Domkirken ALTERTAVLEN (lidelseshistorien/bønnen)

Transkript

1 Domkirken ALTERTAVLEN (lidelseshistorien/bønnen) I vores gruppe beskæftigede vi os med altertavlen i Domkirken og med nogle af de begivenheder som står bag billederne på tavlen. Disse er bl.a. hændelsen i Getsemane, Jesus barndom og fødsel samt bønnen i kristendommen. Altertavlen: Altertavlen blev indviet i 1479 af biskop Jens Iversen Lange, hvilket vil sige, at tavlen er fra katolsk tid, men efter reformationen valgte man at beholde den i den nye protestantiske kirke (Domkirken). Tavlen er bygget af egetræ og er udformet som en såkaldt pentatych, dvs. en tavle der er sat sammen af fem dele. Altertavlen har fire bevægelige fløje, og to faste sideskabe placeret omkring et midterskab. Disse dele bæres af et højt fodstykke, kaldet predella, med tre tilgitrede skabe. En kvartrund baldakin ligger over hovedskabet og bærer et topskab med to fløje og et typisk gotisk spir. Hermed kan forsiden af altertavlen inddeles i predella, midterskab, sideskabe, baldakin og et topskab. Som nævnt er tavlen sat sammen af fem dele, nemlig et midterskab og to gange to sidefløje, der kan åbnes og lukkes, og dermed kan der dannes tre stande ; en hverdagsside, en faste/passionsside og en festside. Festsiden ses fra julemorgen til askeonsdag, fastesiden ses fra akseonsdag til påskemorgen. Påskemorgen kommer festsiden atter til syne og ses indtil advent. Hverdagssiden ses fra første søndag i advent til og med juleaften, og således fortsætter det. Det vil sige,at festsiden i dag kan ses det meste af kirkeåret, men sådan har det sandsynligvis ikke altid været, idet denne guldbelagte side antagelig kun har været vist på de helt store helligdage som noget ganske særligt. Den mere beskedne hverdagsside, som fremstiller Jesu jordiske liv hans menneskelige natur har nok været den mest viste. Endelig formodes passionssiden at have været åben på søndage, idet den rummer nadverbilledet, samt i adventog fastetid. Disse opdelinger er med til at skildre Jesu liv fra fødsel til opstandelse. På festsiden ses Jesu nærmeste; de tolv apostle, moren Maria og Johannes Døberen. Denne side bærer præg af glæde, hvilket blandt andet kan ses ved udsmykningen som er af guld, og glæden som udstråles med de lyse farver. I modsætningen til denne har vi den mere dystre side som er fastesiden. Her skildres Jesu barndomsfortællinger, samt lidelseshistorien. Den sidste side, hverdagssiden, som bl.a indeholder billeder af Johannes Døberens historie, St. Clemens martyrium og biskop Jens Iversen Lange i bøn (alterets stifter), har et fælles grundtema, som maner til bøn, andagt og askese. Det specielle ved netop denne tavle er, at den kan danne de 3 forskellige stande, dvs. at dens fløje er bevægelige, hvorimod det typiske er en enkel tavle bestående af én side. Fra alterbordet til toppen af krucifikset er der 9,45 meter og fra altereret forneden til krucifikset foroven er de 12 meter. Midterskabet med fløjene er 228,5 cm i bredden og 218 cm i højden. Bagsiden er dannet af temmelig groft forarbejdede ege planker. Et støttestativ af ligeledes groft egetræ deler yderligere baldakinen op i fire felter. På midterskabet befinder madonnaen sig, på venstre sidefløj er der afbilledet en løve og på højre en hjort. På baldakinen findes fra venstre: Niels Clausens fædrene slægtsvåben, Skt. Clemens, Skt. Kristoffer og biskoppens mors slægtsvåben. Bagsiden af altertavlen var så langt fra den eneste maleriske udsmykning, som Niels Clausen lod udføre i domkirken. Han er også manden bag en stor del af kirkens kalkmalerier. Sammenligning: I den ortodokse kirke er altertavlen placeret ved koret, og ingen udover præsterne har adgang til alteret. Alterrummet er adskilt af en billedvæg(ikoner) med tre døre, som fører hen til alteret. Når den mellemste dør står åben til gudstjenester, kan man kigge ind og se alteret. I den ortodokse kirke har altertavlen mange ikoner samt tekster, der fortæller om personer/begivenheder som er afbildet. 1

2 Derimod er der frit adgang til altertavlen i den katolske kirke, hvor man benytter det som et mellemled til at komme i forbindelse med Gud. Generelt bruger man altertavlen vha. skildringerne af Jesu liv, til at sætte sig ind i hans liv og bede til Gud. I den protestantiske kirke anvendes altertavler også, men dog ikke som et mellemled. I den mere moderne kirke i dag bevæger man sig væk fra anvendelsen af billeder/ikoner, som f.eks. Helligåndskirken. Jesu fødsel og barndomsfortællinger: Barndomsfortællingerne optræder i faste/passionssiden. Ved at anbringe barndomsmotiverne sammen med passionsbillederne viser man hvor betydningsfuld Jesus var helt fra starten af. De 4 motiver fremhæver Jesus hellighed (hans messianitet) og kan desuden fortolkes som en kontrast til til motiverne fra Getsemane have: begyndelsen over for slutningen af hans liv, kærlighed og glæde over for had og spot etc. Samtidig kædes begyndelsen og slutningen også sammen ved påskens markering af den nye religion, som fødes. I bibelen er Jesu fødsel ikke beskrevet så nøje. Man ved ikke helt hvordan fødslen fandt sted. Det har betydet at mange op gennem tiden har prøvet at fylde de tomme huller ud. Mens nogle beretninger er opdigtede, siger andre at det er kommet til dem som åbenbaringer. En af disse er klostergrundlæggeren Birgitta af Vadstena. Birgitta af Vadstena: I 1370 erne offentliggjorde den stærke, fromme og hellige Birgitta af Vadstena sine religiøse overbevisninger om Jesu fødsel. Hun beskriver en himmelsk åbenbaring hvor hun selv er til stede under fødslen af Jesus. Hun påstår at fødslen sker i en grotte, hvor et æsel (symboliserer Jødedommen), en okse (symboliserer Kristendommen) og en gammel mand (Josef vises som en gammel mand for at modbevise at han er Jesus fader) er til stede. Denne beskrivelse har haft stor betydning for kunsten i Kristendommen, f.eks. er mange billeder fra tiden efter baseret på denne åbenbaring af fødslen således også på altertavlen i Århus domkirke. I kunsten: I kirkekunsten gives der udtryk for tilbedelsen af inkarnationens mysterium(undfangelse & fødsel) ved at skildre Jesus alene eller hos sin mor eller med en større kreds. Mens de mere fortællende billeder eksempelvis giver udtryk for ærefrygten for det hellige barn. Som Albrecht Dürer, en kunstner fra det 15.århundrede, lagde nogle i højrenæssancen mere vægt på det humanistiske og naturalistiske. Det viser sig i form af et mere legende Jesus barn, desuden placeres Jesus og Maria ikke mere i midten af billedet, men stadig er det dem som dominerer billedet. Englene forsvinder og den transcendente virkelighed skjules. Et eksempel kunne være maleriet. De tre hellige kongers tilbedelse, hvor Maria og barn sidder på venstre side af billedet, med en konge knælende foran det legende barn. Hermed vises Jesus storhed, ved at en hellig konge knæler for ham, og han fremstilles mere lys end resten af billedet, hvilket gør, at selvom han ikke er placeret på midten af billedet, så bibeholdes han, som midtpunkt. Miljøet i billedet, gengives i denne periode som forfald, dvs. der typisk er stenblokke o. lign., som også er et tegn på renæssancemenneskets betagethed af antikken, som bevidner at menneskeverdenen smuldrer og forgår. Og midt i al dette placeres Jesus som det livsbekræftende udødelige barn, som et slags vejledende lys. Getsemane: Følgende er en meget kort gennemgang af billederne på fastesiden af altertavlen. Billederne illustrerer begivenhederne der finder sted lige før Jesu død til hans opstandelse. 2

3 Jesu død og opstandelse 14. nisan år 33 Torsdag aften Begivenheder: Påsken fejres; Jesus vasker apostlenes fødder; Judas går ud for at forråde Jesus; Kristus indstifter højtiden til minde om sin død; giver formaninger der forbereder apostlene på hans bortgang. Getsemane have 14. nisan år 33 Fra midnat til lige før daggry Begivenheder: Efter at have bedt og sunget lovsange tager Jesus og hans apostle til Getsemane Have; Jesus beder med stærke råb og tårer; Judas ankommer med en stor skare og forråder Jesus; apostlene flygter da Jesus bliver bundet og ført til Annas; Jesus føres derefter til Kajfas for at blive stillet for synadrinet; dømmes til døden; udsættes for verbal og fysisk mishandling; Peter fornægter Jesus tre gange. Forhørelsen 14. nisan år 33 Fredag formiddag Begivenheder: Ved daggry stilles Jesus igen for synadrinet; føres til Pilatus; sendes videre til Herodes; tilbage til Pilatus; Jesus bliver pisket, spottet og overfaldet; under pres overgiver Pilatus ham til at blive henrettet; midt på formiddagen føres han til Golgata for at blive pælfæstet. Korsfæstelsen 14.nisan år 33 Fra middag til midt på eftermiddagen Begivenheder: Pælfæstes kort før middag; mørke fra middagstid til omkring klokken tre om eftermiddagen da Jesus dør; voldsomt jordskælv; tempelforhænget flænges i to dele. I Markus evangeliet kapitel 15 vers 28 står der: Og han blev regnet blandt overtrædere, i denne passage henvises der til GT, Esajas kap 53, hvor messias beskrives som herrens lidende tjener. I GT er tjeneren et symbol på israels folk, som i eksilet gik mange lidelser igennem for derefter (da Guds straf var udstået ) atter at få deres land tilbage og atter at blive ophøjet til guds udvalgte folk. De kristne tolker denne martyr som en kristusprofeti. Begravelsen 14. nisan år 33: Sidst på eftermiddagen Begivenheder: Inden sabbatten lægges Jesu legeme i en grav beliggende i en have. 15. nisan år 33 Fredag aften Begivenheder: Sabbatten begynder. 15.nisan år 33 Lørdag Begivenheder: Pilatus tillader at der sættes vagt ved Jesu grav. Opstandelse 16. nisan år 33 Søndag Begivenheder: Tidligt om morgenen findes Jesu grav tom; den opstandne Jesus viser sig for (1) en gruppe kvindelige disciple, deriblandt Salome, Johanna og Maria, Jakobs mor; (2) Maria Magdalene; (3) Kleopas og hans ledsager; (4) Simon Peter; (5) en forsamling af apostle og andre disciple. 3

4 Fortolkning Mark Getsemane have: Jesus står i den konflikt om han kan gennemføre døden (Jesus er bange) disciplene reagerer ved at sove, fordi de ikke tror han skal dø. - de tager ikke Jesus seriøst Jesus havde brug for dem men de indser ikke at det åndelige hæves over det materialistiske. Jesus er bange for, at han ikke er stærk nok til at gennemleve sin død i overensstemmelse med skrifternes profetier. Af dette afsnit fremgår det, hvor vigtig bønnen er for Jesus - og dette er siden blevet en rettesnor for kristne. Judas har formentlig været en politisk orienteret person. At han afslører Jesus kan ses som en hentydning til, at han ikke mente, at Jesus var den Davidssøn, som han og andre jøder ventede på. Skuffede forventninger kan således være årsag til at han begår forræderi mod betaling. Judas kan have tilhørt zeloterne. Partisaner der kæmpede for social retfærdighed - de ville smide romerne ud og etablere Guds rige på jorden. (Mark ) Arrestation: Vers 47 Peter (disciplene) tager sit sværd og hugger et ører af en af dem der vil fange Jesus (disciplene har en forestilling om, at Jesus skal blive konge ved magt og har måske selv forestillet sig væbnet modstand mod dem som vil Jesus til livs.). Disciplene flygter og bliver bange for selv at blive arresteret Retssag hvor Jesus først bliver forhørt af synedriet, ypperstepræsterne, i deres gård men der kan ikke skaffes anklager men da han bliver spurgt om han er Guds søn svarer han ja og bliver nu dømt for Gudsbespottelse han bliver også anklaget for oprør, idet han ville ødelægge templet (oprør mod præstestyret) Retssag hos Pontius Pilatus (romersk statholder hvor anklagen er at han er jødernes konge en politisk anklage). I dette afsnit fremstiller Markus Pilatus som om han var på Jesus side. Pilatus prøver at redde Jesus fra korsfæstelsen ved at tilbyde en anden forbryders korsfæstelse i stedet for, men det lykkedes ham ikke. En anden måde man kan se, at Pilatus har empati med Jesus er, at han renser sine hænder for det urene, hvilket symboliserer, at han ikke påtager sig ansvaret for Jesus død. I virkeligheden (andre samtidige kilder) er Pilatus en tyran som sidenhen fratages hvervet som statholder pga grusumhed. Ved at fremstille den romerske Pilatus i godt lys har Markus villet opnå positiv respons fraromerne. Jfr. at Markus skriver ca. år 70, hvor kristendommen er under udbredelse i romerriget uden for Palæstina. Jøderne derimod beskrives i negative vendinger både hvad angår ypperstepræster og folkemængde i kap 15. I Markus evangeliet skriver Markus reflekterende i forhold til samtiden. Dette kan ses, når der blandt andet bliver spurgt i forhøret: Er du Kristus?. " Kristus" som titel kommer først på tale efter Jesu død, hvor kristendommen fødes. Bøn: Hvorfor beder man? Fordi: - Et ønske om et bønsliv, hvor man gennem forskellige former for bøn f.eks. rosenkransbøn (katolikkerne), bøn med Kristuskransen (tilhører den lutherske kirke/ lavet af svensk biskop, Martin 4

5 Lönnebo), eller i det hele taget en almindelig bøn til Gud, opnår en nærhed til Gud. Ligesom man gennem sakramenterne og forkyndelse opnår fællesskab med gud - man får et bestemt fokus/ forestilling om en magt, der er ud over det hele dvs. uden for mennesket, og fællesskabet med dette/ oplevelse af Guds nærvær. - Udtryk for menneskets forhold til Gud. Flere bøn bedre forhold til Gud. - Indlevelse : Som menneske/religiøs tænker man tilbage til Jesus tid og prøver at leve sig ind i hvordan han gik rundt og forkyndte, og til sidst blev korsfæstet(lidelsen). Fra beskrivelser i Bibelen om Jesu liv, fås et indtryk af, hvor vigtigt det er at bede, og man tager hans leveform og opfordringer om bøn til sig, og lægger derfor stor vægt på bønnen. F.eks. stammer bønnen: Fadervor fra Bjergprædikenen. Af citater kan der nævnes: bed uden ophør, uden bøn intet liv med Gud. - Man siger også, at bønnen ikke bare er magiske ord, man siger for at modtage guddommelig kraft, men for netop at leve sig ind i følelsen af forening med Gud; mysterier, oplevelser genvækkes. - Til forøgelse af tro, håb og kærlighed, Hvilke former for bøn findes der? - Bordbøn, indvielse, taksigelse, lovsang - Rosenkransbønnen; består af 15 led (nævner Fadervor, Hil dig Maria og meditation over mysterier ) / formål at holde sindet samlet og tænke på Gud, citat: når den glider mellem fingrene, vil fred tage bolig i hjerte, og sprede / indeholder glædens mysterium, smertens mysterium og herlighedens mysterium / Man tænker på den vej Maria gik med Jesus / overvejer de mest betydningsfulde hændelser i Jesu liv og opstandelse, sammen med alle kristne over hele jorden. Heraf kan man se, hvor vigtig en position Maria har i den katolske kirke, idet man beder gennem Maria, ved hjælp af Rosenkransen, til Gud. Dette ses også på kalkmaleriet i kirken(se billedet), hvor Maria står med Jesus i centrum af rosenkransen. I kraft af sin helgenstatus kan hun nemlig gå i forbøn, hun er den barmhjertige moder ( Stella Maris ) det kvindeligt guddommelige. På billedet ses Maria som himmeldronningen, der står på måneseglet omgivet af solstråler og indskrevet i rosenkransen. Det ses også af det tætte forhold hun har til Gud, som kommer til udtryk i Marias lovsang i Lukas evangeliet kap. 1, vers 45-56, hvor hun udtaler sig om Guds mægtighed, hellighed og barmhjertighed. Maria bruges som et led til tilbedelse af Gud og spiller derfor en vigtig rolle i den katolske kirke. Det er også derfor hun skildres på altertavler sammen med Jesus. Hvorimod man, som tidligere nævnt, ikke benytter et mellemled til at nå Gud i den protestantiske kirke. Det betyder at Maria ikke har samme funktion, idet alt foregår mellem individet og Gud. - Og ortodokse; ligeledes mange bønner til Maria - Kristusbøn: Fadervor, treenighed: Gud som Fader, Kristus som Guds søn og Guds Helligånd, Kristuskrans: Den svenske biskop Martin Lönnebo har lavet en perlekrans, som kaldes Kristuskrans (Protestanternes rosenkrans ). Denne krans har skabt uroligheder blandt protestanterne, idet man ikke kan acceptere at vejen til den direkte kontakt til Gud(bønnen) skal erstattes af en krans. - samtale med præster, skriftemål, åndelig vejledning og billeder; gennem disse genstande etableres (som mellemled) en forbindelse til Gud - Bøn som daglig sprog og ikke-daglig sprog, kan være mere poetisk/digterisk form. Hvornår beder man? - glæde/sorg (angstens råb og glædens jubel) - hellige dage - når man har lyst til at lukke sig for den materielle verden Hvordan? - Meditation, foran lys, fokusering, 5

6 - Internet, læse i bøger, salmer - foran alter, (husaltre, romersk katolske), - benytter sig af Rosenkrans, Kristuskrans, i kirke 6