Evalueringsrapport vedrørende. Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling

Transkript

1 April, 2008 Evalueringsrapport vedrørende Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling Hans Jørgen Knudsen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Visioner og ønsker Uddannelsesområdet Erhvervsudvikling Uddannelse Budget og forbrug af midler Center for sundhedsuddannelser Flere lærepladser Bedre vejledning med henblik på at mindske frafald Uddannelse i virksomhed/skole Specialarbejderuddannelse, fiskeindustrien Mine- og entreprenøruddannelsen & Uddannelsestiltag minebrydning IKT og e-læring Videregående uddannelser Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Stipendier og børnetillæg Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) Kollegiebyggeri Resultaterne Stigning i antallet af personer der tager kompetencegivende uddannelse Forbedrede rammevilkår Ny status for brancheskolerne Realkompetencekurser Faglige miljøer Erhvervsudvikling Budget og forbrug af midler Kontante udgifter til aktieselskaber Brandingstrategi Algegifte i kammuslinger Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter Eksport af Grønlandsk is og vand Resultaterne Antal nye virksomheder Turisme Erhvervsfremme og erhvervsfremmestrukturen Kompetenceudvikling Konklusion...31 Bilag

3 1. Indledning I Aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om fastsættelse af bloktilskuddet til Grønlands Hjemmestyre for perioden fremgår at regeringen og landsstyret indgår en aftale om, at der omprioriteres årligt 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling. I forlængelse heraf blev indgået en Aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling (bilag 1), hvoraf det fremgår, at der ønskes en ekstern evaluering af hvorvidt sektorprogrammet har medvirket til at skabe fundamentet for fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv, så målet om en mere selvbærende økonomi fremmes. Denne evaluering tager udgangspunkt i ovennævnte aftale og er primært baseret på informationer fra Hjemmestyret, fra hjemmesiden fra diverse papirer vedrørende Uddannelsesplanen 1, fra Skat og fra Grønlands Turist og Erhvervsråd. Hertil kommer interviews med enkeltpersoner fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse. Sektorprogrammet er et 3-årigt program ( ) med særligt fokus på uddannelse og erhvervsudvikling. Der har været afsat kr. 50 mio. pr. år til specificerede initiativer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to hovedområder. Det fremgår af denne aftale, at midlerne i Sektorprogrammet skal være identificerbare på Landstingets finanslove, så man kan se, hvilke initiativer der er finansieret herfra. Det fremgår af nedenstående: Nr. Aktiviteter (i kr.) FL 2005 FL 2006 FL 2007 Uddannelse 1 Center for sundhedsuddannelser Sektorprogram for uddannelse Videregående uddannelser Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Stipendier og børnetillæg Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) Kollegiebyggeri I alt Erhvervsudvikling 8 Kontante udgifter til aktieselskaber Brandingstrategi Beredskab - algegifte i kammuslinger Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter Eksport af vand og is fra Grønland I alt Alt i alt Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, december Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet 3

4 I de efterfølgende afsnit følger en nærmere gennemgang af de enkelte aktiviteter opdelt på uddannelse og erhvervsudvikling. I afsnit 2 gives en kortfattet beskrivelse af visioner og ønsker i forbindelse med gennemførelsen af Sektorprogrammet både m.h.t. uddannelsesdelen og erhvervsudviklingsdelen. Afsnit 3 omfatter en nærmere redegørelse for uddannelsesdelen. Først en beskrivelse af de aktiviteter, der er omfattet af budgettet og det faktiske forbrug, senere en kortfattet redegørelse for nogle af de resultater der er opnået. Dels som følge af Sektorprogrammet, dels fordi den sideløbende Uddannelsesplan og den stærke fokusering på uddannelse og erhvervsudvikling har spillet en væsentlig rolle. Det er således ikke muligt at se om resultaterne stammer fra den ene eller den anden indsats. Afsnit 4 omfatter redegørelsen for de aktiviteter der er omfattet af Sektorprogrammets indsats vedr. erhvervsudvikling, og samtidig en kortfattet beskrivelse af nogle af resultaterne på dette område, som må antages at være foranlediget af Sektorprogrammet, men naturligvis også af den stærke interesse i det grønlandske samfund for erhvervsudvikling og Hjemmestyrets prioritering heraf. I afsnit 5 sættes aktiviteter og resultater af Sektorprogrammet i forhold til de visioner og ønsker der udtrykkes i programmet (bilag 1) Endelig er der vedhæftet to bilag, 1) Aftalen om Sektorprogrammet og 2) kommissoriet for den styregruppe, der har det overordnede ansvar for såvel Uddannelsesplanen som Sektorprogrammet. Der er ikke vedhæftet yderligere bilag, men der er henvist til en række af de dokumenter og anden form for referencer, som denne evaluering bygger på. 4

5 2. Visioner og ønsker Som det fremgår af aftalen (bilag 1) er Sektorprogrammets formål todelt: For det første skal programmet medvirke til at skabe grundlaget for uddannelsesprojekter, som kan tilføre erhvervslivet og samfundet i øvrigt øget innovation og fornyelse. For det andet skal programmet medvirke til at skabe fundamentet for udviklingsprojekter i virksomheder, bl.a. til omstilling mod større markedsorientering, og til igangsætning af nye, innovative virksomheder mv. Midlerne herfra har været tænkt anvendt til nye projekter og initiativer, således at der kun i begrænset omfang blev overlap med allerede eksisterende projekter og initiativer. Siden før Sektorprogrammet har der i Grønland været stor interesse i at skabe bedre forudsætninger for en mere selvbærende økonomi 2 og ikke mindst aktiviteter i Uddannelsesplanen har i Sektorprogrammets levetid kunnet fungere som en ekstra ressource til fremme af netop nye projekter og initiativer. De to programmer har således kunnet supplere hinanden, og ansvaret for begge programmer har da også været placeret samme sted 3 Af Kommissorium for styregruppen vedrørende sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (bilag 2) fremgår det, at: Styregruppens formål er at foretage det overordnede tilsyn med og koordinering af alle initiativerne i uddannelsesindsatsen, herunder afledte tiltag, som etablering af de kommunale vejlednings- og introduktionscentre, med udgangspunkt i de af Landstinget, Landsstyret samt Landsstyremedlemmet for uddannelse udstukne uddannelsespolitiske retningslinjer. Det fremgår endvidere, at: Styregruppen sørger for regelmæssig rapportering og rådgivning til Landsstyret og Kanukoka om faglige og økonomiske forhold og sikrer indarbejdelse af eventuelle uddannelsespolitiske og erhvervspolitiske ændringer i delprojekterne. Styregruppen har løbende kontakt med det underliggende projektniveau og følger op og rådgiver projekterne samt foretager en løbende koordinering af initiativerne Styregruppens medlemmer er direktørerne fra de relevante direktorater og med direktøren for Direktoratet for Arbejdsmarked & Erhvervsuddannelser (SIIP) som formand 4. Visionerne for Sektorprogrammet skitseres kort i det følgende. 2 Se f.eks. Baggrundsrapporten Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling, efteråret 2004 og Uddannelsesplanen, december 2005 ( ddannelsesplan_og_afrapporteringer.aspx) 3 Styregruppen vedrørende sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats 4 I forbindelse med organisationsændringerne pr. 1. januar 2008 er visse enheder slået sammen og stillingsbetegnelserne ændret. Formandsskabet varetages således nu af Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, under ledelse af styrelseschef Mikael Kristensen 5

6 2.1. Uddannelsesområdet Et centralt mål med Sektorprogrammet er at reducere den andel af arbejdsstyrken der ikke har en kompetencegivende uddannelse eller anden kvalificerende uddannelse og dermed på sigt øge selvforsyningen af arbejdskraft i Grønland. Det betyder at indsatsen skal rettes mod både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke bl.a. ved at arbejde for 1) flere voksenlærlinge, 2) øget andel af en årgang der tager kompetencegivende uddannelse, 3) forbedrede rammevilkår i form af edb, udstyr og bygninger i forbindelse med ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og voksenlærlinge, 4) øget samvirke mellem den offentlige og den private sektor i forbindelse med kompetenceløft, 5) øget indsats vedr. generel kompetence i forbindelse med iværksætteri og innovation og 6) faglige miljøer af højt niveau bl.a. i samarbejde med relevante danske eller udenlandske institutioner Erhvervsudvikling Som nævnt i aftalen er målet med erhvervsudviklingsindsatsen at hjemmestyret fra 2005 moderniserer erhvervsfremmestrukturen med fokus på et styrket offentlig-privat samspil mellem Hjemmestyret, kommunerne, uddannelsessektoren, erhvervsudviklingsinstanserne og virksomhederne. Sektorprogrammet har derfor skullet 1) sikre en vækst i antallet af attraktive virksomheder 5, 2) være med til at etablere mere specialiserede rådgivningstilbud og give iværksættere og virksomheder adgang til specialviden, 3) give bedre muligheder for at finansiere forberedelse og udvikling af lovende erhvervsprojekter for herigennem at kunne opnå en efterfølgende traditionel fremmedfinansiering (grønlandsk venture-kapital bør derfor være et af de midler, som den nye erhvervsfremmestruktur kan tilbyde for at skabe den nødvendige dynamik) og 4) medvirke til etablering af strategiske viden- og udviklingsmiljøer med relation til Grønlands naturlige styrkepositioner. Sådanne miljøer kan eksempelvis opbygges omkring enkelte af brancheskolerne, typisk i samarbejde med relevante danske eller andre udenlandske institutioner. 5 Attraktive virksomheder er konkurrencedygtige, eksportfremmende, videnbaserede og eller vigtige for samfundets fremtidige erhvervsstruktur, som ikke ensidigt skal være baseret på fiskeri 6

7 3. Uddannelse Uddannelsesindsatsen under Sektorprogrammet er en del af Uddannelsesplanen (afsnit 1), som er iværksat og som påregnes at løbe i perioden Første fase af Uddannelsesplanen (frem til 2012) har særlig fokus på: Flere unge i uddannelse Mere kompetenceudvikling for voksne ufaglærte der enten er ledige eller i truede erhvervs Mere uddannelse i tilknytning til udvalgte strategiske områder som f.eks. bygge- og anlæg, turisme og råstof samt socialområdet. Sektorprogrammets uddannelsesindsats er således i god tråd med den generelle ekstraordinære indsats, og de to understøtter derfor gensidigt hinanden Budget og forbrug af midler Sektorprogrammets midler til anvendelse for uddannelsesaktiviteter er budgetteret og forbrugt som vist i nedenstående tabel. Der er tale om midler som er omprioriteret fra andre ressortområder til sektorprogrammet, hvorfor den øgede aktivitet indgår som en forhøjelse af bevillinger på allerede eksisterende hovedkonti. Flere aktiviteter indgår desuden på hovedkonto oprettet til sektorprogrammet. Der findes desværre kun regnskabstal for de relevante hovedkonti, men det er ikke teknisk muligt i regnskabet at udtrække detaljer om de specifikke aktiviteter. Uddannelsesaktiviteter (i kr.) Nr. Hovedkonto 6 FL Regnsk. FL Regnsk. FL Regnsk Center for sundhedsuddannelser Flere lærepladser / Bedre vejledning mhp. at mindske frafald Uddannelse i virksomhed/skole Specialarbejderuddannelse, fiskeindustrien Mine- og entreprenøruddannelsen IKT og e-læring Uddannelsestiltag minebrydning Hovedkontoen angiver den nuværende hovedkonto efter ressortændring, april

8 Videregående uddannelser Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Stipendier og børnetillæg Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) Kollegiebyggeri I alt Nedenfor følger en gennemgang af formålet med aktiviteterne, hvorledes midlerne er anvendt, samt hvilken sammenhæng de indgår i Center for sundhedsuddannelser De afsatte midler til Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser er udmøntet til brug for volumenforøgelse på sundhedshjælperuddannelsen. Der er siden 2005 således oprettet et ekstra hold, så der nu optages omkring 40 sundhedshjælperelever årligt. Sundhedsområdet er et område med en høj grad af tilkaldt arbejdskraft. Sundhedshjælperuddannelsen er et led i en række sundhedsuddannelser, der er i fokus i Uddannelsesplanen for at tilføre sektoren mere hjemmehørende arbejdskraft. Blandt de øvrige fokusområder inden for sundhedssektoren er portøruddannelsen, videreuddannelse for yngre læger, samt en professionsrettet bacheloruddannelse i sygepleje Flere lærepladser Fra Sektorprogrammet er afsat midler til at skaffe flere lærerpladser til unge, der gerne vil i gang med en erhvervsuddannelse. Midlerne er afholdt til kampagneaktiviteter rettet mod at øge antallet af lærepladser. En læreplads er en forudsætning for at starte på uddannelsen, og manglen på praktikpladser anses for at være hovedårsagen til, at mange opgiver at starte på en erhvervsuddannelse på trods af, at de er optaget på skolen. Der har dog længe manglet viden og dokumentation på området, hvorfor midlerne fra sektorprogrammet i 2007 er anvendt til delfinansiering af en analyse af lærlinge- og praktikpladssituationen. Undersøgelsen er afsluttet primo og belyser, hvordan lærepladserne og manglen på disse ser ud fordelt på brancher og geografiske områder, således at indsatsen kan målrettes mere specifikt. Indsatsen for at skaffe flere lærepladser udgør sammen med mange øvrige aktiviteter et af to hovedområder i første fase af Uddannelsesplanen, som handler om at få flere unge i gang med en uddannelse. Af øvrige tiltag kan nævnes oprettelse af skolepraktikpladser, ekstra spor på de gymnasiale uddannelser, samt et etårigt gymnasialt kursus, som giver adgang til optag på videregående uddannelser. 7 Praktikpladsundersøgelse, marts

9 3.1.3 Bedre vejledning med henblik på at mindske frafald De fra sektorprogrammet afsatte midler til bedre vejledning med henblik på at mindske frafaldet er forbrugt via en pulje afsat til lokale projekter, der forebygger frafald. Blandt andet er en studenterrådgivning blevet etableret i Nuuk med stor succes. Frafaldsindsatsen er forankret på uddannelsesinstitutionerne, som har det bedste kendskab til eleverne/de studerende og deres situation. Derudover kan nævnes følgende aktiviteter: 1) Psykologisk rådgivning og supervision, 2) udvikling af studiekompetence, lektielæsning og ekstraundervisning, 3) madmorordninger og kollegietutorer/coaches for elever på kollegier, 4) kontaktlærerordninger og elevcoaches, 5) introforløb, tutorer, udflugter og fælles aktiviteter, 6) introduktionskurser/samtaler for rådgivningslærere, vejledere og kommende elever/studerende, 7) frafaldsundersøgelser. Frafald er et stort problem på uddannelserne bredt set. Mindskelse af frafaldet er derfor en afgørende indsats, hvis flere skal have en kompetencegivende uddannelse. Nærværende aktivitet skal ses i sammenhæng med et større fokus på vejledningsindsatsen generelt, heriblandt bedre uddannelse af vejlederne og oprettelsen af Piareersarfiit (de lokale vejlednings- og introduktionscentre), som blev etableret i efteråret 2006 med henblik på at styrke den lokale vejledningsindsats Uddannelse i virksomhed/skole Hovedparten af midlerne er her anvendt til etablering af en it-platform til fjernvejledning af studerende, for eksempel under praktikophold i en anden by. Formålet med etableringen af en it-platform er at skabe en tættere kobling mellem virksomhed og skole, da der er et højt frafald under lærlingenes praktikophold på erhvervsuddannelserne. Omkostninger i forbindelse med it-platformen blev lavere end forventet og de resterende midler er anvendt til formindskelse af frafald som beskrevet ovenfor (afsnit ) Specialarbejderuddannelse, fiskeindustrien De afsatte midler er anvendt til at støtte et forsøgsprojekt vedrørende Royal Greenland Academy. Formålet med Royal Greenland Academy er at fremme medarbejdernes faglige, personlige og sociale kompetencer, samt at ruste medarbejderne til eventuelle nye fremtidige udfordringer i takt med nedgang i antallet af medarbejdere i fiskeindustrien Mine- og entreprenøruddannelsen & Uddannelsestiltag minebrydning De afsatte midler er anvendt til afholdelse af engelskkurser i samarbejde med sprogskolen for arbejdere i råstofindustrien. Herudover er midlerne gået til øget aktivitet inden for uddannelse af arbejdskraft via mine- og entreprenøruddannelser i samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen, Sisimiut. 9

10 En række sektorer er defineret som strategiske sektorer fordi der her forventes vækst og varig beskæftigelse. Sektorerne omfatter bygge- og anlæg, mine- og råstof, turisme, social og sundhed samt handel og kontor. Nærværende aktiviteter udgør derfor blot en lille del af en lang række aktiviteter, der i alle erhvervs- og uddannelsessammenhænge er rettet mod disse sektorer IKT og e-læring De pågældende midler er afsat via Sektorprogrammet med henblik på at udbrede kendskab til, viden om og brug af IKT og e-læring i undervisning. Bevillingen dækker tre konkrete initiativer, som er gennemført på ATI, Fiskeindustriskolen, i Maniitsoq, Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, i Nuuk, samt på Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Projektet har været med til at gøre, at skolerne i dag har uddannelsestilbud til målgrupper, som de tidligere havde svært ved at nå. Herudover er det muligt for skolerne at holde kontakt med eleverne mellem skoleperioderne, som før indebar stor risiko for frafald Videregående uddannelser De fra sektorprogrammet afsatte midler er på dette område afsat til forskellige initiativer i relation til de videregående uddannelser. Der er afsat midler til et pilotprojekt omkring et gymnasialt forkursus for personer, der ønsker at tage en videregående uddannelse, men mangler den adgangsgivende gymnasieuddannelse. Yderligere har Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, fået bevilliget midler til leje af lokaler og inventar, som følge af aktivitetsudvidelse. Herudover er der etableret en ny socialhjælperuddannelse på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, samt udviklet og igangsat en juridisk sagsbehandleruddannelse på Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, i Nuuk. Arbejdsmarkedet mangler folk med akademiske uddannelser, og en stor andel af stillingerne er besat med tilkaldt arbejdskraft. De videregående uddannelser skal øge produktionen af færdiguddannede betydeligt inden for alle retninger. I Uddannelsesplanens anden fase fra vil fokus i særlig grad være rettet mod de videregående uddannelser. Pilotprojektet vedrørende gymnasialt forkursus er fortsat som fast aktivitet finansieret af uddannelsesplanens midler og det planlægges eksporteret til andre byer Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Midlerne afsat under nærværende overskrift er anvendt til etablering af ekstra hold på regionsskolerne. Regionsskolerne er filialer af brancheskoler i en anden by etableret for at øge tiltrækningen og mindske frafaldet på skolerne under skoleophold på erhvervsuddannelserne. 10

11 Stipendier og børnetillæg Der er afsat midler til en øget bevilling på uddannelsesstøtteområdet i tråd med den forventede volumenforøgelse på uddannelserne, eksempelvis det ekstra hold på sundhedshjælperuddannelsen, Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) De afsatte midler anvendt til en delfinansiering af udvidelse af Sanaartornermik Ilinniarfik, Byggeog Anlægsskolen, i Sisimiut. Sanaartornermik Ilinniarfik er oprindeligt opført i 1977 som en håndværker-skole. Skolen rummer i dag udover erhvervsuddannelser også en række højere uddannelser som den arktiske ingeniøruddannelse, gymnasiale suppleringskurser, teknisk gymnasium (HTX) samt en flere voksen- og efteruddannelsesaktiviteter Kollegiebyggeri Midlerne herunder er forbrugt til køb af kollegier i Qaqortoq Den forøgede uddannelses- og kursusvolumen giver behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og flere boliger. Kollegiekøbet i Qaqortoq er et led i at forøge kollegiemassen med etablering og ombygning i blandt andet Ilulissat, Aasiaat, Tasiilaq og Upernavik Resultaterne Det er naturligvis ikke muligt at henføre alle opnåede resultater alene til Sektorprogrammet. Uddannelsesplanen og den stærke fokusering på uddannelse har i høj grad været medvirkende årsag hertil. Nedenstående er derfor resultatet af en samvirkende proces, hvori Sektorprogrammet har spillet sin rolle Stigning i antallet af personer der tager kompetencegivende uddannelse Som det fremgår af Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) i forbindelse med Landstingssamling forår kommer der stadig flere i gang med en uddannelse. Det totale antal aktive studerende er således steget med knap 13 % fra 2005 til Særligt på ungdomsuddannelserne har der været en mærkbar stigning i antallet af færdiggjorte uddannelsesforløb, nemlig på over 22 % fra 2005 til Flere aktive på uddannelserne skyldes både et større optag og et mindsket frafald 9. I forhold til aktivitetsniveauet er frafaldet faldet fra 24 % i 2005 til 22 % i Dateret den 2. april Frafaldsbekæmpelse udgør en væsentlig del af Uddannelsesplanens initiativer 11

12 Følgende tabeller illustrerer hvorledes ambitionen om en stigning i antallet af personer, der tager kompetencegivende uddannelse er opfyldt 10. Antallet af studerende og elever på erhvervsuddannelserne og de studieforberedende uddannelser er steget gennem alle årene. Samlet ser billedet således ud: Tabel 1: Studerende og elever i gang med en ungdomsuddannelse År Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Samlet set er der sket en stigning på 13 %. Ansøgningerne til erhvervsuddannelserne er imidlertid faldet siden sidste år: Tabel 2: Ansøgere til erhvervsuddannelserne År Ansøgere til erhvervsuddannelserne Faldet må antages bl.a. at være en følge af en forbedret vejledningsindsats, hvor de unge hjælpes til at søge uddannelser, som de har kompetencer og opfylder kravene til. Et fald kan således være en naturlig følge af, at antallet af studerende stadig stiger, som det indtil videre er tilfældet (se tabel 3 nedenfor). Også antallet af færdiguddannende på ungdomsuddannelserne er steget i perioden. Det totale antal er steget med 22 %.: Tabel 3: Dimittender på ungdomsuddannelserne År Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Antallet af praktikpladser har været ret stabilt i perioden (ca i alle årene). Det ser imidlertid ud til 11 at antallet af praktikpladser i høj grad er bestemt af antallet af kollegiepladser for de unge, hvorfor netop byggeindsatsen spiller en stor rolle her. På baggrund af praktikpladsundersøgelsen er der blevet gennemført en mere detaljeret undersøgelse af kollegiekapaciteten 12. Der har været gennemført uddannelse af voksenlærlinge på Bygge- og Anlægsområdet siden Fra 2008 vil også andre brancheområder etablere disse uddannelser. 10 Tallene stammer fra Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen), Landstingssamling forår Praktikpladsundersøgelse, marts 2008, der også peger på f.eks. flere delepraktikordninger og et tættere samarbejde med brancheskolerne. 12 Udkast til Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov, april

13 Som beskrevet er der således en aktivitetsstigning, hvilket både kan skyldes indsatsen for at få flere i uddannelse og indsatsen for at mindske frafaldet. Ovenstående aktivitetstal sættes ikke i forhold til befolkningsudviklingen. Således er tallene ikke relateret til fødselsårgange eller årgange af afgangselever fra folkeskolen. I den fremtidige strukturovervågning vil man kunne lave en sådan sammenligning og således se, hvor stor en andel af en årgang, der går videre i uddannelsessystemet. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en stor andel af de aktive i uddannelsessystemet er betydeligt ældre end folkeskolens afgangselever, da de ikke er startet på uddannelsen umiddelbart efter folkeskolen afslutning. En årgangsopgørelse er dog yderst relevant, da målet jo netop er, at øge andelen betydeligt af unge, der fortsætter direkte i det videre uddannelsessystem efter folkeskolen Forbedrede rammevilkår Sektorprogrammets støtte til forbedring af rammevilkår har primært været anvendt til IKT og e-læring Bygninger IKT og e-læring I et samfund, der har så stor en geografisk udstrækning, så store behov for uddannelse, og samtidig mangel på kvalificerede lærere, er det nærliggende at udnytte de muligheder der ligger i anvendelsen af ny informationsteknologi herunder at anvende e-læring til supplering af traditionel undervisning og uddannelse. Siden 2004 har derfor et antal uddannelsesinstitutioner 13 samarbejdet om e-læring i projektet E- forum. Projektet har i perioden modtaget støtte fra Sektorprogrammet. Bevillingen blev anvendt til finansiering af skolernes udviklingsprojekter samt til drift af fælles e-læringsværktøjer og drift af projektsekretariat. Der er i efteråret 2007 blevet gennemført en ekstern evaluering af E-forum 14. Evalueringen viser, at projektet har skabt en udbredt tilslutning til en vision om, at e-læring er uomgængeligt i Grønland. Det er en vision, der deles af elever, lærere og ledelse på de involverede skoler. Med projektet er der blevet skabt en fælles organisation omkring e-læring på brancheskolerne, som giver ledelsespersoner og lærere mulighed for at mødes og udveksle synspunkter på og erfaringer med e-læring, herunder at udvikle fælles strategier for arbejdet med området. Projektet har desuden udviklet en læringsplatform med værktøjer, som skolerne i forskellig grad har anvendt i forbindelse med deres projektarbejde. Projekterne har startet en udvikling, der langt fra er færdig, men som har givet konkrete resultater som at (Ibid.): 13 ATI, Fiskeindustriskolen, i Maniitsoq, Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, i Nuuk, samt på Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. 14 Evaluering af E-forum rapport fra evaluering af samarbejdet om udvikling af e-læring i Grønland, november

14 skolerne i dag har uddannelsestilbud til målgrupper, som de tidligere havde svært ved at nå man i dag kan holde kontakt med elever i faser af uddannelserne, som før indebar stor risiko for frafald (praktikperioder og/eller perioder mellem tilstedeværelsesmoduler) at man i perioder mellem tilstedeværelsesmoduler kan arbejde aktivt med at understøtte forankring af nye kompetencer i elevers/deltageres hverdag (fx i forbindelse med sprogundervisning) at elever i nogle fag og nogle uddannelser bruger it i undervisningen på campus på en måde, som giver dem vigtige e-læringskompetencer, og som i det hele taget introducerer en højere grad af fleksibilitet i undervisningen. I tilknytning til projektet er der skabt yderligere udvikling i form af nogles deltagelse i et projekt om kommunikationsbarrierer i forbindelse med levering af e-læring på fjerne steder 15 eller om efteruddannelse af lærere. Projektet har således tydeliggjort at e-læring er en vigtig forudsætning for at skabe den nødvendige mængde af kvalificeret undervisning i Grønland, men også at der er mange ting at tage sig i agt for: Ledelsen skal engageres i arbejdet med e-læring Arbejdet skal organiseres så e-læring bliver en integreret del af læringsmiljøet Der skal skabes bedre forståelse for hvad e-læring og fleksibel læring kan bruges til i forhold til forskellige målgrupper Perspektiv og fokus på den fortsatte udvikling af e-læring og de nødvendige kompetencer skal fastholdes og udbygges Dialog med brugergrupper om fleksibel uddannelse skal etableres Lærerkompetencer i relation til fleksibel, it-støttet uddannelse skal udvikles Skolernes netforbindelser skal forbedres Projektet har på den anden side været et helt nødvendigt led i opbygningen af en interesse for og en kompetence i anvendelsen af e-læring i Grønland. Bygninger Midlerne fra Sektorprogrammet har i stor udstrækning været afsat til skolebyggeri og kollegiebyggeri. Med det omfattende behov for udvidelser af eksisterende skoler, bygning af nye og udvidelsen af den samlede kollegie-kapacitet har Sektorprogrammet naturligvis ikke kunnet finansiere det hele. Midlerne er som tidligere nævnt brugt til: Delfinansiering af udvidelse af Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen, i Sisimiut. Skolen blev oprindeligt opført i 1977 som en håndværker-skole. Skolen rummer i dag udover erhvervsuddannelser også en række højere uddannelser som den arktiske ingeniøruddannelse, gymnasiale suppleringskurser, teknisk gymnasium (HTX) samt flere voksen- og efteruddannelsesaktiviteter. 15 Det såkaldte COMBAR projekt i et samarbejde mellem Grønland, Danmark, Island, England og Finland ( 14

15 Køb af kollegier i Qaqortoq. Den forøgede uddannelses- og kursusvolumen giver behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og flere boliger. Kollegiekøbet i Qaqortoq er et led i at forøge kollegiemassen med etablering og ombygning i blandt andet Ilulissat, Aasiaat, Tasiilaq og Upernavik. Byggeri, og dermed forbedring af rammerne for uddannelse og udvikling, har stor bevågenhed også efter Sektorprogrammets afslutning. Der er således brugt kr. 96,2 mio. i 2007 og der er afsat 114,2 mio. på finansloven 2008 til skolebyggeri, skoleudvidelse, køb og byggeri af øget kollegieplads Ny status for brancheskolerne Fra Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelsers afrapportering i Landstingssamlingen i efteråret 2006 fremhæves følgende: Generelt kræver indsatsområderne en aktiv medvirken fra både den offentlige og den private sektor. Dette indebærer også, at en øget uddannelsesmæssig indsats ikke alene sker fra oven i form af central planlægning i Hjemmestyret. Indsatsen skal være efterspørgselsorienteret, og nye tiltag bør derfor ske i dialog med virksomhederne og også i en vis udstrækning foregå på virksomhederne. Samtidig skal den konkrete undervisning i høj grad forankres på landets egne uddannelsesinstitutioner, så processen undervejs sikrer en højnelse af det faglige niveau. Det er afgørende, at mulighederne for at styrke vore egne uddannelsesinstitutioner ikke går tabt. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne sikres nutidige og målbare styringsredskaber, og endelig skal erhvervslivets indflydelse i endnu høje grad sikres på udformningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne Fra direktør Palle Frederiksens præsentation den 27.oktober om fremtidens brancheskoler fremhæves følgende: Brancheskolerne står overfor nye udfordringer i fremtiden. Disse vil kræve fleksible og mobile skoler, som er i stand til smidigt og hurtigt at tilpasse sig de skiftende krav og behov, som præger et samfund i forandring. En ny styrelsesordning skal give skolerne de nødvendige redskaber til håndtering af fremtidens udfordringer. Styrelsesordningen skal danne den ramme, som skal sikre, at skolerne også i fremtiden kan tilbyde relevante uddannelser af høj kvalitet og på et højt fagligt niveau. En væsentlig del af den nye styrelsesordning er mere selvstyre til den enkelte brancheskole. Brancheskolerne skal have mere ansvar og flere kompetencer for i højere grad selv at kunne være initiativrige og løsningsorienteret. De skal selv præge deres fremtidige udvikling både på kort og lang sigt. Den øgede selvforvaltning vil give brancheskolerne større frihedsgrader i opgaveløsningen, samtidig med at den vil pålægge skolerne større ansvar for opfyldelsen af de fastsatte mål. Det er SIIPs forventning, at etableringen af den nye styrelsesordning skal ske i et tæt projektarbejde med de enkelte brancheskoler

16 I løbet af 2007 har der således været gennemført tre konferencer med repræsentanter fra alle brancheskoler og departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser i samarbejde med danske konsulenter. Landsstyret har besluttet at arbejdet fortsætter med henblik på at etablere det nødvendige lovgrundlag fra 1. januar 2009 til at etablere brancheskolerne som såkaldt selvstændige offentlige institutioner. Det er endvidere besluttet at nedsætte fire arbejdsgrupper til varetagelse af de forskellige opgaver i processen. Resultatet antages således at blive en ny status for brancheskolerne, som indebærer at de fremover skal ledes af bestyrelser med tæt tilknytning til arbejdsmarkedet for på den måde at føre til bedre relationer mellem skoler og den private sektor, mere markedsorientering i skolernes udbud og deraf følgende bedre muligheder for kompetenceudvikling i forhold til virksomhedernes faktiske behov Realkompetencekurser Kun omkring 1/3 af den potentielle arbejdsstyrke i Grønland har en kompetencegivende uddannelse. Udover indsatsen for at få flere unge i gang med en uddannelse, er realkompetence indsatsen igangsat for at opkvalificere den eksisterende gruppe af ufaglærte. Budgettet for 2007 viser hvorledes midler til dette formål er fordelt på tre forskellige aktivitetsområder: Tabel 4: Forbrug vedr. Piareersarfiit centre og realkompetencekurser 2007 Initiativer Forbrug 2007 Mine og entreprenøruddannelsen 1,8 Realkompetencekurser på landsplan 9,2 Forøgelse af Piareersarfiit-kvoten 15,0 I alt 26,0 Et helt afgørende element i gennemførelsen af kompetenceudvikling både for unge og for voksne er de såkaldte Piareersarfiit centre. Piareersarfiit er kommunale vejlednings- og introduktionscentre m.h.p.: Vejledning om uddannelse og ansøgning til uddannelser Vejledning om arbejde og jobsøgning Arbejdsformidling Kompetenceudvikling, kurser og efteruddannelse Kontakt mellem lærlinge og praktiksteder Pr. 1. oktober 2006 blev der etableret sådanne centre i alle kommuner. Resultatet af indsatsen er, at: Der er sat fokus på uddannelsen af vejledere, ligesom der udarbejdes undervisningsmaterialer til Piareersarfiit 16

17 Der er udbudt og gennemført realkompetencekurser m.h.p. at uddanne ufaglært arbejdskraft til erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der er sikret varig beskæftigelse. Kurserne er modulopbyggede for at kunne tilpasses den enkelte deltager. Et IT-system er blevet implementeret på brancheskolerne (som afholder kurserne) med henblik på at sikre de ufaglærte dokumentation for deres arbejdserfaring og kvalifikationer. Endelig er der i gennemført et forløb for ufaglærte i samarbejde med Royal Greenlands Academy (se også afsnit 3.1.5). Gennemførelsen af realkompetencekurser kom først rigtig i gang i Systemet med Piareersarfiit centrene skulle først køres i gang. Resultaterne foreligger her i form af antal kursusuger, hvor der har været gennemført realkompetencekurser fordelt på forskellige områder: Tabel 5: Kursusuger på realkompetencekurser År Afholdte kursusuger i alt Socialområdet 339 Levnedsmiddelområdet 412 Butik 136 Bygge- og anlæg 16 Sprog 40 Fiskeindustri 14 Hertil kommer den fortsatte kompetenceudvikling af personale på Piareersarfiit centrene: Tabel 6: Kompetenceudvikling for Piareersarfiit medarbejdere År Kurser for ansatte i Piareersarfiit 2 5 Antal kursister fra Piareersarfiit Det antages at effektiviteten vil blive yderligere øget i 2009 når ansvaret for Piareersarfiit centrene overtages af de fire nye stor-kommuner Faglige miljøer Der er allerede etableret samarbejde med faglige miljøer i flere sammenhænge, bl.a. Grønlands Universitets samarbejde med danske universiteter, grønlandske brancheskolers samarbejde med danske erhvervsskoler osv. Sisimiut er ramme om et af de mere omfattende samarbejder, der involverer Danmarks Tekniske Universitet (specifikt ARTEK) og Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. I tilknytning hertil er der etableret en ingeniøruddannelse i arktisk teknologi, som forudsætter ophold, undervisning og praktisk arbejde i Grønland og undervisning i Danmark, og der forskes i forskellige arktiske forhold som bygge- og anlæg, vejbyggeri, vandforsyning, affaldshåndtering, råstofudnyttelse, solenergi osv. 17

18 Den stærke fokusering på uddannelse (Uddannelsesplanen og Sektorprogrammet) har i høj grad været med til at stimulere interessen for arktisk teknologi bl.a. gennem støtte i forbindelse med det ovenfor omtalte byggeri på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Andre faglige miljøer er skabt og vedligeholdes løbende i tilknytning til Sektorprogram og Uddannelsesplan. Det gælder bl.a. Grønlands Handelsskoles (Nuuk) samarbejde med danske Akademier vedr. KVU-uddannelser i 1) International Handel og Markedsføring, 2) Økonomi og Ressourcestyring samt 3) IT, Grønlands Handelsskoles (Qaqortoq) udbud af ny uddannelse i Tourism Management i Qaqortoq 17 og det gælder etableringen af Pisortatut Ilisimatusarfik, Ledelsesakademiet i Grønland, der netop blev skabt for at sikre gode forbindelseslinjer mellem uddannelse og virksomheder. Akademiet blev etableret i forbindelse med Sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling og med egen bestyrelse. Ledelsesakademiet søger at samle de bedste udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i den grønlandske hverdag, men med inspiration fra international forskning og uddannelse samt internationale forløb. Ledelsesakademiet samarbejder med Grønlands Handelsskole i Nuuk, med Ledelsesakademiet på Århus Købmandsskoles, med Center for Ledelse og har kontakter med udenlandske ledelsesmiljøer, bl.a. Henley Management College. Dele af aktiviteterne gennemføres ved hjælp af E-forum (se afsnit ), hvilket både medvirker til at øge IT-kompetencen hos de involverede aktører og gør det muligt at kommunikere uafhængigt af tid og sted. 17 En akademiuddannelse baseret på Service økonom uddannelsen og med speciale i turisme 18

19 4. Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling er det andet af de to hovedindsatsområder, der støttes af Sektorprogrammet. Hele ideen med den samlede indsats er at udvikle Grønland til en mere selvbærende økonomi, som ikke udelukkende hviler på fiskeri, men i høj grad også omfatter turisme, udvinding af råstoffer herunder måske både aluminium og olie - samt udnyttelse af naturlige ressourcer som f.eks. vand og forarbejdning af råstoffer i form af smykker, pelsværk, skind m.v. Afsnittet omfatter: Kort beskrivelse af de aktiviteter, der direkte kan henføres til Sektorprogrammet (afsnit 4.1.) En beskrivelse af de resultater, der er opnået, og som ikke direkte kan henføres til Sektorprogrammet, men som uden tvivl har været påvirket heraf (afsnit 4.2.) 4.1. Budget og forbrug af midler I afsnit 4.1. beskrives budgettet og forbrugte midler, direkte relateret til Sektorprogrammet, og som vedrører de aktiviteter, der vedrører erhvervsudviklingsområdet. Budgettet og de forbrugte midler ser således ud: Erhvervsudviklingsaktiviteter (i kr.) Nr. Hovedkonto FL Regnsk. FL Regnsk. FL Regnsk Kontante udgifter til aktieselskaber Brandingstrategi Beredskab algegifte i kammuslinger Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter Eksport af vand og is fra Grønland I alt Nedenfor beskrives kort de aktiviteter, som direkte kan henføres til Sektorprogrammet Kontante udgifter til aktieselskaber I forbindelse med moderniseringen af erhvervsfremmestrukturen har Landsstyret i 2005 omdannet erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S til et ventureselskab, Greenland Venture A/S, med det overordnede formål, at der på forretningsmæssige vilkår kan stilles kapital til rådighed for 19

20 virksomheder og projekter indenfor alle erhvervsområder, dvs. landbaserede erhverv, turisme samt fiskeri- og råstofsektoren. Der er mulighed for en samlet set større risiko ved kapitalanbringelse, herunder større engagement i hvert selskab, der investeres i, end tidligere praktiseret. Dermed er kravet til selskabets kapitalgrundlag større. Selskabet skal stille tålmodig og risikovillig kapital til rådighed på forretningsmæssige vilkår. Ventureselskabet investerer i virksomheder, der driver erhverv i Grønland, eller har generel interesse for Grønland, hvor det vurderes: At det fremtidige forretningspotentiale er økonomisk bæredygtigt. At det vil være muligt at afhænde kapitalandelene indenfor en nærmere aftalt tidshorisont med et afkast væsentligt over den gældende markedsrente for mellemlange investeringer. Greenland Venture A/S investeringer er langsigtede. Målet med at investere er, at Greenland Venture A/S efter en årrække skal kunne afhænde sin andel i virksomheden med gevinst. Det kan f.eks. ske ved, at aktierne sælges til de øvrige aktionærer, til ledelsen, eller til en anden virksomhed. Greenland Venture A/S tilbyder følgende former for finansiering: Kapitalindskud Ansvarlig lånekapital Garantistillelse. Midlerne fra sektorprogrammet indgår i Greenland Venture A/S samlede investeringsmidler og er således ikke behæftet med særlige krav om afrapportering, ud over hvad der fremgår af selskabets årsrapport. Der er 20 associerede virksomheder, hvor Greenland Venture A/S deltager i ledelsen gennem bestyrelsesposter. Der er ved udgangen af 2007 investeret ca. 80 mio. kr. i de associerede virksomheder. Greenland Venture A/S har investeret i følgende brancher: Håndværk Turisme IT Fiskeindustri Værftsindustri Detailhandel Bryggerivirksomhed Fødevarevirksomheder Det er endnu for tidligt at vurdere effekterne af Greenland Ventures investeringer, da disse er langsigtede. Enkelte af de virksomheder, der er investeret i har dog allerede nu udviklet sig til succesfulde eksportvirksomheder. 20