TV-Avisen og Nybroe-sagen

Transkript

1 TV-Avisen og Nybroe-sagen - en redegørelse fra lytternes og seernes redaktør i DR Jacob Mollerup November 2007

2 2 Indhold: I. Oversigt...s. 3 II. Udgangspunktet...s. 4 III. Nybroes indslag og rolle som studievært...s. 6 a. Baggrunden for kritikken...s. 6 b. Kritiserede indslag...s. 7 c. Kritik af præsentationer af andres indslag...s.13 d. Delkonklusion...s.15 IV. Veje til at styrke TV-Avisens troværdighed...s.16 a. Problemformulering...s.16 b. Fem forslag...s.17 V. Konklusion...s.20

3 3 I. Oversigt I afsnit II beskrives forhistorien og udgangspunktet for mit arbejde med denne redegørelse. Samtidig forklares dens begrænsninger samt den gennemførte høringsrunde. I afsnit III gennemgås en række af de indslag, der har været diskuteret i kølvandet på TV-Avisens beklagelse af indslaget om den danske tilbagetrækning fra Sydirak. For hvert indslag vurderes det, hvorvidt TV-Avisens samlede fremstilling har været vildledende. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion. I afsnit IV præsenteres de fem forslag til en styrkelse af TV-Avisens troværdighed. Afsnit V rummer en sammenfattende konklusion. Det understreges her, at der ikke er fundet forhold, der gør det relevant at rette yderligere kritik mod Jeppe Nybroe. Derimod peger redegørelsen på det grundlæggende ledelsesansvar for at sikre troværdige nyhedsudsendelser. På baggrund af de fremlagte eksempler og de gennemførte samtaler er der derfor fremlagt forslag til initiativer, der kan styrke TV- Avisens troværdighed. Herværende redegørelse er alene udtryk for de konklusioner og anbefalinger, jeg som lytternes og seernes redaktør er nået frem til. Redegørelsen er sendt til DRs direktion. Det er samtidig min anbefaling, at redegørelsen gøres offentligt tilgængelig, når ledelsen har haft mulighed for at drøfte den.

4 4 II. Udgangspunktet I et indslag i TV-Avisen søndag den 29. juli 2007 foregav DRs udsendte medarbejder, Jeppe Nybroe, at han fulgte en konvoj med nogle af de allersidste danske soldater på vej ud af Irak. Det var som bekendt ikke tilfældet. Konvojen var på vej ind i Irak fra Kuwait for at hente nogle af de sidste soldater. De medvirkende soldater i indslaget forlod først Irak nogle dage senere. Vildledningen kom til offentlighedens kendskab, da TV 2 Nyhederne torsdagen efter lavede et indslag om det. Da TV 2 forinden indhentede DRs kommentarer til indslaget, fik det straks TV-Avisens ledelse til selv at beklage historien. Det skete torsdag den 2. august i TV-Avisen Nyhederne på TV 2 bragte sit indslag samme dag kl Nyhedschef Ulrik Haagerup sagde, at han så.. meget alvorligt på sagen. Dagen efter fik Jeppe Nybroe en skriftlig advarsel og det blev meddelt, at studieværten efter aftale ville holde en pause og tidligst være tilbage tre måneder senere. En uge senere modtog nyhedschefen en henvendelse fra Jyllands-Posten, der bad om at få udleveret råbånd fra i alt tre indslag produceret af Jeppe Nybroe. Et af disse indslag var en reportage fra Ramadi i Irak. Indslaget var blevet sendt som en del af magasinet Horisont den 16. januar Nyhedschefen afviste at udlevere råbåndene til avisen. Samtidig afviste de involverede medarbejdere på TV-Avisen at kende til problemer med oplysningerne i de pågældende tre indslag. Den 2. september kunne Jyllands-Posten imidlertid offentliggøre, at lydeksperter fra DELTA i en undersøgelse konkluderede, at tre af de granatnedslag, der kunne høres i reportagen fra Ramadi, i virkeligheden dækkede over et enkelt nedslag. Lyden fra dette nedslag var blevet kopieret og indsat to andre steder. Da lyden af granatnedslaget hermed blev bragt tre gange indenfor 13 sekunder i reportagen, medvirkede det til at give et lidt mere dramatisk indtryk af situationen. Den 3. september indgik Jeppe Nybroe en aftale med DR om en fratrædelsesordning. Da Nybroe netop det foregående år havde været særlig stærkt profileret som TV- Avisens foretrukne ansigt udadtil, vakte hele forløbet stor offentlig opmærksomhed.

5 5 Samtidig blev der i offentligheden sat spørgsmålstegn ved, om de to ovennævnte sager var enestående. Den 4. september rettede DRs direktion henvendelse til undertegnede - og bad mig undersøge, om der var andre tilfælde, hvor Jeppe Nybroe havde lavet vildledende indslag. Jeg accepterede anmodningen. I mit tilsagn understregede jeg, at jeg ville foretage en grundig gennemgang af de øvrige Nybroe-indslag, som havde været omtalt kritisk i den offentlige debat og endvidere undersøge om ledergruppen eller andre på TV- Avisen havde kendskab til andre indslag, hvor der internt havde været diskussion om mulige brud på DRs etiske principper. I forlængelse heraf ville jeg gennemgå andre indslag efter eget skøn. Jeg tilføjede, at det lå udenfor mine praktiske muligheder at foretage en detaljeret afprøvning af samtlige oplysninger og en systematisk gennemgang af den redaktionelle arbejdsgang i alle de omstridte sager. Min gennemgang ville derfor have som hovedformål at afsøge, om der var væsentlige korrektioner og/eller beklagelser, som DR skyldte sine seere. I løbet af september og oktober har jeg på denne baggrund gennemgået en lang række nyhedsudsendelser. Jeg har i den forbindelse interviewet i alt 16 redaktører og journalister på TV-Avisen. Disse samtaler har dels handlet om belysning af konkrete sager og dels om at belyse forhold omkring arbejdsgange, kvalitetskontrol, fejlretning mv. som jeg fandt relevante for diskussionen om, hvordan TV-Avisens troværdighed kan øges. Denne redegørelse omfatter således også en række generelle forslag til styrkelse af TV-Avisens troværdighed. Redegørelsen har i november været sendt i høring hos nyhedschefen, chefgruppen på TV-Avisen og hos Jeppe Nybroe. Kommentarerne fra høringsrunden har ført til enkelte præciseringer af faktuel karaktér.

6 6 III. Nybroes indslag og rolle som studievært a. Baggrunden for kritikken Jeppe Nybroe blev ansat som journalist i DR Nyheder i Han har været reporter på bl.a. Søndagsmagasinet, Kriminalmagasinet og TV-Avisen - ofte med opgaver i udlandet. Nybroe har indenfor de seneste år været udlandsreporter og har jævnligt været brugt som udsendt korrespondent til krige, konflikter og naturkatastrofer. I sommeren 2006 blev han fast studievært på TV-Avisen, men fortsatte med at løse enkelte reportageopgaver i udlandet. Nybroe har i sin tid på TV-Avisen været en både værdsat og kontroversiel medarbejder. Han har været kendt for at arbejde ihærdigt for at få den gode historie i hus - og for at levere dramatiske reportager. Som udlandsreporter har han altid været rede til at tage de vanskelige og ofte farlige udrykninger til krigs- og katastrofezoner. Samtidig har han været meget selvbevidst og stillet store krav til sig selv og sine omgivelser. Det har i perioder været et samtaleemne blandt TV-Avisens medarbejdere, at han kunne have en tendens til at stramme og overdramatisere sine reportager. Som studievært blev han hurtigt populær og af ledelsen betegnet som en stor succes. Han fungerede godt og veloplagt på skærmen og arbejdede ihærdigt og professionelt på at få bearbejdet journalisternes forslag til værtens introduktioner og afrundinger af de enkelte indslag, således at oplæg og nedlæg blev mundrette, skarpe og levende. Han gik dog i nogle tilfælde så langt i denne proces, at det skabte vrede blandt en række af journalisterne, der fandt, at deres historier blev strammet og at deres indsigelser ikke blev hørt. Kollegernes lejlighedsvise kritik af Nybroe for at stramme historier og for at bruge en hård tone internt, fik ledelsen på TV-Avisen til at tage problemerne op overfor ham ved et par lejligheder indenfor de seneste år. Det rokkede dog ikke ved, at han af ledelsen - internt og eksternt - blev fremhævet som en af de allerbedste til at repræsentere TV-Avisen.

7 7 b. Kritiserede indslag. I det følgende gennemgås syv af de indslag, som har været omtalt i den offentlige og/eller den interne debat. Som det fremgår af gennemgangen, er der tale om meget forskellige problematikker og indslag, der spænder over årene 2000 til Indslag fra 1. oktober 2000 om apoteker der sælger naturlægemiddel mod depression Som medarbejder på Søndagsmagasinet på DR1 lavede Jeppe Nybroe i oktober 2000 et indslag, hvor han med skjult kamera besøgte fem apoteker for at afprøve den rådgivning, man fik som kunde, hvis man bad om naturlægemidlet Modigen og oplyste, at det skulle bruges mod depression. Indslagets kritiske pointe var, at fire af fem apoteker solgte naturlægemidlet i stedet for at henvise kunden til at gå til læge. Et af de fire apoteker klagede efterfølgende til Pressenævnet over unfair redigering og urimelig brug af skjult kamera. I sin kendelse fra 9. maj 2001 mente nævnet ikke, at der m.h.t. redigeringen var grundlag til at kritisere DR for at have udeladt oplysninger, der kunne tale til apotekets fordel. Derimod udtalte nævnet kritik af brugen af skjult kamera. Det var nævnets opfattelse, at DR ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at bruge skjulte optagelser for at lave den pågældende historie. Derfor udtalte nævnet kritik - to medlemmer af nævnet afgav dog dissens. Når sagen nævnes her, er det fordi det i diskussionerne om tidligere Nybroe-sager har været nævnt, at han tidligere havde fået en alvorlig næse af Pressenævnet. Det er imidlertid en urimelig gengivelse af ovennævnte sag. Når DRs journalister vil bruge skjult kamera, skal de først indhente en tilladelse fra deres chef i DR. Efter at optagelserne er gennemført, skal det yderligere godkendes af chefen, at materialet rent faktisk anvendes. Det var således en ledelsesbeslutning, at DR i dette tilfælde brugte skjult kamera på en måde, der efterfølgende fik Pressenævnet til at udtale kritik. Rapportering fra kronprinsens besøg i Tasmanien den 15. januar til den 27. januar Med anledning i rygterne om kronprinsens forestående forlovelse, rapporterede Nybroe mange gange hjem fra kronprinsens deltagelse i VM i dragesejlads. Det

8 8 forventedes, at sejladserne ville blive fulgt af Mary Donaldson, der i denne anledning skulle komme rejsende fra Danmark til Tasmanien. Dækningen heraf har været nævnt som eksempel på videregivelse af forkerte oplysninger. Efter et interview med kronprinsen i TV-Avisen den 15. januar 2003 siger Nybroe i en speak, at TV-Avisen netop har fået oplysninger om, at Mary nu er ankommet til Tasmanien og at hun senere på dagen lokal tid vil følge sin kærestes kapsejlads fra en båd. Det viste sig imidlertid, at denne oplysning var forkert. Først den 17. januar kan der i flere indslag vises billeder, hvoraf det fremgår, at Mary Donaldson nu rent faktisk er ankommet til lufthavnen. At oplysningen i indslaget den 15. januar var forkert, blev således hurtigt korrigeret for seerne. Rapportering fra Irak om tilfangetagelsen af Saddam Hussein - bl.a. den 16. december I oplægget til Jeppe Nybroes indslag siges i TV-Avisens udgave den 16. december 2003: Øjenvidner fortæller nu TV-Avisen, at Saddam Hussein var blevet gasset eller bedøvet, da amerikanske soldater trak ham op af et hul i weekenden. Kl samme aften hedder det: Amerikanerne tog ingen chancer - derfor gassede de Saddam Hussein, inden de trak ham op af hullet. Det fortæller irakere, der siger til vores udsendte, at de så det hele. Disse indslag er flere gange blevet nævnt som eksempler på historier med manglende troværdighed. I indslagene interviewes et par personer, der angiveligt skulle være naboer til den gård hvor Saddam Hussein blev fanget. Samtidig angives det, at reportagen er lavet få hundrede meter fra gården. Den officielle amerikanske version - som blev offentliggjort første gang den 14. og 15. december - afviger væsentligt fra Nybroes historie. I denne officielle historie - som blev dækket grundigt af TV-Avisen - understreges det, at Saddam Hussein overgav sig helt uden modstand. Uanset om de citerede irakere rent faktisk var øjenvidner (som de hævdede i indslagene), er det en kendsgerning, at der blandt Saddam Husseins tilhængere i de pågældende dage cirkulerede mange historier om tilfangetagelsen, som afveg

9 9 betydeligt fra den officielle amerikanske version. Mange medier viderebragte disse historier. At citere folk, der angav at bo tæt på stedet, hvor Hussein blev taget til fange, for deres oplevelse og udlægning af begivenheden, har således været journalistisk relevant. Samtidig må det understreges, at det er redaktørerne på TV- Avisens redaktion, der beslutter, hvordan interviewene med de pågældende irakere skal prioriteres og præsenteres. Rapportering fra danske soldaters fund af granater i Irak, den januar Den 10. januar om aftenen meddelte Hærens Operative Kommando, at danske soldater muligvis havde fundet kemiske våben i Irak. I pressemeddelelsen blev det imidlertid understreget, at der var tale om gamle våben, som man vurderede havde været gravet ned i mindst 10 år. Dækningen af denne sag er blevet nævnt som eksempel på overdramatiserende rapportering. Efter nyheden om våbenfundet blev Jeppe Nybroe i hast sendt til Irak af redaktionen, der vurderede, at historien var opsigtsvækkende. Den 11. januar kl leverede Jeppe Nybroe en live-reportage fra Irak. Han fortalte om fundet af det, han beskrev som et meget stort våbendepot bestående af måske 100 til 200 granater. Foreløbige test-resultater tydede på, at der var tale om... meget, meget, meget farlige våben, rapporterede Nybroe. Det blev oplyst, at eksperter i masseødelæggelsesvåben var tilkaldt, men også at forventningen var, at der ville gå... mange dage før man kan være sikker på, om det er den meget, meget, meget farlige giftgas, som Nybroe forklarede det i live-interviewet. Han understregede, at hvis der var tale om giftgas, var der tale om det hidtil farligste våbenfund efter krigen - og at det i så fald var danskerne, der havde været med til at gøre fundet. Han omtalte ikke, at der sandsynligvis var tale om ældre våben. I et efterfølgende indslag - produceret hjemme på redaktionen - fremgik det, at amerikanerne havde reageret afdæmpet og med skepsis på det danske fund, da man regnede med, at der var tale om gamle granater. I et yderligere indslag - produceret hjemme på redaktionen - i den efterfølgende TV-Avis kl samme aften, blev det klart fremhævet, at der ikke kunne være tale om nogle af de masseødelæggelsesvåben, som USA året før havde nævnt som begrundelse for

10 10 krigen. Det blev igen understreget, at amerikanerne regnede med, at der var tale om rester af gamle våben fra Iran/Irak-krigen i 1980 erne. I pressemeddelelser den 14. og 17. januar 2004 oplyste Hærens Operative Kommando, at der ikke havde været tale om kemiske våben. Også dette blev dækket fyldestgørende i TV-Avisen. Selvom indslaget med Jeppe Nybroe i TV-Avisen den 11. januar leveret kort efter hans ankomst til landet - isoleret set gav et overdramatiseret indtryk af det mulige fund af masseødelæggelsesvåben, gav hans og TV-Avisens samlede dækning de pågældende dage en forsvarlig beskrivelse af forløbet. Rapportering fra statskuppet på Haiti den 26. februar til den 4. marts 2004 Som TV-Avisens udsendte medarbejder rapporterede Nybroe i alt 12 gange hjem via hhv. telefon og livelink. Flere af rapporterne er leveret på kaotiske dage med angribende oprørsstyrker, plyndringer og udbredt vold. Den 27. februar interviewes Nybroe live af studieværten hjemme i TV-Avisens studie. Nybroe er med via et billedlink fra Port-au-Prince, og siger bl.a.: Som man måske kan fornemme bag mig, er hele byen nærmest sat i brand. Bygninger er sat i brand, biler er sat i brand. Overalt hærger folk med våben i hånd gaderne. Nybroe interviewes stående på et højt punkt med god udsigt over byen. Der ses kun lidt røg ude i siden af billedet. Som det også var fremgået af det indslag fra Port-au- Prince, som blev bragt umiddelbart før live-interviewet, var der da også langt fra tale om, at hele byen var i brand. Men der var rent faktisk omfattende uroligheder, bevæbnede bander og brændende barrikader rundt om i byen - det bekræftes af billeder og reportager fra mange andre kilder. Enkelte af sætningerne i live-interviewet gav således et overdramatiseret billede af situationen. Det er et af mange eksempler på, hvorledes der kan gå inflation i beskrivelserne og sprogbrugen i forbindelse med live-reportager fra dramatiske begivenheder. Noget lignende skete f.eks. senest for nogle af de journalister, der dækkede urolighederne efter rydningen af ungdomshuset på Jagtvej 69 i København.

11 11 Her brugte TV-Avisen vendingen Nørrebro brænder et par gange. Der var dog først og fremmest tale om brændende barrikader i gaderne på Nørrebro. I flere af sine reportager omtaler Jeppe Nybroe, at der er eksempler på overfald på journalister. Også her er han blevet kritiseret for at have overdrevet. Den 27. februar oplyser han, at en konvoj han selv har kørt i er blevet beskudt. Den farlige situation bekræftes i detaljer af andre kilder. Den 29. februar oplyser han, at han lige har fået en melding om, at en fransk journalist er blevet skudt - ramt i skulderen. Denne specifikke historie blev ikke omtalt af de internationale medier, men der var i de pågældende uger mange rapporter om angreb på journalister. Ugen efter blev en spansk tv-journalist, der boede på samme hotel som Nybroe, dræbt af skud, mens han dækkede urolighederne. En opgørelse fra Reporters Without Borders opregner alene for februar måned 19 tilfælde af angreb på journalister - rækkende fra beskydning, angreb med en machete og grove trusler. Der er således ikke tegn på, at rapporteringernes samlede billede skulle være misvisende eller afvige væsentligt fra de mange andre pressereportager fra Haiti under de dramatiske begivenheder. Deltagelse i Mennesker og Medier den 30. september 2005 Den 30. september var Jeppe Nybroe en af gæsterne i radioprogrammet Mennesker og Medier på P1. Anledningen var udgivelsen af bogen I skudlinjen, der handler om en række fremtrædende danske krigskorrespondenters arbejde. I udsendelsen kommer Nybroe bl.a. med denne bemærkning:.. nu arbejder vi jo ikke i sandhedsindustrien som sådan. Denne replik er senere blevet fremhævet som udtryk for Nybroes holdning til troværdighed. Den nævnte replik faldt i en debat om, hvor svært det i en krigssituation er at finde sandheden. Det er i den forbindelse, at Nybroe fremhæver den del af arbejdet, der handler om at bringe nærvær ind i reportagerne ved at bringe historier om konkrete menneskeskæbner. I en diskussion om sit syn på tv-reportagerne fra jordskælvskatastrofen i Iran - og hvordan de blev opfattet af danske seere - siger han bl.a.: Det betyder altså noget, at jeg går ned i den store historie og vælger den her historie ud og siger: Det her er den lille historie på den store historie - på den store sandhed. Og nu arbejder vi jo ikke i sandhedsindustrien som sådan. Vi arbejder i

12 12 informationsbranchen. Der er jo nogle andre, der må danne sig deres sandhed ud fra de brokker (...), som vi så giver dem. Som det fremgår handler udtalelsen om at... nu arbejder vi jo ikke i sandhedsindustrien... altså ikke om, at oplysningerne ikke behøver være rigtige. Reportagen fra de danske styrkers tilbagetrækning fra Sydirak. TV-Avisen kl den 29. juli 2007 Selve indslaget er omtalt ovenfor og førte som sagt til en klar beklagelse fra DRs side og en rettelse i TV-Avisen fire dage senere. Samtidig erkendte og beklagede Jeppe Nybroe sin fejl. Der er imidlertid grund til at understrege, at også redaktionens kvalitetskontrol fejlede i forbindelse med det pågældende indslag. Der var flere forhold i forløbet, som burde have fået redaktionen i København til at sætte spørgsmålstegn ved indslaget om de sidste danske styrkers køretur ud af Irak. Det omstridte indslag med beretningen om den sidste konvojs tur ud af Irak blev sendt hjem sent fredag den 27. juli (og blev altså først vist knap to døgn senere). Den 28. juli oplyser TV-Avisen selv kl at tilbagetrækningen fortsætter her det næste par døgn. Den 29. juli kl siger studieværten Claus Buhr bl.a: I disse dage trækker ca. 450 danske soldater sig ud af Sydirak. Tilbagetrækningen foregår under massive angreb fra oprørere i området. Det sker i oplægget til et nyhedsindslag. Her siger Nybroe i en speak om nye raketangreb på den danske lejr: Her til morgen - få dage før hjemrejse - kunne det været gået grueligt galt igen. Den 29. juli kl bringes så det meget omtalte indslag, hvori det i reportagen bl.a. siges, at... nu ruller nogle af de allersidste danske soldater ud af Irak i ly af nattemørket.... Den 30. juli kl bringer TV-Avisen endnu et indslag, hvori Nybroe bl.a. siger: De massive raketangreb omkring den danske lejr her i Sydirak fortsætter, mens danskerne er på vej ud af landet. For et øjeblik siden.... Indslaget viser endvidere, hvor tæt nedslaget har været på de telte, hvor de danske soldater sover. Den 31. juli kl er Nybroe igennem live fra den danske lejr, hvor han efter den officielle ceremoni, der markerer den danske tilbagetrækning bl.a.

13 13 interviewer forsvarsminister Søren Gade (V). Jeppe Nybroe siger sidst i indslaget bl.a.: Der er ca. 50 danske soldater tilbage. De trækker sig ud af Irak om et kort øjeblik. Søren Gade bliver her til i morgen og så følges vi med ham og nogle af de allersidste danske soldater ud af Irak til nabolandet Kuwait og derefter hjem til Danmark. Først den 4. august - efter henvendelsen fra TV 2 - bringes beklagelsen af det misvisende indslag fra den 29. juli. Som det fremgår sendte Jeppe Nybroe mange indslag hjem i løbet af få dage. Selvom dækningen af tilbagetrækningen havde høj prioritet og var tophistorie i en række nyhedsudsendelser, opfangede kvalitetskontrollen på redaktionen imidlertid ikke de forkerte oplysninger om køreturen ud af Irak. c. Kritik af præsentationer af andres indslag I sit arbejde som nyhedsvært fra sommeren 2006 blev Nybroe - som omtalt i indledningen - ved en række lejligheder kritiseret af TV-Avisens journalister for at stramme introduktionerne til de enkelte indslag, uden at det var aftalt. Praksis er, at journalisterne laver et forslag til introduktionen af deres egne indslag samt til den korte bemærkning som studieværten ofte har efter indslaget (nedlægget). Studieværten bearbejder herefter disse tekster for at gøre dem nemmere at udtale og præsentere og for at sikre det samlede forløb i den enkelte nyhedsudsendelse. Men det er fast praksis, at væsentlige ændringer cleares med journalisterne netop for at sikre, at den nye speak er i fuld overensstemmelse med indslaget. Det forsømte Nybroe i en række tilfælde. Det førte i perioder til utilfredshed på blandt andet den politiske redaktion og på penge-redaktionen. Der foreligger ikke eksempel-samlinger, der íllustrerer denne kritik. Der har typisk ikke været tale om stramninger, der senere har krævet en rettelse, fordi det efterfølgende indslag oftest i sig selv har nuanceret og/eller præciseret historien. Nedenfor er omtalt et eksempel hvor både introduktion og indslag var misvisende og to eksempler, hvor alene præsentationen var misvisende. Introduktion til indslag om Al Jazeera-interview med Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. TV-Avisen den 27. september 2006.

14 14 Indslaget handlede om, at Karen Jespersen og Ralf Pittelkow tidligere samme dag var blevet interviewet af Al Jazeera med udgangspunkt i deres netop udgivne debatbog - Islamister og naivister - et anklageskift. Studieværtens introduktion lød således: To af Danmarks skarpeste kritikere af ekstreme muslimer forsøger derimod nu at få deres budskab ud til millioner af muslimer over hele verden. I dag stiller tv-stationen Al Jazeera direkte om til ægteparret Ralf Pittelkow og Karen Jespersen. Og nedlægget efter indslaget lød således: Lød budskabet altså fra Karen Jespersen - direkte til Al Jazeera. Såvel introduktion som nedlæg var i fuld overensstemmelse med indslaget, hvoraf det fremgik, at interviewet var blevet sendt af den store arabiske tv-kanal. Der var imidlertid ikke tale om et live-interview. Indslaget i TV-Avisen var ganske vist blevet sat i gang på den præmis, men da udlandsredaktionen prøvede at få sin korrespondent i Mellemøsten til at følge modtagelsen af interviewet blandt nogle arabiske tv-seere, viste det sig, at der var tale om en prøve-produktion til den nye kanal Al Jazeera English, der på det tidspunkt var under forberedelse. Den begyndte først at sende den 15. november Denne oplysning har hverken journalisten bag indslaget, redaktionssekretæren eller studieværten været fuldt opmærksomme på, før indslaget gik over skærmen i TV- Avisen den 27. september De overså tilsyneladende advarslerne. Det er først og fremmest redaktøren, redaktionssekretæren og journalisten, der har ansvaret for at sikre, at grundindholdet i de enkelte indslag er i orden. Den 28. september stod det helt klart for redaktionen, at indslaget den foregående aften havde været vildledende. Det havde på dette tidspunkt været relevant at bringe en rettelse. At det ikke skete, er ikke noget, man kan klandre Jeppe Nybroe. Også her er der tale om et direkte ledelsesansvar. Introduktion til indslag om priskontrol af fjernvarmeværker. TV-Avisen og en 30. oktober 2006.

15 15 Historien handlede om en mistanke om, at en række fjernvarmeværker havde opkrævet for mange penge hos forbrugerne. Reporterens oplæg til værtens introduktion starter således: Hvert tredje af landets fjernvarmeværker overtræder loven. Det tyder en ny stikprøve-kontrol på. I den version der rent faktisk blev bragt, var introen ændret til: Hvert tredje af landets fjernevarmeværker overtræder loven og indkræver for høje varmeregninger. Journalistens historie om en stikprøve, der tydede på problemer, var altså blevet ændret til, at det direkte kunne fastslås, at hvert tredje værk brød loven. Selvom journalisten forinden gjorde indsigelse overfor såvel studievært som redaktionssekretær, blev den strammede historie bragt igen kl Sagen førte i følge TV-Avisens ledelse til, at det blev indskærpet overfor de involverede, at ændringer i introduktionerne skulle aftales med den journalist, der havde lavet det pågældende indslag. Introduktion til indslag om Danske Slagteriers undersøgelse af en række kritiserede svinetransporter. TV-Avisen den 28. april 2007 Efter TV-Avisens historier om svinestransporter, der ikke overholdt reglerne, gennemførte Danske Slagterier i foråret 2007 sin egen undersøgelse af forholdene. Det var konklusionerne fra denne undersøgelse, som TV-Avisen bragte den 28. april. Studieværtens introduktion lød således: Grisebranchen frifinder sig selv for beskyldninger om dyremishandlingen ved langvarige grisetransporter. Branchens egen undersøgelse dokumenterer dog en række brud på gældende regler om transport af levende dyr. Det fører nu til en påtale overfor en af de øverst ansvarlige for grisetransporterne, men manden beholder sit job. Vinklen med at branchen frikendte sig selv indgik ikke i journalistens forslag til introduktion og var heller ikke i overensstemmelse med indslaget. Selvom reporteren før udsendelsen advarede såvel redaktionssekretær som studievært mod den ændrede tekst, blev den alligevel anvendt i udsendelsen.

16 16 Danske Slagterier klagede over den misvisende introduktion og modtog efterfølgende en undskyldning fra TV-Avisens ledelse. d. Delkonklusion Udgangspunktet for denne redegørelse har været kritikken af Jeppe Nybroe. Gennemgangen giver da også enkelte eksempler på, at Nybroe har strammet og overdramatiseret historier. Det er imidlertid ikke hverken rimeligt eller muligt at afgrænse de beskrevne problemer til blot at være et spørgsmål om en enkelt medarbejder. Hvordan en rapport fra den udsendte korrespondent virker afhænger således i meget høj grad af, hvordan indslaget præsenteres og prioriteres. Når redaktionen f.eks. - som bl.a. i tilfældet med de danske styrkers fund af mortérgranaterne - sætter historien ind i et bredere perspektiv og understreger, at der næppe var tale om en sensation, bliver den samlede dækning forsvarlig på trods af den udsendtes tendens til at overdramatisere i live-reportagerne. Samtidig er det først og fremmest ledelsens ansvar, at konstaterede fejl hurtigst muligt rettes og korrigeres på relevant vis. Det er i vurderingen af disse enkeltsager vigtigt at fastholde proportionerne: Gennemgangen af den redaktionelle proces i almindelighed efterlader et indtryk af en redaktion, der - Nybroe inkluderet - i de allerfleste sammenhænge arbejder ihærdigt og redeligt på at lave en retvisende nyhedsdækning. Samtidig er det en kendsgerning, at der i det daglige laves TV-Aviser under hårdt arbejdspres og med væsentligt færre ressourcer end tidligere. IV. Veje til at styrke TV-Avisens troværdighed a. Problemformuleringen Denne redegørelse har ikke fundet grund til at rette yderligere kritik mod den medarbejder, der på grund af sin højtprofilerede rolle, har lagt navn til sensommerens troværdighedskrise. Derimod er der grund til at overveje konkrete initiativer, som kan

17 17 være med til at styrke den daglige indsats for øget troværdighed på TV-Avisen og DRs andre nyhedsredaktioner. De initiativer, der skitseres nedenfor, er i vidt omfang allerede til diskussion på TV- Avisen og de seneste signaler fra ledelsen er på linje med flere af de tiltag, der her foreslås. Anbefalingen i denne redegørelse er at skærpe og samle indsatsen. b. Fem forslag. Systematisk rettelse af fejl Der er brug for en mere konsekvent rettelse af fejl. For det første er der brug for at rette mere. I en årrække har der kun været tradition for at lave rettelser i særlige situationer. Det er undergravende for tilliden. Samtidig er der brug for at rette mere systematisk. Alle rettelser, korrektioner og præciseringer bør samles i overskuelig form på En sådan løbende registrering vil være et godt signal om åbenhed og også være med til at øge den interne indsats for at undgå fejl. Det kan være forvirrende for seerne med rettelser, der f.eks. læses op i TV-Avisen og som omfatter flere detaljer eller tal. I sådanne tilfælde kan man nøjes med at forklare kort, hvad rettelsen omhandler - og henvise til hjemmeside og tekst-tv for flere detaljer. En systematisk offentliggørelse af rettelser og korrektioner vil samtidig gøre det muligt at følge de typiske fejlkilder og dermed være med til at styrke kvalitetskontrollen. Effektiviseret klagebehandling En hurtig og effektiv klagebehandling er uomgængelig for en seriøs nyhedsformidling på en public service-station. Desværre lader TV-Avisens klagebehandling en del tilbage at ønske. Der svares ikke systematisk på alle relevante klager og jævnligt kommer væsentlige klagesvar med mange ugers forsinkelse. Problemet er blevet forstærket af de store besparelser, der i 2007 har måttet gennemføres på nyhedsområdet. Der er brug for hurtigt at sikre en seriøs og systematisk klagebehandling og at ledelsen er inddraget i alle væsentlige sager.

18 18 Bedre kvalitetskontrol En effektiv kvalitetskontrol er en bydende nødvendighed i betragtning af den centrale rolle, TV-Avisen spiller for den danske nyhedsformidling. I mange tilfælde fungerer den daglige redaktionelle proces som en god sikring af en redelig og troværdig nyhedsdækning. De daglige nyhedsudsendelser laves imidlertid under hårdt tidspres af ret få mennesker. De vagthavende redaktionssekretærer skal i løbet af få timer igangsætte mange forskellige historier og jævnligt produceres centrale indslag af journalister, der kun har få års erfaring eller mangler særlig indsigt på det pågældende fagområde. Hertil kommer, at journalisterne i stigende omfang selv skal færdigredigere deres indslag og derfor har meget andet end historiens indhold at tage vare på. Netop p.gr.a. det store pres, der arbejdes under, er det vigtigt, at der er faste procedurer for kvalitetskontrollen. Den jourhavende redaktionssekretær på de enkelte udsendelser er i det nuværende system den centrale garant for, at de indslag der bringes, er korrekte og redelige. Der findes imidlertid ikke nogen klar beskrivelse af funktionen og af kravene til, at redaktionssekretæren kan stå inde for indholdet i alle indslag. For at sætte fokus på kvalitetskontrollen anbefales det at lave helt præcise beskrivelser af ansvarsforhold og daglige procedurer. Herunder bør det understreges, at redaktionssekretærerne eller en overordnet skal have gennemset og godkendt alle indslag, der udsendes. Praksis herom har været svækket de seneste år i takt med knappere ressourcer, men det er ikke holdbart, at indslag bliver sendt uden forudgående godkendelse. Især med baggrund i den øgede brug af selvredigering (altså at journalisterne selv klipper og redigerer deres indslag uden hjælp fra en redigeringstekniker) er denne kontrol nødvendig. En sådan skærpelse af kvalitetskontrollen giver imidlertid kun mening, hvis man er rede til at droppe tvivlsomme indslag, selvom det i sidste ende kan betyde, at TV-Avisen den pågældende dag ikke kan udfylde hele den planlagte sendetid. Styrkelse af den redaktionelle kultur Der er mange forventninger til TV-Avisen. I TV-Avisens seneste strategi fra november 2006 satses der på nye kerneværdier. På indholdssiden betyder det nyheder, der er skarpe, øjeblikkelige og forståelige. Seerne skal opleve nærvær, energi og åbenhed. Og udtrykket skal være ægte, indbydende og brugbart.

19 19 De nye kerneværdier afspejler kravet om, at TV-Avisen fastholder og udbygger sin position og sine seertal - på trods af en skærpet konkurrence fra mange andre medietilbud. I denne krævende proces er det nødvendigt, at ledelsen løbende klart får signaleret, at hele indsatsen skal foregå på et fundament af troværdighed og redelighed. Det kan ske på mange måder. Præcision og redelighed bør være blandt de allervigtigste kriterier for ansættelser, forfremmelser osv. Tendenser til stramninger, overdramatiseringer og sjusk med faktuelle oplysninger må løbende kritiseres og diskuteres, således at det klart markeres, at de ikke er forenelige med TV-Avisens grundlag. Det er nødvendigt med løbende programetiske diskussioner - med udgangspunkt i de nyeste erfaringer og problemstillinger. Der må her skabes bedre rum for den interne debat om de etiske grænser og om nødvendigheden af kritisk journalistik. Selvom man i praksis kan risikere, at sådanne debatter ender som en historie i andre medier, er det et langt større problem hvis man ikke kan gennemføre en fri intern debat om programetik og undervejs dele erfaringer og vurderinger. TV-Avisen og de kritiske magasiner i nyhedstimen fra kl er løbende udsat for en meget professionel og ihærdig påvirkning fra politikere, myndigheder, virksomheder, organisationer m.fl., der på forskellige måder prøver at fremme deres sag. Ofte bruges væsentlige ressourcer og en skare af rådgivere til formålet. Dette vedholdende pres kommer også til udtryk i klager og i offentlig kritik af DR. Selvom det i praksis giver vanskelige vilkår for en åben debat om programetikken, er det et grundvilkår for en nyhedsformidling med DRs gennemslagskraft. En supplerende mulighed for at styrke efterkritikken er, at et par historier hver måned udsættes for en særlig grundig gennemgang med efterkontrol af oplysninger, indhentning af de involveredes syn på historien, reaktioner fra seere og udvalgte fagfolk osv. Selvom de indhentede kommentarer på ingen måde ville være en facitliste, kunne en sådan udvidelse af efterkritikken være med til at identificere problemer og styrke kvalitetsarbejdet. Åben dialog med seerne Der er en stor interesse blandt seerne for, hvordan TV-Avisen laves, hvordan den prioriteres, og hvorfor store sager dækkes, som de gør. I sager hvor TV-Avisens

20 20 dækning debatteres i offentligheden, er der samtidig stor interesse for at høre ledelsens vurderinger og forklaringer. For at styrke indsigten i nyhedsformidlingens arbejdsbetingelser og for at vise åbenhed og vilje til dialog, vil det være nyttigt, hvis TV-Avisen på sin hjemmeside lavede en ny sektion, hvor sådanne historier kunne fortælles og hvor der samtidig var mulighed for at deltage i debatter, afstemninger mv. V. Konklusion En gennemgang af en række omdiskuterede indslag og præsentationer har ikke påvist eksempler på fejl eller vildledninger, som ikke allerede har været korrigeret. Undtagelsen er en misvisende præsentation af et interview med Karen Jespersen og Ralf Pittelkow på Al Jazeera. Den forkerte præsentation kan dog ikke lastes specielt Jeppe Nybroe, men må tilskrives et svigt i redaktionens samlede kvalitetskontrol. Det vil være helt urimeligt at give Jeppe Nybroe eneansvaret for, at der i en række tilfælde har været rejst tvivl om TV-Avisens troværdighed. Gennemgangen omfatter enkelte tilfælde, hvor Nybroe har haft en tendens til at overdramatisere historier. Men det har ikke haft en karaktér, som gør det relevant at rette fornyet kritik mod ham. For det første har en del af den relevante kritik været rettet mod sager, som Nybroe ikke alene kan lastes for. For det andet er det i sidste ende et ledelses-ansvar at sikre de rammer, den redaktionelle kultur og de prioriteringer, der er forudsætninger for en høj troværdighed. Diskussioner om hvor meget en historie kan bære og hvor hårdt tingene kan trækkes op, er en nødvendig og vital del af den daglige redaktionelle proces på de fleste nyhedsmedier. Det er her særligt afgørende for mediets troværdighed, hvilken linje ledelsen løbende lægger i kraft af sine konkrete beslutninger og nyhedsprioriteringer og hvordan ledelsen i praksis sikrer, at medarbejdere ikke forfalder til overdrivelser, uden at der gribes ind. Skal nye problemer forebygges, er det på disse områder, der må sættes ind med større effektivitet og klarhed, end det har været tilfældet de foregående år.

21 21 I forlængelse heraf rummer redegørelsen fem anbefalinger til DRs ledelse m.h.p. initiativer, der på længere sigt kan styrke TV-Avisens troværdighed: Systematisk rettelse af fejl Effektivisering af klagebehandlingen Bedre kvalitetskontrol Styrkelse af den redaktionelle kultur Åben dialog med seerne Disse initiativer er i vidt omfang allerede til diskussion på TV-Avisen og de seneste signaler fra ledelsen er på linje med de tiltag, der her foreslås. Rapportens konklusioner og anbefalinger står alene for min regning. Jacob Mollerup Lytternes og seernes redaktør i DR