angusaqarniartarneq. Taamaattumillu Naalakkersuisut nunarsuar mioqatigiinnut sammisumik immikkut ilisimasalinnik grup pimik pilersitsipput, kommunit aamma atuarfiit peqatigalugit qularnaarisussanik oqaatsinik ilitsoqqussanik aammalu nunani allamiut oqaasiinik nukittorsaanissaq, oqaatsinik isiginninneq taakkualu ilinniarnissaannik ineriartortitsinissarlu siunertaralugit. Killiffik Nunarsuarmiunut sammisumik immikkut ilisimasallit suleqatigiis sitat suliarissavaat qulaajaaneq, allaaserinninneq kiisalu nalilersuineq ataaniittunut qulequttanut tunngatillugu 2018-ip tungaanut: 1. oqaatsit inissisimaneri aamma imminnut pissusaat 2. ilinniartitaanernik aaqqissuussinerni oqaatsinik maanna tulleriiaarinerup isumaa Styrkelse af fremmedsprog Formål Uddannelsesstyrelsens karakterdatabase for 2016 viste, at 149 elever (24,9%) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig dansk samt 192 elever (32%) i 10. klasse fik karakteren F eller Fx i skriftlig engelsk. Derudover viser evalueringen, at mange lærere oplever, at eleverne har svært ved at nå læringsmålene i dansk og engelsk. Naalakkersuisut har derfor nedsat en international ekspertgruppe, der sammen med kommunerne og skolerne skal sikre en styrkelse og udvikling af både modersmåls- og fremmedsprogsundervisningen, sprogsynet og læringssynet. Status Den internationale ekspertgruppe skal foretage en henholdsvis afdækning, beskrivelse samt analyse af nedenstående emner frem mod 2018: 1. sprogenes status og forhold til hinanden 2. den uddannelsesstrategiske betydning af den nuværende prioritering af sprogene

24 24 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II 3. nalilersuineq, periarfissat unammilligassallu suut piussanersut pillugit tulleriiaarinerit allanngortinneqarnerisa kingunerisaannik, tamatumani aamma oqaatsinut avatangiisit piusut ilinniartitaanernut assigiinngitsunut atatillugu, aammali pissutsinut allanut atasumik 4. oqaatsinut tunngasumik atuartitsinerup pitsaassusianik nalilersuineq 5. sanilliussineq atuartitsinermi oqaatsinik atuinernut atualerneq sioqqullugu aamma tunngaviusumik meeqqat atuarfianni nunanut allanut, tamatumani aamma ingammik marlunnik oqaaseqarfiusunut allanut. Meeqqat atuarfiannut tunngatillugu inatsisinik nutarterinissamut aggersumut atatillugu immikkut ilisimasallit suleqatigiissitanit naatsorsuutigineqarpoq piffissalersuineq imaattoq: Juni 2017: inassuteqaatit immikkoortut 1-3-miittut suliarinerannik tunngavilimmik. November 2017: inassuteqaatit immikkoortut 4 aamma 5-imiittut suliarinerannik tunngavilimmik. Februar 2018: Inaarutaasumik nalunaarut tunniunneqassaaq. Immikkut ilisimasalinnit suliniutaasut saniatigut ukiut tamaasa ne qeroorutigineqartarput pikkorissarnerit allamiut oqaasiinik ilin niartitsinerit. Akademiskiusumik diplomitalimmik ilinniartitaa neq ataatsimoorussamik perorsaanermut atatillugu, immikkut danskit oqaasiinik aamma allamiut oqaasiinik sammisaqarfiusoq august 2015-imi aallartinneqarpoq. Siunissamut isigisumik Ilinniartitaanernut institutimi kissaatigineqarpoq oqaatsinut tamanut tunngatillugu diplom-ertalimmik ilinniartitaanernik neqerooruteqarnissaq. Siunissami diplom-ertalimmik ilinniartitaanernut tun ngatillugu utaqqineqarpoq ilinniartitsisunngorniarluni ilinniarti taanernik iluarsaaqqinneq 2018-imi aallartittussaq. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnernit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aamma Ilisimatusarfik. 3. vurdering af, hvilke muligheder og udfordringer det vil have ved ændringer af prioriteringen, herunder i lyset af de sproglige miljøer, der er til stede i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge, såvel som andre sammenhænge 4. en vurdering af kvaliteten af sprogundervisningen 5. en sammenligning med undervisningen i sprog på førskole- og grundskoleniveau i andre lande, herunder navnlig i forhold til dobbeltsprogede lande I forbindelse med den kommende revision af lovgivningen på folkeskoleområdet forventer ekspertgruppen følgende tidsplan: Juni 2017: anbefalinger på baggrund af arbejdet af punkt November 2017: anbefalinger på baggrund af arbejdet af punkt 4. og 5. Februar 2018: Endelig rapport afleveres Udover initiativet med ekspertgruppen udbydes der hvert år kurser i fremmedsprogs undervisning. En akademisk diplomuddannelse i fællespædagogik med specialisering i dansk som fremmedsprog startede i august Fremadrettet ønsker Institut for Læring at tilbyde diplomuddannelser indenfor alle sprogfag. Fremtidige diplomuddannelser afventer reformarbejdet af den reviderede læreruddannelse, der starter i Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen samt Ilisimatusarfik Angajoqqaanik peqataatitsineq Siunertaq Naalakkersuisut isumaqarput annertuumik pingaaruteqartuusoq atuarfiup aamma angerlarsimaffiup suleqatigiinnerannik nukittor saanissat nunatsinni meeqqat atuarfiiniit, angajoqqaat annertusisamik akisussaaffilerneqarnerisigut akuutinneqalernerisigullu, taamaattumillu suliniuteqarfissap Ilinniartitaanermut Pilersaarummi 2015-imi pilersaarutaasut ingerlatseqqinneqarfigaat. Naalakkersuisut suli sulissutiginiarpaat sulissutigineqassasoq kommuniniit aamma/nunamut tamarmut atuuttunik angajoqqaat kat tuffiisa tapersersorneqarnissaat, qularnaarumallugu angajoq qaat meeqqat atuarfiannut inatsisit atortuulersikkiartor neranni nunamut tamarmut atuuttumik sunniuteqalernissaat Forældreinddragelse Formål Naalakkersuisut mener, at det er overordentlig vigtigt at styrke skole-hjem-samarbejdet på landets folkeskoler gennem øget forældreansvar og inddragelse, hvorfor indsatsområdet er en videreførelse af indsatsområdet fra Uddannelsesplan ll Naalakkersuisut ønsker stadig at arbejde for, at der etableres mulighed for at understøtte kommunale og/ eller landsdækkende forældresammenslutninger, så forældrene sikres indflydelse på implementeringen af folkeskoleloven på nationalt niveau.

25 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 25 Killiffik Inatsisissatut siunnersuut atuarfiit pillugit nuna tamakkerlugu angajoqqaat siunnersuisoqatigiivinik pilersitsineq pillugu siullermeerneqarpoq Inatsisartut ukiakkut 2016-imi ataatsimiinneranni, naatsorsuutigineqarlunilu naammassillugu suliarineqassasoq Inatsisartut upernaakkut 2017-imi ataatsimiinneranni. Aningaasaqarneq Kontumi pingaarnermi Ilinniartitaanernut tunngasuni immikkoortumut pilersaarutinit paasissutissiissutissanik ineriartortitsinermut aningaasaliisoqassaaq. Status Lovforslag om etablering af landsdækkende forældreråd blev 1. behandlet ved Inatsisartuts Efterårssamling 2016 og forventes færdigbehandlet på Inatsisartuts Forårssamling i Økonomi Der er bevilget midler på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse til udvikling af informationskampagnen Ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnera Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat qularnaassallugu ilinniartitsisut sapinngisamik amerlanerpaat fagini ilinniarsimasaminni atuartitsisarnissaat. Taamaattumik Naalakkersuisut Ilisimatusarfik oqaloqatiginiarpaat qanoq iliornikkut ilinniagaqartussat meeqqat atuarfianni faginik annernik toqqaasarnissaat pillugu (kalaal lisut, danskisut, matimatikki, tuluttut) fagisut ilinniagassat marluk pingasulluunniit ilaattut. Kiisalu Naalakkersuisut pingaartippaat Ilisimatusarfiup oqaloqa tiginissaa ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissaa pillugu, ilinniartitaaneq taanna ullutsinnut naleqquttunngortikkumallugu kiisalu meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmut aamma naleqquttunngortikkumallugu. Meeqqat atuarfiannik aamma ilinniartitsisunngorniartarnermik nalilersuinerit inerneri peqataassapput meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut meeqqat atuarfiata siunertaanut malinnaasumik inissisimanissaannut, anguniakkat aamma ilinniagassatut anguniagaasut eqqarsaatigalugit, kiisalu aamma perorsaanermik ilisimatusarnermi angusanut nutaa nerpaanut atatillugu. Tamatumalu saniatigut ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaaneq isiginiaassaaq peqataallunilu meeq qat atuarfianni perorsaanikkut ineriartortitsiviusunik sulianik, taamaasillunilu ilinniartitaaneq ajornartorsiutinut ullutsinni meeqqat atuarfianni atuuttunut tunngasumik isiginiaasuus salluni. Killiffik Meeqqat atuarfiannik arlaannaannulluunniit atanngitsunit nalilersuinerup kingunerisaanik Ilisimatusarfimmit pisariaqartinneqarsimavoq ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaanerup naliler suiffigineqarnissaa, Ilinniarfissuaq taannaammat meeqqat atuarfianni ilinniartitsisussanik ilinniarsimasunik pilersuisoq. Nalilersuinermi pingaarnertut siunertaasimavoq ilisimasassanik katersinissaq ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaanerup imaa sa, aaqqissuussaanerata aamma perorsaanikkut ileqqunik atuinerata ilisimasanik nutaanik qanoq tunngaveqartiginera kiisalu meeqqat atuarfiannut inatsisiliornermi pitsaassutsinut ata tillugu. Ilisimatusarfik aamma nalilersuisarfik Danmarks Eva lueringsinstitut, EVA, saqqummiussipput nalilersuinermit nalu naarusiamik seminareqartitsinermi Siunissami ilinniartitsisussanik ilinniartitsineq, ulloq 27. april 2016 ingerlanneqartu Revision af læreruddannelsen Formål Naalakkersuisut ønsker at sikre, at flest mulige lærere underviser i fag, de er uddannet til at undervise i. Derfor vil Naalakkersuisut gå i dialog med Ilisimatusarfik om, hvordan det kan sikres, at de studerende vælger et af folkeskolens store fag (grønlandsk, dansk, matematik, engelsk) som et af de to eller tre linjefag. Naalakkersuisut finder det endvidere vigtigt at indgå dialog med Ilisimatusarfik om en revision af læreruddannelsen, så uddannelsen bliver tidssvarende samt tilpasset folkeskolelovgivningen. Resultaterne fra evalueringen af både folkeskolen og læreruddannelsen skal medvirke til, at folkeskolens lærere er opdaterede i forhold til folkeskolens formål, mål og læringsmål samt den nyeste pædagogiske forskning. Derudover skal læreruddannelsen være orienteret om samt aktivt deltage i det pædagogiske udviklingsarbejde i folkeskolen, så uddannelsen også fokuserer på de aktuelle problemstillinger i dagens folkeskole. Status Som en opfølgning af den uvildige evaluering af folkeskolen, fandt Ilisimatusarfik det nødvendigt at følge op med en evaluering af læreruddannelsen, da Ilinniarfissuaq er den vigtigste leverandør af lærerkræfter til folkeskolen. Det overordnede formål med evalueringen var at indsamle viden om kvaliteten af læreruddannelsens indhold, organisering og pædagogiske praksis i forhold til den nyeste viden om pædagogisk forskning samt lovgivning på folkeskoleområdet. Ilisimatusarfik og Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, præsenterede evalueringsrapporten ved seminaret Læreruddannelse for fremtiden d. 27.

26 26 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II mi. Nalilersuinerit eqqaaneqareersut arlariit pingaarnertut tikkuartorpaat ilinniartitsisut piginnaasaasa, naak annertuumik akisuumillu pikkorissaqqinnernut suliniuteqartoqaraluartoq, atuartitsinermi atuartunillu isumassuinermi naatsorsuutigi saasu tut sunniuteqarsimanngitsut, meeqqat atuarfianni neqeroo rutigineqartartut eqqarsaatigalugit. Nalilersuinerit ilinniartit sisunngorniarluni ilinniartitaanermi siunnerfilersuutaasimapput. Ilinniartitsisunngorniarluni ilinniartitaaneq suliareqqitaq naatsorsuutigineqarpoq 2018-imi aallartissasoq. Ilinniartitsisunngor niarluni ilinniartitaanerup nutarterneqartup saniatigut pikkorissartitsisarnerit, ilinniaqqittarnerit ingerlaqqiffiusunillu ilin niagaqartarnerit kiisalu minnerunngitsumik atuarfinni ineriartortitsinikkut suliniutaasut nutaamik isumaliutigineqassapput siunnerfilersorneqarlutillu. Aningaasaqarneq Iluarsaaqqinnermik suliaq naatsorsuutigineqarpoq Ilinniarnermik institutimut aningaasaliissutaasut iluanni ingerlanneqas sa soq. Ilassutitut fagit ilinniagassatut qinikkat aningaasaliissu taa reersut iluanni aningaasalersorneqarsinnaassapput. april Begge føromtalte evalueringer peger primært på, at lærerkvalifikationerne, trods omfattende og bekostelige opkvalificeringsindsatser, ikke har fået de forventede effekter på kvaliteten af den undervisning og omsorg, som folkeskolerne kan tilbyde. Evalueringerne har været retningsgivende for opbygningen af læreruddannelsen. Den reviderede læreruddannelse forventes startet i Udover en revision af læreruddannelsen skal kurser, efter- og videreuddannelser samt ikke mindst skoleudviklingsindsatser nytænkes og målrettes. Økonomi Revisionen forventes gennemført indenfor Institut for Lærings bevillingsramme. Ekstra linjefag vil kunne finansieres indenfor de eksisterende bevillinger Immikkut atuartitsineq aamma peqataatitsineq Siunertaq Naalakkersuisut paasivaat annertuumik pisariaqartitsisoqartoq immikkut atuartitsisarnerup nukittorsarneqarnissaanik aammalu atuarfimmik inissaqartitsisumik peqataatitsisumillu ineriartor titsinissamut. Meeqqat amerlavallaartut immikkut atuartitsinermut innersuunneqartarput taamalu ukioqatiminnik peqateqarnissamit ataatsimooqatigiinnissanillu mattunneqartarlutik. Meeqqat atuarfiannut inatsimmi siunertat pingaarnerpaat ilagaat atuartut tamaasa neqeroorfiginissaat apeqqutaatinnagu sumi najugaqarnersut imaluunniit inuiaqatigiinni aningaasarsiornermi inooriaatsimiluunniit tunuliaqutarisat atuartinneqarnissamik neqeroorfigineqarnissaat atuartut namminneq tunngavigisaat aamma pisariaqartitaat aallaavigalugit. Ukiuni kingullerni amerlasuuni atuartut immikkut atuartinneqarneqarnissamik neqeroorfigineqartartut amerliartorsimapput. Nunanili allani misis suisarnerit takutippaat meeqqanut pitsaasuusartoq ilikkagas satigut inuttullu, meeqqat atuartut amerlanerusut naliginnaa sumik atuartitaanerni peqataasarneri, atuartitsineq aaqqissuunneqartaraangat atuartut namminneq pisariaqartitsinerinik aallaaveqartumik, ilinniartitsisullu suliassamut piareersarneqarsimagaangata. Aalasinnaaneq aamma timigissartarneq pi ngaa rutilimmik inissisimasinnaapput inuusuttuaqqat ilaasa immikkut nalinginnaasumik atuartitsinermi pisariaqartitsisartut eq qarsaa ti galugit. Suliniutit siunertarinngilaat perorsaasut aamma ilin niartitsisut perorsaasut ilinniartitsisullu suliassanik inuunerissaasunit terapeut-init suliarineqartartunik suliaqqartalernissaat, kisiannili aqqutissiuussinissaq sakkussanik pitsaanerpaanik tunngavissanillu pitsaanerpaanik atuartut immikkut pisariaqartitsisut peqataanerunissaannut aqqutissiuussinissat, atuartitsinermi nalinginnaasumi, timigissarnikkut timilu atorlugu suliatigut, taamatut aaqqissuussineq nukittorsaasinnaammat atuar Specialundervisning og inklusion Formål Naalakkersuisut konstaterer et stort behov for at styrke specialundervisningen og udviklingen af en rummelig og inkluderende skole. Alt for mange børn bliver i dag henvist til specialundervisning og afskåret fra samværet med jævnaldrene kammerater og fra andre fælleskaber. Et af de vigtigste formål med folkeskoleloven er at tilbyde alle elever uanset bosted eller socioøkonomisk baggrund undervisning baseret på elevernes forudsætninger og behov. De seneste mange år er andelen af elever, der henvises til specialundervisning, steget. Undersøgelser fra andre lande viser imidlertid, at det kan være godt for børn både fagligt og socialt, at flere elever tager del i den almindelige undervisning, hvis undervisningen tilrettelægges ud fra elevens behov og lærerne er klædt på til opgaven. Bevægelse og motion kan spille en vigtig rolle i arbejdet med at integrere en del af de unge med særlige behov i den normale undervisning. Formålet med initiativet er ikke, at pædagoger og lærere skal kunne varetage opgaver, der normalt udføres af en terapeut, men at give dem de bedste redskaber til og forudsætninger for at kunne inkludere en langt større del af vore elever med særlige behov i den almindelige undervisning gennem motion og fysisk aktivitet, da dette kan medvirke til at styrke elevernes personlige, sociale

27 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 27 tut inuttut, inooqataasutut aamma ilikkagassatigut ineriar tornissaannut ilikkagaqartarnissaannullu. Taamaakkaluartorli suli immikkut atuartitsinermik pisariaqartitsisoqassaaq. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik maanna immikkoortiterisarnermi sakkussanik ineriartortitsivoq, suliniuteqartoqarsinnaaqqullugu meeqqap ineriartorneranik siusissukkut tapersuisartussamik. Killiffik Atuarnerup ilinniartitsissutigineqarneranik nukittorsaalluni suliniutaasut ingerlanneqartut saniatigut, tamatumani aamma atuartunut atuarniarnikkut allanniarnikkullu ajornartorsiuteqartunut suliniutaasut saniatigut Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup pilersaarutigai siunnersortit ilaneqarnissaat immikkut atuartitsinermik atuartullu immikkut pisariaqartitsisut sullinneqarnerannik nukittorsaasussamik. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui so qarfiup tamatumunnga atatillugu suliaraa nalunaarut nutaaq immikkut atuartitsinermut immikkullu perorsaanikkut suliniutaa sunut meeqqat atuarfianni tunngatillugu. Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfiup naatsorsuutigaa ilitsersuummik aamma atortuulersitsinissamut pilersaarummik suliaqarnissaq, nalunaarut nutaaq 1. august 2017 atortuulersinnaaqqullugu. Tamatuma saniatigut Ilinniarnermik Institutip neqeroorutigaa Akademiskiusumik diplomertalimmik immikkut ilinniartitaaneq. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqassapput kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik aningaasaliissutitut killiliussaareersut kommunini iluanni. Aningaasaliissutit immikkut atuartitsisarnerup aningaasartuutaanerata annikinne rulerneratigut pituussaarneqartussat, naliginnaasumik atuartitsinerup avataaniittut, naatsorsuutigineqarpoq ilaatigut atorneqas sasut peqataatitsinernut klassini naliginnaasuni, assersuutigalugu marlunnik ilinniartitsisoqartarnermik assigisaanillu aaqqissuussinernut. og faglige udvikling og læring. Der vil dog stadig være behov for specialundervisning i et vist omfang. Uddannelsesstyrelsen er ved at udvikle screeningsværktøjer, så der kan laves indsatser, der understøtte barnets udvikling på et tidligt tidspunkt i barnets opvækst. Status Udover den igangværende indsats for styrkelse af læseindlæringen, herunder indsatsen for elever med læse- og skrivevandskelligheder har Uddannelsesstyrelsen planer om, at ansætte yderlige en konsulent, der skal være med til at styrke specialundervisningen og indsatsen for elever med særlige behov. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har i denne forbindelse arbejdet med en ny bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Uddannelsesstyrelsen forventer at udfærdige en vejledning samt implementeringsplan hertil, således bekendtgørelsen kan træde i kraft 1. august Derudover udbyder Institut for Læring en akademisk diplomuddannelse i specialundervisning. Økonomi Initiativet finansieres gennem hovedkonto Uddannelsesstyrelsen og indenfor de eksisterende økonomiske rammer i kommunalt regi. De midler, der frigives som følge af færre omkostninger til specialundervisning, der er adskilt fra normalklasseundervisning, forventes blandt andet benyttet til at fremme inklusionen i normalklasser i form af eksempelvis tolærerordninger og lignede pædagogiske tiltag Atuarfiit illutaasa qanoq inissisimaneri pillugit nalunaarusiorneq Siunertaq Pilersikkumallugit avatangiisit pitsaanerpaat ullutsinnullu naleq qunnerpaat atuartut ilinniarnerannut suliarineqassaaq illuutit piusut qanoq aserfallassimassusiat pillugu nalunaarusiaq pisariaqartitsinermillu nalilersuineq kommunit suleqatigalugit. Su liassanik avitsineq, kommunit aserfallatsaaliinermut akisussaanerat, Namminersorlutillu Oqartussat sanaartugassanut akisussaanerat aningaasarsiornikkut pissusissamisuunngitsoq paasinarsisimavoq. Taamaattumillu kissaataavoq akisussaaffik sanaartugassanut, iluarsaasarnernut aamma aserfallatsaaliinernut oqartussamut ataatsimoortumik inissinneqassasoq. Qanoq illuutit aserfallassimatigineri pillugit nalunaarusiaq tamatu munnga atatillugu aningaasaliissutit kommunit akornanni agguaanne qartarneranni sakkut ilagissavaat Udarbejdelse af tilstandsrapporter for skolebygninger Formål For at skabe de bedste og nutidige rammer for elevernes læring udarbejdes en ny tilstandsrapport for eksisterende bygninger og en behovsanalyse i samarbejde med kommunerne. Opdelingen, hvor kommunerne har vedligeholdelsesansvaret, mens Selvstyret har en anlægsforpligtigelse, har vist sig ikke at være økonomisk hensigtsmæssig. Det er derfor et ønske at ansvaret for anlæg, renovering og vedligehold placeres entydigt ét sted. Udarbejdelsen af tilstandsrapporter skal i den henseende indgå i fordelingen af midler kommunerne imellem.

28 28 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik luutit qanoq aserfallassimatigineri pillugit nalunaarusiaq naammas sereerpoq, nalunaarusiamillu ataatsimoortumik kiisalu atualerneq sioqqullugu ingerlatsivinnut aamma meeqqat atuarfiinut inoqarfinni tamani suliat saqqummiunneqareerlutik. Allaffissornikkut suleqatigiissitaq inuttaqartoq Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa lak kersuisoqarfimmiit, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfimmiit, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naa lakkersuisoqarfimmiit, kommuniniit kiisalu KANUKOKA-miit 2016-imi inassuteqarpoq sanaartugassanut aningaasaliissutaasartut kommunit akornanni agguaanneqartarneri pisassasoq meeqqat 16-nit inorlugit ukiullit aamma inoqarfiit minnerpaamik tallimanik meerartallit tunngavigalugit. Sanaartugassanut aningaa saliissutinik agguaassisalernissaq sioqqullugu 2017-imi Ani ngaasanut inatsimmi aningaasaliissutit atorneqassapput aser fallatsaaliinikkut ilungersunartumik inissisimasuni iluarsaanernut, sanaartukkat piusut pillugit nalunaarusiaasut tunngavigalugit aaq qissuunneqartunik. Qanoq aserfallassimatigineq pillugu na lu naarusiaq aamma atorneqarpoq aningaasaqarnikkut naligiissaarinermi sanaartukkanut atatillugu kommunit akornanni imut atatillugu qularnaarneqassaaq kommunit sanaartukkanut aserfallatsaaliinernullu tunngasumik suliassat atualerneq sioqqullugu inger latsivinnut aamma meeqqat atuarfiinut tunngasoq tigussagaat. Aningaasaqarneq 2017-imi Aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqarput 80 mio. kr.-t kontumi Kommunini atuarfiit aamma 18 mio. kr. -t kontumi Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ingerlatsiviit, taakkunani aserfallassimanerit ajornartorsiutaasut iluarsarnissaannut, atualerneq sioqqullugu ulluunerani paaqqinnittarfinni aamma atuarfeqarfinni. Status Arbejdet med at udarbejde tilstandsrapporter er fuldendt og der foreligger en hovedrapport samt tilstandsrapporter for alle førskoleinstitutioner samt folkeskoler i alle bosteder i landet. En administrativ styregruppe, bestående af repræsentanter fra Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Finansdepartementet, Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur, kommunerne samt KANUKOKA, har i 2016 anbefalet, at en fordeling af anlægsmidlerne mellem kommunerne skal ske på baggrund af antallet af børn under 16 år og antallet af beboelsessteder med mindst 5 børn. Før en endelig fordeling vil anlægsmidlerne i Finanslov 2017 blive benyttet til at udbedre kritisk vedligehold på baggrund af tilstandsrapporterne. Tilstandsrapporterne bruges også til en økonomisk udligning af anlægsforskelle kommunerne imellem. For 2017 skal det sikres, at kommunerne kan påtage sig opgaven med at administrere anlæg og renovering på førskole- og folkeskoleområdet. Økonomi Der er i Finanslov 2017 afsat 80 mio. kr. på konto Kommunale skoler og 18 mio. kr. på konto Institutioner til børn og unge til at udbedre kritisk vedligehold på både daginstitutions- og folkeskoleområdet Kommunini atuarfinnik sanaartorneq Siunertaq Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilagee qarnermullu Naalakkersuisoqarfiup sanaartugassat aser fallat saa lii nermilu suliassat tulleriaartarpai atuarfiit pisariaqartitsinerinik, qassinik atuartuuteqarnerannik, ininik pisariaqartitsinerinik kiisalu qanoq aserfallassimatiginerup uuttortarneratigut naliler sui nikkut. Sanaartukkat naammassereeraangata kommuninut susassaqartunut tunniunneqartarput. Meeqqat atuarfiat pil lugu suliassaqarfik kommunit suliassaqarfigimmassuk, Naalakkersuisut tamatuma saniatigut kommuninut kaammattuutigaat meeqqat atuarfii pillugit siunnerfilersorluakkanik immikkoortumut tassunga pilersaarusiortaqqullugit. Killiffik Iluarsaaneq allilerinerlu Narsami meeqqat atuarfiannik 2016-imi inaarsarneqarpoq Anlæg af kommunale skoler Formål Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke prioriterer bygge- og renoveringssager gennem en evaluering af skolernes behov, antallet af elever, arealet samt nedslidningsgraden. Efter byggeriernes afslutning overdrages bygningerne til de respektive kommuner. Da folkeskoleområdet er et kommunalt anliggende, opfordrer Naalakkersuisut derudover kommunerne til at udarbejde en visionær sektorplan for folkeskolerne. Status Renoveringen og udvidelsen af folkeskolen i Narsaq blev færdiggjort i 2016.

29 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 29 Sarfannguani meeqqat atuarfiata allanngorlugu suliarineqarnissaa allineqarnissaalu pillugu pilersaarusiorneq 2014-imi aallartinneqarpoq, 2016-imilu naammassineqarluni. Tamatuma saniatigut meeqqat atuarfiannik nutaamik Ilulissani sananissamut aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarpoq. Sa naartornissamut ilaavoq Atuarfik Mathias Storch-ip isaterneqarnissaa, sanaartorfissamik piareersaaneq kiisalu atuarfiup sa naas sap pilersaarusiornera. Suliaq 2013-imi aallartinneqarpoq, naat sorsuutaavorlu atuarfik nutaaq 2017-imi atorne qa lernissamut piariissasoq. Aningaasaqarneq Sanaartugassanut aserfallatsaaliinermullu aningaasaateqarfimmi immikkoortinneqarput 9,5 mio. kr.-t Sarfannguani atuarfimmut, kiisalu 211,8 mio. kr.-t Ilulissani atuarfimmut. Naatsorsuutaapput 2017-imi Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit 80 mio. kr.-t, kontumi Kommunit atuarfii, aserfallatsaalisariaqalivissimasunut atorneqarumaartut. Projekteringen af ombygning og udvidelse af folkeskolen i Sarfannguaq begyndte i 2014, og blev færdiggjort i Derudover er der afsat midler til opførelse af en ny folkeskole i Ilulissat. Opførelsen omfatter nedrivning af den eksisterende Atuarfik Mathias Storch, klargøring af byggepladsen samt selve konstruktionen af skolen. Arbejdet blev påbegyndt 2013 og den nye skole forventes klar til brug i Økonomi I anlægs- og renoveringsfonden er der i alt afsat 9,5 mio. kr. til skolen i Sarfannguaq samt 211,8 mio. kr. til skolen i Ilulissat. I Finanslov 2017 forventes bevillingen på 80 mio. kr. på konto Kommunale Skoler at blive udmøntet til udbedring af kritisk vedligehold.

30 30 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

31 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 31 4 Inuusuttuaqqat siunnerfiusut 4 Ungemålgruppen 4.1 Aallaqqaasiineq Pingaaruteqarpoq inuusuttuaqqat piaartumik piginnaaneqalersitsiviusunik ilinniagaqartarnissaat. Aallartinniarneq sivit so raluttuinnartillugu ajornarneruleriartortarpoq aallartinnissaq, aarlerinarsisarlunilu aallartinngitsuuinnissaat. Pingaaruteqarpoq qularnaassallugu inuusuttuaqqat 16-it 18-illu akornanni ukiullit inuu sut tuaqqanut immikkut sullisissallugit siunnerfiulersartunut inissittuunnginnissaat, taakkua taaneqartarmata inuusuttutut inuu sun nerminni ilinniagassamik aallartitsinngitsoortutut, imaluunniit efterskolinngitsoortutut. Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat takusassianngorlugit na lunaarsorneqarput, 2012-imi naatsorsuineq aallaavigineqarluni. 4.1 Indledning Det er vigtigt, at de unge går tidligt i gang med en kompetencegivende uddannelse. Jo længere tid der går, inden de kommer i gang, desto større risiko er der for, at de aldrig starter. Det er vigtigt at sikre, at unge mellem 16 og 18 år ikke havner i ungemålgruppen, som er defineret som de unge i aldersgruppen, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller går på en efterskole. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Inuusuttuaqqat siunnerfiusut Ungemålgruppen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 64% % 57% 57% imi 40% 2020-imi 25% 2024-imi 4.2 Suliniutit Ilinniartitaanermi periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit immikkut suliniutit ukua sammineqassapput: Højskolini aamma efterskolini atuarnerit Inuusuttuaqqanut ingerlatsivinni piareersaataasunik ingerlatsinerit 4.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Ophold på højskoler og efterskoler Klargøringsforløb på ungdomsuddannelsesinstitutionerne Højskolini aamma efterskolini atuarnerit Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat inuusuttuaqqat amerlanerusut periarfissaqassasut højskolernissanut efterskolernissanullu. Suliniutitigut qularnaarneqassaaq inuusuttuaqqat meeqqat atuarfia ta kingorna oqaatitsigut ajornartorsiuteqartut imaluunniit piginnaasassanik amigaateqartut ilinniakkani ingerlaqqissinnaa Ophold på højskoler og efterskoler Formål Naalakkersuisut ønsker, at flere unge skal have mulighed for at komme på højskole- eller efterskoleophold. Initiativet skal sikre unge, der efter folkeskolen har sproglige vanskeligheder eller mangler kompetencer for at kom-

32 32 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II sarnissaat, piginnaasat pisariaqartitatik højskolini aammalu efterskolini nunatsinni Danmark-imiluunniit ingerlallugit. Ilaqutariit aningaasatigut sanngiitsumik inissisimasut ajornartorsiutigisinnaavaat minnerpaamik akiliutaasussaq sap. ak. 300 kr.-nik annertussusilik, meeqqaminnik efterskolimut aallartitsiniarunik. Nalunaarummi nutaami qularnaarneqassaaq tapiissuteqartoqartarsinnaanera efterskolertitsinissamut angajoqqaat akiliuteqartinnagit. Tamatuma saniatigut kissaatigineqarpoq nunatsinni ilinniartitaanermi ingerlatsiviit tamakkiisumik iluaqutigineqarnissaat, højskolit piusut pitsaanerusumik iluaqutigineqarnerisigut. Højskolit pillugit inatsimmik nutarterinikkut siunnerfiuvoq højskolit siunissami tunngaviusumik tapiissutinik pissarsiassaqartarnissaat aammalu sapaatip akunnikkaartumik taxameteri atorlugu ilinniartukkaartumut akiliummik pissarsiassaqartarnissaat. Tamatumuuna ullumikkumiit annerusumik kajumissaateqartoqalissaaq højskolit ilinniartussaminnik tigusisarnissaannut. Ilutigisaanik ilinniartut akiliuteqartarnerat atorunnaarsinneqassaaq. Inatsimmi qularnaarneqassaaq højskolit misilitsinnissanut piareersaataasunik atuartitsinernik neqerooruteqartalernissaat, taamalu atuartut, assersuutigalugu meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsittarnerinik ingerlatsisinnaalernissaat, imaluunniit allatigut inaarutaasumik atuartinneqartalernissaat. Killiffik Immikkut ittumik suliniut efterskolinut aamma højskolinut tapiissuteqartarluni ingerlavoq imi imi atuartut 31 appasissunik isertitaqarnerup kingunerisaanik tapiissutinik tunineqarput efterskolernissanut højskolernissanullu atatillugu imi efterskolit pillugit nalunaarut nutarterneqassaaq, tapiissutillu uani ataani nalunaarsukkat naapertorlugit aaqqissuunneqassallutik. Maanna tapiissutaasartut sap. ak. 281 kr.-nik annertussuseqarput. Ukiumut isertitat Gruppe I: Gruppe II: Sap. ak. tapiissutit Tapiissuteqartoqassaaq angajoqqaat akiliutissaannik 0 kr.-nngortitsisunik. Tapiissutissaq suliat ataasiakkaarlugit naatsorsorneqartassaaq, annertussusilerneqassallunilu danskit Danmark-imi efterskolernernut tapiissutaasa angajoq qaat akiliutaanni annikillineqareerneratigut. 600 kr. Gruppe III: 200 kr iniit qummut Nalunaarut atortuulerpoq 1. februar 2017, ukiumi atuarfiusumit 2017/18-imiit atuutsinneqassalluni. Højskolit pillugit inatsit naatsorsuutigineqarpoq 1. januar 2018 atortuulissasoq, Inatsisartut 2017-imi upernaakkut ataatsimiinneranni akuersissutigineqassaguni. me videre i deres uddannelsesforløb, mulighed for at tilegne sig disse på højskole- og efterskoleophold i Grønland og Danmark. Økonomisk svage familier kan have svært ved at imødekomme mindstebetalingen på 300 kr. om ugen for at sende deres børn på efterskoleophold. En ny bekendtgørelse vil sikre, at der kan gives tilskud til efterskoleophold uden en forældrebetaling. Derudover ønskes det at optimere udnyttelsen af de grønlandske uddannelsesinstitutioners kapacitet ved at sikre en bedre udnyttelse af de grønlandske folkehøjskoler. En revision af loven om folkehøjskoler lægger op til, at højskolerne fremover modtager et grundtilskud og et elevuge-taxameter. Dette vil i modsætning til i dag udgøre et større incitament for folkehøjskolerne til at optimere deres optag af elever. Samtidig bliver elevbetalingen afskaffet. Loven sikrer også, at folkehøjskolerne kan udbyde prøveforberedende undervisning, så elever fx kan gå op til folkeskolens afgangsprøve eller udbyde anden adgangsgivende undervisning. Status Den ekstraordinære indsats med tilskud til efterskole- og højskoleophold løb i perioden I 2016 fik 31 elever bevilliget særlig lavindkomsttilskud til efterskole og højskoleophold. I 2017 bliver efterskolebekendtgørelsen revideret, og tilskuddet bliver revideret efter nedenstående model. Det nuværende tilskud er 281 kr. pr. uge. Årlig indkomst Gruppe I: Tilskud pr. uge Gruppe II: 600 kr Gruppe III: 200 kr og opefter Der ydes tilskud, der reducerer forældrebetalingen til 0 kr. Dette tilskud beregnes i hvert enkelt sag, og vil blive fastsat efter, at det danske tilskud til efterskoleophold i Danmark har reduceret forældrebetalingen. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. februar 2017 med virkning fra skoleåret 2017/18. Loven om folkehøjskoler forventes at træde i kraft 1. januar 2018, såfremt den vedtages ved Inatsisartuts Forårssamling 2017.

33 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 33 Aningaasaqarneq 2017-mut kontumi pingaarnermi Efterskolit ani ngaasaliissutit 2,5 mio. kr.-nik qaffanneqarput. Højskolit pillugit inatsimmik allannguineq naatsorsuutigineqarpoq ingerlatsinermik annertunerulersitsissasoq. Atuartut 110- ugaangata højskolinut tapiissutit tamarmiusut kr.-it missaannik annertussuseqartassapput, 2017-imi Aningaasanut inatsimmi kr.-inut sanilliussassat. Aningaa sar tuutaanerusussat taakkua naatsorsuutaavoq aningaasaler sor neqassasut imatut: Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit annikillineri atuisunut kommunit tapiissutaasa atorunnaarnerisigut: kr. Stipendiani tunniunneqartartuni annikillissutit akiliutip allanngorneratigut: kr. Maanna inuusuttuaqqanut siunnerfiusunut aningaasaliissutiniit nuussineq: kr. Økonomi For 2017 er hovedkonto Efterskole forhøjet med 2,5 mio. kr. En ændring af loven om folkehøjskoler forventes at medføre en øget aktivitet. Ved 110 elever vil det samlede tilskud til højskoler udgøre cirka kr. mod kr. i Finanslov Denne merudgift på kr. vil forventeligt blive foreslået finansieret på følgende måde: Reduktion af bloktilskud til kommuner som følge af at kommunens tilskudspligt til brugerbetaling bortfalder: kr. Reduktion i stipendieudbetalingen ved ny stipendiesats: kr. Overførsel af midler fra nuværende ungemålgruppeindsats: kr.

34 34 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

35 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 35 5 Ilinniarnertuunngorniarfik 5 Gymnasiet 5.1 Aallaqqaasiineq Naalakkersuisut anguniagaraat ilinniagaqalersartut allartiaarnerusalernissaat. Tamatumalu saniatigut immikkut isiginiarneqarpoq ilinniagaqartut amerlanerusut ilinniakkaminni naam mas sisarnissaat. Naammassisartut procentinngorlugu amerlanerunerat ilaatigut qularnaarneqassaaq ilitsersuisarnerup pitsaaneruneratigut, taamaaliornikkut ilinniagassamik kukkusumik toq qaasoqaqqunagu. Suli ilinniakkaminnik taamaatitsiinnartartut pillugit ilinniarfiit ilinniagaqartullu peqatigalugit suliniuteqartoqassaaq. Ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaanerit ilikkagassatigut qaffasissuunissaasa saniatigut, ilinniarnertuunngorniartullu ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnissamut piareersarneqartarnerat ilutigalugu aamma pingaaruteqarpoq inuit assigiinngisitaartuunerannut inissaqartitsisoqarnissaa. Ta man nalu ilaatigut isumaqarpoq immikkut isiginiarlugit aamma sammineqassasut ilinniagaqartut ilikkagassamikkut unammilligassaqartut, fagimi arlalinniluunniit, aammalu ilitsersui so qartassasoq siunnersuisoqar lunilu ilinniarnertuunngorniartu nut tarnikkut imaluunniit inuttut ajornartorsiuteqartunut. Naalakkersuisut aamma pingaarnersiuinermi isiginiarniarpaat qularnaarneqassasoq ilinniagartuunngorniartut angajoqqaavinik suleqateqarnerup nukittorsarneqarnissaa, minnerunngitsumik ilin niagaqartut 18-it inorlugit ukiullit eqqarsaatigalugit. Ilinniartitsinermi Periusissiami 2024 tikillugu anguniakkat takusassianngorlugit nalunaarsorneqarput, 2012 naatsorsuinermi aallaavigineqarluni. 5.1 Indledning Det er Naalakkersuisuts mål, at de studerende skal starte tidligere. Derudover er der fortsat fokus på, at flere studerende gennemfører. En højere gennemførselsprocent sikres blandt andet gennem bedre vejledning, så man undgår forkerte studievalg. Der skal fortsat være frafaldsbekæmpende initiativer i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Sideløbende med, at den gymnasiale uddannelse skal have et højt fagligt niveau og forberede de studerende til en videregående uddannelse, er det også vigtigt, at den har rum til forskellighed. Dette betyder blandt andet, at der skal være fokus på at understøtte de studerende, der har faglige udfordringer i et eller flere fag, og at der skal være støtte og vejledning til de studerende, der har psykiske eller sociale problemer. Naalakkersuisut vil også prioritere, at der sikres et styrket samarbejde med de studerendes forældre, specielt i forhold til de studerende, der er under 18 år. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Ilinniakkaminnik naammassisartut procentinngorlugit 100% 90% 80% 70% 60% 56% 50% 50% 49% 40% 30% 20% 10% 0% % 2016 Gennemførselsprocent 62% 2017-imi 67% 2020-imi 75% 2024-imi

36 36 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniakkaminnik naammassisartut kisitsisinngorlugit Antal gennemførte imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Nalunaarsuut: ilinniarnertuunngorniarnermut inersimasut piareersartut ilanngullugit Note: inkl. studieforberedende kursus for voksne Ilinniarnertuutut naammassinikut ukiut marluk qaangiunneranni ilinniakkamik ingerlatsisut amerlassusaat Andel af dimittender, der er i gang med en uddannelse efter to år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% % % % % 72% 2017-imi 2020-imi 75% 2024-imi Agguaqatigiissillugu naammassinermi ukiorisat Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,3 21, ,7 21,1 20,8 20, imi 2020-imi 2024-imi Nalunaarsuut: ilinniarnertuunngorniarnermut inersimasut piareersartut ilanngullugit Note: ekskl. studieforberedende kursus for voksne.

37 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Suliniutit Ilinniartitaanerni periusissiami anguniakkat GUX-imi suliassaqarfimmi naammassineqarnissaannik suliaqarnermi, tamatumani aamma ingammik ilinniakkamik naammassisaqartarnermi aamma agguaqatigiisitsilluni ukiut eqqarsaatigalugit suliniutit imaattut sammineqassapput: Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq egux Ukiut marluk atorlugit ilinniarnertuutut soraarummeerniarluni inersimasut atuartarnerat GUX-mi ilinniarnertuunngorniartut immikkut pisariaqartitsisut 5.2 Initiativer I arbejdet med at opfyldeuddannelsesstrategiens mål på GUX-området, herunder særligt i forhold til gennemførsel og gennemsnitsalder, sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Gymnasiereformen egux 2-årig studentereksamen for voksne Elever med særlige behov på GUX Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinneq Siunertaq Ilinniarnertuunngorniarfimmik aaqqissuusseqqinnermi imeer sumi ilisaritinneqarpoq ilinniartitaaneq inuup ilivitsup ineriartorneranik aallussisoq aammalu ilinniartut ataasiakkaarlugit namminneq aallaavigisaat tunngavigalugit ilikkagassani inuttullu ineriartortitsisoq. Ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaanerup nu taap atortuulersikkiartuaarnera ilutigalugu anguniagaavoq inuu suttuaqqat suii amerlanerusut meeqqat atuarfianniit toqqaan nartumik aallartittalernissaat. Aaqqissuusseqqinnermi siuner taavoq inuusuttuaqqat amerlanerusut soqutiginnilersittalernis saat, inissaqartinnissaat aammalu tigummiinnartarnissaat ilinniagassatigut nukittuumik avatangiiseqarluni ineriartortitsiviusumi, ukiut pingasut qaangiunneranni piareersimallutillu piumassuseqarluartaqqullugit ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnissamut. Inatsisiliorneq aamma ilinniagassani atortussat tamarmik. Tamatumani aamma ilikkagassanut pilersaarutit, naleqqussagaasarput ulluinnarnut ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniarnertuunngorniartut ilinniarfiillu atugaannut, nunarsuarmiullu qaffasissutsinik atugaannik malinnittuusarlutik. Tamannalu ilaatigut isumaqarpoq ulluinnarnut ilinniartut amerlanerit oqaatsimi aappaanni ilinniartinneqarfigisaannut, amerlasuullu ungasissumut nuuffigisartagaannut ilinniagaqarumallutik, aammalu ulluinnarnut kulturikkut naapitsiviusunut. Tamatumalu saniatigut aaqqissuusseqqinnermi pi ngaar nertut suliniuteqarpoq 20-inik, suliniuteqarfinnut immikkoor tunut pingasunut agguarneqarsinnaasunut. Immikkoortuni taak kunani pingasuni qitiusumik pingaarnertut inissisimapput pæ dagogikki, suliassanut pikkorissuseq aamma ilitsersuisarneq. Pædagogikki Pædagogiskiusumik suliniuteqarfiusumi ilinniartoq nammineq aal laavigineqartarpoq, tassanilu ilaatigut oqaatsit aappaanni pæda gogikki inissisimavoq, kulturimik tunngavilimmik ilinniarneq kiisalu ilinniartitsisunut nutaanut pædagogiskiusumik ilinniartitsineq. Kiisalu aamma ilinniutinik kalaallisuunik suliaqartoqarpoq, pædagogiskiusumik suleriaatsinut tapertaasussanik, soorluttaaq aam Gymnasiereformen Formål Gymnasiereformen fra 2012 introducerer en uddannelse, hvor der er fokus på det hele menneskes udvikling, og som giver den enkelte elev de bedst mulige forudsætninger for faglig og social udvikling. I takt med, at den nye gymnasiale uddannelse implementeres, er målet, at flere unge starter direkte fra folkeskolen. Målet med reformen er, at flere unge tiltrækkes, rummes og fastholdes i stærke faglige udviklingsmiljøer, så de efter tre år er parate og motiverede til de videregående uddannelser. Lovgivningen og alle fagbilag, herunder læreplaner, er blevet tilpasset den hverdag som gymnasieleverne og skolerne befinder sig i, og følger de internationale standarder. Det vil blandt andet sige en hverdag, hvor de fleste elever modtager undervisning på deres andet sprog, hvor mange flytter langt for at tage uddannelsen og en hverdag, der er præget af kulturmøder. Herudover er der med reformen 20 overordnede tiltag, som kan samles under tre indsatsområder. Kernen i de tre områder er pædagogik, faglighed og vejledning. Pædagogik Under det pædagogiske indsatsområde tages der udgangspunkt i den enkelte elev, hvorfor fokus blandt andet ligger på andetsprogspædagogik, kulturbaseret læring samt at skabe en ny pædagogisk uddannelse for nye undervisere. Ligeledes produceres der grønlandske undervisningsmaterialer, der understøtter de pædagogiske arbejdsformer, og der arbejdes

38 38 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II En løbende ekstern evaluering af implementeringsgraden af reformen og de underliggende tiltag foretages over en fireårig periode med en årlig måling. Startmålingen blev gennemført i anden halvdel af 2013, midtvejsmålingerne blev gennemført i 2014 og 2015 og slutmålingen blev gennemført i Evalueringerne vil, efterhånden som implementeringsgraden stiger, fokusere på effekten af reformen samt være med til at kortlægge, hvor reformen skal justeres. Dema paasissutissiisarnermut attaveqartarnermilu teknologi (PAT), E-læring- aamma ungasissumiit atuartitsisarnermi periaatsit sam mineqatartut ilikkagassani assigiinngitsuni periarfissat pæda gogiskiusumillu suleriaatsit pitsanngorsarniarlugit. Suliamik ingerlatitsisinnaassuseqarneq Suliamut piginnaasat nukittorsarneqassapput ilinniartunut, ilin niar titsisunut aamma pisortanut ilinniaqqinnertigut ingerlaqqiffi u- su millu ilinniagaqartarnikkut, perorsaanermut aamma fagitigut pi ginnaasat eqqarsaatigalugit. Aamma sulissutigineqarpoq piginnaa satigut ineriartortitsisarnissat, ilinniartunut immikkut pisariaqartitsisunut tunngatillugu tamatumani aamma assersuutiga lugu ilinniartunut atuarniarnermikkut allanniarnermikkullu ajornartorsiuteqartunut tunngatillugu. Aaqqissuusseqqinnikkut aamma periarfissaalerpoq ilinniarfinnut ilinniartunut immikkut aaqqissuussinernik ingerlatsisarnissaq, arlaannik pissuteqartumik ilikkagassamikkut kinguartooruteqarsima sunut, soorluttaaq ilinniarfiit neqeroorutigisinnaagaat ilinniartunut ilinniarnerminni immikkut ajornartorsiuteqartunut kiisalu ilin niartunut unammilligassaqarnissamik pisariaqartitsisunut tunngatillugu nammineq piumassutsimik atuarsinnaaneq. Aaqqissuusseqqinnerup aqqutissiuuppai ilinniartitsisoqatigiiaat, klassit ataasiakkaat ineriartornissaannik atugarissaarnissaannillu sullissisartut, inooqatigiinnikkut aamma ilikkagassatigut. Ilinniartitsisoqatigiiaat peqataapput qularnaarniarlugu siuarsarniarlugulu fagit assigiinngitsut akornanni suleqatigiinnerup ilinniagaqartullu ilinniarnerminni piginnaasaasa qularnaarneqarnissaannut. Ilinniagaqartut ilinniarnerminni piginnaasaasa pingaartinneqarnerat qaffasinnerulersinniarlugu fagi studiemetodik ilikkagassanik su liaqarnermi suleriaatsit fagitut pinngitsoorani sammineqartus satut eqqunneqarpoq, soorluttaaq fagit nutaat marluk kulturimut sammisumik fagi aamma science eqqunneqartut ilinniartut ineriartornissaminnut periarfissat nukittorsarniarlugit. Kiisalu aamma ilisaritinneqarput ilinniakkani sammiviit fagit aalaja ngersimasut imminnut suleqatigiissinnerisa ilikkagassani aalaja ngersimasunik inerititaqarfiusartut. Taamaaliornikkut ilinniagaqartut ilikkagassani sammisani aalajangersimasuni immikkut soqu tigisaqartut ingerlaqatigiissinnaapput ilinniarnerup ingerlanerani, faginilu arlaqarnerusuni siusinnerusumut sanilliullugu qaffasinnerusunik angusaqarsinnaallutik, ilinniagaqartut soqutigisamik kut aallaavigisamikkullu klassini ataasiakkaani tunngavigisaat qaffasissorujussuusarsimasut eqqarsaatigalugit. Killiffik Ingerlaavartumik aaqqissuusseqqinnerup atortuulersikkiartuaarneqarnerata aamma immikkuualuttut aaqqissuusseqqinnermi ilaa sut annertussusiisa avataaneersunit nalilersorneqartarnerat ukiut sisamat ingerlaneranni ukiumoortumik ingerlanneqartarpoq. Aallarniutitut uuttortaaneq 2013-ip affaani kingullermi ingerlanneqarpoq, suliap qiteqqunnerani uuttortaaneq 2014-imi aamma 2015-imi ingerlanneqarluni, inaarutaasumillu uuttortaanerit 2016-imi ingerlanneqarlutik. Nalilersuisarnerit atortuulersitsiartuaarnerup annertuneruleriartornera ilutigalugu aaqqissuusseqqin nermi sunniutaasunik qulaajaassaaq kiisalu sutigut aaqqis- ligeledes på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), E-lærings- og fjernundervisningsmetoder for at forbedre de faglige muligheder og pædagogiske arbejdsformer. Faglighed Fagligheden styrkes både for elever, lærere og ledere via en massiv indsats på efter- og videreuddannelse både i forhold til pædagogik og faglige kompetencer. Der arbejdes også på at opbygge kompetencer, der støtter elever med særlige behov herunder eksempelvis elever med læse- og skrivevanskeligheder. Med reformen er det ligeledes blevet muligt for skolerne at lave særligt tilrettelagte forløb for elever, der af den ene eller anden grund er kommet fagligt bagud, ligesom skolerne nu kan tilbyde frivillig undervisning for både elever, der har det svært i uddannelsen og for de elever, der gerne vil udfordres yderligere. Reformen har introduceret lærerteams, der arbejder for den enkelte klasses udvikling og trivsel socialt og fagligt. Lærerteamet er med til at sikre koordinationen og opprioriteringen af det flerfaglige samarbejde og elevernes studiemetodiske kompetencer. For at opprioritere elevernes studiemæssige færdigheder er faget studiemetodik indført som obligatorisk fag, ligesom to andre nye fag - kulturfag og science - er indført for at styrke elevernes udviklingsmuligheder. Ligeledes introduceres studieretninger, hvor samspillet mellem fagene skaber bestemte faglige profiler. På den måde kan elever, der er særligt motiverede for et bestemt fagområde, følges ad i en studieretning og opnå flere fag på et højere niveau end tidligere, hvor spredningen i elevernes interesser og forudsætninger i den enkelte klasse var meget høj. Status

39 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 39 suus seqqinneq iluarsiivigisariaqarnersoq pillugu sammisaqalissaaq. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup 2016-imi aallartippaa pilersaarusiorneq annertusisamik nalilersuinissamut iluarsaaqqinnissamullu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaaneq pillugu. Kukkunersiuilluni nutarterineq 2017-imi ingerlanneqassaaq. Ukiumoortumik avataaneersunit nalilersuisarneq ataatsimut takutitsivoq atortuulersitsiartuaarneq ukiut ingerlanneranni annertusi artortoq, taamaattorli immikkoortut arlaqartut immikkut suliniuteqarfissaapput, tassanilu ingammik pædagogiskiusumik ingerlat sinermut suliassaqarfik. Nalilersuinerit ersersippaat ilinniarfiit ingerlalluareersut ilusilersuinnikkut aaqqissuussaanikkullu angusa qartoqarluareersoq, kisiannili suli unammilligassaqartoq anguni akkat suliassaqarfinni siuliini pineqartuniittut immikkullu suleqa tigiiaani team-imi aaqqissuussinerni. Tamatumalu saniatigut naammassisut procentinngorlugu amerlassusaanni appariartoqarsimavoq, taamaattumillu suliassaqarfik taanna immikkut siunissami aamma sammineqarnerussalluni. Ukiumi atuarfiusumi 2015/16-imi aallartippoq pædagogikum-imi ilinniartitaaneq nutaaq ilinniartitsisunut nutaanut tamanut, taamaa sillunilu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisunut ilinniartitaaneq ilinniartitsisunik piareersaatitsisalerluni ilikkartitsiniarner mut didaktik aamma perorsaanermut sammisuni, aaqqissuus seqqinnerup anguniagaanik kivitsisinnaalernissamik siunertaqar tunik. Tassani sulissutigineqarpoq ilisimatusarnermik tunngave qartumik aamma teoretiskiusumik ilinniarnertuunngorniarfinni ilikkartitsisarneq aamma perorsaaneq Ilisimatusarfik suleqatigalu gu kivinneqassasut, tassanilu ilaatigut misissorneqassasoq maste rinngorniarluni ilinniartarneq ilinniarnertuunngorniarfinni pædagogikkimik ingerlatsisinnaaneq. Ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaanerup ilikkagassatigut qaffasinnerulersinneqarnera naatsor suutigineqarpoq ilinniagaqartut ilikkagassatigut ineriartornissa minnut periarfissaannik tapersersuisuussasoq, kiisalu GUX-ip initussusianik takutitsisuulluni, taamalu naammassisartut procentinngorlugu amerlanerulersillugit. Aningaasaqarneq Ilinniarnertuunngorniarfinni ingerlatsinermi aaqqissuusseqqinneq tassungalu atatillugu suliniutit tamarmik Inatsisartut inatsisaata nr. 13, ulloq 22. november 2011-imeersup akuersissutigineqarnera ni aningaasalersorneqarnissaat qularnaarneqarpoq. Ingerlatsiner mut ineriartortitsinermullu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitaanermik immikkoortinneqarput 7,275 mio. kr.-t 2017-imi kon tumi pingaarnermi Ilinniartitaanernut tunngasumi immikkoortumut pilersaarutit. Tamatuma saniatigut aningaasaliissutit ilaat ilinniarfiit ingerlatsinermut kontuini immikkoortitaapput. Ilaatigut tunngavigalugu ukioq ataaseq ilinniarnertuunngorniarnermut piareersaataasumik pikkorissartarnerup atorunnaarsinneqarnera, taamalu kissaatigineqarmat inersimasut ilinniagaqarsinnaane rannut periarfissaqartitsisoqarnissaa, Ilinniartitaanermut, Kulpartementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke påbegyndte i 2016 planlægningen af den større evalueringsopsamling og revidering af den gymnasiale uddannelse. Revideringen skal finde sted i De årlige eksterne evalueringer viser samlet, at implementeringsgraden er stigende i løbet af årene, men dog er der en række områder, der fortsat kræver en indsats herunder særligt de pædagogiske indsatsområder. Evalueringerne viser, at skolerne er særligt langt med implementeringen af de strukturelle og organisatoriske elementer, men at der fortsat er udfordringer med at realisere intentionerne både i ovennævnte områder og særligt i forbindelse med teamorganiseringen. Herudover har der været et fald i gennemførselsprocenten, hvorfor dette indsatsområde får større fokus fremadrettet. I skoleåret 2015/16 startede en ny pædagogikumuddannelse for alle nye undervisere, så læreruddannelsen for gymnasielærere i højere grad end tidligere klæder underviserne didaktisk- og pædagogisk på til at løfte intentionerne i reformen. Her arbejdes på at løfte den forskningsbaserede og teoretiske forankring af gymnasial didaktik og pædagogik i samarbejde med Ilisimatusarfik, hvor muligheden for masteruddannelser i gymnasiepædagogik bl.a. undersøges. De højere niveauer af gymnasial undervisningsfaglighed forventes at støtte op om elevernes faglige udviklingsmuligheder samt rummeligheden af GUX, så gennemførselsprocenten øges. Økonomi Gymnasiereformen og alle initiativer herunder blev ved vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 sikret finansiering. Til drift og udvikling af gymnasieuddannelserne er afsat 7,275 mio. kr. i 2017 på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse. Derudover er en yderligere del af bevillingen tillagt skolernes driftskonti egux Siunertaq egux Formål Blandt andet som en opfølgning af nedlæggelsen af det 1-årige studieforberedende kursus, og dermed med ønske om at tilbyde uddannelsesmuligheder for bl.a. voksne, vil

40 40 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II ture qarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakker suisoqarfiup misissorniarpaa periarfissaqarnersoq gymnasianut E-ilinniarneq (E-undervisning) siunnerfiusunut inersimasunut neqeroorutigineqarsinnaanersoq. Siunnerfiusut taakkua amer lasuu tigut ilaqutaqarlutillu ulloq naallugu suliffeqartuusarput aammalu /imaluunniit ineqarlutik illoqarfinni ilinniarnertuunngorniarfiun ngitsuni najugaqartarlutik. E-ilinniarneq nalilerneqarpoq ilinniaga qarnissamut periarfissaqartitsissasoq inuit ilaannut, ilaat inuu sut tunut aammalu inersimasunut, immaqa E-ilinniarneq eqaatsumik ingerlatsisinnaanermik neqerooruteqartuummat (as sersuutigalugu suliffimmut, ilaquttanut il.il. atatillugu) imaluun niit illoqarfimmut ilinniarfiusussamut nuukkusunnginnermik pissuteqartumik. Ungasissumiit atuartitsisarneq atorlugu gymnasiami ilinniartitaanermik pilersitsineq ingammik pitsaasumik sunniuteqartussatut naatsorsuutigineqarpoq nuttarsinnaassutsimut aamma ilinniarnertuunngortartut ingerlaqqiffiusumik ilinniakkamik ukiut mar luk iluanni aallartitsisarnerannut. Killiffik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup august 2016-imi suleqati giis si taq pilersippaa, siunertaqartoq periarfissanik misissuinissanik ilinniarnertuunngorniarfinni e-ilinniarnermik ungasissumiit atuartitsisalersinnaanerup misissorneqarnissaanik. Suleqatigiissitaq siunertaqarpoq pissutsinik naleqquttunik qulaajaanissamik aammalu inassuteqarnissamik periarfissanik tigussaasunik politikkikkut allaffissornikkullu isummerfigineqartussanik, qulaajaanerup tamanna tunngavissaqartissappagu. Suleqatigiissitaq inaarutaa su mik nalunaarummik marts 2017-imi tunniussaqassaaq. E-ilinniarnerup gymnasiani atortuulersinneqarsinnaanera suleqatigiissitap inassuteqaatai, politikkikkut allaffissornikkullu inassu teqaatit isummernerit aningaasaqarnerlu apeqqutaallutik, naatsorsuutigineqarpoq aallartinneqarsinnaajumaartut imaalillugit, ilin niagaqartussat siulliit siusinnerpaamik 2018-ip aasaani aallartissinnaanngorlugit. Aningaasaqarneq kr.-t immikkoortinneqarput kontumi Ilinniartitaanernut tunngasumi immikkoortumut pilersaarutit, taakkunanngalu kr.-t 2017-imi aningaasanut inatsimmi. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke undersøge mulighederne for at udbyde gymnasial E-undervisning som muligt tilbud til den voksne målgruppe. Denne målgruppe er ofte etablerede med familie og fuldtidsjob og/eller har bolig i andre byer end gymnasiebyerne. E-undervisning skønnes at kunne give uddannelsesmuligheder for en række personer, unge som voksne, der enten søger den fleksibilitet E-uddannelse tilbyder (f.eks. i forhold til job, familie mm.) eller ikke ønsker/ikke kan flytte til en uddannelsesby. Etablering af en gymnasial uddannelse ved hjælp af fjernundervisning forventes især at have en positiv effekt på mobilitet og antallet af dimittender, der kommer i gang med en videregående uddannelse indenfor to år. Status Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke nedsatte i august 2016 en arbejdsgruppe, der har til formål at undersøge muligheden for at udbyde gymnasial undervisning via E-/Fjernundervisning. Arbejdsgruppen har til hensigt at afdække relevante forhold og indstille konkrete senarier til politisk samt administrativ stillingtagen, såfremt afdækningen taler herfor. Arbejdsgruppen vil aflevere sin endelige rapport i marts Eventuel implementering af E-undervisning på det gymnasiale område vil, afhængig af arbejdsgruppens indstilling, politisk stillingtagen og økonomi, forventeligt kunne iværksættes således, at de første elever kan påbegynde deres undervisning tidligst i sommeren Økonomi Der er afsat kr. på Sektorprogram for Uddannelse til afdækningen, hvoraf på Finanslov GUX ukiuni marlunni inersimasunut Siunertaq Ilinniarnertuunngorniarluni piareersaataasumik ingerlatsisarnermut inersimasunut sammititamik ukiumik ataatsimik sivisussuseqarsimasumut taartitut kissaatigineqarpoq misiligutitut aaqqis suus sineq ukiunik marlunnik sivisussusilik GUX-imi inersimasunut sammititaq aallartinneqassasoq. Siunertaasoq tassa inersi masut inuusuttunut ilinniartitaanernik ingerlatsisimanngitsunut periar fis siisalernissaq ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarsinnaa nermut piginnaasanik pissarsisarnissamut årig GUX for voksne Formål Som erstatning for det tidligere 1-årige studieforberedende forløb for voksne, så ønskes oprettet en forsøgsordning med en 2-årig GUX målrettet voksne. Formålet er at give voksne, der ikke fik taget en ungdomsuddannelse, en mulighed for at erhverve sig kompetencerne til videre uddannelse.

41 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 41 Ilinniartitaaneq taanna tunngaveqarpoq Ilinniarnertuunngorniartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannik nr. 13, ulloq 22. november 2011-imeersumik, tassani 41 periarfissiimmat ingerlatsinerit immikkut aaqqissuussat, inunnut ukiunik pingasunik sivikinnerusumik ilinniarnertuunngorniarnissamik kissaateqartunut saaf figinnittut pillugit malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. Ilin ni artitaanerup imarai GUX-imi fagit ilinniagassat qitiusut tamanit sammisassat, aammalu ingerlaqqilluni fagit immikkut piumasaqaatinik naammassinnittut ingerlaqqiffiusumik kalaallini ilinnia ga qarnissamut, assersuutigalugu napparsimasunik paarsisutut. Misiliilluni aaqqissuussineq allaanerussuteqarpoq siusinnerusukkut ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik inersimasunut ingerlatsi sarnermiit, ilaatigut marloriaammik, qaffasinnerusumik ingerlaq qillunilu GUX-imi ilinniartitaanermi minnerpaaffissatut piumasaqaataasunik ilinniartitsisoqartarmat naammassineqartussa nik. Taamaasilluni ilinniartitaaneq siunnerfeqarpoq naammassinnillunilu ingerlaqqiffiusumik ilinniakkanut isersinnaanermut, GUX-imi ukiuni 3-ni ilinniartitaanertulli, kisiannili taanna suli anner tunerulluni toqqaannartumillu ilinniagassanut amerlaneru sunut ammaassisuusarluni. Ilinniartitaaneq piffissami misiliiviusumi inunnut inersimasunut minnerpaamik 23-nik ukiulinnut inuussutissarsiutini imaluunniit ilinniakkatigut misilittagaqareersunut saaffiginnittuuvoq, piginnaanngorsaqqinnissamik pisariaqartitsisunut ingerlaqqiffiusumik ilinniakkanut naatsunut aamma akunnattunut sammivilimmik nunatsinni ingerlanneqartartunut. Ilinniakkamili fagit sammisassat tunngavigalugit aamma ilinniagaq taanna piginnaaneqalersitsisarpoq ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanernut takisuunut isissutissatut. Killiffik Misiligutitut aaqqissuussineq aallartinneqassaaq augustimi 2017 GUX-Aasianni, ingerlaavartumillu nalilersorneqartassalluni ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit suleqatigalugit. Tamatumanilu aamma inuit ilinniakkami siunnerfiusut GUX-Aasianni qanoq iluatitsiginerat eqqarsaatigalugu, ilinniakkatigut fagini ingerlatsinermilu namminermi, kiisalu inuit siunnerfiusut ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerni qanoq naammassisaqartarnersut pillugit. Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerni naammassisut amerlassusaat taamaasilluni siusinnerpaamik imi aatsaat katersorneqarsinnaassapput. Aningaasaqarneq Ingerlatsineq 2017-imi GUX-Aasiannut kontumi pingaarnermi aningaasaliissutini akilerneqassaaq, ukiunilu tulliuttuni GUX-Aasianniit nalunaarutit ingerlatsinermullu kisitsisit naapertorlugit, taamalu aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutiniit. Ilinniartitaaneq nalilerneqarpoq aningaasartuutitsigut ukioq ataa seq ilinniartitaanertulli naleqartussatut. Uddannelsen har hjemmel i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, hvor 41 giver mulighed for at fastsætte regler om særligt tilrettelagte forløb, der er målrettet personer, der ønsker at gennemføre den gymnasiale uddannelse på kortere tid end 3 år. Uddannelsen indeholder de generelt obligatoriske GUX-kernefag og videre en række fag, som imødekommer specifikke krav for en række videregående grønlandske uddannelser, f.eks. sygeplejestudiet. Forsøgsordningen adskiller sig fra det tidligere 1-årige forløb for voksne ved bl.a. dobbelt så meget undervisning, højere niveauer og videre ved at leve op til minimumskravet for GUX-uddannelsen. Uddannelsen sigter dermed mod at give generel adgang til videregående uddannelse på lige fod med den 3-årige GUX, som dog stadig er mere omfattende og dermed giver mulighed for direkte adgang til flere uddannelser. Uddannelsen er i forsøgsperioden primært rettet mod voksne på mindst 23 år med erhvervs- eller uddannelsesmæssig erfaring, som har brug for at opkvalificere sig til korte og mellemlange videregående uddannelser herhjemme. Med fagpakken vil uddannelsen dog også generelt kvalificere til lange videregående uddannelser. Status Forsøgsordningen opstartes til august 2017 på GUX-Aasiaat, og vil blive evalueret løbende i samarbejde med de videregående uddannelser. Herunder med fokus på hvordan målgruppen klarer forløbet ved GUX-Aasiaat, fagligt og i forhold til gennemførsel samt hvorledes målgruppen klarer sig på videregående uddannelser. Antallet af gennemførte på videregående uddannelser vil således tidligst kunne indsamles Økonomi Forløbet afholdes i 2017 inden for GUX- Aasiaats bevilling på hovedkonto , og i årene herefter på baggrund af GUX-Aasiaats indberetning af aktivitetstal, og dermed bevilling på finansloven. Uddannelsen vurderes udgiftsmæssigt at være svarende til tidligere 1-årige forløb.

42 42 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ilinniagaqartut GUX-imi immikkut pisariaqartitallit Siunertaq Ilinniarnertuunngorniartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannik nr. 13, ulloq 22. november 2011-imeersumik aallaaveqartumik 42 aamma 43-mi qulaajaavigineqarput annertunerujartortumik gymnasiami ilinniartitaanermik neqerooruteqarsinnaalernissamut periarfissat inunnut nappaammik assigiinngitsutigut autismespek trum-imik akornuteqartunut. Taamaattumik isumaliutaavoq misiliilluni aaqqissuussinermik aallartitsinissaq qularnaarumallugu innuttaaqataasut taakkua ilinniagassaqarnikkut siunissaqarnik kullu periarfissanik qularnaarunneqarnissaat. Misiliillunilu aaqqissuussinikkut qulaajarneqassaaq suliassaqarfimmi tassani pisariaqartitsinivik qanoq annertutiginersoq, immikkoortiterisoqarlunilu periarfissanik pilersitsisoqassalluni aaqqissuussinernik ilinniartussanut pineqartunut immikkullu pisariaqartitsisunut. Inuit siun nerfiusut tassaapput immikkut ilisimasalinnit nappaammik suussusiliivigineqarsimasut siuliani eqqaaneqareersutut, naliliivigineqarlutillu ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitaanermik ingerlatsisinnaasutut, kiisalu isernissamut piumasaqaatinik na linginnaasunik naammassinnissinnaallutik, kisiannili pisariaqartitsillutik pædagogiskiusumik immikkut tapersersorneqarnissamut, taamalu atugassarititaasut nalinginnaasut iluanni ilinniartitaanermi peqataasinnaanngitsutut. Immikkoortoq immikkut ittoq piginnaasanik peqarfiusoq tarnip pissusaanut suliassaqarfimmi aamma immikkut atuartitsisarnernut ilinniarnertuunngorniarfimmi ingerlatsinernut GUX-imi ilinniarfimmut ataatsimut atasunngortinneqassaaq. Immikkoortup immikkut ittup immikkut piginnaanillip GUX-imi ilinniarfiit tamaasa siunnersuisuuffigissavai, toqqartuisarnermi, pilersaarusiornermi ilinniagassatut neqeroorutissanik, ilinniartitsisut piginnaanngorsaqqittarneranni ingerlaavartumillu ilitsersorneqartarneranni, ilinniartut ataasiakkaarlutik ingerlaasaanni, taamalu GUXimi ilinniarfiit tamarmik immikkut ittumik ilinniartitsinermik neqerooruteqarsinnaassallutik. Tamatumalu saniatigut qulaajarneqassaaq egux-imik suliniummut atatillugu periarfissaanersoq ilinniartunik immikkut ittunik illoqarfimmit angerlarsimaffigisaminnit nuunneqarsinnaanngitsunit ilinniartitaanermik neqeroortoqarsinnaassanersoq. Killiffik Misiligummik aaqqissuussineq kissaatigineqarpoq 2017-ip aasaa ni aallartinneqassasoq, toqqartuinerup aallarniutaasup aallartinneqarfigisaanik, ingerlatsinerlu taanna 2021-ip aasaani naammas sineqassalluni, taamaalineranilu isummerfigisassaalissalluni aaqqissuussineq ataavartunngortinneqassanersoq. Ilinniagaqarniartup ilinniagaqarnissaanut periarfissanik aaqqissuussineq pisas saaq suleqatigiinnikkut ilinniagaqartussap/taassuma anga joqqaavisa/nakkutiginnittuata, GUX-imi ilinniarfiup, immikkut ilisima sallit kommunillu najugaqarfiusup akornanni, pingaaruteqarmat ataqatigiissaarineq, assersuutigalugu, assersuutigalugu ikaar saariarnermi isumaginninnermi ikiorsiissutiniit ilinniaga qarnersiutinut aammalu ineqarnermi allannguutinut Elever med særlige behov på GUX Formål Med afsæt i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, 42 og 43 afdækkes mulighederne for i højere grad at kunne tilbyde gymnasial undervisning til personer med diagnoser, som for eksempel forskellige grader af autismespektrumforstyrrelser. Der påtænkes derfor opstartet en forsøgsordning for også at sikre uddannelses- og fremtidsmuligheder til denne gruppe af befolkningen. Forsøgsordningen vil til dels afdække det reelle behov på området samt visitere og skabe særligt tilrettelagte forløb for elever med særlige behov. Målgruppen er alle, der af sagkyndige er diagnosticeret med en af ovenstående diagnoser og vurderes til at kunne gennemføre gymnasial undervisning samt lever op til de almindelige adgangskrav, men har behov for særlig pædagogisk støtte og dermed ikke vil kunne deltage i uddannelsen på almindelige vilkår. En specialenhed, med kompetencer indenfor det psykologiske område og behov for specialundervisning samt undervisning på gymnasialt niveau, tilknyttes én GUX-skole. Specialenheden skal supportere alle GUX-skoler ift. visitering, planlægning af uddannelsestilbud, opkvalificering af lærerstab og løbende supervision og support på den enkelte elevs forløb, således alle GUX-skoler kan tilbyde særlig undervisning. Herudover afdækkes, i forbindelse med egux-projektet, om det er muligt at tilbyde gymnasial undervisning til særlige elever, der eksempelvis ikke kan flytte fra sin hjemby. Status Forsøgsordningen ønskes påbegyndt sommer 2017, hvor den indledende visitering opstartes og foreløbigt afsluttet sommeren 2021, hvorefter der skal tages stilling til, om ordningen skal formaliseres. Tilrettelæggelsen af uddannelsesmulighederne for den enkelte uddannelsessøgende sker i samarbejde mellem den uddannelsessøgende/dennes forældre/værge, GUX-skole, sagkyndige og den tilknyttede kommune, da det er vigtigt, at der koordineres, f.eks. i forhold til eventuel overgang fra sociale ydelser til uddannelsesstøtte og ændringer i boligforhold.

43 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 43 Misiliilluni aaqqissuussineq ingerlaavartumik suliami akuusut akor nanni nalilersorneqartassaaq, ukiumoortumillu isummerfigine qartarluni ukioqatigiiaanik nutaanik aallartitsisoqarnissaa pisariaqartinneqarnersoq imi ingerlaavartumik nalilersuisarnerit nalilersorneqassapput, tamatumalu kingorna isummerfigineqas salluni aaqqissuussineq ataavartunngortinneqassanersoq. Aningaasaqarneq 2017-imi immikkoortinneqassapput 0,61 mio. kr.-t kontumi pingaar nermi Ilinniartitaanernut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut namminermut aningaasaliissutini killiliussani, aallarniutaasumik qulaajaanernut ilinniartunngorsinnaasunillu taamaattoqarsimappat toq qartuinermut. Tamatumalu kingorna aningaasartuutissani apeq qutaassapput qinnuteqartartut amerlassusaat ingerlaavartumillu ingerlatsineq, kiisalu ingerlaavartumik nalilersuisarneq. Forsøgsordningen vil løbende evalueres af alle involverede parter, og der skal årligt tages stilling til, om der er behov for opstart af ny årgang. I 2021 opsamles de løbende evalueringer, hvorefter der tages stilling til eventuelt behov for formalisering. Økonomi I 2017 afsættes 0,61 mio.kr. på hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse indenfor Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirkes egen ramme til indledende afdækning og visitering af eventuelle uddannelsessøgende. Herefter vil økonomien afhænge af ansøgertallet og de følgende forløb, samt den løbende evaluering heraf.

44 44 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

45 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 45 6 Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit 6 Erhvervsuddannelser 6.1 Aallaqqaasiineq Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit nunatsinni inuiaqatigiinni tunngaviupput. Assassorluni ilinniagassat inuusuttatsinnik ilinniartitsisuupput taakkua inissialiorsinnaanerannut, utoqqartatta paarineqartarneranni imaluunniit umiarsualivimmut isumannaatsumut angallanneqartarnitsinni. Taamaattorli inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit unammillernartunik atugassaqartinneqarput. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat takusassianngorlugit nalunaarsorneqarput. 6.1 Indledning Erhvervsuddannelserne er et fundament for vores samfund. Praktiske uddannelser uddanner vores unge mennesker til at bygge boliger, passe vores ældre eller sejle os sikkert i havn. Men erhvervsuddannelsessystemet er udfordret. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Naammassisut procentinngorlugit Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% 46% % % % 2017-imi 55% 2020-imi 65% 2024-imi Naammassisartut amerlassusaat Antal gennemførte imi imi imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total

46 46 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Sungiusaammik suliffissat Praktikpladser imi 2020-imi 2024-imi Nalunaarsuut 1: Sungiusaammik suliffissat Kalaallit Nunaanniittut kisimik ilanngunneqarput. Inersimasutut ilinniartunngortartut naatsorsuutini ilaanngillat. Nalunaarsuut 2: Kisitsisit 2012-imeersut iluarsisaapput naatsorsueriaatsimut nutaamut naapertuuttumik. Note 1: Kun praktikpladser i Grønland er inkluderet. Voksenlærlinge er ikke med i opgørelsen. Note 2: 2012-tallet er justeret i forhold til ny opgørelsesmetode. Naammassinermi agguaqatigiissillugu ukiut Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,1 28,9 29,1 29,2 28, , , imi 2020-imi 2024-imi 6.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit imaattut immikkut sammineqassapput: Sungiusaammik suliffissat amerlanerusut Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinneq Inuussutissarsiutinut ilinniakkat naatsut Piginnaasanik nalilersuisarneq Piginnaanngorsaalluni pikkorissartitsisarnerit Ilinniartitaanerit ilikkagassatigut qaffasissumik inissisimatinniarlugit aammalu inuiaqatigiinni inuussutissarsiutinut siunnerfiusussa nut eqqortunut ilinniartitsisinnaaneq angusinnaajumallugu piuma saqaataavoq ilinniarfiit piusut akimorlugit, inuussutissarsiortut aamma inuusuttuaqqat ilinniartuusussat akornanni suleqatigiin neq annertooq. Taamaattumik inuussutissarsiutinut ilinniarfin ni siulersuisuusut peqataapput qularnaarumallugu suliffeqar- 6.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Flere praktikpladser Omstrukturering af erhvervsuddannelserne Korte erhvervsuddannelser Realkompetencevurdering Kompetenceudviklingskurser For at give uddannelserne et højt faglig niveau og uddanne til de rette brancher i samfundet, kræver det et stort samarbejde på tværs af skolerne, erhvervslivet og de unge. Bestyrelserne for brancheskolerne er derfor med til at sikre relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov, uddannelsesudvikling og

47 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 47 ner mi inuussutissarsiornermilu pisariaqartitsinernut naapertuuttu mik ingerlatsisoqarnissaa, ilinniartitaanernillu ineriartortitsi soqarnissaa pitsaassusissalersuisoqarnissaalu. Suliniutit nutaat Ilin niartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmiit ukiut tamaasa inuussutissarsiutinut ilinniarfinneersut ukiumoortumik ataatsimoorlutik ataat simiittarnerini saqqummiunneqartarput. Suliniutillu ataa siak kaat qanoq ilinniarfinnit ataasiakkaanit tiguneqartarneri ataatsi moorussamik siunnersuisoqatigiit ataatsimiinnerini suliarineqar tarput. Tamatuma kingorna suleqatigiissitani/suliniuteqartussatut suleqatigiinni suliassartavii aallartinneqartarput suliniutissanik aaqqissuussinertut, kiisalu iliuusissanut pilersaarutinik sulia qarnikkut, suliniutissat akuerineqartut naapertorlugit aaqqissuussaasumik. kvalitetssikring. Nye initiativer fra Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke bliver årligt fremlagt ved brancheskolernes årlige fællesrådsmøde. Hvorledes de enkelte initiativer tilsluttes af de enkelte skoler bliver behandlet på fællesrådsmødet. Herefter igangsættes det egentlige arbejde i arbejdsgrupperne / initiativgrupperne med udfyldelse af initiativernes indhold samt beskrivelse af handleplaner i forbindelse med de tilsluttede initiativer Sungiusaammik suliffissat amerlanerusut Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat ilinniagaqartut sungiusaammik suliffissarsinissamut pitsaanerusumik periarfissaqalernissaat, amer lanerusut inuussutissarsiutinut ilinniakkanik naammassinnittalersinnaaqqullugit. Naalakkersuisut ilisimavaat inuussutissarsiutit sammiviini assigiinngitsuni unammilligassaqartoq sungiusaammik suliffissanik pilersitsiniarnerni, inuussutissarsiornermi ilinniartut sulinermik sungiusarfissaannik. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerni unammilligassatta annertuut ilagaat inuussutissarsiutinut ilinniakkani ilinniarfinni atuarnerup aamma sungiusaammik ilinniarnermut atatillugu sulisarnerup paarlakaaffigisaani naammattunik sungiussaammik suliffissanik naammattunik pissarsiniarneq. Unammilligassarlu taanna ersarinnerpaasarpoq ingerlatsinerup annikinneruffigisaani piffissani, suliffeqarfiit ilinniartunik sulisitsinissaan nut ajornarnerusartuni. Naallu ukiuni kingullerni ingerlatsineq annertusiartorsimagaluartoq, annertuseriarnerup assigisaannik annertussusilimmik sungiusaammik suliffissanik inuussutissarsiu tini pineqartuni pilersitsisoqarsimanngilaq. Taamaasillunilu inuus sutissarsiutinut ilinniarfiit misigisarpaat qinnuteqartut piukkunnartut piginnaaneqarluartullu ilinniakkaminnik aallartitsisinnaan ngitsut, sungiusaammik suliffissaqannginnertik pissutigalugu. Killiffik 2016-imi immikkut sammineqarsimavoq ineriartortitsineq aamma suleqatigiinneq ilinniagaqartut, ilinniarfiit aamma sungiusaam mik suliffissat suliffeqarfiit akornanni. Niuernermik Ilinniarfik november 2016-imi seminareqartitsivoq ilinniartunut aamma sungiusaammik suliffeqartarnermut pissutsinut atatillugu inuussutissarsiortuniit, ilinniartuniit aamma ilinniarfinniit aallarniisuler tarlugu. Seminareqarnermi erseqqissarneqarpoq assut pi ngaaruteqartoq ilinniagassatigut nukittuumik suleqatigiittoqar nis saa ilinniagaqartup, ilinniarfiit aamma suliffeqarfiit akornanni. Ullumikkut Majoriaq akisussaasuuvoq susassaqartut pingasuusut akornanni isumaqatigiissutaasartunut, najukkani ataasiakkaani Flere praktikpladser Formål Naalakkersuisut ønsker at give de uddannelsessøgende bedre muligheder for at finde en praktikplads, så flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Naalakkersuisut er opmærksom på, at der i flere brancher er udfordringer med at kunne oprette nok praktikpladser til vores elever på erhvervsuddannelsesområdet. En af de store udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet, hvor uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik, er tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal praktikpladser til lærlingene. Denne udfordring bliver især tydelig i perioder med lav aktivitet, hvor det ofte vil være sværere for virksomhederne at beskæftige elever. Til trods for, at aktiviteten det seneste år er steget, er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet af praktikpladser i de pågældende brancher. Branche- og erhvervsskoler oplever derved, at et væsentligt antal kvalificerede og optagne ansøgere ikke kan påbegynde deres uddannelse som følge af manglen på praktikpladser. Status I 2016 har der været stort fokus på udviklingen og samarbejdet mellem elever, skoler og praktikvirksomheder. Niuernermik Ilinniarfik afholdt i november 2016 et seminar om lærlinge og praktikforhold med oplægsholdere fra erhvervslivet, elever og skolerne. Seminaret understregede vigtigheden af et stærkt fagligt samarbejde mellem eleven, skolen og virksomheden. I dag har Majoriaq ansvaret for trepartsamtalerne, da de har det største lokalkendskab, hvilket er hensigtsmæssigt

48 48 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II annertunerpaamik ilisimasaqartuuneq tunngavigalugu, tamannalu pissusissamisoorluni suliffeqarfinnik sumiiffinni ilisimasaqarneq kiisalu ilinniartut ineqarfiini inissat eqqarsaatigalugit. Inatsisartut 2016-imi upernaakkut ataatsimiinneranni Inuussu tissarsiutinik ilinniartitsinerit aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerup iluani pikkorissaanerit pillugit Inatsisartut inatsi saa ta allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaat nr. 6, 6. juni imeersoq (Ilinniarnernik piginnaasalissutaasunillu ingerlatsinernik allanik neqerooruteqarsinnaanermut tunngavissiineq, lærlinginut isumaqatigiissuteqarsinnaanermut immikkut periarfissiineq, atuarfinni sulilluni sungiusarnernut, ileqqoreqqusanut il.il. tunngasunik aalajangersakkanik erseqqissaaneq kiisalu Oqaat sinik Pikkorissarfik pillugu Inatsisartut inatsisaannik ato run naarsitsineq) akuersissutigineqarpoq. Allannguinikkut siunertaavoq ersarissunik killiliussanik pilersitsinissaq ilinniarfinni sungiusaammik suliffeqartitsisalernissamut. Saqqummiunneqarpoq ilinniartut kontraktii imaluunniit ilinniarnermut isumaqatigiissutit imaqartassasut ilinniarnermi sungiusaammik suliffissanut ima luun niit ilinniarfimmi sungiusaammik sulinissamut atugassariti taasunik tamanik, tamatumanilu aamma ilinniagaqalernermut allagartartaartarnermut (svendeprøve) aalajangersakkanik. Tamatumunnga tunngatillugu qinnuteqartoqarneratigut inuussutissarsiutinut ilinniarfimmiit Naalakkersuisut immikkut tamatumunnga akuersissuteqarsinnaapput, ilinniarfik pineqartoq pisariaqartinneqartunik sungiusaammik sulinissamut atortorissaarusersu gaap pat, uppernarsarsinnaallugulu ilinniagaqartup/sungiusartup sungiusarnissani amigaataasoq ilinniarfimmi ingerlalluarsinnaagaa. når det gælder viden om relevante virksomheder i lokalområdet samt kollegiepladser. Ved Inatsisartuts Forårssamling 2016 blev Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet (hjemmel til at udbyde andre uddannelser og kompetencegivende forløb, dispensationsmulighed vedrørende lærlingekontrakt, præcisering af bestemmelser vedrørende skolepraktik, vedtægter m.v. samt ophævelse af landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik) vedtaget. Ændringen har til hensigt at skabe klarere rammer og hjemmel til at benytte skolepraktik. Der fremlægges, at lærlingekontrakten eller uddannelsesaftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve. Efter ansøgning herom fra branche- eller erhvervsskolen kan Naalakkersuisut dispensere herfra, hvis skolen har de fornødne skolepraktikfaciliteter og kan godtgøre, at eleven kan gennemføre manglende praktikdele som skolepraktik Siunissami inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik aaqqissuussinissaq Siunertaq Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik 2012-imi aallartitsisut 55%-iisa missaasa ilinniagartik naammassinngilaat. Taamaattorli ilinniakkamik unitsitsisimasut 40%-iisa missaasa ilinniagaq taanna inuussutissarsiutinulluunniit ilinniagaq alla kingusinnerusukkut aallartittarpaat. Ilinniakkamik taamaatitsineq ilinniartu mut namminermut ajorsarnerusarpoq inuiaqatigiinnullu aningaasartuutaa sarluni. Taamaattumillu Naalakkersuisut angorusuppaat inuussu tis sarsiutini naammassillugu ilinniagaqartartut amerlanerulernissaat. Tamannalu tunuliaqutaralugu Inuussutissarsiornermut, Kultureqar nermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuiso qarfiup 2015-imi avataaneersunut misissuineq suliaritippaa Taamaatitsiinnartarneq pillugu misissuineq aamma inuus su tissar siutinut ilinniartitaanerni ilinniartunik aalajangiusimatitsiniarneq. Misissuinerup pingaarnertut siunertaraa pitsaassusilimmik peri aa seqarnikkut pissutsinik atuuttunik suussusilersuiniarneq taa maa titsiinnartarnermut atatillugu, taakkualu nalilersuiffigalugit. Suliamilu pingaarnerutinneqarpoq pitsaassutsinik nalilersuinerit. Paasissutissat tunngaviusut annerusutigut pissarsiarineqarput susassaqartunik pingaarnernik soqutigisaqartunillu aper suinikkut. Sumiiffinni assigiinngitsuni misissuinermi 2015-ip ukiuani/uper naa vani Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinut ilinniarfiit tamarmik tikeraarneqarput, taakkunanilu sulisunik aam Fremtidig strukturering af erhvervsuddannelser Formål Ca. 55% af de, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2012, gennemfører ikke. Dog starter ca. 40% af de, der afbryder, på den samme eller en anden erhvervsuddannelse på et senere tidspunkt. Resultatet af afbrud er ofte et nederlag for den enkelte og er en udgift for samfundet. Det er derfor Naalakkersuisuts ambition at højne gennemførselsprocenten i erhvervsuddannelserne. På baggrund heraf fik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i 2015 lavet den eksterne undersøgelse Undersøgelse af frafald og fastholdelse i de grønlandske erhvervsuddannelser. Undersøgelsens primære formål var gennem kvalitative metoder at identificere relevante mønstre, årsager og variabler i forbindelse med frafald og analysere disse. Hovedvægten i arbejdet lå dermed på kvalitative metoder. Det empiriske grundlag blev overvejende tilvejebragt gennem interviews med de vigtigste aktører og interessenter. I løbet af en feltundersøgelse i vinteren/foråret

49 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 49 ma ilinniartunik apersuilluni misissuisoqarluni. Tamatuma saniatigut suliffeqarfinnik, suliffissarsiuussisarfinnik, qitiusumik ilitsersuisarfinnik, pisortaqarfinnik aamma immikkut ilisimasalinnik apersuisoqarpoq. Misissuinerup inassuteqaataasa ilagaat inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit aaqqissuuteqqinneqarnissaat, tunngaviusumik ilinniagaqartarnermik aaqqissuussinikkut. Tunngaviusumik ilinniakkamik ingerlatsinermi ukiup atuarfiusup siulliup iluani inger lanneqartumik inuussutissarsiutinut ilinniarfinni suliassanik ingerlatsineq aallunneqartassaaq. Taamaasillunilu ataatsimoortumik aallartittoqartassalluni ilinniarfiup ilinniagassatigut sammivigisassaani. Tunngaviusumik ingerlatsinermi angusereer nermikkut ilinniagaqartut fagitigut sammivissanik assigiinngit sunik toqqaasinnaalissapput. Tunngaviusumik ilinniakkami ingerlatsineq naatsorsuutigineqarpoq imaattunik iluaqutissartaqassasoq: Inuussutissarsiutinut ilinniarfiup ilinniagassatigut neqeroo rutaanik annerusumik ilisimasaqalernikkut qularnaarne qartassaaq inuusuttut amerlanerusut misiliinerminni siul lermi ilinniakkamik eqqortumik toqqaasarnissaat. Ilinniartoq sungiusaammik suliffissaminik nassaarnissaminut piffissaqarnerussaaq, ilinniarfimmiit ikiorserneqarluni. Ilinniartoq sungiusaammik suliffissaminut ukiuni ikinnerusu ni attaveqassaaq, tassuunalu sungiusaammik suliffissat amerlanerusut pilissallutik. Ilinniartoq tunngaviusumik aqqusaarereernermigut ilisima sassanik katersereersimassaaq aammalu misilittagaqar lu ni, taamalu suliffeqarfinnut soqutiginarnerulluni, tassuu nalu naatsorsuutaavoq sungiusaammik suliffissat amerlanerulernissaat. Ilinniartut ilinniarfiup aamma sungiusaammik suliffiup akor nanni nuuttarnernik annikinnerusunik atugassaqassap put, tassani amerlasuut taamaatsittarput. Suliniullu aamma sipaaruteqartitsissaaq kontumi pingaarnermi Immikkut ikiorsiissutit, angalanernut aningaa sartuutit il.il., ingerlatsiviit (tapiissutitut aningaasaliis sutit), ilinniartut ilinniarfiit sungiusaammillu suliffiit akornanni angalanikinnerussammata. Ilinniartut inuussutissarsiutinut ilinniarfinni inuusuttunut avatangiisit misigisassavaat tunngaviusumik ingerlatsiner minni, attaveqaasersornernut aqqutaasinnaasut, inuusut tut taakkua ilinniarnermiiginnarsinnaanerannut iluaqusii sumik, kiisalu piumassuseqarnerulersitsissallutik ullumik kumiit siusinnerusumik aallartittalernissamut. Ilinniagassamik eqqortumik toqqaasarneq peqataassaaq ilikkagassatigut avatangiisinik nukittuunik pilersitsinermut, ilinniartunut nukittuunut nukittunnginnerusunullu iluaqusiisunik. Sulisitsisut ilinniartussanik inerisimanerusunik nammineer sinnaanerusunillu kissaateqarnerannik ornigineruvortaaq blev alle Grønlands erhvervsskoler besøgt, og der blev gennemført interviews med personale og elever. Herudover blev der også gennemført interviews med virksomheder, arbejdsmarkedsinstitutioner, vejledningscentre, myndigheder og eksperter. En af undersøgelsens anbefalinger var at foretage en omstrukturering af erhvervsuddannelser ved at introducere grundforløb. Grundforløbene vil strække sig over det første skoleår indenfor den enkelte brancheskoles fagområde. Det vil hermed give en fælles start på uddannelsesinstitutionens fagretninger. Efter at have bestået det fælles grundforløb, kan eleverne vælge sig ind på den ønskede fagretning. Ved indførelse af grundforløb, forventes der at være følgende fordele: Et større kendskab til brancheskolens uddannelsesudbud vil sikre, at flere unge vælger den rigtige uddannelse i første forsøg Lærlingen vil have tid til at finde en praktikplads, med hjælp fra uddannelsesinstitutionen Lærlingen vil være tilknyttet praktikpladsen i færre år, hvilket forventes at frigøre flere praktikpladser Lærlingen vil med et grundforløb have oparbejdet viden og erfaring og dermed fremstå mere attraktiv for virksomhederne, hvilket forventes at medføre flere praktikpladser Lærlingen vil opleve færre skift mellem skole- og praktikophold, hvor en stor del af frafaldet sker Initiativet vil endvidere give besparelser på hovedkonto Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne (Tilskudsbevilling), da lærlingen vil rejse mindre imellem uddannelsesinstitution og læreplads Lærlingen vil opleve et ungdomsmiljø på uddannelsens grundforløb, der kan være medvirkende til at skabe relationer, der kan holde den unge i uddannelse, samt være motiverende for at påbegynde uddannelse tidligere end i dag Valg af den rette uddannelse vil være medvirkende til at skabe et stærkt fagligt miljø, der vil være til gavn for såvel den stærke som den mindre stærke elev. Imødekommelse af arbejdsgivernes ønske om mere modne og evt. myndige lærlinge

50 50 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ataatsimut isigaluni naatsorsuutigineqarpoq tunngaviusumik inger latsineq nalinginnaasumik ilinniarnermik ingerlatsiviusoq aammalu faginut immikkuullarissunik immikkoortortalik taa maatiin nartarnerup annikillisaatigissagaa, amerlanerusullu ukiukinne rullutik inuussutissarsiutinut ilinniakkamik aallartitsisalissasut. Ilanngullugulu naatsorsuutigineqarpoq suliniut sungiusaammik suliffissanik amerlanerusunik aqqutissiuussissasoq, ilinniartut tunngaviusumik ilinniarnermik ingerlatsereernermikkut suliffeqarfinnut soqutiginarnerussammata. Killiffik 2016-imi aallartinneqarput inuussutissarsiutinut ilinniartitaaner nik aaqqissuusseqqinneq. Suliami tassani ilaavoq pe riar fissaq ilin niartut amerlanerulersinnissaannut inuusuttut ilin niar titaaneranni toqqaannartumik meeqqat atuarfianniit aal lar tit tunik, ilin ni akkamik aallartitsinissamut periarfissat sungiu saammik sulif fis saqarnissamik piumasaqaatitaqanngitsumik, kiisalu aaqqissuussinermik eqaannerusumik kissaateqarneq, tunngaviusumillu ilinniakkamik ilanngussineq, inuussutissarsiuti nul lu ilinniartitaa nerit assigiinngitsunik takissusillit. Tamatumunnga tunngatillugu Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup november 2016-imi su ngi usaammik suliffeqartarneq pillugu seminari inger lappaa, inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut attuumassuteqartunik soqutigisaqartunik assigiinngitsunit peqataaffigineqartoq. Se mi nari aallaaveqartinneqarpoq maanna siunissamilu inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit oqaluuserineqarnerinik. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit aaqqissuuteqqinneqarnerannik su liat 2017-imi ingerlaqqipput. Aningaasaqarneq Ilinniakkamik tunngaviusumik ingerlatsisarnermik eqqussineq naat sorsuutigineqarpoq aningaasaliissutit killiliussaasut pioreer sut iluanni ingerlanneqarsinnaasoq, ilinniarfimmi ingerlat sisarnerup aamma sungiusaammik suliffeqartarnerup takissusii ataatsimut taamaaginnassammata. Taamaasillunilu pineqarpoq inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernik aaqqissuusseqqinneq sivitsuinerunngitsoq. Samlet set forventes det, at grundforløb, der består af både en alment uddannende og en fagspecifik del, vil medføre et mindsket frafald, og at flere påbegynder en erhvervsuddannelse i en tidligere alder. Endvidere forventes det, at initiativet kan være med til at tilvejebringe flere praktikpladser, da de studerende efter et gennemført grundforløb vil være mere attraktive for virksomhederne. Status I 2016 startede arbejdet omkring en omstrukturering af erhvervsuddannelserne. Dette arbejde indbefatter mulighederne for at øge antallet af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, muligheder for at påbegynde uddannelser uden krav om praktikplads samt ønsket om et mere fleksibelt system og inkorporering af grundforløb og erhvervsuddannelser af forskelig længder. Hertil afholdte Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i november 2016, et praktikseminar med deltagelse af forskellige interessenter indenfor erhvervsuddannelsesområdet. Seminaret tog udgangspunkt i drøftelse af nuværende og fremtidige erhvervsuddannelser. Arbejdet omkring omstrukturering af erhvervsuddannelser fortsætter i Økonomi Indførsel af grundforløb forventes at kunne holdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme, da længden af skoleophold og praktikforløb samlet set vil forblive den samme. Der er således tale om en omstrukturering af erhvervsuddannelserne og ikke en forlængelse Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut Siunertaq Suliniutikkut tassuuna Naalakkersuisut kissaatigaat inuussutissarsiutinut ilinniarfinnut periarfissaalersinniarlugu inuussutissar siutinut ilinniartitaanernik naatsunik neqerooruteqarsinnaaneq. Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut ukiumit ataat simiit ukiunut marlunnut sivisussuseqarsinnaapput, piginnaasassanillu pilersitsiortorfiusutut pikkorissarnertut aaqqissuussaasarlutik, suliffeqarfinni sungiusaammik sulinertalittut. Modul-ikkaartumik aaqqissuussaanerisigut ilannguttoqartarsinnaallunilu anigallartoqartarsinnaavoq ilinniarnerup ingerlanerani. Ilinniartitaanerit imatut pilersaarusiorneqassapput inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernut ilassutitut ilinniagartaat kingornagut tiguneqarsinnaasartumik Korte erhvervsuddannelser Formål Med dette initiativ ønsker Naalakkersuisut at gøre det muligt for erhvervsskolerne at udbyde korte erhvervsfaglige uddannelser. De korte erhvervsfaglige uddannelser kan variere fra 1 års til 2 års varighed og opbygges som kompetencegivende kurser med praktisk arbejde i en virksomhed. Modulopbygningen giver mulighed for afstigning og påstigning i uddannelsesforløbet. Uddannelserne skal planlægges således, at overbygningen til en hel erhvervsuddannelse kan gennemføres efterfølgende.

51 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 51 Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit naatsut inuussutissar sior tunit atorfissaqartinneqarput, sulianik ilinniarsimasunik sulisus sanik amigaateqarnerup kingunerisaanik. Ilutigisaanillu ilinniartitaanerit sanaartornermi suliamik ilinniagaqanngitsunik pikkorissaassapput. Killiffik Suleqatigiissitap inassutigaa ilinniartitaanerit taaguutaat inuussutissarsiutinut ilinniartitaanernit naatsuniit isumaqatigiissuteqarluni ilinniartitaanertut taaguuserneqassasut, taa maa silluni ilinniartitaanerit danskini ilinniartitaanertulli aaqqissuussaasinnaaqqullugit, taamalu ilinniagaqartut danskit ilinni ar titaanerinut ilinniariikkatik nassarlugit ingerlaqqissinnaalersillugit ilinniakkap qaava danskit ilinniartitaaneranni tigusinnaalerlugu. Ilutigisaa nillu ilinniagaq danskit suliffeqarnermi inger latsivianni akuerisaavoq. Isumaqatigiissuteqarluni ilinniartitaanerit tunngaveqar tarput sulisuusup aamma suliffeqarfiup akornanni ilinniagaqarnissamut isumaqatigiissuteqarnermik. KTI-p piffissami matumani sulissutigaa ilinniartitaanerit naatsut imaattut aaqqissuunnissaat: Sanasoq kuitsiviliortartoq (byggemontagetekniker) Flise-nik qarmaasoq Isaterisartoq Ilinniartitaanernut naatsunut atatillugu Sisimiuni KTI-mi ilaatigut kiassagaasumik hal-imik pilersitsisoqassaaq, ilinniarfimmi sungi usarfimmik imaqartussaq kiisalu ininik ilinniartitsivinnik. Taman na pillugu ersarinnerusumik imm Hal-ip ilaatigut kiassagaasup sananiarnerani sanaartorfissap nunap sanane qaa taata kivisarnera pissutigalugu hal-imik pilersitsiniarneq kinguartooqqavoq. Taamaattumik naatsorsuutaavoq ilinniartut siulliit ukiumi ilinniarfiusumi 2018/19 aallartinnissaat. Aningaasaqarneq Aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarpoq Ilinni ar titaanernut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut, 2015-imi aningaasanut inatsimmi inuussutissarsiutinut ilinniartitaa nernut naat sunut ilinniartitaanermi pilersaarutinik suliaqarnissamut. Ilin niartitaanerit neqeroorutigineqarunik kontumi Suliniutit aallaavigalugit tapiissutit. Inuussutissarsiutinut ilinniarfiit allat ilinniartitaanernik naat sunik neqeroornissamik kissaateqarpata Inuussutissarsiornermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalak kersuisoqarfiup aningaasaliissuteqarsinnaaneq isummerfigissavaa. Suliniutit ataasiakkaartumik aningaasaqarnikkut kingunerisassai naatsorsorneqartassapput. De korte erhvervsuddannelser efterspørges af erhvervslivet på grund af den manglende faglærte arbejdskraft. Samtidigt vil uddannelserne være med til at opkvalificere den ufaglærte arbejdskraft i byggeindustrien. Status Arbejdsgruppen anbefaler at ændre betegnelsen fra korte erhvervsuddannelser til kontraktuddannelser, så uddannelserne ensrettes i forhold til det danske uddannelsessystem, og dermed gør det muligt for de studerende at få merit og for at tage en overbygning i det danske uddannelsessystem. Samtidig er uddannelseskategorien anerkendt på det danske arbejdsmarked. Kontraktuddannelserne er baseret på en uddannelseskontrakt mellem en virksomhed og en medarbejder. KTI arbejder på nuværende tidspunkt med at opbygge følgende korte erhvervsuddannelser: Forskallingstømrer (byggemontagetekniker) Flisemurer Nedriver I tilknytning til de nye korte erhvervsuddannelser skal der etableres en delvist opvarmet hal ved KTI i Sisimiut, der skal indeholde et skolepraktikmiljø samt teorilokaler. Se nærmere afsnit herom. Grundet porøs undergrund ved den ønskede placering af den delvist opvarmede hal er etableringen forsinket. Derfor forventes de første studerende at starte til skoleåret 2018/19. Økonomi Der var afsat midler på Sektorprogram for Uddannelse i Finanslov 2015 til udvikling af uddannelsesplaner til de korte erhvervsuddannelser. Uddannelserne vil ved udbud indgå på konto Aktivitetsafhængige tilskud. Såfremt andre brancheskoler ønsker at udbyde korte erhvervsuddannelser, vil Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke tage stilling til bevillingen. De økonomiske konsekvenser vil blive beregnet for de individuelle projekter.

52 52 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Piginnaasanik pigeriikkanik nalilersuineq Siunertaq Kalaallit Nunaanni ilinniarsimassuseq qaffakkiartorpoq, taamaak kaluartoq suli suliamik ilinniarsimanngitsut amerlapput. Suliamik ilinniarsimanngitsulli piginnaaneqanngitsuunngillat, taak kunani amerlasuut ukiuni arlalissuarni suliffeqarnermit misilittagaqartuummata. Piginnaasanik pigeriikkanik nalilersuineq tassaavoq inuit sulinermi tigussaasunik misilittagaannik nalilersuisarneq, pikkorissarsimanerannik allatigullu sulianik ingerlatsi sarsimanernik, tassuunalu ilinniartitaanernik aaqqissuussineq akuerisaasumik ilinniagaqalernissamut. Killiffik Peqqinnissamut tunngasunik sulisunik ilinniarsimasunik utoqqaat illuini ingerlatsivinnilu allani amigaateqartoqarpoq. Nunatsinni utoqqaat amerliartorput utoqqaanerulertarlutillu. Tamannalu isumaqarpoq peqqissutsimut tunngasutigut suliassat pisariunerusalerneri peqqinnissamut tunngasumik sulisuusunit aallunneqartussat. Taamaattumik Peqqissaanermik Ilinniarfik (PI) suleqatigalugu suliniummik pilersaarusiortoqarsimavoq, suliamik ilinniarsimanngitsunik ukiuni arlalinni peqqinnissaqarfimmi sulereersimasunik katersiniarluni, tamatumunngalu atatillugu taakkua piginnaasaat pigeriikkat nalilersuiffiginiarlugit taavalu immikkut ittumik ilinniartitsinermik taakkununnga aaqqissuussiniartoqarluni. Aningaasaqarneq Suliat aningaasaliissutaareersut iluanni ingerlanneqassaaq Piginnaasanik pigeriikkanik ineriartortitsiumalluni pikkorissaanerit Siunertaq Suliniut piginnaasanik pigeriikkanik ineriartortitsineq suliamik ilin niarsimanngitsunut sammititaasoq qularnaarissaaq inuit inuus sutissarsiutini nalorninaateqartuni sulisuusut piginnaasaminnik ineriartortitsisinnaanissaannik, suliffissaaleqilersinnaaneq annikinnerulersinniarlugu, ilutigisaanillu sulisussanik inuussutissarsiutini ineriartorfiusuni, soorlu sanaartornermi, takor nari artitsinermi kiisalu kommunini ulluunerani paaqqinnittarfeqarner mi sulisussanik pisariaqartinneqartunik pissaqartinniarlugit. Pikkorissaanerni taakkunani saaffigineqartut siunnerfiusullu tas saapput suliamik ilinniarsimanngitsut, suliffissaaleqisut imaluun niit inuussutissarsiutini suliffissaaleqiffiulersinnaasuni sulisuu sut, kiisalu inuit allat piginnaanngorsarneqarnissamik pisaria qartitsisut, inuussutissarsiutinut siunissami ineriartorfiusussatut naatsorsuutigisanut sammivilimmik. Killiffik PKU-mi suliassaqarfik 2016-imi ukiunut pingasunut atuuttussamik inuussutissarsiutinut ilinniarfinnut isumaqatigiissuteqarpoq, ungasinnerusumik killiliussamik isumaqatigiissuteqarnissamut periarfissaqartitsisumik. Tamatuma kommunit aamma inuussu Realkompetencevurdering Formål Grønland har et stigende uddannelsesniveau, men der er stadig en stor gruppe af ufaglærte. Denne gruppe af ufaglærte er dog ikke uden kompetencer, da mange har årelang erfaring fra arbejdslivet. Realkompetencevurdering er en vurdering af individets praktiske erfaringer, kurser og andet frivilligt arbejde, hvor der bliver lavet et uddannelsesforløb, der kan føre til en formel uddannelse. Status Der er mangel på uddannet sundhedspersonale på alderdomshjem og andre institutioner. Landets ældre generation er voksende og samtidigt bliver vi ældre. Det betyder, at der vil komme flere komplikationer vores sundhedspersonale skal være opmærksomme på og kunne afhjælpe. Der er derfor planlagt et pilotprojekt i samarbejde med Peqqissaanermik Ilinniarfik (PI), om at samle et hold af ufaglært arbejdskraft, der har længere erhvervserfaring indenfor sundhedsvæsnet, og hertil lave en realkompetencevurdering og sammensætte et specifikt uddannelsesforløb. Økonomi Afholdes inden for egen ramme Kompetenceudviklingskurser Formål Formålet med Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU) er at sikre muligheden for, at personer i udsatte erhverv kan indgå i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen for PKU-puljen er således ufaglærte, der er ledige eller er i beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Status PKU-området har i 2016 igangsat 3-årige aftaler med brancheskolerne, der giver mulighed for længerevarende rammeaftaler. Dette vil give kommunerne og brancheskolerne mulig-

53 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 53 tis sarsiutinut ilinniarfiit periarfissippai ungasinnerusumut pitsaa nerusumillu pilersaarusiorsinnaanermut, siunnerfilersugaane rusunillu suliniuteqarsinnaanermut. Siunnerfiuvoq ukiunut pinga sunut naammassisassanut anguniagaasunut isumaqatigiissummi pikkorissarnerit modul-ikkaartumik aaqqissuussaassasut, taakkualu ilinniakkanut allanut ingerlaqqinnissamut atorsinnaassasut. Tamatuma saniatigut suliffimmi sungiusartitsisarneq suliniutaavoq nutaaq, pikkorissartut piginnaasaminnik suliffeqarfimmi misileraaffigisinnaasaannik, PKU-mi pikkorissareernermikkut. Suli niut taanna piffissami misileraaffiusumi ajunngitsunik misilittakkanik pilersitsivoq, assersuutigalugulu PKU-mi pikkorissartut 95%-ii utoqqarnut suliassaqarfimmi aalajangersi masu mik suliffeqalerlutik. Aningaasaqarneq 2 mio. kr.-nik suliffinni sungiusarnernut 2017-imi ukiunilu missinger suusiorfiusuni immikkoortitsisoqassaaq. Kontumi pingaarner mi Piginnaasanik ineriartortitsiviusunik pikkorissar titsinerit 28,4 mio. kr.-upput. hed for langsigtet og bedre planlægning samt længerevarende og mere målrettede indsatser. Det tilstræbes, for de 3-årige kontrakters resultatmål, at kurserne skal være modulopbyggede, således disse kan give merit i forhold til en uddannelse. Derudover er jobtræning således også en ny indsats, hvor kursisterne har mulighed for at få afprøvet sine færdigheder på en arbejdsplads efter man har været på et PKU-kursus. Denne indsats har i testperioden givet gode erfaringer, hvor f.eks. 95% af deltagere på et PKU-kursus i ældreområdet efterfølgende fik fast arbejde. Økonomi Der afsættes 2 mio. kr. til jobtræning i 2017 og overslagsårene. Bevillingen på hovedkonto Kompetenceudviklingskurser er på 28,4 mio. kr.

54 54 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

55 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 55 7 Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit 7 Videregående Uddannelser 7.1 Aallaqqaasiineq Naalakkersuisut pingaartippaat inuusuttatta suliffeqarnermi ilinniagartuutut ilinniagaqartarnissaat, taamalu nunatta ineriartortinneqarnerani eqeersimaartumik peqataanissaat. Naalak kersuisut anguniarpaat ilinniagartuutut Suliffinnut aalajangersimasumik siunertalinnut bachelorinngorniarluni ilinniartitaaneq neqeroorutigissallugu, kiisalu ilinniartitaanernik aaqqissuussaasunik ARTEK 1 -model -itut ittunik pilersitsiniarlutik. Tamanna ilaatigut nunarsuarmiunut takutinniarlugit kalaallit ilinniartitaaneranni aaqqissuussinerit. Ilinniartitsinermi Periusissami 2024 tikillugu anguniakkat taku sassianngorlugit nalunaarsorneqarput, 2012 naatsorsuinermi aallaavigineqarluni. 7.1 Indledning Naalakkersuisut finder det vigtigt at uddanne vore unge til at varetage akademiske stillinger på arbejdsmarkedet, for på den måde at sikre aktiv deltagelse i udviklingen af vort land. Naalakkersuisuts vision er at udvide udbuddet af professionsrettede bacheloruddannelser samt støtte oprettelsen af flere uddannelser med struktur som ARTEK 1 -modellen. Dette blandt andet for at styrke og promovere det grønlandske uddannelsessystem internationalt. Uddannelsesstrategien lister følgende målsætninger frem til 2024 visualiseret i grafer, hvor 2012 er medtaget som basisår. Procentinngorlugu naammassisut Gennemførselsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44% 45% % 52% 45% % 71% 59% 60% 61% 45% 47% % 52% 80% 2017-imi 54% 55% 82% 2020-imi 60% 60% 85% 2024-imi Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Bachelorit/ Bachelor Kandidatit/ Kandidat 1 ARTEK-model tassaavoq suleqatigiinneq Namminersorlutik Oqartussat, Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) aamma Danmarks Tekniske Universitet (DTU Sanaartorneq) ilinniartitaanermik neqerooruteqarneq ilaatigut Kalaallit Nunaanni aamma ilaatigut Danmark-mi nunanilu allani ingerlanneqartartoq. Ingerlatsinermut aningaasartuutit susassaqartut peqataasut akornanni akilerneqarput. 1 ARTEK-modellen er et samarbejde mellem Selvstyret, Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg) om at udbyde en uddannelse, der delvist afholdes i Grønland og delvist i Danmark og udlandet. Udgifter til drift er delt mellem de involverede parter.

56 56 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Naammassisut amerlassusaat Antal gennemførte Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat Kort videregående imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total Bachelorit Bachelor imi 2020-imi 2024-imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total 60 Kandidatit Kandidat imi imi imi Kalaallit Nunaat/Grønland Nunani allani/udland Katillugit/Total

57 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 57 Naammassinermi agguaqatigiissillugu ukiorisat Gennemsnitsalder ved gennemførsel ,3 30,6 30,8 32,3 31,4 30,7 28,4 30,4 28,8 29,3 28, ,0 30,0 32,0 28,0 28,0 30,0 26,0 26,0 28, imi 2020-imi 2024-imi Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Bachelorit/ Bachelor Kandidatit/ Kandidat Ilinniarnerup piffissaliussaareersoq sinnerlugu sivisussusia qaammatini Gennemsnitlig studietid udover normeret tid i antal måneder ,3 31,8 26, ,6 5,3 4,6 9,1 13,2 5,8 6,5 5,4 3,1 5,0 5,0 13 4,0 4,0 11,0 3,0 3,0 8, imi 2020-imi 2024-imi Sivikitsumik ingerlaqqiffiusumik ilinniakkat/ Kort videregående Nalunaarsuut: Kalaallit Nunaanni ilinniakkat taamaallaat Bachelorit/ Bachelor Note: Kun uddannelser i Grønland Kandidatit/ Kandidat 7.2 Suliniutit 7.2 Initiativer Ilinniartitaanermi periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutinik imaattunik immikkut samminnittoqassaaq: Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit pitsaassusissaannik eqqanaarineq Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerni inatsit nutaaq ARTEK Vision 125 Pinngortitamik ilisimatusarnermut ilinniartitaanernut qitiusumik ingerlatsivik Inuussutissarsiutinut ilinniarfinni ilinniartitaanerit nutaat Isumaginninnerup iluani ilinniartitaanernik suliaqarneq For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Kvalitetssikring af videregående uddannelser Ny lovgivning om videregående uddannelser ARTEK Vision 125 Center for Naturvidenskabelige uddannelser Nye uddannelser på brancheskolerne Uddannelsesindsats indenfor det sociale område

58 58 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit pitsaassusissaannik eqqanaarineq Siunertaq Nunarsuarmioqataanerup annertuneruleriartornerata pisariaqalersippaa Kalaallit Nunaat nunat allat assigalugit pitsaassusissa nut periaasissanik aaqqissuussisariaqarmat, nunarsuarmiut annertussuserititaannik naammassinnittunik. Europamiut suliffeqarnermi ingerlatsiviannut atasuuneq, aammalu Europami siam masissumik akuerisaasunik pitsaassusissanut aaqqissuussineqarmat, aalajangiunneqarnikuuvoq sulissutigineqassasoq europamiut allagartalersuisarnerannut - certificering ESG (European Standards and Guidelines, version 2015) qanillattor nissaq. Taanna aallaaveqarpoq Bologna-mi periaatsimik, europamiut ilinniartitaanerminnik pitsaassutsinut assigiittunut nuukkiartorsimanerannik. Aqqutissaq tamakkiisumik europamiut periaasiini akuerisaasutut isigineqalernissaanut naatsorsuutigineqassaaq ukiut qulit missaannik sivisussuseqartussatut, pitsaassusilersuisarnermik ilinniartitaanerni aaqqissuussineq pilersinneqaqqaassammat, ilinniarfiillu piffissani arlaqartuni na lilersuinernik ingerlatsisariaqartassammata, aaqqissuussinerup tamakkiisumik atortuulernissaata tungaanut, nunatullu akuerineqarnissamut ENQA institutionen-imit (European Association for Quality Assurance in Higher Education). Killiffik 2016-ip affaani kingullermi ilisimasassanik paasissutissanillu ka tersisoqarpoq nunarsuarmiut aaqqissuussinerinut assigiinngit sunut kiisalu piumasaqaataasunut akuersissuteqartarnermut tunngatillugu. Ilanngullugulu Reykjavik-imi Island-imut ilisimatusarnermut siunnersuisoqatigiivi Rannis ataatsimeeqatigineqarput siunissami suleqatigiinnissamut tunngatillugu, kalaallini aaqqissuussinerit eqqarsaatigalugit. Europa-miut seminareqartitsinerini marlunni aamma peqataasoqarpoq ENQA-mit aaqqissuunneqartumik pitsaassusissalersuisarneq pillugu. December 2016-imilu Nuummi tamanut ammasumik seminareqartitsisoqarpoq qaffasinnerusunik ilinniartitaanerni aamma ilisimatusarnerni pitsaassusilersuisarnerit pillugit imi suleqatigiissitamik pilersitsisoqassaaq soqutigisaqartunit tamanit peqataaffigineqartumik. Suleqatigiissitaq iliuu sissanut pilersaarummik suliaqassaaq aaqqissuussinerup ineriartortinnissaanut aammalu qularnaarumallugu, suliassami su sassaqartut akuusut tamarmik peqataatinneqarnissaat. Seminareqartitsisoqassaarlu paasissutissiiviusumik imarisai aamma anguniakkat pillugit pitsaassusilersuisarnerni ilinniartitsisunut aamma ingerlaqqiffiusumik ilinniartitsisunut aamma ilinniagaqar tunut kiisalu allaffissornermi sulianik ingerlatsisunut naleqquttunut sammisumik. Aningaasaqarneq Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutissanut sulisoqarpoq. Pitsaassutinik suliniutinut aallarnisaanerit aningaasalersorneqarput kontomi pingaarnermi Ilinniartitaanernut tunngasuni immikkoortumi pilersaarutit Kvalitetssikring af videregående uddannelser Formål Den stigende internationalisering nødvendiggør, at Grønland i lighed med andre lande indfører kvalitetsprocedurer, som lever op til internationale standarder. På grund af tilknytningen til det europæiske arbejdsmarked, og fordi Europa har et bredt anerkendt system til kvalitetssikring, er det besluttet at arbejde hen imod den europæiske certificering ESG-2015 (European Standards and Guidelines, version 2015). Denne er udsprunget af Bologna processen, som er en proces, hvor de europæiske uddannelser konvergerer mod samme standarder. Vejen frem til en fuld europæisk godkendelse kan forventes at tage ca. et årti, da hele uddannelsessystemet til kvalitetssikring først skal etableres og uddannelsesinstitutionerne skal gennem flere periodiske evalueringer, før systemet er helt indarbejdet og klar til national godkendelse af ENQA institutionen (European Association for Quality Assurance in Higher Education). Status I sidste halvdel af 2016 er der indsamlet viden og information om forskellige internationale systemer samt kravene for godkendelse. Ligeledes blev der afholdt møde i Reykjavik med det islandske forskningsråd Rannis om et fremtidigt samarbejde for udvikling af det grønlandske system. Der har været deltagelse i to europæiske seminarer om kvalitetsarbejde arrangeret af ENQA. I december 2016 blev der afholdt et offentligt seminar i Nuuk om kvalitetssikring i højere uddannelse og forskning. I 2017 vil der blive nedsat en arbejdsgruppe bestående af alle interessenter. Arbejdsgruppen skal udarbejde en handlingsplan for udvikling af processen og sikre, at alle interessenter bliver involveret i processen. Der vil også blive afholdt oplysende seminar(er) om indhold og mål for kvalitetssikring rettet mod undervisere og studerende samt andet relevant administrativt personale på videregående uddannelser. Økonomi Der arbejdes imod en finanslovsbevilling. Det indledende arbejde til kvalitetssikring finansieres igennem hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse.

59 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ingerlaqqiffiusumik qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut inatsisiliorneq nutaaq Siunertaq Ingerlaqqiffiusumik qaffasinnerusumik ilinniartitaanernut inatsit nutarterneqarpoq 2007-imi. Taamanimiillu ineriartorneq suliniutillu amerlasuut nutaat inatsit atuuttoq ullutsinnut naleqqukkunnaartissimavaat. Killiffik Pilersaarusiorneqarpoq annertuumik nutarterisoqarnissaa 2017-imi, siunnerfiullunilu Inatsisartut 2018-imi siunnersuutip suliarineqarnissaa. Aningaasaqarneq Allannguutissat tigussaanerulerpata aningaasaqarnikkut kingunerisassat pillugit missingersuusiortoqarumaarpoq Ny lovgivning om videregående uddannelser Formål Den sidste opdatering af loven for videregående uddannelser skete i Siden da har udviklingen og mange nye initiativer gjort loven utidssvarende. Status Der planlægges en større revision i 2017 med ambitionen om at blive behandlet af Inatsisartut i løbet af Økonomi Der vil blive foretaget en økonomisk konsekvensanalyse, når tiltagene er mere konkretiserede ARTEK Vision 125 Anguniakkat Suliniummi siunertaavoq ingeniør-itut ilinniakkami suliniutit ineriartortitseqqinnerlu aalajaallisarneqassasut. ARTEK Vision 125 kinguneqassaaq aaqqissuussinerup ARTEK-ip malunnaatilimmik annertusineqarnissaa, taamalu ingerlatanik makkuninnga imaqarsinnaalerluni: Ukiumut ilinniagaqartunik 125-inik aallartittoqartarnissaa Ilisimatusarnermik ilisimatusarnermullu sullivinnik laboratorianik pilersitsinissat Bachelor-itut aamma master-itut ilinniartitaanernik pilersitsinissat Diplom-ertalimmik ilinniartitaanermut ilassutitut Ilinniartitaanerit annertunersaat Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaassapput, kisiannili sumiiffinni allani ingerlatsisinnaaneq periarfissaqartillugu Ph.d.-tut ilinniagartuunik Kalaallit Nunaanni ilinniartitsineq Killiffik 2015 ARTEK suliniutinik ineriartortitsivoq pinngortitamik ilisimatusarnermut kiisalu teknik-imut sammivinnut GUX-imi sammititanik. Tamatuma saniatigut gymnasiani ilinniarnertuunngorniartut qaaqquneqarput ilisimatuussamaatitut peqataaqqullugit DTU/ARTEK-ip Sisimiuni sumiiffinni august 2015 pikko rissartitsineranut. Tamatumanilu siunertaalluni sungiusarnermut atortussanik naqitaliassanillu illup iluani silaannaq pillugu GUXimut suliaqarnissaq. Taakkualu Sisimiuni GUX-imi misilinneqareerlutik GUX-imi ilinniarfinnut tamanut nassiunneqarput. Ilinniarnertuunngorniarfinni ingerlatsinerit naatsorsuutigineqarpoq tamakkiisumik atortuulersimassasut 2017-imi, tamatumalu kingor na meeqqat atuarfiani ingerlatassat aallartinneqassallutik ARTEK Vision 125 Formål Formålet med initiativet er at konsolidere og videre udvikle uddannelserne indenfor ingeniørfaget. ARTEK Vision 125 vil medføre, at ARTEKkonceptet vil blive udvidet betragteligt, så det vil kunne rumme følgende aktiviteter: Årligt optag på i alt 125 studerende Etablering af forskning og forskningslaboratorier Etablering af bachelor- og masteruddannelser i tillæg til Diplomuddannelserne Størstedelen af uddannelserne vil kunne gennemføres i Grønland, men med mulighed for ophold andre steder Undervisning af Ph.d. studerende i Grønland Status I 2015 udviklede ARTEK projekter for de naturvidenskabelige samt tekniske linjer på GUX. Derudover blev gymnasieelever inviteret som forsker-spirer til at deltage i DTU/AR- TEK s feltkursus i Sisimiut i august Formålet her var at lave materialer til øvelser og foldere om indeklima til GUX. Disse blev, efter test i GUX Sisimiut, sendt ud til alle GUX-skoler. Gymnasieaktiviteterne forventes fuldt implementeret i 2017, hvorefter aktiviteter for folkeskolen igangsættes.

60 60 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Master-inngorniarluni ilinniartitaanermut Mineral Resource Management-imi allaaserisaq immikkuualuttortalersugaq naatsorsuutigineqarpoq 2017-imi naammassineqassasoq. Tamatumalu kingorna aalajangertoqassaaq ilinniartitaaneq aallartinneqassanersoq. Sulissutigineqarpoq aalisarnermi teknologiimi diplom-ertalimmik ilinniartitaaneq DTU AQUA-p aamma ARTEK-ip akornanni. Ilinni ar titaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilagee qarnermullu Naalakkersuisoqarfiup naatsorsuutigaa imi tigussallugu immikkuualuttortalersukkamik allaaserinninneq, ilinniartitaanerup aallartissinnaanera pillugu aalajangertoqartinnagu. Aningaasaqarneq ARTEK-imi ilinniartitaanikkut suliniutit ingerlanneqarnerat aningaa saliissutinit danskit naalagaaffianeersunit DTU-mut akilerneqartartunit taxameteri atorlugu tapiissutitsigut ani ngaa salersorneqarpoq. Taxameteri atorlugu tapiissutit ilinniartitsisunut akissarsiat, illuutit ingerlannerat aamma atortussanik piniartarneq akilertarpaat. Ingerlatsinerit taakkua DTU-mit akilerneqar tar tut saniatigut Namminersorlutik Oqartussat aningaasartuutinik akiliisarput Lyngby-imi ilinniartitsinerup Sisimiunilu ilinniar tit sinerup nikingassutaanik. ARTEK illuutinik KTI-mit attartorpoq. Piffissami matumani ARTEK sanaartukkanik 500 m2 -inik atu gassaqarpoq ip tungaanut pisariaqartinneqassaaq ARTEK-ip illuutinik m2-inik katillugu annertusaanissaa. Ingerlatsineq taanna DTU/ARTEK-imit aningaasaateqarfinnut aningaasalersortinniarsarineqarpoq. Ineriartortitsinermik ingerlatsinermut diplomingeniør-itut aalisarnermi teknologiimi kiisalu civilingeniør-itut Mineral Resource Management-imi 2017-imi kontumi pingaarnermi imi Ilinniartitaanernut tunngasuni immikkoortumi pilersaarutit, kr.-nik immikkoortitsisoqarpoq. Detailbeskrivelse af Masteruddannelsen i Mineral Resource Management er igangværende og forventes afsluttet i Herefter vil det blive besluttet om uddannelsen skal igangsættes. Der arbejdes med en fiskeriteknologisk diplomuddannelse i et samarbejde mellem DTU AQUA og ARTEK. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke forventer i 2017 at modtage en detaljeret indholdsbeskrivelse før der træffes beslutning om at igangsætte uddannelsen. Økonomi Driften til ARTEK s uddannelsesaktiviteter finansieres af bevillinger, som den danske stat yder DTU i form af taxametertilskud. Taxametertilskuddene dækker løn til undervisere, drift af bygninger og anskaffelse af materialer. Udover disse aktiviteter, som DTU betaler, afholder Selvstyret udgiften, som er forskellen mellem at afholde undervisningen i Sisimiut frem for i Lyngby. ARTEK lejer bygningskapacitet hos KTI. På nuværende tidspunkt har ARTEK 500 m2bygninger til rådighed. Frem til 2025 vil der være behov for udvidelse af ARTEK s bygninger med i alt m2. Denne aktivitet søges fondsfinansieret af DTU/ARTEK. Til gennemførelse af udviklingsarbejdet til oprettelse af diplomingeniør i fiskeriteknologi samt civilingeniør i Mineral Resource Management er der for 2017 via hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse blevet bevilget kr Pinngortitamik ilisimatusarnermut ilinniartitaanernut qitiusumik ingerlatsivik Siunertaq Pinngortitaleriffiup illutaasa allineqarnissaat inissaqartitsilissaaq pinngortitamik ilisimatusarnernut ilinniartitaanerit pilersin neqarnissaannut, ilutigisaanillu Kalaallit Nunaanni peqqissutsimut qitiusumik ilisimatusarfik inissaqartinneqalissalluni aamma. Allilerinerullu aamma nukittorsassavai suliassaqarfiit akimor lugit ilisimatusarnerit inuiaqatigiinnut, avatangiisinut aamma peqqissutsimut tunngasut, kiisalu aamma pinngortitami pisuus sutinik piujuaannartitsisumik atuisarneq pillugu siunnersuisarnerit. Killiffik Pinngortitaleriffiup qularnaarsimavaa aningaasaateqarfimmit namminersortumiit aningaasalersuisoqarnissaa km2-it Center for naturvidenskabelige uddannelser Formål En fysisk udvidelse af Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, vil give plads til oprettelse af naturvidenskabelige uddannelser samtidig med, at der bliver plads til Grønlands Center for Sundhedsforskning. Udvidelsen vil også styrke tværvidenskabelig forskning indenfor samfund, miljø og sundhed samt rådgivningen om bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Status Pinngortitaleriffik har sikret privat fondsfinansiering til opførelse af ca km2, der har

61 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 61

62 62 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II missaannik sanaartornissaq, pinngortitamik ilisimatusarnernut ilinniartitaanernik illusimatitsisussaq, Pinngortitaleriffiup, Ilisimatusarfiup kiisalu danskit universitetiisa suleqatigiissutigi sassaat. Allilerineq 2015-imi aallartinneqarpoq naatsorsuuti gi neqarlunilu juli 2017-imi naammassissasoq. Pinngortitaleriffiup Ilisimatusarfik, Aarhus Universitet aamma University of Manitoba, suleqatigalugit neqeroorutigaat pikkorissarnerit arlaqartut kandidatinut sammititaasut, ECTS-point-inillu pissarsissutaasartut semesterimut ataatsimoortumut. Aningaasaqarneq Illuutit allilerneqarneri aningaasaateqarfinniit aningaasalersorne qarput, Naalakkersuisullu akuersissutigisimallugu minnerpaamik illuutit ingerlanneqarnerisa akilertarnissaat imut 1,7 mio. kr.-t kontumi pingaarnermi Pinngortitalerinermik Ilisimatusarfik, pikkorissartitsisarnerit kandidatinut. til formål at huse en naturvidenskabelig uddannelse, der udvikles i samarbejde mellem Pinngortitaleriffik, Ilisimatusarfik samt danske universiteter. Udvidelsen blev påbegyndt i 2015 og forventes færdig i Pinngortitaleriffik udbyder, i samarbejde med Ilisimatusarfik, Aarhus Universitet og University of Manitoba, en række kurser på kandidatniveau, hvor der gives ECTS-point for et samlet semester. Økonomi Udvidelsen af de fysiske faciliteter er finansieret af fonde, mens Naalakkersuisut har godkendt som minimum at betale driften af bygningerne. For 2017 er der afsat 1,7 mio. på hovedkonto Center for naturvidenskabelig uddannelser til kurserne på kandidatniveau Ilinniartitaanikkut suliniutit isumaginninnermut suliassaqarfimmi Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat isumaginninnermut suliassaqarfim mi ilinniartitaanerit nukittorsarnissaat, ilinniartitaanernik aamma piginnaasatigut ineriartortitsinernik suliniutinik meeqqanut inuusuttuaqqanullu nuna tamakkerlugu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni innarluutilinnullu suliassaqarfimmi sulisuusunut aallartitsinikkut. Nuna tamakkerlugu ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliassaqarfimmi qulingiluaapput, inissanik 162-inik peqartut. Ingerlatsiviit suliassaraat tatiginninnermik, avatangiisinillu toqqissisimasunik pilersitsissallutik aammalu meeqqat inuusuttuaqqallu ineriartortissallugit, angerlarsimaffigisaminni ineriartornissaminnut oqimaatsunik aallaaveqarsimasut. Kiisalu aamma ingerlatsiviit namminersortut imminnut pigisut arfineq pingasuupput, aammalu kommunit meeqqanut inuusut tuaqqanullu ingerlatsiviat ataaseq. Innarluutilinnut suliassaqarfimmi nuna tamakkerlugu ingerlatsiviit arfineq marluupput, 136-nik inissaateqartut. Taakkunaniittut innarluutillit tassaasarput tarnikkut innarluutillit, inuit ineriartornermikkut annertuunik innarluutillit, inuit timikkut aamma tarnikkut nappaatillit kiisalu aamma meeqqat inuusuttuaqqallu arlalinnik innarluutillit. Kiisalu aamma kommunini kollektiivimik ineqarfiit aamma ataatsimoorussamik ineqarfiit inersimasunut tarnikkut nappaatilinnut saaffiginnittut, kiisalu inersimasut ineriartornermikkut kingusissut timikkullu innarluutillit. Pinaveersaartitsiniarluni suliniutit innuttaasunut ingerlatsivinnik atuisartunut suli aammalu nukittorsarniarlugit, tamatumani aam ma suliamik ilinniarsimasunik sulisussaqarniarnermi ami gaate qar neq iliuuseqarfigiumallugu Naalakkersuisut kissaatigaat Uddannelsesindsats indenfor det sociale område Formål Naalakkersuisut ønsker at styrke uddannelsesindsatsen på det sociale område ved at igangsætte uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for de ansatte på landsdækkende døgninstitutioner på børne- og ungeområdet samt handicapområdet. Der er ni landsdækkende døgninstitutioner på børne- og ungeområdet, der råder over 162 pladser. Institutionernes opgave er at skabe tillid, trygge rammer og udvikling for børn og unge, som har haft svære opvækstbetingelser hjemmefra. Desuden er der otte private selvejende institutioner samt en kommunal børneog ungeinstitution. På handicapområdet er der syv landsdækkende institutioner, hvor der er 136 pladser. Disse handicaptyper er personer med psykisk handicap, personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personer med vidtgående fysiske og psykiske lidelser samt børn og unge med multihandicap. Desuden er der kommunale bo-kollektiver og bo-enheder, der er målrettet voksne, som er psykisk syge, samt voksne, som er udviklingshæmmede og fysisk handicappede. For yderligere at styrke den præventive indsats for de borgere, der benytter institutionerne, herunder ved at imødekomme manglen på

63 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 63 pilersissallugit/pilersissimavaat ilinniartitaanerit isumaginninnerup iluani imaattut: 1. Immikkut perorsaanikkut pikkorissarnerit ingerlaqqiffiusinnaasut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni sulisunut suliamik ilinniarsimanngitsunut 2. Perorsaasunut diplom-ertalimmik ilinniartitaanerit 3. Siammasissumik isumaginninnermi siunnersortinik ilinniartitsineq 4. Ilitsersuisartutut - supervisoritut ilinniartitaaneq 5. Psykoterapeut-itut ilinniartitaaneq Killiffik Perorsaanermik Ilinniarfimmi (PI) piginnaasanik ineriartortitsi nermut qitiusumik ingerlatsiviup april 2015-imi suliutigaluni se mi nari ingerlappaa, siunertaqartoq pikkorissaanernut ilinniaqqinnernullu pilersaarutinik ineriartortitsinermik sulisuusunut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoqarfiup ataatsini inissisimasunut. Seminareqarnermi pilersaarutit suliarineqarput pikkorissartit sisar nissanut sulianik ilinniagaqanngitsunik kiisalu perorsaasunik ilinniarsimasunik ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni atorfeqartunik. 1. Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni suliamik ilinniarsimanngitsut Suliamik ilinniarsimanngitsut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni sulisut perorsaanermi immikkut pikkorissartinneqarneri allagartalimmik nuunneqarsinnaasut. Suliniut taanna modul-inik 8-nik annertussuseqarpoq, sulisuusullu suliamik ilinniarsimanngitsut suliffeqarnermi piumaneqarnerulersinniassallugit. Modul-inilu kingullerni sisamani sulisuusut ilinniarsimasut pikkorissarnerni peqataanissaminnut periarfissaqassapput suliassaqarfimminni immikkut piginnaanernik pissarsiniarlutik. Pikkorissarnissat 2015-imi akuerineqarput, taamaattumillu 2015-imi aallartillutik. Hold-inik pingasunik pilersitsisoqarpoq Nuummi, Sisimiuni aamma Qaqortumi. Ilinniagaqartut 24-it katillutik Nuummi oktober imi angusipput, Qaqortumi 18-it angusipput pikkorissartullu hold-i 2017-ip ukiaani Sisimiuni naammassissallutik. 2. Perorsaasunut diplom-ertalimmik ilinniartitaaneq Seminareqarnermi aamma pingaarnertut pilersaarummik suliaqar toqarpoq sulisuusut akunnattumik sivisussusilimmik ilinniagal lit diplom-ertalimmik ilinniagaqarsinnaalernissaannut. Diplomer ta lim mik ilinniagaq modul-inik 6-inik 60 ECTS point-ilimmik imaqassaaq. Ilinniartitaaneq aaqqissuussineqassaaq piffissap ilaa ni ilinniagaqarnertut, taamaattumillu ukiut 2-3 ingerlaneranut aggua gaas salluni. Ilinniagaqarnerup nalaani ilinniagaqartoq suliinnassaaq, peqataaffigissallugillu ilinniartitaanermut atatillugu suliat assigiinngitsut, soorlu sumiiffimmi najugaqarluni pikkorissarnerit, nammineq ilinniarneq, ilitsersorneqarneq aamma allattarissanik suliassanik suliaqarnerit. Diplom-ertalimmik ilinniagaq Diplom-ertalimmik Kalaallit Nunaanni ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni suliassaqarfinnut sammisumik ilinniartitaaneq december 2015-imi akuersissutigineqarpoq, taavalu PI/SPS -imi diplomertalim mik ilinniagaq 2016-imi aallartinneqarluni. faglært personale, ønsker Naalakkersuisut at oprette/har Naalakkersuisut oprettet følgende nye uddannelser på det sociale område: 1. Meritgivende kursus i specialpædagogik for ufaglærte ansatte i døgninstitutioner 2. Diplomuddannelse for pædagoger 3. Decentral socialrådgiveruddannelse 4. Supervisoruddannelse 5. Psykoterapeutuddannelse Status Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminariums (PI/SPS) kompetenceudviklingscenter gennemførte i april 2015 et arbejdsseminar, der havde til formål at udvikle kurser og efteruddannelser for personale ansat ved døgninstitutioner under Departementet for Familie og Justitsvæsen. Under seminaret blev der udarbejdet en plan for en kursusrække for ufaglærte ansatte ved døgninstitutioner samt faglærte pædagoger. 1. Ufaglærte i døgninstitutioner ende kursus for ufaglærte i døgninstitutioner i specialpædagogik. Dette initiativ er på i alt 8 moduler og skal gøre de ufaglærte medarbejdere mere attraktive på arbejdsmarkedet. I de sidste fire moduler vil uddannede medarbejdere have mulighed for at deltage i kurserne med henblik på specialisering inden for deres arbejdsområde. Kursusrækken blev godkendt i 2015 og opstartede derfor i Der er etableret tre hold i byerne Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq. I alt 24 studerende i Nuuk bestod i oktober 2016, i Qaqortoq bestod 18 og kursusholdet i Sisimiut bliver færdige i foråret Diplomuddannelse for pædagoger Under seminaret blev der også udarbejdet en overordnet plan for en diplomuddannelse for medarbejdere med mellemlange uddannelser. Diplomuddannelsen vil bestå af 6 moduler og er på 60 ECTS point. Uddannelsen vil blive organiseret som et deltidsstudium og vil derfor blive fordelt over 2-3 år. Under uddannelsen vil den studerende være i arbejde og vil deltage i forskellige uddannelsesaktiviteter som internatkurser, selvstudium, vejledning og udarbejdelse af skriftlige opgaver. Diplomuddannelsen Diplomuddannelse for døgninstitutionsområdet i Grønland blev godkendt i december 2015 og PI/SPS startede diplomuddannelsen i 2016.

64 64 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Immikkut perorsaanermi diplom-ertalimmik il.il. ilinniartitaaneq, perorsaasunut ilinniarsimasunut saaffiginnittoq ulloq unnuarlu anger larsimaffinni immikkoortortani pisortatut forstanderitullu atorfilinnut. Hold-i naammassivoq 1. september Piffissami matumani ilinniagaqartut 18-it hold-iupput. 3. Inunnik isumaginnittussanik ilinniartitaaneq siammasissumik ingerlanneqartoq Isumaginninnermut tunngasunik Instituttimi, Ilisimatusarfimmi siammasissumik isumaginninnermi siunnersortitut ilinniartitaa neq pi lersinneqarpoq. Ilinniartitaaneq suliassaqarfimmi tassani sulisuu sunut saaffiginnippoq, ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnissamik kissaateqarnut, kisiannili Nuummut ukiuni sisamaata qeqqani bachelor-inngorniarlugu isumaginninnermi siunnersortitut ilinniagaqarnissamut ajornartooqqasunut. Ilinniartitaaneq katillugu ukiut 41/2-inik sivisussuseqarpoq. Ukiut siulliit pingasut modul-itut inger lanneqartarput, immikkullu naammassineqarsinnaallutik. Ilinniagaqartut ilinniakkamik naammassisut ukiunillu pingasunik siullernik ingerlatsisut pisinnaatinneqarput taaguuteqarnissamut Isumaginninnermi suliani siunnersorti. Ilinniartitaanerup siunertaraa sulisooreersut piginnaasatigut anner tusaavigineqarnissaat, isumaginninnermi suliani ataqatigiissaa rinermik ingerlatsinissamik isumaginninnikkullu suliniuteqarnis samik, kiisalu siunnersuinermik, ilitsersuinermik pinaveersaartitsinermillu sullissinermik suliaqartussatut. Ilinniakkamik naammas sisaqareernermikkut ilinniarsimasut taakkua piginnaaneqarfigissavaat isumaginninnermik ajornartorsiutinik suussusiliisinnaaneq, nalilersuisinnaaneq, naliliisinnaaneq iliuuseqarsinnaanerlu, inummi namminermi, inoqutigiinni, aaqqissuussaanermi inuiaqatigiinnilu, professionel-iusumillu attaveqarsinnaassallutik atuisu nut, kiisalu nammineq naleqartitanik, ileqqunik aamma isummanik inunnik sullissinermut tunngasuni ilisimasaqassallutik. Siammasissumik ilinniartitaanerup siunertaraa piginnaanngorsassallugit inuit suliassaqarfimmi sulisooreersut ingerlaqqiffiusumillu ilinniagaqarnissamik kissaateqartut, kisiannili immaqa Nuummut ukiut 31/2 nuunnissamik ajornartorsiuteqarsinnaasut, isumaginninnermi siunnersortitut bachelor-itut ilinniagaqarniarlutik. Kiisalu aamma politikkikkut kissaataavoq isumaginninnermi sulisuu sut pikkorissarneqarnissaat. Ilinniartitaaneq ingerlanneqarpoq piffissami Maanna ilinniagaqartut 31-upput. 4. Ilitsersuisartutut supervisor-itut ilinniartitaaneq Peqqissaanermik Ilinniarfiup aamma Dansk Familieterapeutisk Institut-ip suleqatigiinnerisigut supervisor-itut ilinniartitaanermik pilersitsisoqarpoq. Ilinniartitaaneq modul-inik 8-nik imaqarpoq, inger lassallunilu Supervisoritut sulinermi fagitigut ineriartornissaq qularnaarneqassaaq, inuttut atugarissaarnissaq suliffeqarnermilu periarfissarissaarnissaq. Isumaginnin ner mi aamma peqqinnissaqarfimmi fagitigut piginnaanillit inuit ilin niar ti taaner mi peqataapput. Maanna ilinniagaqartut 20-iupput. Hold-inik nu taanik aallartitsinissaq ilinniakkap matuma naam massinerani nalilersorneqassaaq. Diplomuddannelse i specialpædagogik mv. for faguddannet pædagoger, som er ansat som afdelingsledere og forstandere i døgninstitutioner. Holdet bliver færdig 1. september Pt. er der 18 studerende på holdet. 3. Decentral socialrådgiveruddannelse I samarbejde med Institut for Sociale forhold, Ilisimatusarfik, blev der etableret en decentral socialrådgiveruddannelse. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere indenfor sektoren, der har et ønske om at videreuddanne sig, men som har svært ved at flytte til Nuuk i 31/2 år for at tage bacheloruddannelsen i socialrådgivning. Uddannelsen har sammenlagt en varighed af 41/2 år. De første 3 år afvikles som moduler og kan afsluttes særskilt. De studerende, der gennemfører og består de tre første år, har ret til at betegne sig som Rådgiver i Socialt Arbejde. Formålet med uddannelsen er, at opkvalificere eksisterende medarbejdere så de bliver bedre klædt på til at udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende og behandlende socialt arbejde. Efter endt uddannelse skal de studerende, blandt andet, være kvalificeret til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau og være i stand til at skabe en professionel relation med brugere samt have indsigt i egne værdier, normer og holdninger som grundlag for at arbejde med mennesker. Ydermere er der et politisk ønske om at opkvalificere ansatte indenfor det sociale område. Uddannelsen afvikles i perioden år Pt. er der 31 studerende. 4. Supervisoruddannelsen I samarbejde med Peqqissaanermik Ilinniarfik og Dansk Familieterapeutisk Institut blev der etableret en Supervisoruddannelse. Uddannelsen har 8 moduler, og kører i år Som supervisor sikres en faglig udvikling, personlig trivsel og fortsat engagement i arbejdslivet. Både fagpersoner indenfor social og sundhed deltager i uddannelsen. Der er pt. 20 studerende. Opstart af nyt hold vurderes efter uddannelsens gennemførelse.

65 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Psykoterapeut-itut ilinniartitaaneq Psykoterapeut-itut ilinniagaq isumaginninnermut suliassaqarfimmi sulisunut Peqqissaanermik Ilinniarfimmiit neqeroorutigineqarpoq suleqatigalugu S.I.F. Systemisk Institut for Familieterapi. Ilinniartitaanerup siunertaraa ilaqutariinnut qitiusumik ingerlatsivinni suliniutaasartut nukittorsarneqarnissaat, minnerunngitsumik meeqqat kinguaassiuutitsigut atornerlunneqarsimasut eq qar saati galugit. Ilinniartitaaneq imaqarpoq ukiumoortunik modul-inik sisamanik. Ilinniartitaaneq piffissami imi ingerlanneqassaaq. Aningaasaqarneq Ilinniarnerit qulaani taanneqartut kontomit pingaarnermit Ilinniartitaanermut tunngasuni immikkoortumut pilersaarut-mit kiisalu kontomit pingaarnermit Piginnaasanik ineriartortitsiviusumik pikkorissarnerit-mit aningaasalerneqarput. 5. Psykoterapeutuddannelsen Psykoterapeutuddannelse for ansatte i den sociale sektor tilbydes hos Peqqissaanermik Ilinniarfik i samarbejde med S.I.F. Systemisk Institut for Familieterapi. Formålet med uddannelsen er at styrke familiecentrenes behandlingstiltag særligt vedr. børn udsat for seksuelle overgreb. Uddannelsen består af fire årlige moduler. Uddannelsen afvikles i perioden år Økonomi Ovenstående uddannelser finansieres af midler fra hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse samt hovedkonto Kompetenceudviklingskurser til ufaglærte i døgninstitutioner.

66 66 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II

67 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 67 8 Suliassaqarfiit akimorlugit suliniutit 8 Tværgående initiativer 8.1 Aallaqqaasiineq Naalakkersuisut suliniutit tulliuttut toqqarsimavaat ilinniartitaa nerni suliassaqarfinnut immikkut sammineqartussanut tunnga sumik anguniakkanik tapersersuisut, ilinniartitaanermut periusissiameersut. 8.2 Suliniutit Ilinniartitaanermut periusissiami anguniakkat angusinnaajumallugit suliniutit tulliuttut immikkut sammineqassapput: Ilinniartitaanerni taamaatiinnartarnerup annikinnerulernissaa Pitsaanerusoq nunamullu tamanut atuuttumik ilitsersuisarneq Ilinniartitaanerit pillugit paasissutissiisarneq ATTAT-mi naammassisinnaasat annertunerusut PAT-mi kiffartuussinerit nutaat Iserasuaat Ilinniagaqarnersiutit aamma ilinniartut ineqarfiinik aaqqissuusseqqinneq Ilinniarfinnik sanaartornerit Ilinniartut ineqarfiinik sanaartornerit Innarluutilinnut ilinniarfissatut periarfissat 8.1 Indledning Naalakkersuisut har udvalgt følgende initiativer, som understøtter visionerne og målsætningerne indenfor flere uddannelsesområder eller fokusområder, fra uddannelsesstrategien. 8.2 Initiativer For at nå uddannelsesstrategiens mål sættes der særligt fokus på følgende initiativer: Mindskelse af frafald på uddannelserne Bedre og landsdækkende vejledning Information om uddannelse Øget kapacitet på ATTAT Nye IKT-tjenester Iserasuaat Uddannelsesstøtte- og kollegiereform Uddannelsesbyggeri Kollegiebyggeri Uddannelsesmuligheder for handicappede Ilinniartitaanerni ilinniakkamik taamaatitsiinnartarnerup annikinnerulernissaa Siunertaq Ilinniakkamik taamaatitsiinnartarneq iliuuseqarfiginiarlugu immik kut ittumik aningaasaliissuteqartoqarpoq. Siunertaavoq ilinni arfinni suliniutinut tapiissuteqartarneq, ilinniagaqartut taamaatitsiinnartarnerannik annikinnerulersitsiniartunut. Ilinniarfiit, højskolit aamma efterskolit Kalaallit Nunaanniittut kiisalu Kalaallit Illuutaat Danmark-imi tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput. Aningaasaliisoqartarpoq suleqatigiissitamit qinnuteqaatit tunngavigalugit, ilinniakkamik taamaatitsiinnartarnerup iliuuseqarfigineqarneranut atasunut. Aningaasaliissutinut ta kussutissiat aamma suleqatigiissitap ukiumoortumik na lu naaru taa Naalakkersuisoqarfiup quppersagaani takusassiarineqartar put. Suliniutit tapiiffigineqartartunit nalilerneqartarput pingaaruteqartutut, taamaatiinnartarnerup akiorniarneqarneranut atatillugu. Ingerlatsiviit suliniutit nalilersuiffigineqarnerannut na lunaarummik 1. juni ukiup affaanut siullermut aamma 15. dece mber ukiup affaanut kingullermut nassiussisarput Mindskelse af frafald på uddannelserne Formål Til at bekæmpe frafald er der afsat ekstraordinære midler til frafaldsbekæmpelse. Formålet er at yde tilskud til initiativer på uddannelsesinstitutioner, der har fokus på at nedbringe frafaldet på uddannelserne. Uddannelsesinstitutioner, højskoler og efterskoler i Grønland samt de Grønlandske Huse i Danmark kunne søge om tilskud. Midlerne bevilges efter ansøgning af arbejdsgruppen til mindskelse af frafald. Bevillingsoversigten og arbejdsgruppens årsrapport offentliggøres på departementets hjemmeside. Initiativerne vurderes generelt af tilskudsmodtagere som væsentlige for bekæmpelse af frafald. Institutionerne skal fremsende evalueringer af projekterne 1. juni for første halvår og 15. december for andet halvår.

68 68 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II Killiffik Suliniutit 2005-imiilli ingerlanneqartarput. Maanna suliassamut pisussaaffik 2013-imiit 2016-imut ingerlasuuvoq imiit aningaasaliisarneq maannamut atorunnaarpoq. Aningaasaliissutit annikinnerusut Naalakkersuisoqarfimmit tunniunneqassapput taamaatitsiinnartarneq akiorniarlugu suliniutinut aallartinneqartussatut kissaataareersimasunut. Aningaasaqarneq Suliniutit aningaasalersorneqarput kontumit pingaarnermit Ilinniartitaanernut immikkut ittumik pilersaarutit imut 1,6 mio. kr.-t immikkoortinneqarsimapput Pitsaanerusumik nunamullu tamarmut atuuttumik ilitsersuisarneq Siunertaq Siunertaavoq nunamut tamarmut atuuttumik pitsaanerusumillu ilitsersuisarnermik qularnaarinissaq. Pitsaanerusumik nunamullu tamarmut atuuttumik ilitsersuisarneq 2015-imi suliniutinik sisamanik imaqarpoq. Taakkua tamarmik siunertaqarput ilitsersuisarnerup nukittorsarnissaanik, qularnaarinikkut ilitsersuiso qarnis saanik amerlanerusunik ilinniarluarsimanerusunillu, aammalu qularnaarinikkut inuusuttuaqqat ilitsersorneqarnissamik pisariaqartitsisut tikinneqarsinnaanissaat. Ullumikkut inuusuttut amerlavallaaqaat ilinniakkaminnik naammassinnittanngitsut, tamatumanilu sakkussat pitsaanerpaat ilagaat isumagissallugu taakkua eqqortumik ilitsersorneqartarnissaat ilinniakkamik aallartinniakkaminnik toqqaaniarneranni, aam malu ilinniarnermik ingerlatsineranni. Killiffik Suliniuteqarfissat suliniummut uunga ilaasut tassaapput: Nunaqarfinni atuarfimmiit ilinniarnermut ikaarsaarnermi ilitsersuisarneq Ornigulluni ilitsersuisarneq Nunamut tamarmut qitiusumik ilitsersuisarfik Nunaqarfinni ikaarsaarnermi ilitsersuisarneq Nunaqarfinni minnerpaamik 10-nik inuusuttoqarfiusuni 30-it inor lugit ukioqartunik, Qitiusumik Majoriami ingerlatsivik ikaarsaariarnermi ilitsersuinermik ingerlatsisassaaq, siaruarteralunilu paasissutissiisassalluni ilinniarfissat aamma suliffissat periar fissaasut pillugit. Qitiusumik ingerlatsiviit nalunaarutaat 2016-imut tassaapput nunaqarfiit Tasiilami, Aasianni, Paamiuni aamma Ilulissani tikeraarneqartarsimasut. Nunaqarfinni allani ilitsersuisarnerit oqarasuaatikkut aamma/imaluunniit internetikkut ingerlanneqartarput. Suliniut NUIKI Nunaqarfinni ilinniarsimassutsimik kivitsineq 2016-ip ingerlanerani Atammik, Sarfannguit, Kangerlussuaq aamma Alluitsup Paanut angalasimavoq. Qitiusumik ingerlatsi- Status Initiativet har været i gang siden Den nuværende mandatperiode går fra Fra 2017 er puljen i sin nuværende form nedlagt. Et mindre beløb bliver udmøntet af departementet til at igangsætte ønskede frafaldsprojekter. Økonomi Initiativet finansieres over hovedkonto Sektorprogram for Uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats. Der er i 2017 afsat 1,6 mio. kr Bedre og landsdækkende vejledning Formål Formålet er at sikre en bedre og landsdækkende vejledning fortsætter Naalakkersuisut, udover den nationale studenterrådgivning. Initiativet for bedre- og landsdækkende vejledning består i 2015 af fire indsatser. Disse har alle til formål at styrke vejledningsindsatsen både ved at sikre flere og bedre uddannede vejledere og ved at sikre, at de unge, der har behov for vejledning, også har adgang til den. Der er i dag for mange unge, der ikke gennemfører deres uddannelse, og et af de vigtigste instrumenter for at ændre på dette er at sørge for, at de får den rigtige vejledning både i forbindelse med valg af uddannelse og i løbet af uddannelsen. Status Indsatsområderne, som dette initiativ dækker, er: Overgangsvejledning i bygderne Opsøgende vejledning Center for National Vejledning Overgangsvejledning i bygderne I bygder med minimum 10 unge under 30 år skal de tilknyttede Majoriaq-centre lave overgangsvejledning ved at udbrede information om mulighederne for uddannelse og arbejdsmarked. Centrenes tilbagemeldinger for 2016 lyder, at der er blevet besøgt bygder nær Tasiilaq, Aasiaat, Paamiut og Ilulissat. Ved andre bygder foretages der vejledning via telefoner og/eller gennem internettet. Projektet NUIKI Uddannelsesløft i bygder har i løbet af 2016 været i Atammik, Sarfannguit, Kangerlussuaq og Alluitsup Paa. De

69 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 69 viit Majoriaq nunaqarfinni NUIKI-mik ingerlatsiviusuni ilitser suisanngillat. Ornigulluni ilitsersuisarnerit Meeqqat atuarfiat pisussaaffeqarpoq klasse-ni meeqqat atuarfianniit inaarutaasumik misilitsittussani iliuusissanut pilersaarusiornissamut pisussaaffeqarpoq. Iliuusissanut pilersaa rut naam massisaq Majoriamut taava nassiunneqartassaaq, tas san ngaaniit ilitsersuisoqarsinnaaqqullugu, qularnaarlugulu inuu sut tuaqqat amerlanerusut ilinniakkamik aallartitsisarnissaat. Ornigulluni ilitsersuisarneq amerlanertigut pisarpoq meeq qat atuarfianni inaarutaasumik atuartunut ornigulluni inuusuttuaqqanut ilitsersuisarnikkut. Nunamut tamarmut qitiusumik ilitsersuisarfik 1. januar 2014 Nunamut tamarmut qitiusumik ilitsersuisarfik pilersinneqarpoq, taamanimiillu september 2014-imiit illoqarfinni ilinniartoqarfiusuni, tassalu Qaqortumi, Nuummi, Sisimiuni, Aasianni aamma Ilulissani najuussimalluni. Qitiusumik ilitsersuisarfiup katersorpai nunamut tamarmut tar nip pissusaanut aamma ilinniartunut ilitsersuisarneq, ilitsersuinermi qitiusumik suliassat, ilitsersuisarnermik ilinniar tit sineq kiisalu Ilitsersuisarnermut Siunnersuisoqatigiinnut allaffissornikkut sullissineq. Qitiusumik ingerlatsiviup suliassaanut ilaapput: Nalilersuisarneq aamma ineriartortitsineq ilitsersuisarnermik ingerlatsinermi Ilitsersuisarnermik ataqatigiissaarineq Paasissutissiisarneq aamma ilitsersuisarneq Ilitsersuisarnermi atortussanik suliaqartarneq nassiussuisarnerlu Ilitsersuisartunik ilinniartitsineq aamma ilinniaqqititsisarneq Najukkani qitiusumik ilitsersuisarfinnik siunnersuisarneq supervision Misilittakkanik ilisimasanillu avitseqatigiittarneq Attaveqaqatigiinnernik pilersitsiortornernut tapersersuisarneq Qitiusumillu ingerlatsiviup aamma neqeroorutigissavaa nuna mut tamarmut tarnip pissusaanut aamma isumaginninnermut tunngasuni siunnersuisarneq peqqissaanermillu ingerlatsinerit ilinnia gaqartunut ilinniarfinni innuttaasunullu Majoriami ingerlataqar tu nut sammisunik. 1. februar 2017 atorfeqartinneqarput tarnip pis susaa nik ilisimasallit psykologit qulingiluat, psykoterapeut ataa - seq aamma inuusuttunut siunnersortit mar luk, katillugit su li sut 12-it. Sulisulli amerlassusaat naapertuutinngillat ilinniaga qar tut ilitsersorneqartarnissamik siunnersorneqartarnissamullu pisariaqartitsinerinut. Ilinniagaqartut ilitsersorneqarnissamik pisariaqartitsinerat ingammik Nuummi misigineqartarpoq ilinniarnerup aallartinnerani kii salu aamma eksamenernerit nalaanni. Utaqqisut ikilisarniarlugit qitiusumik ingerlatsiviup Nuummi sulisuisa Nuuk-llu avataa ni lokale Majoriaq-centre foretager ikke vejledning i de bygder, hvor der kører NUIKI-forløb. Opsøgende vejledning Folkeskolen har pligt til at lave handleplaner for alle elever i folkeskolens afgangsklasse. Handleplanen sendes herefter til det lokale Majoriaq-center, således Majoriaq kan lave opsøgende vejledning for at sikre, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Den opsøgende vejledning foregår som regel ved besøg i folkeskolernes ældste trin og ved personlig kontakt til en ungdomsårgang, der er gået ud af folkeskolen året før. Center for National Vejledning Pr. 1. januar 2014 blev Center for National Vejledning oprettet og har siden september 2014 været til stede i de fem uddannelsesbyer, dvs. Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Vejledningscenteret samler landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning, centrale vejledningsopgaver, vejlederuddannelsen samt har sekretariatsfunktion for Vejledningsrådet. Centrets formål omfatter: evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen samordning af vejledningen information og vejledning udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale uddannelse og efteruddannelse af vejledere supervision i forhold til lokale vejledningscentre erfarings- og vidensdeling støtte til netværksdannelse Centret skal desuden tilbyde landsdækkende psykologisk og social rådgivning og terapiforløb for studerende på uddannelsesinstitutionerne og borgere i Majoriaq-forløb. Pr. 1. februar 2017 er der ansat ni psykologer, en psykoterapeut samt to ungdomsrådgivere, - i alt 12 ansatte. Antallet af ansatte lever dog ikke op til de studerendes behov for vejledning og rådgivning. Behovet for studenterrådgivning opleves især i Nuuk ved studiestart samt eksamensperioder. For at nedbringe ventelisten har centret etableret samarbejde mellem personalet i Nuuk og udenfor Nuuk ved at tilbyde samtale/

70 70 Naaalakkersuisut Ilinniartitaanermut Pilersaarutaat II sulisuisa akornanni suleqatigiinnermik pilersitsisoqarsimavoq, Skype atorlugu oqaloqateqarnissamik/ilitsersuinissamik peqqissartinnissamillu neqerooruteqartarnertigut il.il. Utaqqisullu ikinnerulersinniarlugit aamma qitiusumik ingerlatsivimmi sulissutigineqarpoq gruppikkaartumik oqaloqatiginnittarnerit eqqunneqarnissaat. Illoqarfinni ilinniarfiusuni tallimani aallaaveqartumik aamma illoqarfiit sinnerinut aammalu nunaqarfinnut angalasarneq ingerlanneqar tarpoq, kiisalu aamma Skype, oqarasuaat il.il. atorlugit inger latsisoqartarluni. Tamatumalu saniatigut aamma suliniutigineqarpoq ilin niarfiit ilinniartullu imminnut ikioqatigiittartunik pilersitsiortornissaat (ikiorsiisarneq imminut ikiorsinnaanngortitsisartoq), sullissineq /katsorsaaneq sioqqullugu ajornanngippat ingerlanneqartartunik. Nunamut tamarmut qitiusumik ilitsersuisarfiup 2017-imut aamma siumut aallunniarpaa paasissutissiisarneq, qitiusumik ingerlatsivimmi misigineqartarmat oqaloqatigiinnissamut/ sullinneqarnissamut/peqqissartinnissamut aggertussatut isumaqatigiissute qarfigisat sisamararterutaat takkuttanngitsut. Ilitsersuisartunik Ilinniartitaanermut aamma ilinniaqqittarnernut atatillugu sulisuusut pisinnaatitaaffigaat ukiumut aningaasaliissutit aalajangersimasumik annertussusillit, fagitigut pikkorissarnernut atorneqarsinnaasut. Kiisalu atorfeqartitanut psykolog-inut isumaqatigiissusiortoqartarpoq akuersissummik peqalernissamik kissaateqartunut, tamatuma pissarsiarineqarnissaanut atatillugu. Kiisalu aamma isumaginninnermi siunnersortit/inuusuttuaqqanut siunnersuisartut ilinniaqqinnissamik neqeroorfigineqartarput, soorlu psykoterapeut-itut (tak. imm ). Sulisuusullu tamarmik aamma oqaloqateqarnissamik supervision-imik neqeroorfigine qartarput. Aningaasaqarneq 2017-imi immikkoortinneqarput 19,002 mio. kr.-t kontumi Siunnersuineq kiisalu tarnikkut inooqatigiinnikkullu nuna tamakkerlugu ilinniartunik siunnersuisarfik. behandling/terapi via Skype, telefon m.v. Endvidere for at nedbringe ventelisten arbejder centret også på at indføre gruppesamtaler. Med base i de fem uddannelsesbyer varetages også rejseholdsaktiviteter i øvrige byer og bygder samt mulighed for behandling via Skype, telefon m.v. Hertil arbejdes der på at få uddannelsesinstitutionerne og de studerende til at etablere selvhjælpsgrupper (hjælp til selvhjælp), evt. før og efter behandling/terapi. Center for National Vejledning vil for 2017 og fremefter øge fokus på information, da centret oplever, at ca. 1/4 ikke kommer til aftalte samtale-/behandling-/terapiforløb. I forhold til uddannelse og efteruddannelse af vejledere har de ansatte krav på et fast beløb om året, som de kan bruge til faglige kurser. Endvidere laves der kontrakt med de ansatte psykologer, der ønsker autorisation, således at denne kan opnås. Yderligere tilbydes socialrådgiverne/ungdomsrådgiverne efteruddannelse, såsom psykoterapeutuddannelse (se afsnit 7.2.5). Alle medarbejdere tilbydes derudover mulighed for supervision. Økonomi For 2017 er der afsat 19,002 mio. kr. på konto Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning Ilinniartitaanerit pillugit paasissutissiisarnerit Siunertaq Naalakkersuisut kissaatigaat atortussanik suliaqartoqarnissaa Kalaal lit Nunaanni sumiiffinni tamani inuusuttunut paasissutissiisarner ni atorneqartussanik, nunatsinni namminermi aamma nunani allani ilinniagaqarnissamut periarfissat qanoq ittuunersut pillugit. Paasissutissat pineqartut siunnerfeqassapput inuusuttut annertunerusunik paasissutissinneqarsimallutik qanoq ittunik ilinniakkamik aallartitsiniarnerminnik aalajangiisinnaalernissaannut, tassuunakkullu pinaveersaartitsinertut aamma sunniuteqassallutik, suli maan namut ilinniakkamik taamaatitsiinnartartut nunatsinni aamma Danmark-imi ilinniartut akornanni eqqarsaatigalugit. Killiffik Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ila geeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup augusti qaammat 2015-imi saq qummiuppaa paasisitsiniaassutaasoq Atualiliiv - Skoleklar, anga joqqaat akisussaaffii pillugit. Paasisitsiniaa nerup siunertaraa ilaqutariit meerartallit ajunngitsunik siunnersorneqarnissaat meeq Information om uddannelse Formål Naalakkersuisut ønsker at udarbejde materiale, der informerer unge i hele Grønland, om uddannelsesmuligheder og om dét at være under uddannelse i både ind- og udland. Denne information vil have til hensigt at skabe et mere oplyst grundlag for unge, der ønsker at tage sig en uddannelse og derved have en præventiv virkning på det fortsat store frafald blandt de studerende i både Grønland og Danmark. Status Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke lancerede i august 2015 informationskampagnen Atualiliiv - Skoleklar, der handler om forældreansvar. Formålet med kampagnen var at give familier

71 Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II 71 qat qanoq iliornikkut aallussisinnaassutsiminnik annertusaasinnaanersut, kiisalu meeqqat ulluinnarni inuuneranni anga joq qaanit peqataatitsinerulerniarneq, taamaasillutik meeqqat atuartutut inuunissaminnut pitsaanerusumik piareersarsimasalersinnaaqqul lugit. Paasisitsiniaanerup siunertaraa atuartut piumassuseqarlutik eqeersimaarlutillu ingerlatsisut amerlanerulersinniarnissaat, tassuu nalu atuartitsinerup qaffasissusia kivinni ar lugu anga joqqaat akisussaaqataanerulernerisigut. Paasisitsiniaaneq maan na mut allagartanik illoqarfiit immikkoortuini tamani nunaqarfinnilu pilersitsiviuvoq, quppersakkamik atualiliv.gl, Facebook- imi qup pernernik, tv-iikkut radiukkullu takoqqusaarutinik KNR- imi kiisalu animationi atorlugu videolianik, ilaatigut sinilluartarnerup pingaarutaanik, nerisat, isumassorneqarnerup aamma ilinniagas sa nik suliaqartarnerup pingaarutaanik ersersitsisunik. Epinion-ip tamatuma kingorna suliniutit sunniutaat na li lersuiffigisima vaa. Nalilersuinerillu takutippaat innuttaa sut 85%- iisa paasisitsiniaaneq takusimagaat, annerusutigullu iluarisimaarlugu, soorluttaaq aam ma ersersinneqartoq tusa gas siutit suut sunniuteqarnerusimanersut. Tamatumalu kingunerisaanik paasisitsiniaaneq aammaarlugu 2016-imi takutinneqaqqippoq, sammillugit sinilluarnissaq, nerisat, isumassor ne qarneq aamma aaqqissuussaasumik inger latsineq. Paasisitsiniaaneq Atualiliiv aammaarluni meeq qa nik tikilluaqqusissaaq ukiumut atuarfiusumut 2017-imut. Sulilu aamma Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusar nermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ålborg-ip kommuniani Rotary klub-it peqatigalugit suliniut aallartissi mavaat Ilin niagaqarnissamut aallarnisarneq kalaallinut ilinniagaqar tunut kalaallit Danmark-imi ilinniagaqartut akornanni taamaa tiinnartar neq annertooq illuatungilerniarlugu. Suliniut siunnerfeqartuuvoq inuus sutissarsiutinut ilinniagaqarsimasu nut kissaateqartunut Dan mark-imi ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarniarlutik, taamaattumillu VUC-mi ukiup affaanik sivisussusilimmik ingerlatsinissaminnut periarfissaqartinneqartunut: med skolebørn gode råd til, hvorledes børnenes koncentrationsevne kan løftes samt skabe et større forældreengagement i børnenes dagligdag, så børnene kan være bedre forberedte til skolelivet. Informationskampagnens mål var at øge antallet af veloplagte elever og derved opnå et øget undervisningsniveau gennem et større forældreansvar. Kampagnen har hidtil omfattet bannere i centrale bydele i alle byer og bygder, hjemmesiden atualiliv.gl, en Facebook-side, tv og radiospots i KNR samt animationsvideoer, der bl.a. lægger vægt på vigtigheden af søvn, mad, omsorg og lektier. Epinion har herefter evalueret effekterne af indsatsen. Evalueringen viste, at 85% af befolkningen havde set kampagnen og var overvejende positiv, der var også en række markører for hvilke medier, der havde størst effekt. Det betød af kampagnen blev vist igen i 2016 med emnerne søvn, mad, omsorg og struktur. Kampagnen Atualiliiv vil igen byde børnene velkommen til et nyt skoleår Yderligere har Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i samarbejde med Ålborg kommunes Rotary klubber startet pilotprojektet Studieforberedende forløb for grønlandske studerende for at modvirke det store frafald for grønlandske studerende i Danmark. Projektet er målrettet studerende med en erhvervsuddannelse, der ønsker at starte på en videregående uddannelse i Danmark, og har derfor mulighed for 1/2 års VUC-forløb. Dette vil give de studerende: