DI og CO-industri anbefaler!
|
|
- Torben Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. maj 2016 DI og CO-industri anbefaler! Sådan skaber vi bedre rammer for produktion i Danmark 1. Visioner og ambitioner Hvis Danmark fortsat skal være et velstående og dynamisk samfund, skal Danmark også i fremtiden være et stærkt produktionsland. Det kræver, at vi skaber bedre rammer for produktion i Danmark. Og det er der kun gode grunde til. Produktionsvirksomheder har højproduktive medarbejdere, en høj eksportandel og investerer meget i nyt udstyr og ny viden i form af forskning og udvikling. Men vi kan, og skal, blive endnu bedre. Den brændende platform er, at vi skal omstille både produkter og produktionsmetoder til en digital tidsalder, hvis vi skal kunne vinde i den globale konkurrence. Vi skal tage de nyeste teknologier til os, så vi kan være mere ambitiøse i vores brug af digitalisering og automatisering. Det gælder på alle niveauer i virksomhederne, og det gælder på alle niveauer i samfundet. Regeringen og Folketinget kan skabe bedre rammer for produktion i Danmark ved at styrke de teknologiske muligheder i hele samfundet og ved at understøtte, at virksomhederne og medarbejderne får lettet omkostningsniveauet, bliver mødt af færre byrder, får bedre betingelser for at eksportere, adgang til ny og mere relevant viden samt bliver uddannet i et af verdens bedste uddannelsessystemer. Nødvendigheden af udvikling og vækst er dog uomtvistelig, og den digitale omstilling i virksomhederne sker ikke af sig selv. CO-industri og DI opfordrer til, at statsministeren sætter sig i spidsen for et konkret og ambitiøst arbejde for at sikre, at danske virksomheder får bedre muligheder for at skabe vækst gennem øget produktivitet og digitalisering.
2 2. De vigtigste anbefalinger 1. Der bør afsættes 1,2 mia. kr. mere til teknisk forskning i Sænk skatten på kapitalindkomst til 32,9 pct. til gavn for iværksættere 3. Omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne skal bruges til at løfte erhvervsuddannelsernes kvalitet 4. Afsæt en pulje på mindst 150 mio. kr. til udstyr på erhvervsskolerne 5. Ophæv begrænsningen på muligheden for at udnytte fremførte underskud Tre statements på ølflaskerne: 1. Invester 1,2 mia. kr. mere i teknisk forskning i 2017 #godtforproduktionidk 2. Gør det lettere for danskerne at investere i virksomheder #godtforproduktionidk 3. Flere penge til erhvervsuddannelserne, så de bliver attraktive #godtforproduktionidk 3. Forskning og innovation i verdensklasse Den tekniske forskning skal tilføres ekstra 1,2 mia. kr. i 2017 stigende til 3,5 mia. kr. om året i Danske virksomheder efterspørger teknisk forskning, naturvidenskab, sundhedsvidenskab samt dele af den samfundsvidenskabelige forskning. Teknisk forskning er dog særlig efterspurgt blandt virksomhederne. Det gælder f.eks. forskning i ny og smartere produktion, herunder digitalisering af processer, produkter og services og materialer. Netop digitaliseringen åbner for store muligheder, der kan bringe Danmark i front i det digitale kapløb. Virksomhedernes behov for teknisk forskning står i skarp kontrast til, hvordan Danmark prioriterer den offentlige forskning. Her går kun 13 pct. af de offentlige forskningsbevillinger til teknisk forskning, hvilket placerer os i bund blandt landene i OECD. CO-industri og DI mener derfor, at der er et stort behov for en større satsning på teknisk forskning i de offentlige forskningsbudgetter, hvorfor den tekniske forskning bør tilføres ekstra 1,2 mia. kr. i 2017 stigende til 3,5 mia. kr. om året i Anbefalingen skal bidrage til, at den tekniske forskning løftes fra at udgøre 13 pct. til 20 pct. af den offentlige forskning. 2
3 Flere midler til produktionsforskning og MADE I Danmark er MADE (Manufacturing Academy of Denmark) blevet meget succesfuldt startet op med stor industriel tilslutning. Men faktum er, at staten foreløbig kun har investeret 64 mio. kr. i MADE over fem år. Det er knap 13 mio. kr. pr. år. Som en del af investeringerne i teknisk forskning bør man derfor løfte investeringerne i produktionsforskning og MADE ved at investere yderligere 100 mio. kr. årligt frem mod National forskningssatsning på materialeområdet Udvikling af nye materialer er afgørende for virksomhedernes innovation og for Danmark som produktionsland. Der er behov for en stor national satsning inden for materialeområdet, som fokuserer på udviklingen af nye, avancerede materialer, som kan tages i brug af virksomheder bredt set med henblik på udvikling af nye produkter eller nye forretningsområder. Fokus er både på hårde og bløde (biologiske) materialer. En betydelig materialesatsning er komplementær til de store forskningsinfrastrukturer til materialekarakteristik, ESS og MAX IV, som med dansk deltagelse etableres i disse år. En national satsning skal bero på tæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter og bør bygges op med 300 mio. kr. i 2017 til et omfang på 650 mio. kr. årligt i Innovationsfonden skal tilbage på sporet Der ligger i Innovationsfonden et meget stort potentiale i at styrke konkurrenceevnen i danske virksomheder. Innovationsfondens midler er reduceret til 1,25 mia. kr. i år i modsætning til i 2015, hvor bevillingen var på 1,6 mia. kr. Fonden har den rigtige strategi med fokus på at få forskning omsat til vækst og beskæftigelse i Danmark - men fonden skal have større muskler. Innovationsfondens bevilling skal derfor øges frem mod 2025 med fokus på at styrke forretningsorienterede samarbejdsprojekter mellem virksomheder og universiteter og en øget målrettet indsats i forhold til at styrke innovation og vækst i mindre og mellemstore virksomheder. Der skal ikke mindst igangsættes flere højteknologiske forsknings- og innovationsprojekter. DI og CO-industri anbefaler, at Innovationsfondens midler i 2017 bringes tilbage på 1,6 mia. kr. om året og løftes yderligere til minimum 2,5 mia. kr. i Styrkelse af udviklings- og demonstrationsprogrammerne Det er vigtigt at øge virksomhedernes evne til at introducere nye produkter på markedet. Det er kun hver femte virksomhed, der har lanceret et nyt produkt inden for en treårig periode. 3
4 Udviklings- og demonstrationsprogrammerne kan netop hjælpe virksomhederne det sidste stykke vej ud på markedet med nye produkter. CO-industri og DI anbefaler, at midlerne til EUDP (Energiteknologisk udvikling og demonstration), MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) og GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) løftes til minimum 1 mia. kr. i alt i 2025, og at der især sker en styrkelse af EUDP og MUDP. Flere midler til EUDP og MUDP vil også styrke den tekniske forskning. Strategi for Danmark som videnmagnet Der kan være gode grunde til, at virksomheder flytter deres aktiviteter ud. Det gælder eksempelvis nærhed til marked. Men det er ikke godt, hvis virksomheder flytter, fordi de vælger Danmark fra. Danmark er i sig selv et lille marked med relativt høje produktionsomkostninger, men stærke og erhvervsrelevante forskningsmiljøer, højt kvalificeret arbejdskraft og udbud af relevante kompetencer har også stor betydning for, hvor virksomhederne placerer deres aktiviteter. Danmark har et godt udgangspunkt, men kan med endnu stærkere og mere erhvervsrettede forskningsmiljøer gøre Danmark til en videnmagnet, der tiltrækker både investeringer og kloge hoveder. DI og CO-industri anbefaler, at regeringen tager initiativ til at udarbejde en strategi for at gøre Danmark til en international videnmagnet, der tiltrækker og fastholder de bedste talenter, forskere, virksomheder og investeringer. 4. Det skal være mere attraktivt at investere i Danmark Kapitalbeskatning med flad skattesats øger investeringer Der er nedsat et erhvervsbeskatningsudvalg, der udarbejder anbefalinger til en kommende erhvervsbeskatningsreform, der forhandles i efteråret CO-industri og DI mener, at erhvervsbeskatningsreformen bør omfatte, at der indføres en konsolideret kapitalbeskatning med en flad skattesats på positiv kapitalindkomst svarende til øverste rentefradragssats. En flad ensartet skattesats på positiv kapitalindkomst vil øge incitamentet til at investere i mindre unoterede selskaber til gavn for potentielle vækstiværksættere, som ikke har adgang til udenlandske kapitalmarkeder og store pensionskasser mv. 4
5 Samtidig vil den konsoliderede skattebase forbedre muligheden for risikoafdækning og forbedre danskernes formueplacering. En sats på 32,9 pct. (mod de nuværende op til 42 pct.) er højere end i de øvrige nordiske lande, men sikrer at rentefradraget kan bevares uændret. Tiltaget belaster den offentlige saldo med 1,4 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Begrænsningen på muligheden for at udnytte fremførte underskud bør ophæves Produktivitetskommissionen har kritiseret begrænsningen på muligheden for at udnytte fremførte underskud. Begrænsningen forværrer den indbyggede asymmetri i selskabsbeskatningen (at overskud beskattes, mens underskud ikke udbetales). Begrænsningen rammer især langsigtede investeringer (forskning og uddannelse). DI og CO-industri anbefaler at fjerne begrænsningen på mulighederne for at udnytte fremførte underskud. Den varige negative provenukonsekvens ved at fjerne begrænsningen på underskudsfremførsel er yderst begrænset på knap 100 mio. kr. årligt efter adfærd og tilbageløb, men førsteårseffekten anslås til at være ret kraftig på grund af akkumulerede underskud (knap 1 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb). For at mindste førsteårseffekten kan begrænsningen hæves gradvis (ved at løfte den eksisterende 60 pct.-begrænsning til 100 pct. over en årrække). Afskrivningsreglerne for maskiner og IT-udstyr skal fremme investeringer i avanceret produktion Det er vigtigt, at afskrivningsreglerne virker som et incitament for virksomhedernes investeringer i ny teknologi og avanceret produktion. Moderne produktionsudstyr er ofte baseret på digital teknologi, der ligesom computere og andet IT-udstyr har en relativt kort levetid på grund af den høje udviklingshastighed på området. DI og CO-industri anbefaler ligesom Produktionspanelet, at der foretages et eftersyn af de nuværende afskrivningsregler for maskiner og IT-udstyr med henblik på at sikre, at reglerne er tidssvarende i forhold til levetiden for moderne teknologi. Et eftersyn bør eventuelt inddrage erfaringer fra tilsvarende ordninger i udlandet. 5. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitetsløft på erhvervsuddannelser Det er helt afgørende, at uddannelseskvaliteten hæves på erhvervsuddannelserne, hvis vi skal fastholde og udvikle Danmark som produktionsland. 5
6 Det såkaldte omprioriteringsbidrag forventes i de kommende år at medføre besparelser på taksterne til erhvervsuddannelserne på knap fire pct. i 2017, knap seks pct. i 2018 og knap otte pct. i 2019 i forhold til I 2019 vil det belaste erhvervsuddannelserne med mere end 500 mio. kr. i forhold til DI og CO-industri anbefaler, at omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne i perioden krone-for-krone føres tilbage til erhvervsuddannelserne, så uddannelsernes kvalitet løftes, så de bliver mere attraktive og skaber udfordringer for unge på alle niveauer. Puljen til udstyr på erhvervsskolerne bør fordobles og målrettes de tekniske områder Produktionspanelet anbefalede, at der blev etableret en pulje til indkøb af nyt udstyr på erhvervsskolerne, da det på mange skoler er utidssvarende og nedslidt. Hvis uddannelserne skal være attraktive for de unge og uddannelseskvaliteten i top, er det vigtigt, at eleverne arbejder med moderne udstyr. Regeringen har sikret, at der er etableret en pulje på 150 mio. kr. Det er imidlertid vurderingen, at det ikke er nok til at højne kvaliteten tilstrækkeligt. Derfor anbefaler CO-industri og DI, at puljen fordobles og målrettes de tekniske uddannelsesområder, da det oftest er her, at omkostningerne til udstyr er størst. Der kan samtidig stilles krav til erhvervsskolerne om, i højere grad, at lære af hinanden omkring indkøb og vedligehold, og i de tilfælde, hvor det er muligt også at bruge udstyr hos hinanden. Praktikpladsen.dk skal være bedre Praktikpladsudfordringen på erhvervsuddannelserne er et stort problem for virksomheder og elever. Der er brug for et mere gennemsigtigt praktikpladsmarked og en attraktiv platform, hvor virksomheder og praktikpladssøgende kan finde hinanden. CO-i og DI anbefaler, at Praktikpladsen.dk forbedres og tilføres en række nye funktionaliteter, så det bliver lettere at finde og udbyde praktikpladser. Rammer for euv skal ændres, så voksne og virksomheder ikke oplever begrænsninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen har indført nye rammer for voksne, der går erhvervsuddannelsesvejen. En af de store udfordringer med de nye regler er, at reglerne om praktikperioder for 6
7 voksne med en tidligere ungdomsuddannelse eller anden uddannelse er begrænset til max. at udgøre 2 års praktik. Det begrænser de voksnes muligheder for at leve op til en række uddannelsers slutmål - særligt inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Ved indgåelse af en uddannelsesaftale hæfter virksomhederne for, at eleven når slutmålene for uddannelsen. Begrænsningen på 2 års praktik afholder virksomheder fra at indgå uddannelsesaftaler med voksne, som ikke har forudsætningerne for på 2 år at nå de praktikmål, der er indeholdt i konkrete erhvervsuddannelser. Generelt bør den stive opdeling i 3 euv-målgrupper ophæves, da den ikke stemmer overens med virkeligheden. CO-industri og DI anbefaler, at såvel begrænsningen på 2 års praktik for voksne samt den stive opdeling i 3 euv-målgrupper ophæves. 6. Øget fokus på erhvervslivets behov, teknik og digitalisering i hele uddannelsessystemet understøtter produktion i Danmark Danmark har brug for en Teknologipagt Danmark står foran en stor kompetenceudfordring. Virksomheder kan både se mangel på faglærte og ingeniører som en af de største og mest truende udfordringer i såvel den umiddelbare, som i den lidt fjernere fremtid. Det er en udfordring, som virksomhederne i høj grad har et medansvar for at løse. Men både tidligere danske erfaringer, og erfaringer fra de andre europæiske lande, som har tilsvarende udfordringer, viser, at virksomhederne ikke egenhændigt kan løse det. Der er dog også eksempler på andre typer løsninger, som virker, og som kan tjene som inspiration for en dansk indsats. Holland har vist, hvordan en samlet national strategi, som koordinerer undervisning og uddannelsespolitik, men også erhvervs, vækst-, forsknings-, regionaliserings- og beskæftigelsespolitik, kan løfte andelen af unge, som vælger de tekniske, ITfaglige, naturvidenskabelige eller øvrige relevante uddannelser, og hvordan virksomhedernes umiddelbare mangel på kvalificeret arbejdskraft kan begrænses. Undervisningsministeren såede med udspillet til reform af de gymnasiale uddannelser et første frø, som kan blive til en national dansk strategi. Forslaget er rigtigt set af regeringen, men erfaringer viser, at en selvstændig uddannelsespolitisk strategi, ikke alene kan løse udfordringen. Danmark har brug for en bred politisk indsats. Danmark har brug for en Teknologipagt. DI og CO-industri anbefaler derfor, at regeringen sætter sig i spidsen for en national strategi, der skal løse den kompetenceudfordring, som danske produktionsvirksomheder står overfor. 7
8 Programmering på skoleskemaet Danskerne er gode til at tage teknologien til sig, men alligevel skabes der alt for få succesfulde digitale virksomheder. Det skyldes blandt andet, at der ikke er nok unge, der kan programmere selv. DI og CO-industri anbefaler derfor, at programmering skal være en del af skoleskemaet i folkeskolen. Det er vigtigt, at alle elever får en grundforståelse for bl.a. programmering, hvis de skal kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Folkeskoleelever skal vide mere om mulighederne som faglært Grundskolen har en vigtig rolle i at inddrage viden om uddannelses-, job- og karrieremuligheder, herunder gennem samarbejde med virksomheder og organisationer. Det er en mulighed som er oplagt i forbindelse med Åben Skole og understøttende undervisning i samarbejde med såvel erhvervslivet og med et langt tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Her er det oplagt, at undervisere i folkeskolen og på erhvervsskolerne får et tæt samspil. Endvidere har CO-industri og DI med initiativet Hands-on udviklet en række tilbud, som også stilles til rådighed for kommunerne. CO-industri og DI anbefaler, at såvel kommuner som organisationer arbejder videre med modeller for et styrket samarbejde med henblik på at sikre information til grundskoleelever, lærere og vejledere. Optaget på uddannelser i Danmark skal målrettes mere mod virksomhedernes behov Der uddannes skævt i forhold til arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov for kompetencer. Det er blevet påvist af blandt andet Produktivitetskommissionen, Kvalitetsudvalget og gennem fremskrivninger bl.a. fra DI og IDA. Den tidligere regering indførte dimensionering på uddannelserne, men modellen blev udelukkende bygget på den historiske ledighed. DI og CO-industri mener, at der er behov for også at indbygge mere fremadrettede elementer, så dimensioneringsmodellen også tager hensyn til efterspørgslen i fremtiden. Dette indebærer blandt andet en øget dimensionering af optaget på uddannelser, som arbejdsmarkedet ikke efterspørger. Rekruttering af udenlandske studerende skal have fokus på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Studerende fra lande uden for EU/EØS skal selv betale den fulde udgift ved at læse i Danmark. Det kan understøtte produktion og digitalisering i Danmark, hvis det bliver mere attraktivt for 8
9 dygtige unge studerende fra især de tekniske områder at komme hertil for at studere og arbejde. DI og CO-industri mener, at der for at tiltrække flere af de dygtige studerende fra lande uden for EU/EØS, er behov for, at vi har stipendier til disse studerende. Mulighed for skattefradrag for tuition fee ved efterfølgende arbejde i Danmark er også en metode til at få flere af disse udenlandske dimittender til at arbejde i Danmark efterfølgende. Rekruttering af udenlandske universitetsstuderende fra lande uden fra Europa skal have fokus på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. 7. Færre byrder For fem mia. kr. færre administrative byrder om året Virksomheder og medarbejdere oplever administrative byrder som en produktivitetsdræber i det daglige arbejde. Det gælder eksempelvis en række offentlige digitale løsninger, hvor manglende it-support fra det offentlige, manglende driftssikkerhed forbundet med offentlige indberetningsløsninger samt lav brugervenlighed knyttet til digitale indberetninger fremhæves som udfordringer. Regeringen har i marts 2016 meldt ud, at arbejdet med at lette de administrative og erhvervsøkonomiske byrder med tre mia. kr. i 2020 skrider planmæssigt frem. Derfor er der åbnet op for at hæve ambitionsniveauet frem mod 2025 ved at indføre endnu en kvantitativ målsætning for reduktion af det samlede byrdeniveau. DI og CO-industri anbefaler at hæve den nuværende målsætning om færre administrative byrder til en reduktion på minimum fem mia. kr. årligt frem mod 2025 i forhold i niveauet pr. 1. januar Erhvervslivets byrder forbundet med EU-forordninger bør inddrages i den samlede opgørelse, hvilket ikke er tilfældet i dag. Samtidig bør mandatet for Virksomhedsform for enklere regler ligeledes udvides til, at det bliver muligt at stille forslag til regelforenkling, der har mindre provenuomkostninger for staten. Fortsatte lettelser af de erhvervsøkonomiske byrder Et højt omkostningsniveau er særligt problematisk for internationalt konkurrenceudsatte virksomheder, som ikke kan overvælte omkostningerne på forbrugerne, hvis de skal kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder særligt de skatter og afgifter, som pålægger danske virksomheder en byrde, deres udenlandske konkurrenter ikke har. 9
10 Med Vækstplan DK (2013) og Vækstpakke 2014 blev der under den forrige regering taget vigtige skridt i den rigtige retning i forhold til at reducere omkostningerne på at producere i Danmark. DI og CO-industri anbefaler regeringen fortsat at arbejde for færre erhvervsøkonomiske byrder på produktion i Danmark: Afskaf CO2-afgiften på kvoteomfattede virksomheder (herunder i fjernvarmesektoren). Forslaget indgik i SR-regeringens vækstinitiativer i foråret 2015 og vil fjerne den nuværende dobbeltregulering af CO2-udledningen. Sænk CO2-afgiften på ikke-kvotesektorers procesforbrug, så den afspejler kvoteprisen. Forslaget indgik i den skitse til en Vækstaftale, som SR-regeringen og Venstre indgik i sommeren 2014, og vil fjerne den nuværende diskrimination af produktion uden for kvotesektoren. PSO en skal væk fra elregningen Ifølge de økonomiske vismænd vil en omlægning af finansieringen af PSO en gavne både miljøet og den økonomiske effektivitet. Det understøttes af Skatteministeriet. Ikke alene vil en omlægning af finansieringen styrke vækst og beskæftigelse, det vil også gøre det muligt at fastholde en troværdig, stabil og langsigtet energipolitik til gavn for klima, investeringer og den danske energieksport. Den nuværende finansiering af PSO en over elregningen er konkurrenceforvridende, og er ifølge EU-kommissionen traktatstridig. En omlægning af finansieringen af PSO en til det offentlige budget vil løse disse to problemer, hvorfor CO-industri og DI anbefaler, at det sker snarest muligt. Bedre rammer for byggeri kan styrke produktion Der er fortsat meget regulering af byggeriet, som er baseret på danske standarder og særregler, der er med til at gøre byggeriet dyrere end nødvendigt. Det rammer i særdeleshed de virksomheder, der ønsker at etablere eller udvide produktion i Danmark. Samtidig er der behov for fokus på, hvorledes statslige og offentlige bygherrer kan gennemføre mere tidssvarende og kvalificerede udbud, så de kan understøtte løft i produktiviteten, teknologiudviklingen og digitaliseringen i hele byggesektoren. DI og CO-industri anbefaler derfor, at: Regeringen bør sanere yderligere i danske særregler i byggeriet og for byggevarer, således at reguleringen baseres på EU-lovgivning 10
11 den igangværende revision af lov for offentligt byggeri moderniserer og professionaliserer de offentlige bygherrer med henblik på at øge produktiviteten. Dertil bør revisionen sikre, at den samlede totaløkonomi (inkl. drift) kommer til at indgå i den samlede vurdering på lige fod med anlægsprisen, og at de offentlige bygherrer i højere grad efterspørger digitale styringsværktøjer i såvel udbuds- som driftsfasen. 8. Bedre rammer for erhvervsudvikling og eksport på fjerne markeder Færre erhvervsfremmeoperatører og mere effekt for pengene Finansministeriet har igangsat et eftersyn af erhvervsfremmesystemet. Formålet med indsatsen er at kortlægge den samlede erhvervsfremmeindsats, der varetages i både erhvervs-, investerings- og innovationsfremmesystemerne i kommuner, regioner og stat. Derudover gennemføres en evaluering af organiseringen og indholdet af den samlede erhvervsfremmeindsats på tværs af den offentlige sektor. DI og CO-industri mener, at udbuddet af offentlige ydelser, tilbud og kapitalprodukter i erhvervsfremmesystemet i langt højere grad skal samordnes for at minimere overlap og sikre en ensartet service på tværs af landet. Det anbefales, at der særligt fokuseres på at minimere overlap mellem udbuddet af offentlige tilbud på erhvervsfremmeområdet på kommunalt og regionalt niveau. Risikodeling ved eksport til emerging markets Danske virksomheder arbejder i stigende grad på frontier markets, hvor Eksportkreditfonden (EKF) har begrænset erfaring og tøver med at medvirke. Der er derfor behov for et nyt instrument, der samtænker udviklingsbistand og handels- og investeringsfremme. DI og CO-industri foreslår, at EKF og Danida samarbejder om at etablere et nyt garantiinstrument, der kan sikre risikodeling ved eksportprojekter til emerging markets og udviklingslande med en højere risikoprofil end EKF er vant til. Samtidig er der et stigende behov for projektudvikling på emerging markets og i udviklingslande. Det er dyrt og risikabelt for enkeltvirksomheder at påtage sig den fulde projektudvikling. Der er derfor også behov for nye instrumenter, der håndterer denne udfordring. 11
Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereHvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?
Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereStyrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland
Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje
Læs mereSamråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereFTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft
NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger
Læs mereAnalyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar 2016. Af Jens Hauch. Kontakt
Analyse 10. februar 2016 Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig Af Jens Hauch Kontakt Vicedirektør Jens Hauch Tlf. 3140 7715 E- mail jeh@kraka.org Klik her for at angive tekst. 1. Generelt om
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereVÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM
VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-
Læs mereAftale om flere praktikpladser i 2011
Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik
Læs mereTEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014
TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 Handlingsplanen tager udgangspunkt i de to primære opgaver for TEKNIQ-rådene: Politisk interessevaretagelse og synlighed via pressekontakt til lokale og regionale
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereLO s ændringsforslag til finanslovforslag 2015
Finanslovforslaget for 2015 Sagsnr. 14-1613 Den 15. oktober 2014 LO s ændringsforslag til finanslovforslag 2015 Det seneste år er kommet ca. 24.000 flere job i den private sektor. Opsvinget er dog stadig
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereRegeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen
Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereFAKTA OM REGION HOVEDSTADEN
FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereErhvervs- og turismestrategi
Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereUU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER
UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er
Læs mereBudgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering
Læs mereLokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning
Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363
Læs mereIndstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereDSEB. årsberetning 2015
DSEB årsberetning 2015 1 DSEB DSEB er en almennyttig forening med det formål at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og i det danske samfund gennem støtte til udvikling af forretningsrelaterede uddannelses-
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereEn styrket indsats over for unge ledige
En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereDANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE
fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereFORANDRINGSTEORI. Gældende for:
FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereEt arbejdsmarked rustet til fremtiden
Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mere!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##
!"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereStyrketræning til energisektoren. Fonden Business Kolding. Erhvervsdrivende fond CVR: 18746131
Bilag 30a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 12.570.724 kr. 12.570.724 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereProblemer og barrierer Projekter der helt eller delvist finansieres gennem optimeringer, energibesparelser og reduktion af vandtab
Problemer og barrierer Projekter der helt eller delvist finansieres gennem optimeringer, energibesparelser og reduktion af vandtab Af Carsten MøllerM 22 august 2011 Det Globale Vandmarked Den globale vandindustri
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereSamarbejde mellem FRI og DI
DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereDagens agenda. Rammebetingelser. Eksterne forhold
Dagens agenda Rammebetingelser Eksterne forhold Industriens Fond Industriens Vigtighed Hvad skal der til for at skabe vækst. De 8 vækstdrivere. De 4 vækstdrivere som er industriens spilleplade Viden Kompetencer
Læs mereGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereMinisterens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)
Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl. 14.00 (10 min.) [DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Kære iværksættere, Tak for invitationen til at komme og tale her i dag. Som iværksættere ved I bedre
Læs mereAftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om vækst og udvikling i hele Danmark. 9.
Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om vækst og udvikling i hele Danmark 9. februar 2016 Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark Der skal være
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereGode job ANBEFALINGER TIL REGERINGEN FOR AT STYRKE DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND
Gode job ANBEFALINGER TIL REGERINGEN FOR AT STYRKE DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MAJ 2015 FORORD Produktion er en uvurderlig økonomisk drivkraft for det danske samfund og en forudsætning for nogle af landets
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereOplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1
FremKom 3 Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 1 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Vendsyssel. 2 Udfordring 1: FremKom
Læs mere