Studieordning for pædagoguddannelsen Pædagogseminariet i Aalborg Hobrovej afdelingen. Indholdsf

Transkript

1 Studieordning for pædagoguddannelsen 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Hobrovej afdelingen Indholdsf

2 Indholdsfortegnelse: Studieordning for Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen...3 Pædagoguddannelsen på Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen...4 KAPITEL 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse...8 KAPITEL 3, Deltagelse, bedømmelse og bevis...35 KAPITEL 4, Andre bestemmelser om uddannelsen...40 KAPITEL 5, Pædagoguddannelsen tilrettelagt som Åben Uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring...43 KAPITEL 6, Klage...45 KAPITEL 7, Ikrafttræden m.v....45

3 Studieordning for Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen Studieordningen er de overordnede bestemmelser, det juridiske regelsæt, der gælder for pædagoguddannelsen på Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen. Studieordningen indeholder det regelsæt, Undervisningsministeriet har udarbejdet for pædagoguddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger), og de overordnede bestemmelser seminariet, ifølge bekendtgørelsen, selv har skullet fastsætte. Seminariets egne bestemmelser bygger på bekendtgørelsen. Vi har valgt at sammenskrive Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger og seminariets egne bestemmelser i forhold hertil for at give bedst muligt overblik over det regelsæt, der gælder for pædagoguddannelsen på Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen. Ændringer i forhold til Lov om og Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger, har vi ikke umiddelbart indflydelse på. Det har vi derimod på de bestemmelser, seminariet selv har skullet fastsætte. For at skelne mellem bekendtgørelsens bestemmelser og seminariets egne, har vi valgt at skrive bekendtgørelsens bestemmelser med alm. skrift, og seminariets egne bestemmelser med fremhævet, mørk skrift. Seminariet udarbejder en studiebeskrivelse, hvoraf det fremgår, hvorledes studieordningens bestemmelser konkret bliver praktiseret.

4 Pædagoguddannelsen på Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen At blive pædagog kræver nogle særlige kvalifikationer. Vi har tilrettelagt dit studium på Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen ud fra de krav, der i dag stilles til pædagoger, og ud fra de kvalifikationer, vi mener, det er vigtigt at pædagogen udvikler. Tilrettelæggelsen af dit studieforløb vil således afspejle de værdier, vi mener, er væsentlige i forhold til det pædagogiske arbejde i det brede pædagogiske arbejdsfelt. Et væsentligt aspekt i det pædagogiske arbejde er, at du som pædagog kan indgå i et samspil med andre mennesker med henblik på at skabe de bedste betingelser og udviklingsmuligheder for disse mennesker, bl.a. som kulturformidler, og ved at du indgår i og er medudvikler af forskellige kulturelle, sociale og samfundsmæssige processer. På den baggrund er det vigtigt, at du som kommende pædagog udvikler en række faglige og personlige kvalifikationer. Centralt står respekten for det enkelte menneske, en bred teoretisk viden om menneskets udvikling, samfundsmæssige og kulturelle forhold, bevidsthed om egne værdier og holdninger, samarbejdsevne, indlevelse og evne til at tilrettelægge, handle og udtrykke sig i forhold til kulturelle og æstetiske udtryksformer og processer. Studieforløbet vil skabe mulighed for, at du tilegner dig en bred basisviden indenfor alle uddannelsens fag. Endvidere vil der i løbet af studiet være mulighed for at du ud fra basisviden, praksiserfaringer og engagement vælger områder ud, som du vil fordybe dig i. Det er det, der i bekendtgørelsen er blevet kaldt uddannelsens milde specialisering, som rummer praktikvalg og fordybelse i teoretiske problemstillinger og musisk-kreative områder. Vi lægger på seminariet vægt på, at der er en tæt kontakt til det pædagogiske arbejdsfelt, og at teori og praksis kædes sammen. Det vil bl.a. sige, at du i forskellige forløb studiet igennem kommer til at prøve din viden og færdigheder af. Dette sker dels gennem praktikkerne og dels i undervisningen. I tæt kontakt med det pædagogiske arbejdsfelt og med inddragelse af praktikerfaringer, lægger vi vægt på, at du i dit studieforløb kommer til at afprøve, undersøge, eksperimentere, analysere, reflektere, dokumentere og formidle.

5 Som pædagog er dit vigtigste arbejdsredskab dig selv. Derfor lægger vi vægt på, at du arbejder med dig selv. Det vil sige, at du forholder dig til og reflekterer over din egen måde at fungere på, dit samspil med andre mennesker, dine personlige svagheder og styrker, din tilegnelse af og bearbejdning af den viden, de oplevelser og de erfaringer, du får dig gennem studietiden, og at du bliver bevidst om dine egne værdier og holdninger. For at alt dette kan lykkes, er det nødvendigt at vi skaber et åbent og ærligt samarbejde studerende og lærere imellem, at vi er fælles om ansvaret herfor, og at vi i fællesskab gør Pædagogseminariet i Aalborg, Hobrovej afdelingen til et godt uddannelsesmiljø.

6 KAPITEL 1 Uddannelsens formål og struktur 1. Uddannelsens formål er 1) at den studerende tilegner sig teoretiske og praktiske forudsœtninger for pœdagogisk arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap, 2) at den studerende tilegner sig forudsœtninger for gennem arbejdet at kunne fastholde, formidle og udvikle kulturelle vœrdier, også i forhold til mennesker med en anden sproglig og kulturel baggrund, 3) at den studerende tilegner sig forudsœtninger for samarbejde, herunder samarbejde med kolleger og andre faggrupper, 4) at den studerende tilegner sig et grundlag for at udvikle sin pœdagogiske praksis og for at deltage i udviklingen inden for det pœdagogiske arbejdsområde, herunder i forsøgs- og udviklingsarbejde samt at følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for det pœdagogiske område og 5) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen. 6) at den studerende kan erhverve sig forudsœtninger for videreuddannelse. 2. Uddannelsen varer 3 1/2 år, svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTSpoint), jf. Stk. 2 4, stk. 1 og 6 stk. 1, og tilrettelœgges over 41 måneder. Stk. 2. Der indgår en 12 ugers øvelsespraktikperiode i 1. studieår svarende til 14 ECTS-point og to lønnede praktikperioder, hver af 6 måneders varighed, svarende til 30 ECST-point, i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår.

7 Placeringen af uddannelsens praktikker ses af nedenstående oversigt. 1. Studieårs øvelsespraktik er placeret således, at praktikperioden starter i begyndelsen af 2. semester. Den helt præcise placering kan dog variere fra år til år. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester Hvidt felt: undervisning på seminariet Blåt felt: praktik Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges tilgrund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 4. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli eller fra 1. februar til 31. januar. Undervisningen på 1. studieår begynder 1. september eller1. februar. 3. Målet med 1. studieår er, at den studerende er hverver sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og. løsning af pædagogiske opgaver. Indhold og tilrettelæggelse

8 KAPITEL 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 4. Uddannelsen indeholder nedenstående faggrupper og fag og tilrettelægges sådan at den studerendes arbejdsindsats i forbindelse med seminariets undervisning normalt fordeler sig på fagene/faggrupperne i de angivne procentuelle forhold: Pædagogisk-psykologisk fag 30 %, svarende til 37 ECTS-point, heraf Pædagogik 70 % Psykologi 30 % Social- og sundhedsfag 20 %, svarende til 25 ECTS-point, heraf Socialfag 55 % Sundhedsfag 45 % Aktivitets- og kulturfag 40 %, svarende til 50 ECTS-point, heraf Dansk 15 % Musik 15 % Bevægelsesfag 10 % Værkstedsfag 20 % Drama 10 % Naturfag 10 % Efter nærmere bestemmelse i studieordningen 20 % Kommunikation, organisation og ledelse 10 %, svarende til 12 ECTS-point Stk. 2. Nationale og internationale forskningsresultater fra det pædagogfaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

9 5. Undervisningen tilrettelægges sådan, 1) at 1. studieår normalt omfatter mindst 25 pct. og højst 35 pct. af hver af de faggrupper, der er nævnt i 4, og 2) at den studerende i løbet af uddannelsen og ud over bachelorprojekt, jf. 6, deltager i flere undervisningsperioder, som sigter mod særlig fordybelse i afgrænsede emner og problemstillinger inden for det pædagogiske felt. Stk. 2 Undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte fag, de enkelte faggrupper og i emner, temaer eller problemstillinger, der går på tværs af disse. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som integrerede led i forsøgs- og udviklingsarbejde, som seminariet deltager i. Studieforløbet organiseres på forskellige måder: Fagdelte undervisningsperioder afvekslende med fagkoordination, fagintegration, projektperioder, m.v. Indhold og tilrettelæggelse 1. STUDIEÅR: Målet er beskrevet i 3. Studiejournalen introduceres i studiestarten som et element i uddannelsen, der følger den studerende gennem hele studieforløbet. 1. studieår indeholder en række forløb (A-F), der tilrettelægges efter nedenstående plan: 1. semester. A: Introtema (4,5 ECTS): I dette forløb, indgår pædagogik, psykologi og kommunikation.

10 Tema: "Fra oplevelse til erfaring" I temaarbejdet skal den studerende arbejde med at beskrive og analysere de personlige, arbejdsmæssige og kulturelt/samfundsmæssige forudsætninger, de hver især bringer med sig. Målet er, at den studerende: -øg er bevidstheden omkring eget livsindhold set i forhold til valget af studie. -bliver i stand til at bruge disse oplevelser som personlige ressourcer i studiet og som kommende pædagoger. B: Det kompetente menneske (12 ECTS) Fagfokuseret forløb med fagene pædagogik og psykologi. Målet for forløbet er, at den enkelte studerende: - Tilegner sig centrale faglige grundbegreber samt centrale færdigheder og viden i de fag, som indgår i forløbet. - Opøver evnen til at se sammenhæng mellem teori og praksis. - Ser kompleksiteten i praksis. - Udvikler et fagsprog og bevidsthed om pædagogens rolle. - Udvikler tværfaglig forståelse og viden. - Fagligt begrunder praksis og reflekterer over praksis. - Analyserer, bearbejder og tolker. - Får erfaring i problembaseret projektarbejde. - Øger sin bevidsthed om gruppeprocesser og egen deltagelse heri. C: Aktivitet- og kultur (9 ECTS) På 1. Semester er der undervisning i aktivitets- og kulturfag (dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama og naturfag) Målet er, at den studerende: -oplever de 6 forskellige aktivitets- og kulturfag, -opnår en grundlæggende indsigt i de 6 forskel

11 lige aktivitets- og kulturfag, -(stifter bekendtskab med æstetiske og kropslige læreprocesser i en pædagogisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng) -i praksis arbejder med at kunne udvikle børn, unge og voksnes oplevelses- og udtryksmuligheder, -opnår kendskab til metoder der er af betydning for pædagogisk arbejde, -i undervisningen er aktivt deltagende i praksis og derved får erfaringer med at "leve sig til fagene" Indhold og tilrettelæggelse 2. semester. D: Praktikforberedelse: (3,5 ECTS) Inden hver praktikperiode er der afsat 1-2 ugers praktikforberedelse. Indholdet vil rette sig mod: -den studerendes udarbejdelse af egne mål for praktikken. -praktikopgaven. -brugergrupper og praktikinstitutioner som den studerende efterfølgende vil få kontakt med i praktikperioden. Indholdet er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem hold, gruppe og individuel undervisning. Målet er, at den studerende opnår en vis viden, indsigt og forståelse for de pædagogiske arbejdsopgaver, der er tilknyttet praktikstedet, samt en bevidstgørelse overfor egne mål for praktikperioden. E: Øvelsespraktik. (Se side 17) (14 ECTS) F: Prøveprojekt: (12,0 ECTS) Der afholdes en intern prøve i kultur og aktivitetsfag. På baggrund af den viden og de erfaringer den studerende har erhvervet sig indenfor KAfagene på 1. studieår, arbejdes der med at planlægge, gennemføre og evaluere et selvvalgt praktisk/kreativt forløb, der skal rette sig mod en bestemt målgruppe.

12 Forløbet skal afprøves i praksis samt bearbejdes teoretisk med henblik på at begrunde, analysere og reflektere over forløbet. Der udarbejdes en synopsis, der skitserer det praktisk/kreative forløb samt i hovedpunkter redegør for de til forløbet knyttede refleksioner. Det praktisk/kreative forløb samt de refleksioner der knytter sig til forløbet danner udgangspunkt for prøven. Prøven er en gruppeprøve med individuel bedømmelse. Der gives karakter efter 13-skalaen. 2. STUDIEÅR 3 semester 1. lønnede praktik (se side 18) (30 ECTS) 4. semester Formidling af praktikerfaringer: Efter hver praktikperiode er der afsat et antal dage til at de studerende kan formidle deres praktikerfaringer til lærere og medstuderende. Kultur, identitet og dannelse: (8,5 ECTS) I dette forløb indgår faglig undervisning i pædagogik, psykologi, socialfag, sundhedsfag, dansk og feltstudie (3 ECTS) i udlandet samt en værdiopgave. Målet med disse forløb er, at den studerende erhverver sig: Indhold og tilrettelæggelse -indsigt i og forståelse for samfundets historie, vœrdier og demokratiopfattelse, og hvordan det sœtter sig spor og videreudvikles i de enkelte familier og det enkelte menneske. -indsigt i og forståelse for sammenhœng mellem identitetsdannelse og kultur. -forståelse for hvordan hans/hendes egen faglige og personlige identitet påvirkes af den kultur, han/hun lever i. -viden om og erfaring med at vœre kulturformidler og kulturmedskaber. -forståelse for hvordan den tilegnede indsigt kan anvendes i pœdagogisk praksis. Kultur- og aktivitetsfag: (12 ECTS) Den enkelte studerendes faglige fordybelse er i centrum.

13 Målet er, at den studerende: -oplever og tilegner sig kundskaber og fœrdigheder i at anvende faget i pœdagogisk sammenhœng -opnår fœrdigheder i at kunne anvende œstetiske og kropslige lœreprocesser i en pœdagogisk, kulturel og samfundsmœssig sammenhœng, -i praksis arbejder med at kunne udvikle børn, unge og voksnes udtryksmuligheder, - opnår kendskab til metoder der er af betydning for pœdagogisk arbejde, -i undervisningen er aktivt deltagende i praksis og derved får erfaringer med at "leve sig til faget" Normalitet og afvigelse: (5,5 ECTS) Målet er, at den studerende erhverver sig: -viden, indsigt og forståelse, som kan danne grundlag for arbejdet med børn, unge og voksne med sœrlige problemer og behov. -forudsœtninger for at deltage i et behandlingsmœssigt samarbejde i forhold til disse børn, unge og voksne. -forudsœtninger for at indgå i forebyggende arbejde. -forudsœtninger for at kunne fordybe sig i specifikke områder. 3. STUDIEÅR 5. semester Fagfokuseret forløb med fagene socialfag og sundhedsfag.(7,0 ECTS) Forløbet er under udvikling og vil blive indføjet, så snart det er formuleret. Kultur- og aktivitetsfag: (8 ECTS) Fordybelsesfagenes anvendelsesmuligheder i forskellige sammenhœnge er i centrum. Målet er at den studerende: -erhverver erfaring med at anvende kultur og aktivitetsfag i forhold til en målgruppe i den pœdagogiske praksis.

14 -udfordrer sig selv på sin evne til at stå frem og indgå med sin fagprofil i en større sammenhœng. Udviklingsarbejde: (13,5 ECTS) Målet er, at den studerende erhverver sig metodisk, teoretisk og praktisk grundlag for, at den studerende som uddannet pœdagog kan følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde samt forskningsarbejde indenfor det pœdagogiske område. Herunder er målet, at den studerende erhverver sig og videreudvikler evne til: -på baggrund af problematisering og nuancere analyse af pœdagogisk praksis, at kunne opstille begrundede mål og handlingsforslag for pœdagogisk praksis, -at arbejde med forskellige former for undersøgelses- udviklings- og evalueringsmetoder, at forholde sig til etiske problematikker i forbindelse med udviklingsarbejde, -at reflektere over og perspektivere såvel erfaringerne fra udviklingsarbejdet som egen udvikling, -at samarbejde internt i UA-gruppen, -at samarbejde eksternt med samarbejdspartnere i udviklingsarbejdet -at formidle kompetent, både skriftligt og mundtligt, i forhold til samarbejdspartnere i praksis, udarbejdelse af rapport og fremlœggelse -selvstœndigt at arbejde med udviklingsarbejde i den 2. lønnede praktik. 6. semester 2. lønnede praktik (se side 19) (30 ECTS) 4. STUDIEÅR 7. semester Bachelorprojekt (12 ECTS) Dette semester indeholder et bachelorprojekt af ca. 10 ugers varighed. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig:

15 -sœrlig indsigt i et afgrœnset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pœdagogiske felt -fœrdighed i at indsamle, bearbejde og anvende begrundede opfattelser -fœrdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser Se i øvrigt 6. Eksamen (18 ECTS) Efter bachelorprojektet følger et eksamensforberedende forløb. Uddannelsen afsluttes med eksamen. Studievejledning og faglig vejledning: Stk. 3. Seminariet tilbyder gennem hele uddannelsesforløbet studievejledning og faglig vejledning. I grundlaget for den faglige vejledning indgår standpunktsbedømmelser, praktikvurderinger samt prøven i 1. studieår, jvf Seminariet tilrettelœgger studievejledning, dels som individuel studievejledning dels som studievejledning i klasser/hold. I studievejledningen orienteres og vejledes der om studiets vilkår og opbygning samt om de studerendes muligheder for medindflydelse, således at hver enkelt studerende kan opnå en faglig og personlig sammenhœng i sin uddannelse. Studievejledningens indhold: Der orienteres om uddannelsens lov og bekendtgørelse og om seminariets studieordning og studiebeskrivelse. Indhold og tilrettelæggelse Der vejledes i brug af seminariets tekniske hjælpemidler, AV-udstyr, biblioteksfaciliteter og IT-muligheder. I den individuelle vejledning drøftes den enkelte studerendes studieforløb, herunder fremmøde og studieegnethed. Studiejournalen introduceres i studiestarten som et element i uddannelsen, der følger den studerende gennem hele studieforløbet. Studiejournalens overordnede formål er at

16 dokumentere den studerendes egen faglige udvikling som pædagogstuderende med henblik på at opnå bevidsthed om egne pædagogiske kompetencer. Kildemateriale/pensum Kildemateriale/pensum for de enkelte semestre angives i en samlet pensa-liste og skal opgives i forbindelse med de afsluttende prøver. Medindflydelse: Stk. 4. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens og undervisningens organisation, indhold og tilrettelæggelse. De studerendes indflydelse gennem deltagelse i seminariets forskellige råd og udvalg. Hvert forløb afsluttes med en evaluering. Endvidere vil der være mulighed for indflydelse på planlægningen af undervisningens indhold og form i samarbejde med de ansvarlige lærere. Bachelor-projekt (12 ECTS) 6. Uddannelsen omfatter arbejde med et bachelorprojekt. Arbejdet tilrettelægges sådan, at det svarer til en 10 ugers arbejdsperiode for den studerende, svarende til 12 ETCS-point. Bachelorprojektet afsluttes i 3. eller 4. studieår. Stk. 2. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant information og 3) færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. Stk. 3. Studerende kan arbejde med bachelorprojekt individuelt eller i grupper. Stk. 4. Emnet for et bachelorprojekt skal være godkendt af seminariet, og den studerende vejledes i forbindelse med arbejdet. Stk. 5. Bachelorprojektet skal indeholde en skriftlig del og iøvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve jvf. 16.

17 Bachelorprojektet er placeret i 7. semester og er af ca. 10 ugers varighed. Bachelorprojektet udmunder i en skriftlig redegørelse, der skal forelægges og diskuteres ved en fremlæggelse, hvortil der er offentlig adgang. Den studerende kan vælge at arbejde med bachelorprojektet individuelt eller i grupper. Vurderingen af bachelorprojektet omfatter både bachelorprojektets skriftlige del og fremlæggelsen. Vurderingen er individuel. Seminariet godkender bacheloremnet. Bachelorprojekt-gruppen, eller ved individuelt bachelorprojekt den studerende, får tilknyttet en vejleder. Vejlederen skal godkende bacelorprojektets problem- og/eller målformulering. Vejlederen skal give de studerende teknisk og metodisk vejledning i forbindelse med udformningen af bacheloremnet, problemog eller målformulering. Vejlederen skal vejlede vedrørende arbejdsplanlægning, metodevalg, disponering af arbejdet m.m., samt give vejledning med hensyn til gruppesamarbejde. Vejlederen skal, hvis den studerende ikke opnår karakteren 6 eller derover i bachelorbedømmelsen, give den studerende vejledning om, hvordan bachelorprojektet omarbejdes, således at den studerende på fornyet grundlag kan få bachelorprojektet vurderet. De nærmere regler udformes i studiebeskrivelsen. Praktik: 7. Praktikken, jf. 2, stk. 2, har til formål, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde og gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring tilegner sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver. Stk.2. Den studerende gennemfører de tre praktikperioder på normalt tre forskellige typer af praktiksteder. Mindst én af perioderne gennemføres ved et praktiksted, hvis virksomhed retter sig mod børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap, og mindst én periode ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed. Stk. 3. Praktikstederne og seminariet samarbejder med henblik på at opfylde praktikkens formål og skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstedet og seminariets undervisning i alle fag / faggrupper, jf. 4.

18 Stk. 4 Den studerendes pligtige timetal på praktikstedet er i øvelsespraktikperioden gennemsnitligt 30 timer om ugen i 11 uger og i hver af de lønnede praktikperioder gennemsnitligt 32,5 timer om ugen i 24 uger, jf. stk. 7. Stk. 5. Praktikstedet fastlægger ved periodens begyndelse i samarbejde med seminariet og den studerende målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden. Målene skal ligge inden for rammerne af de regler om praktikken, der er fastsat i bekendtgørelsen og studieordningen. Målfastsættelsen. Seminariet inviterer i starten af øvelses- og 1. lønnede pratik praktiksstedet og den studerende til en drøftelse af målfastsættelsen. Stk. 6. Praktikstedets ledelse har ansvaret for, at den studerende under praktikken får vejledning i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt i henhold til stk. 5. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, afholder praktikstedet et møde med seminariet og den studerende. På mødet tilkendegiver praktikstedet, om den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål. Er der tvivl herom, drøftes det, hvordan målene vil kunne nås. Seminariet udpeger en lærer, der senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, deltager i et møde på praktikstedet. På mødet tilkendegiver praktikstedet, om den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål. Se 7 stk. 6. Ved praktik i udlandet skal der senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, foregå en drøftelse mellem den udenlandske praktikvejleder og studerende om, hvorvidt den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål. Såfremt der er tvivl herom, drøftes det, hvordan målene vil kunne nås.. Det skriftlige referat af ovenstående drøftelse samt en handleplan sendes inden en uge til den studerendes praktiklærer på seminariet samt til international koordinator. Stk. 7. I praktikperioderne indkalder seminariet de studerende til undervisning med det formål at supplere uddannelsen på praktikstedet. I øvelsespraktikperioden er der for alle studerende én uges indkald. I hver af de lønnede praktikperioder er der to ugers indkald. Indkaldene kan fordeles over den enkelte praktikperiode.

19 Øvelsespraktik, 11 ugers praktik, med 30 timer pr. uge. Hovedformål: professionsindføring. Øvelsespraktikken er en indføringsperiode, hvor den studerende sætter fokus på sit samspil med børn, unge og voksne. Den studerende skal deltage aktivt i det daglige pædagogiske arbejde samt erhverve sig grundlæggende viden om forhold, der vedrører praktikstedet. Den studerende skal arbejde med at iagttage praksis og brugere og i dialog med vejlederen drøfte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kortere pædagogiske forløb. Den studerende skal se sig selv som studerende og aktivt søge vejledning. I løbet af perioden skal den studerende kunne gøre sig overvejelser i forhold til det pædagogiske arbejde på stedet. Disse pædagogiske overvejelser skal den studerende dele med vejlederen for på den måde at kvalificere refleksionerne over praksis. I den forbindelse skal den studerende overveje teoriens anvendelse/placering i forhold til praksis. Den studerende skal reflektere over sin egen måde at fungere på, sit samspil med andre mennesker, sin personlige styrke og svaghed samt sin evne til at få nye ideer. Øvelsespraktikken indeholder en obligatorisk iagttagelsesopgave Den studerende skal i praktikperioden arbejde med den stillede opgave, som sammen med de indhøstede erfaringer bearbejdes på praktikstedet og i praktikindkald på seminariet. Praktikken behandles i 5 dages praktikindkald jvf. 7 stk. 7. Nøglebegreber: iagttage, fokus på eget samspil, at studere.

20 1. lønnet praktik, 24 ugers praktik, med gennemsnitlig 32,5 time pr. uge Hovedformål: professionsdeltagelse. Denne praktikperiode skal ses som en overbygning på øvelsespraktikken. Den studerende skal videreudvikle studievaner og kompetencer. Den studerende skal tilegne sig en større indsigt i og sikkerhed i sit samspil med børn, unge og voksne, ligesom den studerende skal indgå i et aktivt samspil med det øvrige personale. Den studerende skal videreudvikle sine kompetencer i forhold til iagttagelse og nu mere selvstændigt tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb. Herudover forventes det, at den studerende nu overfor praktikstedet og seminariet kan analysere praksisforløb og begynde at problematisere og perspektivere sine erfaringer. På denne måde skal den studerende demonstrere sin evne til at koble teori og praksis. Praktikken behandles i 10 dages praktikindkald jvf. 7 stk. 7. Nøglebegreber: Analyse, kobling teori og praksis, selvstændig deltagelse. 2. lønnet praktik, 24 ugers praktik, med gennemsnitlig 32,5 time pr. uge Hovedformål: professionsoverblik Denne praktik skal ses som en integrerende overbygning på de tidligere praktikperioder. Den studerende skal gennem egne refleksioner og drøftelser med praktikstedet arbejde med at afklare eget menneskesyn, egne værdier, dannelsessyn og handlemåder. Denne afklaring skal afspejles i den studerendes daglige pædagogiske praksis med børn/ brugere, pårørende og personale. Den studerende arbejder nu mere selvstændigt og indgår i et aktivt og ligeværdigt samspil med det øvrige personale - det vil sige tage initiativer og er medansvarlig for det pædagogiske arbejde. Den studerende skal nu være i stand til at drøfte, beskrive og forholde sig til praktikstedets vilkår og problemstillinger, personalemæssige relationer og kunne tage

21 eventuelle konflikter i samspillet op til drøftelse og reflektere over egen rolle i forhold til løsningsmodeller. Den studerende skal demonstrere en klar kobling imellem teori og praksis og i sine refleksioner og drøftelser forholde sig til begge dele. Praktikperioden indeholder et internt prøveforløb i faget KOL. Den studerende skal i praktikperioden udarbejde en skriftlig opgave, der omhandler kommunikation, organisation og ledelse i praktikinstitutionen. Den studerende undervises i KOL-faget i praktikperiodens indkald i relation til opgaven. Opgaven afleveres 4 uger før praktikperiodens afslutning til intern bedømmelse efter 13-skalaen. Bedømmelsen finder sted inden opstart på 7. semester. Nøglebegreber: refleksion, analyse, perspektivering, kritisk vurdering, menneskesyn, dannelsessyn og ansvar. 8. Rektor kan tillade en studerende at gennemføre enten 2. eller 3. studieårs praktik i udlandet, når praktikforholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem seminariet og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem seminariet og den udenlandske institution om modtagelse af den studerende i praktik skal være indgået senest 2 1/2 måned før praktikperiodens begyndelse. Stk.2. Rektor kan i forbindelse med en tilladelse efter stk.1 fravige kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, jf. 2, stk. 2. Det kan kun ske, hvis der foreligger en skriftlig erklæring fra den udenlandske praktikinstitution om, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Stk.3. Rektor kan endvidere fravige bestemmelserne i 7, stk. 6,2. pkt., 7, stk. 7, 15, stk. 3,2. pkt. og 15, stk. 4 og 5, når de hensyn, der ligger til grund for disse bestemmelser, tilgodeses på anden måde. Stk. 4. Ministeriet kan tillade praktik i udlandet, selv om kravet i stk.1, 1.pkt, ikke kan overholdes, når der foreligger særlige forhold, der taler herfor, og ansøgningen er anbefalet af rektor.

22 Tilladelse til at gennemføre en praktikperiode i udlandet gives ved ansøgning til rektor. Rektor træffer beslutningen ud fra en vurdering af hver enkelt ansøgning. Indhold og tilrettelæggelse Fag og faggrupper: 9. Målet for de enkelte fag og faggrupper er følgende: 1) Pædagogik Målet er, at den studerende tilegner sig -viden om pædagogiske arbejdsopgaver, arbejdsformer og arbejdsområder. -indsigt i pædagogisk arbejdes sammenhæng med det enkelte barns, den enkeltes unges eller voksnes udvikling og trivsel og med samfundsmæssige forhold. -forudsætninger for og færdigheder i at vurdere og redegøre for praktiske, teoretiske og etiske spørgsmål i forbindelse med planlægning, udførelse og vurdering af pædagogisk arbejde. Centrale kundskabsområder: Pædagogikkens historiske og aktuelle problemstillinger, pædagogisk forskning og deres sammenhæng med tilgrænsende videnskabers forskningsområder, der kan perspektivere pædagogiske problemstillinger. Pædagogiske teorier, begreber og metode i deres kontekst, brugbarhed og anvendelse i historiske og aktuelle samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder: -Læring og udvikling -Pædagogisk dokumentation og udviklingsarbejde, herunder undersøgelses- og forskningsmetoder. -Læreprocesser, didaktik, pædagogisk teori og metode -Opdragelse, dannelse, socialisering -Individets, kulturens og samfundets betydning for udvikling af pædagogiske visioner og kvalificering af pædagogisk praksis og pædagogens kompetencer. -Egne personlige forudsætninger for at kunne fungere i pædagogisk praksis. Centrale færdigheder: At kunne mestre relationen, både i planlagte og uforudsete sammenhænge, på en sådan måde, at den studerende kan støtte den enkelte i at skabe relationer, udvikle selvværd og

23 mestringsevne, og at den studerende selv kan gå ind i relationer og hermed være i stand til at referere tilbage til sig selv. At kunne være kulturarbejder, således at der i relationen inddrages kulturelle, etiske og æstetiske flader og at børnene/de unge/beboerne osv. understøttes i en søgen herefter. At kunne konstruere mening, således at den studerende til stadighed reflekterer og ser menneskers livspraksis og pædagogisk arbejde i flere perspektiver (samfund, individ, kultur, sociale fællesskaber) og selv konstruerer begrundelse for sin faglige rolle. At kunne legitimere pædagogisk praksis gennem at kunne begrunde (pædagogisk, politisk og moralsk-etisk), planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske processer, samt at kunne dokumenter, analysere, fortolke og formidle pædagogiske processer og deltagernes perspektiver i lyset af aktuel samfundsmæssig praksis. At kunne sætte pædagogik som kriteriegrundlag for vurdering af kvalitet i deltagernes læreprocesser. At kunne analysere og problematisere pædagogisk arbejde i historisk og aktuel samfundsmæssig praksis og tænkemåder (paradigmer/diskurser) Indhold og tilrettelæggelse 2) Psykologi Målet er, at den studerende tilegner sig -viden om og indsigt i psykologiske forhold, der vedrører menneskers væremåde, virkelighedsopfattelse, selvforståelse og handlemuligheder under forskellige livsvilkår. -forudsætninger for og færdigheder i at inddrage relevant psykologisk viden i forbindelse med planlægning, udførelse og vurdering af pædagogisk arbejde. Centrale kundskabsområder -psykologiens historiske, samfundsmæssige og kulturelle placering. -generelle forhold vedrørende menneskers udvikling og identitetsdannelse, herunder udviklingsbegrebet, relationer, omsorg og socialisering. -psykologiske iagttagelser og beskrivelser. Forskellige forhold der påvirker iagttagelse, beskrivelse og vurdering samt psykologiske iagttagelsers anvendelse og begrænsninger. Centrale færdighedsområder: -at kunne beskrive, analysere og vurdere psykologiske processers kulturelle afhængighed.

24 -at kunne iagttage, beskrive, analysere og vurdere individ, samspil, pædagogisk arbejde og egne pædagogiske tiltag ud fra viden om menneskets udvikling og identitetsdannelse. 3) Socialfag Målet er, at den studerende tilegner sig -viden om den samfundsmæssige udvikling og om det samfundsmæssige grundlag for og den lovmæssige udmøntning af social- og uddannelsespolitiske forhold, der er af betydning for pædagogisk arbejde, samt viden om den forvaltningsmæssige opbygning og opgavefordeling i forbindelse hermed. -indsigt i det sociale samspil mellem den enkelte, familien og samfundet. -forudsætninger for og færdigheder i at klarlægge sociale situationer samt at give begrundede forslag til løsning af sociale problemer i forbindelse med pædagogisk arbejde. Centrale kundskabs områder: -Den socialpolitiske udvikling fra socialstat til responsiv stat, herunder decentralisering/brugerindflydelse, mål- og rammestyring, afinstitutionalisering, markedsorientering, uddannelsespolitik. -Den socio-kulturelle udvikling fra en traditionel kultur til en mangfoldighedskultur herunder livsformer/livsstile, hverdagskulturer, familieformer, solidaritetsformer, integrationsformer, demokrati, etnicitet. Den forvaltningsmæssige opbygning indenfor det politisk-administrative område -herunder opgavefordelingen mellem stat, amt og kommune, tværsektorielt samarbejde. Det juridiske grundlag for det pædagogiske arbejde - herunder underretningspligt, oplysningspligt, tavshedspligt, magtanvendelse, hjælpeforanstaltninger for børn og unge med behov for særlig støtte, hjælpeforanstaltninger for børn, unge og voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og andre sociale problemer. Centrale færdigheds områder: At kunne klarlægge sociale problemer i forbindelse med pædagogisk arbejde -herunder tværfagligt samarbejde, metoder til klarlæggelse og løsning af sociale problemer, handleplaner m.v. Indhold og tilrettelæggelse

25 4) Sundhedsfag Målet er, at den studerende tilegner sig -viden om samfundets sundhedspolitiske indsats og om sundhedssektorens opbygning og funktion. -indsigt i sammenhænge mellem livsvilkår og sundhed og sygdom. -forudsætninger for og færdigheder i at vurdere børns, unges og voksnes sundhedstilstand og udvikling for at kunne udføre sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forbindelse med pædagogisk arbejde og -grundlæggende forudsætninger for at handle rigtigt i tilfælde af akut sygdom eller ulykke. Centrale kundskaber: -Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser og samfundsbetingede ændringer betydning for sundhed og sygelighed -Påvirkende faktorer i forhold til sundhed og sygelighed -Aktuelle problemstillinger i forhold til sundhed og sygelighed Sundhedspolitiske mål og prioriteringer og samfundsmæssige ændringers, etiske aspekters og menneskesyns betydning herfor Sundhedspædagogiske begreber - herunder pædagogens rolle i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende initiativer Tværfaglig indsats og betydningen heraf i forhold til sundhed og sygelighed. Centrale færdighedsområder: -at kunne vurdere børns, unges og brugeres sundhedstilstand og herudfra planlægge, gennemføre og vurdere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser - dette gælder både samfundsmæssige initiativer og egne pædagogiske tiltag. -at handle aktivt og rigtigt i forhold til akut sygdom og ulykke. 5) Dansk Målet er, at den studerende tilegner sig -viden om og indsigt i de af fagets grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der er af betydning for pædagogisk arbejde.

26 -indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende, formidle og vurdere kulturprodukter inden for børne- og ungdomslitteratur og produkter inden for billed- og multimedier samt indsigt i disses placering i en historisk, kulturel og æstetisk sammenhæng. -færdigheder i at anvende billedmediernes udtryksformer samt mundtlige og skriftlige udtryksformer med henblik på at medvirke i udviklingen af børn, unge og voksnes udtryksmuligheder og -viden om forskellige gruppers kulturelle udtryksformer samt indsigt i og færdigheder i kulturformidlende og kulturskabende opgaver i pædagogisk arbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder -danskfagets grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder -tilrettelæggelse og formidling -kultur og æstestik Faget på 1. Semester. -bevidstgørelse af egen kulturel baggrund som en forudsætning for at kunne forstå og respektere andres. -forskellige gruppers kulturelle udtryk, f.eks. børn og unges egen kultur. Det kan være gruppens sproglige, digteriske og mediemæssige udtryksformer og disses muligheder for at styrke den enkelte og gruppens identitet, udvikling og samfundsmæssige forståelse, samt pædagogens rolle i forhold hertil. -fortællingens anvendelse i det pædagogiske arbejde samt dens kulturelle og pædagogiske betydning. -litteraturens anvendelse i det pædagogiske arbejde samt dens kulturelle og pædagogiske betydning. -pædagogens rolle i forhold til sprogtilegnelse og sprogstimulering Faget på 4. Semester. -mediernes udbredelse, sociale og kulturelle betydning og deres anvendelse i det pædagogiske arbejde. Faget på 4. og 5. Semester.

27 -introduktion til og afprøvning af mediernes udtryksformer, herunder bevidstgørelse om mediernes skabende og udviklende muligheder i det pædagogiske arbejde. -afprøvning og vurdering af forskellige fortællemæssige udtryk og disses muligheder for at skabe samvær og oplevelse samt for at begribe og bearbejde menneskers oplevelser og erfaringer. -øvelse i sproglige, digteriske og andre kulturelle udtryksformer, herunder at den studerende gennem oplevelse og forståelse bringes til at se sig selv og andre som en aktiv del af den kulturelle formidling og proces. -refleksioner over de oplevelser, erfaringer og erkendelser fiktionen og det skabende arbejder giver, den pædagogiske betydning heraf, herunder fantasi og kreativitet, samt pædagogens rolle i forhold hertil. -dokumentationen af danskfaglige færdigheder og viden. 6) Musik Målet er, at den studerende erhverver sig -viden om og indsigt i de af musikkens grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der har betydning for det pædagogiske arbejde. -indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere musikalske aktiviteter med forskellige målgrupper -elementære færdigheder og kunnen inden for forskellige musikalske discipliner, herunder oplevelse og erkendelse af musik som en personlig ressource og -indsigt i musikalske aktiviteters betydning for menneskelig udvikling, erkendelse og fællesskab samt dets betydning for det pædagogiske arbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder: -Musikfagets betydning i forhold til menneskets helhedsudvikling. -Oplevelse af og viden om æstetiske læreprocesser. -Musik og musikalitet set i et kulturelt perspektiv. -Sang, spil og bevægelse. -Oplevelse og erkendelse af musik som en personlig ressource. -Tilrettelæggelse af musikalske forløb ud fra en pædagogisk helhedstænkning.

28 Faget på 1. Semester -refleksion over egen musikalitet og bevidstgørelse af egne musikalske kompetencer som en forudsætning for at kunne forstå og respektere andres -arbejde med musikkens grundlæggende begreber: puls, rytme, sang, bevægelse og leg. -Gennem diskussioner og deltagelse i forskellige musikalske aktiviteter at få kendskab til, hvordan faget kan bruges i en pædagogisk praksis. Indhold og tilrettelæggelse Faget på 4. og 5. Semester -At fordybe sig i musikfagets praktiske dimension, herunder udvikling og forankring af færdigheder med stemme, instrumenter, krop og ører. -At fordybe sig i musikfagets betydning for menneskelig udvikling, erkendelse og fællesskab samt dets betydning for det pædagogiske arbejde. -Praktisk og teoretisk indsigt i æstetisk produktion og de hertil knyttede læreprocesser. -Praktisk og teoretisk indsigt i centrale musikpædagogiske metoder. -At planlægge, gennemføre og evaluere musikforløb med en målgruppe og fremlægge refleksioner over det samlede forløb. 7) Bevægelsesfag Målet er, at den studerende erhverver sig -viden om og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber samt erkendelse af bevægelseskvaliteternes betydning for menneskers generelle udvikling, -indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelsesfaglige aktiviteter med forskellige målgrupper, herunder evne til at fungere inspirerende og motiverende for børn, unge og voksnes aktive deltagelse ud fra deres egne forudsætninger, -færdigheder i at udføre bevægelsesfaglige øvelser, kendskab til egen krop samt færdigheder i at vurdere bevægelsers kvalitet og -indsigt i at kunne anvende kropslig-æstetiske læreprocesser i en pædagogisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Centrale kundskabsområder: -Bevægelsesfagets alsidighed samt grundbegreber. -Bevægelsesfagets berettigelse og betydning.

29 -Indsigt i anvendelsen af kropslig-æstetiske læreprocesser. Centrale færdighedsområder: -Tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelsesaktiviteter med forskellige målgrupper. -Formidlingsevne, herunder evnen til at kunne inspirere, animere og motivere til bevægelse. -Kropserfaringer, herunder evnen til at kunne vurdere bevægelsers kvalitet Faget på 1. Semester. -Tema "Det legende menneske" - glæden ved bevægelse -Kropserfaringer med bevægelsesaktiviteter, leg og ekspressiv bevægelse - inde og ude. -Den sansende krop. -Kropslig og social kompetence. Faget på 4. og 5. Semester. -Alternativ, leg, bevægelse og udfordring. -Bevægelseskultur - Idrætskultur; hvordan og hvorfor bevæger vi os? -Sundhed og bevægelse. -Bevægelsesmæssig udfoldelse og erfaring i skov, strand og vand. I bevægelsesrum, motorisk landskab og idrætshal. -Formidling af bevægelse i form af tilrettelæggelse og gennemførelse af bevægelsesforløb til en udvalgt målgruppe. 8 ) Værkstedsfag Målet er, at den studerende erhverver sig -viden om og indsigt i grundlæggende begreber og metoder inden for de kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsområder, der er af betydning for pædagogisk arbejde, -indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udvælge, anvende og vurdere værkstedsaktiviteter med henblik på forskellige målgrupper, -færdigheder og kunnen inden for de kunstneriske, håndværksmæssige og billedfaglige udtryksformer, herunder indsigt i fremmede kulturers billedmæssige udtryksformer samt sans for æstetik, værdier og kvalitet og

30 -forudsætninger for og færdigheder i at udføre skabende og færdighedsudviklende værkstedsaktivteter i forbindelse med pædagogisk arbejde. Centrale færdigheds- og kundskabsområder: Udgangspunktet er at vi allerede kan noget men lever med en voksens bevidsthed, der kan være hindrende for at bevæge sig (hen mod brugeren).vi skal kunne lege lige præcis så længe, at vi lærer noget. -At omsætte pædagogiske forhold til materiale og arbejdsrum. -At definere hvad er proces hhv. produkt. -At eksperimentere, se muligheden ved at være opmærksom på, hvad jeg registrerer, men evt. afviser. Skabe undren, glæde, forvirring, spørgsmål, samtale og reaktion. -Dermed at kunne opfange de spørgsmål, der rejser sig om menneske/samfund i en æstetisk bevidsthedsbearbejdning. Faget - 1. semester. -At opdage det kreative rum og den kreative proces som forudsætning for en forholden sig til sig selv som skabende menneske, og værkstedet, som det faglige rum, hvor disse aktiviteter foregår. Faget semester. -At arbejde i et reflekterende forum, hvor samarbejdet er en forudsætning for den æstetiske proces, indeholdende diskussioner om de centrale færdigheds- og kundskabs områder. -At beherske planlægning, gennemførelse og formidling af værkstedsaktiviteter i en pædagogisk sammenhæng. 9) Drama Målet er, at den studerende erhverver sig -viden om og indsigt i dramafaglige grundelementer samt forståelse for originalitet og kunstnerisk kvalitet. -indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere drama- og teateraktiviteter med forskellige målgrupper samt udvikle et stimulerende miljø, der fremmer motivation for at arbejde med drama.

31 -oplevelse, erkendelse og viden om dramafagets betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling og -kendskab til teater og drama i et pædagogisk, kulturpolitisk og samfundsmæssigt helhedsperspektiv. Centrale kundskabs- og færdighedsområder: -Drama/teaterfagets grundbegreber og metoder -Fagets udtryksformer og formidling -Æstetiske læreprocesser Teaterkultur Faget på 1. semester. -arbejde med personlig udvikling og udtryk, arbejde med formidling -teater/drama som metode til erkendelse -at få indsigt i, hvordan faget kan bruges i en pædagogisk praksis. Indhold og tilrettelæggelse Faget på 4. og 5. semester. -at fordybe sig i praksiske øvelser og forløb, og at kunne dokumentere og reflektere over egen praktiske drama- og teaterfaglige udvikling. -at etablere en teaterproduktionsproces og redegøre for centrale grundbegreber og metoder i processen og produktet. -at kunne forholde sig til et teaterudtryk og vurdere det i forhold til en målgruppe. -praktisk og teoretisk indsigt i centrale dramapædagogiske metoder. -at planlægge, gennemføre og evaluere dramaforløb for en målgruppe, og fremlægge refleksioner over det samlede forløb. 10) Naturfag Målet er, at den studerende erhverver sig -viden om og indsigt i den levende natur og det omgivende miljø, herunder de processer, der indgår i samspillet mellem menneske og natur. -indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere natur- frilufts- og miljøpædagogiske aktiviteter med forskellige målgrupper samt udvikle et stimulerende miljø, der fremmer glæde ved og fortrolighed med naturen.

32 -bevidsthed om naturens og miljøets betydning for menneskets livsvilkår og udvikling og -færdigheder i at anvende naturfaglige og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i en pædagogisk sammenhæng. Centrale kundskabs- og færdighedsområder: -Viden om natur og miljø. -Natur, frilufts- og miljø-pædagogik. -Natursyn og menneskets samspil med naturen. -Naturfaglige og naturvidenskabelige metoder. -Tilrettelæggelse og formidling Faget på 1. semester: -Bevidstgøres om egne oplevelser og erfaring med naturen. -møde naturen gennem legen. -Planlægge, gennemføre og bearbejde et forløb naturen. -I praksis arbejde med nærmiljøets pædagogiske muligheder, f.eks. gennem ture til skov eller strand. Faget på 4. og 5. semester: -Opnå viden om skiftende tiders og kulturers natursyn, kunne redegøre for eget natursyn og perspektivere dette i forhold til samfundsudvikling og egen praksis. -Tilegne sig viden om og indsigt i naturen, kunne anvende naturfaglige og naturvidenskablige arbejdsmetoder i en pædagogisk sammenhæng. -Beherske planlægning, gennemførelse og bearbejdning af natur-, miljø- og frilufts-aktiviteter ud fra pædagogiske mål. -Opnå et økologisk overblik, og kunne perspektivere konsekvenserne af egne og andres handlinger i forhold til den økologiske balance og miljøet. -Se naturfaget som en integreret del af pædagoguddannelsen. -Anvende informations- kommunikations-teknologi i naturfaget. 11) Kommunikation, organisation og ledelse Målet er, at den studerende tilegner sig

33 -viden om kommunikation, organisation og ledelse i forbindelse med pædagogisk arbejde. -indsigt i rammer og roller i forbindelse med samarbejde og ledelse -forudsætninger for og færdigheder i at analysere, vurdere og deltage i arbejdspladsens udvikling. -mundtlige og skriftlige færdigheder i at udtrykke sig nuanceret, præcist og forståeligt. Centrale kundskabsområder: -Kommunikation i institutionen ifht. personlig kommunikation, personalesamarbejde, ledelsesprocesser, tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde. Centrale færdighedsområder: -at deltage i professionelle samtaler, herunder personalesamarbejde, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde. -at deltage i institutionsudvikling, herunder udviklingsarbejde og personaleudvikling. -at deltage i institutionens ledelsesprocesser, herunder den formelle og den uformelle ledelse. 12) IT Målet er, at den studerende tilegner sig: -Viden om informationsteknologi i forbindelse med pædagogisk arbejde -Indsigt i de samfundsmæssige og kulturelle rammer, hvor informationsteknologi udvikles -Begyndende forudsætninger for analyse af mulig anvendelighed af informationsteknologi i pædagogisk arbejde -Færdigheder i udvikling og anvendelse af informationsteknologi i pædagogiske og formidlingsmæssige sammenhænge. Centrale kundskabsområder: -Informationsteknologi og de generelle samfundsmæssige konsekvenser af fremkomsten af et informationsdominere samfund. -børn og brugeres anvendelse af informationsteknologien i deres hverdagsliv og den kulturelle betydning heraf. -De pædagogiske muligheder og begrænsninger for anvendelse af IKT i samarbejde med forskellige brugergrupper.