Evalueringsrapport vedrørende. Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport vedrørende. Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling"

Transkript

1 April, 2008 Evalueringsrapport vedrørende Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling Hans Jørgen Knudsen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Visioner og ønsker Uddannelsesområdet Erhvervsudvikling Uddannelse Budget og forbrug af midler Center for sundhedsuddannelser Flere lærepladser Bedre vejledning med henblik på at mindske frafald Uddannelse i virksomhed/skole Specialarbejderuddannelse, fiskeindustrien Mine- og entreprenøruddannelsen & Uddannelsestiltag minebrydning IKT og e-læring Videregående uddannelser Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Stipendier og børnetillæg Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) Kollegiebyggeri Resultaterne Stigning i antallet af personer der tager kompetencegivende uddannelse Forbedrede rammevilkår Ny status for brancheskolerne Realkompetencekurser Faglige miljøer Erhvervsudvikling Budget og forbrug af midler Kontante udgifter til aktieselskaber Brandingstrategi Algegifte i kammuslinger Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter Eksport af Grønlandsk is og vand Resultaterne Antal nye virksomheder Turisme Erhvervsfremme og erhvervsfremmestrukturen Kompetenceudvikling Konklusion...31 Bilag

3 1. Indledning I Aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om fastsættelse af bloktilskuddet til Grønlands Hjemmestyre for perioden fremgår at regeringen og landsstyret indgår en aftale om, at der omprioriteres årligt 50 mio. kr. af bloktilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling. I forlængelse heraf blev indgået en Aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling (bilag 1), hvoraf det fremgår, at der ønskes en ekstern evaluering af hvorvidt sektorprogrammet har medvirket til at skabe fundamentet for fornyelse og vækst i Grønlands erhvervsliv, så målet om en mere selvbærende økonomi fremmes. Denne evaluering tager udgangspunkt i ovennævnte aftale og er primært baseret på informationer fra Hjemmestyret, fra hjemmesiden fra diverse papirer vedrørende Uddannelsesplanen 1, fra Skat og fra Grønlands Turist og Erhvervsråd. Hertil kommer interviews med enkeltpersoner fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse. Sektorprogrammet er et 3-årigt program ( ) med særligt fokus på uddannelse og erhvervsudvikling. Der har været afsat kr. 50 mio. pr. år til specificerede initiativer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to hovedområder. Det fremgår af denne aftale, at midlerne i Sektorprogrammet skal være identificerbare på Landstingets finanslove, så man kan se, hvilke initiativer der er finansieret herfra. Det fremgår af nedenstående: Nr. Aktiviteter (i kr.) FL 2005 FL 2006 FL 2007 Uddannelse 1 Center for sundhedsuddannelser Sektorprogram for uddannelse Videregående uddannelser Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Stipendier og børnetillæg Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) Kollegiebyggeri I alt Erhvervsudvikling 8 Kontante udgifter til aktieselskaber Brandingstrategi Beredskab - algegifte i kammuslinger Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter Eksport af vand og is fra Grønland I alt Alt i alt Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, december Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet 3

4 I de efterfølgende afsnit følger en nærmere gennemgang af de enkelte aktiviteter opdelt på uddannelse og erhvervsudvikling. I afsnit 2 gives en kortfattet beskrivelse af visioner og ønsker i forbindelse med gennemførelsen af Sektorprogrammet både m.h.t. uddannelsesdelen og erhvervsudviklingsdelen. Afsnit 3 omfatter en nærmere redegørelse for uddannelsesdelen. Først en beskrivelse af de aktiviteter, der er omfattet af budgettet og det faktiske forbrug, senere en kortfattet redegørelse for nogle af de resultater der er opnået. Dels som følge af Sektorprogrammet, dels fordi den sideløbende Uddannelsesplan og den stærke fokusering på uddannelse og erhvervsudvikling har spillet en væsentlig rolle. Det er således ikke muligt at se om resultaterne stammer fra den ene eller den anden indsats. Afsnit 4 omfatter redegørelsen for de aktiviteter der er omfattet af Sektorprogrammets indsats vedr. erhvervsudvikling, og samtidig en kortfattet beskrivelse af nogle af resultaterne på dette område, som må antages at være foranlediget af Sektorprogrammet, men naturligvis også af den stærke interesse i det grønlandske samfund for erhvervsudvikling og Hjemmestyrets prioritering heraf. I afsnit 5 sættes aktiviteter og resultater af Sektorprogrammet i forhold til de visioner og ønsker der udtrykkes i programmet (bilag 1) Endelig er der vedhæftet to bilag, 1) Aftalen om Sektorprogrammet og 2) kommissoriet for den styregruppe, der har det overordnede ansvar for såvel Uddannelsesplanen som Sektorprogrammet. Der er ikke vedhæftet yderligere bilag, men der er henvist til en række af de dokumenter og anden form for referencer, som denne evaluering bygger på. 4

5 2. Visioner og ønsker Som det fremgår af aftalen (bilag 1) er Sektorprogrammets formål todelt: For det første skal programmet medvirke til at skabe grundlaget for uddannelsesprojekter, som kan tilføre erhvervslivet og samfundet i øvrigt øget innovation og fornyelse. For det andet skal programmet medvirke til at skabe fundamentet for udviklingsprojekter i virksomheder, bl.a. til omstilling mod større markedsorientering, og til igangsætning af nye, innovative virksomheder mv. Midlerne herfra har været tænkt anvendt til nye projekter og initiativer, således at der kun i begrænset omfang blev overlap med allerede eksisterende projekter og initiativer. Siden før Sektorprogrammet har der i Grønland været stor interesse i at skabe bedre forudsætninger for en mere selvbærende økonomi 2 og ikke mindst aktiviteter i Uddannelsesplanen har i Sektorprogrammets levetid kunnet fungere som en ekstra ressource til fremme af netop nye projekter og initiativer. De to programmer har således kunnet supplere hinanden, og ansvaret for begge programmer har da også været placeret samme sted 3 Af Kommissorium for styregruppen vedrørende sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (bilag 2) fremgår det, at: Styregruppens formål er at foretage det overordnede tilsyn med og koordinering af alle initiativerne i uddannelsesindsatsen, herunder afledte tiltag, som etablering af de kommunale vejlednings- og introduktionscentre, med udgangspunkt i de af Landstinget, Landsstyret samt Landsstyremedlemmet for uddannelse udstukne uddannelsespolitiske retningslinjer. Det fremgår endvidere, at: Styregruppen sørger for regelmæssig rapportering og rådgivning til Landsstyret og Kanukoka om faglige og økonomiske forhold og sikrer indarbejdelse af eventuelle uddannelsespolitiske og erhvervspolitiske ændringer i delprojekterne. Styregruppen har løbende kontakt med det underliggende projektniveau og følger op og rådgiver projekterne samt foretager en løbende koordinering af initiativerne Styregruppens medlemmer er direktørerne fra de relevante direktorater og med direktøren for Direktoratet for Arbejdsmarked & Erhvervsuddannelser (SIIP) som formand 4. Visionerne for Sektorprogrammet skitseres kort i det følgende. 2 Se f.eks. Baggrundsrapporten Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling, efteråret 2004 og Uddannelsesplanen, december 2005 (http://www.nanoq.gl/groenlands_landsstyre/direktoratet_for_arbejdsmarked_og_erhvervsuddannelser/udgivelser/u ddannelsesplan_og_afrapporteringer.aspx) 3 Styregruppen vedrørende sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats 4 I forbindelse med organisationsændringerne pr. 1. januar 2008 er visse enheder slået sammen og stillingsbetegnelserne ændret. Formandsskabet varetages således nu af Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, under ledelse af styrelseschef Mikael Kristensen 5

6 2.1. Uddannelsesområdet Et centralt mål med Sektorprogrammet er at reducere den andel af arbejdsstyrken der ikke har en kompetencegivende uddannelse eller anden kvalificerende uddannelse og dermed på sigt øge selvforsyningen af arbejdskraft i Grønland. Det betyder at indsatsen skal rettes mod både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke bl.a. ved at arbejde for 1) flere voksenlærlinge, 2) øget andel af en årgang der tager kompetencegivende uddannelse, 3) forbedrede rammevilkår i form af edb, udstyr og bygninger i forbindelse med ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og voksenlærlinge, 4) øget samvirke mellem den offentlige og den private sektor i forbindelse med kompetenceløft, 5) øget indsats vedr. generel kompetence i forbindelse med iværksætteri og innovation og 6) faglige miljøer af højt niveau bl.a. i samarbejde med relevante danske eller udenlandske institutioner Erhvervsudvikling Som nævnt i aftalen er målet med erhvervsudviklingsindsatsen at hjemmestyret fra 2005 moderniserer erhvervsfremmestrukturen med fokus på et styrket offentlig-privat samspil mellem Hjemmestyret, kommunerne, uddannelsessektoren, erhvervsudviklingsinstanserne og virksomhederne. Sektorprogrammet har derfor skullet 1) sikre en vækst i antallet af attraktive virksomheder 5, 2) være med til at etablere mere specialiserede rådgivningstilbud og give iværksættere og virksomheder adgang til specialviden, 3) give bedre muligheder for at finansiere forberedelse og udvikling af lovende erhvervsprojekter for herigennem at kunne opnå en efterfølgende traditionel fremmedfinansiering (grønlandsk venture-kapital bør derfor være et af de midler, som den nye erhvervsfremmestruktur kan tilbyde for at skabe den nødvendige dynamik) og 4) medvirke til etablering af strategiske viden- og udviklingsmiljøer med relation til Grønlands naturlige styrkepositioner. Sådanne miljøer kan eksempelvis opbygges omkring enkelte af brancheskolerne, typisk i samarbejde med relevante danske eller andre udenlandske institutioner. 5 Attraktive virksomheder er konkurrencedygtige, eksportfremmende, videnbaserede og eller vigtige for samfundets fremtidige erhvervsstruktur, som ikke ensidigt skal være baseret på fiskeri 6

7 3. Uddannelse Uddannelsesindsatsen under Sektorprogrammet er en del af Uddannelsesplanen (afsnit 1), som er iværksat og som påregnes at løbe i perioden Første fase af Uddannelsesplanen (frem til 2012) har særlig fokus på: Flere unge i uddannelse Mere kompetenceudvikling for voksne ufaglærte der enten er ledige eller i truede erhvervs Mere uddannelse i tilknytning til udvalgte strategiske områder som f.eks. bygge- og anlæg, turisme og råstof samt socialområdet. Sektorprogrammets uddannelsesindsats er således i god tråd med den generelle ekstraordinære indsats, og de to understøtter derfor gensidigt hinanden Budget og forbrug af midler Sektorprogrammets midler til anvendelse for uddannelsesaktiviteter er budgetteret og forbrugt som vist i nedenstående tabel. Der er tale om midler som er omprioriteret fra andre ressortområder til sektorprogrammet, hvorfor den øgede aktivitet indgår som en forhøjelse af bevillinger på allerede eksisterende hovedkonti. Flere aktiviteter indgår desuden på hovedkonto oprettet til sektorprogrammet. Der findes desværre kun regnskabstal for de relevante hovedkonti, men det er ikke teknisk muligt i regnskabet at udtrække detaljer om de specifikke aktiviteter. Uddannelsesaktiviteter (i kr.) Nr. Hovedkonto 6 FL Regnsk. FL Regnsk. FL Regnsk Center for sundhedsuddannelser Flere lærepladser / Bedre vejledning mhp. at mindske frafald Uddannelse i virksomhed/skole Specialarbejderuddannelse, fiskeindustrien Mine- og entreprenøruddannelsen IKT og e-læring Uddannelsestiltag minebrydning Hovedkontoen angiver den nuværende hovedkonto efter ressortændring, april

8 Videregående uddannelser Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Stipendier og børnetillæg Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) Kollegiebyggeri I alt Nedenfor følger en gennemgang af formålet med aktiviteterne, hvorledes midlerne er anvendt, samt hvilken sammenhæng de indgår i Center for sundhedsuddannelser De afsatte midler til Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser er udmøntet til brug for volumenforøgelse på sundhedshjælperuddannelsen. Der er siden 2005 således oprettet et ekstra hold, så der nu optages omkring 40 sundhedshjælperelever årligt. Sundhedsområdet er et område med en høj grad af tilkaldt arbejdskraft. Sundhedshjælperuddannelsen er et led i en række sundhedsuddannelser, der er i fokus i Uddannelsesplanen for at tilføre sektoren mere hjemmehørende arbejdskraft. Blandt de øvrige fokusområder inden for sundhedssektoren er portøruddannelsen, videreuddannelse for yngre læger, samt en professionsrettet bacheloruddannelse i sygepleje Flere lærepladser Fra Sektorprogrammet er afsat midler til at skaffe flere lærerpladser til unge, der gerne vil i gang med en erhvervsuddannelse. Midlerne er afholdt til kampagneaktiviteter rettet mod at øge antallet af lærepladser. En læreplads er en forudsætning for at starte på uddannelsen, og manglen på praktikpladser anses for at være hovedårsagen til, at mange opgiver at starte på en erhvervsuddannelse på trods af, at de er optaget på skolen. Der har dog længe manglet viden og dokumentation på området, hvorfor midlerne fra sektorprogrammet i 2007 er anvendt til delfinansiering af en analyse af lærlinge- og praktikpladssituationen. Undersøgelsen er afsluttet primo og belyser, hvordan lærepladserne og manglen på disse ser ud fordelt på brancher og geografiske områder, således at indsatsen kan målrettes mere specifikt. Indsatsen for at skaffe flere lærepladser udgør sammen med mange øvrige aktiviteter et af to hovedområder i første fase af Uddannelsesplanen, som handler om at få flere unge i gang med en uddannelse. Af øvrige tiltag kan nævnes oprettelse af skolepraktikpladser, ekstra spor på de gymnasiale uddannelser, samt et etårigt gymnasialt kursus, som giver adgang til optag på videregående uddannelser. 7 Praktikpladsundersøgelse, marts

9 3.1.3 Bedre vejledning med henblik på at mindske frafald De fra sektorprogrammet afsatte midler til bedre vejledning med henblik på at mindske frafaldet er forbrugt via en pulje afsat til lokale projekter, der forebygger frafald. Blandt andet er en studenterrådgivning blevet etableret i Nuuk med stor succes. Frafaldsindsatsen er forankret på uddannelsesinstitutionerne, som har det bedste kendskab til eleverne/de studerende og deres situation. Derudover kan nævnes følgende aktiviteter: 1) Psykologisk rådgivning og supervision, 2) udvikling af studiekompetence, lektielæsning og ekstraundervisning, 3) madmorordninger og kollegietutorer/coaches for elever på kollegier, 4) kontaktlærerordninger og elevcoaches, 5) introforløb, tutorer, udflugter og fælles aktiviteter, 6) introduktionskurser/samtaler for rådgivningslærere, vejledere og kommende elever/studerende, 7) frafaldsundersøgelser. Frafald er et stort problem på uddannelserne bredt set. Mindskelse af frafaldet er derfor en afgørende indsats, hvis flere skal have en kompetencegivende uddannelse. Nærværende aktivitet skal ses i sammenhæng med et større fokus på vejledningsindsatsen generelt, heriblandt bedre uddannelse af vejlederne og oprettelsen af Piareersarfiit (de lokale vejlednings- og introduktionscentre), som blev etableret i efteråret 2006 med henblik på at styrke den lokale vejledningsindsats Uddannelse i virksomhed/skole Hovedparten af midlerne er her anvendt til etablering af en it-platform til fjernvejledning af studerende, for eksempel under praktikophold i en anden by. Formålet med etableringen af en it-platform er at skabe en tættere kobling mellem virksomhed og skole, da der er et højt frafald under lærlingenes praktikophold på erhvervsuddannelserne. Omkostninger i forbindelse med it-platformen blev lavere end forventet og de resterende midler er anvendt til formindskelse af frafald som beskrevet ovenfor (afsnit ) Specialarbejderuddannelse, fiskeindustrien De afsatte midler er anvendt til at støtte et forsøgsprojekt vedrørende Royal Greenland Academy. Formålet med Royal Greenland Academy er at fremme medarbejdernes faglige, personlige og sociale kompetencer, samt at ruste medarbejderne til eventuelle nye fremtidige udfordringer i takt med nedgang i antallet af medarbejdere i fiskeindustrien Mine- og entreprenøruddannelsen & Uddannelsestiltag minebrydning De afsatte midler er anvendt til afholdelse af engelskkurser i samarbejde med sprogskolen for arbejdere i råstofindustrien. Herudover er midlerne gået til øget aktivitet inden for uddannelse af arbejdskraft via mine- og entreprenøruddannelser i samarbejde med Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen, Sisimiut. 9

10 En række sektorer er defineret som strategiske sektorer fordi der her forventes vækst og varig beskæftigelse. Sektorerne omfatter bygge- og anlæg, mine- og råstof, turisme, social og sundhed samt handel og kontor. Nærværende aktiviteter udgør derfor blot en lille del af en lang række aktiviteter, der i alle erhvervs- og uddannelsessammenhænge er rettet mod disse sektorer IKT og e-læring De pågældende midler er afsat via Sektorprogrammet med henblik på at udbrede kendskab til, viden om og brug af IKT og e-læring i undervisning. Bevillingen dækker tre konkrete initiativer, som er gennemført på ATI, Fiskeindustriskolen, i Maniitsoq, Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, i Nuuk, samt på Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Projektet har været med til at gøre, at skolerne i dag har uddannelsestilbud til målgrupper, som de tidligere havde svært ved at nå. Herudover er det muligt for skolerne at holde kontakt med eleverne mellem skoleperioderne, som før indebar stor risiko for frafald Videregående uddannelser De fra sektorprogrammet afsatte midler er på dette område afsat til forskellige initiativer i relation til de videregående uddannelser. Der er afsat midler til et pilotprojekt omkring et gymnasialt forkursus for personer, der ønsker at tage en videregående uddannelse, men mangler den adgangsgivende gymnasieuddannelse. Yderligere har Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, fået bevilliget midler til leje af lokaler og inventar, som følge af aktivitetsudvidelse. Herudover er der etableret en ny socialhjælperuddannelse på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, samt udviklet og igangsat en juridisk sagsbehandleruddannelse på Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, i Nuuk. Arbejdsmarkedet mangler folk med akademiske uddannelser, og en stor andel af stillingerne er besat med tilkaldt arbejdskraft. De videregående uddannelser skal øge produktionen af færdiguddannede betydeligt inden for alle retninger. I Uddannelsesplanens anden fase fra vil fokus i særlig grad være rettet mod de videregående uddannelser. Pilotprojektet vedrørende gymnasialt forkursus er fortsat som fast aktivitet finansieret af uddannelsesplanens midler og det planlægges eksporteret til andre byer Erhvervsuddannelser (regionsskoler) Midlerne afsat under nærværende overskrift er anvendt til etablering af ekstra hold på regionsskolerne. Regionsskolerne er filialer af brancheskoler i en anden by etableret for at øge tiltrækningen og mindske frafaldet på skolerne under skoleophold på erhvervsuddannelserne. 10

11 Stipendier og børnetillæg Der er afsat midler til en øget bevilling på uddannelsesstøtteområdet i tråd med den forventede volumenforøgelse på uddannelserne, eksempelvis det ekstra hold på sundhedshjælperuddannelsen, Erhvervsuddannelsesområdet (skolebyggeri) De afsatte midler anvendt til en delfinansiering af udvidelse af Sanaartornermik Ilinniarfik, Byggeog Anlægsskolen, i Sisimiut. Sanaartornermik Ilinniarfik er oprindeligt opført i 1977 som en håndværker-skole. Skolen rummer i dag udover erhvervsuddannelser også en række højere uddannelser som den arktiske ingeniøruddannelse, gymnasiale suppleringskurser, teknisk gymnasium (HTX) samt en flere voksen- og efteruddannelsesaktiviteter Kollegiebyggeri Midlerne herunder er forbrugt til køb af kollegier i Qaqortoq Den forøgede uddannelses- og kursusvolumen giver behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og flere boliger. Kollegiekøbet i Qaqortoq er et led i at forøge kollegiemassen med etablering og ombygning i blandt andet Ilulissat, Aasiaat, Tasiilaq og Upernavik Resultaterne Det er naturligvis ikke muligt at henføre alle opnåede resultater alene til Sektorprogrammet. Uddannelsesplanen og den stærke fokusering på uddannelse har i høj grad været medvirkende årsag hertil. Nedenstående er derfor resultatet af en samvirkende proces, hvori Sektorprogrammet har spillet sin rolle Stigning i antallet af personer der tager kompetencegivende uddannelse Som det fremgår af Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) i forbindelse med Landstingssamling forår kommer der stadig flere i gang med en uddannelse. Det totale antal aktive studerende er således steget med knap 13 % fra 2005 til Særligt på ungdomsuddannelserne har der været en mærkbar stigning i antallet af færdiggjorte uddannelsesforløb, nemlig på over 22 % fra 2005 til Flere aktive på uddannelserne skyldes både et større optag og et mindsket frafald 9. I forhold til aktivitetsniveauet er frafaldet faldet fra 24 % i 2005 til 22 % i Dateret den 2. april Frafaldsbekæmpelse udgør en væsentlig del af Uddannelsesplanens initiativer 11

12 Følgende tabeller illustrerer hvorledes ambitionen om en stigning i antallet af personer, der tager kompetencegivende uddannelse er opfyldt 10. Antallet af studerende og elever på erhvervsuddannelserne og de studieforberedende uddannelser er steget gennem alle årene. Samlet ser billedet således ud: Tabel 1: Studerende og elever i gang med en ungdomsuddannelse År Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Samlet set er der sket en stigning på 13 %. Ansøgningerne til erhvervsuddannelserne er imidlertid faldet siden sidste år: Tabel 2: Ansøgere til erhvervsuddannelserne År Ansøgere til erhvervsuddannelserne Faldet må antages bl.a. at være en følge af en forbedret vejledningsindsats, hvor de unge hjælpes til at søge uddannelser, som de har kompetencer og opfylder kravene til. Et fald kan således være en naturlig følge af, at antallet af studerende stadig stiger, som det indtil videre er tilfældet (se tabel 3 nedenfor). Også antallet af færdiguddannende på ungdomsuddannelserne er steget i perioden. Det totale antal er steget med 22 %.: Tabel 3: Dimittender på ungdomsuddannelserne År Total Erhvervsuddannelser Studieforberedende uddannelser Antallet af praktikpladser har været ret stabilt i perioden (ca i alle årene). Det ser imidlertid ud til 11 at antallet af praktikpladser i høj grad er bestemt af antallet af kollegiepladser for de unge, hvorfor netop byggeindsatsen spiller en stor rolle her. På baggrund af praktikpladsundersøgelsen er der blevet gennemført en mere detaljeret undersøgelse af kollegiekapaciteten 12. Der har været gennemført uddannelse af voksenlærlinge på Bygge- og Anlægsområdet siden Fra 2008 vil også andre brancheområder etablere disse uddannelser. 10 Tallene stammer fra Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen), Landstingssamling forår Praktikpladsundersøgelse, marts 2008, der også peger på f.eks. flere delepraktikordninger og et tættere samarbejde med brancheskolerne. 12 Udkast til Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov, april

13 Som beskrevet er der således en aktivitetsstigning, hvilket både kan skyldes indsatsen for at få flere i uddannelse og indsatsen for at mindske frafaldet. Ovenstående aktivitetstal sættes ikke i forhold til befolkningsudviklingen. Således er tallene ikke relateret til fødselsårgange eller årgange af afgangselever fra folkeskolen. I den fremtidige strukturovervågning vil man kunne lave en sådan sammenligning og således se, hvor stor en andel af en årgang, der går videre i uddannelsessystemet. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en stor andel af de aktive i uddannelsessystemet er betydeligt ældre end folkeskolens afgangselever, da de ikke er startet på uddannelsen umiddelbart efter folkeskolen afslutning. En årgangsopgørelse er dog yderst relevant, da målet jo netop er, at øge andelen betydeligt af unge, der fortsætter direkte i det videre uddannelsessystem efter folkeskolen Forbedrede rammevilkår Sektorprogrammets støtte til forbedring af rammevilkår har primært været anvendt til IKT og e-læring Bygninger IKT og e-læring I et samfund, der har så stor en geografisk udstrækning, så store behov for uddannelse, og samtidig mangel på kvalificerede lærere, er det nærliggende at udnytte de muligheder der ligger i anvendelsen af ny informationsteknologi herunder at anvende e-læring til supplering af traditionel undervisning og uddannelse. Siden 2004 har derfor et antal uddannelsesinstitutioner 13 samarbejdet om e-læring i projektet E- forum. Projektet har i perioden modtaget støtte fra Sektorprogrammet. Bevillingen blev anvendt til finansiering af skolernes udviklingsprojekter samt til drift af fælles e-læringsværktøjer og drift af projektsekretariat. Der er i efteråret 2007 blevet gennemført en ekstern evaluering af E-forum 14. Evalueringen viser, at projektet har skabt en udbredt tilslutning til en vision om, at e-læring er uomgængeligt i Grønland. Det er en vision, der deles af elever, lærere og ledelse på de involverede skoler. Med projektet er der blevet skabt en fælles organisation omkring e-læring på brancheskolerne, som giver ledelsespersoner og lærere mulighed for at mødes og udveksle synspunkter på og erfaringer med e-læring, herunder at udvikle fælles strategier for arbejdet med området. Projektet har desuden udviklet en læringsplatform med værktøjer, som skolerne i forskellig grad har anvendt i forbindelse med deres projektarbejde. Projekterne har startet en udvikling, der langt fra er færdig, men som har givet konkrete resultater som at (Ibid.): 13 ATI, Fiskeindustriskolen, i Maniitsoq, Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, i Nuuk, samt på Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. 14 Evaluering af E-forum rapport fra evaluering af samarbejdet om udvikling af e-læring i Grønland, november

14 skolerne i dag har uddannelsestilbud til målgrupper, som de tidligere havde svært ved at nå man i dag kan holde kontakt med elever i faser af uddannelserne, som før indebar stor risiko for frafald (praktikperioder og/eller perioder mellem tilstedeværelsesmoduler) at man i perioder mellem tilstedeværelsesmoduler kan arbejde aktivt med at understøtte forankring af nye kompetencer i elevers/deltageres hverdag (fx i forbindelse med sprogundervisning) at elever i nogle fag og nogle uddannelser bruger it i undervisningen på campus på en måde, som giver dem vigtige e-læringskompetencer, og som i det hele taget introducerer en højere grad af fleksibilitet i undervisningen. I tilknytning til projektet er der skabt yderligere udvikling i form af nogles deltagelse i et projekt om kommunikationsbarrierer i forbindelse med levering af e-læring på fjerne steder 15 eller om efteruddannelse af lærere. Projektet har således tydeliggjort at e-læring er en vigtig forudsætning for at skabe den nødvendige mængde af kvalificeret undervisning i Grønland, men også at der er mange ting at tage sig i agt for: Ledelsen skal engageres i arbejdet med e-læring Arbejdet skal organiseres så e-læring bliver en integreret del af læringsmiljøet Der skal skabes bedre forståelse for hvad e-læring og fleksibel læring kan bruges til i forhold til forskellige målgrupper Perspektiv og fokus på den fortsatte udvikling af e-læring og de nødvendige kompetencer skal fastholdes og udbygges Dialog med brugergrupper om fleksibel uddannelse skal etableres Lærerkompetencer i relation til fleksibel, it-støttet uddannelse skal udvikles Skolernes netforbindelser skal forbedres Projektet har på den anden side været et helt nødvendigt led i opbygningen af en interesse for og en kompetence i anvendelsen af e-læring i Grønland. Bygninger Midlerne fra Sektorprogrammet har i stor udstrækning været afsat til skolebyggeri og kollegiebyggeri. Med det omfattende behov for udvidelser af eksisterende skoler, bygning af nye og udvidelsen af den samlede kollegie-kapacitet har Sektorprogrammet naturligvis ikke kunnet finansiere det hele. Midlerne er som tidligere nævnt brugt til: Delfinansiering af udvidelse af Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge- og Anlægsskolen, i Sisimiut. Skolen blev oprindeligt opført i 1977 som en håndværker-skole. Skolen rummer i dag udover erhvervsuddannelser også en række højere uddannelser som den arktiske ingeniøruddannelse, gymnasiale suppleringskurser, teknisk gymnasium (HTX) samt flere voksen- og efteruddannelsesaktiviteter. 15 Det såkaldte COMBAR projekt i et samarbejde mellem Grønland, Danmark, Island, England og Finland (www.combar.gl) 14

15 Køb af kollegier i Qaqortoq. Den forøgede uddannelses- og kursusvolumen giver behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og flere boliger. Kollegiekøbet i Qaqortoq er et led i at forøge kollegiemassen med etablering og ombygning i blandt andet Ilulissat, Aasiaat, Tasiilaq og Upernavik. Byggeri, og dermed forbedring af rammerne for uddannelse og udvikling, har stor bevågenhed også efter Sektorprogrammets afslutning. Der er således brugt kr. 96,2 mio. i 2007 og der er afsat 114,2 mio. på finansloven 2008 til skolebyggeri, skoleudvidelse, køb og byggeri af øget kollegieplads Ny status for brancheskolerne Fra Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelsers afrapportering i Landstingssamlingen i efteråret 2006 fremhæves følgende: Generelt kræver indsatsområderne en aktiv medvirken fra både den offentlige og den private sektor. Dette indebærer også, at en øget uddannelsesmæssig indsats ikke alene sker fra oven i form af central planlægning i Hjemmestyret. Indsatsen skal være efterspørgselsorienteret, og nye tiltag bør derfor ske i dialog med virksomhederne og også i en vis udstrækning foregå på virksomhederne. Samtidig skal den konkrete undervisning i høj grad forankres på landets egne uddannelsesinstitutioner, så processen undervejs sikrer en højnelse af det faglige niveau. Det er afgørende, at mulighederne for at styrke vore egne uddannelsesinstitutioner ikke går tabt. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne sikres nutidige og målbare styringsredskaber, og endelig skal erhvervslivets indflydelse i endnu høje grad sikres på udformningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne Fra direktør Palle Frederiksens præsentation den 27.oktober om fremtidens brancheskoler fremhæves følgende: Brancheskolerne står overfor nye udfordringer i fremtiden. Disse vil kræve fleksible og mobile skoler, som er i stand til smidigt og hurtigt at tilpasse sig de skiftende krav og behov, som præger et samfund i forandring. En ny styrelsesordning skal give skolerne de nødvendige redskaber til håndtering af fremtidens udfordringer. Styrelsesordningen skal danne den ramme, som skal sikre, at skolerne også i fremtiden kan tilbyde relevante uddannelser af høj kvalitet og på et højt fagligt niveau. En væsentlig del af den nye styrelsesordning er mere selvstyre til den enkelte brancheskole. Brancheskolerne skal have mere ansvar og flere kompetencer for i højere grad selv at kunne være initiativrige og løsningsorienteret. De skal selv præge deres fremtidige udvikling både på kort og lang sigt. Den øgede selvforvaltning vil give brancheskolerne større frihedsgrader i opgaveløsningen, samtidig med at den vil pålægge skolerne større ansvar for opfyldelsen af de fastsatte mål. Det er SIIPs forventning, at etableringen af den nye styrelsesordning skal ske i et tæt projektarbejde med de enkelte brancheskoler

16 I løbet af 2007 har der således været gennemført tre konferencer med repræsentanter fra alle brancheskoler og departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser i samarbejde med danske konsulenter. Landsstyret har besluttet at arbejdet fortsætter med henblik på at etablere det nødvendige lovgrundlag fra 1. januar 2009 til at etablere brancheskolerne som såkaldt selvstændige offentlige institutioner. Det er endvidere besluttet at nedsætte fire arbejdsgrupper til varetagelse af de forskellige opgaver i processen. Resultatet antages således at blive en ny status for brancheskolerne, som indebærer at de fremover skal ledes af bestyrelser med tæt tilknytning til arbejdsmarkedet for på den måde at føre til bedre relationer mellem skoler og den private sektor, mere markedsorientering i skolernes udbud og deraf følgende bedre muligheder for kompetenceudvikling i forhold til virksomhedernes faktiske behov Realkompetencekurser Kun omkring 1/3 af den potentielle arbejdsstyrke i Grønland har en kompetencegivende uddannelse. Udover indsatsen for at få flere unge i gang med en uddannelse, er realkompetence indsatsen igangsat for at opkvalificere den eksisterende gruppe af ufaglærte. Budgettet for 2007 viser hvorledes midler til dette formål er fordelt på tre forskellige aktivitetsområder: Tabel 4: Forbrug vedr. Piareersarfiit centre og realkompetencekurser 2007 Initiativer Forbrug 2007 Mine og entreprenøruddannelsen 1,8 Realkompetencekurser på landsplan 9,2 Forøgelse af Piareersarfiit-kvoten 15,0 I alt 26,0 Et helt afgørende element i gennemførelsen af kompetenceudvikling både for unge og for voksne er de såkaldte Piareersarfiit centre. Piareersarfiit er kommunale vejlednings- og introduktionscentre m.h.p.: Vejledning om uddannelse og ansøgning til uddannelser Vejledning om arbejde og jobsøgning Arbejdsformidling Kompetenceudvikling, kurser og efteruddannelse Kontakt mellem lærlinge og praktiksteder Pr. 1. oktober 2006 blev der etableret sådanne centre i alle kommuner. Resultatet af indsatsen er, at: Der er sat fokus på uddannelsen af vejledere, ligesom der udarbejdes undervisningsmaterialer til Piareersarfiit 16

17 Der er udbudt og gennemført realkompetencekurser m.h.p. at uddanne ufaglært arbejdskraft til erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der er sikret varig beskæftigelse. Kurserne er modulopbyggede for at kunne tilpasses den enkelte deltager. Et IT-system er blevet implementeret på brancheskolerne (som afholder kurserne) med henblik på at sikre de ufaglærte dokumentation for deres arbejdserfaring og kvalifikationer. Endelig er der i gennemført et forløb for ufaglærte i samarbejde med Royal Greenlands Academy (se også afsnit 3.1.5). Gennemførelsen af realkompetencekurser kom først rigtig i gang i Systemet med Piareersarfiit centrene skulle først køres i gang. Resultaterne foreligger her i form af antal kursusuger, hvor der har været gennemført realkompetencekurser fordelt på forskellige områder: Tabel 5: Kursusuger på realkompetencekurser År Afholdte kursusuger i alt Socialområdet 339 Levnedsmiddelområdet 412 Butik 136 Bygge- og anlæg 16 Sprog 40 Fiskeindustri 14 Hertil kommer den fortsatte kompetenceudvikling af personale på Piareersarfiit centrene: Tabel 6: Kompetenceudvikling for Piareersarfiit medarbejdere År Kurser for ansatte i Piareersarfiit 2 5 Antal kursister fra Piareersarfiit Det antages at effektiviteten vil blive yderligere øget i 2009 når ansvaret for Piareersarfiit centrene overtages af de fire nye stor-kommuner Faglige miljøer Der er allerede etableret samarbejde med faglige miljøer i flere sammenhænge, bl.a. Grønlands Universitets samarbejde med danske universiteter, grønlandske brancheskolers samarbejde med danske erhvervsskoler osv. Sisimiut er ramme om et af de mere omfattende samarbejder, der involverer Danmarks Tekniske Universitet (specifikt ARTEK) og Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. I tilknytning hertil er der etableret en ingeniøruddannelse i arktisk teknologi, som forudsætter ophold, undervisning og praktisk arbejde i Grønland og undervisning i Danmark, og der forskes i forskellige arktiske forhold som bygge- og anlæg, vejbyggeri, vandforsyning, affaldshåndtering, råstofudnyttelse, solenergi osv. 17

18 Den stærke fokusering på uddannelse (Uddannelsesplanen og Sektorprogrammet) har i høj grad været med til at stimulere interessen for arktisk teknologi bl.a. gennem støtte i forbindelse med det ovenfor omtalte byggeri på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Andre faglige miljøer er skabt og vedligeholdes løbende i tilknytning til Sektorprogram og Uddannelsesplan. Det gælder bl.a. Grønlands Handelsskoles (Nuuk) samarbejde med danske Akademier vedr. KVU-uddannelser i 1) International Handel og Markedsføring, 2) Økonomi og Ressourcestyring samt 3) IT, Grønlands Handelsskoles (Qaqortoq) udbud af ny uddannelse i Tourism Management i Qaqortoq 17 og det gælder etableringen af Pisortatut Ilisimatusarfik, Ledelsesakademiet i Grønland, der netop blev skabt for at sikre gode forbindelseslinjer mellem uddannelse og virksomheder. Akademiet blev etableret i forbindelse med Sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling og med egen bestyrelse. Ledelsesakademiet søger at samle de bedste udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i den grønlandske hverdag, men med inspiration fra international forskning og uddannelse samt internationale forløb. Ledelsesakademiet samarbejder med Grønlands Handelsskole i Nuuk, med Ledelsesakademiet på Århus Købmandsskoles, med Center for Ledelse og har kontakter med udenlandske ledelsesmiljøer, bl.a. Henley Management College. Dele af aktiviteterne gennemføres ved hjælp af E-forum (se afsnit ), hvilket både medvirker til at øge IT-kompetencen hos de involverede aktører og gør det muligt at kommunikere uafhængigt af tid og sted. 17 En akademiuddannelse baseret på Service økonom uddannelsen og med speciale i turisme 18

19 4. Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling er det andet af de to hovedindsatsområder, der støttes af Sektorprogrammet. Hele ideen med den samlede indsats er at udvikle Grønland til en mere selvbærende økonomi, som ikke udelukkende hviler på fiskeri, men i høj grad også omfatter turisme, udvinding af råstoffer herunder måske både aluminium og olie - samt udnyttelse af naturlige ressourcer som f.eks. vand og forarbejdning af råstoffer i form af smykker, pelsværk, skind m.v. Afsnittet omfatter: Kort beskrivelse af de aktiviteter, der direkte kan henføres til Sektorprogrammet (afsnit 4.1.) En beskrivelse af de resultater, der er opnået, og som ikke direkte kan henføres til Sektorprogrammet, men som uden tvivl har været påvirket heraf (afsnit 4.2.) 4.1. Budget og forbrug af midler I afsnit 4.1. beskrives budgettet og forbrugte midler, direkte relateret til Sektorprogrammet, og som vedrører de aktiviteter, der vedrører erhvervsudviklingsområdet. Budgettet og de forbrugte midler ser således ud: Erhvervsudviklingsaktiviteter (i kr.) Nr. Hovedkonto FL Regnsk. FL Regnsk. FL Regnsk Kontante udgifter til aktieselskaber Brandingstrategi Beredskab algegifte i kammuslinger Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter Eksport af vand og is fra Grønland I alt Nedenfor beskrives kort de aktiviteter, som direkte kan henføres til Sektorprogrammet Kontante udgifter til aktieselskaber I forbindelse med moderniseringen af erhvervsfremmestrukturen har Landsstyret i 2005 omdannet erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S til et ventureselskab, Greenland Venture A/S, med det overordnede formål, at der på forretningsmæssige vilkår kan stilles kapital til rådighed for 19

20 virksomheder og projekter indenfor alle erhvervsområder, dvs. landbaserede erhverv, turisme samt fiskeri- og råstofsektoren. Der er mulighed for en samlet set større risiko ved kapitalanbringelse, herunder større engagement i hvert selskab, der investeres i, end tidligere praktiseret. Dermed er kravet til selskabets kapitalgrundlag større. Selskabet skal stille tålmodig og risikovillig kapital til rådighed på forretningsmæssige vilkår. Ventureselskabet investerer i virksomheder, der driver erhverv i Grønland, eller har generel interesse for Grønland, hvor det vurderes: At det fremtidige forretningspotentiale er økonomisk bæredygtigt. At det vil være muligt at afhænde kapitalandelene indenfor en nærmere aftalt tidshorisont med et afkast væsentligt over den gældende markedsrente for mellemlange investeringer. Greenland Venture A/S investeringer er langsigtede. Målet med at investere er, at Greenland Venture A/S efter en årrække skal kunne afhænde sin andel i virksomheden med gevinst. Det kan f.eks. ske ved, at aktierne sælges til de øvrige aktionærer, til ledelsen, eller til en anden virksomhed. Greenland Venture A/S tilbyder følgende former for finansiering: Kapitalindskud Ansvarlig lånekapital Garantistillelse. Midlerne fra sektorprogrammet indgår i Greenland Venture A/S samlede investeringsmidler og er således ikke behæftet med særlige krav om afrapportering, ud over hvad der fremgår af selskabets årsrapport. Der er 20 associerede virksomheder, hvor Greenland Venture A/S deltager i ledelsen gennem bestyrelsesposter. Der er ved udgangen af 2007 investeret ca. 80 mio. kr. i de associerede virksomheder. Greenland Venture A/S har investeret i følgende brancher: Håndværk Turisme IT Fiskeindustri Værftsindustri Detailhandel Bryggerivirksomhed Fødevarevirksomheder Det er endnu for tidligt at vurdere effekterne af Greenland Ventures investeringer, da disse er langsigtede. Enkelte af de virksomheder, der er investeret i har dog allerede nu udviklet sig til succesfulde eksportvirksomheder. 20

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats

Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Ministry of Industry, Labour,

Læs mere

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste

Læs mere

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Rammebetingelser for innovation og lokale investeringer set med kommunale øjne Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Grønlands Innovationscenter Innovation på Finansloven

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf? NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner. Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11.

Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner. Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11. Brancheskolerne Selvstændige offentlige institutioner Mikael Kristensen Departementet for Uddannelse og Forskning, 11. oktober 2011 Brancheskolerne ny status pr. 1. januar 2011 Inatsisartutlov nr. 10 af

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit

Til medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Svar på spørgsmål 180 aalisakkeriviit Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Til medlem af Inatsisartut

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Vækstforum UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Dato 16. november 2012 Sag Anledning Forretningsudvalget for

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen.

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden vedr. Fanger- og fiskeruddannelsen. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Svar: Der skal henvises til besvarelsen under spørgsmål 1. 2/8

Svar: Der skal henvises til besvarelsen under spørgsmål 1. 2/8 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og

Læs mere

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen)

Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) Foreliggende afrapportering beskriver status på sektorprogrammet og den ekstraordinære

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde

Anerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Anerkendelse af realkompetencer 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Realkompetencevurdering Realkompetence: En persons samlede kvalifikationer, viden og færdigheder, uanset hvor og hvordan

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere