1 Indledning Præsentation af problemstillingen for palmeolie... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indledning... 4 2 Præsentation af problemstillingen for palmeolie... 7"

Transkript

1

2 1

3 Forord Denne rapport præsenterer et 6. semesters bachelorprojekt udarbejdet af tre geografistuderende på Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden d. 10. februar til d. 2. juni I rapporten anvendes Harvardmetoden til kildeangivelse. I tilfælde hvor kilden er placeret inden et punktum, henviser kilden til den enkelte sætning. Er kilden derimod placeret efter et punktum, henviser den til afsnittet op til den foregående kilde. Figurer og billeder uden kilder er udarbejdet af projektgruppen. I forbindelse med udformningen af projektet har vi modtaget hjælp fra flere personer, som vi ønsker at takke. Vi vil gerne takke alle respondenterne for at deltage i interviews; Agropalma, Urtekram og Daloon. Derudover vil vi give en ekstra stor tak til Anders R. Jensen fra Rema1000 og Jannick Schmidt for at afsætte tid til længere dybdegående interviews. 2

4 Indhold 1 Indledning Præsentation af problemstillingen for palmeolie Palmeolieproduktionens udvikling og påvirkninger Malaysia Verdens største palmeolieeksportør Beskrivelse af en værdikæde Roundtable on Sustainable Palm Oil Opsummering af centrale aspekter af problemstillingen Problemformulering og afgrænsninger Anvendt teori Dynamikker og faktorer Det teoretiske grundlag for undersøgelsens udformning Kædeteori Grundlæggende elementer i kædeteorierne Forbrugeradfærd Opsamling på dynamikker og faktorer fra teorierne Metodologi og anvendte metoder Videnskabsteoretiske refleksioner Undersøgelsens struktur Anvendte metoder Dokumentanalyse og anvendte kilder Interview Spørgeskema Anvendelse af GIS (Geografisk Informationssystem) Undersøgelsen af den valgte palmeoliekæde Kendetegn for den behandlede kæde Undersøgelsen af de fire udvalgte kædeled Plantageleddet Producentleddet Forhandlerleddet Forbrugerleddet Opsummering på de fundne dynamikker og faktorer Diskussion Metodisk diskussion Interviewene Spørgeskemaundersøgelsen RSPO Er det muligt at bremse afskovningen? Konklusion Alternativer til RSPOs certificering Bibliografi

5 4 1 Indledning Siden 1950 erne er den globale population steget fra 2,5 mio. mennesker til i 2014 at tælle 7,2 mio. mennesker, og selvom vækstraten er faldende, forventes stigningen ikke at aftage inden for det næste århundrede (Worldometers, 2014) (IIEA, 2013). Ud over at vokse i antal, forventes verdens befolkning ligeledes at blive rigere, og som en konsekvens af disse udviklinger forventes verdens ressourcebehov at stige. Opfyldelsen af menneskers mad- og energibehov har længe været afhængig af landarealers evne til at levere afgrøder, og i nyere tid har det ført til opdyrkning af arealer ved en enkelt afgrøde. (IIEA, 2013) (FAO, 2011) (EIA, 2013) Det stigende behov for afgrøder har ført til, at mere og mere land inddrages til landbrug. I nogle tilfælde er det skovarealer, der ryddes for at muliggøre dyrkning af afgrøder. Inddragelsen af land til landbrug er skyld i størstedelen af den globale afskovning. (FAO, 2011) Verdens skove er hjem til omkring 70 % af jordens landlevende dyr og planter, og er et af jordens største lagre af kuldioxid (National Geographic, u.d.). Når et skovareal ryddes, frigives den mængde kuldioxid, som den fældede vegetation har lagret gennem fotosyntese. Frigivelsen kan enten finde sted ved direkte afbrænding af vegetationen eller gennem forrådnelse. (World Watch Institute, 2007) Den globale afskovning udgør ca. 15 % af den menneskelige udledning af drivhusgasser og overgår derved verdens samlede udledning fra biler og lastbiler, der står for ca. 14 % af den samlede udledning (Scheer & Moss, 2012). Afskovningen har derfor stor betydning for både klodens biodiversitet og for mængden af kuldioxid i atmosfæren. En bremsning af afskovning kan således være med til at afhjælpe to af verdens store problemer, global opvarmning og tab af biodiversitet. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Over de sidste årtier har afskovningen haft tendens til at foregå som resultat af etablering af storskalaplantager i tropiske og subtropiske egne, og dette betyder, at afskovningen har ført til rydning af regnskov. (FAO, 2011) Regnskove dækker mindre end 6 % af klodens areal, men leverer over 40 % af jordens ilt og estimeres til at indeholde over halvdelen af verdens dyre- og plantearter. (Global Environment, ) Afskovning af arealer med regnskov har derfor særligt stor konsekvens for den globale biodiversitet og for den globale opvarmning. Afskovningen er altså en direkte negativ konsekvens af inddragelsen af arealer til det voksende landbrug, men landbrugets fortsatte udnyttelse af det afskovede areal har også, efter etableringen af landbruget, indflydelse på biodiversiteten og atmosfærens indhold af kuldioxid. Dette skyldes bl.a. det etablerede landbrugs dyrkningsform, der normalt foregår ved dyrkning af én afgrøde over et større areal, også kaldet monokulturer. Storskalaplantager er et eksempel på en monokultur. Monokulturer påvirker det lokale økosystem, da den dyrkede afgrøde nedsætter diversiteten af arter i området. En sådan nedsættelse øger risikoen for, at afgrøden rammes af sygdomme, og sygdomme spredes hurtigere over arealer med kun én afgrøde. De lokale dyre- og plantearter kan herudover blive set som en trussel mod afgrødedyrkningen, og kan blive bekæmpet for at gøre forholdene bedre for den dyrkede afgrøde. Storskalaplantager har ikke samme evne til at lagre CO 2, da plantagens træer ofte ikke lever lige så længe, eller bliver lige så store, som skovens træer. Herved medfører etablering af en plantage både en direkte konsekvens for global opvarmning, når arealets træer fældes og den lagrede CO 2 fx frigives gennem afbrænding, men plantagens tilstedeværelse har medført en vedvarende reduktion i arealets evne til at lagre CO 2. (Carbon Trade Watch, 2014) Det er den oven for beskrevne problemstilling om det stigende ressourcebehovs negative konsekvenser for naturen og klimaet, gennem afskovning, der har været udgangspunktet for den foretagne undersøgelse. Som fokus for undersøgelsen er produktionen af palmeolie valgt, da denne

6 over det sidste århundrede i stigende grad har ført til afskovning i tropiske områder. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Palmeolie er et eksempel på en afgrøde, der kun kan dyrkes i et tropisk klima, og hvor dyrkningen af afgrøden ofte foregår i plantager. (Poku, 2002) Når en palmeolieplantage skal udvides eller en ny plantage skal etableres, er det almindelig praksis hos producenterne at rydde skovarealer for at få plads til nye palmeolieplanter. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Normalt er den fældede vegetation blevet afbrændt direkte på stedet, en metode der kaldes Slash and Burn (World Watch Institute, 2007). Indonesien og Malaysia står alene for 87 % af den globale palmeolieproduktion, og her har inddragelse af arealer til plantageudvidelse eller etablering af nye plantager været hovedårsagen til den store afskovning, der har fundet sted i de to lande (WWF Verdensnaturfonden, 2011). På de to nedenstående figurer ses Borneoregnskovens skovdække for årene 2000 og 2012, og det er her tydeligt, hvordan skovdækket på både den malaysiske og indonesiske del af Borneo er blevet mindre. Figur 1.1: Den malaysiske del af Borneo i 2000 og Data fra: (jsmcgraw, 2012) (ESRI, 2013). Palmeolien har de sidste ti år været dén vegetabilske olie, der produceres i størst mængde, og produktionen er kraftigt stigende (WWF Verdensnaturfonden, 2011). En stor del af den producerede palmeolie ender i produkter, der forbruges i Europa og USA. Kombinationen af forbrugets placering og afgrødens afhængighed af klimaet betyder at palmeolieværdikæden er meget spredt geografisk. (Sime Darby, 2013) Denne geografiske spredning betyder, at forbruget i fx Europa er medvirkende til en afskovning, der finder sted på den anden side af jorden. En umiddelbar reaktion på denne negative indflydelse fra palmeolieproduktionen kan være at bremse produktionen og forbruget af palmeolie. Dette har også været en udbredt holdning hos mange, der særligt finder reduktionen af biodiversiteten kraftigt foruroligende. Især er palmeolieplantagernes afskovning på Borneo blevet kritiseret voldsomt for dens indgriben i orangutangers habitater og medvirken til, at arten reduceres i antal. Flere kritikere har forsøgt at skabe fokus på problematikken gennem fx etableringen af hjemmesider, der giver råd til, hvordan man som forbruger kan undgå at købe produkter med palmeolie. (Care2, 2012) At undgå køb af produkter med palmeolie kræver dog, at forbrugeren har kendskab til, om et givent produkt indeholder palmeolie, og det er ikke altid muligt. Fra 2015 bliver det lovpligtigt i EU, at der på en vare skal stå, hvorvidt den 5

7 indeholder palmeolie. Ind til da har palmeolie kunnet gå under betegnelsen vegetabilsk olie og en del andre navne bl.a forskellige kemiske betegnelser som Glyceryl Stearate. Herudover indgår palmeolie i rigtig mange varer som fx margarine, kosmetik, dyrefoder og vaskepulver. (Care2, 2012) Det kan derfor også være svært at finde et alternativ til varer, der indeholder palmeolie, og det kan være en omfangsfuld proces, hvis produkter med palmeolie helt skal udelades fra et menneskes forbrug. En total substitution af palmeolie er muligvis ikke den rigtige løsning på problemerne, hvis dette i så fald betyder, at forbruget af palmeolie erstattes med andre vegetabilske olier. Dette skyldes, at palmeolie er den olie-afgrøde, der har det højeste udbytte pr ha. Udbyttet fra en hektar i en palmeolieplantage er over seks gange større end en hektar på en rapsmark. (udregnet af (WWF Verdensnaturfonden, 2011)). Med det stigende pres på verdens landarealer, nævnt ovenfor, kan det derfor virke som et dårligt valg at bremse produktionen af en afgrøde, der har så højt et udbytte sammenlignet med alternativerne. I stedet for en reduktion af produktionen af palmeolie, kan palmeoliens negative konsekvenser undgås, hvis produktionen ikke foregår på arealer med høj biodiversitet og stor mængde lagret CO 2, og hvis etableringen eller udvidelse af en plantage ikke har medført afskovning men i stedet etableres på arealer med lavere biodiversitet og lavere mængde lagret CO 2. En sådan udvikling har certificeringsorganisationen RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil) inddraget som en del af formålet for deres certificeringsordning. RSPO certificerer palmeolieplantager og producenter, der anvender palmeolie, og blandt deres certificeringskriterier er bl.a. krav om, at produktionen ikke skal medvirke til afskovning og fald i biodiversitet. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Om certificeringen for alle certificerede plantagers tilfælde betyder, at de ikke anvender afskovning, når plantagen skal udvides eller en ny plantage skal etableres, kan ikke vides med sikkerhed. Det kan dog antages, at en udbredelse af certificeringen kan nedsætte risikoen for, at afskovning finder sted. Undersøgelsen, der præsenteres i denne rapport, har bl.a. haft som formål at undersøge, hvad der kan bremse udbredelsen af RSPOs certificeringer blandt palmeolieplantager. Dette er ud fra en antagelse om, at en stigende andel af certificerede plantager betyder en reduktion i palmeolieproduktionens medvirken til den globale afskovning. Undersøgelsen har bestået af en analyse af, hvilke dynamikker og faktorer, der kan virke hæmmende for forskellige aktører i værdikæden i forhold til at vælge at blive certificeret ved RSPO eller at vælge at købe RSPO-certificerede produkter. Fire led af palmeoliens værdikæde er derfor udvalgt og undersøgt ud fra en antagelse om, at dynamikker og faktorer, gennem værdikæden, kan have indflydelse på, om en plantage certificeres. Herudover har undersøgelsen medført en refleksion over funktionen af certificeringsorganer, og hvilken rolle forbrugerne spiller i problematikken om de negative konsekvenser af afskovningen. Det følgende afsnit består af tre dele. Den første del forsøger at klargøre, hvordan produktionen af palmeolie har udviklet sig gennem tiden, og hvordan den geografisk set er fordelt. Derefter søges en forståelse af, hvordan olien kommer fra plantagen til det færdige produkt gennem den sammenhængende værdikæde. I det tredje afsnit beskrives RSPO som certificeringsenhed samt dens certificeringsformer og -kriterier. Herefter præsenteres undersøgelsens problemformulering og en grundigere beskrivelse af undersøgelsens fokus. 6

8 2 Præsentation af problemstillingen for palmeolie Ud fra den grundlæggende teori om udbud og efterspørgsel må det antages, at udbuddet af certificeret palmeolie er afhængig af efterspørgslen. Det antages, at efterspørgslen findes i og påvirkes af de mange led, som palmolien går igennem fra det produceres i plantagerne til det indgår i det endelige produkt. Med denne antagelse som udgangspunkt lægger de to følgende afsnit vægt på palmeoliens produktion og forbrug, samt hvordan den kommer fra afgrøde til produkt. Det første afsnit beskriver, hvordan palmeolieproduktionen igennem de seneste årtier har været kraftigt stigende, og hvordan dette har haft konsekvenser for bl.a. naturen og klimaet. Herefter følger et afsnit, der præsenterer en forsimplet udgave af palmeoliekæden. Afsnittet handler om, hvordan palmeolien kommer fra plantagerne til den endelige forbruger, hvilken forarbejdning olien kan gennemgå i de forskellige led af kæden, samt hvordan kæden er geografisk spredt. Efter disse to afsnit præsenteres organisationen RSPO. Udover antagelsen om efterspørgslens betydning for certificeringen, er en anden væsentlig opfattelse i undersøgelsen, at en RSPO-certificering kan mindske sandsynligheden for, at en afskovning finder sted. Af denne grund gennemgås også organisationens certificeringskriterier, der er baggrunden for denne antagelse. 2.1 Palmeolieproduktionens udvikling og påvirkninger Egenskaberne bag produktionen og forbruget af palmeolie antages at have stor betydning for certificeringsefterspørgslen, samt hvilke dynamikker og faktorer, der for en plantageejer kan virke hæmmende i forhold til at blive certificeret. Derfor lægges der, i det følgende, vægt på at klargøre produktionen og forbrugets geografiske placering og udvikling gennem tiden, samt hvilken betydning denne udvikling har haft. Som eksempel på, hvilken påvirkning palmeolieproduktionen kan have, præsenteres Malaysias palmeolieproduktion og dens konsekvenser for naturen, den malaysiske befolkning og landets økonomi. Inden da beskrives først palmeolieplanten, dens egenskaber som afgrøde, samt hvilke produkter, der kan indeholde palmeolie. Palmeolien stammer fra palmeolieplantens frugter. Frugterne hænger i klaser, der kan veje mellem 10 og 40 kg, mens frugterne enkeltvis kan veje mellem 6 og 12 g (se evt. Figur 2.1). Frugterne består af omtrent 50 % olie og er opdelt i tre elementer; en kerne, en skal og frugtkød (se evt. Figur 2.2). (Poku, 2002) Det er frugtkødet, der indeholder størstedelen af palmeolien. Under bearbejdningen af frugterne, presses olien ud af kødet, der efterlader kernen og det drænede frugtkød tilbage. (FAO, 1977) Fra kernen produceres palmekerneolie, der, ligesom palmeolien, anvendes i en lang række produkter som fx sæbe, biodiesel og madvarer (UNCTAD, 2004). Forholdet mellem skallen, kernen og frugtkødet afhænger af, hvilken palmeoliesort, der er tale om. Der findes tre forskellige sorter af palmeolieplanter, Dura, Tenera og Pisifara. Dura har den tykkeste skal, hvor Pisifara ikke har nogen skal. (FAO, 1977) 7

9 1.000 tons Frugtkød Kerne Skal Figur 2.1: Palmeolieklaser. Kilde: Eget billede. Figur 2.2: Palmeoliefrugten med ordforklaringer. Kilde: (Only Foods, 2014) (FAO, 1977) Den globale produktion Palmeolieplanten stammer fra Vestafrika, hvor der i flere tusinde år har foregået produktion af palmeolie. I løbet af kolonitiden blev palmeolieplanten spredt til Sydamerika og til Asien, hvor det viste sig, at planten var i stand til at levere et større udbytte. I løbet af 1800-tallet, under industrialiseringen, blev der i Europa et større fokus på hygiejne, og efterspørgslen på sæbe steg. Da palmeolie er en betydende ingrediens i sæbe, steg efterspørgslen og derefter produktionen af palmeolie. På Figur 2.3 ses den globale produktion af de fem mest dominerende vegetabilske olier. I 2002 var den globale produktion af palmeolie tons og har siden haft den kraftigste stigning i produktionsmængden i forhold til andre vegetabilske olier. Produktionen af palmeolie er næsten fordoblet siden 2002, idet den i 2011 var tons og har inden for perioden overhalet sojabønneolie som den olie, der produceres i størst mængde. (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, a) Efterspørgslen efter palmeolie forventes fordoblet inden 2020, og det er derfor højst sandsynligt, at produktionen af palmeolie de kommende år vil fortsætte med at stige med samme hastighed. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Det er da sandsynligt, at afskovning stiger i forbindelse med stigningen i produktionen af palmeolie Verdens produktion af vegetabilske olier Palmeolie Palmekerneolie Soyabønneolie Solsikkeolie Rapsolie Figur 2.3: Verdens produktion af vegetabilske olier fra i tons. Kilde: (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, a) 8

10 1.000 tons I starten af 1900-tallet var Nigeria og Zaire, den nuværende Demokratiske Republik Congo, de største eksportører af palmeolie, men i 1966 blev den samlede afrikanske produktion af palmeolie overgået af Indonesien og Malaysia. Her er produktionen i dag stødt stigende, og de to lande står samlet for ca. 87 % af hele verdens produktion af palmeolie. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) På Figur 2.4 ses de fem største producentlande af palmeolie, og det er her tydeligt, hvordan Indonesien og Malaysia har haft en stødt stigende produktion, og hvordan de udgør en betydelig del af den globale produktion. Malaysia var i lang tid det største producentland, men fra 2006 har produktionen i Indonesien været størst Verdens største producentlande af palmeolie Indonesia Malaysia Thailand Nigeria Colombia Figur 2.4: De fem største producenter af palmeolie angivet ved en produktionsmængde på tons. Kilde: (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, b) og (IndexMundi, 2013). Fælles for alle producentlandene er, at det er lande med tropisk klima, og producentlandene ligger derfor placeret omkring ækvator. Denne geografiske fordeling skyldes palmeolieplantens behov for regn og varme året rundt. (Poku, 2002) På Figur 2.5 er produktionslandene og -regionerne illustreret ved grønne prikker, der varierer i størrelse i forhold til produktionens størrelse. Det er her tydeligt, hvordan palmeolieplanten er klimaafhængig, og at produktionen derfor er begrænset til at foregå i tropiske egne. Da afskovningen er det centrale problem for denne undersøgelse, kunne det være interessant at vide, i hvor høj grad palmolieproduktionen har medført afskovning i de forskellige produktionslande. Da der desværre ikke findes data for dette, kan andre beregninger tegne et billede af produktionens betydning i landenes samlede areal. For at få en indikation af, hvor stor betydning de forskellige landes eller regioners palmeolieproduktioner har for deres generelle arealanvendelse, kan den producerede mængde divideres med landenes eller regionernes arealstørrelse. Bemærk at EU og CIS (der består af størstedelen af de tidligere sovjetiske lande) indgår som to regio- 9

11 ner, og at forbruget for de enkelte lande i disse regioner ikke kan ses. På Figur 2.6 ses producentlandenes palmeoliemængde divideret med landets areal (som grønne trekanter), der viser en indikation af, hvor stor betydning produktionen har i landets generelle arealanvendelse sammenlignet med de andre producentlande og -regioner. Hvis et land for eksempel er blandt de lande, der producerer mest palmeolie, men har et noget mindre landareal sammenlignet med de andre, kan det betyde, at palmeolieproduktionen i det givne land fylder mere i landskabet end i de andre produktionslande. Dette kan være en indikator for, i hvilke lande konsekvenserne fra afskovningen kan være størst i forhold til landets størrelse. Det kan tænkes, at et stort land som fx Brasilien, har flere muligheder for at udvide eller etablere plantager på arealer, der ikke er dækket af regnskov, end mindre lande som fx Malaysia har. Produktionsmetoder kan dog betyde, at et land som Malaysia kan have et større udbytte pr. hektar sammenlignet med Brasilien, og at påvirkningen på landskabet og naturen, derfor ikke er så meget større i Malaysia som det udregnede estimat (tons/km 2 ) indikerer. Estimatet viser herudover ikke noget om, hvilken type areal, der er blevet ryddet for at gøre plads til plantagerne og derfor heller ikke, hvilke konsekvenser det præcist har haft for naturen. Det er dog tydeligt at se ud fra figuren, at Malaysia og Indonesien er ledende, når det kommer til produktionen i tons/km 2. Dette stemmer overens med data, der præsenteres senere i afsnittet. Figur 2.5: De største forbrugerlande og producentlande vist ved en absolut palmeoliemængde på tons. Anvendt data: (ESRI, 2013) og (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, c) (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, b). 10

12 Figur 2.6: De største forbrugerlande og producentlande i relativ mængde ved henholdsvis tons/forbruger og tons/km 2. Anvendt data: (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, c), (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, b), (ESRI, 2013), (The World Bank, 2012a), (The World Bank, 2012b), (Eurostat, 2013) og (CIS Stat, 2014). Det globale forbrug På samme måde som ved producentlandene er der også en række lande, der skiller sig ud i forbruget af palmeolie. På Figur 2.7 ses, at de største forbrugerlande eller -regioner på verdensplan er Indien, Indonesien, Kina og EU, og at forbruget i denne periode har været stigende, hvilket er en udvikling, der forsat finder sted (WWF Verdensnaturfonden, 2011). Andre lande, der er blandt de største forbrugere af palmeolie, er bl.a. Malaysia, Pakistan, Nigeria, Thailand og USA. (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, c) På Figur 2.5 ses den geografiske fordeling af forbrugslandene illustreret ved nuancer af rød alt efter mængden af landenes eller regionernes forbrug. Ud fra figuren er det tydeligt, at forbruget primært finder sted i Asien eller i EU. 8 af de 12 førende forbrugslande eller -regioner er asiatiske (jf. Figur 2.7), og især de tre største forbrugere, Indien, Indonesien og Kina, er tre meget folkerige lande med en stigende befolkningsvækst og et stigende forbrug i palmeolie. (The World Bank, 2012b) Det muligt at se, hvor forbruget er størst pr. indbygger ved at dividere landenes og regionernes forbrugsmængde med deres indbyggertal. Dette ses ved den lilla farve på Figur 2.6. En sådan omregning viser, at Kina, Indien og EU ikke ligger øverst i forhold til forbrug pr indbygger, men det derimod er producentlandene selv, der er førende i forbrug pr. indbygger. Malaysia, Indonesien, Thailand og Colombia er de lande, der har det største forbrug af palmeolie pr. indbygger med EU på en sjetteplads. 11

13 1.000 tons De største forbrugere af palmeolie Indien EU Kina Indonesien Malaysia Pakistan Thailand Nigeria USA Colombia CIS Figur 2.7: De største forbrugerlande af palmeolie, hvor forbruget er angivet i tons: kilde: (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, c) Det er altså både den største andel af produktionen og forbruget af palmeolie, der finder sted i Asien, der er den størst befolkede verdensdel. (The World Bank, 2012b) At Indonesien både er en stor producent og en stor forbruger ses ved, at en del af landets produktion handles inden for landets grænser, og at Malaysia derfor overgår Indonesien, når det kommer til eksport. (Oil World Annual, Oil World Weekly & MPOB, d) Det ses ud fra de to kort over produktionslande og forbrugerlande (Figur 2.5 og Figur 2.6), at nogle af de dominerende forbrugerlande, fx EU og Kina, grundet palmeolieplantens geografiske begrænsning for dyrkning, ikke selv bidrager mærkbart til produktionen af palmeolie, og at palmeolieproduktionen i nogle tilfælde derfor foregår i lande langt fra forbruget. Denne distance mellem forbruget og produktionen kan ses som et karakteristika for palmeoliekæden og kan tænkes at have betydning for kædens egenskaber, som fx hvordan information bevæger sig fra produktion til slutforbruger. Denne diskussion tages op senere i rapporten Malaysia Verdens største palmeolieeksportør For at forstå de forskellige konsekvenser af den stigende palmeolieproduktion kan Malaysia, verdens største eksportør, betragtes som et eksempel på, hvordan palmeolieproduktion kan påvirke et land både i forhold til natur, mennesker og økonomi. De faktorer, der har ligget til grund for det stigende fokus på produktionen af palmeolie, har især været afskovningens negative konsekvenser på klimaet og biodiversiteten, men også andre konsekvenser er synlige, hvis betragtningen foregår på lokal skala. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) På Figur 2.8 ses Malaysias skovareal og areal af palmeolieplantager. Her ses det, at skovarealet er faldende i udbredelse, mens plantagearealet i samme periode er steget med ca. samme arealstørrelse som det areal, skovene er blevet mindre. Plantagearealet har dog vokset mere end skovarealet er reduceret. Dette er et tegn på, at plantagerne ikke kun udvides eller etables, hvor der er skov. Palmeolieplantager etableres på mange forskellige arealtyper fx moser, græsområder og anden 12

14 ha landbrugsjord. (Gunarso, et al., 2013) Etableringen på disse arealer har også betydning for biodiversiteten og global opvarmning, men i denne undersøgelse er det afskovningen, der er i fokus, da det er ved nedlægning af regnskovsarealer, at den største negative effekt på naturen og klimaet ligger. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Malaysias skovareal og areal af palmeolieplantager Skovareal Plantageareal 0 Figur 2.8: Malaysias skovareal sammenlignet med arealet for landets palmeolieplantager. Kilde: (The World Bank, 2013a) og (Department of Statistics & MPOB, ) Selvom palmeolieplantagerne i Malaysia ses som den største årsag til afskovning, er der dog også andre aktiviteter, der er skyld i afskovning. Ulovlig træhugst og minedrift er også medvirkende til en betydelig del af afskovningen i Malaysia. (Martin, 2014) Nedenfor gennemgås først de globale og dernæst de lokale konsekvenser af afskovningen, der finder sted ved etablering eller udvidelse af palmeolieplantagerne. De forskelligartede problematikker omkring palmeolieproduktionen kan tænkes at have betydning for, om en plantageejer vælger at blive certificeret. Fx ser det ud til, at påvirkningen på biodiversiteten har skabt en interesse for nogle NGO ere, der er gået ind i problematikken, og har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring palmeolieproduktionens påvirkninger på biodiversiteten. (Greenpeace, u.d.) Hvis det lykkes disse NGO er og andre interessenter at skabe opmærksomhed omkring afskovningens konsekvenser, kan det tænkes at medføre et større krav fra forbrugere verden over efter palmeolie, der ikke har biddraget til afskovningen. Hvis efterspørgslen på certificeret palmeolie derfor øges, kan det også blive mere attraktivt at blive certificeret. Globale konsekvenser ved afskovningen En måde hvorpå afskovningen har globale konsekvenser er især gennem bidraget til global opvarmning. Afskovningen bidrager til global opvarmning på flere måder. Den foregår ofte ved afbrænding af skovområder, der således forårsager udslip af CO 2. En anden måde, hvorpå afskovningen kan medvirke til global opvarmning, er ved plantagernes evne til at optage CO 2, der ikke er lige så god som arealer med naturskov. Plantagen kan derfor ikke optage samme mængde som den skov, eller tørveområde, der tidligere optog arealet, og afskovningen har derfor resulteret i, at CO 2 er blevet frigivet til atmosfæren, og at den nye afgrøde ikke er i stand til at optage den samme mængde CO 2 igen. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) (Thomsen, et al., 2010) Det tager desuden også nogle år, inden palmerne i plantagen vokser op og har nået deres fulde CO 2 -lagringspotentiale. Endvidere kan faldet i biodiversitet, på trods af at den foregår lokalt, ses som en global konsekvens, idet udryddelsen af en art påvirker den samlede globale biodiversitet. Selvom faldet i biodi- 13

15 versiteten forekommer lokalt, så har det konsekvenser globalt i form af eksempelvis forsvindende lægemidler. Desuden har biodiversitet og udryddelse af arter i stigende grad været et emne, der har vagt interesse globalt for mennesker, der har befundet sig langt fra den evt. truede dyreart. (The Orangutan Project, 2013) Habitatsindskrænkning og -opsplitning er en betydelig konsekvens af skovfældningen, hvilket har haft indflydelse på især Borneoregnskoven i Malaysia og Indonesien. Den store afskovning på Borneo har haft stor betydning for regnskovens flora og fauna. Den asiatiske elefant er faldet ca. 70 % i antal siden starten af 1900-tallet til nu at tælle ca individer (udregnet af data fra (WWF Verdensnaturfonden, 2011)). Samme voldsomme tilbagegang ses for orangutangen og sumatratigeren. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) (WWF, u.d.) Lokale konsekvenser ved afskovningen Udover global opvarmning har afskovningen en række konsekvenser på den mere lokale skala, for Malaysia som land og for lokalområderne nær plantagerne. Afskovningen kan bl.a. medføre erosion og vandforurening, når træernes bindeevne forsvinder, og når jorden blottes. Palmeolieproduktionen påvirker også naturen på lokal skala ved de kemikalier, der anvendes i plantagedriften. Ligeledes påvirkes biodiversiteten lokalt gennem skadedyrsbekæmpelse og indførsel af naturlige jægere til skadedyrene som fx ugler. (Taylor, 2011) Ved at udsætte dyr i plantagen, som ikke natuligt var kommet dertil i samme antal, kan biodiversiteten blive påvirket i områderne omkring plantagerne, hvilket kan siges også at være en negativ konsekvens for naturen. Etablering af plantager har også haft indflydelse på de sociale og økonomiske forhold i Malaysia. Denne indflydelse er mere varieret end de miljømæssige konsekvenser og har ikke været lige så meget i fokus i debatter om palmeolieproduktionen som afskovningens indflydelse på klimaet og biodiversiteten. (Schrier-Uijl, et al., 2013) (Accenture for Humanity United, 2012) Produktionen af palmeolie udgør ca. 12 % af Malaysias eksport og 9 % af landets BNP og kan herved siges at have en stor betydning for landets økonomi. (May, 2012) Malaysia mente, at de tidligere havde en meget snæver økonomi, idet 50 % af landets BNP afhang af produktionen af tin og gummi. Produktionen af palmeolie blev derfor indført i 1950 erne for at diversificere økonomien. (Simeh & Ahmed, 2001) Det er dog svært at måle hele den økonomiske betydning af palmeolieproduktionen, da effekter fra palmeolieproduktionen kan forgrene sig på mange måder gennem landets forskellige sektorer og befolkningsgrupper. Palmeolieproduktionen kan fx have medvirket til, at Malaysias indbyggere har fået et større rådighedsbeløb over de sidste år, og dette kan have ført til, at andre industrier har oplevet fremgang pga. et voksende forbrug. (The World Bank, 2013b) Da der også kan være andre faktorer, der kan have medført fremgang i en sektor, kan det være svært at udpege, hvor stor en andel af en sektors fremgang, der skyldes palmeolieindustrien. Palmeolieindustrien beskæftiger 0,61 mio. mennesker, hvoraf nogle bor i nærheden af plantagerne i etablerede landsbyer, hvor de, ifølge MPOB (Malaysian Palm Oil Board), har en god levestandard. (May, 2012) Undersøgelser af lønniveau i Malaysias landbrugssektor viser tilmed, at palmeoliedyrkere har en bedre indkomst end andre plantageejere og landmænd generelt. (Schrier-Uijl, et al., 2013) Andre undersøgelser fremhæver dog nogle mere negative dele af palmeolieproduktionen. De fremhæver, at plantagearbejderne i nogle tilfælde tvinges til at arbejde, at arbejdsrettigheder ikke altid overholdes, og at der, især i de mindre plantager, finder børnearbejde sted. (Accenture for Humanity United, 2012) Det er endvidere af MPOBs opfattelse, at palmeolieindustrien igennem statslige planer har bidraget markant til udryddelse af fattigdom samt mindskning af ulighed mellem fattig og rig i Malaysia. (May, 2012) Ifølge MPOB har palmeolieproduktionen bidraget til social sikkerhed og fred i Malaysia, 14

16 mens andre undersøgelser har vist tegn på, at der har været tilfælde, hvor palmeolieindustrien har haft negative konsekvenser for de lokale beboere i områder, hvor der etableres plantager. (Al Jazeera English, 2010) I områder med skov har de indfødte ofte gennem generationer vænnet sig til en tilværelse, der er afhængig af skoven, og hvis dele af denne omlægges til plantage, kan det betyde forringelse af deres levevilkår, og at de måske føler sig tvunget til at flytte. Det har i mange tilfælde ført til konflikter mellem plantagevirksomheder og de indfødte. (Al Jazeera English, 2010) Opsummering Den globale palmeolieproduktion er stigende, og palmeolieplantens klimaafhængighed har medført, at produktionen foregår i tropiske egne, med Malaysia og Indonesien som de største producenter. Forbruget finder også primært sted i Asien, men en betydelig del går også til det europæiske marked. De globale konsekvenser af palmeolieproduktionen ses primært ved bidraget til global opvarmning og reduktionen af biodiversitet. Herudover er der en række lokale følger af produktionen. Heraf er de fleste umiddelbart negative, som fx forurening af naturen og konflikter med lokalbefolkning, men produktionen af palmeolie kan også have medvirket til Malaysias forbedrede økonomi. Af de mange effekter af palmeolieproduktionen er det især afskovningens globale konsekvenser, global opvarmning og reduktion i biodiversitet, der har været fremme i debatten om palmeolieproduktionen. For at forstå hvordan den producerede palmeolie fx kommer fra en plantage i Malaysia til forbrugere i EU præsenteres i det næste afsnit en gennemgang af, hvordan værdikæden for palmeolie kan se ud. 2.2 Beskrivelse af en værdikæde Fra palmeolien dyrkes i plantagen, til den købes i færdige produkter i supermarkedet, gennemgår den flere led, der behandler produktet på forskellige måder. Forskellige krav til kvalitet og pris kan påvirke hele kæden og dermed også plantagen. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) I det følgende er en værdikæde for palmeolie præsenteret. Kæden præsenteres led for led fra plantage til forbruger. Værdikæden, som er beskrevet her, er et eksempel på, hvordan en forsimplet kæde for palmeolie kan se ud. Det er derfor vigtigt at pointere, at kæden kan se anderledes ud afhængigt af det endelige slutprodukt. Fx er der forholdsvis få led i kæder, hvor slutproduktet er stegeolie, sammenlignet med kæder, hvor slutproduktet er chokolade eller sæbe. (Accenture for Humanity United, 2012) Da værdikæden for palmeolie er global, findes leddene spredt over det meste af verden. For hvert led i kæden beskrivelses derfor det rumlige perspektiv, i forhold til leddenes geografiske placering, og hvordan palmeolien behandles ved det pågældende led. Plantagen Plantagen er det første led i palmeolieværdikæden. Plantagerne består af arealer, der er bevokset med palmeolieplanter. De kan have meget forskellige størrelser og bliver derfor delt op i; private plantager, statsejede plantager og small-holders. (Accenture for Humanity United, 2012) Smallholders er mindre plantager med en størrelse mellem 1 og 50 ha. (Rautner, et al., 2013) (Accenture for Humanity United, 2012). Fordelingen mellem de tre plantagetyper er forskellig fra land til land. I Indonesien findes 3 millioner small-holders, der samlet ejer ca. 38 % af det opdyrkede palmeolieplantageareal, mens der i Malaysia kun er omkring , der samlet ejer 32 % af det opdyrkede palmeolieplantageareal. (Accenture for Humanity United, 2012). Small-holders står for omkring 20 % af den samlede globale produktion af palmeolie. Nogle plantageejere har meget store arealer, 15

17 som fx Sime Darby Berhad der ejer et areal over ha, hvilket er mere end Danmarks samlede skovareal (Naturstyrrelsen, u.d.). Den statsejede malaysiske organisation FELDA (Federal Land Development Authority) råder over verdens sammenlagte største plantageareal på over ha jord beplantet med palmeolieplanter. (Accenture for Humanity United, 2012) Palmeolien har, på grund af frugternes høje olieindhold, et højere udbytte pr arealenhed end andre vegetabilske olier. I forhold til andre olier behøver palmeolie 10 % eller mindre af det areal, som andre vegetabilske olier, som fx solsikkeolie, behøver for at få samme udbytte. (RSPO, 2014a) En plantage med en god drift og med palmeolieplanter i den mest produktive alder kan have et årligt udbytte på omkring 20 tons olieklaser pr hektar. Det betyder, at de kan have en palmeolieproduktion på omkring 5 tons pr hektar. (Poku, 2002) På Figur 2.9 ses det gennemsnitlige udbytte for fire vegetabilske olier. Som det fremgår af figuren giver palmeolie et langt større udbytte pr. ha. end de andre vegetabilske olier. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Dette kan være medvirkende til, at produktionen af palmeolie er den mest stigende blandt vegetabilske olier, som det blev beskrevet i afsnit 2.1. Udbyttet pr. ha. er steget siden 1961, og i Malaysia er produktionsudbyttet for denne periode steget med omkring 75 % pr. ha. Arealudbyttet er gået fra at plantagerne i 1961 høstede omkring 12 tons frugtklaser pr. ha. årligt til i 2010 at kunne høste omkring 21 tons frugtklaser pr. ha. årligt. En tilsvarende stigning ses for andre producentlande. (Accenture for Humanity United, 2012) Dette kan skyldes forbedrede arbejdspraksisser som eksempel at plante palmerne på jævnede flader i kuperet terræn kaldet terrasser for bedre at udnytte arealerne. (Chemsain Konsultant Sdn.Bhd, 2004) Det at arealerne giver et stigende udbytte, kan betyde, at plantageejerne gennem effektiviseringen kan opnå den ønskede omsætning, uden at udvide, og derved undgå afskovningen. Det kan dog modsat også tænkes, at plantageejerne udvider i større omfang, da effektiviseringen giver en større profit for plantagerne end tidligere, og et større areal derved vil give en endnu højere indtjening. Det kan derfor også tænkes, at det større udbytte kan resultere i en større afskovning. Det gennesnitlige udbytte pr. år i T/ha. Oliepalmer Raps Solsikker Sojabønner 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Figur 2.9: De gennemsnitlige udbytter pr. år målt i T/ha. Kilde: Efter figur fra (WWF Verdensnaturfonden, 2011) I plantagerne høstes palmernes frugter året rundt. Palmerne kan hver 10. dag høstes for modne frugtklaser. (Global Palm Resources, 2010) Palmeoliefrugterne kan høstes 3-4 år efter, at palmerne er blevet plantet. (FAO, 1977) Palmernes udbytte stiger indtil de er ca. 18 år gamle, hvor de når T/ha 16

18 deres topproduktion. Når de er omkring 25 år, er de oftest ikke længere rentable at høste, og nye palmer kan plantes i deres sted. (FAO, 1977) Selve høsten af frugtklaserne sker ved håndkraft eller ved hjælp af motordrevne mejsler og knive på teleskopstænger. Mejslerne og knivene bruges til at skære frugterne ned fra palmekronen. For at det er muligt at få palmeklaserne ned, er det samtidigt nødvendigt at fjerne bladene fra træet for at gøre frugtklaserne tilgængelige. På Figur 2.10 ses en arbejder i færd med at høste frugtklaserne ved hjælp af en motordreven mejsel. Når frugtklaserne er løsrevet fra palmerne, samles de op i vogne og køres med lastbiler fra plantagerne videre til næste led i værdikæden, møllen. (Global Palm Resources, 2010) Figur 2.10: Palmeoliefrugterne høstes her med en motordreven mejsel. Kilde: (Zeal Oil & Gas, 2014) Palmeoliemøllen Nogle af de store plantager har deres egen mølle, mens andre sender deres frugtklaser videre til en mølle ejet af andre. Sime Darby Berhad og FELDA er de to største palmeolieproducenter i verden. FELDA ejer 70 møller og producerede i megatons råolie. Sime Darby Berhad producerede med sine 64 møller over 550 megatons råolie. (Accenture for Humanity United, 2012) Ligesom udbyttet af frugtklaserne pr arealenhed, er udbyttet af råolien fra møllerne også steget siden Især Indonesien har forbedret deres teknik og er derved gået fra at opnå omkring 15 % olie fra klaserne til i 2010 at udvinde omkring 23 %. (Accenture for Humanity United, 2012) I møllen bliver frugterne omdannet til råolie (Crude Palm Oil, CPO). Frugtklaserne skal behandles inden for 24 timer fra de er høstet for ikke at tage skade. Af den årsag ligger møllerne tæt ved plantagerne. Klaserne bliver steriliseret, og frugterne raspes af klaserne, inden de knuses. Olien skilles fra frugtkødet, vand og andre større urenheder ved en centrifugering. Nogle af møllerne sender palmeoliekernerne videre til knusning et andet sted, hvorfra der kan dannes palmekerneolie. Råolien sendes fra møllerne videre til en raffinering. (Wilmar International Ltd, 2012) Raffinering Malaysia og Indonesien råder tilsammen over 110 raffinaderier. (Accenture for Humanity United, 2012) Raffinaderierne er dog ikke udelukkende placeret i plantagelandene, men er også spredt til de vestlige lande, fx Holland, der har flere raffinaderier. Raffinaderierne er dermed det første led, der gør værdikæden for palmeolie til en global kæde. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) I starten var der en større mængde af olien, der blev raffineret uden for plantagelandene, men Malaysia ville selv sikre sig den værdi som raffinaderierne tilføjede olien, og Indonesien fulgte sidenhen efter ved også at etablere egne raffinaderier. (Accenture for Humanity United, 2012) 17

19 I raffinaderierne kan der foregå to typer af raffinering; en fysisk, hvor olie får navnet RBDPO, og en kemisk, hvor olien får navnet NBDPO. RBDPO er den engelske forkortelse for raffineret, bleget og duftneutraliseret palmeolie. Ved dannelsen af RBDPO er raffineringen fysisk, hvilket betyder, at den er billigere, enklere og mindre forurenende end den kemiske raffinering. En fysisk raffinering kan indebære behandlingsprocesser som destillation ved opvarmning og/eller vakuum for at fjerne fedtsyrer. Ved en kemisk raffinering bliver råolien neutraliseret, hvilket betyder at der tilføjes en kaustisk base og en syre til råolien, der derved skifter fysiske og kemiske egenskaber. Ved en kemisk raffinering fås produktet NBDPO, en neutraliseret, bleget og duftneutraliseret palmeolie. (Affandi, u.d.) RBDPO og NBDPO kan sælges videre til en yderligere forarbejdning ved fraktionering eller kan sælges videre og omdannes til Oleo-kemikalier, der kan bruges til at lave forskellige stoffer som fatty acids, der bruges i fx shampoo, rengøringsmidler, gummi og stearinlys. (Proforest Ltd., 2011) Fraktionering Under en fraktionering opsplittes både RBDPO og NBDPO til stearin og olein (Accenture for Humanity United, 2012). Stearin er et fast stof, der bruges til margarine og i bagværk, hvor der anvendes faste fedtstoffer. Olein er, i modsætning til stearin, et flydende stof. Da olein er flydende ved stuetemperatur, medfører det, at det er nemt at blande olein op med andre vegetabilske fedtstoffer, og det kan derfor anvendes i blandingsprodukter. (Proforest Ltd., 2011) Selve splittelsen af RBDPO sker ved en simpel filtrering. Fraktioneringsfirmaerne, der kan være placeret langt fra plantagerne, anvender stearin og olein i andre produkter som fx kakaosmør, margarine og kemiske olier, der bl.a. indgår i kosmetiske produkter, og fraktioneringsfirmaerne videresælger disse til industrierne, som anvender dem i deres produkter. (AarhusKarlshamn AB, ) Industrier Når palmeolien er raffineret og fraktioneret, bruges den ofte i andre produkter inden for forskellige industrier. De industrier, der oftest anvender palmeolie, er fødevareindustrien, biobrændstofindustrien og industrier, der laver produkter som sæbe, stearinlys, farmaceut- og rengøringsprodukter. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Det er disse tre industrier, der i det følgende gennemgås i forhold til vigtige aktører og endelige produkter. I 2010 så fordelingen af den globale anvendelse af palmeolie i forskellige sektorer ud som på Figur Inden for fødevareindustrien anvendes palmeolie i fx bagværk, chokolade og chips. En af de virksomheder inden for fødevareindustrien, der anvender palmeolie, er Nestlé. Nestlé anvendte omkring MT palmeolie i Der er stor forskel på, hvor stor en andel palmeolien udgør fra produkt til produkt. Slik- og chokoladeproducenten Toms produkter indeholder omkring 2 % palmeolie, imens en margarine typisk indeholder omkring 24 %. (Toms Confectionery Group A/S, 2012) (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Desuden er der forskel i, hvor meget palmeolie der bruges i produkter af samme type. Toms anvender, som nævnt, 2 % palmeolie i sine chokolader, hvor det gennemsnitlige indhold af palmeolie i chokolade ligger på omkring 5,15 %. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) I andre industrier anvendes palmeolie i bl.a. sæbe, deodoranter, creme og vaskemiddel. En sæbe indeholder typisk omkring 75 % palmeolie og er derfor et af de produkter, der indeholder den største andel af palmeolie. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Firmaet Body Shop indkøbte i MT palmeolie til produktionen af deres sæber. (Accenture for Humanity United, 2012) 18

20 Fordelingen af anvendelse af palmeolie i forskellige sektorer 24% 5% 71% Fødevarer fx chokolade, færdigretter og margerine Energi fx elektricitet, biobrændstof og varme Andre produkter fx sterinlys, kosmetik og vaskemiddel Figur 2.11: Fordelingen af anvendelsen af palmeolieforbruget i 2010 fordelt på tre sektorer. Figuren er tegnet på baggrund af: (Rainforest Rescue, u.d.) Palmeolie bruges også i biobrændsel. Indtil videre er der ikke et betydende indhold af palmeolie i biobrændsel, men Accenture for Humanity United (2012) anslår, at procentdelen i fremtiden vil blive større. I Europa udgør raps stadigvæk størstedelen af oliesubstitutionen i biobrændslerne. Den stigende efterspørgsel på raps er derfor medvirkende til, at fødevareindustrien kan begynde at anvende en større mængde af palmeolie i deres produkter, end de ellers havde gjort, da efterspørgslen på rapsolien stiger og dermed også prisen. (Gjerris, 2013). Palmeolie udgjorde i % af substitutionsstofferne i produktionen af grøn diesel i Europa, hvilket svarer til, at der blev brugt 1,9 millioner liter palmeolie. Europa har besluttet, at andelen af biobrændsel inden for de næste år skal stige, og har sat et mål om, at 10 % af den energi, der anvendes, skal være vedvarende, hvoraf max 6 % må være biobrændstof. (Wittrup, 2013) Disse mål kan tænkes at føre til en yderligere stigning i Europas forbrug af palmeolie. Nogle producenter køber dele af ingredienserne til deres produktion fra underleverandører, der kan have anvendt palmeolie i deres produktion. Bl.a. køber en virksomhed som Arla flere produkter fra underleverandører, der anvender palmeolie. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Forhandler Forhandlerledet består af detailvirksomheder som bl.a. Rema1000, COOP og tankstationer. Nogle forhandlere køber forskellige produkter, der kan indeholde palmeolie fra mange steder i verden. Selvom forhandleren er placeret lokalt, sælges disse for det meste produkter, der er produceret i udlandet. Forhandlerne importerer færdigvarer, og nogle forhandlere som Rema1000, BodyShop og lign. har egen produktion. En virksomhed som COOP importerer flere færdigvarer og er derfor ikke klar over, helt præcist hvor store mængder af palmeolie, de importerer årligt. De ved dog, at 98 % af den palmeolie, de anvender, er certificeret bæredygtig. (Roland, 2014) Nogle af forhandlerne har et image i forhold til miljøvenlighed, som de forsøger at leve op til. En detailkæde som Marks and Spencer har lavet initiativet Plan A. Plan A har fokus på bæredygtighed og fairtrade. Marks and Spencer kan derfor gennem deres Plan A og det ønskede image have forpligtet sig til at købe produkter, der er certificeret bæredygtige eller fairtrade. (Marks and Spencer 19

21 plc, 2014) Det at nogle virksomheder, som Marks and Spencer, har sådanne strategier, kan betyde, at efterspørgslen på certificeret palmeolie stiger, og at afskovningen derigennem kan mindskes. Næsten hver tredje vare i butikkerne indeholder palmeolie, og som det blev nævnt i afsnit 1, er det i Europa endnu ikke lovpligtigt at skrive i varedeklarationen, om produktet indeholder palmeolie. Palmeolie har derfor mange forskellige navne som fx Sodium Lauryl Sulphate, men kan også indgå under fællesbetegnelsen vegetabilsk olie. (Hansen, 2012) Det kan derfor være svært for forbrugerne at se og evt. fravælge produkter, der indeholder palmeolie. EU har dog vedtaget, at det fra 2015 tydeligt skal mærkes, om produkterne indeholder palmeolie (Hansen, 2012). Forbruger Det blev i afsnit 2.1 præsenteret, hvor størstedelen af palmeolien produceres, og hvor det endelige forbrug primært finder sted. Der er forbrugere over hele verden, hvoraf størstedelen af forbrugerne er bosat i Asien. For nogle lande kan der være en tendens til, at den brugte palmeolie kommer fra få producentlande. I Danmark er det især malaysisk palmeolie, der forbruges. FAOSTAT estimerer, at ca. 75 % af de importerede produkter, der stammer fra produktion af palmeolie (dvs. også inkl. kerneolie og kernerester), i 2008 kom fra Malaysia, og at 25 % kom fra Indonesien. (udregnet af data fra (WWF Verdensnaturfonden, 2011)) Det er dog svært for FAOSTAT at lave en helt præcis statistik, da Danmark også importerer en del forarbejdede produkter, og det derfor er noget vanskeligt at kortlægge, hvor palmeolien fra disse produkter stammer fra. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Det kan af samme årsag, som det også blev bekrevet ved forhandlerleddet, være svært for forbrugerne at tage bevidste valg i forhold til produkter, der indeholder palmeolie. Opsummering I dette eksempel på værdikæden gennemgår palmeolien syv forskellige trin. Værdikæden kan ses i sin helhed på Figur Producenterne og forbrugerne er forbundet gennem hele værdikæden af bl.a. forarbejdere, opkøbere og forhandlere, og hvordan disse geografisk set er fordelt varierer fra vare til vare. Desuden kan der være flere producenter om at producere et slutprodukt. De syv forskellige trin er dog ikke ensbetydende med, at palmeolien kun går gennem syv led. Værdikæden er mere forgrenet, end den er illustreret på Figur 2.12, da palmeolien kan indgå i mange forskellige varer, hvilket gør forgreningen mere kompleks. Herudover er palmeoliekæden også sammenkoblet med andre værdikæder. For at plantagen kan fungere, er arbejderne fx nødt til at købe værktøj til høsten. Værktøjet købes andre steder fra og er nødvendigt for, at palmeolieværdikæden kan fungere. På grund af de mange mulige led kan det derfor være svært at gennemskue, om der er palmeolie i produkterne, og hvor palmeolien stammer fra. 20

22 Plantage Mølle Raffinaderi Fraktionsfabrik Forskellige industrier Indkøb Forhandler Forbruger Figur 2.12: Eksempel på værdikæde for palmeolie. Kilde: (RichBeau, 2006) (Microsoft, u.d.) (margaretpitrone, u.d.) (Practica Technical, 2014) (Istock, 2014) 21

23 2.3 Roundtable on Sustainable Palm Oil Det følgende er en præsentation af organisationen Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), og de former for certificeringer af palmeolieværdikæden og medlemskaber, som organisationen udbyder. Afsnittet redegør herudover for udbud og efterspørgsel af certificeret palmeolie på det globale marked. Dernæst bliver RSPO s otte kriterier for deres certificering præsenteret. Kriterierne for certificeringen spiller en væsentlig rolle i denne rapport, da disse anvendes til at argumentere for, at RSPO-certificerede plantager er mere skånsomme over for miljøet og derved med til at nedbringe skovrydningen i de tropiske egne. En anden begrundelse for at undersøge RSPO-certificeringen er, at de forskellige led i palmeolieværdikæden har svært ved at styre hele kæden. Derfor udvikler der sig mekanismer, der styrer kæden. Sådanne mekanismer anses ifølge Coe et. Al. (2012) som vigtige elementer til at gøre en værdikæde mere transparent, hvilket er meget omdiskuteret ved palmeolie. Certifikater og standarder er betydningsfulde værktøjer til at styre en værdikæde i en ønsket retning samt at gøre det muligt for andre aktører og forbrugere at vide, hvilket produkt de køber. (Coe, et al., 2012) Opbygningen af RSPO I slutningen af 1990 erne blev Unilever og World Wildlife Fund (WWF) opmærksomme på konflikterne vedrørende produktionen af palmeolie. Denne interesse førte til et møde i London i 2002 mellem aktører inden for palmeolieindustrien. Her blev der indgået aftaler om at fremme bæredygtig produceret palmeolie, og ideen om et roundtable opstod. Roundtables karakteriseres som private arrangementer, der har til formål at forbedre bæredygtigheden i globale varekæder. Roundtables er et multi-interessentforum, hvor private virksomheder og NGO er har den reelle beslutningstagende magt. (Schouten & Glasbergen, 2011) Det var med udgangspunkt i mødet i London, at RSPO, Roundtable on Sustainable Palm Oil, blev oprettet. RSPO er en schweizisk non-profit organisation opstået på baggrund af WWF og Unilevers initiativ og blev dannet i 2003 med formålet om at promovere og fremme palmeolie, der er produceret ansvarligt gennem hele værdikæden. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) (Schouten & Glasbergen, 2011) Organisationen er sidenhen vokset betragteligt og i 2012 havde de et medlemskab på 1088 globale medlemmer. (Sustainable Palm Oil Platform, u.d.) I øjeblikket er der to førende certificeringsordninger inden for palmeolie, hvilket er RSPO og ISCC (International Sustainable and Carbon Certification). RSPO anses for at være den mest udbredte og anvendte certificeringsstandard i forbindelse med palmeolie, hvilket danner baggrund for undersøgelsens valg af denne certificeringsenhed. (ZSL living conservation, u.d.) RSPO er opbygget af en generalforsamling, et sekretariat, en bestyrelse samt flere mindre arbejdsgrupper, hvilke kan bestå af medlemmer og interessenter. På Figur 2.13 ses forholdet mellem RSPO s bestemmende dele. Generalforsamlingen fungerer som den højeste beslutningstager i RSPO og består af alle Ordinary members, som hver har en stemme. I 2008 bestod generalforsamlingen af 257 Ordinary Members, hvilket er steget siden. (RSPO, 2008a) I generalforsamlingen er flertallet bestemmende, hvor der i bestyrelsen er konsensusafstemning. Det er generalforsamlingen, der udpeger og stemmer om de 16 medlemmer til bestyrelsen, hvilken der efterfølgende udpeger personale til sekretariatet. Sekretariatet styrer den daglige RSPO drift, og sørger for at organisere møderne i generalforsamlingen og bestyrelsen. (Schouten & Glasbergen, 2011) 22

24 Generalforsamling Bestyrelse Sekretariat Figur 2.13: Forholdet mellem generalforsamling, bestyrelse og sekretariat. RSPO s bestyrelse er opbygget således, at der skelnes mellem syv grupper af interessenter; Palmeolieproducenter Palmeolieforarbejdere/forhandlere Producenter af forbrugervarer Supermarkedskæder Banker/investorer Miljøhensynstagende NGO er Sociale/udviklingsorienterede NGO er Disse interessentgrupper har hver fået tildelt to sæder, dog med undtagelse af palmeolieproducenter, der har fået tildelt fire sæder i bestyrelsen. Fordelingen af pladser har til formål at skabe en balance mellem beslutningstagerne og deres interesser. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) I 2007 blev otte basisprincipper opstillet af RSPO og disse skulle fungere som kriterier for virksomheder i forbindelse med certificeringen. (Sustainable Palm Oil Platform, u.d.) Disse otte principper og kriterier (P&C) er sidenhen blevet revurderet og opdateret. De blev sidst taget op i , og er ikke ændret betydeligt siden, dog er emner som menneskerettigheder og en nedsættelse af udledningen af drivhusgasser blevet tilføjet. De tilføjede kriterier skal først gennem en implementeringsperiode hos producenter og møller, mens RSPO sideløbende forsøger yderligere at forbedre redskaberne, der eksempelvis anvendes i forbindelse med at sænke drivhusgasudledningen. (RSPO, 2013) Disse otte kriterier bliver yderligere gennemgået senere i afsnittet. Certificeringerne RSPO har flere typer af certificeringer afhængig af, hvilket led i værdikæden, man tilhører. Palmeolieproducenter kan søge om at blive P&C certificeret, mens producenter og detailhandlere kan søge om at blive Supply chain certified. Ved Supply chain certification har forhandleren fire muligheder i forhold til, hvilken type palmeolie, de ønsker at købe. Disse fire muligheder gennemgår hver deres kæde, hvilket vil blive beskrevet senere i afsnittet. Den sidste type af certificering er Smallholders Group Certification, hvor de ligeledes skal overholde principper og kriterier fremstillet af RSPO. 23

25 24 De har dog en udvidet manual, hvor der er udpenslet, hvordan de skal forholde sig til de enkelte principper. (RSPO, 2009) Før det er muligt at blive RSPO-certificeret, er det nødvendigt at gennemgå to høringer. Disse er opdelt i to kategorier for hhv. plantage og mølle og for Chain of Custody og raffinaderi. For plantager og møller bliver høringerne baseret på de otte principper og kriterier, og de er derved P&C certificeret, mens Chain of Custody og raffinaderierne kan søge en Supply Chain certificering, som i nogen grad kan siges at være parallel med de otte kriterier, da den i høj grad læner sig op ad dem. (Sustainable Palm Oil Platform, u.d.) I den første høring identificeres eventuelle mangler og problemfelter, der vil gøre det umuligt for virksomhederne at opfylde principperne og kriterierne for at blive RSPO-certificeret. Når disse mangler er påpeget, får virksomhederne tildelt et tidsinterval, hvor de har mulighed for at udbedre manglerne inden anden høring. I anden høring undersøges virksomhedernes fremgang, og hvorvidt det er lykkedes dem at forbedre de kritikpunkter, der blev fremstillet under første høring. Det vurderes om virksomheden opfylder de krav, der er opstillet for den gruppe af de syv interessenter, de hører under. Certificeringsenheden opsøges af virksomheden, som samtidigt betaler omkostningerne i forbindelse med høringerne. (Sustainable Palm Oil Platform, u.d.) Certificeringen foretages af en ekstern uafhængig certificeringsenhed, som UTZ certified, der er forhåndsgodkendt af RSPO. (RSPO, 2012a) RSPO anvender ASI (Accreditation Services International) som akkrediteringsenhed, der ligeledes er akkrediteringsenhed for FSC, MSC og ASC (Forrest, Marine og Aquaculture Stewardship Council). (ASI, 2012) (RSPO, 2012b) Gennem ASI er RSPO godkendt som en certificeringsenhed, hvilket er et stempel på, at en certificeringsenhed er troværdig. Dette vil blive yderligere forklaret i afsnit 4. RSPO har tre typer af medlemskab; Ordinary members, Affiliate members og Supply Chain Associates. For at blive medlem skal ansøgere binde sig til minimum 2 års medlemsskab. Plantager kan blive Ordinary members, hvor Supply Chain Associates ofte er detailhandlere eller producenter. I Bilag 1 er det muligt at se en uddybning af medlemskaberne. Det er muligt for en virksomhed, at blive medlem af RSPO, uden at have en RSPO-certificering. RSPO opdeler certificeret palmeolie i fire former; Identity Preserved (IP), Fully Segregated, Mass Balance og Book and Claim, også kaldet GreenPalm. De fire former varierer i kvalitet og pris. Identity Preserved holdes adskilt gennem hele kæden fra andre palmeoliekilder både konventionelt palmeolie og andre former for certificeret palmeolie. Konventionelt produceret palmeolie er ikke RSPO certificeret og overholder ikke nødvendigvis de otte kriterier opstillet for bæredygtig palmeolie. Ved Identity Preserved kræves det, at alle leddene i værdikæden er fuldt adskilt, og at det er muligt at spore palmeolien tilbage til den enkelte plantage og mølle. Produkter fra IP-kæden mærkes Contains RSPO sustainable palm oil. Denne form for certificeret palmeolie er omkostningsfuld i forhold til de andre former. (RSPO, 2008b) Fully segregated indebærer, at palmeolien er dyrket i en RSPOcertificeret plantage, og at palmeolien gennem hele værdikæden holdes adskilt fra den konventionelt dyrkede palmeolie, men den kan blandes med certificeret palmeolie fra andre plantager. Derved mærkes olien med titlen RSPO-certified sustainable palm oil. Ved Mass Balance bliver den certificerede palmeolie blandet med palmeolie frakonventionelle producenter i transport eller opbevaringsleddet. Virksomheden kan så sælge den andel af blandingen, der svarer til det certificerede palmeolie, som RSPO-certificeret. Denne form for certificeret palmeolie mærkes så med mixed og RSPO s logo. Yderligere skrives på det enkelte produkt, at det har contributed to the production of RSPO-certified sustainable palm oil. Book and Claim bliver administreret gennem GreenPalm, der er et certificerings-handelsprogram. Her bliver konventionel palmeolie og certificeret palmeolie

26 håndteret ens uden nogen form for overvågning eller mærkning. Plantagerne sælger da deres certificerede palmeolie som konventionelt, men opnår merprisen gennem GreenPalm-certifikater. Plantagerne bliver belønnet for hvert ton certificeret palmeolie, de producerer i plantagen med et GreenPalm-certifikat. Certifikaterne kan efterfølgende sælges af producenterne på GreenPalms hjemmeside, hvor certifikaterne købes globalt af opkøbere, der derigennem støtter op om certificeret palmeolie, mens de fortsat anvender den konventionelle palmeolie. Ved opkøb af GreenPalmcertifikaterne må produkter mærkes med Contributed to the production of RSPO-certified sustainable palm oil. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Salg af RSPO certificeret palmeolie Det samlede dyrkningsareal for certificerede producenter lå i juni 2011 på ha, hvilket svarer til omkring 4,2 millioner tons certificeret. Dette udgør ca. 10 % af verdens samlede produktion af palmeolie. Prisniveauet på et ton konventionelt palmeolie er meget svingende, men lå i år 2011 på ca USD. I samme periode lå prisen på et GreenPalm-certifikat mellem 5-10 USD. Det er ikke muligt på samme måde at fastlægge, hvad Identity Preserved, fully segregated palmeolie og Mass Balance palmeolie koster, da der her skal medregnes flere faktorer så som sporbarhed, adskillelse af konventionel og certificeret palmeolie samt omkostninger til certificeringen. Dog har AarhusKarlshamn udtalt, at et ton certificeret og segregeret palmeolie koster dem 30 USD ekstra, men denne merpris inkluderer ikke de førnævnte faktorer. Dog ville disse omkostninger falde i takt med, at større dele af palmeoliekæden bliver certificeret. Halvdelen af den nuværende solgte certificerede palmeolie er enten fully segregated eller Mass Balance, mens den sidste halvdel dækkes af Book and Claim (GreenPalm). Dog har WWF en forhåbning om, at Book and Claim med tiden vil blive udfaset i forbindelse med en stigning i certificeret palmeolie med et dertil hørende fald i omkostninger. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) I juli 2010 til juni 2011 var efterspørgslen af RSPO-certificeret palmeolie mindre end udbuddet. Kun 60 % af det producerede certificeret palmeolie blev rent faktisk solgt som certificeret, mens 40 % blev solgt som konventionel produceret palmeolie. Dette skyldes især, at antallet af opkøbere ikke steg nær så hurtigt som mængden af certificeret palmeolie. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) RSPO s otte principper og kriterier for certificering RSPO s otte principper og kriterier danner, som tidligere nævnt, baggrund for certificeringen af palmeolieproducenter. Det er muligt at se de otte principper og kriterier i Tabel 2.1. Det første kriterium omhandler virksomhedernes forpligtigelse til at udlevere relevant information vedrørende sociale, lovmæssige og miljømæssige forhold i forbindelse med RSPO s kriterier. Palmeolieproducenter og møller skal forpligte sig til at have en etisk arbejdstilgang i alle dele af deres virksomhed. (RSPO, 2013) Det andet kriterium vedrører overholdelsen af regionale, lokale og internationale lovgivninger, der er relevante for den enkelte virksomhed. Virksomheder skal kunne dokumentere, at de har ret til at udnytte deres landområde, og at de lokale ikke er blevet frarøvet deres land. Det skal derudover kunne dokumenteres, at plantagedriften ikke forringer området for de lokale. (RSPO, 2013) Det tredje kriterium kræver, at en langsigtet økonomisk plan implementeres, og at især beplantede tørveområder bør have langsigtede planer i forbindelse med oversvømmelse. (RSPO, 2013) 25

27 Tabel 2.1: RSPOs principper og kriterier for certificering af plantager. Kilde: (Sustainable Palm Oil Platform, u.d.) (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Principper og kriterier 1. Forpligtelse til gennemsigtighed/sporbarhed 2. Lovgivninger og regulativer skal overholdes 3. Forpligtigelse til forvaltningsplanlægning, der sigter mod økonomisk og finansiel levedygtighed på længere sigt. 4. Benyttelse af passende Best practice metoder af palmeolieproducenter, møller og raffinaderier 5. Miljømæssig ansvarlighed og beskyttelse af natur ressourcer og biodiversitet 6. Ansvarlig hensyntagen til medarbejdere og lokalbefolkninger som påvirkes af plantager og raffinaderier 7. Ansvarlig udvikling af nye plantninger 8. Krav om overvågning og stadig forbedring af plantagedriften Det fjerde kriterium omhandler, hvordan virksomhederne bør dokumentere, implementere og kontrollere arbejdsprocedurer. Kvaliteten af jord og vand skal sikres, og pesticider må ikke anvendes i et omfang, der er skadende for helbred eller miljø. En arbejdsmiljø- og sikkerhedsplan skal implementeres og dokumenteres. Alle medarbejder skal trænes inden for deres sektor, så de mest optimale praktikker anvendes. (RSPO, 2013) Det femte kriterium behandler i særdeleshed miljøet, og hvordan sikkerhedsforanstaltninger bør tages i brug i forbindelse med driften af palmeolieplantager. Aspekter af driften, der har miljøpåvirkninger skal identificeres, og det skal planlægges, hvordan det er muligt at mindske de negative påvirkninger og fremme de positive. Områder vurderet som særligt værdifulde, også kaldet HCVområder (High Concervation Value), grundet eksempelvis sjældne arter skal identificeres i plantagen, og foranstaltninger, der sikrer, at de enten vedligeholdes eller forbedres implementeres. Anvendelse af ild i forbindelse af forberedelse af land skal undgås, og kun bruges i tilfælde, hvor det er den mindst skadelige løsning for miljøet. (RSPO, 2013) Det sjette kriterium omhandler en overholdelse af menneskerettighederne, og det kræves, at der foretages en SIA (social konsekvensanalyse). En sådan bedømmelse skal foretages hvert andet år. Samtidigt kræver dette kriterium, at der som minimum udbetales lovmæssig mindsteløn, så det er muligt for arbejderne at leve af lønnen. Børn må ikke udnyttes eller bruges som arbejdskraft, og alle former for diskrimination er ikke accepteret. Det er derudover velanset, at producenter og møller forsøger at bidrage til bæredygtig udvikling i lokalsamfundet. (RSPO, 2013) Det syvende kriterium arbejder med en ansvarlig udvikling af plantagerne. Ved anlægning af nye plantager eller udvidelse af eksisterende skal både social- og miljøkonsekvensanalyser foretages. Det ønskes bl.a., at plantager tager drivhusgasudledning med i deres overvejelser, når de anlægger nye beplantningsområder. De nye områder må ligeledes ikke ryddes med ild medmindre andet aftalt med offentlige instanser kan dokumenteres. Nye plantager må ikke anlægges i områder med naturskov, som fx regnskov, eller med høj bevaringstilstand (HCV), og plantager skal, ved udvidelser, forsøge at anvende i forvejen ryddede eller degraderede arealer, så udvidelsen ikke lægger pres på skovene. (RSPO, 2013) Det ottende kriterium berører et krav om kontinuerlig monitering af arbejdsprocesserne samt en løbende udvikling, der sikrer en forbedring af plantagedriften. (RSPO, 2013) 26

28 I forbindelse med RSPO og deres certificering har de modtaget kritik fra flere aktører. Denne kritik går i særdeleshed ud på, at kriterierne ikke er tilstrækkeligt strenge, og at de derfor ikke forhindrer skade på miljøet i nær så høj grad som nødvendigt. Kritikken går også på, at RSPO ikke foretager løbende kontrol af de certificerede plantageejere, og RSPO kan derfor ikke sikre sig, at de certificerede virksomheder overholder deres opstillede kriterier. Ligeledes modtager GreenPalm-ordningen meget kritik, da disse er billigere end RSPO-certificeret palmeolie, og at flere producenter derfor anvender denne løsning på lang sigt, selvom den oprindeligt var planlagt som en kortsigtet plan indtil der var RSPO-certificeret palmeolie til rådighed. I nogle tilfælde har virksomheder påstået at sælge produkter indeholdende palmeolie, selvom de kun var dækket ved GreenPalm. (Palm Oil Investigations, 2012) På trods af den omfangsrige kritik af RSPO og deres otte kriterier og principper, anser projektgruppen RSPO som et skridt i den rigtige retning. Der er flere mangler ved RSPO, men certificeringsenheden kan fortsat anvendes især med tanke på, at de løbende forsøger at forbedre deres certificering. Projektgruppen fokuserer i høj grad på, hvordan RSPO-certificeringen kan udbredes, og ikke nødvendigvis i hvor høj grad den fungerer. Dette vil blive yderligere diskuteret i afsnit 7. RSPO er i øjeblikket den mest fremtrædende aktør inden for certificering af bæredygtig palmeolie, hvilket er en af grundene til, at det er denne certificeringsenhed, projektgruppen har valgt at arbejde med. (ZSL living conservation, u.d.) Ligeledes antages det af projektgruppen ud fra RSPO s kriterium fem og syv at palmeolie, certificeret af RSPO, mindsker den stigende afskovning, der finder sted i områder med palmeolieproduktion. Selvom certificeringen ikke nødvendigvis stopper al skovrydning og mindskelsen i biodiversitet, må palmeolieproducenter, der overholder kriterierne, i højere grad bidrage til en sænkning af miljøpåvirkninger af palmeolieplantagens daglige drift og udvidelse. Dette er baggrund for, at projektgruppen arbejder med at identificere barrierer, der hæmmer plantager, producenter og forhandlere i at blive RSPO-certificeret eller i at vælge at indkøbe produkter, der indeholder certificeret palmeolie. 2.4 Opsummering af centrale aspekter af problemstillingen De tre foregående afsnit har handlet om produktionen og forbruget af palmeolie, værdikædens udformning og certificeringsenheden RSPOs måde at tilgå problematikken ved palmeolieproduktionen. Den præsenterede viden i disse afsnit har givet en forståelse for forskellige aspekter af problematikken omkring palmeolieproduktionens medvirken til afskovningen. Følgende fremhæves tre aspekter af den behandlede problemstilling, der anses at have stor betydning for udfaldet af den foretagne undersøgelse. Det første vigtige aspekt af problemstillingen er det rumlige perspektiv, der ligger i palmeolieproduktionen og -forbrugets, i nogle tilfælde, store, geografiske afstand. I afsnit 2.1 blev det beskrevet, at palmeolieafgrøden er afgrænset til den tropiske klimazone omkring ækvator, og at forbruget af palmeolie er mere spredt på kloden med et stort forbrug i EU og Sydøstasien. Denne geografiske spredning betyder, at forbruget kan foregå langt fra den plantage, der måske er etableret ved afskovning. Det andet perspektiv, der ses som en vigtig faktor i problematikken omkring afskovningen, er palmeoliekædens, og de producerede varers, udformning. I afsnit 2.2 blev palmeoliekæden gennemgået for de mest centrale led, og her blev det tydeligt, hvordan palmeolie er en forarbejdet vare, der kan gå igennem mange led fra plantagen til forbrugeren. Ligeledes blev det tydeliggjort, at palmeolien anvendes i mange industrier, og herved også indgår i mange forskellige værdikæder. 27

29 Palmeoliekædens forgrening til mange industrier ses også ved det store udvalg af produkter, som palmeolie indgår i (jf. afsnit 2.1). Palmeoliekæden kan herved ses som værende kompleks i forhold til både den geografiske udbredelse, kædens mange led og forgreningen til mange forskellige industrier. Andre kæder som eksempelvis kaffekæden er mere simple, og kompleksiteten kan herved ses som et særligt kendetegn for palmeoliekæden. Kompleksiteten forstærkes yderligere ved den manglende lovgivning om, at et evt. indhold af palmeolie skal noteres på varedeklarationen, der ligeledes kan gøre palmeoliekæden svær at gennemskue (jf. afsnit 1). Et andet vigtigt element i palmeoliekæden er, at en stor del af den certificerede olie sælges som konventionel, fordi der er mangel på interesserede købere (jf. afsnit 2.3). Denne tendens kan skyldes manglende efterspørgsel på certificeret palmeolie fra alle kædens led. Undersøgelsen af de fire udvalgte led i kæden, der præsenteres i afsnit 6.2, har bl.a. haft som formål at undersøge, hvad der er årsag til den manglende efterspørgsel på RSPO-certificeret olie, og hvordan de forskellige aktører i kæden influerer på efterspørgslen. Det sidste aspekt, der har stor betydning for palmeolieproduktionens afskovning, er måden, hvorpå miljøkonsekvenserne ved palmeolieproduktion håndteres. Dette forventes i høj grad at afhænge af de to oven for beskrevne aspekter, det rumlige perspektiv og palmeoliekædens udformning og egenskaber. Kombinationen af at produktionen kan foregå langt fra slutforbrugeren, og at kæden er kompleks og svær at gennemskue, kan betyde, at det for kædens aktører kan være svært at følge den anvendte palmeolie tilbage til dens oprindelige plantage. Dette kan i så fald betyde, at kædens aktører kan miste forbindelsen til, hvordan den anvendte palmeolie er blevet produceret, og hvilke følger produktionen kan have haft. Dette behandles yderligere i afsnit 6.2. Certificeringsenheden RSPO (præsenteret i afsnit 2.3) gør et forsøg på at udbedre de negative miljøkonsekvenser, der finder sted ved palmeolieproduktionen, herunder også afskovningen. At det netop er en certificeringsenhed som RSPO, der går forrest i at forbedre palmeolieproduktionen, og at det fx ikke er forbrugerne eller statslige apparater, tænkes ligeledes at hænge sammen med kædens kompleksitet og at palmeolie kan indgå i en bred vifte af varer, uden at det kan læses på produkterne. Om RSPOs måde at håndtere miljøproblemer på er den mest optimale, diskuteres senere i rapporten (i afsnit 7). Afskovningen ses altså som et stort problem, da det øger den globale opvarmning og nedsætter biodiversiteten. En RSPO-certificering indeholder krav til palmeolieplantagerne, der står for en del af afskovningen, om at der ikke må fældes HCV-områder og naturskov. Derfor anses en RSPOcertificering som en metode til at bremse afskovning. Plantagernes interesse i at blive certificeret kan afhænge af hele den præsenterede værdikædes efterspørgsel. Ud fra denne problemstilling præsenterer følgende afsnit problemformuleringen, som undersøgelsen har taget udgangspunkt i. Herefter præsenteres teori, der er anvendt i undersøgelsen og som biddrager med anvendelige perspektiver til de tre aspekter beskrevet ovenfor. 28

30 3 Problemformulering og afgrænsninger Den stigende afskovning af jordens tropiske regnskove i forbindelse med anlæggelsen og udvidelsen af palmeolieplantager, og de negative konsekvenser heraf, har ført til en interesse i at undersøge, hvordan disse konsekvenser kan formindskes. En mulig måde at formindske denne problematik er at fremme brugen af certificeret palmeolie frem for konventionelt palmeolie. En certificeringsenhed, som bl.a. fokuserer på at aflaste miljøet, er RSPO. Projektgruppen fandt det interessant at undersøge hvilke faktorer, der influerer udbredelsen af RSPO-certificerede plantager. Eftersom der kan eksistere barrierer, der hæmmer en RSPO-certificering, i og mellem flere led vedrørende palmeolie end blot plantagerne, så behandles fire udvalgte led af værdikæden for palmeolie i denne undersøgelse. Denne interesse har ført til den nedenstående problemformulering præsenteret i boksen. Hvilke dynamikker og faktorer kan hæmme, at en palmeolieplantage certificeres bæredygtige ved RSPO? Problemformuleringen ligger op til en undersøgelse og vurdering af hvilke faktorer og dynamikker, der medfører, at palmeolieplantager ikke bliver RSPO-certificeret. Det undersøges også, hvad der fører til disse hindringer. Med begreberne faktorer og dynamikker menes der forhold eller omstændigheder, der kan influere på, at eksempelvis en plantageejer vælger ikke at blive RSPO-certificeret. En grundlæggende faktor, der anses som hæmmende i en udbredelse af certificerede plantager er, hvis der ikke er en efterspørgsel på certificeret palmeolie. Af denne grund undersøges også andre led i kæden i forhold til, hvilke dynamikker og faktorer, der her kan være hæmmende i en certificering, eller i et køb af produkter, der indeholder RSPO-certificeret palmeolie. Hvis andre led i kæden vælger certificeret over konventionel palmeolie forventes efterspørgslen at forplante sig gennem kæden ned til plantageniveauet. Baggrunden for at undersøge, hvordan RSPO-certificeringen er i stand til at forhindre skovrydning skyldtes bl.a., som nævnt i afsnit 2.3, at RSPO er den førende certificeringsenhed indenfor bæredygtig palmeolie. Ligeledes fokuserer kriterium fem og syv, af RSPO s otte principper og kriterier, på afskovning og bevaringen af biodiversitet, og hvordan det er muligt at aflaste dette i forbindelse med palmeolieproduktion. Når der i denne undersøgelse nævnes afskovning, indebærer dette både rydning af skovarealer og tørveområder, da RSPOs kriterier behandler disse to naturtyper sammen. I denne rapport er det udelukkende palmeolie produceret af frugtkødet, der er i fokus, og produktionen af palmekerneolie eller biomasse fra palmeoliefrugter behandles herved ikke. Det er valgt, at undersøgelsen grundlæggende arbejder med fire centrale kategorier af palmeolieværdikædens led, selvom der kan forekomme barrierer og hindringer for en RSPO-certificering ved andre led i kæden. Derudover undersøges kun danske forbrugeres kendskab og anvendelse af palmeolie på trods af, at det er muligt at andre resultater ville fremkomme, hvis forbrugerleddet blev undersøgt på tværs af landegrænser. Vi mener dog, at danske forbrugere i mange tilfælde deler værdier og indkøbsvaner med andre nationaliteter, og at de fundne dynamikker og faktorer i undersøgelsen derfor kan anvendes til at forstå forbrugere i andre landes valg eller fravalg af certificerede varer. At undersøgelsen af forbrugerne fokuserer på én nationalitet kan også give en større mulighed for at gå i dybden med disse dynamikker og faktorer og vurdere, hvordan disse fungerer, og hvorfor de finder sted. 29

31 4 Anvendt teori Til undersøgelsen af, hvilke dynamikker og faktorer, der kan influere på, at plantager certificeres ved RSPO, er forskellige teorier blevet anvendt. Anvendelsen af teorierne har haft forskellige formål. Først og fremmest er forskellige teorier inddraget med henblik på at få en forståelse for, hvordan dynamikker og faktorer kan influere på, om en plantage certificeres. Disse teorier har bl.a. omhandlet, hvordan forskellige sociale og kulturelle strukturer kan påvirke en aktørs handlinger. Herudover er værdikædeteorier inddraget, da disse bl.a. skal bruges som et redskab i at forstå den behandlede palmeoliekæde. Da værdikæder er under indflydelse af forskellige strukturer, er teorierne herom ligeledes blevet brugt til at lokalisere, hvilke dynamikker og faktorer, der kan være til stede i hele palmeoliekæden. De har derved fungeret som en inspiration i forhold til, hvilke dynamikker og faktorer det var forventeligt at finde i undersøgelsen. Kædeteorierne har også i høj grad givet inspiration til, hvilke elementer i den behandlede problemstilling, der er vigtige og interessante at undersøge. Det er de ovennævnte teorier, om værdikæder og andre strukturer, samt anvendelsen heraf, der i det følgende præsenteres og redegøres for. Som en del af præsentationen af kædeteorien diskuteres også, hvordan certificering kan have indflydelse på en værdikæde, hvordan en certificeringsenhed virker, samt hvilke stærke og svage punkter den kan have. I forrige afsnit blev undersøgelsens problemformulering præsenteret. Denne omhandler certificering af plantager og mere specifikt, hvad der kan hæmme plantager i at blive RSPO-certificeret. Følgende uddybes den teoretiske forståelse af begreberne dynamikker og faktorer, og derefter beskrives den teoretiske baggrund for undersøgelsens udformning. 4.1 Dynamikker og faktorer Et centralt element i problemformuleringen er, at undersøgelsen har til formål at kortlægge dynamikker og faktorer. Projektgruppens opfattelse af, hvad disse begreber indebærer, bygger bl.a. på Giddens strukturationsteori, der handler om, hvordan aktører indgår i sociale kontekster (strukturer) og hvordan disse, aktøren og konteksten, påvirkes af hinanden. Aktøren både skaber og er styret af strukturerne i forhold til de valg og handlinger, aktøren foretager sig. I denne undersøgelses tilfælde kan aktøren være en plantageejer og strukturerne kan være den sociale, som han indgår i. Denne sociale kontekst kan fx være ansvar over for familie, kendskab til samarbejdspartnere og kulturelle normer og traditioner. Plantageejeren kan så, ifølge teorien, være styret af disse forhold, der kan påvirke hans handlinger. En sådan handling kan fx være at vælge eller fravælge en certificering. (Gregory, et al., 2009) På denne måde er vores opfattelse af hæmmeende dynamikker og faktorer fremkommet gennem inspiration fra Giddens struktur-aktør teori. Begreberne dynamikker og faktorer skal derfor til dels forstås som strukturer, der kan forme aktørernes handlinger på de forskellige led i palmeoliekæden. Giddens strukturationsteori er én forståelse af, hvordan dynamikker og faktorer kan påvirke en plantageejers handlinger i forhold til at certificere sin plantage. Andre teorier behandler andre kontekstuelle elementer og karakteriserer dem anderledes end Giddens gjorde det, og disse teorier er ligeledes relevante at have et kendskab til. De kan bidrage til den, ud fra Giddens teori, opnåede forståelse af, hvad hæmmende dynamikker og faktorer kan være. Når Giddens teori om strukturer og aktører ses i sammenhæng med en værdikæde, understreges aktørernes og dermed også strukturernes indflydelse på kædens udformning. Strukturers egenskab til at kunne påvirke handlingerne for en aktør i kæden understreger vigtigheden i at undersøge, hvilke strukturer, der kan have indflydelse på palmeoliekædens aktører. 30

32 Ifølge det ovenstående er aktører, der indgår i palmeoliekæden, altså alle omgivet af en kontekst, der kan bestå af en række strukturer, som kan påvirke aktørernes handlinger. Dette sæt af strukturer er forskelligt fra aktør til aktør, hvilket betyder, at der for hvert led i kæden er strukturer, der påvirker aktørens handlinger. Herudover påvirkes aktørerne også på langs af kæden i form af bl.a. kædens kompleksitet og geografiske udbredelse. Disse forskellige rumlige dimensioner af strukturer, som palmeoliekædens aktører påvirkes af, er illustreret på Figur 4.1. Plantage Producent Forhandler Forbruger Strukturer, der går på langs i kæden. X Strukturer, der er forbundet til de enkelte led. Figur 4.1: For hvert led i kæden kan der være et unikt sæt af strukturer, der kan have betydning for aktørernes handlinger. Disse er illustreret ved de blå cirkler. Herudover går andre strukturer på langs af kæden. 4.2 Det teoretiske grundlag for undersøgelsens udformning Det følgende er en argumentation for valget om, at undersøgelsen skal foretages af fire led i palmeoliekæden og ikke blot af plantageniveauet, hvor den centrale problematik om afskovningen finder sted. Ud fra den basale økonomiske teori om udbud og efterspørgsel, kan en grundlæggende årsag til, at en plantage skulle fravælge certificering være, at der ikke er efterspørgsel efter certificeret palmeolie, og at plantageejerne ikke kan ses nogen økonomisk fordel ved at blive certificeret. (Hayter & Patchell, 2011) Hvis andre led i kæden end plantagen, fx forhandlerleddet, bliver certificereret og forpligter sig til kun at købe certificeret palmeolie, kan dette øge efterspørgslen på certificeret palmeolie hos leddene opstrøms i kæden. På Figur 4.2 ses dette tænkte eksempel, at en forhandler certificeres, og at efterspørgslen derefter forplantes tilbage igennem kæden og til sidst påvirker plantageniveauet. Altså kan det også være dynamikker og faktorer ved andre led i kæden end plantagen, som fx forhandlerleddet, der er medvirkende til, at disse led ikke certificeres eller vælger at anvende certificeret palmeolie i produktionen, og at der derfor ikke er en større efterspørgsel på certificeret palmeolie. Det er ud fra teorien om, at efterspørgsel er en drivende faktor for udbud (jf. Hayter & Patchell (2011)), der har dannet baggrund for antagelsen om, at hvis et led i palmeoliekæden certificeres, stiger efterspørgslen for certificeret palmeolie opstrøms i kæden, og at dette kan føre til et større udbud, altså at flere plantager certificeres. Denne antagelse har dannet baggrund for undersøgelsens struktur, der indebærer en undersøgelse af flere af værdikædens led og ikke kun hæmmende dynamikker og faktorer på plantageniveau. 31

33 Certificering Plantage Producent Forhandler Forbruger Strukturer, der går på langs i kæden. X Strukturer, der er forbundet til de enkelte led. Efterspørgsel efter certificeret palmeolie Figur 4.2: Hvis et af leddene nedstrøms fra plantagen dedikerer sig til brug af certificeret palmeolie øges efterspørgslen af palmeolie, der kan medvirke til, at flere plantager certificeres. Derfor kan dynamikker og faktorer for alle led i palmeoliekæden være hæmmende for en stigende efterspørgsel og derved, at flere plantager certificeres. 4.3 Kædeteori I det følgende gennemgås anvendte teorier om værdikæder. Disse har været anvendt i undersøgelsen med to formål, der også er beskrevet ovenfor. Dels havde de til formål at gøre os i stand til at kunne karakterisere og vurdere palmeoliekædens struktur og betydningen af denne, og dels at finde teorier om, hvilke hæmmende dynamikker og faktorer, det kan tænkes at finde for de forskellige led i kæden. Forinden præsentationen af værdikædeteorien gennemgås først teorier, der mere generelt har med produktion og forbrug af en vare at gøre. Disse teorier indgår ofte i kædeteorierne som grundlæggende opfattelse af økonomiske funktioner. Ifølge Coe et. al (2012) kan en vares bevægelse fra produktion til forbrug ses som et kapitalistisk system, hvor hver aktør, der modificerer varen, søger at opnå profit. Varens pris indikerer, hvor mange led varen har været igennem, og hvor omkostningsfuld behandlingen ved disse led har været. Prisen informerer dog ikke den endelig forbruger om, hvordan varen er fremstillet, og hvor varens bestanddele kommer fra, samt hvilke sociale kontekster den er skabt under. Det er derfor Coe et. al s (2012) opfattelse, at det kapitalistiske system medvirker til, at forbrugere er uvidende om en vares geografiske oprindelse og den generelle baggrund for varens tilblivelse. Dette medfører, at forbindelsen mellem producent og forbruger bliver utydelig, og forbrugeren kan få en tendens til at fralægge ansvar i forhold til varens fremstilling. (Coe, et al., 2012) MacKinnon & Cumbers (2011) betegner denne tendens som Commodity Fetishism, der er en betegnelse for, hvordan forbrugeren i det globale nord primært går op i en vares pris og dens symbolske værdi, og ikke hvordan varen er fremstillet. Denne tendens mener MacKinnon og Cumbers (2011) bidrager til en sløring af, hvordan varen er produceret og kommet frem til forbrugeren. Ligeledes mener de, at denne tilsløring af varens produktionsbaggrund kan forstærkes gennem reklamebranchens formidling af varen. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Coe et. al (2012) taler på samme måde om, at de billeder, vi møder i vores hverdag, kan være med til at skjule en vares oprindelse for forbrugeren. (Coe, et al., 2012) 32

34 4.3.1 Grundlæggende elementer i kædeteorierne Flere teorier har igennem tiden forsøgt at beskrive og karakterisere en vares tilblivelse igennem en kæde af aktiviteter, hvor det sidste led er forbrugeren. Begrebet varekæde blev formuleret af Terence Hopkins og Immanuel Wallerstein i 1977 og blev senere anvendt af bl.a. Gary Gereffi i hans teori om globale varekæder. Her lagde Gereffi især vægt på den geografiske fordeling og koncentration af varekæderne. Senere har Gereffi selv og andre teoretikere omdøbt betegnelsen til globale værdikæder for at lægge vægt på værdiskabelsen, der sker gennem kæderne. I nogle tilfælde anvendes ordet værdikæde for at undgå den antydning, der ligger i ordet varekæde, at den kun skulle gælde fysiske varer. Teorien er ligeledes blevet modificeret med tiden, og formuleres generelt på forskellige måder blandt teoretikere. (Bair, 2009) I denne rapport anvendes begrebet værdikæde for den samlede teori om vare- og værdikæder. Nedenfor gennemgås de centrale elementer, der i kædeteorierne bruges til at beskrive en værdikæde. Det rumlige perspektiv Et vigtigt element i værdikædeteorierne er den rumlige udbredelse af en kæde. Dette fokus understreges af teoriens navn, globale værdikæder, der indikerer, at værdikæder i stigende grad er blevet mere globale, og at en værdikædes led derfor er mere spredt geografisk. Denne udvikling har medført, at det nu er muligt at få varer fra mange flere steder end tidligere. (Coe, et al., 2012) Palmeoliekæden er her et godt eksempel på en global værdikæde, der er geografisk spredt, og som har gjort det muligt at få adgang til en afgrøde, der, i mange tilfælde, ikke findes på forbrugerens geografiske placering. Dette kan skyldes, som det er tilfældet for palmeoliekæden, at afgrøden ikke kan gro i den klimazone, som forbrugeren befinder sig i. Globaliseringen af værdikæden har medført en globalisering af konkurrencen, der nu kan komme fra mange forskellige geografiske placeringer. Den voksende globale konkurrence imellem virksomheder forstærker nødvendigheden af, at virksomhederne tilstræber at holde sig konkurrencedygtige. Dette kan fx gøres ved at få virksomheden certificeret, for at adskille sig fra konkurrenterne. (Coe, et al., 2012) Om certificeringen er en konkurrencefordel, afhænger igen af, om der er et marked for den certificerede vare (jf. teori om efterspørgsel). Styring af kæden Et af de elementer, der i høj grad er blevet brugt og debatteret i karakteristikken af værdikæder, er spørgsmålet om, hvordan en given værdikæde styres. Gereffi formulerede to måder, hvorpå han mente, at en kæde kan styres, enten styres kæden af en opkøber eller også styres den af en producent. (Coe, et al., 2012) Værdikæder, der styres af producenter, er ofte karakteriseret ved, at den producerede vare har en høj værdi, og at produktionen af varen kræver teknologi på et højt niveau og højtuddannede arbejdere. Her er det producenten, der dikterer leddene nedefter i kæden, samt deres leverandører, og strukturen er herved ofte hierarkisk. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Producentens profit sikres ved produktionens størrelse og ved producentens mulighed for at udvikle teknologi og viden. (Coe, et al., 2012) Eksempler på kæder, der styres af producenter, kan bl.a. ses i bil- og computerindustrien. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Værdikæder, der styres af købere, er derimod karakteriseret ved kæder, hvor forhandlere eller mærkevarefirmaer kontrollerer produktionen af en vare. Produktionen er ofte placeret i udviklingslande, hvor arbejdskraften er billig, og er karakteriseret ved, at der er en lang række af underleverandører, der producerer og leverer den vare, som opkøberne ønsker. Opkøbernes profit sikres ved 33

35 deres mulighed for at udnytte billig arbejdskraft i andre lande og skabe masseforbrug gennem promoveringen af deres mærker. Dette har medvirket til, at store globale opkøbere konkurrerer om at have så lave produktionsomkostninger som muligt ved at søge billig arbejdskraft. Ud over opkøbernes magt til at diktere betingelser og forhold omkring produktionen, kan de også sætte krav til standarden af produktionen. Eksempler på kæder, der styres af opkøbere, er kaffe-, tøj- og skokæder og eksempler på opkøbere kan være forhandlere som IKEA og store supermarkedskæder samt mærkevarefirmaer som Adidas og Nike. (Coe, et al., 2012) De to styrringskategorier ses som et godt udgangspunkt til at få forståelse for en værdikæde (Coe, et al., 2012). Det har dog vist sig, at de to kategorier langt fra er dækkende i alle tilfælde, og at den især mangler en kategori, der behandler relationelle forhold mellem virksomheder. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Gereffi har foruden den todelte opkøber/producent-styring selv lavet en mere nuanceret formulering af, hvordan aktiviteter mellem virksomheder kan karakterises. Denne formulering består af fem forskellige styringsformer. Gereffi understreger i sin teori, at der langs en værdikæde, kan ses flere forskellige styringsformer, og at det derfor ikke er forventeligt, at en enkelt styringsform er gældende for hele kæden (Gereffi, 2011). På Tabel 4.1 ses de fem styringsformer fordelt i forhold til kompleksiteten af relationer og transaktioner samt hvordan magtfordelingen er i de forskellige styringsformer. De fem styringsformer beskrives herunder. Tabel 4.1: Overblik over de fem styringsformer formuleret af Gereffi samt deres karakteristika. (Gereffi, 2011) Løse/ingen relationer Bundne relationer Enkle transaktioner Komplicerede transaktioner Lige magtfordeling Ulige magtfordeling Det frie marked Den modulære styring Den relationelle styring Den bindende styring Den hierarkiske styring Karakteristika Pris er den styrende faktor. Produktionen foregår ud fra kundernes krav. Stor vidensdeling, interaktion og afhængighed mellem aktører. Producenter afhængig af én bestemt opkøber. Ledende virksomhed der står for hele produktionen. Det frie marked er karakteriseret ved simple transaktioner, og hvor udvekslingen af information foregår forholdsvist nemt. Herudover kan leverandørerne producere deres varer uden at få et betydeligt input fra opkøberne. Dette medvirker til, at behovet for formelle relationer imellem de forskellige aktører er lille, og at omkostningerne ved at skifte leverandør er forholdsvist små. Den styrende faktor i markedet er pris og ikke en ledende virksomhed. (Gereffi, 2011) Den modulære styring indeholder mere komplekse transaktioner, men de er stadigvæk relativt gennemskuelige. I den modulære kæde producerer leverandørerne varer ud fra deres kunders krav. Relationer imellem aktører er mere komplekse og har større betydning end i det frie marked pga. en stor udveksling af information imellem aktørerne. (Gereffi, 2011) Den relationelle styring er karakteriseret ved, at der er udbredt vidensdeling og interaktion mel- 34

36 lem aktørerne, og at den delte information er kompleks og svær at give videre til andre. Denne tætte relation gør aktørerne afhængige af hinanden og kræver, at aktørerne har tillid til hinanden. På trods af den tætte relation er der dog stadigvæk en ledende virksomhed, der dikterer krav til leverandørerne. Dette giver denne virksomhed en vis magt til at kontrollere leverandørerne. Relationerne tager forholdsvis lang tid at etablere, og derfor kan det være omkostningsfuldt at skifte til en anden leverandør. (Gereffi, 2011) I den bindende styring er leverandørerne afhængige af en enkelt opkøber, der derfor har magt over dem og fx kan diktere og kontrollere arbejdsforholdene. Leverandørernes afhængighed og købernes indflydelse på leverandørerne medvirker til stærke bånd, og omkostningerne ved at skifte leverandører er derfor høje. (Gereffi, 2011) Den hierarkiske styring er den sidste af Gereffis styringsmodeller. Her er der en ledende virksomhed, der selv står for alle dele af produktionen, måske fordi det ikke har været muligt at finde en passende leverandør, eller fordi produktionen af det behandlede produkt er svær at gennemskue. (Gereffi, 2011) De præsenterede styringsformer, både den dualistiske køber- vs producentdrevne og de fem kategorier beskrevet ovenfor, viser hvordan forståelsen af styringsformer har udviklet sig gennem tiden. Den er gået fra et meget enkelt syn på styringsformer til at være mere nuanceret. Dette kan tænkes at kunne forklares ved den stigende globalisering, og at denne kan have medført nye styringsformer. Her kan den stigende teknologi og infrastruktur have medvirket til, at en større geografisk spredning i en vares produktion er mulig. Ligeledes kan det have øget muligheden for, at en producent i de vestlige lande kan have fabrikker placeret i andre lande langt fra hovedkvarteret, med lavere lønninger, hvilket kan have medført en styringsform, som ikke tidligere var udbredt. Af denne grund ses det, i denne undersøgelse, nødvendigt at supplere den dualistiske forståelse af styringsformer med den mere nuancerede kategorisering. Dette skyldes, at den behandlede palmeoliekæde er rumligt spredt og består at mange led, ved hvilke der kan være mange forskellige styringsformer. Institutioner Hvordan en værdikæde styres, afhænger dog ikke kun af, hvilken sektor eller industri, der betragtes. Hvert led i kæden er, som beskrevet ovenfor, geografisk placeret i en bestemt kontekst. Denne kontekst er udgjort af en række institutioner, der er med til at influere på og påvirke alle kædens dele. Institutionerne kan opdeles i formelle institutioner og uformelle institutioner. (Coe, et al., 2012) De formelle institutioner kan fx være regler, reguleringer og standarder som fx certificeringer. Handelspolitikker, skatter og miljømæssige reguleringer er eksempler på institutioner, der regulerer en virksomhed. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Virksomhedens geografi bestemmer, hvilke formelle institutioner der har indflydelse på virksomheden, da disse er geografisk afgrænset. Institutionerne kan altså, som strukturer, ses på forskellige rumlige niveauer, fra den lokale skala til en dimension, der dækker hele værdikæden. De formelle institutioner kan være nationale (fx den danske lovgivning), regionale (fx EU's lovgivning) og internationale (fx WTO s handelsaftaler) (MacKinnon & Cumbers, 2011). I lang tid har det primært været nationale institutioner, der har stået for at regulere virksomheders eksternaliteter gennem krav til virksomhedens produktionspraksis. Med den stigende verdensbefolkning og globaliseringen er behovet for en regulerende enhed på international plan dog blevet større. Det har dog ind til videre vist sig meget svært at skabe en international regulerende enhed, og her har NGO er som Greenpeace og certificeringsenheder som RSPO til en vis grad overtaget rollen for at reducere menneskers negative indflydelse på miljøet drevet af en sti- 35

37 gende produktion. (Hayter & Patchell, 2011) De uformelle institutioner er mindre håndgribelige end de formelle og kan bl.a. være normer og praktikker. Disse normer og praktikker kan være knyttet til en virksomheds arbejdspraksis, eller de kan være knyttet til en bestemt lokalitets kulturelle normer og værdier. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Her kan religiøse eller kulturelle traditioner fx tænkes at spille en rolle i forhold til, hvilken adfærd, der er acceptabel for aktøren, samt om aktøren forventes at agere og handle på en bestemt måde. Da alle led i en værdikæde påvirkes af et bestemt sæt af institutioner, kan andre led i kæden også påvirkes af disse gennem handelsrelationen mellem kædens led. Omfanget af institutioner, der påvirker et bestemt led i en værdikæde, kan derfor være meget stort. (Coe, et al., 2012) De ovennævnte institutioner er i høj grad eksempler på dynamikker og faktorer, der vurderes at kunne identificeres i palmeoliekæden. Standarder Som beskrevet ovenfor, er standarder også en form for institution, der kan styre en værdikæde, og indgår generelt også som et vigtigt element i teorier om vare- og værdikæder. (Coe, et al., 2012) (MacKinnon & Cumbers, 2011) Nedenfor beskrives, hvordan standarder fungerer gennem certificeringsenheder, og hvordan standarder kan have mange forskellige udformninger. Standarder er relateret til et forsøg på at forbedre visse forhold, fx miljømæssige eller arbejdsrelaterede, ved forskellige led i kæden. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Tidligere var det overvejende staten, der stod for at opstille standarder for fx produktionen af fødevarer, men over de seneste årtier har det i højere grad været andre aktører, som fx NGOer og private virksomheder, der har påtaget sig denne rolle. Dette skyldes dels, at globaliseringen har medført, at værdikæderne er spredt geografisk, og at det derfor er muligt at købe varer i ét land, der er produceret i et andet land. Produktionen foregår herved i stigende grad uden for statens grænser, hvor det ikke er muligt at regulere produktionspraksisser i. Hernæst skyldes det, at den globale produktion af varer er blevet mere varieret og hurtigere udviklende, og det kan være svært for staten at have kontrol over produktionen af et konstant skiftende og varieret varesortiment. Herudover har de neoliberale tendenser for nogle lande medvirket til en tilbagetrækning af staten som regulerende instans, hvilket i dette tilfælde har ført til, at ikke-statslige aktører, især NGO er og forhandlere, har påtaget sig rollen at opstille standarder for producenter. (Coe, et al., 2012) Standarder kan henvende sig til bestemte områder af produktionen i værdikæder. Som ovenfor beskrevet kan disse fx være miljømæssige forhold eller arbejdsforhold som fx sundheds- og sikkerhedsforhold. Herudover kan standarder have forskellige former. De kan være formuleret som en helt specifik, teknisk standard, de kan være formuleret som en code of conduct, hvilke er retningslinjer for en virksomheds praksisser, eller de kan have form af et mærke, der kan sættes på det certificerede produkt. Der er også forskel på standarders dækning. En certificering kan fokusere på en bestemt afgrøde, som fx palmeoliekæden, men kan også være mere bred som fx certificeringer i fødevaresektoren. Hvorvidt en standard er frivillig eller ej er også forskelligt. RSPOs certificering er et eksempel på en frivillig standard, hvor andre statslige eller internationale standarder ikke er frivillige. De sidstnævnte er i mange tilfælde begrænset til et bestemt geografisk område eller samling af lande, der således påvirkes af standarderne. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Et eksempel kunne være EU, der opstiller produktionsstandarder for deres medlemslande. Endvidere varierer også måden, hvorpå certificeringen udstedes og kontrolleres, hvilket har indflydelse på certificeringens kvalitet og legitimitet. Det kan gøres ved henholdsvis første-, anden- 36

38 eller tredjepartscertificeringsenheder. Førstepartscertificeringsenheder certificerer deres egne produkter, andenpartscertificeringsenheder er en opkøber, der certificerer andres produkter og tredjepartscertificeringsenheder er andre organisationer, der ikke direkte har økonomisk interesse i handlen af den vare, der certificeres. (Hatanaka & Busch, 2008) Disse certificeringsenheder kan være offentlige eller private, og de kan være profitorienteret eller ikke-profitorienteret. (Coe, et al., 2012) RSPO består af flere certificeringsenheder, idet de også har flere former for certificeringer (jf. afsnit 2.3) (RSPO, 2012b). Certificeringsenheder står generelt for først at formulere standarder, dernæst at vurdere om en given virksomhed møder disse standarder og godkende certificeringen samt derefter at kontrollere, at virksomheden fortsat lever op til certificeringskravene. Som udgangspunkt opsøges certificeringsenhederne af den virksomhed, der betaler certificeringsenheden for at foretage en undersøgelse af virksomheden med det formål at blive certificeret. (Hatanaka & Busch, 2008) De fleste certificeringsenheder får en akkrediteringsenhed til at godkende dem som certificeringsenhed. Denne akkrediteringsenhed vurderer bl.a. certificeringsenhedens kompetencer, viden og partiskhed. Herudfra kan akkrediteringsenheden lave en officiel godkendelse, baseret på en sammenligning af internationale standarder, der skal forsikre forbrugere om, at certificeringsenheden er troværdig. (ASI, 2012) (Hatanaka & Busch, 2008) Tredjepartscertificeringsenheder anses for at være mere objektive og effektive sammenlignet med første- og andenpartscertificeringsenheder, da de umiddelbart ikke har økonomisk interesse i den behandlede produktion. Det er især tredjepartcertificeringsenheder, der i stigende grad vinder frem, og som flere og flere aktører er begyndt at anvende som et styrende element i værdikæden. Undersøgelser har dog vist, at tredjepartcertificeringsenheder ikke leverer den påståede upartiskhed og at de, ligesom almindelige virksomheder, går op i profit og i at være konkurrencedygtige. (Coe, et al., 2012) (Hatanaka & Busch, 2008) En undersøgelse foretaget af Mati Matanaka og Lawrence Busch viser, at tredjepartscertificeringsenheder påvirkes af deres sociale kontekst, og at de ofte handler ud fra deres egen agenda og søger at opnå fordele for dem selv. Det stigende fokus på konkurrence blandt certificeringsenhederne kan skyldes en stigende konkurrence blandt forhandlere, opstået ved globaliseringen, der som resultat heraf forsøger at øge sin konkurrenceevne ikke i forhold til pris men i stigende grad i forhold til kvaliteten af produkterne. Dette gør de fx ved anvendelsen af standarder, der er med til at skabe niche-produkter eller nye markeder, som adskiller dem fra deres konkurrenter. Denne tendens er medvirkende til den stigende efterspørgsel efter certificeringsenheder. (Hatanaka & Busch, 2008) Den ovennævnte undersøgelse fandt også, at akkrediteringsenhederne heller ikke er i stand til at være uafhængige, og at deres godkendelse i høj grad er bygget på tillid til certificeringsenheden. Dette skyldes, at akkrediteringen ofte finder sted på baggrund af materiale, som certificeringsenheden har stillet til rådighed. Matanaka og Busch (2008) vurderer, at certificeringsenheder forsøger at stille sig selv i et så godt lys som muligt, og at det tilgængelige materiale derfor kan være manipuleret ved. Det samme finder de sandsynligt for virksomheden, der ønsker certificering. (Hatanaka & Busch, 2008) Certificeringsenhederne kritiseres endvidere for udførelsen af selve certificeringsprocessen. I den omtalte undersøgelse udtaler flere certificeringsenheder, at de ikke føler, at certificeringen garanterer den lovede standard, da vurderingen og kontrollen ofte finder sted over en enkelt dag og derfor kun dannes ud fra et øjebliksbillede. Det var i stedet certificeringsenhedernes opfattelse, at deres primære funktion var at hjælpe med at vise producenterne den rigtige vej, og at det så er op til virksomheden selv, om den ønsker at følge denne vej. (Hatanaka & Busch, 2008) En mere generel kritik af standarders udformning går på deres formuleringer. I et forsøg på at 37

39 dække flere kontekster, hvilket kan være et resultat af den geografiske spredning, har certificeringskriterier en tendens til at bestå af forholdsvist bløde formuleringer som fx, at der skal gives løn, der dækker de basale behov. En sådan formulering overlader megen fortolkning til virksomheden selv, og kan resultere i, at certificerings ønskede formål ikke opfyldes. (Coe, et al., 2012) Teorien om værdikæder er gennem tiden blevet kritiseret på en række punkter. Bl.a. er den kritiseret for at være for lineær ved den køber- vs. producentdrevne styringsform, og at der ikke lægges stor nok vægt på institutioners indflydelse. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Præsentationen af værdikædeteorier, på de foregående sider, tager dog hensyn til dette. Fx er også andre styringsformer og det institutionelle element i værdikæden inddraget i præsentationen. Dette er primært inddraget, fordi projektgruppen har været enig i kritikken af kædeteorien, og fordi de inddragede elementer af teorien, for undersøgelsen, ses som værende essentielle for forståelsen af palmeoliekædens dynamikker og egenskaber. For vores undersøgelse mener vi dog, at forbrugerperspektivet ikke er vægtet højt nok i værdikædeteorierne, og vi har derfor valgt at inddrage teori om forbrugeradfærd som supplement til værdikædeteorierne. Nedenfor præsenteres derfor den institutionelle og neoklassiske forbrugeradfærdsteori. 4.4 Forbrugeradfærd Som navnet indikerer, mener den institutionelle forbrugeradfærdsteori, at en forbrugers adfærd formes ud fra en række institutioner. Disse institutioner kan bl.a. være kulturelle, sociale, miljømæssige og psykologiske. Især de kulturelle forhold har her været i fokus, og det er, ifølge teorien, synspunkter og normer i en forbrugers kultur, der især er med til at forme forbrugerens værdisæt, og som er bestemmende for forbrugerens adfærd. Herved understreger teorien også, hvordan en forbrugers adfærd i høj grad varierer i forhold til rum og tid. (Hayter & Patchell, 2011) For vores undersøgelse betyder dette, at de dynamikker og faktorer, der er fundet i undersøgelsen ikke vurderes at være gældende i alle former for palmeoliekæder. En forbrugers adfærd er i høj grad påvirket af forbrugerens rumlige placering. En dansk forbruger er omgivet af et bestemt sæt af kulturelle normer og værdier, der er helt specifikt for denne forbruger, mens der i andre lande kan forventes et helt anderledes værdisæt. Den institutionelle forbrugeradfærdsteori kan ses som et svar på, og et modstykke til, den neoklassiske teori om forbrugeradfærd. Den neoklassiske teori tager udgangspunkt i, at forbrugeren er fuldt ud informeret, og at en forbrugers handlinger derfor styres af en rationel tankegang, der vil søge at finde den billigste udgave af en vare. Forbrugeren i denne teori, også betegnet Homo Economicus, er uafhængig og påvirkes ikke af producenter eller andre aktører, hvilket gør forbrugeren i stand til at stille krav til producenterne i forhold til, hvilke produkter forbrugeren ønsker, og hvor dyre de må være. Den institutionelle teori gik direkte imod denne tanke, idet den mener, at forbruger i høj grad er afhængig af de ovenfor nævnte forhold, og derfor ikke styrer, men derimod styres af, producenterne. Den neoklassiske teori er siden dens første formuleringer blevet modificeret og inddrager nu i højere grad et mere nuanceret syn på, i hvor høj grad forbrugeren er oplyst, og hvordan kvaliteten af informationen er. (Hayter & Patchell, 2011) Hvis palmeolieforbrugeren har elementer af Homo Economicus i forhold til at handle rationelt og være prisbevidst, kan det betyde, at produkter med konventionelt palmeolie prioriteres over produkter med certificeret palmeolie, hvis denne vare er billigst. Dette forudsætter dog, at selve certificeringen ingen værdi har for forbrugeren, og at konventionel og certificeret palmeolie derfor ses som samme produkt. Hvis det overvejende er den institutionelle forbrugeradfærdsteori, der er gældende for forbruge- 38

40 ren af palmeolie, kan det have betydning for, i hvor høj grad forbrugeren er oplyst om aktiviteterne, der finder sted ved kædens andre led. Den neoklassiske forbruger vil, i modsætning til den institutionelle teoris forbruger, være fuldt oplyst om palmeoliekædens aktiviteter. Det kan altså have stor betydning for kædens dynamikker, fx i forhold til den eksisterende efterspørgsel, om forbrugeren af palmeolie overvejende minder om forbrugeren i den institutionelle eller neoklassiske teori. Hvis forbrugeren skal være i stand til at stille krav til de praksisser, der anvendes igennem kæden, fx med det formål at få sænket de negative konsekvenser produktionen af en vare kan have, kræver det en vis viden om og kendskab til kæden. Dette betyder, at forbrugeren i palmeoliekæden skal have et vist element fra den neoklassiske teori i form af viden om en vares produktion, før det er muligt for forbrugeren at stille krav om en bremsning af afskovningen. 4.5 Opsamling på dynamikker og faktorer fra teorierne Værdikædeteorien og Giddens strukturationsteori har givet en forståelse for, hvordan kontekstuelle omstændigheder kan påvirke en aktørs handlinger i en værdikæde. En sådan handling kan fx være beslutningen om at blive certificeret. De to teorier giver en forståelse af, at forskellige strukturer, institutioner og andre kædedynamikker, kan have indflydelse på, om et led i kæden certificeres eller vælger at købe produkter med certificeret palmeolie. Herudover har forbrugeradfærdsteorierne givet et indblik i, hvordan en forbruger handler og interagerer i forhold til resten af kæden. Det er disse tre teorier, der har givet en forståelse for, hvilke dynamikker og faktorer, der kan influere på en certificering. Det er derfor med udgangspunkt og inspiration fra disse teorier, at vi har udvalgt forskellige dynamikker og faktorer, som vi ud fra teorierne har ønsket at undersøge eksistensen af ved palmeoliekædens aktører. På Tabel 4.2 ses de dynamikker og faktorer, der gennem teorierne vurderes sandsynlige at finde i undersøgelsen af palmeoliekæden. Disse vises sammen med en kildeangivelse til den anvendte litteratur, hvori teorien er formuleret. Plantagen, Producenten og Forhandleren De forventede, hæmmende dynamikker og faktorer er for de tre første led ens. Dette er dog kun tilfældet, når de formuleres på baggrund af de præsenterede teorier. Senere i rapporten suppleres disse med hæmmende dynamikker og faktorer, der er formuleret i andre undersøgelser eller fra andre kilder generelt. Af økonomiske dynamikker og faktorer har vi, for de tre første led, den grundlæggende antagelse, at en betydelig barriere for certificering kan være, hvis certificeringen fører til en reducering af virksomhedens eller plantagens overskud. Denne antagelse har baggrund i teorien, beskrevet tidligere i afsnittet, om at en vares produktion kan ses som et kapitalistisk system, hvor producenten er interesseret i at opnå en så stor profit som muligt. (Coe, et al., 2012)) Hvis det ikke kan betale sig at blive certificeret, kan det bl.a. skyldes en manglende efterspørgsel på certificeret palmeolie, jf. teori om efterspørgsel. (Hayter & Patchell, 2011) Dette ses, ud fra teorien, derfor også som en mulig hæmmende dynamik for de tre første led i kæden. Den sidste forventede, økonomiske faktor, der kan være hæmmende, har baggrund i teorien om styringsformer, og hvordan nogle styringsformer, som fx den bindende styringsform, der har meget bundne relationer, hvor produktionen kan styres af krav fra kunder. Hvis en kunde ikke stiller krav om certificering, kan dette altså også være med til, at en aktør i kæden ikke certificeres. Ud over de økonomiske dynamikker og faktorer forventer vi også, at en række sociale forhold kan påvirke, om de tre led certificeres. Vi forventer, at elementer i aktørernes sociale og kulturelle kon- 39

41 tekst kan have betydning for, hvorvidt de vælger at ansøge om certificering. Denne forventning er skabt ud fra Giddens strukturationsteori samt teori om værdikæders institutionelle rammer (Gregory, et al., 2009) (Coe, et al., 2012). Ud over de sociale dynamikker og faktorer antages også politiske forhold at kunne påvirke om de tre led certificeres. En mulig influerende faktor anses her at være, hvis offentlige instanser ikke opstiller krav om certificering og derved ikke fungerer som regulerende og styrende enhed i kæden. Denne forventning har baggrund i teorien om værdikæders institutionelle rammer, som fx offentlige enheder, og deres indflydelse på værdikæden (Coe, et al., 2012). Tabel 4.2: Ud fra værdikædeteorien, Giddens strukturationsteori og forbrugeradfærdsteorien er de nedenstående dynamikker og faktorer udvalgt med det formål at undersøge tilstedeværelsen af disse i palmeoliekæden. Mulige hæmmende dynamikker og faktorer Økonomiske Sociale Politiske Plantagen, Producent og Forhandler Reducering af overskud (MacKinnon & Cumbers, 2011) Manglende efterspørgsel (Hayter & Patchell, 2011) Kulturelle og sociale normer. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Manglende offentlige reguleringer (Coe, et al., 2012) Forbruger Rationel handelsadfærd (Hayter & Patchell, 2011) Kulturelle og sociale normer. (MacKinnon & Cumbers, 2011) Manglende kendskab (Coe, et al., 2012) Manglende følelse af ansvar (Coe, et al., 2012) Forbrugerniveauet Ved forbrugeren angiver den neoklassiske forbrugeradfærdsteori om Homo Economiscus, at det kan være muligt at finde tegn på en rationelt tænkende forbruger, hvilket anses som en mulig hæmmende faktor. Det ønskes derfor undersøgt, om forbrugeres køb af RSPO-certificerede produkter kan hæmmes af en rationel handelsadfærd, der i høj grad prisfokuseret. Af sociale dynamikker og faktorer er to mulige barrierer valgt fra teorierne. Den ene er de sociale og kulturelle strukturer, der jf. Giddens strukturationsteori, kan have betydning for forbrugerens handlinger. Herudover kan det kapitalistiske system (jf. Coe et al. (2012)) medvirke til, at forbrugerne kan være forholdsvis uvidende om, hvordan en vare er produceret. Det manglende kendskab kan, ifølge teorien om Commodity Fetticsm, medføre, at forbrugerne ikke føler ansvar for produktionen af varen. Det er undersøgelsen af bl.a. de oven for beskrevne dynamikker og faktorer, der, senere i rapporten, præsenteres for hvert af de fire udvalgte led i palmeoliekæden. Inden undersøgelsen af disse fire led finder også en analyse af palmeoliekædens overordnede struktur og kendetegn sted. Det følgende afsnit er en præsentation af de anvendte metoder, undersøgelsens struktur og videnskabsteoretiske overvejelser. Her beskrives bl.a., hvordan dynamikkerne og faktorerne i Tabel 4.2 er anvendt til udformningen af interviews og spørgeskema. 40

42 5 Metodologi og anvendte metoder Det følgende er en gennemgang af de anvendte metoder og videnskabsteoretiske refleksioner for undersøgelsen. Først gennemgås de videnskabsteoretiske refleksioner i forhold til projektgruppens ontologiske og epistemologiske ståsted. Herefter beskrives undersøgelsens struktur, og hvordan de fire kædeled i analysen er udvalgt. Yderligere præsenteres de anvendte metoder for undersøgelsen, hvilke er dokumentanalyse og herunder vurdering af anvendte kilder, interview, spørgeskema og kortfremstilling i GIS (geografisk informationssystem). 5.1 Videnskabsteoretiske refleksioner Der er sideløbende med udarbejdelsen af undersøgelsen foretaget nogle overvejelser af undersøgelsens ontologiske og epistemologiske ståsted. I det følgende præsenteres først de ontologiske og dernæst de epistemologiske refleksioner, der er relevante for denne undersøgelse, samt en vurdering af hvilke videnskabsteoretiske tilgange, der er gældende for denne undersøgelse. Ontologi Ontologi som begreb dækker over, hvordan forskeren opfatter verden. Hvordan verden kan opfattes, kan være meget forskelligt fra person til person, da det er forventeligt, at vores livserfaringer påvirker, hvordan vi ser verden. Vi deler i projektgruppen en opfattelse af, at en del af den materielle verden ikke kan påvirkes af mennesker. Her tænkes især på den naturlige del af verden. Vi mener, at der er visse naturlige lovmæssigheder, der er gældende for alle, og som ikke påvirkes af vores viden om dem. Et eksempel herpå kunne være, at afskovningen, der finder sted, når der ryddes til plantagedrift, påvirker kuldioxidniveauet i atmosfæren. Dette kan forklares ved træets egenskab til at optage kuldioxid, en egenskab vi mener, er en lovmæssighed i en virkelig naturlig verden. Herudover finder vi en del af verden socialt konstrueret, og om denne del af verden er virkelig kan afhænge af beskueren. Fx kan afskovningen fra vores side ses som et problem for biodiversiteten, mens det for den malaysiske regering kan ses som en konsekvens, der følger en efterstræbt økonomisk udvikling. (Pedersen & Juul, 2012) Ud fra denne betragtning mener vi, at vi deler en ontologisk kritisk realistisk tilgang, da kritisk realisme ser den fysiske naturlige verden som sand, men den sociale verden som konstrueret. (Pedersen & Juul, 2012) Epistemologi Epistemologi er de antagelser, der foretages, om hvad den rigtige empiri er, og hvad den korrekte måde at indsamle data er. Det kan forklares som den måde, vi mener, at vi bedst undersøger verden på. Vores opfattelse af, hvordan vi kan skaffe viden om verden, er også overvejende kritisk realistisk. Vi mener, at vi kan komme uendeligt tæt på sandheden om verden, men at vi aldrig kan være sikre på at have nået den rigtige sandhed. Dette skyldes, at når vi skal skabe viden om verden, vil det altid foregå igennem en social kontekst. Hvis vi skal anvende naturvidenskabelige metoder, fx måle udbredelsen af afskovning, er metoderne designet i et socialt miljø, og afskovning er defineret i sociale omgivelser. Afskovning kunne defineres anderledes i en anden social kontekst. (Pedersen & Juul, 2012) Da problemstillingen i høj grad lægger op til en analyse af de strukturer, der kan virke som barrierer for en plantageejer i at opnå en RSPO-certificering, er analysen struktur-aktør orienteret, og vi anser, at de to hænger sammen, men ikke er uadskillelige. Strukturerne giver plantageejeren en række muligheder og udfordringer, men plantageejeren har stadigvæk evnen til at vælge gennem 41

43 deres handlinger, hvilket er med til at skabe forandringer i strukturerne. Ligeledes anser vi os som værende epistemologiske kritiske realister, når det kommer til generaliserbarhed. (Pedersen & Juul, 2012) Vi mener, at der er nogle strukturer og mekanismer, der vil være gældende i alle plantager, og at det derfor er muligt at generalisere fra et tilfælde til flere. Ud fra den antagelse kan resultaterne fra denne undersøgelse anvendes ved lignende undersøgelser og cases. På dette område går vi imod den socialkonstruktivistiske tankegang, mens vi på andre områder er enige i socialkonstruktivismens idéer. Et område, hvor vi finder projektgruppens værdier og overbevisning enige med socialkonstruktivismen, er især i forhold til den sociale kontekst, fra hvilken vi forventer at belyse problemstillingen. Her deler socialkonstruktivismen og kritisk realisme synspunkter. Vi adskiller os dog ontologisk fra socialkonstruktivismen i forhold til, at vi mener, at den naturlige verden ikke er socialt konstrueret. I denne undersøgelse er det ligeledes relevant at reflektere over vores positionality, hvilket kan beskrives som vores kontekstuelle og værdimæssige position i forhold til deltagerne i undersøgelsen og genstandsfeltet for undersøgelsen. Positionality kan fx afhængige af forhold som uddannelse, køn, klasse og kultur, der i høj grad kan afhænge af den geografiske placering. Undersøgelsen af en palmeolieplantage kan være påvirket af den fysiske og værdimæssige distance mellem os og plantagen. (Throne, u.d.) Vores positionality kan være afgørende for, hvilke resultater undersøgelsen giver. Den samme holdning er at finde i socialkonstruktivismen, der mener, at vores forforståelser er afgørende for, hvordan vi ser verden. (Pedersen & Juul, 2012) Som nævnt under afsnit 2 indeholder den valgte problemstilling adskillelige problemer, som projektgruppen mener, med fordel for menneske og natur, bør ændres. I forsøget på at belyse disse problemer, har projektgruppen forsøgt ved udførelsen af undersøgelsen at bestræbe os på at holde vores videnskabsteoretiske ståsteder for øje. Vi har forsøgt at mindske påvirkningen af vores ståsteder og værdier på fortolkningen af vores resultater. 5.2 Undersøgelsens struktur Den centrale del af undersøgelsen er baseret på en analyse af fire af palmeolieværdikædens led. Her undersøges hvilke dynamikker og faktorer, der for hvert led kan være hæmmende for et valg om at blive RSPO-certificeret eller om at købe RSPO-certificerede produkter. Det følgende er en gennemgang af undersøgelsens struktur og en præsentation af hvilke metoder, der anvendes til at identificere og analysere hæmmende dynamikker og faktorer for de fire led. Indledende for undersøgelsen blev det valgt, at også andre led i palmeoliekæden end plantagen var ønsket undersøgt, fordi kædens andre led anses, gennem skabelsen af efterspørgsel, at have stor indflydelse på, hvorvidt en plantage ønsker at blive RSPO-certificeret. Dette blev gjort, da en analyse for alle led i værdikæden ville være for omfangsfuld, og fordi et fokus på de centrale led i kæden anses at give bedre mulighed for at få en dybere forståelse for dynamikkerne og faktorernes funktion. De valgte værdikædeled er; plantage, producent, forhandler og forbruger og kan ses på Figur 5.1. Plantageniveauet er baggrunden for problemstillingen. Det er her afskovningen finder sted, og det har derfor naturligt været en del af undersøgelsen af, hvilke barrierer der hindrer en RSPOcertificering og dermed påvirker afskovningen. Det efterfølgende led, producenterne, er udvalgt, da der i palmeoliekæden kan være mange producentled, og at disse derfor spiller en vigtig rolle i værdikæden og i skabelsen af efterspørgsel. Hvis et større antal af forhandlere vælger at blive RSPO-certificeret vil det medføre et større salg af 42

44 RSPO-certificeret palmeolie. Det vil så påvirke plantageleddet, da en stigende efterspørgsel på RSPO-certificeret palmeolie kan medføre, at flere plantager bliver RSPO-certificeret, da springet mellem udbud og efterspørgsel formindskes. Derved påvirker de plantageleddet gennem en enten eksisterende eller ikkeeksisterende efterspørgsel. Forhandlerleddet er udvalgt, da der ved dette led er flere interessante aspekter, så som interaktionen mellem forhandlere og forbrugere. Forhandleren kan være med til at skabe efterspørgsel gennem deres udvalg af varer og ved at informere forbrugerne, og samtidig påvirkes forhandlerne af forbrugernes krav til varesortimentet. Forhandlerne er, ligesom producenterne, med til at påvirke efterspørgslen på RSPO-certificeret palmeolie. Det sidste led, der er udvalgt til undersøgelsen, er forbrugerne. Disse er inddraget, da projektgruppen fandt det interessant at undersøge, hvilket kendskab forbrugere har til palmeolie, og hvordan dette kan påvirke efterspørgslen på RSPO-certificeret palmeolie. Forbrugerleddet anses ligeledes, gennem efterspørgslen, at spille en central rolle i certificering af plantager. Figur 5.1 viser, hvilke metoder der er udvalgt til bedst at kunne belyse de eksisterende barrierer for hvert led. Plantage Producent Forhandler Forbruger Enquetinterview Ekspertinterview Enquetinterview Telefoninterview Spørgeskema Figur 5.1: Metoder anvendt i undersøgelsen af palmeolieværdikædens led Til de forskellige led i analysen er udvalgt en række forskellige metoder på baggrund af aktørenes kontekster og i forhold til, hvad der var muligt. Til det første led, plantagerne, er der anvendt enqueteinterview og ekspertinterview til at undersøge de hæmmende faktorer og dynamikker. Ved producentleddet er der ligeledes foretaget enqueteinterview til at identificere hæmmende faktorer og dynamikker. Det tredje led, forhandlerne, er undersøgt gennem et telefoninterview. Det sidste led, forbrugerne, er undersøgt gennem et spørgeskema og her er teori anvendt på samme måde som ved undersøgelsen af de tre andre led. For de tre første led har undersøgelsen primært taget udgangspunkt i de udfordringer og besværligheder, som respondenterne har oplevet i forbindelse med deres omlægning til brug af RSPOcertificeret palmeolie, hvor det for undersøgelsen for forbrugerleddet har været muligt mere direkte at kortlægge eksisterende barrierer. Dette skyldes, at langt de fleste forbrugere ikke køber RSPOcertificerede produkter, hvorimod respondenterne for de tre første led overvejende har omlagt deres produktion/varesortiment til ikke at involvere konventionel palmeolie. De anvendte metoder blev udvalgt med det formål at afdække, hvilke faktorer og dynamikker, der eksisterer på hver af palmeolieværdikædens fire valgte led. Det vurderes dog ikke muligt at få kendskab til samtlige barrierer for en RSPO-certificering og køb af RSPO-certificerede varer, da det kan tænkes, at en undersøgelse med andre respondenter kan give et anderledes resultat. Resultaterne afgrænses ligeledes i forhold til, at respondenterne kan have været uopmærksomme på en faktor, der kan være hæmmende, og således ikke har givet udtryk for den under interviewet eller spørgeskemaet. Det forventes, at vurderingen af hæmmende faktorer og dynamikker til en vis grad 43

45 er præget af vores forforståelse og fortolkninger på trods af, at gruppen har været opmærksom på dette fra undersøgelsens begyndelse. Dette skyldes, at vi i høj grad influeres af den kontekst, vi befinder os i, og det værdisæt vi har, når vi analyserer og fortolker på respondenterne udtalelser i de forskellige led. 5.3 Anvendte metoder I det følgende præsenteres de anvendte metoder. Metoderne er udvalgt med henblik på at kunne besvare problemformuleringen på den ønskede måde. Projektgruppen havde fra starten et ønske om, at analysen af de hæmmende dynamikker og faktorer skulle give en dybdegående og grundig forståelse for disse og for deres påvirkning på kædens aktører. Derfor er de anvendte metoder til indsamling af data overvejende kvalitative. Samtidigt er der taget højde for projektgruppens ressourcer og undersøgelsens tidsramme. I de følgende afsnit gennemgås dokumentanalyse og anvendte kilder, interview, spørgeskema og kortfremstilling Dokumentanalyse og anvendte kilder I afsnit 2 anvendes litteratur og statistiske data til at opnå en kontekstuel viden om de eksisterende problematikker ved produktionen og forbruget af palmeolie. I forbindelse med indsamling af relevant data er der foretaget dokumentanalyser samt en vurdering af, hvorvidt kilderne er valide. Størstedelen af den anvendte litteratur er fundet på internettet gennem søgning på nøgleord. Gennem nøgleord har det i højere grad været muligt at navigere internetsøgningen samt at gøre den mere specifik. Ved hjælp af et på forhånd valgt nøgleord vurderes det, at søgningen er mere relevant og effektiv. Sådanne nøgleord har eksempelvis været RSPO-certification, palm oil plantation eller commodity chains og har bl.a. været nyttige under litteratursøgningen til afsnit 2.3. I nogle tilfælde har nøgleordene fungeret som et udgangspunkt for sneboldsmetoden, hvor vi gennem referencer fra allerede fundet litteratur har fundet nyt relevant materiale. Den anvendte litteratur er forsøgt undersøgt gennem triangulering ved at sammenholde flere kilder og gennem sammendragningen af segmenter, fra de forskellige kilder, og derved få relevant data. Dette er bl.a. foretaget ved litteratur vedrørende palmeolieværdikæden, hvor flere kilder blev anvendt for at gøre værdikæden så præcis som muligt. For at minimere muligheden for at inddrage forkert eller ukorrekt information er kildernes validitet undersøgt og vurderet. Her blev bl.a. forfatterens kvalifikationer, og hvorvidt forfatterens baggrund kan have betydning for litteraturens indhold, vurderet. Nedenfor gennemgås tre kilder, der har været særligt betydende i udformningen af rapporten, sammen med en vurdering af, hvorfor de anses for at være valide. MPOB: Malaysian Palm Oil Board er et statsligt organ, der er ansvarlig for at fremme og udvikle den malaysiske palmeolieindustri. MPOB blev dannet i 1998 og har hovedkvarter i Kuala Lumpur men er i høj grad international i sit samarbejde med andre instanser. MPOB er indblandet i flere af leddene i palmeolieproduktionen og er involveret i forskning samt udvikling inden for palmeolie. De anser palmeolieindustrien som Malaysias økonomiske rygrad, og det kan derfor forventes, at de så vidt muligt forsøger at sætte palmeolieproduktionen i et positivt lys. (Malaysian Palm Oil Board, 2014) MPOB blev anvendt som kilde grundet dens omfangsrige involvering i den malaysiske palmeolieproduktion og grundet, at organisationen stiller detaljerede data til rådighed om den globale palmeolieproduktion, der ikke i samme omfang var at finde andre steder. Data fra MPOB er primært anvendt til at få et indblik i den globale udvikling af palmeolieproduktionen, der blev beskrevet i 44

46 afsnit 2.1. På trods af at MPOB har interesser i at fremlægge palmeolieproduktionen i Malaysia i et positivt lys, så har projektgruppen vurderet, at det er en anvendelig kilde, da vi har været opmærksomme på dette i forhold til deres udlægning af de positive virkninger, produktionen af palmeolie har haft. Herudover er data fra MPOB blevet sammenholdt med andre kilder for at sikre, at de er troværdige. RSPO: Roundtable on Sustainable Palm Oil er en non-profit organisation, der har som hovedformål at fremme ansvarligt produceret palmeolie gennem hele værdikæden. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) RSPO som organisation har modtaget meget kritik rettet mod deres certificeringskriterier og en manglende overvågning af deres medlemmer (jf. afsnit 2.3). På trods af denne kritik anses RSPO som en valid kilde, idet projektgruppen overvejende anvender RSPO som en faktuel kilde vedrørende certificeringsenhedens opbygning i afsnit 2.3. Derudover anvendes flere af RSPOs undersøgelser og rapporter som kilder for undersøgelsen. WWF: Verdensnaturfonden er en international natur- og miljøbeskyttelsesorganisation, der blev stiftet i Deres indsats er i særdeleshed rettet mod verdens skove, havmiljø og klimaændringer. Deres hovedformål er at indsamle penge til projekter, forskning samt spredning af information. WWF er kendt for deres samarbejde med andre organisationer i et forsøg på at nå ud til flere mennesker med deres budskaber. (Den Store Danske, 2013) WWF anvendes primært som kilde i de kontekstuelle afsnit, hvor den bl.a. anvendes til at redegøre for de tropiske skoves nuværende tilstand, og hvordan palmeolieproduktionen har indflydelse på denne. Herudover anvendes rapporter og analyser, der er udarbejdet af WWF til afsnit 6. WWF kan have interesse i at promovere RSPOcertificeret palmeolie, da de er medstifter af organisationen. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) På trods af dette vurderes WWF valid, da de er en international statsstøttet organisation, der forsøger at sætte fokus på miljømæssige problematikker så som afskovning. (Den Store Danske, 2013) Interview Til at undersøge forskellige hæmmende faktorer og dynamikker for plantager, producenter og forhandlere, har projektgruppen foretaget en række interviews. Disse er præsenteret i det følgende. Desuden er spørgsmålenes udformning beskrevet. Sidst er de kontaktede respondenter, og hvordan disse er fundet, beskrevet Respondenterne I Tabel 5.1 ses en oversigt over de kontaktede respondenter. Som tabellen viser, ved de understregede respondenter, er der modtaget fire svar på vores udsendte interviews. Det har især været svært at skabe kontakt til plantagerne, hvilket kan skyldes, at plantagerne er fysisk placeret langt fra projektgruppen, og at de måske ikke har interesse i at medvirke i vores undersøgelse. På trods af afstanden, er der blevet lavet et interview med en RSPO-certificeret plantage i Brasilien. For de kontaktede producenter er både lokale og internationale virksomheder forsøgt kontaktet. Disse blev valgt ud fra, hvilke virksomheder, projektgruppen havde kendskab til, anvender eller har anvendt palmeolie. Det har vist sig, at der har været en større svarvillighed blandt de danske virksomheder. Det kan tænkes, at producenterne er mere villige til at svare på spørgsmålene, end plantagerne er, da de er mere direkte økonomiske afhængige af kundernes tilfredshed, der fx kan øges ved at være kontaktbare og behjælpelige ved studenteropgaver. Blandt de kontaktede producenter var der flere, der ikke havde ressourcer til at svare på spørgsmål fra studerende, hvoraf nogle, bl.a. 45

47 Colgate-Palmolive, gav kortere standardsvar. Disse standardsvar er blevet brugt sammen med interviewsvarene. Tabel 5.1: Oversigt over kontaktede respondenter. Understregning: Respondenter der har besvaret interviewspørgsmålene. Kursiv: Respondenter der har sendt et kort svar tilbage. Plantage Producent Forhandler Kontaktede respondenter Agropalma Sime Darby Wilmar International IOI Group United Plantations Kuala Lumpur Kepong Astra Urtekram Daloon Bodyshop Cadbury Unilever Colgate-Palmolive Toms Nestlé Finax Aalborg Chokolade Nilens Jord Valsemøllen IKEA Rema1000 Bodyshop Q8 -F24 COOP Shell De fire respondenter, der har svaret på interviewspørgsmålene (markeret med understregning), og respondenten til ekspertinterviewet, er beskrevet herunder. Rema1000: Rema1000 er en norsk detailkæde, der har afdelinger i andre lande, heriblandt Danmark. (Rema1000, 2013) Rema1000 Danmark har opstillet et krav om, at de i 2015 ikke længere vil anvende konventionel palmeolie i produktionen af deres egne varer, og derved opnår afdelingen en Supply Chain certificering fra RSPO. (RSPO, 2014b) De er den eneste detailkæde i Danmark, der har opsat sådanne mål. (Rema1000, 2013) Rema1000 har været medlem af RSPO siden 2011 (RSPO, 2014b). Den interviewede medarbejder fra Rema1000 er Anders R. Jensen, der er indkøbs- og marketingsdirektør. (Rema1000, 2013). Urtekram: Urtekram er den største grossist med økologiske varer i Skandinavien. Urtekram sælger både fødevarer, pleje- og rengøringsprodukter. Urtekrams produkter sælges ikke kun i Danmark men også i 36 andre lande (Urtekram international A/S, u.d.). Urtekram blev i 2014 medlem af RSPO som Supply Chain Associate (RSPO, 2014b). For Urtekram har Quality & Environmental Manager, Anne S. Hansen, svaret på vores spørgsmål. Daloon: Daloon er en fødevareproducent, der primært er kendt for deres produktion af forårsruller. Daloon har valgt at udfase deres forbrug af palmeolie til fordel for rapsolie (Daloon A/S, u.d.). Dorte Johansen, der til dagligt sidder i kvalitetsafdelingen på Daloon, har svaret på Daloons vegne. Agropalma: Agropalma er en brasiliansk palmeolieplantage, der blev grundlagt i 1982 og råder over hektar jord, hvoraf de hektar er opdyrket plantage. Det resterende areal består bl.a. af veje, bygninger og møller. Agropalma var de første i Brasilien til at opnå RSPO-certificering. (Argopalma, u.d.) Spørgsmålene til Agropalma er besvaret af Marcello Brito, der er Commercial & Sustainability Director. 46

48 Schmidt: Jannick Schmidt er ansat ved Aalborg Universitet ved institut for planlægning. Her arbejder han blandt andet med livscyklusundersøgelser af palmeolie. (Videnbasen, Aalborg Universitet, u.d.) Der er anvendt forskellige tiltag for at finde respondenter til interviewene. Respondenterne i projektet er primært fundet gennem virksomhedernes hjemmesider bortset fra respondenten til ekspertinterviewet. Respondenterne er kontaktet gennem mail, da det på den måde var muligt på kort tid at nå ud til en bred vifte af respondenter. Respondenten til vores ekspertinterview, Jannick Schmidt, fik projektgruppen kendskab til gennem en forelæser, og han blev derefter kontaktet personligt. Inden respondenterne blev kontaktet, havde projektgruppen dannet sig et kendskab til respondenternes virksomheder. Dette blev gjort for at kunne stille så præcise spørgsmål til respondenterne som muligt. Blandt andet blev producenterne undersøgt for deres anvendelse af RSPO-certificeret palmeolie, og plantagerne blev undersøgt for, hvorvidt de er RSPO-certificeret. Interviewformer Der er gennem projektet anvendt tre former for interviews; telefoninterview, face-to-face interview og enqueten, også kaldet postenqueten. De tre former er anvendt ved forskellige respondenter, hvor de hver især blev vurderet som den bedste måde at indsamle data. Den mest anvendte metode i projektet er enqueten, der er et skiftligt interview (Andersen, 2005). Enqueten er anvendt til at interviewe Agropalma, Daloon og Urtekram. Interviewene kan ses i Bilag 2, 5 og 6. Desuden er enqueteformen også anvendt ved Toms og Bodyshop. Der er dog ingen af disse, der har returneret deres svar. Enqueten er en fordel i tilfælde, hvor der har været sprogbarrierer, store geografiske distancer, og hvor tidsressourcerne ikke har været tilstrækkelige til at anvende andre interviewformer. Det har bl.a. været en fordel i forhold til sproglige og geografiske barrierer ved det første led i kæden, plantagen. Da den portugisisktalende respondent fra Agropalma havde, efter eget udsagn, lidt svært ved det engelske sprog, har det været en fordel for ham at have tid til at besvare interviewet. Da interviewet er foregået på et sprog, der hverken er respondentens eller projektgruppens modersmål, kan misforståelser have opstået, eller det kan have været svært for respondenten at svare så fyldestgørende, som han kunne ønske på grund af evt. sproglige mangler. Det er dog vurderet, at respondentens sprogkundskaber har været tilstrækkelige, og det derfor ikke har været nødvendigt at sende spørgsmålene igen på portugisisk med det formål at gøre det lettere for respondenten at forstå dem. Desuden er det med enqueten lettere at sende spørgsmålene videre, hvis det er nødvendigt at flere medarbejdere er med til at besvare spørgsmålene. Enqueten er som udgangspunkt struktureret, da spørgsmålene er nedskrevet (Andersen, 2005), men det har i tilfældene ved Urtekram og Daloon været muligt at få en uddybning på nogle af svarene efterfølgende. Telefoninterviewet med Anders R. Jensen fra Rema1000 skulle bruges i undersøgelsen af forhandler- og producentleddet. Interviewet kan ses i Bilag 8. Kontaktpersonen har kontor i Horsens, og det var derfor på grund af afstanden vurderet som den bedste løsning med et telefoninterview. Telefoninterview blev valgt frem for postenquete, da det i højere grad er muligt at få respondenten til at uddybe sine svar, og der er mulighed for at omformulere spørgsmålene, hvis respondenten ikke forstår dem. (Andersen, 2005) Jensen havde inden interviewet fået tilsendt spørgsmålene, så han kunne være forberedt. Selvom Jensen i forvejen havde fået tilsendt spørgsmålene, blev også andre spørgsmål stillet under interviewet til uddybning af nogle af respondentens udtalelser, og 47

49 interviewet var herved semistruktureret. Den sidste interviewform, der er anvendt til undersøgelsen, er face-to-face interview. Dette er anvendt til vores ekspertinterview, der kan ses i Bilag 4. Face-to-face interviewet er her anvendt, da Schmidt har kontor i Aalborg, og det derfor var muligt inden for projektgruppens budget og tidsramme. Her var, som ved telefoninterviewet, mulighed for at få uddybet svarene. Ekspertinterviewet var udformet, så vi kunne bruge svarene til at verificere nogle af udtalelserne fra Agropalma og de andre led. Schmidt fik, som Jensen ved Rema1000, tilsendt spørgsmålene inden interviewet, og dette interview var også semistruktureret. Både telefoninterviewet og face-to-face interviewet er blevet transskriberet. Transskriberingerne er ikke fuldkomne. Fx er det ikke nedskrevet, hver gang respondenterne har brugt fyldord som fx øh. Der er dog ikke ændret i sætninger, der har været præget af talesprog, eller hvor respondenten har startet på en ny sætning midt i en anden sætning. Udformningen af interviewspørgsmålene Generelt for alle interviewene har det været vigtigt at få afdækket de dynamikker og faktorer, der kan fungere som en barriere for plantager i at vælge at blive RSPO-certificeret. Spørgsmålene er derfor udformet ud fra de barrierer, der blev præsenteret i afsnit 4.5, samt andre mulige barrierer, der præsenteres senere i rapporten. I interviewet med Agropalma spørges der bl.a. ind til barrieren omkring efterspørgsel på certificeret palmeolie: Did you experience a demand for certified palm oil?. Det samme er gældende for de andre adspurgte led i værdikæden. Fx spørges Rema 1000; Har I oplevet udfordringer ved at gennemskue om et produkt indeholder palmeolie? Gennem dette spørgsmål er det forsøgt afdækket, om manglende mærkning af palmeolie kan være hæmmende for, om forhandlere anvender RSPO-certificeret palmeolie. Spørgsmålene er forsøgt udformet, så de er mindst muligt ledende. Dette er fx forsøgt ved spørgsmålet til Agropalma: Does Agropalma have a general opinion on RSPO as a certification unit and their certification criteria?. Her er der neutralt spurgt ind til deres holdning til RSPO. Havde spørgsmålet i stedet lydt: Does Agroplama think that RSPOs certification unit and their certification criteria is good enough?, havde Agropalma måske været mere tilbøjelig til at svare nej. Nogle steder har det været nødvendigt at formulere spørgsmålene, så de var en smule vægtede for at få spurgt direkte ind til bestemte barrierer. Dette kan fx ses i følgende spørgsmål: Do you consider being a RSPO certified member expensive? Gennem denne formulering kan det måske ses, at spørgsmålet er dannet med det formål at kortlægge en barriere om, at det er dyrt at være medlem. Spørgsmålene er generelt udformet, så respondenten har kunnet svare direkte på spørgsmålene, ofte med et ja eller nej svar. Herefter er der så spurgt efter en uddybning. Behandling af interviewene Som en del af databehandlingen er interviewene blevet kodet. Kodningen er lavet ud fra det formål at gøre analyseprocessen lettere og mere grundig. Kodningen skete i forhold til de dynamikker og faktorer, der blev præsenteret i teoriafsnittet og på baggrund af faktorer og dynamikker fundet gennem anden læst litteratur. Der blev ud over de faktorer og dynamikker, der i forvejen var forventet ud fra teori eller anden anvendt litteratur, også kodet for andre faktorer og dynamikker, som vi ikke i forvejen havde forventet at finde. Citater, der indikerede tilstedeværelsen af en barriere, blev udklippet og kategoriseret efter, hvilket led barrieren var hæmmende for. Der blev desuden lavet en lignende kategorisering for første del af undersøgelsen (afsnit 6.1), der skulle bruges til at forstå den 48

50 undersøgte kæde i forhold til særlige kendetegn, som fx hvilke styringsformer der er tegn på i den undersøgte kæde Spørgeskema Til at undersøge forbrugerledet i palmeolievarekæden er et spørgeskema udarbejdet. Spørgeskemaet havde til formål at undersøge forbrugernes kendskab til og anvendelse af palmeolie. Spørgeskemaet kan ses i Bilag 9. Spørgeskemaet er brugt til at undersøge forbrugerleddet, da resultaterne heraf kan bruges til at lave statistiske overvejelser, på grund af muligheden for en stor respondentgruppe. Projektgruppen havde et ønske om, at få en bred forståelse af den danske forbrugers eventuelle fravalg af RSPOcertificerede produkter. Projektgruppen har derfor vurderet, at spørgeskemaet var den bedste metode til at undersøge, hvilke hæmmende dynamikker og faktorer, der kan medvirke til, at forbrugeren ikke vælger produkter med RSPO-certificeret palmeolie. Det havde været optimalt, hvis projektgruppen havde fulgt respondenternes handlinger under deres indkøb, men spørgeskemaet anses som den bedste måde, at opnå viden om forbrugernes adfærd på, uden selv at være til stede. Spørgeskemaets opbygning Spørgeskemaet bygger på den antagelse, at forbrugernes indkøbsvaner kan være en barriere i forhold til, at der ikke er flere RSPO-certificerede palmeolieplantager. Det var på forhånd forventet, at forbrugerne havde begrænset viden om palmeolie, hvilket blev undersøgt gennem spørgsmålet Kender du til palmeolie?. Der har ud over denne forventede påvirkning været andre hypoteser om forskellige barrierer, der kunne indvirke på forbrugernes efterspørgsel af RSPO-certificeret palmeolie. Fx har økonomi også været en mulig barriere. Den er undersøgt gennem Vil du være villig til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter?. Desuden er manglede interesse, tilgængeligheden og synligheden af produkterne også undersøgt. Spørgsmålene er endvidere lavet sådan, at de er udtømmende i forhold til svarmuligheder. Dette er fx sket ved at tilføje svarmuligheden Ved Ikke. Spørgsmålene er herudover forsøgt formuleret, så de ikke er ledende. Inden spørgeskemaet blev sendt ud, blev der lavet en pilottest for at sikre, at spørgsmålene var forståelige for respondenterne, og at svarmulighederne var tilstrækkelige. Spørgeskemaet indeholder både åbne og lukkede spørgsmål. De lukkede spørgsmål, hvor der er angivet svarmuligheder, er lettere at lave statiske undersøgelser over. De lukkede spørgsmål er fx blevet anvendt til at undersøge i hvor høj grad respondenterne kender til palmeolie. Eksempelvis: Kender du til palmeolie? (1) Ja (2) Nej (3) Ved Ikke De åbne spørgsmål er herefter benyttet til at undersøge, hvad respondenterne reelt ved om palmeolie, hvis de har svaret ja til, at de kender til palmeolie. De åbne spørgsmål giver mulighed for et mere detaljeret og dybdegående svar. Det er godt i situationer, hvor vi gerne vil have noget uddybet. Eksempelvis: 49

51 Antal Hvis ja, hvad ved du om palmeolie? Respondenterne Spørgeskemaet er sendt ud til familie, venner og bekendte gennem facebook.com og . På facebook.com har det også gennem en dele-funktion været muligt at nå ud til venners bekendte. Dette er gjort for at nå ud til så mange som muligt. Da projektgruppens omgangskredse primært består af andre studerende, var der en stor gruppe af studerende blandt de mulige respondenter. Der er derfor gjort ekstra ud af at få den ældre generation til at svare på spørgeskemaet. Der er derfor sendt s ud til ældre familiemedlemmer. På trods af dette er aldersfordelingen af respondenterne til spørgeskemaet ujævnt fordelt. Dette kan ses på Figur 5.2. Her ses det, at det overvejende er årige, der har svaret på spørgeskemaet. At aldersfordelingen ser ud, som den gør, kan have haft betydning for resultaterne, da det kan tænkes, at aldersgrupperne kan påvirkes af forskellige hæmmende faktorer. Det kan fx tænkes, at studerende kan have mere fokus på økonomi end på miljøet, når de køber ind Respondenternes aldersfordeling Alder Figur 5.2: Oversigt over respondenternes aldersfordeling. Behandling af data Spørgeskemaet er lavet gennem Rambøll A/Ss program SurveyExact. Fra SurveyExact har det været muligt, at hente respondenternes svar ned i Excel og derved fremstille svarene grafisk og lave statistiske analyser. Denne metode er brugt ved alle præsenterede figurer i afsnit Ved de grafiske fremstillinger, hvor der er krydset to variable, er SurveyXacts funktion benyttet. Dette var nødvendigt, da det ikke var muligt for projektgruppen, at se ud fra de tilgængelige data, hvilke respondenter der havde svaret hvad, men gennem SurveyXact funktion blev det muligt at krydse respondenternes svar således, at dem, der havde svaret, at de var studerende kunne udtages, og deres data kunne analyseres alene Anvendelse af GIS (Geografisk Informationssystem) I undersøgelsen er GIS blevet anvendt med forskellige formål, og derfor er programmet blevet brugt på forskellige måder. I det følgende beskrives, hvordan GIS er blevet brugt. I nogle tilfælde har anvendelsen af GIS overvejende bestået i at få illustreret data, der i forvejen var bearbejdet. Et eksempel herpå er Figur 1.1, hvor satellitbillederne var udarbejdet af en anden 50

52 GIS-bruger, og hvor det eneste data, der skulle kreeres, var optegning af landegrænserne med polygoner for landene som baggrund. Dette blev gjort, fordi det tilgængelige data ikke var som ønsket. For at skabe en grundlæggende viden om, hvordan palmeoliekæden er geografiske fordelt i forhold til produktion og forbrug, blev der i afsnit 2.1 lavet to figurer. Disse skulle medvirke til forståelsen af, hvordan den klimaafhængige produktion og forbruget geografisk er fordelt. De to figurer beskrives nedenfor. Figur 2.5 På Figur 2.5 blev den absolutte produktionsmængde præsenteret for henholdsvis de største forbrugerlande og de største producentlande. Den anvendte data for de største palmeolieproducenter og -forbrugere, fra MPOB (Malaysian Palm Oil Board), blev afgørende for, hvor mange lande, der for henholdsvis forbruget og produktionen blev vist i figuren. For at illustrere de største forbrugerlande og producentlande skulle disse først vælges og samles i de to grupper: producentlande og forbrugerlande. Ud fra et dataset med polygoner, der viser alle verdens lande (nævnt ovenfor), blev først de største producentlande og senere de største forbrugerlande udklippet. Dette blev gjort ved select og export data funktionerne. Da MPOB har valgt at gruppere lande fra EU og lande fra CIS (Commonwealth of Independent States) under to regioner, skulle nogle af de eksporterede lande efter eksporten derfor samles i disse to grupper. Til dette formål blev redskabet dissolve anvendt. Herefter var det muligt i attributtabellen at indskrive den henholdsvis producerede eller forbrugte mængde palmeolie for hvert af landene/regionerne. Figur 2.6 Efter illustrationen af de producerede og forbrugte mængder havde vi dog et ønske om at få illustreret disse mængder på en sådan måde, at landenes forbrugsmængde ikke var påvirket af landenes indbyggertal. Det var dog ikke muligt at finde tilgængeligt data for landes palmeolieforbrug pr. indbygger nogen steder, og vi valgte derfor selv at fremstille dette. Af denne grund blev data for forbrugsmængden fra MPOB divideret med befolkningstal fra Worldbank. Herudover blev producentlandenes producerede mængde divideret med landenes arealstørrelse. Dette blev gjort for at få produktionsmængden vist i forhold til landets areal, der kunne give en indikation af, hvor meget palmeolieproduktionen fylder i de givne landes arealanvendelser og dermed også, hvor palmeolieproduktionen kan have størst betydning for en evt. afskovning. Dette skyldes palmeolieproduktionens afgrænsning til den tropiske klimazone, der bl.a. er karakteriseret ved store skovarealer. (Meteoblue, ) De udregnede mængder blev ligesom ved forrige figur indskrevet i attributtabellen og derefter illustreret på kortene. Anvendte data Til fremstillingen af de forskellige figurer er kun to geodatakilder blevet anvendt. Den ene er for polygon-dataet, der viser alle verdens lande. Dette er fremstillet af Esri selv. Det andet data er illustrationen af Borneos skovdække i 2000 og Her er kilden ukendt, og det fremviste skovdække er derfor blevet sammenholdt med andre, mere kendte kilders, fremvisning af samme. Fx er det fremviste skovdække på Borneo blevet sammenholdt med lignende visninger fremstillet af WWF. 51

53 6 Undersøgelsen af den valgte palmeoliekæde Det følgende er en præsentation af dynamikker og faktorer, der er hæmmende for en plantages valg om at opnå en RSPO-certificering. Først præsenteres en overordnet analyse af de kendetegn, der specifikt hæfter sig til palmeolieværdikæden. Dernæst præsenteres undersøgelsen af de hæmmende dynamikker og faktorer, der eksisterer for de fire af palmeolieværdikædens led hhv. plantagen, producenten, forhandleren og forbrugeren. Dernæst følger en sammendragning og refleksion af de hæmmende dynamikker og faktorer, der vurderes som værende mest influerende for at en plantage fravælger en RSPO-certificering. 6.1 Kendetegn for den behandlede kæde Gennem undersøgelsen af, hvilke dynamikker og faktorer der kan hæmme, at en plantage RSPOcertificeres, er en række kendetegn for palmeoliekæden blevet identificeret. Disse kendetegn er bl.a. forskellige styringsformer, der kan ses mellem aktørerne i kæden. Først præsenteres andre kendetegn, der er opnået kendskab til gennem de foretagne interviews og spørgeskemaundersøgelsen. Gennem interviewene og spørgeskemaundersøgelsen er tre overordnede kendetegn for hele kæden blevet identificeret. Det første identificerede kendetegn for kæden er dens kompleksitet. Flere af de interviewede producenter og forhandlere gav udtryk for, at palmeolie indgår i mange af deres produkter, og at store dele af disse produkter produceres af underleverandører, der igen kan få deres produkter fra underleverandører osv. (Bilag 5 og 8). Palmeolien kan altså gå igennem mange led fra plantagen til slutforbrugeren, hvoraf størstedelen er producenter, der behandler produkter med palmeolie i forskellige udformninger, fx som stearin eller olein (jf. afsnit 2.2). At palmeolie kan indgå i så mange forskellige varer, er også et særligt kendetegn for palmeoliekæden, da dette betyder, at kæden i meget høj grad er sammenflettet med andre værdikæder og sjældent står alene som fx værdikæden for kaffe, hvor slutproduktet udelukkende består af samme indhold, dog forarbejdet, som ved kædens start. Palmeoliekædens komplekse udformning ved de mange led, og sammenfletningen med andre kæder, kan også medvirke til, at palmeolien kommer til at virke usynlig i produkterne, og det kan måske være svært for en aktør i kæden at se relevansen ved at engagere sig i at anvende RSPO-certificeret palmeolie. At palmeolie i høj grad indgår som en mindre bestanddel af en vare, kan også betyde, at forbrugere af dette produkt skal forholde sig til flere problemer, når varen købes, fx om den er økologisk, eller om den indeholder skadelige stoffer. De mange led i palmeoliekæden kan forklares ved, at palmeolien er en forarbejdet afgrøde og derfor ikke fordærves så hurtigt som de ubehandlede frugter (jf. afsnit 2.2). Ud fra den betragtning, at det tager tid når en vare bevæger sig fra et led i en værdikæde til et andet, kan palmeoliens holdbarhed ses som en egenskab, der har gjort det muligt, at palmeoliekæden kan bestå af mange led, og at den kan have en stor geografisk spredning. Kædens kompleksitet kan også skyldes palmeoliens andre egenskaber som afgrøde, der gør det muligt at anvende den i et stort udvalg af varer og herved også i forskellige stadier af produktionen af en vare (jf. afsnit 2.2). Den brasilianske plantage, Agropalma, skriver følgende på deres hjemmeside: You may not see what we do, but you certainly enjoy and appreciate the multitude of products in which we are present. (Agropalma, u.d.) Ved denne udtalelse giver Agropalma både udtryk for palmeoliens mange anvendelsesmuligheder, samt at selve produktionen af palmeolien ikke er synlig for køberne. 52

54 I forlængelse af det beskrevne kendetegn i form af kædens kompleksitet, udtrykte flere af respondenter også, at palmeoliekæden ikke er transparent, og at det fx kræver en ekstra indsats, hvis en virksomhed ønsker at vide, om leverandørerne anvender palmeolie, om den er RSPO-certificeret, og hvor den anvendte palmeolie kommer fra (Bilag 5, 7 og 8). Rema1000 har bl.a. oplevet, at nogle af deres underleverandører ikke ønsker at oplyse, hvor meget palmeolie de anvender. Når Rema1000 forsøger at kortlægge mængden af palmeolie i deres leverandørers produkter, er det dog tydeligt, at det er med til at gøre kæden mere transparent. Både Rema1000 og Agropalma, der begge er certificeret ved RSPO, giver udtryk for, at det er hårdt at være den første i en sektor, der certificeres, og at det bliver nemmere for andre at følge efter. (Bilag 2 og 8) Det sidste kendetegn, der er tydeliggjort igennem interviewene og spørgeskemaundersøgelsen, er en manglende efterspørgsel efter certificeret palmeolie. Agropalma giver udtryk for, at nogle producenter ikke er interesserede i at købe certificeret palmeolie, hvis ikke de føler et pres fra forbrugerne eller NGO ere, og at dette pres i mange tilfælde ikke er til stede. På denne måde forplanter den manglende efterspørgsel hos forbrugeren sig til producenterne og herigennem også til plantagen, der oplever at måtte sælge certificeret palmeolie som konventionel palmeolie, fordi efterspørgslen efter certificeret olie ikke matcher udbuddet. (Bilag 2) De to første kendetegn, kædens kompleksitet og manglende transparens, kan skyldes palmeoliens egenskaber i forhold til holdbarhed og de mange anvendelsesmuligheder. Disse egenskaber kan ligeledes være med til at forklare den sidste karakteristik, da det kan tænkes, at kompleksiteten og den manglende transparens kan være medvirkende til den manglende efterspørgsel. Denne sammenhæng behandles yderligere i de følgende afsnit. Kædens kompleksitet og manglende transparens kan ligeledes skyldes den manglende lovgivning om mærkning af palmeolie på varedeklarationer, da det herved kan være svært at gennemskue, om en vare indeholder palmeolie. De tre kendetegn kan variere fra kæde til kæde, men da de ses som følger af palmeoliens egenskaber, tænkes de at være gældende i størstedelen af de eksisterende værdikæder for palmeolie. Palmeoliekædens styringsformer Hvordan palmeoliekæden styres, kan, ligesom de ovenfor beskrevne kendetegn, variere fra kæde til kæde. For de undersøgte led er nogle styringsformer dog identificeret, der, på samme måde som kendetegnene, også anses at være i andre kæder. Hvis kæden skal forsøges karakteriseret ved Gereffis dualistiske formulering af styringsformer, som enten køberdrevet eller producentdrevet (jf. afsnit 4.3), kan information opnået gennem interviewene bruges hertil. Rema1000 og Urtekram fortalte gennem interviewene, hvordan de har kontaktet deres leverandører og løbende forsøger at få dem til at anvende RSPO-certificeret palmeolie. Begge virksomheder stiller herved krav til underleverandører. Denne måde, hvorpå opkøbere som Rema1000 og Urtekram er i stand til at stille krav til og påvirke deres leverandører, tyder på, at styringen går opstrøms i kæden, og at kæden derfor kan karakteriseres som køberstyret. Et af kendetegnene for den køberdrevne styringsform, præsenteret i afsnit 4.3, er netop opkøberes formulering af krav til produktionen af varer, der fx kan omhandle standarder som certificering af palmeolie. Et eksempel, der understøtter, at kæden styres af købere, er Agropalmas svar til spørgsmålet, om de mistede kunder, efter de blev certificeret: Yes, we did. Clients that could not see a reason to use certified products( ) (Bilag 2). Agropalma er altså blevet fravalgt af sine kunder, og har herved ikke kontrol over kunderne, som det er tilfældet i den producentstyrrede kæde (jf. afsnit 4.3). Det virker ikke til, at Agropalma har magt til at kunne stille krav til leddene nedstrøms i kæden, og dette 53

55 stemmer overens med, at den behandlede palmeoliekæde kan karakteriseres som værende køberdrevet. Som beskrevet i afsnit 4.3 er denne todelte formulering kritiseret for at være for simpel, og det kan derfor være relevant at undersøge styringsformerne i kæden mere nuanceret. En måde at gøre dette på er ved at forstå styringsformerne ud fra flere kategorier og være opmærksom på, at der, som Gereffi også understregede, kan være forskellige styringsformer for hver relation i kæden. Den ovenfor beskrevne måde, hvorpå opkøbere som Rema1000 og Urtekram stiller krav til produktionen, er et kendetegn ved den modulære styring, formuleret i afsnit 4.3. En anden egenskab, der varierer mellem styringsformerne, er relationernes bundethed. Der er gennem interviewene fundet tegn på forskellige former for relationer. På forhandlerniveauet har Rema1000 den indstilling, at det kan være nødvendigt at skifte leverandører, hvis ikke leverandørerne vil oplyse, hvor meget palmeolie de bruger. Dog foretrækker de at bevare samarbejdet med deres nuværende leverandører. Relationerne mellem Rema1000 og leverandørerne virker derfor til at være lidt men ikke stærkt bundne, og dette kan derfor ligeledes være et tegn på den modulære styringsform. På producentniveau ser det på samme måde ud til, at Urtekram foretrækker at fortsætte med samme leverandører. De skriver: Hos de leverandører, der ikke anvendt RSPO certificeret palmeolie, har vi først forsøgt at få dem til at ændre deres fremstillingsproces eller recept( )(Bilag 5) Udtalelsen viser, at Urtekram er villige til at bruge ressourcer på at vedligeholde relationer i stedet for at søge nye leverandører, der i forvejen lever op til Urtekrams krav for anvendelsen af RSPO-certificeret palmeolie i produktionen. I det frie marked (beskrevet i afsnit 4.3) havde en producent som Urtekram i stedet, med det samme, opsøgt leverandører, der anvendte certificeret eller slet ingen palmeolie. At de vælger, ligesom Rema1000, at bruge tid og energi på at vedligeholde relationerne til deres leverandører, kan skyldes, at der finder en udveksling af information sted mellem aktørerne, der gør dem afhængige af hinanden (jf. afsnit 4.3). Styringsformen mellem Urtekram og leverandørerne kan derfor, ud fra relationernes udformning, betegnes som enten modulær eller relationel. På plantageniveauet fremstår relationerne som værende mere frie. Agropalma oplevede efter certificeringen både at miste kunder og at få nye kunder, og forklarede bl.a. dette gennem denne udtalelse: Big multinationals want to buy the most sustainable product, but paying the lowest commodity prices, in overall. (Bilag 2). Agropalma oplever, at de store kunder i høj grad er fokuseret på, at prisen skal være så lav som muligt. Netop denne tendens, at prisen er den styrende faktor, er et kendetegn for styringen i det frie marked, og styringsformen mellem Agropalma og store MNC er kan herved karakteriseres som det frie marked. Agropalmas mere løse relation til kunderne tyder ligeledes på en styringsform som ved det frie marked. Anskues hele den behandlede palmeoliekæde, er det altså muligt at finde tegn på forskellige styringsformer ved relationerne mellem kædens led. Overordnet kan kæden karakteriseres som køberdrevet, da styringen ser ud til at komme fra forhandler- eller producentniveauet, og at styringen går opstrøms i kæden. Kædens køberdrevne styring kan også være årsagen til, at der ikke i de foretagne interviews er fundet tegn på den hierarkiske eller bundne styring, da disse i højere grad kan ses i producentdrevne styringsformer (jf. afsnit 4.3). De ovenfor beskrevne kendetegn for den behandlede palmeoliekæde tænkes at kunne have indflydelse på, om de forskellige led i kæden certificeres. Ud fra kendskabet til Rema1000s og Urtekrams praksisser, kan relationerne mellem aktører fx ses som afgørende faktorer i forhold til, om en aktør certificeres. Det følgende afsnit behandler hvert led i den undersøgte palmeoliekæde for andre fak- 54

56 torer og dynamikker, der kan påvirke, om en aktør i kæden vælger at blive RSPO-certificeret eller vælger at købe produkter med RSPO-certificeret palmeolie. Undersøgelsen forsøger herved at afdække, hvad der i sidste ende kan hæmme, at en plantage RSPO-certificeres. 6.2 Undersøgelsen af de fire udvalgte kædeled Dette afsnit udgør den centrale del af undersøgelsen, der har til formål at besvare problemformuleringen: Hvilke dynamikker og faktorer kan hæmme, at en palmeolieplantage certificeres bæredygtig ved RSPO? Med baggrund i teorien om efterspørgsel kan problemformuleringen besvares gennem en undersøgelse af hele palmeoliekæden. Til undersøgelsen er fire centrale led i palmeoliekæden derfor blevet udvalgt. Valget af netop disse led er forklaret i afsnit 5.2. Undersøgelsen har først og fremmest taget udgangspunkt i en række dynamikker og faktorer, som projektgruppen gennem teorierne har ønsket at undersøge eksistensen af. Disse blev præsenteret i afsnit 4.5. Herudover har andre undersøgelser og andre kilder også givet os en indikation af, hvad der kan være hæmmende for et valg af RSPO-certificering eller køb af RSPO-certificerede produkter. Disse beskrives kort nedenfor og er, sammen med de teoretiske dynamikker og faktorer, indskrevet i Tabel 6.1 med blå skrift. De forventede, hæmmende dynamikker og faktorer er de samme for producentleddet og forhandlerleddet og præsenteres derfor samlet i tabellen. For plantageniveauet suppleres de teoretiske dynamikker og faktorer med en undersøgelse foretaget af J. Lee, G. Gereffi og J. Beauvais, der viser, at især small-holders kan være begrænset i deres handlemuligheder, hvis de ikke indgår i et netværk, har den nødvendige kapital eller har tilstrækkelig viden og kompetencer (Lee, et al., 2012). Disse tre barrierer er derfor tilføjet til tabellen over dynamikker og faktorer. En anden undersøgelse, der kortlægger udfordringer for en bestemt certificeringsordning, forstærker antagelsen om, at prisen for en certificering kan være en barriere (Byrne, et al., 2004). Af andre hæmmende dynamikker og faktorer anses tilliden til RSPO som certificeringsenhed at kunne fungere som en årsag til, hvorfor en plantageejer kan vælge ikke at blive RSPOcertificeret. Dette skyldes kendskabet til kritikken om certificeringsenheder generelt, der blev skrevet i afsnit 4.3, samt kritikken af RSPO, præsenteret i afsnit 2.3. Certificeringens pris anses også at kunne påvirke en producent eller forhandlers valg om at blive RSPO-certificeret, hvis certificeringen ikke ser ud til at give virksomheden et overskud. Herudover kan den beskrevne kritik om RSPO også tænkes at medvirke til en reducering i tillid til RSPO og herved et mindre ønske, blandt producenter og forhandler, om at bruge RSPOs certificering. Herudover anses den manglende lovgivning om mærkning af palmeolie (se evt. afsnit 1) også at kunne have betydning for producenter, forhandlere og forbrugere. Ved producenterne anses denne barriere især at være gældende for producenter, der håndterer varer, som er forarbejdet af andre producenter. Den manglende mærkning af palmeolie kan resultere i, at producenterne og forhandlerne måske ikke har kendskab til, om deres leverandører anvender palmeolie, hvilket kan være med til at nedsætte gennemsigtigheden af kæden. Producenterne og forhandlerne kan altså pga. den manglende mærkning af palmeolie være uvidende om, at de videresælger konventionel palmeolie, og derfor ikke kan se nødvendigheden i at vælge RSPO-certificerede varer i stedet. Forbrugerne kan pga. den manglende mærkning af palmeolie være uvidende om, hvilke og hvor mange produkter, der indeholder palmeolie, og kan derfor også have svært ved at se nødvendigheden i at købe RSPOcertificerede produkter. Den manglende mærkning ses derfor også som en mulig hæmning for RSPO-certificeringens udbredelse. 55

57 Tabel 6.1: De forventede, hæmmende dynamikker og faktorer, der har dannet ramme om udformningen af undersøgelsen for de fire led i kæden. De sorte dynamikker og faktorer er de teoretiske, mens de blå er fra inddraget litteratur eller andre undersøgelser. Mulige hæmmende dynamikker og faktorer Økonomiske Sociale Politiske Andre Plantagen Producent og Forhandler Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Prisen for certificeringen Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Prisen for certificeringen Kulturelle og sociale normer. Netværk Manglende viden og kompetencer Kulturelle og sociale normer. Forbruger Rationel handelsadfærd Kulturelle og sociale normer Manglende kendskab Manglende følelse af ansvar Manglende offentlige reguleringer. Manglende offentlige reguleringer. Manglende mærkning af palmeolie. Manglende mærkning af palmeolie. RSPOs troværdighed RSPOs troværdighed De følgende fire underafsnit præsenterer de identificerede hæmmende dynamikker og faktorer, der kan påvirke, hvorvidt en plantage vælger at opnå en RSPO-certificering. Analyserne er baseret på indsamlet empiri i form af foretaget interviews, teori og inddraget litteratur Plantageleddet Det følgende er en præsentation af en analyse af barrierer, der kan optræde som hæmmende for en plantage i at vælge at blive RSPO-certificeret. Den anvendte primærdata, denne analyse er bygget på, er et interview med en RSPO-certificeret plantage, Agropalma og et ekspertinterview med Jannick Schmidt, der kan ses i Bilag 2 og 4. De forventede hæmmende barrierer for plantageleddet er præsenteret i afsnit 6.2, og er for plantageleddet de følgende barrierer; Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Prisen for certificeringen Sociale og kulturelle normer Netværk Manglende viden og kompetencer Manglende offentlige reguleringer RSPO s troværdighed Forventede hæmmende dynamikker og faktorer Den første faktor, som gennemgås, der kan hæmme plantager i at producere bæredygtig palmeolie, er en reducering af overskud. Hvis plantagerne ikke kan opnå den profit som de forventer ved et skift fra konventionelt til RSPO-certificeret palmeolie ikke realiseres, kan det tænkes at være en barriere for en RSPO-certificering. Ved en certificering kan en øget indtjening på den producerede 56

58 palmeolie forventes, i forhold til den konventionelle producerede. Agropalma oplevede ved deres RSPO-certificering, at de mistede kunder, da de skiftede, fordi kunderne ikke ønskede at betale merprisen for RSPO-certificeret palmeolie. Agropalma havde oprindeligt forventet en større profit, og at flere nye kunder ville komme, men det skete ikke i samme grad, de havde forventet. Hvis plantagerne, kan se frem til at miste kunder, eller ikke på anden vis ikke kan opnå en større indtægt gennem en RSPO-certificering, kan det betyde, at plantagerne ikke RSPO-certificeres. En anden faktor, der også kan have betydning for reduceringen af overskuddet er en manglende efterspørgsel. En manglende efterspørgsel er også anset som en dynamik, der kan være hæmmende for, at plantagerne certificeres. Jannick Schmidt udtaler følgende om efterspørgslen på RSPOcertificeret palmeolie: Der er pt. en overproduktion af certificeret olie. Det kan de (red.: plantageejerne) ikke sælge dyrere. De har en forventning om, at certificeret olie kan sælges lidt dyrere, og at det gerne skulle dække de omkostninger, der er forbundet med certificeringen. ( ) Gabet mellem efterspørgsel og produktionen er et problem fordi, der så mangler et incitament til at der er flere, der bliver certificeret. (Bilag 4) En manglende efterspørgsel kan ses som en af de primære årsager til, at flere plantager ikke er RSPO-certificeret. At plantagerne ikke kan afsætte den RSPOcertificerede palmeolie kan tænkes at afholde mange fra at ansøge om certificering. Agropalma udtaler sig om den manglende efterspørgsel på bæredygtig palmeolie: The worries came alive soon after certification, as most of the clients behind doors don t really care about sustainability, unless they get pressure direct from consumers or NGO s. Her ses det, at Agropalma har oplevet, at deres kunder ikke er interesseret i bæredygtighed, og dermed RSPO-certificeret palmeolie, medmindre de presses af andre aktører. Den manglende efterspørgsel fra resten af kæden kan derved være en årsag til, at plantager ikke vælger at blive RSPO-certificeret. Gennem den manglende efterspørgsel, kan der opstå en reducering af plantagens indtægter, da de må sælge deres palmeolie som konventionel. Hvis der ikke er efterspørgsel, kan den derfor fungere som en hæmmende faktor for at blive RSPO-certificeret. Dette stemmer overens med projektgruppens forventning om hæmmende dynamikker og faktorer. En anden forventet hæmmende faktor var prisen for at blive certificeret. Agropalma udtalte dog til spørgsmålet, om de finder certificeringensprisen dyr, følgende: No, 2000/year is a fair price for medium size growers like us. De mener, at prisen for selve certificeringen er rimelig, og den er derfor ikke et problem for dem. Det kan dog alligevel tænkes, at andre plantager kan finde prisen urimelig, og at det afholder dem fra at blive RSPO-certificeret. Den forventede barrierer er dog ikke bekræftet gennem interviewet med Agropalma. Dog blev det gennem interviewet tydeligt, at det ikke kun er engangsbeløbet for certificeringen, der bør tages højde for, da der er flere omkostninger forbundet med en certificering så som omlægning af arbejdspraksisser og forberedning til høringer. Dette bliver yderligere analyseret senere i afsnittet. Forventningen om at kulturelle og sociale normer påvirker en plantages ønske om at blive certificeret bunder i Giddens strukturationsteori (se evt. afsnit 4.1) og heraf en tanke om, at landes særegne karakteristika kan virke hæmmende for en RSPO-certificering. Det foretagne interview med Jannick Schmidt bekræfter, at dette i nogle tilfælde er gældende. RSPO s kriterier er opstillet i et europæisk perspektiv, men kravene skal kunne fungere og implementeres i fx en asiatisk kontekst, da størstedelen af plantagerne er placeret i Asien. Dette besværliggør plantagernes certificeringsproces, da kravene ikke altid er mulige at overholde grundet sociale og kulturelle normer i producentlandet. 57

59 Problematikken opstår, da man, i eksempelvis Indonesien, har et andet forhold til ejerskab, hvilket udspiller sig ved, at de lokale ikke blot færdes i plantageområderne men også høster fra plantagens palmer og fælder deres træer. Schmidt udtaler følgende om en plantages problemer med RSPOs kriterier: ( )det krav der er i RSPO, at man må ikke afskære nogen fra at have adgang til landet. Det kan man sige, selvfølgelig skal man have adgang til det, hvorfor må man ikke gå igennem en eller anden plantage. Det er jo sådan meget logisk for alle os herude. Men når man tænker på, at halvdelen af afgrøderne her bliver stjålet, så kan man godt forstå at plantørerne gerne vil have et hegn op. (Bilag 4) Dette er et eksempel på, at sociale og kulturelle normer kan være hæmmende i forhold til et ønske om at blive RSPO-certificeret. Projektgruppen havde oprindeligt en forventning om, at et ikke eksisterende netværk imellem plantager kan betyde, at de ikke udveksler erfaringer, og at viden om RSPO-certificeringen ikke bliver delt ud til flere plantager. Jannick Schmidt blev spurgt ind til, om han havde oplevet et plantagenetværk, hvilket han svarede følgende til: Jeg har oplevet, at der er et uformelt forhold mellem producenter, fx besøg, møder etc. Så der er sådan udveksling af, hvordan man gør. Man besøger hinanden, og ser hinandens oliemøller og den slags ting. Eftersom Jannick Schmidt har oplevet, at der finder en udveksling af viden sted mellem plantagerne, så kan det tænkes, at der også finder en udveksling af erfaringer og oplevelser vedrørende RSPO-certificeringen sted. På den måde kan plantagerne diskutere fordele og ulemper ved at blive RSPO-certificeret, og afhængig af de forskellige plantagers erfaringer med RSPO, kan netværket både fungere som en drivkraft og en hæmning for, at plantager vælger en RSPO-certificering. Dog udtaler Agropalma i interviewet, at de ikke blev inspireret af andre plantager til at blive RSPO-certificeret. Dette kan skyldes, at Agropalma var en af de første plantager til at blive certificerede, og at andre brasilianske plantager derfor ikke havde erfaringer i forhold til certificeringen, som Agropalma kunne få gavn af (Bilag 2). Manglende viden og kompetencer var også en forventet hæmmende faktor. For at blive certificeret, er et af kriterierne, at plantagen skal følge bedste praksis. Det kræver, at plantageejerne har kompetencer og viden for at kunne udføre de nødvendige undersøgelser og ændringer af plantagens praksis i forbindelse med en certificering. Der er dog ikke fundet tegn på gennem den indsamlede empiri, at plantagerne har manglet viden eller ikke har haft kompetencer nok. Det kan dog stadig tænkes, at manglende viden og kompetencer kan påvirke plantagerne til ikke at blive certificeret. Manglende offentlige reguleringer af certificering af plantager var også forventet at kunne fungere som en hæmmende faktor for en certificering. Det kan ses ud fra interviewet med Agropalma, at de ikke oplevede nogen former for regulering fra staten (Bilag 2). Det tyder altså på, at der, i Brasilien, ikke er lovmæssige krav til bæredygtigheden ved en palmeolieplantage, og at dette måske kan være medvirkende til, at andre plantager ikke vælger at blive certificeret. Derudover udtaler Schmidt, at de i Indonesien og Malaysia har nogle restriktioner for eksempelvis afskovning, men at de ikke altid bliver overholdt (Bilag 4). Hvis der i højere grad havde været opstillet restriktioner og lovmæssige krav til plantageejerne og deres produktionspraksis, kan det tænkes, at flere plantager ville vælge en RSPO-certificering, da de i forvejen var nødsaget til at ændre deres praksisser. Projektgruppen havde en forventning om, at en mulig manglende troværdighed af RSPO kunne føre til, at færre plantager blev certificeret. Schmidt fortalte, at plantager gennem en RSPO-certificering opnår et bedre omdømme, hvilket medfører, at det er muligt at sælge det certificerede palmeolie på de europæiske og amerikanske markeder. Dette går imod den forventning som projektgruppen 58

60 forinden havde, da vi havde forventet, at den omfattende kritik af RSPO ville have medført et dårligt omdømme af certificeringen. Det ville så i modsætning til, hvad Schmidt fortæller, have medført, at plantager fravalgte certificeringen for ikke at associeres med dette omdømme, der kunne have virket som endnu en negativ påvirkning for udbredelsen af RSPO-certificeringen. Det at RSPO medvirker, at plantager kan sælge deres certificerede palmeolie på vestlige markeder kunne medføre, at plantager vælger at blive certificeret, hvilket går imod den forventede barriere om RSPO s manglende troværdighed. Nye hæmmende dynamikker og faktorer Andre barrierer som, flere af respondenterne udtaler, har gjort certificeringsprocessen besværlig, er RSPO og deres kriterier. Agropalma har i forbindelse med deres RSPO-certificeringsproces oplevet, at en mangelfuld organisering af RSPO internt problematiserede certificeringsprocessen (Bilag 4). Agroplama udtalte under interviewet: We also had several problems due to the lack of infrastructure in RSPO by that time what delayed the process in at least one year. Derudover oplevede Agropalma, at de ikke fik meget hjælp fra RSPO, hvilket yderligere var med til at forsinke og besværligøre certificeringsprocessen. Til et spørgsmål om hvorvidt RSPO udbød vejledning eller hjælp, svarede han følgende: Back there we had no help. I believe today is different. Han tilføjer, at han har en forventning om, at plantager, der ansøger om certificering den dag i dag, modtager hjælp fra RSPO i højere grad end Agropalma selv modtog. På trods af udfordringerne ved RSPO s organisering, mener Agropalma at: In overall we think is a good certification process., hvilket kan ses af, at de har valgt at gennemføre RSPO-certificeringen selvom de har oplevet udfordringer. Agropalma var en af de første plantager til at blive certificeret, og har selv medvirket til at opstarte RSPO, så det kan tænkes, at de i højere grad er tilbøjelige til at finde certificeringsprocessen god. (Bilag 2) Det kan dog tænkes, at andre plantager, der overvejer at blive RSPO-certificeret, fravælger den grundet en mangelfuld organisering af RSPO internt. Derved fungerer en manglende organisering internt af RSPO som en barriere for, at flere plantager vælger en RSPO-certificering. Det kan tænkes, at de i stedet vælger at blive certificeret ved andre certificeringsenheder, hvilket i sidste ende fortsat hjælper på problematikken med afskovning af naturskov. De otte principper og kriterier, som RSPO opbygger deres certificering på, kan også medvirke til, at nogle plantager fravælger at blive RSPO-certificeret. Der er flere faktorer, der medvirker til, at de certificeringskrav, som RSPO har opstillet, kan være en barriere for, hvorfor plantager fravælger at blive certificeret. Disse præsenteres i det følgende. Schmidt påpeger, at RSPO s krav kan være fornuftige på papir men svære at udføre og overholde i virkeligheden. Han siger: RSPO har jo det der med, at man ikke må fælde de der high conservation value HCV, og det er jo også meget fint. Men så kan man sige, at en af grundene til, at der ikke er så mange, der bliver certificeret er, at det måske kun er de producenter, der har adgang til land, hvor der ikke er HCV. Det er jo relativt let for dem at blive certificeret, hvorimod resten, der ikke kan øge deres produktion uden at gå ind i dem, vælger så at lade være. Han påpeger, at kriterierne og principperne er lettere at opfylde for plantager, som ikke er placeret i områder med natur, der er beskyttet af RSPO s krav. Derved er det muligt, at plantager, som ser sig nødsaget til at udvide deres produktion til områder RSPO ønsker at beskytte, fravælger certificeringen, da den påvirker deres mulige udbytte og derigennem profit. I særdeleshed plantager placeret i områder med tørvejord, mener Schmidt, oftere fravælger certificering, da de anser kriterierne for at være for stramme. Schmidt udtaler, at han har oplevet, at nogle plantager føler, at RSPO forsøger at kontrollere dele af 59

61 60 deres produktion, som RSPO efter deres mening ikke burde have indflydelse på. Han siger; Der vil altid være nogen, der synes, at de krav der er, de går for langt ind og overtræder, hvad de egentlig synes selv de må have lov til at bestemme. Eksempelvis om de må dyrke tørvejord eller ej. Det er der mange, der synes, at der burde slet ikke være nogen krav om det, at det må de selv finde ud af, hvordan de skal dyrke derinde. Områder udlagt til plantage i Indonesien er ofte tørvejord, hvilket kan være en barriere for, at flere af deres plantager ikke er RSPO-certificeret. (Bilag 4) Et andet element, der er hæmmende, ved RSPO-kriterier er, at det kan være vanskeligt at være en RSPO-certificeret plantage, hvis der er planer om at udvide sit produktionsområde. Her spiller flere hæmmende faktorer og dynamikker ind, hvilke kan medføre, at flere plantager udelukker en certificering for at gøre det lettere at udvide. Schmidt fortæller: Jeg tror noget af det der er sværest er, når de går ind i nye områder. ( ) For det er ekstremt svært at begå sig når man udvider. ( )Det er jo beskyttede områder (red: ifølge RSPO-kriterierne) at tage nogle lokales land fordi, det er et gråzoneområde uden lige, man bevæger sig ind i. Her siger han, at det er svært at overholde alle RSPO s kriterier, når man forsøger at udvide plantager, da der er mange beskyttelsesklausuler, der forhindrer, at særlige områder kan dyrkes. Derved kan plantager være nødsaget til at tage en beslutning mellem en stigning af indtægt og udvikling af deres virksomhed eller at overholde RSPO s kriterier og således afholde sig fra afskovning eller dyrkning af HCV-områder. Denne beslutning mellem profit og RSPO s kriterier kan for mange plantager fungere som en barriere, da det stigende globale forbrug af palmeolie kan øge plantagernes årlige udbytte, og en udvidelse derfor vil være attraktivt. Valget mellem bæredygtig produktion af palmeolie og en fremtidig øget profit kan måske for nogle plantager virke som et ligetil valg, især hvis den manglende efterspørgsel på bæredygtig certificeret palmeolie medregnes. Et tredje element, der er hæmmende, vedrørende RSPO s krav er, at RSPO kræver, at der som beskrevet tidligere tages hensyn til de lokale og deres rettigheder til landområder. Dog er det umuligt for plantager at undersøge eller vide med sikkerhed, om de lokale har rettigheder til et område, da dette ikke er noteret, og at der samtidigt eksisterer en enorm forfalskning af rettighedsdokumenter til landområder. Hvis RSPOs kriterier skal overholdes, kan det altså betyde, at en udvidelse af en plantage besværliggøres. Disse hæmmende faktorer og dynamikker eksisterer ikke nødvendigvis for alle plantager, da de lokales bedrageri med ejendomsrettigheder af landområder er et indonesisk fænomen (Bilag 4), som ikke nødvendigvis finder sted i samme grad fx i Sydamerika. Dilemmaet mellem at ville udvide sin plantage og at overholde RSPO-kriterierne forventes dog at kunne optræde som en barriere for plantager globalt. Et fjerde element, der er hæmmende, ved RSPO s kriterier er kravet om, at de lokale ikke må afskæres fra områder med plantager. Som det blev nævnt tidligere kolliderer RSPO s kriterium om, at de lokale ikke må afskærmes fra områderne, med plantagens ønske om at beskytte deres høst og herved sikre deres udbytte. Det er et bevis på, at kriterierne ikke fungerer i praksis, da det er forståeligt, at plantagerne ønsker at beskytte sig mod tyveri. Dette medfører, at nogle plantager opsætter hegn og ansætter vagter, og derfor fravælger at blive RSPO-certificeret. Herved fungerer RSPO s kriterier som en barriere, hvilket er en ny barriere, som vi ikke havde forventet at finde. De lokales følelse af ejerskab over et areal, de ikke juridisk ejer, kan ses som kulturelle eller sociale normer, der er særegnet for det enkelte land. På den måde kan de kulturelle og sociale normer, der eksempelvis er i Indonesien, virke som en barriere for at plantager certificeres, hvilket var en forhindrende faktor, som projektgruppen havde forventet at finde for plantageleddet. Den forventede barriere i form af kulturelle og sociale normer, blev altså identificeret gennem den uventede barriere ved RSPOs kriterier.

62 Ud fra de fire ovenfor beskrevne elementer ved RSPOs kriterier, vurderes disse at kunne være hæmmende for en plantageejers valg om at blive RSPO-certificeret. Hvis dette sammenholdes med den forventede barriere om, at plantager ikke ønsker at reducere deres overskud, ses de to tilsammen som en meget hæmmende faktor. En anden hæmmende faktor, der blev identificeret igennem analysen af interviewene, er den omfattende og tidskrævende certificeringsproces, som både Agropalma og Jannick Schmidt giver udtryk for. Agropalma svarer til spørgsmålet, om det var en krævende proces at blive certificeret, følgende: Yes, it was. First is the paperwork. Too many things to be written and filed. Second is to have the right people (professionals) to do all the necessary studies, i.e. HCV s. Det kræver, at man har kompetencer og viden for at kunne udføre de nødvendige undersøgelser af plantagens praksis. Samtidigt kan papirarbejdet være ressourcekrævende i form af arbejdstimer, og at blive certificeret kan på den måde blive dyrt. Certificeringen kræver, at man får styr på sine arbejdsprocesser, og et omfangsfuldt forarbejde inden RSPO-høringerne er nødvendigt. (jf. afsnit 2.3) Jannick Schmidt fortæller, at ressourcesvage organisationer skal omlægge store dele af produktionen: Det har selvfølgelig også sin pris, både i mandetimer, men der kan også være andre som arbejdsgange der skal omlægges, hvor man måske har en meget svag organisation, hvis der ikke er nogen der holder styr på folk (Bilag 4) Det kan tænkes, at certificeringen i højere grad er ressourcekrævende både i forhold til tid, omkostninger og viden, hvis en plantage har en svag organisering. Disse plantager kan opleve omlægningen som en betydningsfuld barriere, hvorimod plantager med en i forvejen organiseret administration og med miljøovervejelser kan tænkes at være mere tilbøjelige til at blive certificeret. Agropalma fortæller i interviewet, at de før certificeringen var meget arbejds- og miljøbevidste, hvilket kan have gjort deres omlægning til certificeret plantage betydeligt nemmere (Bilag 2). Den ressourcekrævende certificeringsproces vurderes altså til at kunne fungere som en barriere for, at flere plantager ikke certificeres. Opsummering For plantageleddet optræder flere barrierer, som kan være hæmmende for at en plantage vælger at blive RSPO-certificeret. En af de fremtrædende barrierer, som kan afholde mange plantager fra at blive certificeret, er RSPO og deres certificeringskriterier. Kriterierne fungerer på sin vis bedre på papir end i praksis, da der er flere sociale og samfundsmæssige faktorer, der spiller ind og påvirker plantagernes valg i at blive certificeret. De lokale institutionelle forhold spiller her en central rolle, da disse influerer på anvendeligheden af kriterierne, der er opstillet i en europæisk kontekst. En anden barriere, der ses som havende stor betydning for udbredelsen af certificerede plantager, er det eksisterende gab mellem udbud og efterspørgsel. Ind til dette gab enten er forsvundet eller betydeligt formindsket, kan det betyde at mange plantager ikke har det økonomiske incitament, det kræver at vælge at blive RSPO-certificeret. Profitten spiller en væsentlig rolle, da det er omkostningsfuldt at gennemføre certificeringsprocessen. Hvis plantagerne allerede inden certificeringen kan se, at det ikke er økonomisk rentabelt at blive RSPO-certificeret, kan det fungere som en dominerende barriere. Efterspørgsel fra kunder er således en vigtig driver for produktionen af bæredygtig palmeolie, og først når denne stiger kan det forventes, at en lignende stigning i certificerede plantager kan opstå. I Tabel 6.2 ses de forventede barrierer og de nye fundne barrierer for plantageleddet. 61

63 Tabel 6.2: De fundne dynamikker og faktorer, der vurderes til at kunne hæmme en certificering af en plantage. Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Sociale og kulturelle normer Manglende offentlige reguleringer Fundne dynamikker og faktorer Forventede Nye Manglende organisering internt i RSPO RSPO s kriterier Certificeringsprocessen er ressourcekrævende Producentleddet Producentleddet er undersøgt, da det antages, at hvis ikke producenterne efterspørger palmeolie fra plantagerne, kan dette være en barriere for, at plantagerne vælger at blive RSPO-certificeret. Barriererne, der er fundet for producentleddet, bygger primært på udtalelser fra Urtekram, Daloon og Colgate-Palmolive, men der er ud over disse også inddraget udtalelser fra andre virksomheder. Udtalelserne er analyseret med de syv mulige hæmmende faktorer og dynamikker, der blev præsenteret i afsnit 6.2. Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Prisen for certificeringen Kulturelle og sociale normer. Manglende offentlige reguleringer Manglende mærkning af palmeolie RSPOs troværdighed Forventede hæmmende dynamikker og faktorer Den første af de syv hæmmende faktorer og dynamikker er reducering af overskud. Fødevareproducenten Palsgaard, er..bekymret for om fødevareproducenterne, ( ) vil betale en merpris for råvarer og fødevarer indeholdende RSPO-certificeret palmeolie. (WWF Verdensnaturfonden, 2011) Palsgaard indikerer ved denne udtalelse, at anvendelsen af RSPO-certificeret palmeolie vil give en merpris. Producenternes indkøbsvaner kan altså tænkes at have betydning for, om der opnås en acceptabel profit for producenten. At producenterne ikke ønsker at betale en merpris, kan tænkes at grunde i manglende viden omkring palmeolieproduktionens mulige konsekvenser. Palsgaard er ligeledes bekymret for, om forbrugerne vil betale en merpris for RSPO-certificerede produkter. Hvis forbrugerne ikke er villige til at betale en merpris for et produkt, der tidligere blev fremstillet med konventionel palmeolie, kan det være afgørende for efterspørgslen. Hvis ikke forbrugerne vil betale mere for produkterne, hvis den konventionelle palmeolie bliver erstattet af RSPO-certificeret palmeolie, falder efterspørgslen. Mangel på efterspørgsel er også en af de opstillede barrierer i afsnit 6.2. Flere af producenterne oplever, at der næsten ingen interesse er for, om varesortimentet indeholder palmeolie (Bilag 5 og 6). Blandt andet svarede Daloon følgende til spørgsmålet om, hvorvidt de oplever henvendelser fra forbrugerne om palmeolie: Nogle ganske få, 62

64 da der var omtale i medierne af palmeolie og orangutangers levesteder, men ikke siden vi overgik til rapsolie (Bilag 6). De få henvendelser, der har været omkring palmeolie, har i Daloons tilfælde været forbundet med medieomtale. Medieomtalen kan derfor tænkes, at påvirke forbrugernes indkøbsvaner. Plantagen Agropalma, ser også den manglende interesse fra producenter som et problem: The worries came alive soon after certification, as most of the clients behind doors don t really care about sustainability ( ) (Bilag 2). Ifølge Agropalma er de fleste producenter ligeglade med bæredygtighed og interesserer sig udelukkende for profit. Den manglende efterspørgsel kan derfor ses som en barriere, da producenterne ifølge Agropalma udelukkende fokuserer på, hvad kunderne efterspørger. Det betyder, at hvis ikke forbrugerne efterspørger RSPO-certificeret palmeolie, vil producenterne ikke efterspørge RSPO-certificeret palmeolie længere opstrøms i kæden. Mangel på efterspørgsel anses derfor som en mulig barriere. I afsnit 6.2 blev prisen for certificeringen opstillet som en mulig påvirkning for salget af RSPOcertificeret palmeolie. Prisen på certificeringen dækker udelukkende over, hvad producenten skal betale af faste beløb for certificeringen, og dækker ikke over ekstra omkostninger som fx højere lønninger eller ekstra mandetimer. Dette antages på baggrund af, at producenterne får mere ud af at anvende RSPO-certificeret palmeolie, hvis de bliver RSPO-certificeret, da de på den måde, kan tydeliggøre det for forbrugeren gennem en mærkning af deres produkter. Hvis producenter fravælger RSPO-certificeringen på grund af prisen, kan det derfor tænkes, at prisen kan få producenterne til at fravælge RSPO-certificeret palmolie. Der er dog ikke gennem interviewene med producenterne fundet tegn på, at prisen for certificeringen er for høj. Det kan dog stadig tænkes, at prisen for certificeringen for nogle producenter er uoverskuelig, og de derfor vælger ikke at blive RSPO-certificeret. Endnu en af de forventede barrierer er sociale og kulturelle normer. Det er forskelligt fra land til land, hvor meget miljø og bæredygtighed fylder i befolkningens tanker og handlinger. Danmark ligger forholdsvis højt på EPI-Listen (Environment Performance Index), hvilket kan betyde, at opmærksomheden på miljø og bæredygtighed her er større end i størstedelen af de andre lande. (Yale University, 2014) Lande, der er lavere placeret på listen som Indien, kan tænkes ikke at have samme kulturelle eller sociale pres, om at være miljøbevidste, og derved vælger den letteste løsning. Det kan derfor tænkes, at kulturelle og sociale normer, som at indiske producenter ikke nødvendigvis skal leve op til en forventning om at være miljøbevidste, kan fungere som en barriere for at producenter vælger at anvende RSPO-certificeret palmeolie. Sociale og kulturelle normer kan derfor tænkes at påvirke anvendelsen af RSPO-certificeret palmeolie Ud fra teorien blev der opstillet en forventet barriere vedrørende krav fra staterne i de forskellige producentlande. Det har dog ikke ud fra den indsamlede empiri været muligt at sige noget om krav fra den danske regering. Det kan betyde, at der ikke er krav for de danske producenter, der har indflydelse på producenternes til- eller fravalg af RSPO-certificere palmeolie. Det kan dog stadig tænkes, at statslige krav kan have betydning. Dette ses bl.a. i Storbritannien, hvor der er krav om, at alt palmeolie, der forbruges i landet, i 2015 skal være certificeret (Department of Environment, Food and Rural Affairs, 2012). At staten i Danmark ikke har sat nogen krav, kan derfor betyde, at nogle af producenterne ikke anser det som nødvendigt at anvende certificeret palmeolie. Desuden kan det tænkes, at hvis lovgivningen ikke er tilstrækkelig, vil det have samme betydning, som hvis der ingen lovgivning havde været. EU's beslutning om, at det ønsker at øge andelen af biobrændsel inden for de næste år, kan desuden tænkes at føre til en yderligere stigning i Europas forbrug af palmeolie. 63

65 Reguleringer som denne, kan derfor tænkes også at have indflydelse på anvendelsen af RSPOcertificeret palmeolie. En anden forventet barriere var en manglende mærkning af palmeolie på varedeklarationer. Colgate-Palmolive har for nylig udgivet en ny No Deforestation Policy. Den indeholder bl.a. et løfte om senest i 2015 at kunne spore deres palmeolieleverancer tilbage til den enkelte plantage, hvilket er det RSPO udbyder som Identity Preserved. (Bilag 7). At Colgate-Palmolive har valgt at lave dette løfte kan tyde på, at de finder det svært at gennemskue kæden. At kæden kan være svær at gennemskue, kan skyldes manglende mærkning af anvendelsen af palmeolie og RSPO-certificeret palmeolie. Manglende mærkning kan være en barriere, da det betyder, at omlægningen til RSPOcertificeret palmeolie bliver mere omfangsfuld end producenterne har ressourcer til. Har producenterne en politik for sporbarhed som Colgate-Palmolive, har de i forvejen opfyldt et af kravene for at blive RSPO-certificeret. Det kan derfor tænkes, at besværliggøre anvendelsen af RSPO-certificeret palmeolie yderligere, hvis ikke producenter i forvejen har en politik om sporbarhed. Producenterne skal da starte fra bunden med at spore palmeolien og finde ud af hvilke leverandører, der anvender palmeolie i deres produkter. Det kan desuden tænkes, at producenterne kan være uvidende om, at der er palmeolie i deres produkter, og derfor ikke kan se nødvendigheden i at blive RSPOcertificeret. Barriereren angående den manglende mærkning er dog forsøgt ændret fra EU, der som nævnt i afsnit 2 har opstillet et krav om, at der skal være en tydelig mærkning af indholdet af palmeolie i de europæiske producerede produkter i Har producenterne leverandører udenfor EU, vil det dog stadig kunne være et problem at spore, om produkterne indeholder palmeolie. Den sidste af de forventede barrierer er en manglende troværdighed til RSPO. Der er dog ikke i den inddragede litteratur eller i interviewene fundet tegn på, at producenterne mener, at RSPO ikke er troværdige. Det kan dog stadig tænkes, at en manglende troværdig kan være hæmmende i et indkøb af RSPO-certificerede produkter. Nye hæmmende dynamikker og faktorer Som det blev beskrevet overfor, kan manglende medieomtale tænkes at være en dynamik, der påvirker, at producenterne vælger at anvende RSPO-certificeret palmeolie grundet forbrugernes efterspørgsel. Medierne kan ses som en institution, dette kan ifølge den institutionelle forbrugerteori styre forbrugernes adfærd. At Daloon kun har fået henvendelser om palmeolie, mens der har været medieomtale, kan betyde, at producenterne kan være tilbøjelige til at vælge den billigste eller letteste løsning, som kan være konventionel palmeolie, hvis ikke der er en negativ medieomtale af konventionel palmeolie. Daloon skriver følgende om mediernes betydning for deres fravalg af RSPOcertificeret palmeolie: Der var meget omtale en overgang om palmeolie og hvordan fremstillingen (dyrkningen af palmerne) betød, at der blev fældet regnskov i stort omfang. For at undgå fremtidige problemer besluttede vi at overgå til rapsolie. (Bilag 6). Den begrænsede medieomtale har dog gjort, at Daloon har valgt at omlægge produktionen til rapsolie, da de gerne vil være en mulig stigning i forbrugerinteresse i forkøbet. Skabes der mere fokus på de negative konsekvenser ved konventionel palmeolieproduktion, kan det derved tænkes at påvirke producenternes lyst til at blive RSPO-certificeret eller anvende RSPO-certificeret palmeolie. Det kan derfor tænkes, at manglende fokus i medierne på palmeolieproduktionens negative konsekvenser kan være en barriere for, at flere producenter køber produkter med RSPO-certificeret palmeolie frem for konventionel palmeolie. 64

66 Det er ikke udelukkende de hæmmende faktorer og dynamikker, der blev opstillet i afsnit 6.2, der har været årsag til, at Daloon har valgt at omlægge deres produktion til rapsolie frem for at anvende RSPO-certificeret palmeolie. Daloon skriver, at de har valgt at anvende rapsolie, da det produceres lokalt. Daloon siger følgende om deres valg af lokalproduceret olie: Lokal er en fordel, pga. kortere leveringstid ( ), men også mere "bæredygtig", når olien ikke skal transporteres fra den anden side af jordkloden. (Bilag 6). At købe RSPO-certificeret palmeolie, vil altså gå i mod Daloons mål om at være mere bæredygtige overordnet set, da den lange transport for palmeolie, i Daloons øjne, vil være mindre bæredygtig end at anvende rapsolie, der er produceret lokalt. Producenter kan altså tænkes at fravælge brugen af RSPO-certificeret palmeolie, hvis den geografiske afstand mellem producent og plantage er så stor, at det går mod deres bæredygtighedsprincipper. Den geografiske spredning kan derfor anses som en barriere, da det har været direkte årsag til, at Daloon har valgt at omlægge deres produktion til at indeholde rapsolie i stedet for, at indeholde konventionel palmeolie. Dette har de gjort, selvom der fx var holdbarhedsmæssige fordele ved at anvende palmeolie frem for rapsolie (Bilag 6). En anden faktor, som projektgruppen blev gjort opmærksom på, ud fra den indsamlede empiri, er mangel på kendskab til palmeolie hos producenterne. Ifølge Jensen fra Rema1000 er der flere af producenterne, der ikke kender til certificeret palmeolie. Jensen udtaler følgende: ( ) der er også rigtig rigtig mange af vores leverandører og specielt også de mindre leverandører og danske leverandører, der simpelthen aldrig har hørt om det. Hvis ikke producenterne ved, at der findes et mere bæredygtigt alternativ til den konventionelle palmeolie, er det ikke muligt for dem at efterspørge den. Uvidenhed om certificeret palmeolie kan derfor være en barriere for, at producenter vælger at anvende RSPO-certificeret palmeolie i produktionen. Faktorerne og dynamikkerne, der blev opstillet i afsnit 6.2, har ikke betydet et fravalg af anvendelse af RSPO-certificeret palmeolie hos Urtekram. Urtekram har, som de selv udtrykker det, ganske frivilligt og af egen drift valg denne registrering, fordi vi meget gerne vil være ansvarlige i alt, hvad vi gør som virksomhed, også når det gælder en politisk følsom vare som plameolie. (Bilag 5). Urtekram har valgt at overkomme de mulige barrierer, da de mener, at moralen og virksomhedens egen tilfredshed vægter højere end de hæmmende barrierer. En barriere for andre producenter kan derfor tænkes at være manglende moral i forhold til miljøkonsekvenserne ved produktionen af konventionel palmeolie. Den tidligere udtalelse fra Agropalma om, at de ikke mener at størstedelen af producenterne interesserer sig for miljøet, kan være et resultat af denne manglende moral. Selvom der ikke blev fundet tegn på, at prisen for certificeringen er for høj, kan den samlede pris for at blive RSPO-certificeret blive omkostningsfuld. At der mangler mærkning på produkterne, kan være med til at gøre certificeringsprocessen mere kompliceret og ressourcekrævende. Det blev tidligere i afsnittet beskrevet at manglende mærkning af palmeolie produkter kan være medvirkende til, at omlægningen til RSPO-certificeret palmeolie anses som en omfangsfuld proces. Omlægningen kan være både tid- og ressourcekrævende, og dette kan tænkes at hæmme producenterne i at omlægge deres produktion, så andelen af palmeolie, der anvendes, bliver RSPOcertificeret. Dette har Urtekram bl.a. oplevet, de skriver følgende om deres omlægningsproces: Urtekram bruger mange ressourcer og energi på at granske, registrerer og godkende de produkter vi vælger at sælge og her kommer anvendelse af RSPO certificeret palmeolie ind som en helt naturlig del af kvalitetssikringen" Urtekram bruger altså meget tid på at kvalitetssikre deres produkter. (Bilag 5) Producenter, der ikke har samme mulighed for at bruge ekstra tid og ressourcer kan derfor tæn- 65

67 kes, at se det som en barriere. At kæden samtidig er kompleks, som det blev beskrevet i afsnit 6.1, kan være med til at gøre omlægningen og certificeringen endnu mere ressourcekrævende. En barriere kan derfor også være, at certificeringsprocessen og omlægningen til anvendelse af RSPOcertificeret palmeolie er ressourcekrævende. Desuden kan det tænkes, at styrringsformerne mellem producenterne og leverandørerne i den valgte værdikæde (jf. afsnit 6.1) kan have betydning for anvendelsen af RSPO-certificeret palmeolie. Producenter, der har tætte relationer til deres leverandører, kan tænkes at have sværere ved at udskifte dem. En producent, der har modulær eller markedsstyring, kan have nemmere ved at blive RSPO-certificeret eller udelukkende anvende RSPO-certificeret palmeolie end en producent, der har en bundet hierarkisk styring, hvor relationerne er meget bundne. Hvis leverandør og producent er tæt knyttet, kan det tænkes at være en barriere for en omlægning til RSPO-certificeret palmeolie, hvis leverandøren eller producenten ikke ønsker at omlægge deres produktion. Dette kan fx ses hos Urtekram, der har forsøgt at overtale deres leverandør Dr. Schär til at anvende RSPO-certificeret palmeolie i stedet for at udskifte dem til en anden leverandør, der anvender RSPO-certificeret palmeolie. Hvis ikke, at Dr. Schär vil anvende RSPO-certificeret palmeolie, må Urtekram skifte dem med nogle andre, hvis de fortsat holder fast i, at de vil anvende 100% RSPO-certificeret palmeolie. Havde Urtekram været tæt bundet til Dr. Schär ville en udskiftning ikke have været en mulighed, og Urtekram kunne dermed tænkes at droppe ideen om at anvende RSPO-certificeret palmeolie. Opsummering Gennem interviewene og inddragelse af anden empiri blev der fundet frem til nogle faktorer og dynamikker, der vurderes til at kunne influere på producenternes ønske om at blive RSPO- certificeret eller ønske om at omlægge anvendelse af palmeolie til RSPO-certificeret palmeolie. På Tabel 6.3 ses en samlet oversigt over de barrierer, der blev fundet for producentleddet. Der er i alt fundet 12 barrierer, som kan være årsag til, at der ikke, fra producenter, er en større efterspørgsel på RSPOcertificeret palmeolie, heraf er der fundet fem nye barrierer. En af de vigtigste barrierer for producenterne er reducering af overskud. Virksomhederne er alle afhængige af, at udgifterne ikke overstiger indtægter, og derfor er det naturligt, at virksomhederne tænker i profit, hvilken pga. den manglende efterspørgsel kan blive reduceret, hvis producenterne køber certificeret frem for konventionel palmeolie. Hvis der ses mere specifikt på værdikæden for palmeolie, er manglen på efterspørgsel fra forbrugerne for RSPO-certificeret palmeolie en afgørende faktor for, hvorfor der ikke er flere producenter, der anvender RSPO-certificeret palmeolie. Tabel 6.3: De fundne dynamikker og faktorer, der vurderes til at kunne hæmme en certificering eller valg om at omlægge produktionen til brug af RSPO-certificeret palmeolie for producentleddet. Fundne faktorer og dynamikker Forventede Nye Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Kulturelle og sociale normer Manglende offentlige reguleringer Manglende mærkning af palmeolie Mangel på medieomtale Palmeoliekædens rumlige spredning Viden om certificeret palmeolie Mangel på miljømæssig moral Certificeringsprocessen er ressourcekrævende Tætte relationer mellem producenter og leverandører 66

68 6.2.3 Forhandlerleddet Det følgende er en præsentation af analysen af, hvilke hæmmende dynamikker og faktorer, der eksisterer for forhandlere i palmeolieværdikæden, der kan påvirke RSPO-certificeringen af palmeolieplantager. Den anvendte empiri til analysen er interview med Rema1000, indsamlet relevant litteratur og teori gennemgået i afsnit 4. De forventede barrierer for undersøgelsen er præsenteret i afsnit 6.2. For forhandlerleddet var følgende hæmmende dynamikker og faktorer forventet med baggrund i teori eller inddraget litteratur: Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Prisen for certificeringen Kulturelle og sociale normer Manglende offentlige reguleringer Manglende mærkning af palmeolie RSPO s troværdighed Forventede hæmmende dynamikker og faktorer Gennem det foretagne interview har det været muligt at identificere en række barrierer, der kan hindre opnåelsen af RSPO-certificering for forhandlere eller anvendelsen af RSPO-certificeret palmeolie. Den interviewede respondent, Rema1000 er certificeret, så det er på baggrund af problemer og udfordringer, de har oplevet i forbindelse med certificeringen, at mulige barrierer for andre forhandlere vurderes. En hæmmende faktor vi, ud fra den økonomiske teori præsenteret i afsnit 4.3, havde forventet at finde for forhandlerne, var en reducering af overskud. Det var forventet, at forhandlere kan afholde sig fra at blive RSPO-certificeret eller fraholde sig fra at købe produkter indeholdende RSPOcertificeret palmeolie grundet risikoen for at mindske deres profit. Denne forventning udmunder i en manglende efterspørgsel fra forbrugerne. Rema1000 udtaler følgende om den forventede ændring i overskud: Altså vi har valgt at sige ( ) generelt vi er en discountkæde, vi skal altid matche laveste pris, så det er os selv, der kommer til at betale det. (red.: certificeringen) (Bilag 8). I Rema1000 s tilfælde har de valgt at betale den merpris, som den bæredygtige certificeret palmeolie koster, hvilket ikke nødvendigvis ville være tilfældet for andre forhandlere. De mister en del af overskuddet ved selv at påtage sig merprisen. Oven i det er det omkostningsfuldt, at blive RSPOcertificeret. Selvom Rema1000 har valgt kun at sælge produkter indeholdende bæredygtigt RSPOcertificeret palmeolie, og, i tilfælde hvor dette ikke er muligt, at købe GreenPalm-certifikater (Bilag 8), er det ikke nødvendigvis en holdning andre forhandlere deler. Andre forhandlere ville måske lade forbrugerne betale merprisen eller helt afholde sig fra at blive RSPO-certificerede eller købe RSPO-certificerede produkter for at undgå et fald i deres overskud. Dog kan merprisen, som forbrugerne skulle betale, gøre forhandlerne mindre konkurrencedygtige, hvilket igen kan medføre en reducering af overskuddet. Rema1000 udtaler også at: Så det bliver bare basis, det (red.: certificering) bliver et krav i fremtiden Her fortæller Anders Jensen fra Rema1000, at de ikke nu forventer at der er den store efterspørgsel fra forbrugerne på certificeret palmeolie, men at det bliver et krav i fremtiden. I interviewet udtaler han ligeledes, at de bør starte nu, for det vil ændre sig i fremtiden. I interviewet fortæller han også, at deres omlægning til RSPO-certificeret olie og GreenPalm er en mere langsigtet investering i, at forbrugerne i fremtiden vil efterspørge produkter indeholdende 67

69 certificeret palmeolie. Hvilket kan tænkes at være en barriere for forhandlere, der har kortsigtede planer. Da Rema1000 først forventer en efterspørgsel på certificeret palmeolie længere ude i fremtiden, kan det betyde, at andre forhandlere ikke vælger at blive RSPO-certificeret eller købe varer med RSPO-certificeret olie, fordi de ikke på nuværende tidspunkt oplever en efterspørgsel. Hvis forhandlere fremtidig kan forvente en reducering af deres overskud kan det fungere som en hæmmende barriere for enten at vælge at blive RSPO-certificeret eller indkøbe produkter indeholdende RSPO-certificeret palmeolie, hvilket stemmer overens med gruppens forventning. En anden hæmmende faktor, for et valg om at blive RSPO-certificeret eller indkøbe varer med RSPO-certificeret palmeolie, vi havde ønsket at undersøge, var manglende efterspørgsel fra forbrugerne. At forbrugerne ikke kræver, at produkter indeholder certificeret palmeolie kan have betydning for forhandlernes interesse i RSPO-certificeringen. Rema1000 udtaler følgende om problematikken: ( ) du skal ligesom synes, at det er værd at investere nogle penge i den kamp velvidende, groft sagt, at det egentlig ikke har forbrugernes interesse eller bevågenhed. Med kamp mener Anders Jensen her forsøget på at promovere certificeret palmeolie og aflaste miljøet. Det ses ud fra udtalelsen, at emnet ikke, efter Jensens mening, har forbrugernes interesse. Hvis forbrugerne ikke er oplyste eller interesserede i problematikkerne vedrørende palmeolie, vil de ikke presse forhandlerne til at sælge produkter indeholdende certificeret palmeolie. I andre lande som eksempelvis England er forbrugerne mere opmærksomme på, hvorvidt deres produkter indeholder palmeolie, og forhandlere og producenter er længere fremme vedrørende RSPO-certificeringer end i Danmark (Bilag 8). På denne måde kan den manglende efterspørgsel fungere som en barriere for at forhandlere vælger at blive RSPO-certificeret eller køber varer med RSPO-certificeret palmeolie. Det manglende kendskab og efterspørgsel hos forbrugerne undersøges yderligere i afsnit En tredje hæmmende faktor, vi mente, kunne optræde for forhandlerleddet, er prisen for at blive RSPO-certificeret. Anders Jensen nævner også, at det både er ressourcekrævende i forbindelse med tid, penge og viden at opnå en RSPO-certificering. Jensen fra Rema1000 mener især, at det er tidskrævende at undersøge, om deres leverandører anvender palmeolie (Bilag 8). Jensen siger: Så man kan sige, det er ressourcetungt altså, det er tungt, det er kompliceret, det kræver, at der er nogle der sætter sig, og virkelig får sat sig ind i det, og driver det. Og så er det klart, så koster det også nogle penge. (Bilag 8). Det kræver altså, at forhandleren virkelig er interesseret i at omlægge deres praksis, da mange ressourcer skal bruges for at opnå RSPO-certificeringen, og sælge varer udelukkende indeholdende RSPO-certificeret palmeolie. Denne proces forhandlere skal gennemgå er på mange måder omfangsfuld, og vurderes at kunne fungere som en barriere. Selvom Rema1000 ikke direkte fortæller, at de finder RSPO-certificeringsprisen høj, så skal andre omkostninger medregnes i forbindelse med certificeringen, hvilket fører til at den ressourcekrævende omlægning er omkostningsfuld. Dette kan fungere som en barriere for forhandlere, der ikke har ressourcerne til omlægningen både i form af tid, arbejdere, penge og den viden, der er nødvendig. På den måde kan den indirekte pris for certificeringen afholde forhandlere fra at vælge at blive RSPO-certificeret. Dette er en ny barriere, som projektgruppen ikke, på baggrund af teori eller inddraget litteratur, havde forventet at finde. Det kan tænkes, at forhandlere vælger alligevel at søge certificeringen, da det her igennem er muligt at påpege, med RSPO-mærkerne, at de anvender certificeret palmeolie, og herigennem med tiden opnå profit, der kan opveje omkostningerne ved certificeringsprocessen. 68

70 De forventede hæmmende dynamikker og faktorer omhandlende sociale og kulturelle normer har ikke været mulig at identificere gennem interviewet med Rema1000. Dog kan de samme omstændigheder som ved producenter eksistere for forhandlerne (se evt. afsnit 6.2.2). En manglende offentlig regulering var forventet som en barriere, der kan afholde nogle forhandlere fra RSPO-certificeringen eller fra at sælge RSPO-certificerede produkter. Hvis der havde været krav fra statslige organer, om at det var påkrævet at enten anvende certificeret palmeolie eller udelukkende sælge produkter indeholdende certificeret palmeolie, ville antallet af RSPO-certificerede forhandlere naturligvis stige. Jensen fortæller, at det ikke er statslige krav, men pres fra NGO er, der har medført deres skift til RSPO-certificeret palmeolie. Jensen siger: ( )jeg mener, der er ikke lavet lovgivninger om, at det ikke må bruges (red:. konventionel palmeolie). Det var simpelthen et NGOpres Han påpeger, at det ikke er lovgivninger inden for området, der afgør om konventionelt palmeolie må anvendes i produkter. I Rema1000 s tilfælde har det været en interesse fra NGO er, der har påvirket dem, hvilket er et frivilligt valg, og ikke noget der er påkrævet. I England har det modsat været et krav fra offentlige instanser, at konventionel palmeolie ikke må anvendes i produkter, hvilket har ført til en større opmærksomhed fra forbrugerne og en større andel af certificerede forhandlere. (Bilag 8) Det kan derfor tænkes, at hvis der i Danmark blev fremsat lovmæssige krav som i England, at en lignende udvikling kan forekomme i Danmark. Det kan tænkes, at nogle forhandlere fravælger certificeringen eller tilstedeværelsen af certificeret palmeolie på deres hylder grundet et manglende lovmæssigt pres fra offentlige enheder. Virksomhederne er ikke tvunget til at følge NGO ernes krav, men hvis et lovmæssigt initiativ fremføres, kan det blive nødvendigt for forhandlerne at omlægge deres praksisser. Indtil dette forekommer, kan en manglende politisk regulering betyde, at flere forhandlere ikke certificeres eller sælger produkter indeholdende certificeret olie. Det kan altså fungere som en hæmmende faktor. Det kan også tænkes at være en hæmmende faktor, hvis en forhandler ikke påvirkes af en NGO, og derved ikke drives til at enten blive RSPOcertificeret eller at have RSPO-certificeret palmeolieprodukter på hylderne. Dette er en ny faktor, som ikke var forventet med baggrund i teori. En anden forventet hæmmende faktor for forhandlere er den manglende mærkning af palmeolie. En manglende transparens i palmeolieværdikæden kan gøre det svært, for forhandlerne, at vide om de produkter de forhandler indeholder palmeolie, og om det i så fald er certificeret palmeolie. Det har besværliggjort certificeringsprocessen for Rema1000, da de skulle bruge meget tid på at få informationer fra deres underleverandører i forhold til, hvor meget palmeolie de forhandlede produkter indeholder, sådan at Rema1000 kunne købe GreenPalm certifikater for den solgte mængde palmeolie. Den manglende mærkning af palmeolie på vareemballagen kan afholde forhandlere fra at søge RSPO-certificering, hvilket var en forventet hæmmende dynamik for forhandlerleddet. Projektgruppen havde også en forventning om, at den omtalte kritik af RSPO (jf. afsnit 2.3) kan have medført, at der blandt forhandlere kan være en manglende tillid til certificeringsenheden, og at det kan påvirke forhandlernes beslutning om at blive RSPO-certificeret eller om at sælge varer indeholdende RSPO-certificeret palmeolie. Gennem interviewet med Rema1000 har der dog ikke været tegn på, at de finder RSPO utroværdige. Dog kan det fortsat tænkes, at et dårligt omdømme kan afholde andre forhandlere i at vælge RSPO-certificeringen eller RSPO-certificeret palmeolie. 69

71 Nye hæmmende dynamikker og faktorer En af de gennemgående udtalelser fra de interviewede var, at RSPO generelt er indviklet både i forhold til deres certificeringer og deres mærkninger. Anders Jensen fra Rema1000 udtaler følgende: Fordi ligeså snart du begynder at snakke palmeolie, jamen så er der certificeret palmeolie, men der er jo forskellige grader af certificeret palmeolie, og der er GreenPalm og der er CSPO, RSPO jamen altså, du ved, det er meget kompliceret( ). Her ses det ud fra hans udtalelse, at de forskellige former for certificeringer af palmeolie kan være svære at adskille og forstå. Han påpeger, at det er et kompliceret emne, og at det kræver tid at sætte sig ind i. Det kræver også tid at sætte sig ind i de forskellige former for mærkninger, hvilket Rema1000 har fået hjælp til af WWF. (Bilag 8) Fordi Rema1000 har fået hjælp fra WWF til forståelsen af mærkninger er det ikke ensbetydende med, at eksempelvis mindre forhandlere kan modtage samme hjælp. Det kan tænkes, at mindre forhandlere i den forstand oplever, det at RSPO er indviklet, som en større barriere end en stor forhandler med bedre mulighed for samarbejde med WWF. Det kræver i så fald, at forhandlerne selv er i stand til at sætte sig ind i og forstå, hvad de forskellige mærkninger betyder og dækker over. En sådan viden kræver tid, og dermed ressourcer at opnå, som ikke alle forhandlere har. At det kræver mange ressourcer at forstå og gennemføre en certificering ved RSPO kan ved forhandlere, der ikke føler de har de nødvendige ressource, påvirke deres valg om at blive RSPO-certificeret. En anden hæmmende faktor, der blev identificeret gennem interviewet med Rema1000, var at en manglende miljømæssig moral kunne afholde forhandlere fra at vælge enten at blive RSPOcertificeret eller at forhandle RSPO-certificerede produkter. Anders Jensen fra Rema1000 udtaler: ( ) vi er nødt til at have en holdning til de varer, vi går og sælger. Ud fra hans udtalelse ses det, at Rema1000 mener, at de har et vist ansvar over for sig selv og deres kunder, og ikke blot forhandler alle varer forbrugerne efterspørger. Rema1000 har en politik, der indebærer, at de har en holdning til de varer, der udbydes i deres forretninger. At de vurderer hvorvidt varerne er produceret i overensstemmelse med eksempelvis deres miljømæssige overbevisning. Disse moralske overvejninger kan have påvirket Ream1000 s beslutning om at blive RSPO-certificeret og forhandle RSPOcertificerede palmeolieprodukter. Dog udtaler Jensen at: Vi skal selvfølgelig også stadigvæk være konkurrencedygtige, og sørge for at vi har nogle varer, som kunderne vil have., hvilket tyder på, at de vægter profit og kundernes efterspørgsel højere end moralske miljømæssige overvejelser. En veletableret forhandler, som Rema1000, har i højere grad end mindre forhandlere et økonomisk overskud, der kan muliggøre, at miljømæssige overvejelser kan medtages i deres praksis. Det kan derfor tænkes at nogle forhandlere vurderer, at profitten vejer mere end de moralske overvejelser, og derved kan en manglende miljømæssig moral influere på deres valg om at blive RSPO-certificeret eller forhandle RSPO-certificerede varer. Tidligere i afsnittet blev den manglende efterspørgsel identificeret som en mulig hæmmende faktor ud fra Jensens udtalelser om, at problematikken ikke har forbrugernes interesse. Hvorfor der ikke er større opmærksomhed på det i Danmark, har Jensen et bud på: Man har nævnt det, og det har stået i avisen, og der bliver arbejdet lidt på det rundt omkring, men det er ikke sådan en der har taget alle overskrifterne endnu i Danmark i hvert tilfælde. Det at forbrugerne ikke har kendskab til palmeolie gennem eksempelvis medierne kan føre til, at de ikke efterspørger det eller sætter krav til forhandlerne. Den manglende omtale i medierne kan ligeledes fungere som en barriere for, hvorvidt forhandlerne har en interesse i at blive RSPO-certificeret, da det kan tænkes, at en øget medieomtale påvirker forbrugerefterspørgslen. Denne barriere var ikke forventet med baggrund i teori, og er 70

72 derfor kategoriseret som en ny hæmmende faktor. Det kan derudover være, at en manglende reklamering fra forhandlerne betyder, at efterspørgslen på RSPO-certificeret palmeolie ikke er tilstrækkelig til at flere forhandlere vælger at blive RSPO-certificeret. Opsummering Den fremtrædende barriere for forhandlerleddet, udledt fra interviewet med Rema1000, anses at være den manglende kundeefterspørgsel. Da forbrugerne ikke har kendskab, og dermed ikke et ønske om at købe produkter, med certificeret palmeolie, sælger forhandlerne den billige variant med konventionel palmeolie. Det kan dog tænkes, at hvis der i fremtiden, som i England, kommer offentlige reguleringer vedrørende brugen af konventionel palmeolie, at barrieren med manglende kundeefterspørgsel kan blive mindre betydende for om forhandlere vælger at sælge produkter med certificeret palmeolie. Problematikken med at forstå RSPO og deres indviklede certificeringssystem vurderes også at kunne afholde mange forhandlere fra at søge en RSPO-certificering, da det er ressourcekrævende at sætte sig ind i den nødvendige viden. Tabel 6.4: De fundne dynamikker og faktorer, der vurderes til at kunne hæmme en certificering af forhandlere eller et valg om at sælge RSPO-certificerede produkter. Fundne dynamikker og faktorer Forventede Nye Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Kulturelle og sociale normer Manglende offentlige reguleringer Manglende mærkning af palmeolie Certificeringsprocessen er ressourcekrævende RSPO er indviklet Manglende medieomtale og reklame Manglende pres fra NGO er Manglende miljømæssig moral Forbrugerleddet Ved undersøgelsen af forbrugerniveauet blev en spørgeskemaundersøgelse udført med det formål at kortlægge, hvilke dynamikker og faktorer der, for forbrugeren, kan påvirke et fravalg af RSPOcertificerede varer. Analysen af forbrugerniveauet, der præsenteres nedenfor, er primært bygget på svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. Udformningen af spørgeskemaet er beskrevet i afsnit 5.3.3, og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses i Bilag 9. Som nævnt i afsnit er spørgeskemaets spørgsmål primært formuleret ud fra de dynamikker og faktorer, som vi, pga. teori, undersøgelser eller den anvendte litteratur, anså som mulige hæmninger for udbredelsen af RSPO-certificeret palmeolie. Disse forventede dynamikker og faktorer er præsenteret i afsnit 6.2 i Tabel 6.1. De fem forventede faktorer er; Manglende kendskab Rationel handelsadfærd Manglende følelse af ansvar Kulturelle og sociale normer Manglende mærkning af palmeolie Forventede hæmmende dynamikker og faktorer Som et af de første spørgsmål i spørgeskemaet blev respondenterne spurgt til, om de har kendskab til palmeolie. Hertil svarede 40 %, at de kender til palmeolie, og 52 % at de ikke kender til det. Det er altså langt fra alle af de adspurgte, der kender til palmeolie. De respondenter, der havde angivet, at 71

73 72 de kender til palmeolie, blev herefter bedt om at beskrive deres viden om palmeolie. Her blev det klart, at kendskabet var meget forskelligartet. Nogle respondenters kendskab var meget begrænset, og en af disse har Ingen ide om hvordan det fremstilles. En anden respondent skrev: Jeg har hørt navnet, og ved det findes, men kender ikke fordele og egenskaber.. (Bilag 9) Denne manglende indsigt i selve produktionen af og egenskaber ved varen stemmer overens med den institutionelle forbrugeradfærdsteori, præsenteret i afsnit 4.4, der bl.a. beskriver, at forbrugeren ikke har viden om aktiviteterne i hele kæden. Andre respondenter havde derimod et godt og dybdegående kendskab til palmeolie og følgerne af produktionen. En respondent skrev bl.a. følgende Palmeolie bruges i mange forskellige varer som kiks, chokolade, shampoo, sæbe, stearin mv. Der fældes meget (vigtig) tropisk skov for at give plads til palmeolieafgrøder ( ) (Bilag 9). Denne respondent havde altså kendskab til både anvendelsen af palmeolie og de negative konsekvenser af produktionen. Herudover havde nogle af respondenterne, der havde svaret ja til, om de kender palmeolie, et forkert indtryk af, hvad det er, eller hvordan det bliver produceret. En respondent skrev bl.a. at palmeolie Udvindes af palmeblade (Bilag 9). Det er altså kun 40 % af respondenterne, der mener, at de kender til palmeolie, men dette kendskab er meget varierende og i nogle tilfælde udgjort af forkerte oplysninger. Det er altså statistisk sandsynligt, at størstedelen af de danske forbrugere ikke kender til palmeolie og dermed heller ikke de negative konsekvenser i form af afskovning, som produktionen bidrager til. Spørgeskemaundersøgelsens resultat bakkes op af udtalelser fra Jannick Schmidt (for personbeskrivelse se 5.3.2). Under det foretagne ekspertinterview sagde han følgende om forbrugernes kendskab til palmeolie: Hvis du går ned i et supermarked, så indeholder ti % af alle varer på hylden palmeolie i en eller anden mængde. Det er der jo ikke nogen der ved. Og så når man siger palmeolie, så er der heller ikke nogen der ved, hvordan det er.. Schmidt har altså også indtryk af, at den danske forbruger generelt ikke kender til palmeolie, og at de ikke er klar over, at der er palmeolie i mange af supermarkedernes varer, hvilket stemmer overens med spørgeskemaundersøgelsens resultater. Herudover bekræfter han også, at kendskabet kan være meget varieret. (Bilag 4) Et andet kendskab, der kan have stor betydning for salget af RSPO-certificerede palmeolieprodukter, er kendskabet til RSPO. Da respondenterne fik præsenteret RSPOs mærker og derefter blev spurgt, om de havde set mærkerne før, svarede kun 8 % af respondenter, at de kender mærkerne, og kun 3 % havde set dem i forbindelse med indkøb. Af de respondenter, der angav, at de kender RSPOs mærker, var der, ligesom for palmeolie generelt, meget forskelligartede opfattelser af mærkernes betydning. En af respondenterne havde følgende forståelse af certificeringen: Palmeolien er udvundet bæredygtigt i forhold til mindsteløn for arbejderne.. Det lyder ikke til, at denne respondent har forstået hele omfanget af RSPOs certificering. Det virker til, at vedkommende tror, at RSPO kun sikrer fairtrade-standarder. Ud fra respondenternes udtalelser ser det ligeledes ud til, at det ikke kun er mærkerne, der er nye for respondenter, men at respondenterne heller ikke har kendskab til RSPO som organisation. Kun en enkelt af alle de adspurgte angav, at vedkommende har hørt om RSPO. Respondenten er herved den eneste, der både udviser et kendskab til mærkerne og RSPO som organisation. Dog skal det siges, at vi ikke har spurgt ind til respondenternes kendskab til RSPO som organisation, og at der derfor kan være flere, der kender til organisationen. På trods af det angivne kendskab skriver respondenten: Har kun læst om RSPO som vist nok er en slags Rain Forrest Alliance (Bilag 9), hvilket tyder på, at vedkommendes kendskab til RSPO alligevel er begrænset. Der ser altså både ud til at være et manglende kendskab til RSPO og til palmeolie generelt blandt danske forbrugere, og dette ses som en væsentlig hæmmende faktor for salget af produkter med RSPO-certificeret olie. Det kan tænkes, at der er nogle af de forbrugere, som ikke kender til palme-

74 olie og RSPO, der ville være interesseret i at købe RSPO-certificerede produkter, hvis de havde kendskab til de negative konsekvenser ved palmeolieproduktionen. Det observerede manglende kendskab til palmeolie og RSPO stemmer, ud over den institutionelle forbrugeradfærdsteori, også overens med teorien, beskrevet af Coe et. al (2012), om at det kapitalistiske system medvirker til, at forbrugere er uvidende om en vares geografiske oprindelse og den generelle baggrund for varens tilblivelse (jf. afsnit 4.3). Det manglende kendskab til palmeolie og RSPO kan måske skyldes palmeoliekædens kompleksitet og rumlige udbredelse. Fx kan palmeoliens usynlige tilstedeværelse i produkter, pga. den manglende lovgivning om mærkning, være skyld i, at kun 40 % af respondenterne kender til palmeolie. At kun 3 % af respondenter mener at have set mærkerne, der burde være nogenlunde synlige på produkterne, under indkøb, kan måske skyldes, at varer med RSPOs mærker ikke er til stede, hvor respondenterne handler. Fraværet af RSPO-mærket under indkøb kan både skyldes, at der ikke er mange af de tilgængelige varer, der er RSPO-certificeret, men det kan også skyldes, at producenten har valgt ikke at mærke produkterne, selvom de indeholder RSPO-certificeret palmeolie. Urtekram ønsker ikke at mærke de af deres produkter, der indeholder RSPO-certificeret palmeolie, da de frygter, at det vil sætte deres ikke-certificerede produkter i et dårligt lys. (Bilag 5) Det kan altså være tilfældet, at en faktor, der kan være med til at hæmme salget af RSPO-certificerede produkter, også kan være en manglende tilstedeværelse eller mærkning af RSPO-certificerede produkter, hvor de danske forbrugere handler. Efter spørgsmålene om respondenternes kendskab til palmeolie og RSPOs mærker fik respondenterne præsenteret information om palmeolie, produktionens negative konsekvenser ved afskovningen og RSPOs certificeringsordning. Herefter blev de spurgt, om de vil være villige til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter. Respondenternes svar hertil ses i nedenstående cirkeldiagram (Figur 6.1). Vil du være villig til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter? 2% 27% 9% 12% 50% Ja Ja, i nogen grad Sandsynligvis ikke Nej Ved ikke Figur 6.1: Fordelingen af respondenternes svar til spørgsmålet: Vil du være villig til at betale ekstra for RSPOcertificerede palmeolieprodukter? Ved dette spørgsmål havde respondenterne modtaget information om palmeolie. Her ses det, at der sammenlagt er 62 % af de adspurgte, der til en vis grad er villige til at betale ekstra for palmeoliecertificerede produkter, og at 36 % sandsynligvis eller slet ikke er villige til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter (Bilag 9). Det er altså knap to tredjedele af responden- 73

75 terne, der sandsynligvis vil købe RSPO-certificerede produkter, selv hvis det betyder, at prisen for varen er højere. 56 % af respondenterne angav også i deres besvarelse, at den givne information om palmeolie og RSPO kan have betydning for deres fremtidige indkøbsvaner. Antallet af respondenter der, efter de fik præsenteret information om palmeolie, angav, at de vil betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter, er større end antallet af respondenter, der på forhånd kendte til palmeolie. Dette kan betyde, at flere forbrugere kan være villige til at betale en merpris for certificerede palmeolieprodukter, hvis de blot fik et bedre kendskab til palmeolieproduktionens negative konsekvenser og RSPOs certificeringsordning. Størrelsen på merprisen kan dog have stor betydning for, hvor mange der vil købe den RSPO-certificerede vare. Da 50 % af respondenterne svarede ja, i nogen grad til spørgsmålet, om de er villige til at betale ekstra, kan det betyde, at de kun vil betale en lille merpris. Respondenterne, der i foregående spørgsmål ikke ville betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter, blev efterfølgende spurgt til, hvad der lå bag dette valg. Her omhandlede størstedelen af svarene økonomiske årsager, og mange nævnte, at de er studerende og derfor ikke har råd. De studerende kan ud fra deres besvarelser se ud til at have værdier tilfælles med Homo Economicus. Bl.a. svarer en af de studerende: Jeg er studerende og køber det billigste (Bilag 9), og dette indikerer, at vedkommende vælger produkter efter den laveste pris, på baggrund af en begrænset økonomi. Dette kan karakteriseres som en rationel tankegang, der er karakteristisk for den neoklassiske teoris formulering af Homo Economicus (jf. afsnit 4.4). Mange af de studerende respondenter gav dog udtryk for, at de gerne vil betale ekstra, hvis de blot havde en større indkomst, og det kan derfor diskuteres, om det er den rationelle tankegang, der er hæmmende for, at de skulle vælge at købe RSPO-certificerede produkter, eller om det måske i højere grad skyldes den stramme økonomi. En studerende skriver følgende: Jeg ville gerne købe både økologisk og bæredygtigt, men med mit SUbudget prioriterer jeg anderledes og køber de billigste produkter. (Bilag 9). Sammenholdes respondenternes svar på spørgsmålet, om de er villige til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter, med deres beskæftigelse, ses det da også (på Figur 6.2), at det blandt de studerende kun er 27 %, der til en vis grad er villige til at betale ekstra op mod de 62 % for hele respondentgruppen. Studerende om: Vil du betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter? 25% 7% 20% Ja Ja, i nogen grad Sandsynligvis ikke Nej 26% 22% Ved ikke Figur 6.2: De studerendes svar på spørgsmålet: Vil du være villig til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter? 74

76 Sammenlignes de studerendes svar med svarene fra de respondenter, der har en lang videregående uddannelse (på Figur 6.3), ses det, at denne gruppe, ved 52 %, i langt højere grad end de studerende vil være villig til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter. Ud fra en antagelse om, at denne gruppe har en indkomst, der er større end de studerendes, ses en tendens til, at villigheden for at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter stiger med indkomsten. Det kan virke usandsynligt, at den store forskel primært skulle forklares ved, at de studerende er mere rationelt tænkende under indkøb end respondenterne med lang uddannelse. Det vurderes derfor, at den primære hæmmende faktor for købet af certificerede varer i højere grad skyldes en stram økonomi frem for en rationel tankegang, som teorien om Homo Economicus foreslår. Respondenter med lang videregående uddannelse om: Vil du betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter? 11% 18% 19% 19% 33% Ja Ja, i nogen grad Sandsynligvis ikke Nej Figur 6.3: Respondenterne med lang videregående uddannelses svar på spørgsmålet: Vil du være villig til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter? Det ses ud fra undersøgelsens resultater, at de studerende er den beskæftigelsesgruppe, der i laveste grad vil betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter. Da de studerende udgør den største gruppe af undersøgelsens respondentgruppe (se evt. afsnit 5.3.3), kan det derfor tænkes, at andelen af personer, der gerne vil betale ekstra, i virkeligheden er større, end denne undersøgelse viser. Den foretagne spørgeskemaundersøgelse er dog ikke i stand til at vise forbrugernes egentlige adfærd, og det kan derfor tænkes, at de adspurgte respondenter i nogle tilfælde kan have svaret, at de gerne vil betale ekstra, men at de, når de står nede i supermarkedet, prioriterer prisen over RSPOcertificeringen. Selvom den primære årsag til den manglende villighed til at betale ekstra for certificerede varer anses at være en stram økonomi, er der dog tegn på, blandt respondenternes besvarelser, at det for nogle er den prisbevidste, rationelle tankegang, der har størst betydning: Jeg køber de billigste varer ( ), og kan ikke forestille mig at jeg ville købe f.eks. et økologisk produkt der er dyrere end et ikke-økologisk produkt. Får jeg dårlig samvittighed over at medvirke i at "ødelægge" naturen? Ja! - Gør jeg noget ved det? Nej! (Bilag 9). Det lyder på denne besvarelse ikke som om, at respondenten, på noget tidspunkt, vil betale en merpris for certificerede varer, og det virker altså ikke til, at en evt. stram økonomi er den primære årsag til, at vedkommende ikke vil betale ekstra, men at det nærmere er et rationelt valg om altid at vælge den billigste vare for at spare penge. Der er flere af besvarelserne, der taler for, at det er den begrænsede økonomiske kapital, der er den betydende, hæmmende faktor, end der er besvarelser, der taler for, at en rationel tankegang er 75

77 den primære barriere. Det ovenstående eksempel viser dog, at en rationel økonomisk tankegang som beskrevet i teorien om Homo Economicus, for nogle mennesker, kan være en hæmmende faktor for et køb af certificerede palmeolieprodukter. Den tredje forventede barriere, der blev forsøgt undersøgt gennem spørgeskemaundersøgelsen, er, at forbrugerne skulle have en manglende følelse af ansvar. Dette havde baggrund i teorien om det kapitalistiske system beskrevet af Coe et al. (2012), der siger, at det kapitalistiske system medfører, at forbrugeren har et begrænset kendskab til en vares tilblivelse. Dette manglende kendskab medfører, ifølge teorien, at forbrugeren ikke føler ansvar for følgerne af en vares produktion. At forbrugeren ikke føler ansvar for en vares produktion, forklares ved en manglende forbindelse mellem producenterne og forbrugerne. (jf. afsnit 4.3) For at undersøge eksistensens af denne barriere, blev respondenterne spurgt til, hvem de mener, er ansvarlig for at stoppe den negative afskovning forårsaget af produktionen af palmeolie. Svarene fordelte sig som vist på nedenstående søjlediagram (Figur 6.4). Det ses her, at forbrugeren er den tredje største kategori i forhold til, hvor flest af respondenterne placerer ansvaret. Ud fra dette ser det altså ikke ud til, at der finder en fuldstændig fralæggelse af ansvar sted hos forbrugeren. Da det dog er under halvdelen (42 %) af respondenterne, der mener, at forbrugeren er ansvarlig for at stoppe afskovningen, anses en fralæggelse af ansvar at kunne finde sted ved de resterende 58 % af respondenterne, der altså ikke mener, at forbrugeren er ansvarlig. En af respondenterne, der ikke er villig til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter mener ikke at det er vejen frem at få kunderne til at skifte vaner.. Denne udtalelse indikerer, at respondenten ikke føler sig ansvarlig for at stoppe de negative konsekvenser, som palmeolieproduktionen kan medføre. Ud fra svarfordelingen på Figur 6.4 på næste side er det statistisk sandsynligt, at den danske forbruger overvejende mener, at ansvaret for at stoppe afskovningen ligger ved producenter og forhandlere, og at plantageejerne i mindre grad anses at have ansvar for at stoppe afskovningen, på trods af at det er ved plantagerne, at afskovningen finder sted. Til gengæld tildeles producenternes stater ansvaret i ca. samme grad som forbrugeren, nemlig ved 41 % af respondenterne. Det ser herved ud til, at teorien, om at forbrugeren i det kapitalistiske system ikke føler ansvar for produktionen af en vare, kan være gældende i nogle tilfælde, men at det langt fra er alle forbrugere, der ikke føler ansvar for at stoppe afskovningen. Den fjerde barriere, der blev forsøgt undersøgt på baggrund af en teori, er, om kulturelle og sociale normer, jf. Giddens strukturationsteori, kan fungere som hæmmende dynamikker og faktorer i forbrugernes køb af certificerede palmeolieprodukter. Disse synes overvejende at kunne ses gennem respondenternes kvalitative besvarelser. Når de studerende bruger deres stramme økonomi som argument for, hvorfor de ikke vil købe dyrere, certificerede varer, kan det tænkes, at det til dels kan forklares ved, at det, i det danske samfund, er acceptabelt, at studerende fravælger køb af certificerede varer. Det kan tilmed tænkes, at det fra samfundets side forventes, at de studerende lever så sparsommeligt som muligt, og at et evt. køb af dyrere certificerede varer, for ikke-studerende medborgere, kan give tanken, at den studerendes SU er for høj. Det kan altså være dynamikker i det danske samfund, der kan føre til de studerendes følelse af, at man som studerende skal vælge de billigste varer, og at certificerede varer må fravælges. Den følgende udtalelse understøtter dette: Som studerende er økonomi vigtigere end miljøvenlige produkter. (Bilag 9). Respondentens udtalelse er formuleret på en sådan måde, at den er generaliserende for alle studerende. Selvom det måske ikke var respondentens hensigt at formulere svaret som en generaliserende kendsgerning, kan det ubevidst være respondentens op- 76

78 fattelse, at det at være studerende medfører en bestemt adfærd ved indkøb af varer. Det kan altså tænkes, at nogle studerende bruger økonomien som undskyldning, enten bevidst eller ubevidst, selvom vedkommende måske er i stand til at budgettere således, at der kan være råd til certificerede palmolieprodukter. Det kan også være en social norm, at det er bedst at handle miljøbevidst, hvilket, i modsætning til normen beskrevet ovenfor, kan ses som en drivkraft af salget af certificerede palmeolieprodukter. Statistiske undersøgelser viser, at danskerne i stigende grad køber økologiske varer, varer med mærket Fair Trade og i det hele taget går mere op i at skåne miljøet (Medieplanet, 2008). Det kan herved tænkes, at det er blevet en social norm i det danske samfund, at det er bedst at være miljøbevidst og ansvarsfuld over for natur og mennesker. Denne sociale norm kan også føre til, at et tilvalg om bæredygtighed kan være en del af en identitetsskabelse, hvis man gerne vil signalere til omverdenen, at man tænker på mennesker og miljø. Da de certificerede varer kan være dyrere end konventionelle varer, kan merprisen medføre, at certificerede palmeolieprodukter kan anses som luksus, hvilket måske også for nogle kan give grund til at købe dem, hvis man ønsker at signalere, at man har råd til at købe dyrere varer. Hvem vil du mene har ansvaret for at stoppe den negative afskovning forårsaget af produktionen af palmeolie? Plantageejerne Producenter, der anvender palmeolie (Fx Toms, Urtekram, Bodyshop) Forhandlere (Fx Rema 1000, Shell, Føtex, IKEA) Forbrugeren (alle der bruger produkter, der indeholder palmeolie) Staten i forbrugerlandene Staten i plantagelandene Internationale organisationer (Fx EU, FN, WTO) NGO er (Fx WWF, Green Peace) Alle Andre Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 6.4: Fordelingen af respondenternes svar på spørgsmålet: Hvem vil du mene har ansvaret for at stoppe den negative afskovning forårsaget af produktionen af palmeolie? Den sidste forventede faktor er den manglende mærkning af palmeolie på varernes varedeklarationer. Da 60 % af respondenterne svarede, at de ikke kender til palmeolie må det også antages, at de ikke har set det oplistet på en vares varedeklaration, og at den manglende mærkning derfor kan være årsagen til det manglende kendskab. Det kan dog også skyldes, at forbrugeren måske ikke 77

79 læser varernes varedeklarationer, og at dette kan være årsagen til det manglende kendskab, hvilket en af respondenterne gav udtryk for: hvis man skal til at vælge og ikke står med tilgængelig viden (eller bare viden om at stoffet befinder sig i produktet, fordi mange ikke gider tjekke varedeklarationer generelt) eller bare ved noget om det, så vælger de fleste det billigste er jeg ret sikker på. (Bilag 9). Da palmeolie, som beskrevet under afsnit 1, dog kan angives med mange forskellige navne og under betegnelsen vegetabilsk olie forventes dette i høj grad at medvirke til det manglende kendskab og kan herved influere på et køb af certificerede palmeolieprodukter. Nye hæmmende dynamikker og faktorer Spørgeskemaundersøgelsen gjorde det også muligt at identificere andre dynamikker og faktorer, der kan påvirke en forbrugers tilvalg af certificerede palmeolieprodukter, som ikke forinden var forventede med baggrund i teori eller den inddragede litteratur. Det er disse nye dynamikker og faktorer, der gennemgås nedenfor. Nogle af respondenternes udtalelser indikerede, at en manglende tillid til RSPO også kan fungere som en hæmmende faktor. Den ene respondent, der nævnte RSPO gennem sine besvarelser skrev følgende: Har kun læst om RSPO som vist nok er en slags Rain Forrest Alliance, i.e. de gør da lidt for bæredygtigheden i produktionen, men er i sidste ende bare et fancy stempel som Kraft, Nestle & Unilever kan sætte på deres produkt. (Bilag 9). Respondenten har altså ikke tiltro til, at certificeringen ved RSPO reelt forbedrer forholdene for regnskoven, hvilket kan ses som en manglende tillid til RSPO. En anden respondent skrev: Det er svært at have tillid til mærkning i de producerende lande (Bilag 9) som argument for, hvorfor vedkommende ikke vil betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter. Her er det respondentens manglende tillid til certificering i de producerende lande, der kan være betydende for en manglede tillid til RSPO. Andre respondenter gav udtryk for en generel manglende tillid til certificeringsordninger. En respondent forklarede fx sit fravalg af køb af certificerede varer ved følgende udtalelse: Når der er tale om den slags mærkning, så tvivler jeg altid på certificeringen. Jeg tænker blandt andet på Svanemærkede deodoranter, som indeholder aluminium. Og det er ikke godt, så mærkning er ikke kvalitetsstempel set fra min stol. (Bilag 9). Denne respondent ser ud til at have mistillid til certificeringer generelt, der bl.a. er bygget på respondentens kendskab til Svanemærkets certificering. Det ser altså ud til, at en generel mistillid til certificeringsordninger, til certificering i de producerende lande eller til RSPO som organisation kan føre til en mistillid til RSPOs certificeringer, og at dette for nogle mennesker kan betyde, at de ikke vil betale ekstra for et produkt, der indeholder RSPO-certificeret palmeolie. Disse tre faktorer anses derfor at kunne hæmme et valg om at købe RSPO-certificerede produkter. Igennem respondenternes besvarelser blev det også tydeligt, at det for nogle har en betydning, at den negative konsekvens fra produktionen foregår langt væk, og at dette er medvirkende til, at de ikke vil bruge penge på at købe certificerede palmeolieprodukter. Konsekvenserne fra palmeolieproduktionens sammenlignes af flere respondenter med andre globale problemer som fx hungersnød og AIDS. Blandt andet udtalte en af respondenterne følgende: Der er så mange andre ting i verden, der er mere pressende (bilag x). Hvis palmeolieproduktionen i stedet havde foregået i Danmark, kan det tænkes, at problemerne ved produktionen havde været prioriteret over de globale problemer. Palmeoliekædens rumlige perspektiv, i form af den store geografiske afstand til plantagen, ser altså ud til, for nogle, at fungere som en hæmmende dynamik i salget af certificerede palmeolieprodukter. 78

80 Andre respondenter har ligeledes forklaret, at de ikke er villige til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter, fordi de ikke mener, at deres køb gør en forskel. En respondent skrev fx: Jeg redder ikke verden alene og har stadig god samvittighed. (bilag x). Denne udtalelse indikerer, at forbrugerne kan føle, at et tilvalg af certificerede palmeolieprodukter ikke medfører en mærkbar ændring på globale problemer, der i palmeolieproduktionens tilfælde bl.a. er afskovningen. Respondenten bruger endda dette som argument for, hvorfor vedkommende ikke føler dårlig samvittighed, hvilket også er et tegn på den manglende følelse af ansvar, der ovenfor blev identificeret som en hæmmende faktor. Forbrugernes følelse af manglende indflydelse vurderes ud fra det ovenstående citat at være endnu en hæmmende faktor for et valg om at købe RSPO-certificerede produkter. En anden hæmmende faktor, det på forhånd ikke havde været forventet, ud fra kendskabet til teori eller den anvendte litteratur, var en manglende interesse fra forbrugeren. Flere af respondenterne gav udtryk for en manglende interesse i problemstillingen. En respondent skrev bl.a.: Jeg går nok desværre ikke tilstrækkeligt op i det. (Bilag 9), og det er muligt at se lignende besvarelser fra andre af respondenterne. Disse respondenter bruger deres manglende interesse til at forklare, hvorfor de ikke er villige til at betale ekstra for certificerede palmeolieprodukter. En manglende interesse for palmeolieproblematikken og bæredygtighed generelt kan altså være hæmmende for, at en forbruger skulle vælge at købe produkter, der indeholder RSPO-certificeret palmeolie. Flere af respondenterne gav endvidere udtryk for, at det store udbud af forskellige certificeringsmærker, man kan støde på under indkøb, kan gøre det uoverskueligt at handle bæredygtigt. En respondent skrev fx: Det er fuldstændigt umuligt at købe "korrekt" ind, hvor man tager hensyn til natur, dyr og egen sundhed, det er en uoverskuelig opgave at kende div. mærkninger og hvad det står for. Så intentionerne kan være gode, men man farer vild i alle mærker. (Bilag 9). Respondentens oplevelse af at fare vild i mærkerne er også at finde hos andre af respondenterne. Fx skrev en anden respondent: Der er oftest et stempel på de varer, man kan indkøbe i dag. Hvilket stempel der indikerer hvad, kan være en jungle at finde ud af (Bilag 9). Det store udvalg af certificeringsmærker på varer ser altså ud til også at kunne påvirke et køb af RSPO-certificerede varer, da forbrugerne kan føle sig forvirrede over de mange mærker, de mødes af under indkøb. Forvirringen kan således føre til, at forbrugeren ikke prioriterer at vælge det RSPOmærkede produkt over et konventionelt produkt. De mange mærker kan også betyde, at forbrugeren opgiver at skabe sig et kendskab til RSPO-mærket og derved ikke tilvælger det under indkøb. Det kan også tænkes, at certificeringerne med tiden mister værdi for forbrugerne, hvis de møder flere og flere certificeringsmærker under indkøb. I forlængelse af den ovenfor beskrevne hæmmende faktor om forvirringen ved indkøb, nævnte flere respondenter også, at de sandsynligvis ikke ville købe de certificerede palmeolieprodukter, fordi de ikke mener, at de vil tænke på det under deres indkøb. En af respondenterne skrev følgende: Der er rigeligt andre ting at tage stilling til/ have en holdning til ved indkøb/ forbrug (Bilag 9). Respondenten giver herved udtryk for et manglende overskud til at forholde sig til RSPO-certificerede varer under indkøb. På samme måde skrev en anden respondent også: Når jeg står midt i indkøbet, vil jeg nok ikke tænke over det (Bilag 9), og denne udtalelser giver ligeledes udtryk for, at et fravalg af de RSPO-certificerede produkter kan skyldes, at forbrugeren under indkøb ikke vil have fokus på at 79

81 købe disse produkter. Et manglende fokus på at tilvælge RSPO-certificerede produkter under indkøb kan altså også fungere som en hæmmende faktor. Respondenterne blev også præsenteret for information om, at Rema1000 er certificeret ved RSPO, og at det fra 2015 ikke er muligt at købe produkter i Rema1000s butikker, der ikke enten indeholder RSPO-certificeret palmeolie eller bidrager gennem GreenPalm ordningen til produktionen af bæredygtigt palmeolie. Herefter blev de spurgt til, om det beskrevne initiativ kunne have indflydelse på deres indkøbsvaner. Hertil svarede 20 % ja og 44 % svarede ja, i nogen grad, og det er altså sammenlagt 64 % af respondenterne, der mener, at deres valg af supermarked påvirkes af certificeringer som Rema1000s. (Bilag 9) Dette kan tænkes at skyldes, at Rema1000s certificering gør det nemmere at støtte bæredygtigt produceret palmeolie, og at andre barrierer, som fx de to forrige om udfordringer under indkøb, ikke har betydning, hvis forbrugeren vælger at handle ind i Rema1000. Når Rema1000, som nævnt i forrige afsnit (afsnit 6.2.3) vælger, at priserne ikke skal stige som følge af certificeringen, vil den hæmmende faktor, i form af den begrænsede økonomi, også miste betydning. Rema1000s initiativ ses altså som en drivkraft for, at flere forbrugere kan vælge at købe RSPOcertificerede produkter. At andre kæder ikke har valgt at blive RSPO-certificerede, kan derfor ses som en barriere for forbrugerens køb af certificerede palmeolieprodukter. Opsummering Af de fundne dynamikker og faktorer er der forskel på, hvor stor en indflydelse de kan have på de danske forbrugeres samlede indkøb af certificerede palmeolieprodukter. Det følgende er en vurdering af de faktorer og dynamikker, der anses at være mest betydende. Alle de fundne dynamikker og faktorer ses i Tabel 6.5. Den mest betydende faktor på forbrugerniveauet anses at være det manglende kendskab til palmeolie og RSPO, som undersøgelsen indikerer finder sted ved størstedelen af de danske forbrugere. Hvis forbrugerne ikke kender til palmeolie, vil de heller ikke have kendskab til produktionens negative konsekvenser, og det er derfor logisk, at de ikke forsøger at afhjælpe disse. Det manglende kendskab kan forklares ved den manglende mærkning af palmeolie generelt, og at kun 3 % af respondenterne har set RSPOs mærker i forbindelse med indkøb. Dette kan skyldes, at RSPO-certificerede varer måske ikke er tilgængelige for den danske forbruger, hvilket ligesom det manglende kendskab, ses som en helt grundlæggende hæmning for salget af certificerede palmeolieprodukter. Det viste sig dog, at det ikke kun er det manglende kendskab, der er afgørende for et køb af certificerede varer. Undersøgelsen viste, at en rationel handelsadfærd i nogle tilfælde kan have betydning, men at et fravalg om at købe RSPO-certificerede produkter i større omfang kan forklares ved en begrænset økonomisk kapital. Herudover viste undersøgelsen også, at forbrugernes interesse i miljøproblemer o.lign. kan have betydning for et køb af certificerede palmeolieprodukter, og at et manglende kendskab, i dette tilfælde, derfor ikke har nogen indflydelse på, om forbrugeren køber certificerede palmeolieprodukter. Det var på forhånd forventet, at den negative omtale af RSPO fra bl.a. Greenpeace kunne medføre en mistillid ved forbrugerne. I denne undersøgelse var der dog ingen tegn på, at nogen af respondenterne havde hørt denne kritik. Dog viste det sig, at flere af respondenterne generelt ikke har tillid til certificeringsordninger og certificering i produktionslandene, og dette må siges også at kunne få betydning for en evt. tillid til RSPOs certificeringsordning. Der var kun en enkelt respon- 80

82 dent, der gav udtryk for have mistillid til RSPO. At der ikke var flere kan hænge sammen med det manglende kendskab til RSPO (8 % af respondenterne). Herudover blev en hæmmende faktor, der ikke på forhånd var forventet ud fra teori og anvendte litteratur, også identificeret til at være det store udvalg af certificeringsmærker, som forbrugeren kan møde under indkøb. I sammenhæng med denne blev et manglende fokus på certificeret palmeolie under indkøb ligeledes identificeret som værende hæmmende. Disse to faktorer anses at have en stor betydning for det samlede indkøb af certificerede palmeolieprodukter af de danske forbrugere. Dette skyldes, at en forbruger kan overkomme mange af de andre barrierer ved fx at få kendskab til palmeolie og RSPO, have interesse for problematikken, være villig til at betale ekstra osv. Men hvis forbrugeren nede i supermarkedet overvældes af de tilgængelige certificeringsmærker eller simpelthen glemmer at tænke på det under indkøbet, kan dette være endeligt skyld i, at en forbruger ikke køber certificerede palmeolieprodukter. Til sidst blev Rema1000s valg om at blive RSPO-certificeret set som en drivkraft, for at flere forbrugere kan købe RSPO-certificerede produkter. Andre forhandleres valg om ikke at være RSPOcertificerede ses derfor som en hæmmende faktor, der kan have stor indflydelse på forbrugerens indkøb af RSPO-certificerede produkter, da forhandlerne i høj kan styre, hvilke produkter forbrugerne har mulighed for at købe, hvis ikke forbrugerne selv efterspørger bestemte produkter. Nedenfor ses både de forventede og de nye hæmmende dynamikker og faktorer, der blev fundet igennem spørgeskemaundersøgelsen. Tabel 6.5: De fundne dynamikker og faktorer, der vurderes til at kunne hæmme en forbrugers valg om at købe RSPOcertificerede produkter. Fundne dynamikker og faktorer Forventede Nye Manglende kendskab Rationel handelsadfærd Mangelende følelse af ansvar Kulturelle og sociale normer Mistillid til RSPO Manglende mærkning af palmeolie Manglende udbud af RSPO-mærkede varer. Begrænset økonomisk kapital Mistillid til certificeringer generelt Mistillid til certificering i producentlandene Palmeoliekædens rumlige spredning Manglende interesse Stort udvalg af certificeringsmærker Manglende fokus på palmeolie under indkøb Mangel på RSPO-certificerede forhandlere Manglende følelse af indflydelsesevne 6.3 Opsummering på de fundne dynamikker og faktorer Undersøgelsen af de fire udvalgte kædeled resulterede i, at en række hæmmende dynamikker og faktorer blev identificeret. Disse er vist i Tabel 6.6 for hvert af de undersøgte led og er inddelt i kategorierne; økonomiske, sociale, politiske og andre. Blandt de fundne dynamikker og faktorer er der forskel på, hvor stor en indflydelse de vurderes at have på udbredelsen af RSPO-certificerede plantager. Et eksempel herpå er barrierer, der går igen ved flere af kædens led og derfor kan have en større rumlig dimension og indflydelse end barrierer, der kun er identificeret på ét af kædens led. Barriererne for de enkelte led kan dog påvirke de andre led gennem relationer i kæden. Derfor kan en enkelt barriere på et af kædens led også have stor betydning for resten af kæden og udbredelsen af RSPO-certificerede plantager. Det er vurderingen af disse dynamikker og faktorer, der menes at 81

83 være særligt dominerende i den undersøgte kæde, som præsenteres nedenfor. For de tre første led er flest økonomiske faktorer eller dynamikker blevet identificeret, mens der for forbrugerleddet er flest sociale eller andre faktorer, der hæmmer et valg af RSPO-certificerede varer. Nogle af faktorerne går igen på flere af kædens led, men dette betyder ikke er faktorernes indflydelse er ens. Fx er reduceringen af overskud ved plantagen meget afhængig af RSPOs certificeringskriterier, der begrænser plantagens udvidelsesmuligheder, mens reducering i overskud ved producenten i højere grad afhænger af omkostninger sammenlignet med indtjeningsmuligheder ved certificeringen. Af alle de fundne faktorer og dynamikker ses en reducering af overskud, en manglende efterspørgsel samt RSPOs certificeringssystem og -kriterier som de mest dominerende i kæden i forhold til, om plantager vælger at blive RSPO-certificeret. Disse tre barrierer evalueres i det følgende, og herefter præsenteres også en faktor, der i fremtiden kan se ud til i stigende grad at kunne påvirke certificeringen af plantager. Tabel 6.6: De fundne dynamikker og faktorer, som vi igennem analysen af de fire led vurderer kan hæmme en stigning i antallet af RSPO-certificerede plantager. Plantagen Producenten Fundne dynamikker og faktorer Forventede Nye Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Sociale og kulturelle normer Manglende offentlige reguleringer Reducering af overskud Manglende efterspørgsel Kulturelle og sociale normer Manglende mærkning af palmeolie Manglende offentlige reguleringer Certificeringsprocessen er ressourcekrævende RSPO s kriterier Manglende organisering internt i RSPO Certificeringsprocessen er ressourcekrævende Mangel på miljømæssig moral Viden om certificeret palmeolie Mangel på medieomtale Palmeoliekædens rumlige spredning Tætte relationer mellem producenter og leverandører Certificeringsprocessen er ressourcekrævende Økonomiske Sociale Politiske Andre Økonomiske Sociale Politiske Andre Forhandleren Reducering af overskud Økonomiske Manglende efterspørgsel Kulturelle og sociale normer Manglende miljømæssig moral Sociale Manglende offentlige reguleringer Manglende mærkning af palmeolie RSPO er indviklet Manglende pres fra NGO er Politiske Andre 82

84 Manglende medieomtale og reklame Forbrugeren Rationel handelsadfærd Begrænset økonomisk kapital Økonomiske Kulturelle og sociale normer Manglende følelse af ansvar Manglende kendskab Mistillid til RSPO Manglende mærkning af palmeolie Manglende interesse Manglende fokus på palmeolie under indkøb Mistillid til certificeringer generelt Mistillid til certificering i producentlandene Manglende følelse af indflydelsesevne Manglende udbud af RSPO-mærkede varer Mangel på RSPO-certificerede forhandlere Stort udvalg af certificeringsmærker Palmeoliekædens rumlige spredning Mangel på RSPO-certificerede forhandlere Sociale Politiske Andre Reducering af overskud Plantager, producenter og forhandlere er alle afhængige af at have økonomisk overskud, og dette kan tænkes at være årsagen til den overvejende andel af økonomiske hæmmende faktorer ved disse tre led. Aktørernes afhængighed af økonomisk overskud er i undersøgelsen vurderet til at kunne hæmme, at de vælger at blive RSPO-certificeret eller vælger at omlægge produktionen til brug af RSPO-certificeret palmeolie. Det økonomiske overskud ses som den mest betydende interesse for de tre led, da den er afgørende for deres konkurrencedygtighed. Derfor ses afhængigheden af økonomisk overskud som en barriere, der i høj grad influerer på de tre leds handlinger. Flere af de andre fundne dynamikker og faktorer anses da også kun at være en barriere pga. interessen i økonomisk overskud. Et eksempel herpå er, at certificeringens ressourcekrævende proces, der blev identificeret som en hæmmende faktor, kan føre til et økonomisk underskud og derfor kan føre til, at aktørerne ikke ansøger om certificering, hvis ikke denne ser ud til at kunne medføre en øget indtjening. Det samme er tilfældet for en række af de andre faktorer, og disse vises på Figur 6.5. De tre øverste barrierer, der skyldes afhængigheden af økonomisk overskud, er alle, i Tabel , karakteriseret som værende økonomiske. Hvis en forventning om en reducering af overskud kan føre til et fravalg af certificering betyder det, at incitamentet for, at aktøren alligevel skulle vælge at blive RSPO-certificeret, skal komme andre steder fra, fx fra offentlige reguleringer, medier eller moral. En mangel på pres fra disse tre elementer kan derfor også være hæmmende faktorer, der har baggrund i afhængigheden af økonomisk overskud. 83

85 Følgende faktorer bliver hæmmende: Manglende efterspørgsel Afhængighed af økonomisk overskud Prisen for certificeringen Certificeringsprocessen er ressourcekrævende Mangel på moral i forhold til miljøspørgsmål Manglende offentlige reguleringer Mangel på medieomtale Ingen efterspørgsel på certificeret palmeolie Figur 6.5: De tre leds afhængighed af økonomisk overskud har medført, at andre forhold, som fx manglende efterspørgsel og prisen for certificeringen, kommer til at fungere som barrierer. Herudover medfører det, at et valg om certificering skal drives af et pres fra fx medier, moral eller offentlige reguleringer, hvis certificeringen forventes at medføre en reducering af det økonomiske overskud. Den stiplede linje indikerer skellet mellem de tre økonomiske faktorer og de tre andre faktorer. Den manglende efterspørgsel Det var fra starten forventet, med baggrund i teori, at en væsentlig faktor, for hvorfor RSPOcertificering kan blive fravalgt af en plantage, er, hvis der er en manglende efterspørgsel på RSPOcertificeret palmeolie. Som beskrevet ovenfor, er det interessen i økonomisk overskud, der ved de tre første af kædens led medvirker til, at manglende efterspørgsel kan fungere som en barriere. Igennem undersøgelsen af plantageleddet blev det tydeligt, at plantager kan opleve en manglende efterspørgsel fra opkøbere. Det er Agropalmas opfattelse, at opkøberne ikke er interesseret i at købe RSPO-certificeret palmeolie, med mindre de presses til det af NGO ere eller forbrugere (jf. afsnit 6.2.1). Ved undersøgelsen af producentleddet blev det tydeligt, at disse også giver udtryk for, at de ikke oplever efterspørgsel på RSPO-certificeret palmeolie, og det samme viste sig gældende for forhandlerleddet. (jf. afsnit og 6.2.3) Producentleddet ser ud til både at blive påvirket af efterspørgsel direkte fra forbrugere og forhandlere, mens forhandlerne udelukkende påvirkes af efterspørgsel fra forbrugerne. At der er en manglende efterspørgsel, kan ses ved den målte forskel, der er mellem udbud og efterspørgsel på palmeolie, der blev beskrevet i afsnit 2.3. Spændet mellem udbud og efterspørgsel af RSPO-certificeret palmeolie anser Jannick Schmidt som det største problem i hele den behandlede problemstilling. (Bilag 4) Aktørernes forbindelse gennem kæden medfører, at den manglende efterspørgsel kan følges fra plantagen og ned igennem kæden, og ser således ud til primært at stamme fra forbrugeren. Ved undersøgelsen af forbrugerleddet sås også tydelige tegn på, at forbrugerne ikke efterspørger RSPOcertificeret palmeolie. Størstedelen af respondenterne kender ikke til palmeolie, og næsten ingen har kendskab til RSPOs mærker. Dette manglende kendskab på forbrugerniveauet anses som en væsentlig forklarende faktor for den manglende efterspørgsel i hele kæden. Da kun 3 % af respondenterne har set RSPOs-mærker under indkøb, kan det manglende kendskab måske forklares ved, 84

86 at der ikke er et stort nok udbud af RSPO-certificerede varer i forhandlernes butikker. Herved er en selvforstærkende dynamik, også kaldet en positiv feedbackmekanisme, identificeret. Forbrugernes manglende kendskab begrænses af udbuddet af RSPO-mærkede varer, der er afhængig af efterspørgsel fra forbrugerne, som ikke finder sted pga. det manglende kendskab. Hvordan dette menes at påvirke den endelige certificering af plantager, ses på Figur 6.6. Den selvforstærkende dynamik er her fremhævet ved den stiplede røde linje. Hvis denne sammenhæng mellem de tre barrierer i stedet for at være negativ, som den er nu, udnyttes til at skabe en stigende efterspørgsel efter RSPOcertificeret palmeolie kan andelen af RSPO-certificerede plantager herigennem øges. Dette kræver dog, at cyklussen brydes ved enten at øge tilstedeværelsen af RSPO-certificerede varer, som det er tilfældet i Rema1000s butikker, eller ved at forbrugeren informeres om palmeolieproblematikken. Forbrugeren kan fx informeres af medier eller gennem kampagner udformet af statslige enheder. Netop en manglende interesse eller regulering fra medier og offentlige enheder blev også vurderet som faktorer, der kan forhindre en certificering af plantager, og ved denne negative cyklus ses netop et eksempel på, hvordan de kan være med til at vende udviklingen og bremse afskovningen. Det var dog også tydeligt gennem undersøgelsen af forbrugerleddet, at det manglende kendskab langt fra kan forklare hele den manglende efterspørgsel, og at mistillid til certificering, manglende interesse, manglende følelse af indflydelse og ansvar samt andre faktorer ligeledes påvirker den manglende efterspørgsel. Forbruger Forhandler Manglende kendskab Manglende udbud på RSPO-mærkede Manglende efterspørgsel fra forbruger Manglende efterspørgsel fra forhandler Manglende efterspørgsel fra producenter Ingen stigning i antal af certificerede plantager Figur 6.6: Det selvforstærkende loop, der ses som baggrunden for den manglende efterspørgsel, som vurderes til at være en meget dominerende faktor i kæden. Hæmmende faktorer og dynamikker relateret til RSPO Blandt de identificerede hæmmende faktorer, der relaterer sig til RSPO, anses den omfangsfulde proces og certificeringskriterierne som dominerende for den endelige certificering af plantager. Disse dominerende faktorer anses at påvirke de enkelte led separat. I modsætning til afhængigheden af økonomisk overskud ses disse faktorer som udefrakommende. Dette ses på Figur 6.7. For plantagen er det både certificeringskriterierne og omfanget af certificeringsprocessen, der kan fungere som en barriere. At kriterierne for plantageniveauet kan fungere som en barriere, ses dog af projektgruppen som nødvendigt, da vi mener, at en certificering først fungerer optimalt, hvis den stiller krav til virksomheden, der ønsker en certificering, og at kravene skal hæve ansøgeren over den grundlæggende standard i virksomhedens sektor. Dette medfører nødvendigvis, at kravene for nogle virksomheder kan være uoverkommelige. For producent- og forhandlerleddet var det udelukkende RSPOs certificeringsproces, der blev identificeret som en barriere med baggrund i RSPO. For 85

87 producent- og forhandlerleddet viste undersøgelsen, at omlægningen til brug af RSPO-certificerede produkter kan være meget ressourcekrævende både i forhold til tid og penge, og dette blev endvidere forstærket af, at RSPOs system for nogle forekom komplekst og svært at gennemskue. (jf. afsnit og 6.2.3) Hvis RSPOs kriterier anses at være for stramme af mange plantageejere, eller hvis certificeringssystemet opleves at være meget indviklet for de tre første kædeled, forventes dette i høj grad at kunne påvirke det endelige antal af RSPO-certificerede plantager. Plantage RSPOs kriterier RSPOs certificeringsproces RSPO Producent RSPOs certificeringssystem Ingen stigning i antal af certificerede plantager Forhandler RSPOs certificeringssystem Figur 6.7: RSPOs certificeringssystem og- kriterier anses som en dominerende faktor i forhold til stigningen i RSPO-certificerede plantager. En faktor med voksende påvirkning Igennem spørgeskemaundersøgelsen og interviewet med Jannick Schmidt er vi blevet opmærksomme på en faktor, der ser ud til at kunne få stigende betydning i fremtiden. Flere af spørgeskemaundersøgelsens respondenter gav udtryk for, at det store udbud af certificeringsmærker kan være årsag til, at de ikke vil købe RSPO-certificerede varer, da de føler, at de mange mærker er forvirrende (Bilag 9). Ifølge Schmidt vil der i fremtiden komme flere certificeringsordninger for palmeolie, og dette kan således tænkes at øge forbrugernes fortvivlelse over og kendskab til de mange certificeringsmærker. De mange mærker kan også føre til, at certificeringsmærkerne mister værdi for forbrugerne, og at de derfor i stedet køber konventionelle produkter, fordi de ikke ønsker at betale merprisen for de RSPO-certificerede varer. Dette forudsætter dog, at certificeringen som udgangspunkt har en værdi for forbrugerne. Schmidt udtalte følgende: ( )der begynder at komme forskellige initiativer. Indonesien har lige lavet deres egen certificeringsordning, der hedder ISPO; Indonesien Sustainable Palm Oil. Malaysia overvejer også at lave deres egen; Malaysian Sustainable Palm Oil. Og så er der RSPO ( ) og når der kommer så mange forskellige, så begynder producenterne at gå efter den nemmeste løsning, og så bliver det udvandet på mange måder. (Bilag 4) Det er Schmidts indtryk, at en stigning i antal af certificeringsordninger for palmeolie kan føre til, at producenterne vælger den billigste løsning. Dette kan måske føre til, at det er ordningen med de nemmest overkommelige krav til plantager og producenter, der får fremgang, og at der derfor skabes en 86

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Burger King og afskovning

Burger King og afskovning Burger King og afskovning Som verdens næststørste burgerkæde bruger Burger King enorme mængder af soja, kød og palmeolie i sin mad. Hver dag langes 11 millioner Whoppers, Crispy Chickens Jr., Bacon Kings

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations

Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations NOTAT 17. september 2010 J.nr. 1603/1108-0005 Ref. Redegørelse for Energistyrelsens samarbejde med United Plantations Politiken har i en række artikler fokuseret på miljø- og arbejdsforhold på United Plantations

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Klassisk Teak Siden 1996

Klassisk Teak Siden 1996 Klassisk Teak Siden 1996 2014 Teaktræets naturlige olier gør det meget anvendeligt på udsatte steder, samt resistent overfor mug og skadedyr. Teak er holdbart, selv når det ikke behandles med olie eller

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Natmarked Minus US $ 13,40 pr. short ton Minus US $ 11,90 pr. short ton MINUS US $ 3,10 pr. short

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

International palmeolie-indkøbspolitik

International palmeolie-indkøbspolitik International palmeolie-indkøbspolitik Version: August 2015 Vores udgangspunkt ALDI Nord-koncernen (herefter ALDI Nord ) handler enkelt, ansvarligt og pålideligt. I over 100 år har traditionelt købmandsskab

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter

I alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter VVM-screening af Solfangeranlæg i Mou Dato: 05-06-2012 Sagsnr.: 2012-24099 Dok.nr.: 2012-177531 Init: BKR VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier,

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold

Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af palme(kerne)olie På vej mod i morgen. 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 Ressource-, klima-, miljøbeskyttelse og biodiversitet 3 Fødevare-

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere