Investeringer i tidlige sociale indsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Investeringer i tidlige sociale indsatser"

Transkript

1 Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge November 2010 Henning Hansen, Niels Rasmussen og Finn Kenneth Hansen

2 CASA Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge November 2010 Henning Hansen, Niels Rasmussen og Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge 8 CASA, November 2010 ISBN: Elektronisk ISBN:

4

5 Forord To svenske nationaløkonomer kortlagde for nylig de økonomiske konsekvenser af, at der ikke bliver grebet tidligt ind over for truede børn og unge, og påviste, hvilket økonomisk potentiale der er for tidlige sociale indsatser. En dansk analyse, som Copenhagen Business School har lavet for Mødrehjælpen viser, at projektet I gang er en god social og økonomisk investering, som giver et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. Der er tale om analyser, som prøver at vende den sædvanlige optik på udsatte børn og unge som en økonomisk belastning for kommunerne til en optik, hvor en tidlig social indsats betragtes som en langsigtet økonomisk investering. Inspireret af denne tilgang har Socialpædagogernes Landsforbund bedt CASA om at foretage en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af investeringer i tidlige sociale indsatser i forhold til udsatte børn og unge. Formålet med analysen er at illustrere, at det samfundsøkonomisk kan betale sig med tidlige sociale indsatser med henblik på at undgå, at udsatte børn og unge får dårlige opvækstvilkår og medfølgende et dårligt liv i voksentilværelsen. Med tidlig social indsats menes en helhedsorienteret tidlig indsats, som er rettet mod hele familien dvs. både børn og forældre. En indsats som afhjælper vanskelighederne i opvækstårene og dermed giver bedre muligheder for et almindeligt voksenliv. Socialpædagogernes Landsforbund har stillet fire cases til rådighed for analysen, som illustrerer dårlige liv i voksentilværelsen. Derudover har de peget på de tidlige sociale indsatser, som det ville være en god idé at iværksætte i forhold til de fire cases med henblik på, at voksentilværelsen kunne blive et almindeligt liv. Med disse oplysninger har CASA udført de forskellige beregninger, herunder set på de samfundsøkonomiske konsekvenser af investeringer i tidlige sociale indsatser i forhold til udsatte børn og unge. De forskellige beregninger og forudsætninger for beregningerne er alle placeret i bilag bagest i rapporten. Analysen er udført af Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, begge CASA samt konsulent på opgaven cand.polit. Niels Rasmussen. Analysen er gennemført i september og oktober CASA November 2010

6

7 Indholdsfortegnelse 1 Tidlig social indsats kan betale sig Tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge Caseundersøgelse De fire dårlige liv Det økonomiske regnestykke (1. fase) Samfundsøkonomisk potentiale Tidlig social indsats (2. fase) Samfundsøkonomiske konsekvenser (3. fase) Hvilken succesrate er nødvendig? Effekten af investering i tidlig social indsats et regneeksempel Appendiks: Fordelingen af gevinster og udgifter ved en tidlig social indsats mellem kommuner og stat Litteratur Bilag Bilag 1: Beregningsforudsætninger Bilag 2: Enkeltbudgetter Bilag 3: Oversigt over beløb Bilag 4: Eksempler på dårlige liv Bilag 5: Eksempler på almindelige liv Bilag 6: Tidlige sociale indsatser

8 2

9 1 Tidlig social indsats kan betale sig 1.1 Tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge Den seneste undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI, 2010) angående børn og unges velfærd og trivsel på en række områder som materiel velfærd, sociale relationer, livsstil, helbred, fritid og andre viser, at de fleste børn og unge har det godt. De vokser op i gode og trygge rammer med forældre, som giver dem omsorg og kærlighed. De fleste børn er glade og velfungerende både fysisk og psykisk. Men der er 15 % af børn og unge, som har det svært på mange af de nævnte områder, så svært at de karakteriseres som udsatte eller marginaliserede og præget af en situation med vanskelige opvækstvilkår. Stort set samme andel blev benævnt risikobørn i en tidligere undersøgelser fra Denne undersøgelse opererede med en opdeling af gruppen af risikobørn i en blødere gruppe af børn med særlige behov og to mere distinkte grupper, nemlig gruppen af truede børn og kernegruppen af allerede identificerede problembørn. Den sidste gruppe blev opgjort til ca. 4 % af de årige børn og unge (Risikobørn, 1993). Der er i den anledning peget på behovet for en forstærket tidlig social indsats og en særlig målrettet indsats fra professionelle rettet mod både børn og unge og deres forældre med henblik på at skabe bedre trivsel for udsatte børn og unge. En tidlig social indsats er ikke kun vigtig i forhold til børn og unges trivsel. Den er også vigtig på længere sigt. Undersøgelser og forskning viser, at en opvækst med dårlig trivsel også påvirker voksenlivet. Generelt klarer udsatte børn og unge sig dårligere end ikke udsatte børn og unge. Det er dog langt fra alle udsatte og tidligere udsatte børn og unge, der klarer sig dårligt trods større risiko. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at udsatte børn og unge netop har særlige problemer, der giver dem sværere vilkår i livet. En forstærket forebyggende indsats påkalder sig også interesse af andre grunde. De samlede offentlige udgifter til området udsatte børn og unge udgjorde i ,8 mia. kr. Det omfatter udgifter til børn og unge anbragt uden for eget hjem ( børn og unge (2009)), børn og unge, der modtog visse forebyggende foranstaltninger ( børn og unge (ultimo 2008)) og familier, der har modtaget en eller flere typer af forebyggende familierettede foranstaltninger ( familier (2008)). Der er således tale om betydelige udgifter for kommunerne, og udgifterne har gennem en længere periode været støt stigende og lægger et stort pres 3

10 på de kommunale budgetter og mulighederne for at finansiere andre kommunale indsatsområder, daginstitutioner, skoleområdet og ældreområdet. Kommunerne har derfor også en direkte økonomisk interesse i en mere konstruktiv indsats på området. Set fra et overordnet samfundsøkonomisk perspektiv vil en bedre forebyggende og tidlig social indsats også bidrage til et større arbejdsudbud, fordi store opvækstproblemer ofte medfører en mere marginal tilknytning til arbejdsmarkedet og herunder en tidlig overgang til førtidspension. Danmarks Statistik har fx set på voksnes kriminalitet, sundhed og uddannelse i forhold til, hvorvidt de pågældende har modtaget støtte fra bistandsloven/serviceloven i deres barndom/ungdom eller ej. For de årige gælder det for mellem 5,5 % og 7 % (i perioden ). Modtagelsen af sådan støtte må formodes at være en indikator for andelen af børn og unge med de vanskeligste opvækstforhold. Undersøgelser viser, at der blandt de voksne, som har begået kriminalitet, er en overrepræsentation af denne gruppe. 17 % af de kriminelle årige i 2007 tilhørte gruppen med de vanskeligste opvækstforhold, selvom denne gruppe som nævnt kun udgjorde mellem 5,5 % og 7 % af aldersgruppen. Det samme gælder, når vi ser på helbredskomponenter som fx behandling for stofmisbrug. Her er der en klar overrepræsentation af voksne, som har været udsatte børn og unge og haft vanskelige opvækstår. 40 % af de personer, der fik behandling for stofmisbrug i , var tidligere udsatte børn (Danmarks Statistik: Udsatte børn og unge, 2007). En tidlig social indsats har derfor ikke kun betydning på kort sigt, det vil sige i forhold til trivslen for børn og unge i deres opvækst, men har også betydning på længere sigt for børn og unges voksenliv. Der er alt for mange eksempler på dårlige voksenliv karakteriseret ved løs tilknytning til arbejdsmarkedet og overgang til førtidspension i en relativ ung alder, som kan henføres til dårlige opvækstvilkår. Voksne personer som i deres tidlige opvækstår har været udsat for omsorgssvigt, alkoholiserede forældre, eller vokset op med forældre under socialt dårlige vilkår. Formålet med denne undersøgelse er at vise, om det alene af økonomiske grunde er en god idé med en tidlig social indsats. Det vil sige, at det samfundsøkonomisk kan betale sig med en tidlig social indsats med henblik på at undgå at udsatte børn og unge får dårlige opvækstvilkår og medfølgende et dårligt liv i voksentilværelsen. Med tidlig social indsats menes en helhedsorienteret tidlig indsat, som er rettet mod hele familien dvs. både børn og forældre. En indsats som afhjælper vanskelighederne i opvækstårene og dermed giver bedre muligheder for et almindeligt voksenliv. 4

11 1.2 Caseundersøgelse Undersøgelsen tager udgangspunkt i fire cases for socialt udsatte, som Socialpædagogernes Landsforbund har stillet til rådighed for undersøgelsen. Der er tale om faktiske livsforløb baseret på virkelige sociale sager, som illustrerer fire forskellige voksenliv. Et dårligt liv i voksentilværelsen er karakteriseret ved ingen uddannelse, ringe tilknytning til arbejdslivet og et langt liv som kontanthjælpsmodtager og med stor risiko for at komme på førtidspension i en relativ ung alder. De mennesker, det handler om i de fire cases, har det til fælles, at de i deres tidlige opvækstår har været udsatte børn og unge med omsorgssvigt, alkoholiserede forældre eller i øvrigt vokset op med forældre under socialt dårlige vilkår. De fire voksenliv har desuden det til fælles, at de er præget af en løs tilknytning til arbejdsmarkedet grundet dårlig eller ingen uddannelse og har psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer. Deres dårlige voksenliv har som konsekvens, at de alle fire i en relativ ung alder bliver tildelt førtidspension. Et første sted i analysen er at beregne belastningen af de offentlige finanser for hver af de fire dårlige liv. Der udregnes nettoudgifter i forhold til det offentlige under den forudsætning, at der ikke er foretaget nogen socialpolitisk indsats i opvækstårene som udsatte børn og unge. Ud over de fire dårlige liv udregnes der nettoudgifter i forhold til det offentlige for tre almindelige liv. De almindelige liv vil sige et voksenliv som selvforsørgende. De tre almindelige liv er repræsenteret ved voksenliv som ikke-faglært, som sygeplejerske og som faglært metalarbejder. I et andet step sættes de fire dårlige liv over for de almindelige liv for at vise, hvor meget samfundet kunne spare ved at vende dårlige liv med store samfundsmæssige udgifter til almindelige liv, hvor samfundet har en positiv nettogevinst grundet skatteindtægter og færre udgifter til overførsler og serviceydelser (behandling, sundhed m.v.). Et tredje step er den tidlige sociale indsats. Socialpædagogernes Landsforbund har peget på tidlige sociale indsatser, der kunne have den betydning, at disse tidligere udsatte børn og unge fik et almindeligt liv som voksen i stedet for det dårlige liv, som har præget deres voksentilværelse. Der findes ikke undersøgelser, som handler om effekten af de foreslåede indsatser eller lignende indsatser. Men erfaringerne siger, at en tidlig social indsats vil øge chancerne for at få et mere almindeligt liv. Det er på denne baggrund, at de foreslåede tidlige sociale indsatser er opstillet for de fire cases. Et fjerde step er at sætte udgiften til den tidlige indsats i forhold til de sparede offentlige nettoudgifter ved at vende dårlige liv til almindelige liv. 5

12 Ved de samfundsøkonomiske beregninger er de tidlige sociale indsatser sammenholdt med de forskellige forløb i voksenlivet, og specielt i forhold til de nettogevinster, der vil være af at få et almindeligt liv i stedet for et dårligt liv som voksen. I praksis vil der ofte være ydet en indsats på et eller andet tidspunkt senere i barndommen, men for sent eller i et utilstrækkeligt omfang i forhold til de børn, som senere oplever de dårlige liv. Hvis man også medtog disse omkostninger ved beregningen af udgifterne til de dårlige liv, ville den meget tidlige indsats fremstå yderligere gunstigt. Men der er set bort fra disse udgifter for at få en ren modstilling af den tidlige indsats og fraværet af en indsats i barndommen. Beregningerne vil derfor have en tendens til at undervurdere gevinsten ved en tidlig og effektiv indsats. Det skal bemærkes, at der er set bort fra alle offentlige udgifter, som er fælles for dårlige liv og almindelige liv, fx udgifter til daginstitution og skolegang og almindelige sundhedsudgifter. Kun merbelastningen af sundhedsvæsenet ved de dårlige liv er medtaget (se bilaget om forudsætninger). 1.3 De fire dårlige liv 1 Kvinde stort set uden arbejdsmarkedstilknytning og høje sundhedsudgifter Kvinden vokser op i et hjem præget af alkohol. Både hendes mor og far er alkoholikere. Hjemmet er præget af megen vold. Kvinden bliver seksuelt misbrugt. Hun får sit første barn som 16 årig. Hun får yderligere to børn. Alle børn er i behandlingssystemet ambulant eller i anbringelse. Kvinden får ingen uddannelse og opnår aldrig en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har i en relativ kort periode en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun lider af angstneurose og fødselsdepression. Hun går til ambulant behandling og bliver indlagt på hospital i 4 måneder. Kvindens forsørgelse: Fra hun er 18 til 25 år, er hun på kontanthjælp. Fra 26 til 43 år har hun en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Gennemsnitligt er hun i arbejde 15 % af tiden og 85 % af tiden på kontanthjælp. På grund af angstneurose og depression bliver hun tildelt førtidspension, da hun bliver 43 år. Bor i egen bolig. 2 Mand uden uddannelse med stofmisbrug og fængselsdom. Hjemløs i perioder og har lidt periodisk arbejde er primært på overførselsindkomst Manden vokser op i et hjem med omsorgssvigt. Allerede i vuggestuen udviser han foruroligende adfærd, og han klarer sig dårligt i skolen, som han går ud af som 15 årig. Han bor hjemme i kort tid og flytter derefter hjemmefra og finder en lille lejlighed. Han får ingen uddannelse og kommer tidligt ud i et misbrug af stoffer. Hans liv er turbulent og præget af kriminalitet. 6

13 Mandens forsørgelse: Fra han er 18 til 25 år er han på kontanthjælp, men han har dog job indimellem. Der er tale om en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor han gennemsnitligt i denne periode er i arbejde 30 % af tiden og 70 % af tiden på kontanthjælp. Hans liv er præget af alkohol og stoffer, og i perioder er han hjemløs. Han bliver ramt af sygdom og kommer på sygedagpenge. Da han bliver 30 år, begår han kriminalitet og afsoner 3 års fængsel. Efter fængsel bliver han tildelt førtidspension. Han modtager misbrugsbehandling 4 gange af 3-9 måneders varighed. 3 Kvinde på botilbud og løs arbejdsmarkedstilknytning Kvinden vokser op i et hjem præget af alkohol. Hendes mor, som hun bor alene med, er alkoholiker. Hun forlader skolen tidligt, og hendes ungdomsår er præget af alkohol. Hun flytter hjemmefra og kommer i et botilbud som 18 årig. Hun er kontaktsvag og selvskadende og kommer i behandling i kombination lukket og åbent psykiatrisk hospital. Hun bor i botilbuddet i perioden år. I den periode er hun sideløbende i perioder indlagt på lukket og åben psykiatrisk afdeling. Kvindens forsørgelse: Hun modtager kontanthjælp frem til 25 års alderen. Fra år modtager hun revalidering og tager en SOSU-uddannelse. Fra hun er 30 til 40 år, er hun delvist i arbejde. Gennemsnitligt er hun 40 % af tiden i arbejde og på dagpenge 60 % af tiden. Den løse tilknytning betyder, at hun overgår til kontanthjælp, så i perioden fra hun er 41 til 50 år, er hun på kontanthjælp 60 % af tiden og 40 % i arbejde. Fra hun er 51 til 52 år, er hun to år på sygedagpenge, hvorefter hun bliver tildelt førtidspension. Kvinden er periodisk i psykiatrisk og somatisk behandling, hun har udviklet et misbrug, og hun kommer i døgnbehandling 2 gange af 3 måneder. 4 Ikke-faglært mand med ophold på krisecenter Manden vokser op under dårlige sociale vilkår, herunder med en alkoholiseret og voldelig far og en svag psykisk mor. Han går tidligt ud af skolen og får ingen uddannelse. Han begår småkriminalitet i ungdomsårene og har et blandingsmisbrug i moderat grad. Mandens forsørgelse: Han arbejder som ufaglært i forskellige job, hvor han går ud og ind af arbejdsmarkedet. Han har således en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra han er år arbejder han gennemsnitligt 55 % af tiden og er på dagpenge 45 % af tiden. Han har et alkoholmisbrug, der dog styres nogenlunde. Som 35 årig bliver han skilt og får en social deroute og bliver hjemløs. Han trækker stikket ud og er i et ½ år på krisecenter. Fra han er år, er han på kontanthjælp, og derefter bliver han tildelt førtidspension. Han bor i egen bolig. 7

14 1.4 Det økonomiske regnestykke (1. fase) I formuleringen af de dårlige liv er der fokuseret på at gøre dem så realistiske som mulige. I beregningerne af belastningen af de offentlige udgifter fokuseres der udelukkende på de samfundsøkonomiske nettoeffekter, som omfatter indkomstoverførsler, skatteindbetalinger og sundhedsydelser samt andre udgifter til sociale begivenheder, der virker sandsynlige og i øvrigt kan prisfastsættes med nogenlunde nøjagtighed. Der medtages ikke udgifter til afledte effekter som fx udgifter til andre personer i familien (børns anbringelse) eller samfundsmæssige omkostninger ved kriminelle handlinger eller andre former for overførsler end indkomstoverførsler. Fremgangsmåde Der beregnes de sociale belastninger af fire dårlige liv. Der beregnes nettoeffekter i forhold til det offentlige og udgifter til sociale serviceydelser dvs. sundhedsudgifter, behandling, boformer, hjælp og støtte (se bilag 1). Derudover beregnes nettoeffekter af tre almindelige liv; en ikke-faglært, en faglært og en mellemlang videregående uddannet fx sygeplejerske (se bilag 2). Nettoeffekter for det offentlige af de fire cases Med en opgørelse af nettoeffekter for de fire cases, hvor der sammenlignes med en ikke-faglært voksentilværelse, fremkommer følgende tal (altså over hele voksentilværelsen år): Tabel 1: Nettoeffekter for henholdsvis dårlige liv og ikke-faglært arbejder Offentlige nettoudgifter ved dårlige liv Offentlige nettoindtægter for en ikke-faglært arbejder Nettogevinst Case 1: Kvinde uden arbejdsmarkedstilknytning Case 2: Mand med misbrug og fængsel Case 3: Kvinde, løs arbejdsmarkedstilknytning og botilbud Case 4: Mand, ikke-faglært krisecenter Nettoeffekter af de fire cases, hvor der sammenlignes med et almindeligt liv, hvor kvinden i voksentilværelsen er sygeplejerske og manden faglært metalarbejder. 8

15 Tabel 2: Nettoeffekter for henholdsvis dårlige liv og sygeplejerske og metalarbejder Offentlige nettoudgifter ved dårlige liv Offentlige nettoindtægter for henholdsvis sygeplejerske og faglært arbejder Nettogevinst Case 1: Kvinde uden arbejdsmarkedstilknytning Case 2: Mand med misbrug og fængsel Case 3: Kvinde, løs arbejdsmarkedstilknytning og botilbud Case 4: Mand, ikke-faglært krisecenter Beregningerne viser, at nettogevinsten varierer afhængig af graden af belastninger i det dårlige liv, og hvilken voksentilværelse der sammenlignes med. Af de fire cases for dårligt liv viser det sig, at case 2 giver de største offentlige nettoudgifter på 8,6 mio. kr. til forskel fra de øvrige cases, som giver offentlige nettoudgifter på omkring 5,5 mio. kr. med en variation fra 5,3 mio. kr. (case 4) til 5,9 mio. kr. (case 3). Sammenligner vi voksentilværelser, er det oplagt, at en voksentilværelse med faglig uddannelse som sygeplejerske eller metalarbejder giver en større nettoindtægt for det offentlige. Mens en voksentilværelse som ikke-faglært giver 2,3 mio. kr. i nettoindtægt, giver en voksentilværelse som sygeplejerske 4,3 mio. kr. og som metalarbejder 3,9 mio. kr. i nettoindtægt. På denne baggrund bliver nettogevinsten for det offentlige forskellig. Gennemsnitligt vil der være tale om en nettogevinst på 8,5 mio. kr. for de fire cases ved overgang til en voksentilværelse som ikke-faglært, mens der vil være tale om en gennemsnitlig gevinst på 10,4 mio. kr. ved en overgang til et voksenliv som sygeplejerske eller metalarbejder. Den gennemsnitlige nettogevinst på tværs af de forskellige voksenliv vil være 9,5 mio. kr. 1.5 Samfundsøkonomisk potentiale De fire cases er karakteriseret ved langvarig kontanthjælp med overgang til førtidspension i en relativ tidlig alder (hhv. 45, 53, 33 og 43 år) alle med psykiske problemstillinger og/eller misbrugsproblemer. For at få en idé om, hvor mange der har disse karakteristika, har vi taget udgangspunkt i årlige nytilkendelser af førtidspension, da alle fire cases er karakteriseret ved tildeling af førtidspension. (Antallet af nytilkendelser har ligget på i en årrække, men lå lavt i 2007 (12.000) pga. kommunalreformen. I 2008 var antallet og i ). 9

16 For det første kan vi afgrænse gruppen på diagnose. De to store diagnosegrupper ved tilkendelse af førtidspension er psykiske lidelser og bevægeapparatlidelser. Vi kan udelukke den sidste og i forhold til de fire cases holde os til psykiske lidelser. Der er sket en markant stigning i antallet, som bliver tilkendt førtidspension grundet psykiske lidelser (se tabel 3). Tabel 3: Kommunale nytilkendelser af førtidspension med diagnosen psykiske lidelser opdelt på aldersgrupper ( ) år år år år år år I alt Kilde: Årsstatistik for førtidspension 2010, Ankestyrelsen For det andet afgrænsning på aldersgruppe. Af de fire cases falder to inden for aldersgruppen år. En er under 40 år, og en er over 50 år. Tager vi alene aldersgruppen år, er der personer, som i 2009 tildeles førtidspension grundet psykiske lidelser. For det tredje afgrænses efter tidligere indkomst. En del kommer fra sygedagpenge, men den helt store gruppe kommer fra kontanthjælp knap 90 %. Følger vi de fire cases og alene tager dem, som kommer fra kontanthjælp, er der tale om knap personer, som overgår til førtidspension grundet psykiske lidelser. Tager vi gennemsnittet af nettoeffekten af de fire cases i forhold til en situation, hvor de bliver almindelige liv enten i arbejde som faglært eller i arbejde som ikke-faglært, er der tale om en gennemsnitlig nettoeffekt på 9,5 mio. kr. Forudsætter vi, at det med en tidlig social indsats lykkes at undgå dårlige liv forstået som langvarig kontanthjælp med overgang til førtidspension grundet psykiske lidelser i en relativ tidlig alder (her for aldersgruppen år), og fordelingen på voksentilværelse er ligeligt fordelt mellem en ikke-faglært voksentilværelse og faglært voksentilværelse, er der tale om en samfundsøkonomisk nettobesparelse i størrelsesordenen 23,75 mia. kr. (9,5 mio. x personer) set over disse personers livsforløb. Dette svarer samtidig til samfundets årlige udgifter til denne persongruppe, som overgår til førtidspension i alderen år forudsat, at tilgangen er den samme hvert år. (Det er klart, at de 2500 personer, der overgår til førtidspension i det enkelte år, kun belaster samfundet med et års udgifter, men til gengæld belaster tidligere års tilgang til førtidspensionssystemet også det 10

17 enkelte kalenderår. Derfor vil de 23,75 mia. kr. repræsentere den årlige udgift ved en konstant tilgang til førtidspension og det forudsatte forudgående forløb med kun delvis arbejde og kontanthjælp, dagpenge, behandling m.v.) Det er vurderingen, at der er et økonomisk potentiale for en offentlig gevinst på knap 24 mia. kr. årligt, hvis den udpegede målgruppe med et dårligt liv præget af sociale vanskeligheder og manglende selvforsørgelse kan hjælpes til et liv med selvforsørgelse. 1.6 Tidlig social indsats (2. fase) Den nyeste forskning om børn og unge viser, at der fortsat er 15 % af børn og unge, som er marginaliserede, socialt udsatte eller går under betegnelsen risikobørn. I en undersøgelse fra 1993 af udsatte børn og unge opererede man med begrebet risikobørn og fandt også her, at der var tale om ca. 15 % af alle børn og unge. I undersøgelsen blev der foretaget en opdeling af gruppen af risikobørn i en blødere gruppe af børn med særlige behov og to mere distinkte grupper, nemlig gruppen af truede børn og kernegruppen af allerede identificerede problembørn. Den sidste gruppe blev opgjort til ca. 4 % af de årige børn og unge (Risikobørn, 1993). Den konstante andel på 15 % børn og unge som er marginaliserede, peger på, at den tidlige sociale indsats er blevet forsømt. Det er hensigten med denne undersøgelse at vise, om det kan betale sig at forebygge med en tidlig social indsats. En tidlig social indsats, som er helhedsorienteret med inddragelse af hele familien, hvor der er sammenhæng mellem indsatserne og samarbejde mellem de forskellige aktører på området sundhedsplejen, daginstitutionen og skolen. Der er ikke nødvendigvis tale om nye indsatser med nye typer af organisationer, institutioner og projekter, men at satse på en tidligere indsats som er helhedsorienteret, opsøgende og opfølgende med fokus på hele familien. De tidlige indsatser er ikke udvalgt ud fra evidenskriterier. Der foreligger ikke undersøgelser eller dokumentation for indsatser, der til forskel fra andre indsatser fører til, at udsatte børn og unge i deres voksenliv får et almindeligt liv. Indsatserne er præsenteret ud fra erfaringer med tidlige sociale indsatser. I forhold til de fire cases er følgende forslag til løsning: Case 1: Familien er velkendt i systemet. Pigen anbringes til udredning af 5 måneders varighed på en døgninstitution fra fødslen. Pigen har ingen varige skader af alkohol under moderens svangerskab. Anbringes i plejefamilie. Da pigen er 5 år, er moderen parat til alkoholbehandling og til hjælp med at 11

18 komme ud af et voldeligt ægteskab: psykologbehandling ugentligt i et halvt år og med intensiv støtte og træning i hjemmet to gange ugentligt i et halvt år herefter nedjusteret til en gang hver 14. dag, som fortsætter til pigen er 8 år. Pigen hjemgives som 6½ årig. Pigen besøger familieplejen en weekend månedligt, indtil hun er 10 år (aflastning i 2 døgn). Case 2: Allerede meget tidligt i vuggestuen har drengen en foruroligende adfærd. Drengen udredes som 3 årig og diagnosticeres som havende ADHD. Drengen medicineres. Han får 10 timers ugentlig støttepædagog i børnehaven fra 4-6 år. Der bevilges hjemme-hos og kontaktperson til hjemmet efter behov fra drengens 4. til 13. år svarende til en bevilling på gennemsnitlig 4 timer ugentligt i alle årene. Case 3: Moder og pigen anbringes på en familieinstitution umiddelbart efter pigens fødsel. Moderen gennemgår alkoholbehandling sideløbende med anbringelse, som i alt varer ¾ år. Der bevilges støtte i hjemmet til fastholdelse af den positive familiesituation. Case 4: Politiet bliver tilkaldt til hjemmet på grund af vold i hjemmet, da drengen er ½ år. Familien kommer i familiedøgnbehandling i 3 måneder, og faderen kommer i ambulant misbrugsbehandling sideløbende hermed. Familien får intensiv støtte i hjemmet 10 timer ugentligt i 4 år, drengen får aflastning i familiepleje 6 døgn pr. måned indtil han er 14 år. For hver af de fire cases har vi opgjort udgifterne til den foreslåede tidlige sociale indsats. For en præcis opgørelse af udgifterne til de enkelte indsatser i forhold til den enkelte case (se nærmere i bilag). Tabel 4: Samlede udgifter til den tidlige sociale indsats til familie og barn for de enkelte casefamilier Case 1: ,9 Case 2: ,4 Case ,5 Case 4: ,0 Der vil være tale om en gennemsnitsudgift på 1,8 mio. kr. Forudsætter vi, at ca. 15 % af en årgang er risikobørn, svarer det til knap børn af en årgang. Børn karakteriseret som problembørn omkring 4 % vil svare til ca børn. En investering i en tidlig social indsats i forhold til denne gruppe vil give en investering på 4,7 mia. kr. 12

19 Vi vil i det følgende se, om det er økonomisk forsvarligt at investere i en tidlig social indsats, som det her er foreslået for de fire cases. 1.7 Samfundsøkonomiske konsekvenser (3. fase) I dette afsnit vil vi sætte den tidlige sociale indsats i forhold til senere nettoeffekter og undersøge om det kan betale sig at investere i tidlig social indsats. Da den tidlige sociale indsats forudsættes sat ind meget tidligt i barnets liv, mens gevinsten først optræder fra det 18 år for den ikke-faglærte eller lidt senere, når der sammenlignes med gode liv som sygeplejerske eller faglært arbejder, er der tale om investeringsbeslutning. Det er derfor ikke nok, at udgifterne går lige op med gevinsten. Derfor er der foretaget en neddiskontering af gevinsterne såvel som udgifter til år 0. Da det pt. er stærkt omdiskuteret, hvilken samfundsmæssig kalkulationsrente dvs. hvilken neddiskonteringsrente, der er den mest relevante, er beregningerne foretaget med 3 forskellige kalkulationsrenter nemlig en realrente (rente-inflation) på 2 %, 4 % og 6 %. Det forudsættes, at der vil være en økonomisk vækst på 2 % pr. år. Grundberegningen er baseret på en realrente svarende til disse 2 %. Tabel 5: Nettogevinst ved forskellige kalkulationsrente. Investering i tidlig social indsats som medfører ændring fra et dårligt liv til almindeligt liv med ikke-faglært arbejde Grundberegning 2 % 4 % 6 % Case 1: Kvinde uden arbejdsmarkedstilknytning Case 2: Mand med misbrug og fængsel Case 3: Kvinde løs arbejdsmarkedstilknytning og botilbud Case 4: Mand, ikke-faglært og i krisecenter Gennemsnit (afrundet) Det fremgår af beregningerne, at grundberegningen på 2 % viser, at der vil være gevinst ved alle de forskellige eksempler, altså uafhængigt af om det almindelige liv er et liv som ikke-faglært arbejder eller er et almindeligt liv som sygeplejerske eller metalarbejder. For de sidstnævnte liv er nettogevinsten større end ved et almindeligt liv som ikke-faglært arbejder. 13

20 Tabel 6: Nettogevinst ved forskellige kalkulationsrente. Investering i tidlig social indsats som medfører ændring fra et dårligt liv til almindeligt liv med faglært arbejde Grundberegning 2 % 4 % 6 % Case 1: Kvinde uden arbejdsmarkedstilknytning Case 2: Mand med misbrug og fængsel Case 3: Kvinde løs arbejdsmarkedstilknytning og botilbud Case 4: Mand, ikke-faglært og i krisecenter Gennemsnit (afrundet) Der er også tale om en gevinst ved en kalkulationsrente på 4 % pr. år. Alle eksemplerne viser positive nettoresultater, men er klart mindre end nettoresultatet i grundberegningen. Ser vi på resultaterne ved en kalkulationsrente på 6 %, vil der netto være tale om et negativt beløb ved eksempel 1 og eksempel 4, mens der fortsat er tale om positive bidrag, hvad angår eksempel 2 og eksempel Hvilken succesrate er nødvendig? Med de foreslåede tidlige sociale indsatser i forhold til de fire cases har vi fundet ud af, at der vil være tale om en positiv nettogevinst. Det gælder for grundberegningen, og det gælder også ved en kalkulationsrente på 4 %. Derimod vil case 1 og 4 ikke give en nettogevinst ved en kalkulationsrente på 6 %. Dette er tilfældet under forudsætning af, at de tidlige sociale indsatser virker det vil sige, at der sker et skift fra et dårligt voksenliv uden selvforsørgelse til et almindeligt liv med selvforsørgelse. Der er dog ikke sikkerhed for, at dette vil ske i forhold til alle børn og unge. Spørgsmålet er derfor, hvor stor en succesrate der er nødvendig for, at investeringen kan betale sig. Virker den tidlige sociale indsats i forhold til alle de børn og forældre, som modtager de tidlige sociale indsatser, er der ingen tvivl, at en investering i de tidlige sociale indsatser ved en kalkulationsrente på 2 % og 4 % klart ville kunne betale sig. Der vil være en samfundsøkonomisk gevinst for samfundet og for de mange børn og forældre. 14

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere