AMTSRÅDSFORENINGENS VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR YDELSE AF KVALIFIKATIONSTILLÆG

Transkript

1 Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks København Ø - Tlf.: August 1995 J.nr /95 AMTSRÅDSFORENINGENS VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR YDELSE AF KVALIFIKATIONSTILLÆG Amtsrådsforeningen har med Akademikernes Centralorganisation, Teknisk Landsforbund, Foreningen for Landmålingsteknikere og Danske Skovteknikeres Landsforening (nu Danske Skov- og Landskabsingeniører) indgået vedlagte aftaler om decentralisering af adgangen til at indgå aftaler om ydelse af kvalifikationstillæg. Efter den seneste lempelse af løntilsynet, jf. løninformation nr af 7. juli 1994, er den hidtidige begrænsning i amternes adgang til at yde tillæg over den pensionsgivende grænse ophævet. a) Amterne er herefter bemyndigede til generelt at fastsætte kvalifikationstillæg til ansatte omfattet af overenskomsterne for (amts)kommunalt ansatte akademikere ( ), tekniske assistenter m.fl. ( ), skovteknikere ( ), landmålingsteknikere ( ) og bygningskonstruktører ( ). b) Undtaget fra decentraliseringen er ydelse af tillæg til magistre i gymnasieskolen og underordnede sygehuslæger. c) For så vidt angår spørgsmålet om genanvendelse af ledige, puljefinansierede kvalifikationstillæg, henvises til den med Akademikernes Centralorganisation indgåede "Aftale om de-

2 Side 2 centralisering af adgangen til at indgå aftaler om ydelse af kvalifikationstillæg af ledige tillægspuljemidler" ( ). d) For ansatte i de tekniske forvaltninger med et kvalifikationstillæg på kr. (1/ niveau) eller derover henvises endvidere til "Aftale om lokale chefpuljer" ( ). e) Organisationerne overlader i videst muligt omfang indgåelsen af aftaler som nævnt til tillidsrepræsentanterne. f) Der henvises i øvrigt til fortegnelsen over "Stillinger der kan oprettes uden forelæggelse for Amtsrådsforeningen og Kommunernes Lønningsnævn". 1. Overenskomsternes bestemmelser om adgangen til at yde kvalifikationstillæg. Hjemmelen til ydelse af kvalifikationstillæg til (løntrinsaflønnede) overenskomstansatte findes i følgende overenskomstbestemmelser: Akademikere 9, stk. 1 Tekniske tegnere og assistenter m.fl. 14, stk. 1 Bygningskonstruktører 10, stk. 1 Landmålingsteknikere 11, stk. 1 Skovteknikere 1, stk. 2. (For god ordens skyld tilføjes, at hjemmelen til ydelse af kvalifikationstillæg indtil overenskomstfornyelsen i 1987 for samtlige overenskomsters vedkommende fandtes i 1, stk. 2). Bestemmelserne har følgende indhold: "Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for nedenstående lønninger m.v., træffes der mellem Amtsrådsforeningen og organisationen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår." Det skal for god ordens skyld præciseres, at overenskomsterne er normallønsoverenskomster med en lønskala med indbygget hen-

3 Side 3 syntagen til den anciennitet, en ansat efterhånden opnår. Det er således ikke meningen, at bestemmelserne om kvalifikationstillæg skal benyttes som hjemmel til generelt at yde tillæg oven i skalalønnen. 2. Særstillingskravet. Det er en almindelig forudsætning for ydelse af kvalifikationstillæg, at der er tale om ansættelse i en stilling, som indtager den ved overenskomstbestemmelserne forudsatte særstilling. Efter aftalepraksis tages der ved tillægsfastsættelsen udgangspunkt i en stillingsbeskrivelse. Blandt oplysningerne i stillingsbeskrivelsen er navnlig oplysninger om referenceforhold og eventuelle ledelsesopgaver af betydning, men også en stilling på "menigt" niveau vil kunne indtage den krævede særstilling. Den ansattes anciennitet er ikke i sig selv afgørende for, om særstillingskravet er opfyldt. Til orientering kan det dog oplyses, at der i henhold til Amtsrådsforeningens praksis normalt ikke tildeles kvalifikationstillæg til kandidater med kortvarig anciennitet, idet der kun er få ansatte, der på mindre end 4-5 år kan opnå tilstrækkelig erfaring til, at betingelsen om indtagelse af en særstilling er opfyldt. Omvendt er længere anciennitet ikke et indicium for, at stillingen indtager den krævede særstilling. 3. Speciel aftale. Overenskomsterne forudsætter, at der skal være tale om en "speciel aftale". I modsætning til tjenestemandsområdet sker der derfor ikke nogen klassificering af stillinger, når disse besættes på overenskomstvilkår. Tillæggene er personlige, således at der foretages en vurdering i det konkrete tilfælde af den pågældendes kvalifikationer og den stilling, vedkommende er eller påtænkes ansat i, jf. dog pkt. 6 om ansættelse i lederstillinger. Ved tillægsfastsættelsen bør der lægges vægt på, hvilke funktioner den pågældende skal udføre, om vedkommende har beskæftiget sig med tilsvarende arbejde før, om der er forudsat arbejdsledelse og i givet fald for hvilken type medarbejdere og disses aflønning. Det bør

4 Side 4 endvidere spille ind, hvordan tillægsniveauet er for tilsvarende stillinger i amtet/forvaltningen, og hvorledes et tillæg vil passe ind i dette niveau. Det kan ikke lokalt aftales, at der til en ansat ydes et tillæg, der svarer til eller er højere end den pågældendes nærmeste foresattes tillæg. Såfremt der i en sektion, afdeling eller lignende er ansat en stedfortræder/souschef med et kvalifikationstillæg, kan der ikke lokalt aftales tillæg af samme størrelse eller større tillæg til andre ansatte inden for området. En ansat er stedfortræder, når den pågældende i lederens fravær indgår fuldt og helt i lederens opgaver og ansvar. En ansat kan godt tildeles et tillæg, der er mindre, end det forgængeren havde, f.eks. hvis der er tale om en yngre medarbejder uden så store personlige kvalifikationer, som den afgåede medarbejder havde. Lavere tillæg kan også ydes, hvis det tillæg, forgængeren i stillingen havde, var forhøjet af pulje, eller hvis sideordnede medarbejderes tillæg er forhøjet af puljemidler. Modsat er det muligt at yde højere tillæg end forgængerens, såfremt den nye medarbejder har større personlige kvalifikationer end den afgåede medarbejder, jf. dog pkt. 5 om ansættelse i lederstillinger. Der kan kun tildeles ét kvalifikationstillæg pr. ansat. Medlemsskab af en organisation er ikke en forudsætning for tildeling af et tillæg. Aftale om tillægsydelser skal indgås med den organisation, der er part i den pågældende overenskomst. 4. Tillægsstopaftalen. Selv om en stilling indtager den krævede særstilling, indebærer dette ikke nødvendigvis, at der skal ydes et tillæg. I henhold til den såkaldte "tillægsstopaftale" kan tillægssager nemlig kun rejses i 2 situationer: 1) i forbindelse med nyansættelse eller 2) i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

5 Side 5 Tillægsstopaftalen, der er optaget i de enkelte overenskomster, har følgende indhold: "Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. X. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg, i tilfælde af at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling." 4.1. Nyansættelse. Der er tale om nyansættelse, når der sker ansættelse af en medarbejder, der ikke tidligere har været ansat i amtskommunens tjeneste, eller hvis umiddelbart forudgående ansættelse har været uden for amtskommunen. I øvrigt må det bero på den pågældendes ansættelsesområde ifølge ansættelsesbrevet, om der er tale om nyansættelse. Overgang fra én ansættelse til en anden under samme amtskommune betragtes normalt ikke som nyansættelse, men behandles efter reglerne om væsentlig stillingsændring. Der er en frist på et halvt år fra ansættelsen for ansættelsesmyndigheden såvel som organisationen til at rejse en sag om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse. Rejses sagen efter fristens udløb, kan der vel indgås aftale om tillæg, men der er ikke noget overenskomstmæssigt krav på en tillægsforhandling Væsentlig stillingsændring. Afgørelsen af, om der er sket en væsentlig stillingsændring, beror på en samlet vurdering af stillingen før den påberåbte stillingsændring, sammenholdt med en tilsvarende vurdering af stillingen efter dette tidspunkt. Væsentlig stillingsændring kan f.eks. forekomme i forbindelse med etablering af en ny intern struktur, væsentlige organisatoriske ændringer, ændring af styrings-, koordinerings- eller ledelsesopgaver, ændring af det ansvar eller af karakteren af de opgaver, der hidtil har været henlagt til stillingen, eller hvis en ændring i sammensætningen af arbejdsopgaverne indebærer en væsentlig ændring i kravet til nødvendig uddannelse hos stillingsindehaveren.

6 Side 6 En væsentlig stillingsændring vil være knyttet til en bestemt dato. Hvis det ikke er muligt at fastslå en bestemt dato for stillingsændringen, f.eks. hvis ændringen har fundet sted over en længere periode ("glidende udvikling"), foreligger der ikke en væsentlig stillingsændring i overenskomstens forstand. Som følge af den begrænsning, der ligger i "tillægsstopaftalen", sammenholdt med adgangen til at yde tillæg i forbindelse med nyansættelse, kan der opstå tillægsmæssige forskelle mellem ansatte, der bestrider arbejdsområder på samme niveau og i øvrigt er lige kvalificerede. Sådanne tillægsforskelle vil kunne udlignes ved ydelse af puljetillæg. Der er ikke i overenskomsterne fastsat nogen egentlig frist for at rejse sager om ydelse af tillæg eller tillægsforhøjelse i forbindelse med væsentlig stillingsændring. Imidlertid har spørgsmålet om, hvorvidt der alligevel må antages at gælde en vis frist, 2 gange været gjort til genstand for faglig voldgift. I begge tilfælde er der afsagt kendelse om, at bestemmelserne om kvalifikationstillæg må fortolkes således, at sager, der vedrører væsentlige stillingsændringer, skal være rejst inden udløbet af den overenskomstperiode, hvori ændringen har fundet sted. I sager, der rejses efter udløbet af overenskomstperioden, består der således ikke noget overenskomstmæssigt krav på en tillægsforhandling, men der er naturligvis ikke noget i vejen for, at amtsrådet kulancemæssigt behandler sagen. 5. Særligt om ansættelse i lederstillinger. I modsætning til, hvad der gælder for medarbejdere, der er ansat i basisstillinger eller varetager specialistfunktioner, vil fastsættelse af tillæg til ansatte i egentlige lederstillinger i praksis typisk ske med udgangspunkt i stillingsindholdet/funktionen, dvs. en lønfastsættelse, der i princippet svarer til klassificeringen af tjenestemandsstillinger. Såfremt der ved tillægsfastsættelsen tages hensyn til den pågældendes personlige kvalifikationer, bør det aftales, hvilket niveau der er fastsat på grundlag af stillingsindholdet, og hvad der hidrører fra de personlige kvalifikationer.

7 Side 7 Ved genbesættelse af allerede tillægsfastsatte lederstillinger vil der derfor som altovervejende hovedregel skulle ydes den nye stillingsindehaver samme tillæg, som forgængeren oppebar på grundlag af stillingsindholdet. Omend der for den pågældende medarbejder normalt vil foreligge enten en nyansættelse eller en væsentlig stillingsændring, er det således en betingelse for forhøjelse/nedsættelse af det til stillingen knyttede tillæg, at også stillingsindholdet er undergået en ændring, der kan betragtes som væsentlig i overenskomstmæssig forstand. 6. "Kendte" tillægsstørrelser. Akademikere: kr., kr., kr., kr. og kr. For psykologer anvendes tillige et tillæg på kr. For ansatte, der oppebærer rådighedstillæg i henhold til overenskomsten for jurister og universitetsøkonomer, anvendes normalt følgende tillægsstørrelser: kr., kr. (+ maksimalt rådighedstillæg = akademisk vicekontorchef). Mellemteknikere: kr., kr., kr., kr. og kr. Alle tillæg er anført i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1984). Der er ikke opstillet faste regler for, hvilke tillæg der benyttes i de enkelte situationer. Det laveste tillæg er normalt førstegangstillæg, mens tillæg nær den pensionsgivende grænse kan ydes til ansatte, der har fået tillagt en vidtrækkende, selvstændig afgørelseskompetence, besidder en meget bred erfaring, er arbejdsleder for flere medarbejdere med en tilsvarende uddannelse m.v. 7. Fremgangsmåden ved de decentrale forhandlinger. Aftaler om tillæg træffes ved lokalforhandling med den relevante organisation, fortrinsvis repræsenteret ved en tillidsrepræsentant,

8 Side 8 klub, sektion eller kreds. Det vil dog også forekomme, at organisationen fører forhandlingen. Amtsrådsforeningen er indstillet på at yde bistand til amtsrådet ved forberedelsen til og afviklingen af forhandlingen, i det omfang dette måtte ønskes. 8. Tvister m.v. Tvivlsspørgsmål om fortolkning af decentraliseringsaftalen og overenskomsternes bestemmelser om kvalifikationstillæg, herunder om en stilling indtager den krævede særstilling, eller om der er sket en væsentlig stillingsændring, må i første omgang søges afklaret decentralt. Såfremt der ikke kan opnås enighed lokalt, behandles sagen - på samme måde som øvrige fortolkningstvister - af Amtsrådsforeningen og organisationen efter reglerne i hovedaftalen. Tvister, der udelukkende drejer sig om, hvilke tillæg der skal ydes, er interessetvister, som efter afgivelse af behørigt varsel kan medføre arbejdsstandsning. Varsler om arbejdsstandsning afgives af en overenskomstpart over for den anden overenskomstpart. Amtsrådsforeningen kan tilbagekalde amtsrådenes adgang til at indgå aftaler. Tilsvarende kan organisationen efter drøftelse med Amtsrådsforeningen tilbagekalde tillidsrepræsentanternes adgang til at indgå aftaler Eventuelle tvivlsspørgsmål forventes forelagt Amtsrådsforeningen. Kristian Ebbensgaard / Erik K. Præstegaard