Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 13. november 2007 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Akhanda Bhajan (uafbrudt lovsang; ofte 24 timer i træk). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Akhanda Bhajan uafbrudt ihukommelse af Guds navn er målet af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba I må forstå, hvad der menes med Akhanda Bhajan (uafbrudt lovsang; akhanda betyder evig eller vedvarende, og bhajan betyder lovsang). Der findes to slags bhajan. Den ene er khanda bhajan, (begrænset lovsang) og den anden er akhanda bhajan (ubegrænset lovsang). Khanda bhajan synges i et bestemt tidsrum. Det er for eksempel den lovsang, der bliver afholdt i en begrænset periode enten om morgenen eller om aftenen. På den anden side indebærer akhanda bhajan konstant kontemplation på Gud - morgen, middag, aften og selv i løbet af natten. Der er her tale om konstant kontemplation på Gud i alle de tre tilstande: Den vågne tilstand, drømmetilstanden og den dybe søvntilstand. Det vil sige: Sarvada sarvakaleshu sarvathra harichintanam (kontempler på Gud; gør det alle vegne, til alle tider og under alle forhold). Antag, at I ser på et ur. Uret har tre visere: Sekundviseren, minutviseren og timeviseren. Sekundviseren er den længste, minutviseren er lidt kortere, og timeviseren er den korteste af de tre. Når sekundviseren har bevæget sig 60 gange, bevæger minutviseren sig én plads. Når minutviseren har bevæget sig 60 gange, bevæger timeviseren sig én plads. Hvilken af de tre visere er vigtigst? Det er utvivlsomt timeviseren, der er vigtigst. Hvis vi følger denne analog, så gælder: Kun at udføre namasmarana (ihukommelse af Guds navn eller gentagelse af Guds navn) og synge lovsang om morgenen og aftenen svarer til sekundviseren. Det guddommelige navn er yderst virkningsfuldt. Hver eneste af Guds mange navne har én form for kraft, der er særegen for netop dette navn. Hvis I ønsker at gøre brug af denne kraft og få varig gavn af den, så er I nødt til at deltage i akhanda bhajan. (Denne akhanda bhajan gennemføres én gang om året i Sai Centre verden over). Engang henvendte vismanden Narada sig til Herren Vishnu og bad: Oh Herre! Folk taler meget rosende om den virkning, som Herren Rama s navn har. Vil Du være god at forklare dette? (Narada var en vismand, der tillige var skjald. Han rejste rundt i verden og sang uophørligt ét ord: Narayana. Narayana er et navn for Herren Vishnu. Herren Vishnu er Opretholderen i Den Hinduistiske Treenighed). Herren Vishnu ønskede, gennem et eksempel, at demonstrere, hvor virkningsfuldt Herren Rama s navn var. Derfor bad Han Narada om at gøre følgende: Oh Narada! Gå hen til en krage og fremsig navnet Rama. Lad derefter kragen gentage navnet. 1

2 Narada gik hen til en krage og sagde: Oh krage! Hele din krop er sort, der er ikke antydning af hvidt på den. Derfor beder jeg dig om blot én gang at fremsige Rama s navn. Kragen sagde Rama, og straks faldt den død om. Narada var bedrøvet over, at kragen døde af blot at fremsige Rama s navn én gang. Han gik til Herren Vishnu og informerede Ham om kragens død. Herren Vishnu fortalte ham: Du skal ikke være bekymret. Nu skal du gå hen til den smukke påfugl, der blev født for ikke så lang tid siden. Bed den om at fremsige Rama s navn én gang. Som Herren Vishnu havde pålagt ham, gik Narada hen til den nyfødte påfugl og sagde: Oh påfugl! Din skønhed og ynde betager hele verden. Du er meget henrivende og indtagende. Vær god og fremsig navnet Rama ; du skal blot gøre det én gang. I det øjeblik påfuglen sagde Rama, faldt den død om. Igen gik Narada til Herren Vishnu. Her berettede han, at påfuglen var død efter blot at have fremsagt Rama s navn én gang. Igen rådede Herren Vishnu Narada: Narada! En ko i et skur i nærheden har netop født en kalv. Vær god og gå hen til den nyfødte kalv og bed hende om at fremsige Rama s navn én gang. Følgelig gik Narada hen til kalven. Så snart den nyfødte kalv fremsagde navnet Rama, faldt også den død om. Da Narada informerede Herren Vishnu om dette, gav Vishu ham endnu engang en ordre: Narada! Denne gang skal du gå til kongens palads, hvor der er blevet født et drengebarn. Bed ham om at fremsige Rama s navn én gang. Eftersom kragen, påfuglen og kalven var døde efter blot at have hørt og fremsagt navnet Rama én gang, var Narada meget bange for at henvende sig til den nyfødte prins. Han bønfaldt Herren Vishnu om at skåne sit liv. Kongen ville helt sikkert slå ham ihjel, hvis der skete noget med den nyfødte baby, når denne fremsagde Rama s navn. Men Herren Vishnu insisterede på, at han skulle adlyde Hans ordre. Narada tog til paladset og bad den nyfødte prins om at fremsige Rama s navn én gang. Prinsen hilste på Narada og informerede ham om, at ved blot at fremsige Rama s navn én gang, så var han blevet forvandlet fra en krage til en påfugl, fra en påfugl til en kalv, og fra en kalv til et menneske i skikkelse af en prins. Han udtrykte sin taknemmelighed over for Narada, fordi denne havde indført ham i fremsigelsen af Rama s navn. Således skænkede Herrens navn en fødsel som menneske, der bliver betragtet som en sjælden gave. Et menneske er en legemliggørelse af det guddommelige. Se på et hvilket som helst billede af Gud. Alle Guds former bliver portrætteret med et menneskes ansigt. Det er derfor, det siges: Daivam manusha rupena (Gud antager menneskelig skikkelse). Det er udelukkende det guddommelige navn, der skænker et væsen fødsel som menneske. Det fremgår tydeligt i det eksempel, Jeg lige har fortalt, at fugle og andre dyr er i stand til at få en fødsel som menneske ved blot at høre og fremsige det hellige navn én gang. På trods af utallige gentagelser af det guddommelige navn, sker der desværre ingen transformation af mennesket. I skal fremsige det guddommelige navn helhjertet. I skal gøre det med en fast tro. Tro fremelsker kærlighed til Gud, og denne kærlighed til Gud skænker fødsel som menneske. Der er ingen tvivl om, at folk i dag gentager det hellige navn, men de gør det ikke med kærlighed og en urokkelig tro. De er mere optaget af, hvordan andre synger, og om hvorvidt deres sruthi (udtale af ordene) og raga (melodien) er i orden og så videre. De udfører namasankirtana med et uroligt sind. (Manasankirtana betyder, at man højt fremsiger eller synger til Herrens pris, og at man gør det i glæde eller i ekstase. Ofte anvendes begrebet at chante. Der findes fire 2

3 måder at chante Guds navn på: Ved selv at synge, ved at synge med andre, ved at meditere på det guddommelige, og ved at kontemplere på den guddommelige form). Der kan ikke ske nogen transformation, når I praktiserer namasankirtana med et sådant lunefuldt sind, og det på trods af at I synger sammen i timevis. Namasankirtan skal udøves med fuld koncentration og med en fast tro, som en yogi gør det. Det siges, at: Sathyaham yoginah (I skal altid være kontrolleret, behersket og forenet med det guddommelige). Hvis sindet til stadighed er fæstnet på det guddommelige navn, så kan I opnå en stor transformation. Når en forsanger er i gang med at synge en bestemt lovsang, så sidder andre sangere og tænker på den næste sang, som de skal synge. På denne måde bliver deres opmærksomhed forstyrret med det resultat, at de blot forbliver almindelige mennesker. Den opbyggelige sang af lovsange vil ikke have nogen virkning på dem; den kan ikke bringe dem til en højere guddommelig verden. Der er ingen tvivl om, at det at kontemplere på Gud til en vis grad vil helliggøre en person. Men for at opnå renhed, så er det ikke nok, hvis fremsigelsen af det guddommelige navn bliver indskrænket til en begrænset periode. Det skal være en uafbrudt åndelig øvelse, der udøves gennem hele livet. Udelukkende på den måde vil det guddommelige navn blive præget i jeres hjerte. I kan passe jeres daglige rutiner. Men mens I udfører jeres pligter i jeres eget hjem eller ude i samfundet, så skal I konstant minde jer selv om, at uanset hvad jeg gør, tænker eller siger, så tilhører alt Gud. Den rigtige indstilling skal være: Sarva karma Bhagavath preethyartham (udfør alle handlinger for at behage Gud). Tag eksemplet med at tilberede mad. I tilføjer forskellige ingredienser til de madvarer, der bliver kogt eller stegt. Det gør I i en bestemt mængde, og I forsøger at gøre maden velsmagende. Men den virkelige smag fremkommer kun, når madlavningen sker som et offer til Gud. Når maden bliver ofret til Gud, så bliver den guddommelig. Hvis de forskellige ingredienser på den anden side bliver tilberedt med en indstilling som: Jeg udfører dette arbejde som en rutine. Jeg tilbereder disse madvarer til min familie, så de kan spise den, så når den ikke Gud. Uanset hvad I foretager jer, så skal I gøre det som et offer til Gud, idet I fremsiger navnet: Rama, Rama, Rama. Selv mens I går, så tænk på, at det er Gud, Der får jer til at gå, eftersom det guddommelige er til stede i en subtil form i hvert eneste atom og i hver eneste celle i dette univers. Ude af stand til at erkende denne sandhed tænker folk: Jeg kom til fods; jeg gik så og så mange kilometer og så videre. En sådan aktivitet falder ind under det fysiske område og ikke under det åndelige område. Uanset hvad I tænker, siger eller gør, så skal I derfor betragte det som Guds befaling; Guds arbejde. Hvis I har sådan en indstilling, så er det nok, hvis I blot fremsiger det guddommelige navn Rama to gange morgen og aften. Det skal ikke være navnet Rama. I kan fremsige et hvilket som helst af Guds navne. Mindst én gang hver morgen og aften skal I helhjertet fremsige det valgte guddommelige navn. Det vil være meget fint. Det nytter ikke noget at tælle sekunder og minutter, mens I fremsiger eller chanter det guddommelige navn, idet I tænker: Nu har jeg sagt eller sunget navnet i så og så mange sekunder eller i så og så mange minutter. Det er nok, hvis blot I helhjertet fremsiger eller chanter det guddommelige navn én gang. Det er som urets timeviser, der angiver en bestemt værdi. 3

4 En sådan dybtfølt og inderlig sang er i dag blevet ret sjælden. Nogle af dem, der deltager i lovsang, siger: I dag har jeg det ikke så godt. Jeg har fået ondt i halsen på grund af hoste og kulde. Jeg er ikke i stand til at synge. Det kan godt være rigtigt, at I lider af hoste og kulde. Men I kan helt sikkert synge med hjertet; synge inde i jer selv. Gør det. Det vil skænke jer tilstrækkelig styrke. Det guddommelige navn er meget helligt. Hvis I gentager det blot én gang, så vil selv de døde komme til live igen. Savithri mistede sin mand. Men gennem sine sjælfulde bønner kunne hun bringe sin mand tilbage til livet. (Savitri var en prinsesse, der ægtede sin udvalgte mand, selv om hun vidste, han kun ville leve ét år mere. Efter hans død, fik hun ham bragt til live igen, fordi hendes aldrig svigtende dyder behagede Dødens Gud, Yama). De personer, der er i stand til at bringe de døde tilbage til livet, findes udelukkende i Bharath (Indien) og ingen andre stedet. Skønt den guddommelige kraft er spredt over det hele og er allestedsnærværende, så er det kun i Indien, at den manifesterer sig i sin fulde styrke. De, der er rene i hjertet, vil altid have succes. Uanset hvilket arbejde I udfører, så gør det samvittighedsfuldt. I skal udvikle renhed i sindet. Hvis I påtager jer et arbejde med denne renhed i sindet og ligeledes beder til Gud, så vil I helt sikkert opnå det ønskede resultat. Meera gjorde det samme. (Meera var prinsesse af Rajastan og dronning af Chittor; Krishnahengiven. Hendes mand gav hende gift, uden det havde nogen virkning på hende. Hun komponerede hengivne sange af særdeles høj kvalitet). Hun bad til Herren: Jeg dykkede dybt ned i havet og fik fat i Dit guddommelige navns perle. Lad ikke denne kostbare perle glide mig af hænde og falde tilbage i havet. Når jeg nu er blevet født ind i denne verden, så lad mig konstant synge til det guddommelige navns pris og derved helliggøre mit liv. Bhagavad Gita erklærer: Mamaivamso jivaloke jivabhuta sanathana (Den Evige Atma (Den guddommelige Gnist) i alle eksistenser er en del af Min Væren). Derfor skal I alle følge Mig. Min kærlighed er guddommelig og hellig. Sådan skal jeres kærlighed også være. Hvis I følger dette princip, så vil I automatisk opnå renhed. Hvor der er renhed, der er det guddommelige. Alt er refleksion, reaktion og genlyd. Siden tidernes morgen har I alle været dele af Mig. Glem aldrig denne sathya (Sandhed). Hvis blot I udvikler tro på denne Sandhed, så er det det samme som at læse hele Bhagavad Gita. (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er sandhed). Ethvert menneske følger dharma ( rigtig handling ). Hvor stammer denne rigtig handling fra? Den stammer fra bhava (følelser), der til gengæld udspringer fra viswasa (tro). Det er udelukkende, hvor der er tro, at rigtig handling bliver født. Denne tro er Sandhed. Rigtig handling er sandelig legemliggørelsen af det guddommelige. (Sai Baba siger, at der ikke eksisterer et ord eller et begreb, der kan forklare ordet dharma. Dharma er det, der understøtter og opretholder hele universet. Dharma er den pligt, som alting er eller burde være underlagt. Det er ildens pligt at fortære, varme, lyse, nedbyde osv. Det er græssets pligt at omdanne kuldioxid til ilt, være føde, se smukt ud osv. Det er menneskets overordnede pligt at søge forening med Gud. Alt efter deres rolle i livet har forskellige mennesker forskellige pligter gennem livet. Jeg har valgt at oversætte begrebet dharma med rigtig handling ). Sandhed er Gud; tro er gud. Kærlighed er Gud; lev i kærlighed. Hvis I blot fremelsker disse tre, kan I opnå alt. I støder muligvis på mange tab og vanskeligheder gennem livet. I vil muligvis komme til at gennemgå mange lidelser. Men I må aldrig opgive sandhed, tro og kærlighed. 4

5 Tab, lidelser og vanskeligheder er som bølger på livets hav. De kommer og går, det er det hele. Men vandet i havet forbliver der bestandigt. Derfor skal I udvikle tro på vandet, det vil sige på det guddommelige. Jeres tanker er som forbipasserende skyer. Hold derfor jeres tro fæstnet på Gud. Hvis I udvikler tro på og kærlighed til Gud, så er der intet i verden, som I ikke kan opnå. Gennem tro og kærlighed kan I endog forandre Jorden til himmel og himmel til Jorden. Det guddommelige navns kraft er uden sidestykke. Men folk tager ofte let på det. Det er en fejltagelse. I bør ikke forveksle et skinnende stykke glas med en diamant. Den ægte diamant er fuldstændig anderledes end et stykke glas. Hvad symboliserer en diamant (a diamond)? Die mind (at sindet skal neutraliseres). Guds navn er den ægte diamant. Opbevar det et sikkert sted. I skal aldrig lade jer genere af smerter, lidelser, tab og vanskeligheder. De kommer og går, det er det hele. De er ikke jeres sande natur. Jeres medfødte Selv er stærkt, evigt og virkeligt. Lad være med at lade jer rive med af de flygtige og uvirkelige bølger, idet I opgiver jeres egen sande og evige natur. I dag lader folk sig desværre udelukkende rive med at de uvirkelige og forbipasserende bølger. Hvis I klamrer jer til sådanne flygtige og uvirkelige ting, så vil I altid blive ført bag lyset. Når I først har søgt tilflugt ved Guds lotusfødder, skal I aldrig give op. Uanset hvor I drager hen, så vil De Guddommelige Fødder beskytte jer. Hvis I forankrer det guddommelige navn i jeres hjerte, så vil jeres liv blive helliggjort. Det er bhakthi (hengivenhed over for Gud). Det er jeres sakthi (guddommelige kraft). Det er mukthi (befrielse). Det er udelukkende for at få folk til at forstå denne sandhed, at det foreskrives de hengivne at udføre den åndelige øvelse akhanda bhajan mindst én gang om året. Ordet akhanda indikerer, at man skal chante det guddommelige navn uden ophold i 24 timer. (I praksis synger man til Herrens pris i 24 timer). Men det, der sker, er, at folk blot kommer og går, mens akhanda bhajan foregår. Den form for lovsang kan kun kaldes for khanda bhajan (begrænset lovsang). Det er en sammenstykket bhajan. I sådan en lovsang er det vanskeligt at opretholde kontinuitet i de guddommelige vibrationer. I skal sikre jer, at der ikke er noget ophold mellem sangene. Mens der er akhanda bhajan, kan I gå hjem for at udrette et hvilket som helst ærinde. For eksempel kan I gå hjem for at spise. Men I skal fortsætte med at udføre namasmarana (ihukomme Guds navn), mens I tager jer af alt det, I skal i jeres hjem. Gud ønsker ikke, at I undlader at tage jer af jeres personlige pleje og hjemlige pligter. I kan dække alle jeres behov, blot I konstant ihukommer Gud, mens I gør det. Det er essensen af Herren Krishna s budskab i Bhagavad Gita: Maamanusmara yuddhyacha (tænk altid på Mig og kæmp til det sidste). Med andre ord, så rådede Han Arjuna til at engagere sig i krigen, idet han hele tiden skulle tænke på Ham. (Arjuna var en af Pandava-brødrene. Det var Arjuna, som Herren Krishna fortalte Bhagavad Gita en til). I denne sammenhæng indebærer krig ikke blot at slå hinanden ihjel ved at affyre pile eller kastevåben. Det er ikke et tegn på storhed. I en krig udfører man sin pligt på slagmarken. Hvis I gør det, så vil de, hvis skæbne det er at dø, dø. I skal altid udføre jeres pligt med et venligt og smilende ansigt. Hvad der kræves, og hvad der ønskes, er et smilende ansigt. Det gavner ikke noget at se sur ud. Glæde er forening med Gud. Det er ægte guddommelighed. Når I står i nogle vanskelige situationer, så lad være med at blive bragt ud af fatning. Lad være med hele tiden at bekymre jer og sige: Oh! Hvordan klarer jeg denne situation? For eksempel bliver unge mennesker ofte konfronteret med problemer vedrørende ægteskab. 5

6 Sådanne bekymringer vil blot forværre situationen. Sæt jeres lid til Gud. Tænk på, at det ikke er marrige (ægteskab), men my raise (min ophøjnelse). Ægteskabet bliver med andre ord indgået, for at I kan udvikle og forbedre jer. Hvis I udvikler en sådan holdning, så vil jeres liv blive helliggjort. Uanset hvem der udfører konstant ihukommelse af Guds navn eller gentager Guds navn, uanset hvilket navn de benytter, og uanset hvor de befindes sig, så vil deres liv blive helliggjort. De vil blive befriet for synd. Lad være med at være alt for opslugt af raga (melodien) og thala (rytmen). Der findes kun én melodi, og det er hridayaraga (den melodi, der stiger op fra jeres hjerte). Det er so-ham, so-ham (jeg er Det, jeg er Det). Lad jeres liv blive afstemt efter denne so-ham-melodi. Uanset hvilken aktivitet I påtager jer at udføre, så vil det blive en succes. (Sai Baba forklarer, at vi mennesker gentager so-ham gange i døgnet. Det sker i forbindelse med vores vejrtrækning. Når vi ånder ind, siger vi so, og når vi ånder ud, siger vi ham, og det betyder altså: Jeg er Gud). I er yderst heldige med at deltage i denne akhanda bhajan. På normale dage afholdes der lovsang i denne sal både morgen og aften. Denne akhanda bhajan er en stor mulighed. Lad være med at gå glip af muligheden for at deltage i denne akhanda bhajan. Hvis I gør rigtig meget ud af den, så vil jeres liv blive helliggjort. Det er udelukkende af hensyn til dette, at den verdensomspændende akhanda bhajan bliver afholdt hvert år. Oversat af 6