ÅHM 5695 Bredegade 18/Nørregade 2, Aalborg Bygrunde matr. 885, Aalborg sogn, Hornum herred, tidl. Aalborg amt.

Transkript

1 5695R004 ÅHM 5695 Bredegade 18/Nørregade 2, Aalborg Bygrunde matr. 885, Aalborg sogn, Hornum herred, tidl. Aalborg amt. Beretning for byarkæologisk undersøgelse, hvor der registreredes kulturlag fra middelalder og renæssance. Udført af stud. mag. Bente Grundvad, stud. mag. Lars Grundvad, stud. mag. Christian Thomsen, BA Christian Vrængmose Jensen og stud. mag. Christian Graabach-Klinge for Aalborg Historiske Museum i perioden 10/3 23/ Indhold Abstract side 1 Undersøgelsens forhistorie side 2 Administrative og øvrige data side 2 Topografi, terræn og undergrund side 3 Målesystem og udgravningsmetode side 3 Undersøgelsens resultater side 4 Fremtidigt arbejde side 10 Abstract Ved udgravningen blev der udgravet kulturlag fra omkring 1400 til midten af 1500-tallet. I kulturlagene fandtes rester af fem på hinanden følgende husfaser, hvoraf de tre yngste husfaser har haft en kakkel- eller bageovn midt i huset. Med en enkelt undtagelse er der ikke fundet nogen ydre vægforløb i de tre yngste husfaser, men vægforløbene i den yngste fase kan måske rekonstrueres ud fra beskrivelser i brandtaksationen fra De to ældste husfaser har bevarede fodremme og en bevaret, væltet lerklinet væg. Dateringer er foreløbigt gjort ud fra keramikkronologierne.

2 Undersøgelsens forhistorie Undersøgelsen er opstået som følge af en renovering af og tilbygning til ejendommen Bredegade 18/Nørregade 2. Ved renoveringen er fremgangsmåden at bortgrave de øverste 1,5 m fyld i bygningens indre for herefter at udskifte det med et lettere materiale (leka). Dette vil berøre den største del af ejendommen, der udgøres af Bredegade 18. Den mindre del, Nørregade 2, er allerede forsynet med kælder, og kulturlagene er derfor ikke berørt af projektet. En planlagt kælder i baggården er blevet opgivet på grund af de arkæologiske omkostninger ved anlæggelsen af denne. Tilbygningen er i stedet funderet med 10 støbte betonsøjler, der er boret til undergrunden. Tidligere arkæologiske undersøgelser (eks. ÅHM 4158 og 4914) i området og nye geotekniske boreprøver har påvist en kulturlagstykkelse på 2 til 2,7 m, og afgravningen til kote 360 cm o. D.N.N. medførte en bortgravning i bygningens indre på omkring en meter kulturlag. Undersøgelsen blev opdelt i to faser: en overvågning med lejlighedsvise besøg af museet, mens de indledende sikringsarbejder af ejendommen blev foretaget; dette sikringsarbejde medførte bortgravning af kulturlagene langs alle ydervæggene i ejendommens indre. Efterfølgende blev den egentlige arkæologiske undersøgelse foretaget, hvorved de resterende kulturlag blev udgravet. Middelalderens og renæssancens ejere af grunden er ikke kendt, men fra 1662 til 1757 nævnes en række feldberedere som grundens ejere. I 1775 nævnes en købmand, og i 1800-tallet kommer der flere ejere af ejendommen. 1 I brandtaksationen fra 1761 er der nævnt fire bindingsværkshuse på grunden, hvoraf de to af dem er i to stokværk. 2 I 1850 erne nedrives det gamle hus, og det nuværende hus bygges. Administrative og øvrige data For den administrative sagsgang henvises der til Aalborg Historiske Museum og dets ITbaserede registreringssystem REGIN. Den arkæologiske undersøgelse finansieres af bygherre John Nørgaard Erhvervsejendomme A/S, Nørregade 22, Postboks 1524, 9100 Aalborg, der til undersøgelsen har modtaget et økonomisk tilskud fra Kulturarvsstyrelsen. Aalborg Historiske Museum er ansvarlig for undersøgelsen og opbevarer efterfølgende originaldokumentationen og de indsamlede oldsager. Overvågningen blev udført i perioden 10/3 20/ af BA Christian Vrængmose Jensen med begrænset deltagelse af stud. mag. Vibe Esdahl-Schou og cand. mag. Lars Søgård Sørensen. Den egentlige udgravning blev foretaget i perioden 24/9 23/ med deltagelse af stud. mag. Bente Grundvad, stud. mag. Lars Grundvad, stud. mag. Christian Thomsen og stud. mag. Christian Graabach-Klinge; sidstnævnte som udgravningsleder med det efterfølgende beretningsansvar for hele undersøgelsen. Desuden deltog stud. mag. Erik Wullf Ljungberg, stud. mag. Vibe Esdahl- Schou og BA Christian Vrængmose Jensen i begrænset omfang. Transportbånd, motortrillebør og den lejlighedsvist benyttede minigraver var lejet og betjent af Bach & Egmose Entreprenørforretning A/S, Nibevej 48, 9200 Aalborg SV. Alle udgravningsfelterne lå inde i det stadigt stående hus på grunden, så vejret havde ingen betydning for udgravningsforløbet. Det igangværende renoveringsarbejde generede dog i mindre grad undersøgelsen, idet støj fra værktøj og maskiner samt støv fra nedbrydning af vægge og lofter gjorde, at udgravningsholdet i kortere perioder ikke kunne opholde sig i udgravningsfelterne. Den 15/ blev de foreløbige resultater af undersøgelsen fremlagt for andre arkæologer på ODMs årsmøde på Fuglsø. Derudover er der skrevet en artikel til Nordjyllands Historiske Museums Årsberetning Værnfelt, Kr., 1971: Fruebyen i Aalborg, Fra Himmerland og Kjær Herred Brandtaksationen fra 1761 findes på museet i databaseform. 2

3 Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten ses på Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm kort 1317 III SV. Det nuværende overfladeterræn ligger 5-5,3 m o. DNN. Det oprindelige undergrundsniveau ligger omkring 2,6-2,8 m o. DNN. Undergrunden består af lysere brunt groft sand, der er en postglacial vandaflejring. Lige oven på undergrunden ligger et lag af al-lignende udfældninger, som er meget hårdt og kompakt. Matriklen ligger på hjørnet mellem Bredegade og Nørregade, der ligger i østlig forlængelse af byens hovedfærdselsåre, Algade. I middelalderen var alle tre gader benævnt algaden Søndergade. Selvom de to førstnævnte gader kom til at ligge uden for byens højmiddelalderlige befæstning, er der i dag flere beviser for, at bydelen har været bebygget i bymæssig forstand siden tallet. Bydelen er altså jævngammel med det forsvundne Vor Frue Kloster, der i middelalderen lå kun 50 m sydvest for den aktuelle matrikel. Klostrets grundlæggelsestidspunkt skal sandsynligvis findes i begyndelsen af 1100-tallet. I brandtaksationen fra 1761 er der nævnt fire bindingsværkshuse på grunden, hvoraf de to af dem er i to stokværk. Målesystem og udgravningsmetode Udgravningen er opdelt i syv felter. Opdelingen er sket ud fra logistiske grunde, idet renoveringsarbejdet blev udført sideløbende med udgravningen, og håndværkerne ønskede de enkelte felter frigivet i en bestemt rækkefølge, hvilket museet efterfulgte. Nordligt i huset ligger felterne Vinhandel Øst og Vinhandel Vest, der var de først udgravede felter. Sydligst i huset ligger felterne Bager (I), Bager II, Bager IV og Bager III, udgravet i den nævnte rækkefølge. Felterne er opkaldt efter de butikker, der før renoveringen lå på adressen. Mellem vinhandel-felterne og bagerfelterne ligger feltet Mellem, der blev udgravet som det sidste, da skillevæggen mellem butikkerne først blev revet ned i slutningen af november (se 5695T055). I felterne Vinhandel Vest, Bager (I), Bager II og Bager III blev der opsat faste målepunkter opmålt med totalstation af landmålerne Jan Slot-Carlsen og Erik Sejer Rasmussen, Aalborg Historiske Museum. Disse punkter er tegnet med på alle aktuelle tegninger over de nævnte felter. Felterne Vinhandel Øst og Bager IV, der begge er meget små, blev orienteret ud fra de opmålte punkter i henholdsvis Vinhandel Vest og Bager II. I forbindelse med renoveringsarbejdet havde Landinspektørfirmaet Søren Lange ApS afsat en linje på præcis 600 cm o. DNN rundt om hele det stående hus til brug for håndværkerne. Denne linje blev også brugt som fikslinje under udgravningsarbejdet. For oplysninger om fikspunkter og koter, se den håndskrevne dagbog s. 3, 11, 16 og 24 i 5695R013. For den egentlige udgravning gælder det, at de aflæsninger af niveauer, der står på originaltegningerne, er absolutte koter i m. o. DNN. Alle felterne blev til at starte med afrenset med maskine, hvorved alle forstyrrelser fra opførelsen af Bredegade 18 huset i midten af 1800-tallet og sikringsarbejdets forstyrrelser blev bortgravet. Al kulturjord, der var bevaret in situ, blev gravet med skovl og ske, dog primært ske. Udgravningen er udført efter vanlig stratigrafisk metode med registrering i multiple context planer tegnet i målestok 1:20. Der er tegnet plantegninger for hver cm alt efter, hvordan lagene opførte sig. Udgravningen ikke havde nogen egentlige bevarede profiler, og der er kun tegnet tre profiler i 1:20: en sydprofil i Vinhandel Vest, en vestprofil i Bager II og den meget lille nordprofil i Bager IV. Af alt egnet egetræ blev der skåret en skive til en mulig dendrodatering, i alt blev 17 prøver gemt, hvoraf de 13 i august 2008 blev indleveret til datering på NNU. 3

4 Undersøgelsens resultater For overskuelighedens skyld vil fremstillingen af resultaterne fra undersøgelsen blive fremstillet i fem kronologiske faser. Faserne er med hjælp fra matrixen udskilt i alle felterne således, at der også kan sammensættes fem plantegninger med de samtidige flader (5695T056 T060). Den ældste fase daterer sig til omkring 1400, hvor bebyggelsen består af udhuse og måske stalde og et hus til beboelse. Derefter kommer en mellemfase med nogle planeringslag og træbrolægninger, men tilsyneladende ingen eller kun lidt bebyggelse. I slutningen af 1400-tallet er grunden bebygget med et stort hus, der dækker over alle felterne. Det er uvist, om huset overhovedet bliver revet ned, men nogle planeringslag afslører, at der som minimum har været en større ombygning i 1500-tallet. Den yngste husfase er dateret til 1500-tallet tals huset er med stor sandsynlighed identisk med et af de bindingsværkshuse på grunden, der nævnes i brandtaksationen fra På grund af de syv uafhængige felter er det ofte sket, at det samme lag har fået flere forskellige anlægsnumre. Som hovedregel er det dét nummer, hvor laget er bedst beskrevet, der anvendes i denne redegørelse; de øvrige numre vil fremgå i en kantet parentes, første gang laget nævnes. E, Den ældste fase 5695T060 Den ældste fase er dateret ud fra keramikskårene 5695X014, X025, X053, X065, X069, X076, X095, X108, X113, X116 og X122. Skårene er af forskellig type: 5695X014, X069 og X076 er skår fra rødbrændte indvendigt glaserede potter. I 5695X069 er der et øre og en tå. Disse skår stammer fra typisk 1400-tals keramik, og fasen kan derfor næppe dateres til meget ældre end Langt ind i 1400-tallet rækker fasen dog heller ikke, idet 5695X053, X065, X095 og X116 alle er skår af rødbrændte og udvendigt glaserede kander af den almindelige 1300-tals type. Ud fra andre udgravninger i Aalborg (f.eks. ÅHM 5621, ÅHM 3536) vides det, at brugen af kanderne først ophører noget oppe i 1400-tallet. Den ældste fase skal derfor rimeligvis dateres til omkring De andre skår, stentøj, gråbrændte kar og et gråbrændt kandeskår, underbygger kun denne datering. 10 dendroprøver (5695X017, X020, X021, X054, X055, X056, X061, X094, X099 og X106) fra den ældste fase er indsendt til Nationalmuseet og vil forhåbentlig datere fasen mere præcist. Bebyggelsen i fasen består af tre, måske fire, huse, hvoraf kun et er veldefineret. Det er de mange små felter, der gør det vanskeligt at udrede husenes udstrækning. Det viser sig tydeligt, idet der kun er et sikkert defineret vægforløb (5695A052) til et af husene (5695A172). Stratigrafien er til gengæld simpel. Hele fasen er dækket af det forholdsvis homogene fækalielag A049 [A065, A092, A126]. Laget er cm tykt og hovedsageligt bestående af staldgødning. I felterne i bagerbutikken var bestanden af lort dog knap så markant. Det tyder på, at det er i felterne i bagerbutikken, at beboelseshusene skal findes, og at felterne i vinhandlen har været et staldområde. Alle fasens bygninger og anlæg er anlagt fra laget A050 [A062, A063, A096]. Laget er et fækalielag, men markant forskelligt fra A049, som slet ikke er så homogent og kompakt som A050. Det øverste fækalielag A049 er ophobet i og omkring de fire huse, der ligger i området i fasen. Huset A172 er det mest veldefinerede hus i fase E, det ligger over hele feltet Bager I. Fodtømmeret A052 er en østvæg i huset, der forløber nord-syd og forsvinder ud af feltet mod syd. Fodtømmerforløbet består af i alt fire stykker træ, henholdsvis 70, 60, 70 og 120 cm lange; stykkerne ligger med en lille indbyrdes afstand, så længden i alt bliver knap fire meter. Stykkerne er utilvirkede egegrene på omtrent 20 cm i diameter. Dendroprøven 5695X094 stammer fra A052 og er sendt til undersøgelse på NNU. 4

5 Vinkelret ud fra nordenden af A052 ligger fodtømmeret A136, som derved må være rester af nordvæggen i huset. A136 er én meter lang og 23x25 cm i tværsnit med en langsgående not på oversiden. Mod øst anes en hjørnestolpe mellem A052 og A136 inde i profilen (se 5695F087), og mod vest afsluttes A136 af stolpen A137, der formentlig er fuldkantet 25 x 25 cm. Både A136 og A137 ligger under hovedelkablet til det stående hus, så det var ikke muligt på forsvarlig måde at grave dem helt frem, ligesom det ikke var muligt at tage dendroprøver af træet. Begge anlæg ligger stadig in situ. A052, A136 og A137 er de eneste helt sikre konstruktioner i hus A172, men ca. 3,7 m vest for A052 og parallelt med denne ligger A056, der blev iagttaget under overvågningen. A056 er et nordsyd gående vægforløb registreret over ca. 70 cm. Det består af et stykke egetømmer 8 x 12 cm med to kantstillede brædder på. A056 ligger i samme kote over DNN som A052 og A136 og udgør sandsynligvis vestvæggen i hus A172. Sydligt i feltet Bager I står stolpen A124 omtrent en meter vest for A052. A124 kunne som A137 udgøre et bærende element i hus A172, om end det er hypotetisk. Der er indsendt dendroprøve fra A124 (5695X099) til NNU. Sydafslutningen på hus A172 kendes ikke, men nordligt i feltet Bager III ligger et øst-vest orienteret stykke egetømmer A151, som muligvis kan være sydvæggen. Der er dog noget usikkerhed forbundet med det, idet der er 2 meter, hvor det på grund af byggeriet ikke har været muligt at registrere noget. A151 passer dog i koten til at høre sammen med hus A172 og er om ikke andet sikkert samtidig med hus A172. Der er indsendt en dendroprøve X106 fra A151 til NNU. Et gulvlag i hus A172 er der kun registreret lidt af. Lerlaget A141 i den sydlige halvdel af feltet Bager I tilhører dog uden tvivl huset. Det er kun ganske få cm tykt og blev ikke registreret mod nord op mod fodtømmeret A136. Tæt syd for tømmeret A151 ligger en stenbrolægning, A149, bestående af hovedstore sten. En tilsvarende brolægning, A135, dog af lidt mindre sten, ligger umiddelbart øst for fodtømmer A052. Brolægningerne er uden tvivl lavet til at færdes på. En plausibel tolkning vil være, at det er ved indgangene til hus A172, at man har haft behov for ekstra brolægning. Er tømmeret A151 sydvæg i hus A172, er huset et lille hus orienteret nord-syd, 7 meter langt og knapt fire meter bredt (5695T060, Tolkning A). Stolperne A137, A124 og den formodede stolpe mellem A052 og A136 har sikkert båret tagkonstruktionen. Hvis stolperne har stået regelmæssigt, vil der ud over de tre have stået to mere på linje med A136, tre mere på række med A124 samt fire på linje med A151; i alt er det kun 3 ud af 12 mulige stolper, der ligger inden for den registrerede del af grunden. Alle de ni manglende stolper vil da også stå uden for udgravningsfelterne. En anden mulighed er, at A052 er østgavlen i huset. Forløbet med A136 og A137 vil da være nordvæg, mens et parallelt forløb ved A124 vil være sydvæg. A056 må i så fald udgøre en skillevæg i huset. Huset vil så være et godt fire meter bredt, øst-vest orienteret hus, der fortsætter ud under Bredegade (5695T060, Tolkning B). Den præcise afgrænsning af gulvlaget A141 mod syd er ikke påvist, så gulvlaget kan ikke være til hjælp i de to tolkningsmodeller. Huset har sandsynligvis været benyttet til beboelse. Ingen ildsteder er registreret, men da konstruktionen er så forholdsvis solid med kraftigt fodtømmer, da der er et lergulv, og da der findes de formodede indgangsbrolægninger, har huset næppe blot været brugt som udhus. I og omkring hus A172 var der et par mere eller mindre tilfældige stolper: A053 er en lille stolpe, der står som en sandsynlig reparationsstolpe i samme vægforløb som A124. Der er taget og indsendt en dendroprøve (5695X017) fra stolpen. Tæt op ad A137 stod en anden stolpe, A125, men omtrent med samme dimensioner. Den kan ligeledes være en reparationsstolpe til A137, men de stratigrafiske iagttagelser omkring stolpen er noget uklare, så den er ikke sikkert placeret i noget niveau. En dendroprøve (5695X098) er gemt fra A125, men er ikke indsendt, da årringene var få og noget uregelmæssige. 5

6 Staldområdet A173 ligger i felterne Vinhandel Vest og Mellem, som ligger nord for hus A172. Det er ikke helt afklaret, hvordan væggene i den bygning, der har stået på stedet, har været. I alt fire nogenlunde parallelle og samtidige pæleforløb ligger orienteret nord-syd. Nogle af dem må være rester af noget staldinventar som båse og den slags, mens en af dem må være væggen. Det bedste bud på ydervægen er forløbet med anlæggene A102, A103, A104, A105, A095, A093 og A069. Forløbet af konstruktionen består af stenene A103 og A104, der ligger i en uregelmæssig række mellem pælerækkerne A095 og A102. Stenene er omtrent hovedstore, og der er otte af dem (A103 er en enkelt sten, mens de resterende syv hedder A104). Tæt op ad stenene mod vest står pælerækken A102, der består af syv armtykke pæle, ca cm i diameter, og tre brædder på 4 x cm. På den anden side af stenene står pælerækken A095, 19 pæle 6-14 cm i diameter og et enkelt stort bræt 25 x 4 cm. I samme forløb lå også en vandret pind, 75 cm lang og 8 cm i diameter. Pælerækken har formentlig udgjort indersiden af husvæggen. Mod syd blev A095 afsluttet af stolpehullet A105, som muligvis er en rest af den tagbærende konstruktion på stedet. Hen over stenene, men stadig respekterende pælerækkerne, lå der en stor planke A093, 5 cm tyk og 160 cm lang, mens bredden varierede mellem 25 og 40 cm (bredest i sydenden). Planken har muligvis fungeret som vægbænk eller lignende. Vægforløbet er i udgravningen registreret over knapt tre meter, men under overvågningen er A069 registreret, og det er uden tvivl samme væg, hvilket gør væggen mere end 5,4 m lang. Der er indsendt flere dendroprøver fra dette vægforløb: en fra planken A093 (5695X054), to fra den østlige pælerække A095 (5695X055 og X056), og der er også sendt to prøver ind fra A069 (5695X020 og X021). Den formodede sydvæg er mere diffus end vestvæggen, men udgøres formodentlig af træstykkerne A097, A167, A168 og A169. De ligger vinkelret på vestvæggen og består af flere østvest orienterede træstykker. A168, der består af to sidestillede brædder, er naglet fast på oversiden af A167, der er en én meter lang birkestamme med en diameter på 20 cm, som er hugget flad på oversiden. Hele sydvægsforløbet må være blevet raseret ved nedrivningen af staldbygningen, idet træstykkerne nok lå orienteret øst-vest, men de lå alle forskudt for hinanden i nord-sydlig retning. Der er skåret en dendroprøve (5695X060) af den 170 cm lange stamme A097, der er ca. 20 cm i diameter. Prøven havde dog ikke særlig mange årringe og er derfor ikke sendt til NNU. På langs gennem den formodede stald ligger to nord-syd gående forløb af pæle og grene. A098 består af 21 pæle op til 10 cm i diameter. Forløbet strækker sig over knapt to meter. Det er uklart, hvad formålet med forløbet er, men det har sikkert en forbindelse til A100, der ligger omtrent parallelt med A098 en lille meter mod vest. A100 er også en pælerække, og tæt op ad pælene ligger der flere lange lige grene i flere lag. A100 fortsætter gennem hele feltet Vinhandel Vest og er i alt 3,30 m lang. En dendroprøve (5695X061) fra den øverste gren er indsendt til NNU. Forløbet af pæle og grene kan muligvis tolkes som båseskillerum i stalden, men det er dog noget uklart, idet hele udstrækningen af den formodede stald ikke kendes; dette gør tolkninger svære. I sydenden af felt Vinhandel Vest blev der fundet en mindre pind (A099), 80 x 5 x 3 cm med fire fingertykke huller boret med regelmæssig afstand. Pinden stammer muligvis fra en høhæk, men er ikke gemt. Nogen egentlige gulvlag er der ikke påvist i stalden, men der er dog en lys horisont, som antyder en brugsflade mellem A049 og A050, nemlig det ultratynde lerlag A094, der dækker hele området mellem vestvæggen og sydvæggen. Hus A174 er kun erkendt ud fra, at der i felt Vinhandel Øst var et sikkert gulvlag A085, og derfor må der også have været et hus i en eller anden form. Der er ud over gulvlaget ikke påvist andet af huset. Da de fleste lag i denne fase er organiske fækalielag, er der følgelig også bevaret en del læder: 5695X063, X107 og X110 er alle forskellige fragmenter af sko og støvler. Den eneste hele sko 5495X059 er en barnesko omkring str. 1½ år. 5695X058 er en pung lavet af et rundt stykke læder med en snøre rundt langs kanten. Pungen indeholdt desværre kun noget tekstil, som endnu ikke er 6

7 undersøgt nærmere. Et tekstil fragment 5695X064 er ligeledes fundet i et lag fra fasen; tilsvarende gælder en sømglatter af glas. Oven på brolægningen A149 var der en drejet tallerken eller skål i træ 5695X102, formentlig fremstillet i aske- eller elmetræ. D, Mellemfasen 5695T059 Mellemfase D er en smule yngre end ovennævnte fase. Dateringen af fasen er gjort ud fra stratigrafiske betragtninger og ud fra de to fund af keramik (5695X048 og X078), der er gjort i lagene fra fasen. Begge skår er fra indvendigt glaseret, rødbrændt keramik. Dateringen er yngre end Fase E og må ligge i begyndelsen af 1400-tallet. En sikrer datering af fasen vil forhåbentlig komme via de dendroprøver (5695X074 og X096), der er sendt til datering på NNU. Bebyggelsen i fasen er noget uklar, idet det grundet de små felter er vanskeligt at afgøre, hvilken fase husene tilhører. Et måske to huse er tolket som tilhørende fasen. Kun det ene hus er helt sikker, det andet hus er påvist ved en væltet lerklinet væg A046. Stratigrafien er noget mudret i denne fase, men fælles for alle anlæg og lag er, at de ligger umiddelbart over A049. Det påførte lag A091 dækker hen over A049 i det meste af felt Vinhandel Vest. Hus A175 er påvist udelukkende ud fra A143, der er en meget omsat stamme eller bjælke, som lå orienteret øst-vest og med en fortsættelse mod syd vinkelret på den østlige ende. Fortsættelsen blev kun påvist i gården bag ejendommen. Det øst-vest orienterede tømmer var på nordsiden støttet af 10 mindre pæle placeret med cm s afstand. A143 ligger i udkanten af felt Bager II, og der er ikke andre spor af huset. Det kan derfor ikke afvises, at der i stedet er tale om et hegnsforløb. Derudover er det også en mulighed, at huset skal indplaceres i den ældre fase E, men de usammenhængende felter gør det umuligt helt at afgøre sammenhængen. Hus A176 er ikke mere klart afgrænset end det ovenstående hus. Eneste påviste detalje er en (syd?)-væg orienteret øst-vest tværs over felterne Bager I og Bager II. Et væltet fragment af en lerklinet fletværksvæg, A046, med et omfang på ca. 40 x 80 cm påviser dog utvetydigt, at der er tale om et hus. Væggen har været i alt 15 cm tyk og består af hårdt pakket, meget kalkblandet ler omkring et skelet af fingertykke vidjer flettet omkring støjler på 5 cm i diameter. Væggen er på et tidspunkt kollapset og væltet mod nord. De bærende dele af huset har sikket været stolpen A131, hvorfra der er taget en dendroprøve 5695X096, som er indsendt til undersøgelse på NNU. Ca. 3,5 meter øst for A131 blev der ved overvågningen af sikringsarbejdet registreret en funderingspæl, hvorpå der lå en lille rest af en fodrem, A059. Den tilhører sandsynligvis samme vægforløb. Mere usikkert er det, om fletværket A146 er samme væg, eller om det blot er et hegn i tilknytning til huset. Fletværket består af otte pinde med sporadiske rester af vidjer flettet ind i mellem. Det ligger i felt Bager II i direkte forlængelse af linjen mellem A131 og A059. Et argument for, at A146 er væg og ikke hegn, er det formodede gulvlag A144, der ligger nord for fletværket. I felt Bager I og altså sikkert indenfor i Hus A176 ligger der, spredt med forskellig orientering, men i nogenlunde samme kote, fem planker eller brædder A055, A128 og A139; det er muligvis de sporadiske rester af en plankegulvsbelægning. Under A128 lå et stykke meget fint udført fletværk, A129, der sikkert har fungeret som hegn, indtil det efter endt brug er blevet smidt som fundering under plankerne. Tønden eller karret A132 var nedgravet ca. 30 cm formentlig i gulvet til hus A176. Tønden kan have fungeret som bryggekar eller vaskebalje. Den var mellem 150 og 170 cm i diameter, og kun to bundbrædder var bevaret. De var i meget hårdt egetræ, og der er skåret dendroprøve af dem 5695X074, som er sendt til datering på NNU. A166 få meter nord for A132 er ligeledes rester af en tøndebund, der dog ikke var nær så godt bevaret, da der var tale om bundplanker genbrugt som gangtræ. Tilhørende denne fase er også stolpen A165, som står for sig selv og ikke kan sættes ind i nogen sammenhæng; der er taget dendroprøve fra den, men prøven er ikke sendt. A125, der er 7

8 nævnt i den umiddelbart ældre fase, kan lige så godt tilhøre denne fase, da den heller ikke indgår i nogen klar sammenhæng. Fase C, 1400-tallet 5695T058 Fase C daterer sig til 1400-tallet, og dateringen begrundes i den fundne keramik: 5695X038 er små udvendigt glaserede kandeskår. 5695X042 og X075 er gråbrændte potteskår af den almindelige anonyme senmiddelalderlige type. 5695X043 og X080 er skår fra indvendigt glaserede potter og pander, der bliver almindelige i 1400-tallet; der er flere tæer i fundene, men ingen stjerte hvorfor keramikken næppe kan føres op i 1500-tallet. 5695X077 stammer fra de gråbrændte pottekakler, der i løbet af 1400-tallet bliver almindelige. Endelig er også et par stentøjsskår 5695X041 repræsenteret. Gennemgående er det et typisk keramikbillede for 1400-tallet. En enkelt dendroprøve, 5695X072, fra fasen kan muligvis give en mere eksakt datering af denne. Bebyggelsen i fasen består tydeligvis af et stort hus, der måler minimum 12 x 4 meter. Den præcise udstrækning af huset er vanskelig at fastslå, da der ikke er registreret nogen ydervægge, kun gulvlag. Stratigrafien i fasen centrerer sig omkring ildstederne/ovnene A043 og A041, som er to faser af den samme ovn. Hver fase har flere tilhørende gulvlag og reparationer af disse gulve. Generelt set er der i hele fasen en sand kiksekage af lyse og mørke lag mellem hinanden. Et planeringslag A090 af sort muldet organisk materiale og A091, der bestod af nedbrydnings materiale, afskiller denne fase fra den foregående ældre fase. I det organiske lag A090 blev der fundet en lille ravperle (5695X040) 1,5 cm lang og 1 cm i diameter. Hus A177 er den eneste påviste bebyggelse på stedet i denne fase. Huset er udelukkende påvist ud fra gulvlag. Felterne Vinhandel Vest, Mellem og Bager I havde alle fladedækkende gulvlag af kalk eller ler, mens felterne Bager III og Vinhandel Øst havde omsatte organiske lag, der sandsynligvis har ligget udendørs. De fire ydervægge er altså alle blevet forstyrret af det stående hus eller af sikringsarbejdet forud for udgravningen. Nordligt i huset lå et rum med et tykt, stampet kalkgulv A088 [A084]. Gulvet dækkede over hele fladen i felt Vinhandel Vest, og det er blevet repareret en enkelt gang, idet der var en tynd sort stribe smuds som en horisont midt i laget. I smudshorisonten blev der fundet rudeglas (5695X039), som muligvis kan stamme fra husets vinduer. Det resterende gulvlag A121 er i ler og har været mere udsat end kalkgulvet, idet det på et tidspunkt har været nødvendigt at lægge et nyt lag af ler A118 henover og senere igen et lag af kalk A119. I vestprofilen i felt Bager II er der også gulvlag, A130 og A132, som i koten passer med gulvene A121 og A119. De mindst mulige dimensioner for huset er 4,7 x 12 meter. Hvis man går ud fra, at der er tale om et bindingsværkshus, svarer det til et hus på mindst otte fag. Nørregade har næppe flyttet sig meget, så hus A177 kan ikke være mere end ni fag langt. Huset har været opdelt i mindst to rum erkendt ud fra de forskellige gulvmaterialer: Et nordligt rum med kalkgulvet A088 og mindst et sydligt rum med lergulvet A121. Skillevægen mellem de to rum har stået lige i grænsen mellem felterne Vinhandel Vest og Mellem, hvor en klar grænse mellem A088 og A121 blev iagttaget. En række af kampesten, A164, går vinkelret ud fra skillevæggen. Det er uklart, hvilken funktion de har, eftersom skillevægge på langs i husene ikke burde optræde før op i renæssancen. Det nordlige rum har ingen spor efter nogen ildsteder, mens der omtrent midt i den sydlige del af huset har været en ovn i mange faser (A043, A041, A006 og A003). Ovnens ældste fase har en bund lagt med 13 hele og halve munkesten. Ovnbunden A043 bliver på et tidspunkt udbedret ved, at der lægges cm ler, A041, hen over teglstenene. Dette lerlag er meget kraftigt ildpåvirket og har form som en skål. 8

9 Ovnens kappe er bortgravet mod syd, øst og vest, mens der mod nord er en massiv lerbræmme, A110, med munkesten i tre skifter i kernen. A110 indeholder ikke spor efter vidjer eller støjler, men det er alligevel sandsynligt, at den er en form for fundament for ovnkappen. Lerbræmmen bliver genbrugt i de næste tre ovnbunde, der er på stedet. I det sydvestlige hjørne af ovnen står en stolpe A109, som sandsynligvis har en funktion i ovnen, sikkert i konstruktionen af ovnkappen. Der er skåret en dendroprøve (5695X072) af stolpen, som afventer datering på NNU. Samtidig med ovnbunden A041 har der også været et åbent ildsted, A163. Ildstedet er lagt af 15 hele og halve munkesten. Det er placeret tæt ved skillevægen til det nordlige rum lige vest for stenene A164. Stenene kan have en tilknytning til dette ildsted. Syd for huset i felt Bager III ligger det øverste af fækalielaget A049 i samme kote som kalkgulvet A088. Fækalielaget er her meget formuldet og sort og har sandsynligvis ikke ligget under tag. Noget træ, A148, og et udtjent fletværkshegn, A147, er lagt på overfladen som gangflade. Træet viste sig at være en gammel skibsplanke med rester af klinknagler og kalfatring. Fase B, Ombygning af huset 5695T057 På et tidspunkt sker der noget i husets nordlige del. Et planeringslag, A087 [A081], af organisk materiale iblandet en mængde småsten bliver lagt ud over kalkgulvet A088. Der er ikke registreret nogen ændringer i lagfølgen i den sydlige del af hus A177 (= felterne Bager I og Mellem). Det kan muligvis tyde på, at den nordlige del af huset (= felt Vinhandel Vest) er blevet revet ned, mens den sydlige del er blevet stående. Denne ombygning kan ikke med sikkerhed dateres. Fundene i laget giver ikke en nærmere datering: 5695X034 er gråbrændt keramik og 5695X035 er rudeglas. Samtidig med planeringen bliver der, hvor den gamle skillevæg stod, lagt en række store sten A162. Stenene er sandsynligvis syldsten lagt til at støtte det efterfølgende hus på stedet. Fase A, Renæssancens hus 5695T056 Den yngste fase daterer sig ud fra keramikken til 1500-tallet. 5695X022, X023 og X079 er skår, der stammer fra rødbrændte indvendigt glaserede potter med ben og stjert, mens 5695X024 er skår af gråbrændte uglaserede pottekakler. Begge fundgrupper er almindelige fund fra 1500-talslag. Bebyggelsen består af to sammenbyggede huse, som ligger i en vinkel langs Nørregade og Bredegade. Størrelsen på husene er henholdsvis mindst 4 x 7 meter og mindst 5 x 7 meter. Udstrækningen er som for alle de foregående huse vanskelig at fastsætte, da kun den væg, der adskiller husene, er erkendt arkæologisk. Alle lagene i fasen er enten gulvlag eller ovnlag, så alle udgravningsfelterne er bebygget på dette tidspunkt. Gulvlagene og smudslagene ligger som i fase C i flere horisonter i felterne Bager I og Bager II, mens felterne Vinhandel Vest og Vinhandel Øst kun har en velanlagt gulvhorisont, der er udbedret en enkelt gang. Hus A177 s sydlige del står muligvis, som nævnt ovenfor, endnu på dette tidspunkt. Huset er nu belagt med lergulvet A040 og muligvis udbedret med kalken A008 mod sydøst i felt Bager I. A110 er stadig fundament for en ovnkappe omkring en ny ovnbund A003. Denne yngste ovnbund er lagt af 33 hele og halve munkesten i et regulært rektangel, der måler 90 x 140 cm. Huset har ligesom tidligere også i denne fase to ildsteder, hvor det andet er et åbent ildsted, A114. Det er nu placeret tæt op ad ovnens nordside. Bunden af ildstedet er lagt af mere end 20 halve munkesten, som for størstedelens vedkommende var smuldret væk på grund af varmen fra ilden. Rundt om ildstedet lå store mængder af trækul. Hus A080 ligger nord for hus A177, parallelt med Nørregade. Syldstensrækken A162 danner fundament for skillevæggen ind til hus A177. Huset har til at begynde med haft et gulv af natursten og munkesten A075 [A070, A073] lagt i fint gråt sand A071 [A076, A075, A108]. Gulvet var 9

10 meget ødelagt, og kun 48 hele og halve munkesten samt 18 natursten lå tilbage. Koten på stenene svingede ikke mere end 8 cm over hele gulvet, så der er helt sikkert tale om resterne af et gulv. Gulvet blev på et tidspunkt så slidt, at man har valgt at lægge et lergulv A072 [A077] henover for igen at få en plan flade. Det er sandsynligt, at det er disse huse, som Hans Henriksen Feldbereder i 1662 og 1682 nævnes som ejer af. Hans ejendom er i 1682 takseret til 24 rd., hvilket er det femte dyreste hus i Nørregade. Der er også en sandsynlighed for, at bygningerne fra 1500-tallet er de samme bygninger som dem, der nævnes i brandtaksationen fra I taksationen nævnes fire huse, alle i bindingsværk: Et 12 fags forhus med loft, der ligger til gaden (=Nørregade), dette hus kan være hus A080. Et 5 fags sidehus med loft vesten udi gaarden, dette hus kan være den sydlige del af hus A177 eller et hus af samme størrelse opført senere. Dernæst følger et hus på samme side med siden til Sønder gade tillige med portrum på 10 fag og endelig et femfags tverhus sønden i gaarden. Hvis man regner et fag for 1,5 meter, vil målene på forhuset og sidehuset omtrent blive 18 x 5 og 7,5 x 5 meter. Sidehusets længde passer altså nogenlunde på hus A177 s sydlige del, og målene på hele hus A177 (12-13 meter) afviger heller ikke meget fra sidehusets længde + forhusets bredde. Det er derfor en mulighed, at de yngste udgravede lag er de ældste rester af den bebyggelse, der omtales i brandtaksationen fra Fremtidigt arbejde De af renoveringen berørte kulturlag er færdigudgravede, men da der på lokaliteten kun blev gravet ned til omkring kote 3,6 m o. DNN, ligger der stadig omkring 1 meter kulturlag under huset. Disse kulturlag stammer fra tidlig- og højmiddelalder samt måske vikingetid og er arkæologisk set overordentligt interessante. Derudover ligger fodremmen A136 og stolpen A137 stadig in situ, og stolperne A124, A125 og A131 blev savet over i kote 3,6 m o. DNN. Disse anlæg er derfor stadig at finde under det nyrenoverede hus. Udgravninger i gaden uden for det nyrenoverede hus vil muligvis også kunne udrede nogle af de spørgsmål og tvivlsomme tolkninger, der er opstået især i den ældste fase vedrørende hus A172 og staldområde A173. Aalborg Historiske Museum d. 01/ Christian Graabach-Klinge Udgravningsleder Delvist revideret i oktober måned 2009: Beretningens dateringer skal sammenholdes med de indkomne dendrokronologiske dateringer fra NNU, se 5695R009. Forundersøgelsens beretning, 5695R002, med tilhørende tegninger skal inddrages for at opnå en endnu bedre forståelse af især husene i felt Bager I. Stig Bergmann Møller Museumsinspektør 10