Dharma Vahini. Dharma s kildevæld. Af Sathya Sai Baba. Oversat af

Transkript

1 Dharma Vahini Dharma s kildevæld Af Sathya Sai Baba Oversat af

2 Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk næsten uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Brahman korrekt, så skal I søge efter Jeg er Brahman i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

3 Forskellige aspekter af dharma Begrebet dharma har virkelig mange forskellige aspekter. En del af disse nævnes i denne bog. Alle de nævnte aspekter af dharma, som Sai Baba taler om i denne bog, har jeg benævnt med aspektets sanskrit-ord i teksten. Den primære årsag til dette er, at oversættelserne og forklaringerne af disse begreber ofte er ret lange. Yderligere dækkes begrebernes betydning ikke blot i rimelig grad af en relativ kort forklaring. Disse sanskrit-ord, der angiver et specifikt aspekt af dharma, er selvfølgelig medtaget i ordlisten. Men for at gøre det lettere for læseren at finde de danske forklaringer på disse aspekter af dharma, mens bogen læses, bringer jeg bagest i bogen en oversigt over de aspekter af dharma, der indgår i bogen. Det skal dog bemærkes, at der blot er tale om en kort introduktion til de forskellige former for dharma. Det er vigtigt at bemærke, at når Sai Baba taler om dharma i en eller anden forbindelse, så det næsten altid med udgangspunkt i Indiens ældgamle kultur og traditioner. Men tiderne skifter, og hvad der for eksempel er dharma for gifte kvinder i dag, kan afvige en del for, hvad der var dharma for gifte kvinder for år siden. Det kan også variere fra kvinde til kvinde alt efter hendes situation. Det er således vigtigt at bruge sin skelneevne, når man læser om de forskellige former for dharma. Endelig skal det nævnes, at der er knyttet megen sund fornuft til den fastsatte dharma. Man vil også opdage, at det der er normalt, absolut ikke nødvendigvis er rigtigt. I mine øvrige oversættelser har jeg valgt at oversætte dharma med rigtig handling, for at leve op til ambitionen om, så vidt det er muligt, at bruge danske ord. I denne bog har jeg dog undtagelsesvist valgt fuldt ud af følge reglen om, at alle aspekter af dharma skrives med deres sanskrit-ord. Oversætteren 3

4 Forord Denne lille bog indeholder de artikler, som Bhagavan Sri Sathya Sai Baba skrev i serien Dharma Vahini (Dharma s kildevæld) til det månedlige tidsskrift Sanathana Sarathi (Den tidløse Vognstyrer). Dette tidsskrift udgives fra Sai Baba s ashram, Prasanthi Nilayam (Den højeste freds Bolig). Artiklerne bringes her på engelsk (dansk), men det skal nævnes, at originalsproget telugu er enklere og mere melodisk. Det er på engelsk vanskeligt at udtrykke den indiske kulturs grundlæggende ideer, for det engelske sprog er fremmed for oversætteren og måske for mangen en læser. Det engelske ordforråd tilbyder ikke fyldestgørende og tilsvarende udtryk for mange af de ord, der er almindeligt kendt i det indiske sprog. Læseren må derfor undskylde mig for den grad af uforståelighed, der muligvis er trængt ind i Baba s rene og klare telugu. Følgende må nødvendigvis siges om denne bog. Den er Det Guddommelige Fænomens stemme, der fastlægger moralkodeks og den rette adfærd for millioner af nutidens mænd og kvinder. Derfor fortjener denne bog at blive studeret grundigt og hengivent. Herren har erklæret, at når de moralsk adfærdsnormer aftager, og mennesket glemmer eller ignorerer dets prægtige skæbne, vil Han Selv komme blandt mennesker og vejlede menneskeheden hen ad den hæderlige og hellige vej. Herren er kommet. Han vejleder dem, der accepterer vejledningen. Han kalder på alle, der er kommet på afveje, og opfordrer dem til at komme tilbage på den rette vej. Baba s kærlighed og visdom kender ingen grænser. Hans nåde kender ingen hindringer. Baba er ingen hård og krævende lærer. Hans omsorg for vores velfærd og sande fremgang er overvældende. Måtte denne bog åbenbare følgende for dig: Moderens kærlighed der fik Baba til at skrive den; faderens myndighed der ligger bag alle bogens påbud; lærerens forklaring der belyser alle erklæringer, og Herrens ophøjede almengyldighed der opfordrer jer til at udvikle jeres personlighed, så den kan blive et betydningsfuldt redskab for uselvisk tjeneste. N. Kasturi Redaktør af tidsskriftet: Sanathana Sarathi 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Side 6 Kapitel 2 Side 10 Kapitel 3 Side 14 Kapitel 4 Side 17 Kapitel 5 Side 21 Kapitel 6 Side 24 Kapitel 7 Side 27 Kapitel 8 Side 31 Kapitel 9 Side 34 Kapitel 10 Side 37 Kapitel 11 Side 41 Kapitel 12 Side 44 Kapitel 13 Side 48 Ordliste Side 52 Forskellige aspekter af dharma Side 83 5

6 Kapitel Mennesket skal vie sig til dharma og altid være engageret i at udføre dharma. På den måde kan det leve i fred, og verden kan glæde sig over denne fred. Mennesket kan ikke opnå virkelig fred, og det kan heller ikke vinde Herrens nåde, gennem nogen anden metode end at leve et liv med udøvelsen af dharma. Dharma er fundamentet for menneskehedens velfærd; den er sandheden (sathya), der til alle tider er urokkelig. Når dharma forsømmer at forvandle det menneskelige liv, bliver verden hjemsøgt af voldsom smerte og frygt, og den bliver plaget af stormfulde revolutioner. Når dharma s stråleglans undlader at oplyse forholdet mellem mennesker, bliver menneskeheden indhyllet i sorgens mørke Gud er legemliggørelsen af dharma. Guds nåde vindes gennem dharma. Gud fremmer altid dharma. Gud grundfæster altid dharma. Gud er dharma. Veda erne, Sastra erne, Purana erne og Ithihasa erne proklamerer alle højlydt dharma s herlighed. I forskellige religioners skrifter bliver dharma detaljeret uddybet i et sprog, der er religionens tilhængere bekendt. Alle vegne og til alle tider er det ethvert menneskes pligt at hylde Personificeringen af dharma. Strømmen af dharma s aktiviteter bør aldrig tørre ud. Når dens kølige vand holder op med at flyde, vil katastrofen helt sikkert indtræffe. Menneskeheden har udelukkende opnået dens høje stadie på grund af dharma. Dharma har samme betydning som floden Saraswathi, der uset flyder under jorden, idet den giver næring til alle planternes rødder og fylder kilderne på jordens overflade. Ikke blot menneskeheden, men selv fugle og andre dyr er nødt til at holde fast i dharma, så de kan blive lykkelige og overleve fulde af velvære og glæde Derfor er dharma s vande nødt til bestandigt at blive holdt både flydende og fyldte, så verden kan opleve lykke og glæde. I dag danser katastrofer forrykt omkring på verdens scene, fordi det rigtige bliver tilsidesat, og fordi der ikke er nogen tro på, at et liv baseret på dharma er absolut nødvendigt. Derfor er mennesket nødt til klart at forstå selve kernen i dharma Hvad betyder dharma? Hvad er essensen i dharma? Kan mennesker, almindelige mennesker, leve et lykkeligt liv, og kan de overleve, hvis de holder sig til dharma? I løbet af livet forvirrer den slags tvivl helt naturligt menneskets sind. Det er nødvendigt at få udryddet denne tvivl; det er endda presserende Så snart begrebet dharma bliver nævnt, mener almindelige mennesker, at det betyder: At give almisser. At give mad og husly til pilgrimme. At holde fast ved ens traditionelle erhverv eller håndværk. At være en lovlydig natur. At skelne mellem rigtigt og forkert. At stræbe efter sin medfødte natur eller at følge sit sinds luner. At få opfyldt sine inderligste ønsker og begær osv., osv Selvfølgelig er det lang, lang tid siden, at dharma s fuldstændige rene og pletfri udtryk blev misfarvet i en sådan grad, at det i dag er ukendeligt. Hvad skete der med naturen? Smukke marker og lunde voksede vildt på grund af vanrøgt og forsømmelse og blev snart til ukendeligt buskads og tornefyldt jungle. Flotte træer blev fældet af grådige mennesker, og landskabets form blev forandret. Efterhånden som tiden gik, blev folk vant til tingenes nye tilstand, og de lagde ikke mærke til forandringen, til forringelsen. Det samme er overgået dharma Ethvert menneske må nødvendigvis sætte sig ind i dharma s hovedtræk, som de er fremstillet i Veda erne, Sastra erne og Purana erne. Da disse hovedtræk er blevet misforstået af uduelige personers tøjlesløse følelser og urene tankegang, er de på ækel vis blevet udvandet. Derved har dharma s pragt og hæder lidt frygtelig skade. Regndråber, der falder fra himlen, bliver farvet og forurenet, når de rammer jorden. Ligeså bliver de ubesmittede budskaber fra fortidens vismænd; deres strålende 6

7 handlingers eksempler; deres strålende og uplettede motiver bag disse handlinger - alt bliver forvandlet til hæslige karikaturer af deres oprindelige storslåethed. Dette skyldes ukultiverede oversættere og lærde Børnebøger indeholder illustrationer, der skal understrege og tydeliggøre teksten. Børnene anvender imidlertid deres tid på billederne, idet de derved glemmer det, det var meningen, disse billeder skulle tydeliggøre. På samme måde forveksler og misforstår de uforsigtige og de uuddannede de ritualer, der er udtænkt for at illustrere de store sandheder. De opfatter ritualerne, som var disse i sig selv de dybsindige sandheder. De ignorerer den sandhed, som det var meningen, ritualerne skulle tydeliggøre for dem. Rejsende, der drager hen ad vejen, hviler et stykke tid i læskure ved vejkanten. Men når de opholder sig der, vanrøgter de, på grund af ligegyldighed, selve den bygning, der giver dem hvile og husly. På tilsvarende vis forandrer den dumme og forstokkede person selve den vediske moral og narrer hele verden til at tro, at det de selv står for, er det, som Veda erne foreskriver! 1.9. Da denne maltraktering af dharma fandt sted, og da dharma s udtryk blev skamferet af Guds fjender, reagerede Herren på de gode og gudfrygtige menneskers kalden. Herren reddede verden fra ødelæggelse ved at genetablere det rigtige og det sande, der er indeholdt i begreberne dharma og karma. Det vil sige både hvad angår ideal og praksis Nå, men hvem er i stand til at helbrede den nuværende blindhed? Mennesket er nødt til at dræbe det udyr, der består af menneskets seks indre fjender. Det udyr, der ved sin tiltrækningskraft, der består af begær, vrede, grådighed, tilknytning, stolthed og jalousi, fører mennesket mod katastrofe. Først da kan dharma blive genetableret Veda erne refererede til Herren som dharma. Buddha refererede til Herren som Den Højeste Visdom. For på den tid var der ikke nogen, der brød sig om ordet veda (viden). Det samme var tilfældet, dengang dæmonen Somaka levede. Han forbød, at man nævnte Guds navn. Dengang afstod de, der fulgte Veda erne, sig fra at kalde dem veda. Når man lever i frygt for sit liv, er en sådan adfærd rimelig og forståelig. Dog var Buddha fuld af ærefrygt over for Veda erne. Han var altid gennemtrængt af og fyldt med Gud. Buddha omtales ofte som ateist! Godt, hvis Buddha var ateist, hvem er så troende? Hele Buddha s liv er en saga om dharma. Den berømte filosof, Sankara, bliver af nogle mennesker kritiseret for at være modstander af dharma s vej og karma-vejen. Men Sankara var udelukkende modstander af den såkaldte dharma og den aktivitet, der havde opfyldelsen af ønsker og begær for øje. Han var i sandhed en stor lærer, der underviste i dharma s og i aktiviteternes vej. Han gjorde det ved at tilskynde folk til at bestræbe sig på at forstå den grundlæggende sandhed (sathya) Sankara s overholdelse af dharma samt hans udøvelse af aktiviteter baseret på sandhed (sathya), og Buddha s tro på det grundlæggende i Veda erne, kan udelukkende blive forstået og værdsat af de mennesker, der har et ophøjet syn. Uden dette ophøjede syn vil I blive ført på vildspor af udlægningen. For at klatre højt op er det nødvendigt med en stige, der er lige så lang, som afstanden er fra det sted, I står og op til der, I skal hen. Er det ikke sandt? Enhver der undertvinger sit ego; besejrer sine selviske ønsker og begær; tilintetgør sine dyriske følelser og impulser og opgiver de medfødte tilbøjeligheder til at opfatte kroppen som Selvet, er helt sikkert på dharma s vej. En sådan person er klar over, at målet for dharma er at forene bølgen med havet; at forene Selvet med Over-selvet Med hensyn til alle verdslige aktiviteter gælder, at I bør være forsigtig med ikke at krænke den almindelige sømmelighed eller forskrifterne for elskværdighed. I bør ikke tilsidesætte den indre stemmes påmindelser. I bør til enhver tid være parate til at respektere samvittighedens behørige bestemmelser. I bør være forsigtige med at se, om jeres handlinger generer nogen. I skal altid væren overvågen i forbindelse med at 7

8 opdage sandheden bag al denne funklende mangfoldighed. Det er menneskets pligt. Det er jeres dharma. Den åndelige visdoms strålende skær, der overbeviser jer om, at alt dette er Gud, vil brænde alle spor af egoisme og alle verdslige tilknytninger til aske. I skal blive beruset af foreningen med Brahman s nektar. Det er dharma s endelige mål. Det er det endelige mål for den aktivitet, der er inspireret af dharma Du skal ofre uvidenheden og egoet på visdommens alter og i stedet anbringe dharma på dette alter. Det er Veda ernes budskab. Hver eneste uselviske handling, som gøder jorden for foreningen af Sjælen med Oversjælen, og som udvider synsfeltet mod den grundliggende Brahman, der er iboende alt og alle, er en dharmisk handling. Hver af den slags handlinger er en lillebitte strøm. Disse strømme får Fromhedens Flod til at svulme op og bruse mod Den Guddommelige Visdoms Hav. Jeres handlinger og aktiviteter er alle ritualer i tilbedelsen af Paramatma, der gennemstrømmer universet. Alt, hvad der gøres med en holdning af tilegnelse og overgivelse til Herren, er en bestanddel af dharma, der vil medvirke til at føre til befrielse. Strategien bag bharathiya ernes (indernes) måde at leve på går ud på at helliggøre hvert øjeblik og hver tanke, ord og handling, så de bliver et skridt mod befrielse For at gøre jer i stand til at sætte jer ind i deres symbolske betydninger bliver I nødt til at forstå oldtidens Dharma karma. Det åndelige område har mange tekniske udtryk med hver deres specielle bibetydning. Disse udtryk må forstås fuldt ud, så I på en korrekt måde kan forstå Sastra ernes lære. Lad os tage et eksempel. I gamle dage plejede folk at udføre offerceremonier, og ved disse festligheder ofrede de dyr i ilden. Men dyret er blot et symbol. Det var ikke det umælende dyr, der blev dømt til at blive hakket i stykker. Dyret lever et liv i opofrelse, uden at mennesket er nødt til at afslutte dets liv ved offerpælen! Dyret, der nødvendigvis må få sprættet maven op og blive ofret, er anderledes. I det åndelige sprog betyder ordet dyr nemlig kropsbevidsthed eller jegbevidsthed, og det er den bevidsthed, der nødvendigvis må slagtes. På sproget sanskrit kendes Herren som Pasupathi eller Govinda; Pasupathi betyder alle levende væseners Herre. Da go betyder individualiserede Sjæl og ko, betyder Govinda beskytteren af køer eller beskytteren af individualiserede Sjæle. Det at passe på køer er Krishna s symbolske, Guddommelige Leg, som Han udfører for at indikere Sin virkelige opgave med at passe på individualiserede Sjæle Sastra erne har dybsindige indre betydninger. Målet med dharma er at få den individualiserede Sjæl til at opgive tilknytningen til den ydre verden og til den illusion (Maya), som denne verden er årsag til. Målet er også at få den individualiserede Sjæl til at erkende sin egen virkelighed, eller rettere at få den til at indse det usande i det den indtil nu har opfattet som værende sandt. Alt sammen for at den individualiserede Sjæl kan fremstå åbenbaret i dens ægte identitet Disse indre betydninger skal læres både af yngre og ældre. Læg for eksempel mærke til Siva-templet. Lige foran Siva-statuen står statuen af Nandi. I har fået at vide, at Den hellige Tyr er Siva s befordringsmiddel. Det er årsagen til, at statuen er placeret foran Siva. Sandt at sige repræsenterer tyren den individualiserede Sjæl, mens linga en er Siva s symbol. Det siges, at: Ingen bør passerer mellem tyren og linga en, da de er i færd med at forene sig til én. Man skal se Siva ved at se mellem Nandi s to horn, siges det. Når folk bliver spurgt om årsagen til, at man skal gøre dette, svarer de: Ja, det er i hvert fald helligere end andre måder at se linga en på. Men den indre mening er: I skal se Siva (Gud) i jiva (den individualiserede sjæl) mennesket og Alle Levende Væseners Herre er én. Nandi og Easwara bliver Nandi s Herre. Begge er blot to måder at henvise til den samme eksistens på. Når mennesket lever i trældom, er det Nandi. Når den trælbundne bliver fri, er vedkommende Easwara, og Nandi s Herre bliver nået. Så bliver mennesket tilbedt, og det er berettiget til på denne måde at blive æret. Når dyret bliver ofret til Gud, og den adskilte identitet bliver ladt tilbage, så er der tale om den sande offerceremoni. Nu til dags er dens betydning blevet glemt. 8

9 1.19. I dag har disse symbolske handlinger forandret sig i en sådan grad, at de slet ikke er til at kende. Måden de udføres på i dag og gårsdagens principper er langt fra hinanden. Selv den mindste detalje i det verdslige liv bør være inspireret af den åndelige fuldbyrdelses højeste ideal. Så vil selv jævne mennesker, skridt for skridt, blive ført mod målet. I skal skelne mellem selve processen i offerritualet og formålet med de enkelte handlinger i ritualet. Hvis I ikke gør det, men blot fortsætter med at udføre ritualet, bliver det en morsom, stivnet udgave af en ofring. Selv dæmon-kongens hellige søn, Prahlada sagde engang: Eftersom det er vanskeligt at tilintetgøre egoismen, finder mennesket det lettere at tilintetgøre det umælende dyr som en erstatning for egoet. Ofring af dyr er en manifestation af sløvhedens og uvidenhedens kvaliteter (tamo guna); det er trældommens vej. Ofringen af egoismens dyriske tendenser er den rene og gode ofring; det er befrielsens Guddommelige Vej På den måde bliver oldtidens højeste mål omdannet til nutidens tåbers mål. Således er alle oldtidens hellige gerninger, der engang var fulde af betydning, gået amok og vokset vildt, så de nu er umulige at genkende. Grene er vokset ud i forskellige retninger. Nu er det ikke muligt at rykke træet op med rode og plante et nyt. Derfor må det eksisterende træ beskæres og bindes op, så det kan vokse pænt og lige. I skal konstant huske på det højeste mål, og dette mål må ikke blive svækket eller udvandet til et lavere mål. 9

10 Kapitel Dharma kan ikke blive begrænset til et specielt samfund eller land, for den er uløseligt forbundet med hele verdens skæbne. Den er en flamme, der aldrig kan blive slukket. I dens godgørende virke er den uhæmmet. Krishna lærte Arjuna om Bhagavad Gita en. Men Han tiltænkte den til hele menneskeheden. Arjuna var blot et påskud. Den selv samme Bhagavad Gita hjælper i dag hele menneskeslægten. Den er ikke bestemt for nogen bestemt kaste, religion eller nation. Den er selve åndedrættet for mennesker alle vegne Dharma udtrykker sig selv i en mangfoldighed af former. Nogle gange giver dharma sig til kende gennem de personer, der fastsatte den, som f.eks. Manu. Nogle gange gennem den gruppe af mennesker, der følger den, som f.eks. en bestemt kaste eller samfundsklasse. Nogle gange gennem det stadie af livet, som den omhandler, som f.eks. det stadie, hvor man lever et familieliv. Osv., osv.. Men disse er underordnede, praktiske detaljer. De er ikke den grundlæggende norm. Det, Jeg taler om her, er Atma dharma, Guds dharma. Achara dharma angår imidlertid anliggender, problemer samt behov vedrørende menneskets forbipasserende forbindelse med den objektive verden. Disse reglers særlige redskab, det menneskelige legeme, er i sig selv ikke varigt. Hvordan kan disse regler vedrørende dharma så være evige? Hvordan kan deres natur blive beskrevet som værende sand? Det evige kan ikke blive udtrykt gennem det kortvarige; sandhed kan ikke åbenbare sig selv i usandhed; lys kan ikke blive frembragt af mørke. Det evige kan udelukkende opstå fra det evige; sandhed kan udelukkende strømme ud fra sandhed. Dharma s regler vedrørende den adfærd der relaterer sig til verdslige aktiviteter og dagliglivet, må derfor, selv om de blot er vigtige inden for deres egne interesseområder, følges med den fulde viden og bevidsthed om Atma dharma. Først da kan den indre og den ydre tilskyndelse samarbejde og skænke den harmoniske fremskridts lyksalighed Hvis I i jeres daglige, almindelige verdslige gøremål omsætter den evige dharma s sande værdier til kærlighedsfulde handlinger, så opfylder I også jeres pligt over for Den Indre Virkelighed. Atma dharma bliver også fuldbragt. I skal altid bygge jeres liv på Det Guddommelige Fundament, så vil I helt sikkert gøre fremskridt At gøre Gud til sten, det er den bestræbelse, der gøres i dag! Hvordan kan en sådan bestræbelse føre til sandheden, når den virkelige opgave består i at se stenen som Gud? Det første I skal gøre, er at meditere på Guddommens form og præge denne form dybt i jeres sind. Derefter må I forestille jer denne form inde i stenen. Indtil stenen er forvandlet til Gud, må I i selve processen glemme stenen. På tilsvarende måde skal I præge den grundlæggende dharma i jeres bevidsthed. I skal blive bevidste om Den Guddommelige Gnists (Atma) grundlæggende sandhed (sathya) som værende den eneste eksistens. Herefter må I, opfyldt af tro og fremsyn, klare verdens mangfoldige tilsynekomster, dens tillokkelser og indvirkninger. Udelukkende på den måde kan idealet blive virkeliggjort. Hvis I gør det, er der ingen fare for, at dharma s ægte betydning bliver svækket og udvandet, eller at Atma dharma mister sin glans Hvad sker der, når en sten bliver tilbedt som Gud? Den Ubegrænsede, Den Allestedsnærværende, Den Altgennemtrængende Iboende Eksistens, Den Absolutte bliver visualiseret i noget bestemt, nemlig i betonblandingen. På tilsvarende vis kan dharma, der er universel, ens og fri, blive visualiseret eller opdaget og undersøgt i en enkelt konkret handling. I skal ikke blive vildledt til at tro, at det ikke er muligt. Har I ikke udrettet mange forskellige ting, der var vanskelige at gennemføre? Ting der blot forøgede jeres ængstelse og frygt? Hvis et menneske er klogt, bør det så ikke i stedet gå i gang med at udrette ting, der er mere nyttige og værdifulde? Ting der giver fred i sindet. 10

11 2.6. Det er jeres medfødte rettighed at være fri; ikke at være bundet. Det er kun, når I leder jeres skridt langs vejen, der er oplyst af den universelle ubundne dharma, at I virkelig er frie. Hvis I forvilder jer bort fra lyset, bliver I bundet, og så er I fanget. Nogle kan måske blive i tvivl om, hvordan dharma, der sætter begrænsninger på tanker og ord, som regulerer og kontrollerer, kan gøre en person fri. Frihed er det navn, som I tildeler en bestemt slags trældom; ægte frihed opnår I udelukkende, når selvbedraget er væk, når der ikke eksisterer en identifikation med kroppen og sanserne, intet slaveri for den objektive verden. Mennesker, der har undsluppet dette slaveri og opnået den ægte frihed, er meget få i antal. Trældom ligger i enhver handling, der udføres i bevidsthed om, at kroppen er Selvet, for så er mennesket et legetøj for sanserne. Udelukkende de, der har undsluppet denne skæbne, er frie. Denne frihed er det ideelle stadie, som dharma fører til. Et menneske, der konstant har dette høje stadie fæstnet i sit sind, når det udfører livets gøremål, kan blive befriet; kan blive en befriet Sjæl Det er kun, fordi I binder jer selv, at I er blevet bundet og har forvildet jer væk fra dharma s vej. Følgende gælder også: Ingen anden person er i stand til at binde jer; I gør det selv. Hvis troen på Guds allestedsnærværelse er dybt forankret i jer, vil I være bevidste om, at Gud er jer selv, og at I aldrig kan blive bundet! For at denne tro skal vokse, skal I fuldstændigt forstå Den guddommelige Gnists (Atma) Lyksalighed. Den Guddommelige Gnists virkelighed er fundamentet; den åndelige visdom der er ubestridelig. Blottet for dette fundament bliver I et mål for tvivl, fortvivlelse og vildfarelse. Dharma s jomfru vil ikke ægte en sådan person Bestræb jer derfor først på at blive frie. Det vil sige, at I, som indledning til et succesfuldt liv, først skal udvikle tro på Den Guddommelige Gnist (Atma). I skal tro på, at Den er kernen i jeres personlighed. Herefter skal I lære og udøve de discipliner og øvelser, der er nødvendige for at nå ind til denne kerne. Når I har opnået denne kvalifikation, kan I fuldt ud engagere jer i verdslige aktiviteter, idet I følger den dharma, der er fastsat for at regulere disse aktiviteter. Så bliver I en moralsk person, der praktiserer Achara dharma. De, der anser den fysiske, objektive verden for at være alt, hvad der eksisterer i livet, og som opfatter kroppen som Selvet, spilder blot deres liv. Det er ligeså meningsløst som at gøre Gud til en sten. At opfatte stenen som Gud er en langt helliger og langt gavnligere opgave. Det samme gælder, hvis I fornemmer og erkender Atma dharma i hver eneste af jeres handlinger. På den måde kan I forvandle hver handling til tilbedelse. I vil ophøje jeres handlinger og fjerne de bindinger, disse handlinger ellers vil medføre. Hvis det verdslige livs pligter udføres uden hensyn til den ægte Sathya dharma, er det lige så uhelligt, som det er at behandle Gud som en sten. Praktiske handlinger adskilt fra Sathya dharma, og Sathya dharma adskilt fra praktiske handlinger, er begge blottet for resultater. De er begge uløseligt bundet sammen, og de bør behandles som sådan. Chefen behøver den nyansattes arbejde lige så meget, som den nyansatte behøver chefens hjælp. Hvem er det så, der er bundet? Hvem er den frie? Begge er de bundet til deres ønske om at være lykkelige og have det komfortabelt. Indtil Den Guddommelige Gnists grundlæggende hemmelighed bliver erkendt, vil den ydre tilstand af trældom vare ved. Når denne erkendelse indtræffer, vil byrden fra slaveriet over for sanserne og den objektive verden blive formindsket. Herefter vil de adfærdsregler, der gælder i den objektive verden, smelte sammen med de regler, der retter sig mod Den Indre Guddommelighed. Når det sker, vil alle tilskyndelserne samarbejde på den mest harmoniske måde Vedantha, de åndelige Sastra er, dharma alle opfordrer de mennesket til at leve og handle som Bhagavan og ikke som slaver. På denne måde bliver alle handlinger Dharma karma, og ikke handlinger der udføres med den hensigt at høste frugterne af dem. Trældommens lænker kan I ikke undgå ved blot at gøre noget andet, end I plejer. I kan udelukkende undgå lænkerne ved at ændre jeres synsvinkel, jeres fokuspunkt, fra skabelsen til Skaberen. Herved vil jeres moralske kvaliteter også blive forbedret. Nogle mennesker holder fast i overbevisningen om, at det at være i arbejde er trældom, mens det at sidde hjemme uden at have noget specielt at bestille er frihed! Det er et tegn på 11

12 manglende intelligens. Når I har et arbejde, må I adlyde den overordnede. Men kan I undslippe familiemedlemmernes krav og ønsker, når I er hjemme? Selv når I udelukkende er blandt venner, kan I så undgå nødvendigheden af at handle i overensstemmelse med deres luner og ønsker? Kan I i det mindste blive fri for at skulle tage jer af jeres egen krop og for at skulle sikre jeres egen velvære? Hvordan kan I så føle jer frie, når I er lukket inde i trældommens bur? Hele livet er et fængsel, ligegyldig hvilken forskel der er mellem én type straf og en anden type straf. Sådan er det, lige så længe den holdning, der går på at identificere Selvet med kroppen, eksisterer Det er årsagen til, at filosoffen Sankara engang sagde: Egoisme, baseret på kroppen, er det, der menes med Helvede. Den slags egoisme er blot en anden form for en anti-guddommelig indstilling. Hvem kan fjerne alle torne og småsten fra verdens overflade? Den eneste måde I kan undgå dem på, er at bevæge jer omkring med sko på. Dette gælder også med den vediske filosofi. I skal fæstne jeres syn på sandheden (sathya); I skal have fuldstændig tro på Gud, der er jeres egen grundlæggende natur. Så kan I ignorere jeres behov for at transformere den ydre verden, så den passer til jeres ideal om lykke, og Sathya dharma kan blive overholdt. Den, der nedtramper egoismen og med overbevisning erklærer: Jeg er ikke denne krops slave. Denne krop er kilden til alle former for trældom. Kroppen er min slave. Jeg er herre over alting. Jeg manipulerer med alting. Jeg er frihedens legemliggørelse, den person er allerede befriet. Alle regler vedrørende pligter skal hjælpe til i denne proces med at tilintetgøre egoet. Reglerne bør ikke fremme egoet og få det til at puste sig op. Det er vejen til frihed. Hvis en person finder, at livet sammen med sønnen er kummerligt, og derfor går til datteren for at bo der, så kan man ikke sige, at denne person har vundet sin frihed. Det er blot en måde at nære egoet på. Denne søgen efter sanselig lykke kan ikke blive ophøjet til dharma Hvad skal man egentligt bruge et hjem til? Hjemmet skal være et sted, hvor man kan nyde den lyksalighed, der opstår ved kontemplation på Herren. Det skal også være et sted, hvor man har mulighed for uforstyrret at meditere på Herren. Alt andet kan blive ignoreret, men ikke disse to forhold. Den sande dharma for mennesket, menneskets sande pligt, består i at få en forsmag på den lyksalighed, der opstår, når det enkelte menneske forenes med Det Absolutte og opnår virkelig befrielse. En person, der har nået dette stadie, altså har fået denne forsmag, kan aldrig blive bundet, selv hvis vedkommende bliver smidt i det mest uhyggelige fængsel. Modsat gælder, at for en person der er kroppens slave, kan selv et græsstrå blive et redskab for døden. Den sande dharma, den sande pligt, er 1) at være fordybet i Den Guddommelige Lyksalighed; 2) at have den indre åbenbaring af Gud; 3) at besidde den stadige tro på ens sande naturs identitet med Det Absolutte og 4) at have erkendelsen af, at alt er Gud. Disse fire udgør den autentiske, ægte dharma. I denne fysiske eksistens, der består af specifikke individer, benævnes disse fire kvaliteter eller værdier: Sandhed (sathya), fred (santhi), kærlighed (prema) og ikke-vold (ahimsa). Betegnelserne sandhed, fred, kærlighed og ikke-vold er givet for at gøre det lettere at praktisere disse menneskelige værdier. På denne måde kan de enkelte individer, der blot er personifikationer af Det Absolutte, følge dem i dagliglivet. Men som det gjaldt i fortiden, gælder det også for nutiden, at måden at forfølge dharma på er at holde fast ved disse høje principper i hver en handling og hver en tanke. I dag består sandhed, fred, kærlighed og ikke-vold af: 1) den uafbrudte fordybelse i Den Guddommelige Gnist (Atma); 2) synet der er fæstnet på den indre sandhed; 3) kontemplationen på ens virkelige natur og 4) erkendelsen af at alt er Gud, Den Eneste Ene. De oprindelige og de afledte kvaliteter og værdier skal koordineres og harmoniseres. Først da kan det benævnes Atma dharma Dette gælder, uanset hvad I beskæftiger jer med eller hvilket navn og hvilken skikkelse, I har valgt. En kæde er en kæde, uanset hvilket materiale den binder sammen, og uanset om den er af jern eller guld, er det ikke sandt? Uanset om der er tale om den ene eller anden slags arbejde, så gælder, at så længe Atma dharma er grundlaget og Den Guddommelige Gnists (Atma) sande natur er roden, så er arbejdet helt sikkert dharma. Et sådant arbejde vil velsigne jer med fredens frugter. Når den egoistiske frygt 12

13 eller grådighedens bølger driver jer fremad, er det umuligt at undslippe lidelsen. Det gælder, hvad enten I drives mod hjemmets uforstyrrethed, mod skovens ensomhed eller mod et andet tilflugtssted. Kobraslangen ophører ikke med at være en kobraslange, når den ligger rullet sammen. Her er den ikke desto mindre også en kobraslange. I dagligdagen, når handlingerne er motiveret af Den Guddommelige Gnists sande, grundlæggende princip, bliver enhver handling præget med dharma s segl. Men når handlinger er motiveret af bekvemmelige og selviske interesser, bliver den umiddelbare dharma en falsk form for dharma. Denne slags handlinger er blot en variation af trældom, hvor attraktive de end måtte forekomme at være. På samme måde som fængselsbetjentene skubber fangerne i et fængsel fremad i én enkelt række enten mod retssalen eller mod spisebarakken, er det sansernes tilskyndelse, der skubber slaverne fremad enten til et sted, hvor der er sorg eller til et sted, hvor der er befrielse Årsagen er, at selve følelsen af det er en ven, eller det er en fjende, er en fejltagelse. Dette selvbedrag må opgives. Herren, kærlighedens legemliggørelse, er jeres eneste vedvarende ven, slægtning, ledsager, vejleder og beskytter. Erkend dette og lev i denne erkendelse. Det er dharma bygget på forståelsens grundvold. Det er livet bygget på dharma s grundvold. Hvis I ignorerer dette fundamentale grundlag, mens jeres opmærksomhed er koncentreret på den ydre glans, vil målet flytte sig uden for jeres rækkevidde. Tilknytning til verden kan udelukkende blive tilintetgjort af tilknytning til Herren. Hvorfor skulle I beklage jer over, at I ikke kan se grundlaget, når det I har foretaget jer hele tiden, er at fæstne jeres blik på himlen? Hold øje med grundlaget og se på vandoverfladen, der genspejler himlen. På denne måde vil I samtidigt kunne se himlen ovenover jer og jorden under dig. Det samme gælder, hvis I skal overholde Sathya dharma, som når alt kommer til alt er Den iboende Guddommelige Gnists handling. Så må I nødvendigvis se refleksionen af Den Guddommelige Gnists (Atma) herlighed i hver en handling. Herefter vil tilknytningen til Herren forvandle tilknytningen til verden til et rent offer. Målet bør ikke blive ændret eller reduceret. Det vil sige, at det grundlæggende bør holdes intakt. Dharma er ikke afhængig af de forskellige navne og former, som dens bestemmelser og regler omfatter. De er ikke så vigtige. Dharma afhænger mere af de motiver og følelser, der leder og kanaliserer den. 13

14 Kapitel Så længe den grundlæggende uvidenhed eksisterer, er der ingen, der kan undslippe uroen. Blot at skifte beskæftigelse vil ikke skænke vedvarende tilfredsstillelse, hvis skiftet er tilskyndet af ønsket om større bekvemmelighed eller behovet for at tilfredsstille nogle forbigående ønsker. Det svarer til at håbe på at kunne forbedre forholdene i et mørkt rum ved blot at placere møblerne på en anden måde. Hvis en lampe imidlertid bliver tændt, bliver det lettere at gå tværs gennem rummet, selv uden ommøblering. Der er overhovedet ingen grund til at flytte rundt på møblerne Tilsvarende er det vanskeligt at bevæge sig rundt i den uoplyste verden på en sandfærdig, korrekt og fredelig måde uden at støde imod den ene eller den anden forhindring. Hvordan kan det så lykkes for jer? Tænd lampen! Lad den åbenbare virkeligheden; få fat i den åndelige visdoms lys. Det vil løse alle problemerne. I vil måske påstå, at I lever i henhold til dharma, men jeres grundlæggende svaghed er, at jeres handlinger ikke udføres i en ånd af tilegnelse til Herren. Hvis jeres handlinger udføres som tilegnelse til Herren, vil de blive stemplet med dharma s uforfalskede segl. Hos visse kloge mennesker vil der måske her opstå en tvivl, og de vil spørge: Betyder det så, at vi i Herrens navn kan dræbe og såre mennesker, hvis vi tilegner handlingen til Herren? Svaret er: Hvordan kan en person få en idé om at ville tilegne alle sine handlinger til Herren, uden samtidigt at være ren i tanke, ord og handling? Kærlighed, sindsligevægt, ikke-vold, retskaffenhed disse er de medfølgende dyder hos en Herrens tjener. Hvordan kan grusomhed og afstumpethed være indeholdt i et menneske på samme tid som disse dyder? For at udvise uselviskhed, selvopofrelsens ånd og den åndelige værdighed, som kræves af det dedikerede livssyn, må I først besidde de fire karakteristika, de fire menneskelige værdier: Sandhed (sathya), fred (santhi), kærlighed (prema) og ikke-vold (ahimsa). Blot det at kalde en handling for en tilegnelse, vil ikke i sig selv gøre en sådan handling til et offer, hvis handlingen er blottet for de ovennævnte værdier Handlinger, der udtrykker dharma, er udødelige. Udelukkende de, der ved, de er udødelige, kan udføre dem. Det er menneskets allerbedste skæbne. I stedet for at nå denne skæbne, er mennesket optaget af at handle i modstrid med dharma. Overalt er mennesket i færd med at nedværdige sig selv fra dets status som udødelighedens barn til en status som formålsløshedens barn! Selv om mennesket holder den rene nektar i dets hånd, drikker det de sanselige fornøjelsers gift. Idet mennesket tilsidesætter glæden ved at kontemplere på Universets Guddommelige Gnists Virkelighed, vikler mennesket sig selv ind i den objektive verdens eller tilsynekomsternes ydre pragt. Man kan blot begræde, at denne skæbne har overvældet mennesket! 3.4. I Bhagavad Gita, vers 14, erklærer Krishna: Jeg er den lyksalighed, der udgår fra Gud, fra den virkelige udødelighed, fra Den Tidløse og Universelle Religion, og Jeg er den evige lyksalighed Det er denne Amritha dharma, der blev beskrevet i Upanishad erne, og eftersom Bhagavad Gita er kernen i Upanishad erne, er det samme også fremhævet i Bhagavad Gita. Den måde dharma angiver, man skal leve på, er som selve livsåndedrættet; den er vejen til selvrealisation. De, der vandrer hen ad denne vej, betyder meget for Herren. Han dvæler ved alle, der er sandfærdige; alle hvis handlinger udspringer fra dharma. Det er årsagen til, at Krishna i Bhagavad Gita lærer Arjuna at udvikle bestemte kvaliteter, der hjælper med udøvelsen af Atma dharma. Disse kvaliteter beskrives i kapitel 12, vers De, der har drukket store slurke af Bhagavad Gita s kilde, vil huske disse vers. I denne forbindelse er vers 20 imidlertid det vigtigste: Den der følger den hengivne tjenestes uforgængelige vej, og som fuldstændigt engagerer sig med tro og gør Mig til det højeste mål, er Mig meget, meget kær. 14

15 3.6. Hvilken storslået tanke dette vers tilkendegiver! Det er det afsluttende vers i en række vers, der beskriver de kvaliteter, som mennesket er nødt til at udvikle. Hele rækken af vers kaldes dharma s vej til udødelighed! I disse vers har Herren erklæret, at de der besidder disse kvaliteter; de der tror på Herren som værende det eneste ultimative mål; de der målrettet er knyttet til Ham disse personer er de kæreste og nærmeste for Herren Læg mærke til udtrykket dharma s vej til udødelighed, der anvendes her. Tænk grundigt over det og få inspiration fra det! Udelukkende de, der holder sig til Herrens dharma, fortjener Herrens nådes nektar. Naive og troskyldige personer tror, at de er hengivne over for Herren, men de giver sig ikke tid til at undersøge, om Herren elsker dem! Personer der sukker efter at opdage dette, er ret sjældne. Dette er i virkeligheden den sande målestok for åndelig succes. Den samme person er konge over for sine undersåtter, er sine forældres søn, er sine fjenders fjende, er sin hustrus mand og er far til sin søn. Han har mange forskellige roller. Hvis I spørger ham, hvem han er, vil han alligevel svare forkert, hvis han angiver nogen af disse forbindelser som sit særlige kendetegn. For de er kendetegn, der vedrører fysiske forbindelser eller handlinger. De er alle udtryk, der betegner fysiske slægtskaber eller erhvervsmæssige forbindelser; navne der er knyttet til midlertidige positioner. Han kan heller ikke svare, at han er hovedet, fødderne, hænderne osv., for de er blot den fysiske forms kropsdele og former, der alle er usandheder, der skjuler den grundlæggende iboende Brahman. Brahman kendes som jeg. Tænk godt over denne eksistens og find ud af, hvem denne jeg virkelig er Når det nu er så vanskeligt at analysere og forstå jeres entitet, jeres eksistens, hvordan kan I så med nogen som helst sikkerhed udtale jer om andre eksistenser? Hvad I omtaler som jeg, vedrører kroppen, tilsynekomsten; det er ikke sandhed. Den Guddommelige Gnist (Atma) er Én, og den er udelelig; dharma baseret på Gud er sand, er ægte dharma Nogle spørger: Du bliver ved med at sige Den Guddommelige Gnist (Atma), Den Guddommelige Gnist; men hvad er Den Guddommelige Gnists form? Men hvorfra skulle Den Guddommelige Gnist have fået en form? Den er evig, uforanderlig og udødelig. Den er godhed, den er retfærdighed, og den er godgørenhed. Den er uforanderlig og pletfri. Den kan ikke blive begrænset af noget bestemt navn eller af nogen bestemt form. Den Guddommelige Gnist kan blive forstået ved hjælp af den åndelige visdom, der bryder frem i og gennem kroppen; i den krop der er erhvervet som et resultat af handling. Alene kroppen har navn og form, og derfor bør I, i hver af kroppens handlinger, tilkendegive Atma dharma Det siges, at: Den Guddommelige Gnist (Atma) er hverken maskulin eller feminin, kvæg eller får, hest eller elefant, fugl eller træ; den er hinsides sådanne grupperinger. Disse sondringer og forskelle opstår på baggrund af handling, aktivitet. Den Guddommelige Gnist er ude af stand til at forandre sig. Udelukkende én ting kan postuleres om den, nemlig at den er. Essensen af alt dette er, at Den Guddommelige Gnist er opnåelsen af livets mål. Resten er alt sammen enkeltheder, betydningsløst, usandt, uvirkeligt, ikke til at klassificere og ikke til at identificere Tænk på en bærestol. Før den blev forvandlet til denne genstand, var den et træ. Dette træ blev forandret til tømmer og planker og til sidst til en bærestol. Hver gang formen forandrede sig, forandrede navnet sig også. Når man sidder i en bærestol, er der ingen, der vil sige, at man er i et stykke tømmer eller i et træ. Genstande undergår forandring; de er ikke evige. De er ikke virkelige Genstande kan udelukkende kendes ved hjælp af navn og form. De kan alene beskrives ved hjælp af deres karakteristika, for de er kunstige og midlertidige. 15

16 3.13. Hvad er en stol helt præcis? Den er en særlig ændring af træ, er det ikke sandt? Fjern træet, og stolen forsvinder også. Tænk på træet, der er substansen, og stolens tilsynekomst vil forsvinde. Det samme gælder med hensyn til dharma, der også er substansen! Varna dharma omfatter: Brahmacharya dharma, Grihastha dharma, Vanaprastha dharma, Sanyasa dharma. Alle disse former for dharma er alle ændringer og modifikationer af den samme grundliggende dharma. Altså på samme måde som stolen, bænken og bærestolen er ændringer og modifikationer af det samme grundliggende træ. Den adskilte forskellighed forsvinder, lige så snart I dykker dybt ned i tingenes natur. Den legemlige dharma fortoner sig, og alene Atma dharma bliver tilbage. De forskellige møbler forsvinder, og alene træet bliver tilbage. På samme måde forsvinder den objektive dharma, og alene Atma dharma skinner i sin enestående stråleglans Den dharma, der er knyttet til kroppen, er selvfølgelig vigtig for den verdslige karriere. Jeg vil ikke påstå, at den ikke er det. På samme måde som træ forandres til møbler, må Atma dharma, Sanathana dharma eller Sathya dharma også blive forandret til Brahmacharya dharma, Grihastha dharma, Vanaprastha dharma, Sanyasa dharma, Stri dharma, Purusha dharma. Indholdet er det samme i alt; substansen er identisk i enhver særskilt form for dharma. Hvordan skulle substansen kunne blive brugt op? Den kan blot blive omdannet og forandret, og de forskellige omdannelser får tilkendt forskellige navne, når de skal anvendes til forskellige formål. Atma dharma kan betragtes i mindre adskilte dele og blive inddelt i forskellige og adskilte områder, der tjener forskellige formål. Træet bliver hugget, savet, samlet, ordnet og omordnet, men ikke desto mindre er det Atma dharma. Så længe dharma s forskellige systemer opstår fra dette træ, sker der ingen skade. Husk imidlertid på, at møblerne aldrig kan blive omdannet til det oprindelige træ! Anvend Atma dharma inden for de verdslige aktiviteters område, men kald ikke den verdslige form for dharma for Atma dharma! Det vil ikke være ærligt over for Idealet, Det Absolutte Dharma er den moralske vej; den moralske vej er lyset; lyset er lyksalighed. Dharma er karakteriseret ved fromhed, fred, sandhed og sjælsstyrke. Dharma er yoga, forening, sammenslutning. Dharma er sandhed (sathya). Dens kvaliteter er retfærdighed, kontrol over sanserne, æresfølelse, kærlighed, værdighed, godhed, meditation, sympati og ikke-vold. Sådan er den dharma, der består gennem tiderne. Den fører jer til universel kærlighed og enhed. Den er den højeste og den mest gavnlige øvelse. Alle disse udfoldelser begyndte med dharma; de har alle grundfæstet sig gennem sandhed (sathya). Sandhed er ikke til at adskille fra dharma. Sandhed er universets lov, der får Solen og Månen til at kredse rundt i deres baner. Dharma er Veda erne og mantra erne samt den åndelige visdom, disse skrifter viderebringer til os. Dharma er kursen, vejen, loven. Overalt hvor der er overholdelse af moralsk adfærd, der kan I se Sathya dharma i funktion. Også i Bhagavatha en siges det: Hvor der er dharma, der er Krishna; der hvor både dharma og Krishna er til stede, der er sejr. Dharma er selve Herrens legemliggørelse. Eftersom verden selv er Herrens krop, er verden blot et andet navn for moralsk orden. Ingen kan nægte dette, nu eller nogensinde. 16

17 Kapitel Mennesker henviser til og taler om forskellige pligter, rettigheder og forpligtelser, men disse er ikke Sathya dharma. De er blot metoder og fremgangsmåder, der skal kontrollere livets forviklinger. De er ikke fundamentale. Alle disse regler vedrørende moralsk adfærd og almindelig anerkendt opførsel er tilskyndet af behovet for at imødekomme to slags naturer, nemlig det maskuline og det feminine aspekt Disse to aspekter repræsenterer det alt gennemstrømmende samspil mellem det sansemæssige univers og Paramatma; det grove og det subtile; det uvirksomme og det bevidste. Hele denne skabelse fremkom gennem det uvirksommes og det bevidstes indbyrdes forhold, er det ikke sandt? Tilsvarende gælder, at alle de forskellige skikke er opstået på grund af denne forgrening. Alle disse forgreninger og udformninger af dharma er en følge af dette, af de maskuline og de feminine aspekter Derfor er disse to aspekters moralske opførsel og adfærd den overordnede dharma, der skal sikre verdens reelle fremskridt. Uanset hvad en højagtet lærer måtte berette, så kan det ikke gå hinsides disse to tydeligt adskilte aspekter Purusha dharma og Stri dhama er vigtige bestemmelser vedrørende den Sathya dharma, der tidligere blev nævnt. Øvrige regler og øvelser er blot underordnede; bifloder, som de vandløb der møder den hellige flod, Godavari, når denne strømmer af sted. Disse bifloder relaterer til de forskellige omstændigheder, situationer og positioner, som er midlertidige. I skal være opmærksomme på hovedfloden og ikke bifloderne. På samme måde skal I betragte den vigtige og afgørende maskuline og feminine dharma som livets hovedvejleder. I skal ikke give de mindre betydningsfulde og underordnede regler vedrørende dharma nogen afgørende betydning i livets forløb Stri dharma: Det feminine aspekt bliver omtalt som illusionen (Maya), der af Herren er overlejret på Herren Selv som den energi, Han ud af Sin Egen vilje udrustede Sig Selv med. Dette er illusionen, det feminine udtryk. Det er årsagen til, at kvinden bliver opfattet som legemliggørelsen af Den Universelle Kosmiske Energi. Hun er mandens trofaste ledsager, hans lykke og hans skæbne. Eftersom hun er konkretiseringen af Herrens vilje, er hun gådefuld, vidunderlig, det beskyttende princips repræsentant, hans hjems dronning, hans godgørenhed, den der åndeligt talt oplyser hjemmet. Kvinder, der er legemliggørelsen af Den Guddommelig Energis sikre opbevaringssted, er på ingen måde ringere eller mindreværdige. Deres natur er i sandhed fuld af sjælsstyrke, tålmodighed og kærlighed! Mænd besidder sjældent den selvkontrol, som kvinder besidder. For mænd er de eksempler og ledere med hensyn til at betræde den åndelige vej. Ren, uselvisk kærlighed er en medfødt kvalitet hos kvinder. Kvinder, der er fulde af viden, der er kultiverede, der er uløseligt forbundet med kærlighed, og som er meget ivrige efter at skelne, om deres ord og handlinger er i overensstemmelse med dharma, sådanne kvinder er som gudinden Lakshmi, der skænker glæde og lykke til hjemmet. Det hjem, hvor manden og hans hustru er forbundet med hinanden i hellig kærlighed; hvor de begge hver dag læser bøger, der giver næring til Sjælen; hvor Herrens navn bliver sunget, og hvor der bliver husket på Hans herlighed, et sådant hjem er i sandhed Herrens hjem, Vaikunta! Den kvinde, der gennem kærlighed er knyttet til sin mand, er i sandhed en blomst, der udsender en usædvanlig skøn duft. Hun er en værdifuld ædelsten, der kaster glans over familien. En kvinde, der er udstyret med disse gode dyder, er i sandhed en skinnende ædelsten Ærbarhed er idealet for kvinder. Gennem den styrke der fås fra denne dyd, kan de opnå alt. Gennem Savithri var denne styrke i stand til at vinde hendes ægtemand tilbage til livet; Savithri kæmpede rent faktisk mod Dødens Gud. Anasuya, der var vismanden Athri s hustru og moder til Dattatrerya, var i stand til at forvandle selv Den Guddommelige Treenighed, Brahma, Vishnu og Siva, til spædbørn. Nalayana, der var hengiven over for sin spedalske mand, kunne gennem sin ærbarheds mystiske kraft 17

18 standse Solen på dens bane! Ærbarhed er kvindens kronjuvel. Det er den dyd, som hun skal prises mest for at besidde. Dydens godgørende konsekvenser er umulige at beskrive. Den er selve hendes åndedræt. Ved hjælp af hendes ærbarhed og den styrke, den skænker, kan hun frelse sin mand fra ulykke. Gennem denne dyd frelser hun sig selv. Gennem sin ærbarhed kommer hun uden tvivl også i Himlen. Gennem sit ords kraft brændte Damayanthi en jæger, der forsøgte at antaste og misbruge hende, til aske. Hun bar alle de kvaler, som et liv i ensomhed i junglen giver, da hendes mand, kong Nala, forlod hende, da han pludselig blev offer for en grusom skæbne Ærbarhed er grundlæggende for kvinden; den er hendes uvurderlige juvel. For en kvinde er det imod dharma at overskride ærbarhedens grænser. At overskride grænserne fremkalder mange ulykker. Årsagen er, at selve den glans der står om kvindeligheden, vil blive tilintetgjort. Uden ærbarhed er kvinden blottet for skønhed og dannelse. Ydmyghed, renhed i tanke og væremåde, spagfærdighed, overgivelse til højere idealer, følsomhed, et roligt temperament, alle disse kvaliteters særlige blanding er ærbarhed. Blandt kvinders juveler er ærbarheden den mest værdifulde Den ærbare kvinde vil, gennem sin medfødte sans for korrekthed, altid holde sig inden for visse grænser. Automatisk bliver hun bevidst om, hvilken adfærd der er passende, og hvilken der ikke er passende. Hun vil udelukkende holde sig til dydige handlinger og en dydig adfærd. Ærbarhed er testen på en kvindes storhed og ophøjethed. Hvis en kvinde ikke udviser nogen ærbarhed, skader hun selve kvindelighedens interesser foruden at underminere sin egen personlighed. En sådan kvinde vil være som en blomst uden duft. En blomst som verden ikke sætter pris på eller ærer eller endog synes om. Uanset hvor udstyret en kvinde måtte være med hensyn til andre færdigheder, så vil fraværet af ærbarhed bevirke, at hendes liv er spildt og tomt. Ærbarhed løfter hende til den ophøjede fromheds højder. Den ærbare kvinde udøver autoritet i hjemmet såvel som uden for hjemmet; i samfundet såvel som i verden En og anden vil måske bryde ind her og sige: Men kvinder, der har bidt al skam i sig, bliver i dag æret! De spankulerer omkring med oprejst pande, og verden ærer dem ikke det ringeste mindre! Jeg har ikke noget behov for at sætte mig ind i de aktiviteter, der foregår i nutidens verden. Jeg interesserer mig ikke for dem. De førnævnte personer modtager muligvis en eller anden form for respekt og ære, men denne respekt er der ikke givet fuldmagt til at give, og den er ikke fortjent. Når æren gives til dem, der ikke fortjener den, er det ensbetydende med en fornærmelse; at acceptere respekten, når den blive tilbudt, er at nedværdige selve gaven. At acceptere æren, når den bliver tilbudt, er at fornedre selve gaven, at fornedre æren. Der er ikke tale om ære, men smiger der af selviske og grådige mennesker bliver tildelt ikke ærbare personer. Det er det samme som at spytte, nemlig beskidt og ubehageligt Selvfølgelig vil den ærbare kvinde ikke hige efter hæder og ros. Hendes opmærksomhed vil altid være på de grænser, som hun ikke ønsker at overskride. Hæder og ros bliver hende til del, uden hun behøver at bede om det, og det sker i ubemærkethed. Nektaren i blomsten higer ikke efter bier; nektaren trygler ikke bierne om at komme. Eftersom bierne har smagt sødmen, opsøger de selv blomsterne og sætter sig på dem. De kommer på grund af forbindelsen og båndet, der er mellem dem selv og sødmen. Forbindelsen mellem den kvinde, der kender grænserne, og den respekt hun vækker, er af samme karakter Hvis en frø sætter sig på en lotusblomst og bekendtgør ovenstående faktum til verden, betyder det så, at frøen kender denne blomsts skønhed eller sødme? Har den set eller smagt nogen af disse? Den smigrer muligvis lotusblomsten, men har frøen i det mindste erkendt, hvad blomsten indeholder? Den ære og respekt, der i dag tildeles kvinder, er af denne slags. Den gives af mennesker, der ikke ved, hvad de skal værdsætte, og hvordan de skal værdsætte det. De kender ikke vurderingsgrundlaget; de har ingen tro på de oprindelige værdier; de respekterer ikke de virkelig store og 18

19 storslåede personer. Hvordan kan vi betegne det, de tilbyder, som ære eller respekt? Det kan udelukkende kaldes en sygdom eller i bedste fald en etikette, det er det hele Princippet om Atma dharma tillader ikke, at udtrykket kvinde anvendes om en kvinde uden ærbarhed. Hvis respekt og ære bliver øst ud over en person, der ikke følger Atma dharma, svarer det til at hæfte æresbevisninger på en krop, der ikke længere er i live. Den Sjæl, der har forladt kroppen, kan ikke nyde den respekt, der vises liget. Det samme er tilfældet, hvis en person, der er ubevidst om Virkeligheden og ikke har erfaret formålet med Den Guddommelige Gnists (Atma) legemliggørelse, bliver tildelt berømmelse og hæder. Hvem får glæde af den? Den ærbare kvinde bekymrer sig ikke om den slags meningsløst bras og flitterstads. Hun vil hellere søge at opnå selvrespekt, hvilket er langt mere tilfredsstillende. Det er dette særpræg, der gør hende til hjemmets Lakshmi. Det er årsagen til, at hustruen bliver omtalt som Hjemmets Gudinde. Hvis en hustru ikke besidder sådanne kendetegn, bliver hjemmet en ubehagelighedernes bolig Kvinden er hjemmets og religionens støtte. Hun planter og plejer religiøs tro, eller hun udtørrer og rykker den op med rode. Kvinder har et medfødt og naturligt anlæg for tro og åndelig stræben. Kvinder med hengivenhed over for Gud, tro og ydmyghed kan lede mænd ad Den Guddommelige Vej og få dem til at øve sig i at praktisere hellige dyder. Disse kvinder vil stå tidligt op, før daggry. De vil gøre hjemmet rent, og efter morgentoilettet vil de sidde en tid og gentage Guds navn og meditere. I deres hjem vil de have et lille separat værelse, hvor de kan tilbede Herren. I dette værelse vil de placere statuer af Herren såvel som billeder af hellige vismænd, guruer og vejledere. De vil anse værelset for at være specielt helligt, og de vil fylde atmosfæren med deres bønner både morgen og aften såvel som på hellige dage og ved højtider. En kvinde, der med standhaftighed praktiserer dette, vil være i stand til endog at forvandle sin ateistiske mand. Hun vil overtale ham til at være med til at bede, til at tage del i nogle gode aktiviteter eller i nogle sociale tjenestearrangementer, der er præget af en holdning af hengivenhed over for Herren. Det er i sandhed kvinden, der opretholder hjemmet; det er hendes opgave, hendes mission. Hun er i sandhed Den guddommelige Energis repræsentant På den anden side gælder, at hvis hustruen forsøger at trække sin mand væk fra den vej, der fører til Gud, altså føre ham fra det åndelige til det sanselige stadie; eller hvis ægtemanden behandler sin hustru, som er tilbøjelig til at søge glæde fra sine åndelige bestræbelser, som en person der følger den forkerte vej og derfor forsøger at trække hende væk fra det åndelige, så kan man sige, at et sådan ægtepars hjem ikke er værdigt til betegnelsen hjem. Det er et helvede, hvor spøgelser og onde ånder lever i sus og dus Rent faktisk bør kvinder stræbe efter at opnå viden om Sjælen og leve hvert øjeblik i bevidstheden om, at hun udelukkende er Den Guddommelige Gnist (Atma). Hun skal altid udvise et ønske om at blive ét med Den Guddommelige Bevidsthed. Et hjem hvor kvinden er sådan; hvor mand og hustru lever deres liv i skyggen af store idealer; hvor de sammen synger til Herrens navns herlighed; hvor de begge anvender deres tid på at udføre gode handlinger; hvor sandhed, fred og kærlighed regerer; hvor der regelmæssigt læses i hellige bøger; hvor sanserne er under kontrol, og hvor alle væsener behandles ens, fordi der er en viden om alle væseners grundlæggende enhed, et sådant hjem er helt sikkert Himmeriget på Jord En hustru med en sådan natur er en hustru, der fortjener betegnelsen hustru. Hun skal virkelig elske sin mand. Først da kan hun blive kaldt hustru. Først da er hun en kvinde, der følger Dharma pathni. Først da er hun ledsager såvel som redskab for dharma, rigdom og begær samt opfyldelse af verdslige ønsker. Kvinden, der kender sin mands sind og taler blidt og venligt, er en sand ven. Når en hustru er nødt til at gøre sin 19

20 mand opmærksom på dharma s vej, hænder det derfor, at hun må påtage sig rollen som fader! Når hendes mand er ramt af sygdom, er hun moderen Kvinden skal prioritere sin tjeneste over for sin mand højest; for hende er det sand tilbedelse. Hendes bønner, tilbedelse og andagt kan vente. Uden at tjene sin mand kan hun ikke opnå lyksalighed i sin tilbedelse eller i sin meditation Rent faktisk skal Herren bydes velkommen i skikkelse af manden, der repræsenterer Herren, og al den tjeneste der ydes til manden, skal ophøjes til tilbedelse. Det er den sande, den ægte, pligts vej. Hvis enhver handling bliver udført, som blev den udført for Den Guddommelige Gnists (Atma) skyld, og for at Den Guddommelige Gnist skal blive forenet med Paramatma, så bliver alle handlinger tilegnet Herren. Alle sådanne handlinger befrier; de binder ikke Det betyder ikke noget, hvor dårlig eller hvor nedrig ægtemanden er. Uanset hvordan han er, så skal hans hustru, ved hjælp af kærlighed, få ham til at skifte mening, korrigere ham samt hjælpe ham til at opnå Herrens velsignelse. Det er ikke korrekt at mene, at alene hendes egne fremskridt betyder noget, og at hun intet ansvar har for mandens fremskridt eller højnelse. Hun skal tværtimod føle, at mandens trivsel, mandens ønsker, mandens frelse alle også er universalmidlet for hende. En sådan kvinde vil automatisk modtage Herrens nåde, uden at hun skal gøre sig specielle anstrengelser for at få den. Nåden vil strømme over hende; Herren vil altid være ved hendes side og på alle måder være venlig mod hende. Gennem hendes gode dyder vil hun sikre sin mands befrielse. 20