Retningslinje 1 Byudvikling, byomdannelse og erhvervsudvikling. Viborg og Søndersø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinje 1 Byudvikling, byomdannelse og erhvervsudvikling. Viborg og Søndersø"

Transkript

1 Retningslinje 1 Byudvikling, byomdannelse og erhvervsudvikling Viborg og Søndersø Møldrup 11

2 1. Byudvikling, byomdannelse og erhvervsudvikling Retningslinjer Det er Viborg Byråds målsætning: at en indbyrdes rollefordeling mellem byerne i Viborg Kommune baseres på et bæredygtigt befolkningsgrundlag, der kan opretholde og udvikle en bred vifte af servicefunktioner decentralt. Byerne hænger således sammen i servicenetværk at alle kommunens byer betragtes som bosætningsbyer med mulighed for at imødekomme efterspørgslen efter byggegrunde og nye boligudstykninger at større erhvervsområder forsøges koncentreret i et begrænset antal byer, som har grundlag og forudsætninger for større og sammenhængende erhvervsområder under hensyntagen til blandt andet natur, miljø og adgangen til den overordnede infrastruktur at den fremtidige udbygning og tilpasning af den offentlige service skal tage udgangspunkt i byernes rolle, herunder principper for servicenetværk, og at kommuneplanlægningen indenfor planlovens rammer skal sikre muligheder for etablering af privat service, så afstanden til de forskellige serviceydelser ikke er for stor. 2. Arealudlæg til nye boliger og erhverv 1. Der er udlagt areal til byudvikling i alle kommunens byer. Arealet svarer til det forventede behov i planperioden. Arealudlæggene fremgår af Rammer for lokalplanlægning. 2. Ved planlægning af nye boligområder i Viborg og Bjerringbro skal det tilstræbes, at arealforbruget ikke overstiger boliger pr. ha i gennemsnit. I øvrige centerbyer må arealforbruget udgøre i gennemsnit 8-10 boliger pr ha og i lokalbyer i gennemsnit 8 boliger pr ha. Sammenhængende større grønne områder og primære veje i forbindelse med boligområderne medregnes ikke. 3. Ved planlægning for nye byområder ved eller uden for byens nuværende afgrænsning mod det åbne land, skal der sikres en markant og tydelig grænse mellem by og land. Overgangen mellem byen og det åbne land skal bearbejdes under hensyn til landskabet, den eksisterende beplantning i området og byens profil. 4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning: I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af bolig- og erhvervsområder. Følgende principper gælder generelt for rækkefølge for byudviklingen: 1. Som udgangspunkt skal byudviklingen ske indefra og ud. 2. Rammeområderne er nummeret fortløbende. Med mindre andet er nævnt, angiver løbenummeret rækkefølgen for byudvikling, så boligområde B4.01 skal byudvikles før område B4.02 osv. 3. For ikke at planlægge for unødigt store arealer forbeholder Byrådet sig ret til at planlægge for byudviklingsområder af en vis størrelse i etaper. Størrelsen på en etape svarer som udgangspunkt mindst til arealbehovet til bolig/erhverv i en 3-4-årig periode i det pågældende bysamfund. For mindre rammeområder udgør det enkelte rammeområde en etape. En grundejer kan kræve, at planlægningen for den følgende etape igangsættes, når byggeriet er påbegyndt på ½ af grundene i seneste planlagte etape. I Viborg og Bjerringbro kan der ske byudvikling i flere bydele samtidig. For øvrige bysamfund planlægges for et område ad gangen. Byrådet kan inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis det pågældende område er omfattet af en lokalplan, der er vedtaget før kommuneplanen. Fælles bestemmelser for rammer for lokalplanlægning 5. Grundstørrelser Åben-lav boligbebyggelse I boligområder til åben-lav bebyggelse må der ikke udstykkes grunde mindre end 700 m². Byrådet kan dog i en lokalplan fastsætte, at grunde til åben-lav bebyggelse kan udstykkes mindre end 700 m², hvis der samtidig udlægges et fælles opholdsareal, så den enkelte grund og en ideel part af det fælles opholdsareal tilsammen mindst udgør 700 m². I boligområder, der i kommuneplanen er udlagt til åben-lav boligbebyggelse (B1-områder) kan Byrådet tillade, at der opføres enkelte dobbelt-

3 huse, når den fastsatte mindste grundstørrelse for åben-lav bebyggelse og den maksimale bebyggelsesprocent for åben-lav bebyggelse kan overholdes. Tæt-lav boligbebyggelse Tæt-lav boligbebyggelse kan udstykkes efter følgende principper: Generelt Opholdsarealerne skal være reelle sammenhængende opholdsarealer, hvor der er adgang fra den tæt-lave bebyggelse. Nærarealer omkring den enkelte bolig kan ikke medregnes. Til grundarealerne kan generelt ikke medregnes andele i interne vej- og stiarealer samt andele i selvstændigt ud-matrikulerede friarealer. Princip 1: Den enkelte grund skal være mindst 350 m². Hvis der udstykkes/opføres mere end 4 boliger, skal der etableres et fælles opholdsareal på mindst 5 % af områdets samlede areal. Princip 2: Når der opføres mere end 4 boliger efter en samlet plan, kan den enkelte grund udstykkes med en størrelse på mindst 1,5 gange det bebyggede areal, dog mindst 200 m². Der skal etableres et fælles opholdsareal på mindst 10 % af områdets samlede areal. Princip 3: Når der opføres mere end 4 boliger efter en samlet plan kan det tillades, at den enkelte bolig kan udstykkes som sokkelgrund, hvis der etableres et fælles opholdsareal på mindst 1,5 gange det bebyggede areal. 6. Arkitektonisk helhedsvurdering, bygningsbevaring og byfornyelse Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger skal udformes og placeres, så der opnås en god arkitektonisk helhed med den omkringliggende bebyggelse, områdets karakter og landskabet. Bymidter og centrale byområder Ny bebyggelse i bymidter og centrale byområder skal som hovedregel opføres med facade i en linje, der respekterer gadeforløbet. Det kan være som sluttet bebyggelse i facadelinjen mod gaden, eller som enkeltstående bygninger, hvor hovedhuset indgår som en naturlig del af gadebilledet. Bygningshøjder skal afstemmes efter nabobygninger og gadens helhedsindtryk, så der sikres såvel en bygningsmæssig sammenhæng som en bymæssig variation. Husdybder skal svare til den omkringliggende bebyggelse. I karréområder kan stueetagen gives en større husdybde end randbebyggelsens øvrige etager. Bygningshøjder og taghældning Ved placering af ny åben-lav og tæt-lav bebyggelse skal bebyggelsen så vidt muligt tilpasses det naturlige terræn. Hvor terrænforhold giver mulighed for det, kan bebyggelse i én etage fremstå i 2 etager mod lavest liggende terræn. Hvor særlige bygningsmæssige forhold taler for det, kan Byrådet tillade, at en bebyggelse i 1½ etager fremstår i 2½ etager mod lavest liggende terræn. Den ekstra etage fremkommer ved helt eller delvist 13

4 1. Byudvikling, byomdannelse og erhvervsudvikling Retningslinjer fortsat frilagt kælder på mindst en facadeside. Taghældning skal være mellem 0 og 45 grader, for beboelsesbygninger dog mellem 0 og 30 grader, når bygningen er i 1 etage eller i 2 etager. 7. Opholdsarealer Til boliger skal der udlægges opholdsarealer til udendørs ophold for områdets beboere. Opholdsarealer skal som udgangspunkt anlægges på terræn og være regulære arealer med rekreativ værdi. Parkeringspladser, adgangsarealer, vejarealer og vejrabatter og arealer til tekniske anlæg som f.eks. regnvandsbassiner kan ikke medregnes som opholdsareal. Arealerne skal anlægges til friluftsaktiviteter, legepladser, leg og ophold. De skal være velbeliggende i forhold til solorientering, afskærmet fra vej og ligge i nærhed af boligen. Der skal være adgang til de fælles opholdsarealer fra alle boliger. I nye boligområder skal der udlægges følgende opholdsarealer: Åben-lav boliger: Mindst 5% af områdets areal til fælles opholdsareal Tæt-lav boliger: Mindst 5-10% af områdets areal til fælles opholdsareal afhængig af grundstørrelse jf. principper for tæt-lav, fællesbestemmelse 5 Etageboliger: Mindst 15% af områdets areal til fælles opholdsareal. 5% som fælles opholdsareal. I bymidter og bydelscentre skal fælles opholdsarealer til boliger så vidt muligt anlægges på terræn, men kan også anlægges på et overdækket eller hævet gårdareal, som tagterrasser eller i form af altaner. Kravet til fælles opholdsareal til etageboliger er jf. ovenstående mindre, hvis der sikres opholdsareal til den enkelte etagebolig. Ved lokalplanlægning for byområder skal det sikres, at områdets vej- og stisystem planlægges, så der er god forbindelse til stier i tilgrænsende områder, til byområdets vigtigste handels- og servicefunktioner og de bynære landskaber. 8. Ved planlægning for arealer langs byernes indfaldsveje og det overordnede vejnet skal det sikres, at bebyggelse og forarealer opleves som en helhed. Dette opnås bl.a. ved at sikre: - sammenhæng og helhed i bebyggelses placering - at der stilles præcise krav til facadeudformning - ensartede sammenhængende forarealer og sammenhængende beplantning - tilpasset og nedtonet skiltning mod vejene - at arealet mellem bebyggelsens facade og vejen friholdes for oplag og hegning. I retningslinje 3 om veje og infrastruktur er en retningslinje om afstand til de overordnede veje. Mindre antenner og paraboler med en diameter under 1 m må ikke placeres på bygningsfacader og tage, der vender ud mod veje, grønne områder og stier. Antenner placeret på terræn skal afskærmes af beplantning. Paraboler og antenner må ikke tildække bygningselementer som f.eks. gesimser, vinduer, altaner, skorstene og lign. 10. Bygningsdele og anlæg med større højde Viborg kommune kan tillade, at de maksimale bygningshøjder jf. rammebestemmelserne overskrides for enkelte bygningsdele, såfremt det er nødvendigt for en virksomheds eller et områdes tekniske og miljømæssige drift, og såfremt bebyggelsen/anlægget etableres med respekt for helhedsindtrykket. Retningslinjen omfatter f.eks. lysmaster omkring sportsbaner, skorstene i erhvervsområder, mobilmaster, siloer ved landbrug i landsbyer mv. 11. Erhvervsområder Ved lokalplanlægning bør erhvervsområder opdeles i zoner efter deres miljøpåvirkning af omgivelserne og virksomhedens type. Hensigten er at forebygge konflikter i forhold til omkringliggende områder, men også at forhindre interne miljøkonflikter i et erhvervsområde. Princippet er, at de mest miljøbelastende virksomhedstyper skal placeres længst væk fra forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boliger. 14 I Viborg og Bjerringbro bymidter skal der udlægges opholdsareal svarende til mindst 10% af bebyggelsens bruttoetageareal, heraf mindst 9. Større antenner og paraboler med en diameter over 1 m må som udgangspunkt ikke etableres i det fri. Nye virksomheder skal indplaceres i overensstemmelse med erhvervsområdets miljøklasser.

5 Det kan i særlige tilfælde tillades, at en eksisterende virksomhed udvider bebyggelse eller produktion ud over områdets miljøklasse under forudsætning af, at det konkret vurderes, at det er muligt at reducere virksomhedens faktiske påvirkning af omgivelserne i overensstemmelse med områdets miljøklasser. Hvor egentlige erhvervsområder (E2 og E3) grænser op til områder med miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger, grønne områder, institutioner, rekreative områder, kolonihaveområde eller sommerhusområde og lignende, skal det afgrænses visuelt med en afskærmende beplantning eller lignende. 12. Risikovirksomhed Ved risikovirksomheder forstås virksomheder omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelsen fastsætter regler for forebyggelse af uheld på og omkring virksomheder og oplag, hvor farlige stoffer forekommer, samt regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld. Byrådet skal inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen, hvis der planlægges for arealer mindre end 500 m fra en risikovirksomhed. 13. Teknisk forsyning Varmeforsyning Ny bebyggelse (større projekter) skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på grundlag af et konkret projekt, som skal godkendes af Viborg Kommune. Enkeltstående bebyggelse skal tilsluttes den form for kollektiv varmeforsyning, der er i området. Ved lavenergihuse jf. bygningsreglementets definition heraf skal Viborg Kommune meddele dispensation fra tilslutningspligten. Vandforsyning Forsyning af ny bebyggelse med drikkevand skal ske i overensstemmelse med Viborg Kommunes planlægning for vandforsyning. Spildevand Bortskaffelse af spildevand skal ske i overensstemmelse med Viborg Kommunes planlægning for spildevandsområdet. 3. Afgrænsede landsbyer I landsbyer kan der ske et beskedent nybyggeri, såfremt det sker under hensyntagen til og med respekt for landsbyens bygningsmiljø og strukturer. Hensynet til de landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige interesser prioriteres højt. Ved ny bebyggelse og udstykning i landsbyer skal der tages hensyn til eksisterende landbrug og dyrehold. Det kan betyde, at en byggemulighed kun kan udnyttes, hvis husdyrbruget nedlægges, eller forbedret teknologi kan nedbringe miljøgener. 4. Bynære landskaber Det er Byrådets mål, at der udpeges bynære landskaber omkring alle kommunens byer gennem registrering, kortlægning og planlægning. Udpegningerne vil foreligge i mellemplaner. I de bynære landskaber skal ud fra en helhedsorienteret planlægning gives mulighed for rekreative aktiviteter, natur og udsigter mv. Hensigten med de bynære landskaber er at sikre og udvikle de kvaliteter, som landskabet rummer til gavn for alle. 5. Bæredygtig byudvikling og klimatilpasning Det er Byrådets målsætning, at indarbejde tilpasninger til en anden klimavirkelighed i kommunens drifts- og anlægsaktiviteter. Målsætningen er at afbøde konsekvenserne af klimaændringerne, så der ikke opstår unødige tab af samfundsmæssige værdier eller skader på infrastruktur og anlæg af samfundsmæssig betydning. Arealer, der er i risiko for oversvømmelse, skal friholdes for ny bebyggelse, alternativt skal der sikres etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse. Arealer, der er i risiko for oversvømmelse ved ekstreme vejrhændelser, fremgår af kort side Tilgængelighed Det er Byrådets mål, at Viborg skal være en kommune, hvor handicappede har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med øvrige medborgere. 15

6 Redegørelse Efter planlovens 11a, nr. 1, 2, 6, 9 og 18 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for udlæg af arealer til byzone, beliggenhed af områder til forskellige byformål, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder samt retningslinjer for friholdelse af arealer for ny bebyggelse ved oversvømmelsesrisiko. Efter planlovens 11e, punkt 1 skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse (retningslinje nr om rækkefølgebestemmelser). Kommunens byer (1.1.0, ) Viborg Kommune består af 42 byer med over 200 indbyggere*, en række mindre landsbyer og det åbne land. Byerne varierer i størrelse og udbud af service. Nogle byer indeholder både offentlige og private servicefunktioner. Alle byer kan ikke have alt. Der vil være en naturlig rollefordeling, hvor nogle byer har nogle muligheder, og andre byer har nogle andre. Gennem kommuneplanlægningen sætter Byrådet rammerne for den fremtidige udvikling af byer og det åbne land. 16 * Danmarks Statistik definerer en by sådan: Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l.. Definitionen bygger på FN s retningslinjer for afgrænsning af byområder. Kommunens byer vist med nuværende zonestatus

7 Byzonebyer 30 byer er i byzone. I disse byer er der planlagt en byudvikling, idet der i kommuneplanen er udlagt arealer til fremtidig udbygning med boliger og eventuelt erhverv. Viborgs forstæder Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Rindsholm og Tapdrup betragtes som forstæder til Viborg by. Byerne i Viborg Kommune inddelt efter kategori Disse byer har en naturlig sammenhæng med Viborg by. Tilsammen er Viborg by og forstæder en funktionel helhed. I Kommuneplan var også Ravnstrup betragtet som en forstad til Viborg by. Ved kommuneplanrevisionen er dette ændret, så Ravnstrup har status som en by i byzone. Byernes roller I Kommuneplan blev fastlagt en hovedstruktur, hvor byerne kategoriseres i følgende kategorier: Hovedby Centerby Lokalby Hovedstrukturen fastholdes uændret i Kommuneplan

8 Et af grundprincipperne i kommuneplanen er, at kommunens byer med hensyn til offentlig og privat service betragtes som en række netværk af byer og oplande. Disse servicenetværk har et befolkningsgrundlag, der er tilstrækkelig stort til en decentral offentlig og privat service. I praksis vil det sige, at offentlige servicefunktioner og muligheden for etablering af eksempelvis større erhvervsvirksomheder koncentreres om et afgrænset antal byer rundt omkring i kommunen. Dette er allerede i dag i vid udstrækning tilfældet. Befolkningsudvikling og befolkningsprognose Den 1. januar 2013 er der over indbyggere i Viborg kommune. Kommunen har de sidste fem år oplevet en årlig gennemsnitlig vækst på ca. 500 personer. Der forudses i befolkningsprognosen for Viborg kommune, at der vil være en samlet tilvækst på knap indbyggere de næste 15 år, svarende til en stigning på ca. 6,0 %, og der forventes at være ca indbyggere i Viborg kommune i år Danmarks Statistik forventer en samlet vækst i hele landet på ca. 5,0 % i samme periode. Befolkningsudviklingen har fordelt sig forskelligt. Nogle byer har oplevet en markant befolkningsfremgang, mens andre har oplevet stagnation eller en egentlig befolkningstilbagegang. Væksten har siden 2002 været størst i Viborg by, Stoholm og i byer i umiddelbar nærhed af Viborg by, som for eksempel Hald Ege, Løvel, Rødding, Skals og Løgstrup. Som det fremgår af kortet, har i alt 16 byer oplevet en tilbagegang i befolkningstallet fra 2007 til Det er primært mindre byer, som har haft denne tilbagegang. I samme periode har landområderne som helhed haft en tilbagegang på 2,5 %. Overordnet befolkningsudvikling for Viborg Kommune 18

9 Viborg by med forstæder har i høj grad været lokomotivet i befolkningsudviklingen i Viborg kommune, og tegner sig for over 70 % af den samlede befolkningstilvækst. Se endvidere afsnit om nye boliger nedenfor. Befolkningsudvikling Efter prognosen fortsætter denne tendens. Det forudses således, at der vil være en yderligere befolkningstilbagegang i landområderne på 4,7 % de næste 15 år. De enkelte byområder stiger med mellem ca. 3,5 % og godt 10 %. Den største procentvise stigning vil ske i Viborg by, der forventes at vokse med 10,3 % de næste 15 år, svarende til flere end indbyggere. Bjerringbro forventes at få knap 600 nye indbyggere og skønnes at stige med 7,6 % over de næste 15 år. Byer mellem og indbyggere skønnes i prognoseperioden at stige med samlet 8,3 % eller ca personer, mens indbyggertallet i byer med indbyggere tilsvarende forventes at stige med 7,7 %. Endelig skønnes det i prognosen, at byer med indbyggere samlet vil vokse med 3,5 %. Befolkningsvæksten forventes primært at ske i Viborg by og kommunens større byer. I nogle tilfælde skyldes faldet i indbyggertallet, at muligheden for nye boligområder er udtømt. Dette er primært tilfældet i Hald Ege og Bruunshåb. 19

10 Befolkningsprognose Behov for areal til byudvikling Der blev opført knap boliger i Viborg kommune i perioden Antal opførte boliger pr. år toppede i 2006 med næsten 550 boliger, mens antallet af nye boliger de seneste år har ligget omkring 300. Kurven knækkede så at sige i 2006, og Byrådet forventer, at den økonomiske krise stadig vil lægge en dæmper på boligbyggeriet de kommende år. Boligerne er primært opført i nyudstykkede boligområder, men der er også i Viborg by og i Bjerringbro - opført en del nye boliger som følge af omdannelse af arealer og bygninger, der har tjent andet formål end beboelse. Parcelhuse udgør 45 % af de nye boliger, mens rækkehuse og lejligheder udgør henholdsvis 24 % og 19 %. De resterende boliger er enten kollegieboliger, institutionsboliger eller anden beboelse. Af alle nye boliger i kommunen er 55 % opført i Viborg by. I alt er der de seneste 10 år årligt opført gennemsnitlig 239 boliger i Viborg by. Heraf var 35 % eller knap 84 boliger årligt parcelhuse. Udover Viborg er der syv byer i kommunen, hvor der er blevet opført 10 eller flere boliger årligt de seneste 10 år. Disse i alt otte byer tegner sig for over 80 % af alle nye boliger i Viborg Kommune i perioden. I Bjerringbro og Stoholm er der årligt blevet opført henholdsvis 31 og 18 nye boliger, mens der i Hald Ege, Skals, Løgstrup, Rødding og Frederiks er opført mellem 10 og 14 boliger hvert år siden Byrådets mål er, at alle byer skal have muligheden for at udvikle sig, blandt andet ved at etablere nye boligområder. Derfor skal der være udlagt areal i hver by, der kan imødekomme det konkrete behov. 20

11 Byrådet skønner, at der i planperioden vil være et behov på ca. 375 ha til boligformål. Der er i Kommuneplan en rummelighed på ca. 650 ha, jf. skemaet side 24. Behovet for arealer til boligformål i de enkelte byer er baseret på det såkaldte boligprogram, der er udarbejdet på grundlag af befolkningsprognosen, og hvert år udarbejdes en befolkningsprognose. I Kommuneplan er udlagt begrænsede nye arealer til byudvikling. Der er tale om arealer ved Hald Ege, østlige del af Viborg by, Arnbjerg (Viborg syd), Tapdrup og Sparkær. Syd, der forløber syd om planlagt boligudvikling og syd for Sønder Ringvej og med udbygning af den eksisterende vej til Rødkærsbro. Folketinget har ikke vedtaget en anlægslov for udbygningen. Byrådet forventer, at vejforlægningen lægges endeligt fast i planperioden. Den konkrete udførelse afventer, at Folketinget vedtager en anlægslov. Byrådet vil nærmere vurdere mulighederne for byudvikling i Viborg by, når der er taget stilling til arealreservationen til rute 26. I den forbindelse vil Byrådet vurdere udlægget til byudvikling i vestbyen, da Byrådet er bekendt med, at jordbundsforholdene i området ikke er velegnede til byggeri. Byomdannelse Byomdannelse betegner planlægning for byudvikling i eksisterende byområder, hvor man gerne vil bruge et areal og evt. eksisterende bygninger til nye funktioner. Det kan for eksempel være gamle erhvervsområder. I disse områder vil nabo-områderne typisk være fuldt udbyggede og infrastrukturen er der allerede. Derfor vil miljøhensyn, funktionelle og æstetiske hensyn ofte spille en stor rolle, og der vil typisk være mange naboer, hvis interesser skal indgå i planlægningen. For at reducere behovet for at inddrage nyt areal til byformål og for at revitalisere byerne planlægges Se kort over områderne på de næste sider. Byudvikling i Viborg I Kommuneplan er der udlagt et større areal til byudvikling i Viborgs vestby (Møgelkær), som endnu ikke er udnyttet. Arealet grænser mod nord op til en gældende arealreservation til forlægning af rute 26. Vejdirektoratet har i 2012 gennemført en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af udbygning af rute 26 ved Viborg. VVM-redegørelsen belyser to linjeføringer ved Viborg by: Linjeføring Nord, der indebærer udbygning af Sønder Ringvej om udbygning af eksisterende vej til Rødkærsbro, og Linjeføring Baneområdet i Viborg 21

12 Fristruphøjvej - Viborg øst Skriversvej - Viborg øst Tapdrupvej - Viborg øst Rødkærsbro Sparkær 22

13 Øster Teglgårdsvej - Viborg syd Arnbjerg Sparkær Tapdrup 23

14 Arealer til byudvikling der for følgende større byomdannelser: Posthusgrunden ved Morvillesvej i Viborg Banebyen i Viborg (igangværende konkurrenceprojekt)* Området mellem banen og Gudenåen i Bjerringbro Området ved den gamle Søndre Skole i Bjerringbro Derudover planlægger Byrådet mindre omdannelser i henholdsvis Skals, Rødkærsbro og Sparkær. Erhvervsarealer Det forventede behov for erhvervsarealer bygger på et konkret skøn på baggrund af de foregående års forbrug af erhvervsjord. Konkret skønnes der samlet set et behov på ca. 100 ha erhvervsjord i planperioden. I Kommuneplan er udlagt ca. 400 ha til nye erhvervsområder. Det skal præciseres, at der i forhold til erhvervsarealer er tale om en relativ stor rummelighed i Bjerringbro, mens der på lang sigt forventes at mangle arealer i Viborg. Der er udlægges ikke nye erhvervsarealer. Som perspektivområder det vil sige byvækst, der ligger udover planperioden er der udlagt 300 ha til boligformål og 250 ha til erhvervsformål. Der udlægges ikke nye perspektivområder. De udlagte arealer er vist på kort i kommuneplanens hæfte 2, Byskitser og hæfte 3, Rammer for lokalplanlægningen. 24 * Der har i perioden august 2011 været afholdt forudgående indkaldelse af ideer og forslag som led i den kommende omdannelse af bydelen.

15 Erhvervspolitik Lov om erhvervsfremme beskriver det kommunale spillerum i forhold til at understøtte og fremme erhvervslivet i kommunen. Fald i antallet af arbejdspladser I Viborg Kommune understøttes erhvervslivet via: erhvervsservice og rådgivning af virksomheder via ViborgEgnens Erhvervsråd en fleksibel og velfungerende offentlig sektor en understøttelse af de lokale uddannelsesinstitutioner som sikrer virksomhederne en kvalificeret arbejdsstyrke en velfungerende infrastruktur og kollektiv trafik et attraktivt udbud af erhvervsjord til forskellige erhvervstyper aktivt samarbejde med strategiske samarbejdspartnere Den generelle erhvervsudvikling Erhvervslivet i Viborg Kommune har i en årrække befundet sig i en god udvikling, men har naturligvis også mærket følgerne af finanskrisen. Ultimo februar 2012 var ledigheden i Danmark 6,9 % mens tallet for Region Midt var 6,2 %. I Viborg Kommune var ledigheden kun på 5,9 %. Faldet i antallet af arbejdspladser i Viborg Kommune har, som følge af finanskrisen, de seneste år været som vist i denne tabel: Samlet set var der pr. 1/ arbejdspladser i Viborg Kommune. Det samlede fald i antallet af arbejdspladser er på arbejdspladser, svarende til 9 %. 25

16 26 Faldet i antallet af arbejdspladser er sket særligt inden for industri, bygge- og anlæg, serviceerhverv samt offentlig administration. Pendling Generelt har Viborg Kommune en nettoindpendling. Udviklingen i ind- og udpendlere og fremgår af denne tabel: Indpendlerne kommer hovedsageligt fra kommunerne Silkeborg, Skive, Randers, Århus og Favrskov. Udpendlerne pendler hovedsageligt til kommunerne Århus, Skive og Silkeborg. Når virksomheder efterspørger højtuddannet arbejdskraft, er potentielle medarbejdere oftest bosiddende i de større universitetsbyer. Sammenholdes dette med undersøgelser, der viser, at pendlere har en tolerancetærskel på ca. 45 minutters transport pr. vej, kan man konstatere, at de fleste af kommunens virksomheder kan rekruttere højtuddannet arbejdskraft fra Århus og Aalborg. Vækstpotentialer Undersøgelser viser, at en lokal tilstedeværelse af en såkaldt kompetenceklynge er en af de største faktorer i forhold til at genere vækst. En kompetenceklynge kan både være en gruppe af virksomheder, der kan understøtte hinanden eller en egentlig forarbejdningskæde altså fra råstofudvinding til en færdigproduceret vare. En klynge er ofte kendetegnet ved at have en høj grad af specialiseret viden. I Viborg Kommune har blandt andet Region Midt, Vestdansk investeringsfremme og eksterne konsulenthuse identificeret en række potentielle og eksisterende kompetenceklynger: Fødevareklynge med udspring i Det Danske Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum Jern og metalklynge omkring Grundfos A/S i Bjerringbro Luftfarts- og sikkerhedsklynge omkring både den civile og militære del af Flyvestation Karup IT-klynge omkring The Animation Workshop og Arsenalet i Viborg Sundhedsklynge omkring Viborg Sygehus. Grænse mellem by og land Det er karakteristisk ved det danske landskab, at der er en klar grænse mellem det åbne land og byområderne. Byrådet mener dette er en kvalitet, der skal bevares. Grænsen mellem byen og det åbne land kan have forskellig karakter og udformning afhængig af de stedlige forhold. Nogle steder vil det være en kvalitet at afgrænse byen med tætte beplantninger, mens der andre steder vil kunne opnås kvalitet ved at bevare åbne landskaber, udsigter og en markant byfront. Afgrænsede landsbyer (1.3.0) 71 bebyggelser er i landzone. Heraf er de 54 afgrænsede landsbyer. I Kommuneplan 2009 var 47 landsbyer afgrænsede. Heraf var den ene Birgittelyst, som siden er blevet lokalplanlagt og overført til byzone. I et kommuneplantillæg blev Bækkelund afgrænset som landsby i Yderligere 5 landsbyer afgrænses i den nye kommuneplan Det drejer sig om: Brandstrup, Fårup, Hvidding, Iglsø og Torsager. Nogle af disse byer, ca. 10 byer i alt, har over 200 indbyggere. Ved at afgrænse en landsby signalerer Byrådet, at der kan ske begrænset byggeri inden for byens afgrænsning i form af enkelte nye boliger og mindre lokale erhverv med tilknytning til landbruget, lokalt håndværk eller en lokal butik. Bynære landskaber (1.4.0) Ved byernes grænse er det vigtigt at sikre de grønne forbindelser mellem by og det åbne land, både af hensyn til plante- og dyreliv og af hensyn til de rekreative muligheder. Det gælder både eksisterende og fremtidige byområder. Planlægning af nye byområder i kombination med nye grønne områder kan give et samspil, som på en gang styrker byens kvalitet og det grønne netværk. Viborg Kommune deltog i 2009 i et såkaldt Plan09- projekt og udviklede her en ny form for planlægning i de bynære landskaber, som udnytter mulighederne for at planlægge helhedsorienteret på tværs af by og land. Viborg og Møldrup var valgt som eksempelbyer i projektet. Byrådet er i færd med at planlægge for de bynære landskaber ved fire byer på banen : Bjerringbro, Rødkærsbro, Stoholm og Sparkær. Det primære formål med planlægningen for de bynære landskaber er et at skabe grundlag, som skal kvalificere kommunens planlægning, drift af kommunale arealer m.v.

17 Byrådet er i færd med at udarbejde en natur- og parkpolitik. Blandt andet på baggrund af planlægningen for de bynære landskaber i Viborg og natur- og parkpolitikken, vil Byrådet undersøge mulighederne for at etablere Naturpark Viborg ved helhedsorienterede indsatser i de bynære områder ved Viborg by. Udpegningen af de bynære landskaber ved Viborg og Møldrup fremgår af Hæfte 2, Byskitser. Bæredygtig byudvikling og klimatilpasning (1.5.0) Klimaforandringer og mulig fremtidig knaphed på fossile brændsler vil blive imødegået med bæredygtig byudvikling. Byrådets vision for Arnbjerg ved Søndersø i Viborg er at skabe en bæredygtig ny bydel. Bydelen ligger i et unikt landskab - tæt på by, skov og sø. I planlægningen af den nye bydel forkuserer Byrådet på 5 emner; bydelens grønne struktur og stisystem, klima og energi, håndtering af regnvand, minimnere arealforbruget til byggeri ved at bygge tæt samt infrastruktur og trafikale forhold. I 2013 vil der blive udarbejdet en klimatilpasningsplan for hele kommunen. Planen vil indeholde en kortlægning af de områder, der vil blive oversvømmet ved kraftige nedbørsmængder, en prioriteret plan for hvordan skader ved oversvømmelse kan undgås, samt en beredskabsplan til nødssituationer. Staten har vurderet oversvømmelsesrisikoen for ekstreme oversvømmelser fra vandløb og søer, havet, fjorde og andre dele af søterritoriet for hvert vanddistrikt. Begrebet oversvømmelsesrisikoen dækker over kombinationen af sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle negative følger for sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. På baggrund af vurderingen er der udpeget risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Der er ikke udpeget områder i Viborg Kommune. På kort side 127 er vist de områder, der ved ekstremt regnvejr, vil være i risiko for oversvømmelse. Tilgængelighed (1.6.0) Ved ny bebyggelse, ændret anvendelse og nye anlæg skal der tages hensyn til bevægelseshæmmede og svagtseende, jævnfør gældende bygningsreglement. Byrådet vedtog i april 2008 en tjekliste for tilgængelighed på friarealer, i offentligt byggeri og offentligt støttet byggeri. Denne liste opsummerer en række anbefalinger og krav til bl.a. adgangsveje, skiltning og indretning og bruges til at sikre byggeprojekters handicapegnethed. Tjeklisten bliver ajourført løbende og kan ses på Viborg kommunes hjemmeside: Drikkevandsinteresser Staten har lavet forslag til vandplaner, der er bindende for Viborg Kommunes administration og planlægning. I vandplanerne er retningslinjer for beskyttelse af drikkevand mv. Efter vandplanerne skal der ved lokalplanlægning tages særlige hensyn i områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsoplande, og i beskyttelseszoner omkring almene boringer til vandforsyning. Det fremgår af rammerne for lokalplanlægning (Hæfte 3), hvor der er udlagt arealer til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser eller nær vandværker. 27

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

Vedtaget. Tillæg 1. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget Tillæg 1 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 23. marts 2015 Tillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 23. marts 2015 godkendt tillæg 1 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2013 Offentliggjort som tillæg 30 til Roskilde Kommuneplan 2009 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

UDBUD Lillehøjvej 30 8600 Silkeborg

UDBUD Lillehøjvej 30 8600 Silkeborg UDBUD Lillehøjvej 30 8600 Silkeborg Bebygget areal 1.502 m2 Grundareal 6.004 m2 Anvendelse: In du stri- og værk stedsvirksomhed mv. Silkeborg Kommune sælger ejendommen beliggende Lillehøjvej 30, Silkeborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Delområde 3 - Slangerup og den østlige del af kommunen

Delområde 3 - Slangerup og den østlige del af kommunen Delområde 3 - Slangerup og den østlige del af kommunen I F G H Delområde 3 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-D) og landområder (E-N) 300 3 E A L M B K D J C N 301 Delområde 3 - Byområder Slangerup

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.022 for nye byggemuligheder i området ved Kjellerupsgade 12-14 i Midtbyen

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.022 for nye byggemuligheder i området ved Kjellerupsgade 12-14 i Midtbyen K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.022 for nye byggemuligheder i området ved Kjellerupsgade 12-14 i Midtbyen Aalborg

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990

LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990 LOKAL PLAN 12-035 MAJ 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET THISTEDVEJKVARTERET BYFORNYELSESPLAN NR 3 BOLIGOMRÅDE SKOVVEJ / VESTERGADE MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE En lokalplan fastlægger, hvordan nye bygninger.

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE.

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE. BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR B-15 Boligområde ved Komponistvænget - N W Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Beskrivelse Beskrivelse af lokalplanens indhold 1 1 Beskrivelse

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere