Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Transkript

1 Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne vist i nedenstående tabel: Budget 2014 ydelser Korrigeret budget (i kr.) Drift Statsrefusion Netto Samlet resultat Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Revalidering Dagpenge til forsikrede ledige * Uddannelsesordning for ledige Ressourceforløb Løntilskud fleksjob Førtidspension 50% kom. medfinansering * Førtidspension 65% efter 03 kom. medfina * Førtidspension 65% kom. medfinan. før * Anm.: *Områderne afregnes netto til Staten og Udbetaling Danmark. Refusionen fra Staten er derfor indarbejdet i tallene De nuværende refusionsregler er primært, men ikke udelukkende, opbygget således at de belønner visse typer af indsatser (primært virksomhedsrettet indsats) frem for andre typer (vejledende og opkvalificerende). Desuden har enkelte områder været omfattet af 0-refusion (sygedagpenge over 52 uger og ledighedsydelse over 18 mdr.) de nuværende refusionsregler er præget af mange forskellige refusioner, der er forskellige fra ydelse til ydelse. De nye refusionsregler vil indføre ens refusionsregler på tværs af ydelser. Refusioner der baseres på typer af indsats afskaffes. I stedet indføres et refusionssystem der baserer sig på ydelsens varighed. Således starter refusionen højt og falder over tid. Varighed / Refusionsprocenter Første 4 uger: 80% uge: 40% uge: 30% Over 1 år: 20% Det er vigtigt at understrege at refusionerne ikke påvirkes af at borgeren skifter mellem ydelser. Det er den samlede varighed der bestemmer refusionen.

2 Ændringen af refusionssystemet vil påvirke de enkelte ydelsesområder forskelligt. Herunder er de skønnede konsekvenser for de enkelte ydelser beskrevet: KONTANTHJÆLP OG UDDANNELSESHJÆLP (781 BORGERE) Samlet tilgodeser det nye system arbejdet med ledige, der har mulighed for at komme på arbejdsmarkedet, omend refusionen allerede falder fra 5. Uge til et niveau under det aktuelle ved høj refusion. Samtidig tager systemet ikke højde for de meget langvarige indsatser som kommunerne må lave for meget udsatte borgere. Syddjurs kommune har pt. 171 kontanthjælpssager der er 2 år eller mere. De nye refusionsregler med medføre en estimeret mer-udgift på 2,2 mio. kr. for disse længerevarende sager. SYGEDAGPENGE (587 BORGERE) Sygedagpengereformen lægger op til en meget tidlig indsats, som dog på mange måder ligner det Jobcenter Syddjurs foretager sig i dag. Den økonomiske gevinst ved at sætte ind tidligt ses derfor ikke for Syddjurs kommune. Syddjurs kommune vil allerede fra uge 8 tabe i refusion - fra de 50% for virksomhedspraktik til de foreslåede 40%. Til gengæld får kommunerne i forslaget 20% refusion på sager over 52 uger modsat i dag, hvor refusionen bortfaldet ved 52. Uge. For sager under 52 uger forventes refusionsomlægningerne ikke at medføre hverken mer- eller mindre udgifter. For sager over 52 uger forventes et mindre forbrug på 3,5 mio. kr. REVALIDERING (186 BORGERE) Revalidering er et positivt redskab til at få ledige omskolet. Der er en fare for at revalideringsindsatsen vil nedtones til fordel for kortere jobformidling, der ikke samlet set bringer den ledige til varig beskæftigelse. Revalidering har med de nuværende regler forholdsvis høje refusioner. En omlægning til den nye refusionsmodel vil drastisk sænke refusionerne, idet revalidering er præget af mange lange forløb. Der er pt. 88 revalideringsforløb over 1 års varighed. Det estimeres at en omlægning af refusionerne vil medføre en mer-udgift på ca. 7,2 mio. kr. alene for disse forløb. RESSOURCEFORLØB (33 BORGERE) Hele indsatsen for at lave det lange seje træk for at modvirke førtidspensionering sættes under pres. Alle ressourceforløbssager vil i sagens natur kun kunne oppebære 20% i refusion under hele forløbet. Der ligger således ikke i systemet en anerkendelse af hvor svære problemer en del borgere har at arbejde med. Særligt unge som har dårlig skolegang og svære psykiske problemer. Med det nuværende antal borgere på ressourceforløb vil ændringen af refusioner medføre en mer-udgift på ca kr. DAGPENGE (715 BORGERE) Ifølge regeringens beskæftigelsesreform har 20% af alle dagpengeforløb en varighed over 26 uger i gns. Knap 5 % har en varighed over 1 år. Imidlertid er der store forskelle fra kommune til kommune. Syddjurs kommune har 129 langtidsledige (varighed over 1 år.) Det er vanskeligt at beregne den eksakte økonomiske konsekvens af refusionsomlægningerne. Et forsigtigt skøn for de langtidsledige viser dog et mer-forbrug på min. 2,8 mio. kr. FØRTIDSPENSION (1767 BORGERE) Her lægges op til at refusionsomlægningen kun skal omfatte ny-tilkendelser. For disse er der dog tale om en livslang ydelse, hvorfor en graduering ikke giver mening. Der er et økonomisk stort tab for kommunerne i den

3 nye refusion, der går fra 35% til 20% - svarende til 2,5 mio ekstra i udgift til kommunerne pr. 100 nytilkendte borgere på FØP. Syddjurs kommune bevilger pt. 60 personer førtidspension om året, men dette tale er kunstigt lavt i indfasningsperioden af førtids- og fleksjobreformen. Det må forventes at stige til ca. 100 personer om året inden for en årrække. Mer-udgiften til førtidspension er kumulativ, idet folk fra den nuværende refusionsordning falder ud og folk fra den nye refusionsordning kommer ind. FLEKSJOB (874 BORGERE) Hvis refusionssatserne "starter forfra" ved tilkendelser til fleksjob, så giver det nye system mening og tilskynder til forstærket indsats overfor nytilkendte fleksjobbere. Det fremgår dog ikke tydeligt at oplægget til ændring af refusionsreglerne. Derfor er det ikke muligt at udregne økonomiske konsekvenser på dette område. DEN BYRDEMÆSSIGE VIRKNING AF REFUSIONSOMLÆGNINGEN. Forslaget virkning på kommunens økonomi på lang sigt er ikke kendt, da det forudsættes, at der sker tilpasninger i udligningssystemet. Regeringens oplæg til reform tyder på, at der i en overgangsperiode vil være betydelige tab for de kommuner i Danmark, der i forvejen har udfordringer med lav likviditet og anstrengt finansiering af serviceudgifter. En indikation heraf er den tabel der er brugt i finansudvalget til den almindelige del af svar på spørgsmål 178. Tabellen viser et tab på 9,2 mio. kr. for Syddjurs Kommune. Et tal som i øvrigt er behæftet med meget stor usikkerhed, da det beror på skøn ud fra tal i 2011 opregnet til 2013 ud fra statens forventninger i finansloven og ud fra uændret adfærd i kommunerne. Det fremgår ikke tydeligt af den netop indgåede aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2015 hvornår reformen forudsættes igangsat, og hvorvidt der vil være midlertidige byrdefordelingsmæssige konsekvenser før en omlægning af udligningen gældende fra Såfremt det bliver tilfældet, så synes det ikke i orden, at netop de strukturelt udfordrede kommuner pålægges en yderligere byrde i de kommende års budgetlægning. I forbindelse med den seneste justering af udligningssystemet, hvor man ændrede indregningen af produktionsjord i beskatningsgrundlaget, blev virkningen heraf neutraliseret ved at reducere vægten af den eneste parameter i udligningsordningen, der tilgodeser kommuner med stor geografisk udstrækning, med tilhørende merudgifter til at yde ensartet kommunal service. I forbindelse med det seneste forslag i vækstplan 2014 indgår ifølge KL indtil videre, at kommunernes ved de kommende års ændringer i selskabskatten får reguleret de udbetalte beløb, således at ændringerne bliver neutrale for hver enkelt kommune. Man bør selvfølgelig også kunne omlægge refusioner på beskæftigelsesområdet på en måde, så virkningerne i en eventuel overgangsperiode neutraliseres. I finansieringsudvalget videre arbejde med udligningsordningerne, som der lægges op til i den nye økonomiaftale, foreslås det, at der ses på: Vægtningen af den demografiske udligning, da der synes at være en underfinansiering af de udgifter, der følger af en markant stigning i andel af ældre borgere i kommuner uden for bycentrene. Vægtningen af rejsetidskriteriet, da der synes at være en underfinansiering af driften i de kommuner, der på grund af den geografiske udstrækning er nødt til at opretholde et vist serviceniveau i landområder.

4 Brugen af boligkriteriet i det sociale udgiftsbehov, da der synes at være en overfinansiering i kommuner med tæt bymæssig bebyggelse, idet der i forhold til landkommuner alt andet lige oftere vil være ressourcestærke personer med god tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsesinstitutioner der bor til leje i etagebyggeri. I forhold til ændringer i refusionerne på beskæftigelsesområdet virker det i øvrigt rimeligt at se på kommunernes grundvilkår, herunder borgernes rejsetid til arbejdspladser. Der er en markant bevægelse fra land mod by som forstærkes af investeringer i storbyerne, blandt andet muliggjort af storbyernes kassebeholdninger og forstærket af betydelige statslige investeringer i infrastruktur. Der er også en markant stigende forskel i ejendomspriser mellem land og by, der blandt andet kan gøre det vanskeligt for borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet at blive boende i byområder. Disse grundvilkår gør det alt andet lige lettere for de ressourcestærke kommuner at leve op til intentionerne med omlægningen af refusionerne på beskæftigelsesområdet. Hvis ikke de ressourcesvage kommuner kompenseres for denne effekt, så kan man frygte, at omlægningen vil betyde yderligere skævvridning af betingelserne for borgerne i forskellige dele af Danmark. KONKLUSION: De nye refusioner rammer specielt Revalidering og Kontanthjælpsområdet hårdt. Dette er ud fra både en økonomisk og faglig vurdering uheldigt. Blandt disse borgere er mange der har brug for en langvarig indsats, hvilket ikke understøttes af den nye reform. Der adresseres med reformen ikke den problematik, der ligger i, at kompleksiteten hos de svageste borgere kræver indsats på tværs af lovområder, eks. social lovgivning og beskæftigelseslovgivning. En indsats, der er på socialområdet, kan være omkostningstung. Den nye reform giver incitament til en tidlig indsats på tværs af alle målgrupper. Dette er en indsats som Jobcenter Syddjurs allerede benytter på mange områder og som vurderes at kunne løftes. Refusionsomlægningen på førtidspensioner vil over tid medføre en betydelig økonomisk byrde for alle kommuner. Såfremt der i en overgangsperiode inden omlægning af udligningssystemet er byrdemæssige virkninger bør de neutraliseres med det samme for alle kommuner. Det kan medføre en kraftig ubalance, at der fra år 1 ser ud til at ske en underkompensering især udenfor vækst centre og central infrastruktur. Kommuner som i forvejen har de vanskeligste vilkår for at skabe arbejdspladser og vækst. En faktor der vil kunne være medvirkende til at øge flytningen fra land til by helt generelt. Syddjurs Kommune har kun i ringe grad mulighed for at påvirke dette, idet rammerne for vækst er langt mindre gunstige her, end i de større byer i det østjyske bybånd langs E45.. Samlet set er der med de beskrevne parametre lagt op til, at indsatserne skal virke på kort sigt, idet refusionsmodellen aftrapper det økonomiske incitament. Det vil på den korte bane opleves som en underkompensering af udgifterne, og Syddjurs Kommune kan kun reagere ved at fokusere på de mindst omkostningstunge indsatser, og dermed de mindst langsigtede.