v. Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll Billund, Brørup, Grindsted, Helle Klage fra Radio Holsted A/S over vilkår i tilladelse til lokal radiovirksomhed.

Transkript

1 RADIO- OG TV-NÆVNET Radio Holsted A/S Lokalradionævnet for Bramming, v. Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll Billund, Brørup, Grindsted, Helle Kongensgade 70 Holsted, Vejen, Ribe og Ølgod Box 1094 Holsted Kommune 6700 Esbjerg Højmarksvej 20, 6670 Holsted København den 15. oktober 2003 Klage fra Radio Holsted A/S over vilkår i tilladelse til lokal radiovirksomhed. MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET 1. Radio- og tv-nævnet har modtaget en klage af 8. juli 2003 fra advokatfirmaet, Dahl, Koch & Boll (herefter benævnt klager) på vegne af Radio Holsted A/S over vilkårene i en tilladelse til lokal radiovirksomhed til Radio Holsted, der blev udstedt den 3. juli 2003 af Lokalradionævnet for Billund, Bramming, Brørup, Grindsted, Helle, Holsted, Ribe, Vejen og Ølgod kommuner (herefter benævnt lokalradionævnet). Vognmagergade KØBENHAVN K TELEFON FAX hbi@mediesekretariat.dk Som begrundelse herfor anfører klager, at lokalradionævnet i programtilladelsens pkt. 6 har anført, at der fra og med den 14. juli 2003 føres logbog, der kan dokumentere den samlede sendetidslængde af de lokalproducerede programmer, der udsendes mellem kl og kl , jf. 15 %-kvoten. Klager henviser i denne forbindelse til bilaget til programtilladelsen Lokal mediepolitik for lokalradio udarbejdet af lokalradionævnet den 21. januar 2003, hvori det bl.a. oplyses: Nævnet stiller krav om, at en vis procentdel af udsendelserne skal være lokalproduceret med udgangspunkt i den godkendte programplan. Procentdelen er følgende: Minimum 15 % i tidsrummet og 0 % i tidsrummet Musik og reklameindslag samt indslag sendt i netværk kan ikke medregnes. Alle opgørelsen af kvoten finder sted på døgnbasis. Klager finder ikke, at der hverken i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed ses at være hjemmel til en efter klagers vurdering så rigoristisk procentmæssig opdeling af sendetiden. Klager anfører endvidere, at Radio Holsted er en musikradio, hvor som udgangspunkt i hvert fald 80 % af udsendelsestiden går med udsendelse af musik. Hvis 15 J.nr.:

2 - 2 - % skal afsættes til lokalproducerede programmer, finder klager, at det næsten bliver umuligt af drive lokalradiovirksomhed. Klager finder endvidere, at kravet om førelse af en logbog påfører radioen så store administrative byrder, at en rentabel drift bliver næsten umulig. Klager anfører, at det ikke er muligt elektronisk at producere en sådan logbog, hvilket medfører, at der skal ansættes en medarbejder med de ene formål at tælle minutter og omregne dem i procenter på trods af, at der altid kan afhentes et såkaldt sladrebånd på stationen, der præcist dokumenterer, hvad der har været sendt de seneste tre måneder. Klager anmoder derfor om, at denne indskrænkende del af tilladelsen bortfalder eller modificeres væsentligt. Afslutningsvist anmoder klager om, idet kravet om logbog skal træde i kraft fra den 14. juli 2003, at klagen tillægges opsættende virkning, i hvert tilfælde hvad angår spørgsmålet om logbog. 2. I sit høringssvar af 1. august 2003 anfører lokalradionævnet, at man har opfattet klagen som drejende sig om følgende to forhold: a) At der er stillet krav om 15 % lokalproducerede programmer, jf. ovenfor, og at opgørelser af kvoten skal finde sted på døgnbasis. b) At der fra og med 14. juli 2003 skal føres logbog. Hvad angår pkt. a anfører lokalradionævnet, at 15 %-kravet er fastlagt i den vedtagne Lokal mediepolitik for lokalradio af 21. januar 2003, og at kravet er fastsat i medfør af 59 i radio- og fjernsynsloven, idet lokalradionævnet henviser til lovens bemærkninger. Lokalradionævnet anfører endvidere, at Radio Holsted i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til lokal radiovirksomhed har tilkendegivet, at man ikke vil have noget problem med at opfylde lokalradionævnets krav om lokal programproduktion på 15 % efter de beskrevne retningslinier. Hvad angår pkt. b. anfører lokalradionævnet, at kravet om førelse af en logbog for tidsrummet er fastlagt, for at lokalradionævnet kan gennemføre et hensigtsmæssigt og rationelt tilsyn med lokalradioens programvirksomhed og henviser i denne forbindelse til lovens 59, 60, stk. 2, og 65, stk Det oplyses, at lokalradionævnet har tilsendt radioen en logliste, der kan anvendes til den ønskede dokumentation, ligesom man anfører, at førelse af en sådan logliste kun vil være forbundet med et ubetydeligt tidsforbrug. Endelig anfører lokalradionævnet, at man efter omstændighederne kan acceptere, at radioen først påbegynder førelse af loglisten fra den 11. august 2003.

3 Som kommentar til lokalradionævnets udtalelse anfører klager i brev af 25. august 2003 i relation til lokalnævnets krav om, at den lokale programproduktion skal udgøre 15 % af udsendelsesfladen, og at dette krav er fastsat med hjemmel i 59 i radio- og fjernsynsloven, at klager i sin ansøgning allerede har meddelt, at dette krav vil kunne blive opfyldt, hvis man medregner de lokalproducerede reklameindslag i opgørelsen af lokalproducerede programmer. Klager tilføjer, at en opfyldelse af dette krav tillige vil fordre, at disse restriktioner, dvs. beregningen af de omtalte 15 % lokalt programstof, indskrænkes til prime time, der af klager defineres som tidsrummet mellem Klager henviser i denne forbindelse til 54, stk. 1, nr. 2, velvidende at denne bestemmelse udelukkende handler om tv-programvirksomhed og anfører, at der ved en sådan virksomhed kun er tale om 30 minutter om dagen, hvor der skal udsendes lokalstof, hvor man til sammenligning i den konkrete klagesag kræver 9 minutter i timen 16 timer i døgnet. Klager påpeger, at en fastholdelse af 15 %-kravet vil medføre, at radioens lyttere vil blive udsat for en betydelig mængde genudsendelser udenfor hovedudsendelsestiden mellem Klager anfører endeligt, at det må bero på en misforståelse, når lokalradionævnet hævder, at det ikke er tidskrævende at få udarbejdet en logbog. Klager påpeger således, at der er tale om et rent manuelt arbejde, der skal udføres af en medarbejder, der skal have løn for at udføre opgaven; det er ikke et arbejde, der blot kan løses med venstre hånd af en medarbejder, der har en anden arbejdsopgave, ligesom opgaven heller ikke kan løses maskinelt. Klager henviser således atter til, at der findes en kopi af de udsendelser, som radioen har udsendt de seneste 3 måneder, og at Lokalradionævnet når som helst kan få udleveret båndene fra nærmere udvalgte dage til stikprøvekontrol af, om betingelserne er overholdt. Radio- og tv-nævnets udtalelse: Som anført af lokalradionævnet giver 59 i radio- og fjernsynsloven de lokale nævn mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling ved beslutningen om, hvilken ansøger, der skal have en programtilladelse. Det fremgår således af lovbemærkningerne til 59, at det vil være op til de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger at tage stilling til, om radio- eller tv-virksomheden skal have et lokalt islæt, f.eks. ved således som enkelte nævn allerede gør at fastsætte en vis andel lokal produktion som vilkår for programtilladelsen. I medfør heraf har lokalradionævnet udarbejdet den i denne sag omtalte Lokal mediepolitik for lokalradio, hvor af det fremgår, at lokalradionævnet bl.a. vil prioritere følgende programtyper højt: lokale debat- og nyhedsudsendelser lokal

4 - 4 - information andre programmer med udgangspunkt i lokalområdet. Det fremgår endvidere af den lokale mediepolitik, at lokalradionævnet stiller krav om, at en vis procentdel af udsendelserne skal være lokalt producerede med udgangspunkt i den godkendte programplan og at procentdelen for sådanne er følgende: minimum 15 % i tidsrummet og 0 % i tidsrummet 22 07, ligesom det fremgår, at musik- og reklameindslag samt indslag i netværk ikke kan medregnes. Endelig fastsættes det, at alle opgørelser af kvoten finder sted på døgnbasis. Som det fremgår af de citerede lovbemærkninger er der ikke taget stilling til, om der eksisterer en vis overgrænse for omfanget af den lokale produktion, som de enkelte lokale nævn kan prioritere, men Radio- og tv-nævnet skal i denne forbindelse pege på, at et krav om 15 % af lokale produktioner ikke kan betegnes som et usædvanligt eller som et urealistisk krav til ansøgerne, hvorfor kravet må anses som liggende indenfor de vide rammer, der sædvanligvis indrømmes de lokale nævn ved vurderingen af, hvorledes kravet i radio- og fjernsynslovens 59 om en samlet programvirksomhed af alsidig karakter bedst opfyldes. Ved vurderingen af 15 %-kravets rimelighed skal Nævnet endelig pege på, at denne programandel kun kræves en for vis, om end den største del af sendetiden. Det fremgår af det fra lokalradionævnet fremsendte materiale i forbindelse med ansøgningsproceduren, at lokalradionævnet tilsendte ansøger et eksemplar af den lokale mediepolitik; det må således have stået ansøger klart, på hvilket grundlag lokalradionævnet ville vurdere klagers ansøgning i forhold til evt. andre ansøgninger. I ansøgningsskemaet, der direkte relaterer sig til den lokale mediepolitik, stiller ansøgeren da også lokalradionævnet i udsigt at ville udsende forskellige programtyper med angivelse af, hvor meget disse vil udgøre af den samlede sendeflade oplyst i procenter. Som konklusion på disse forskellige procentangivelser, erklærer ansøger da også ikke at have noget problem med at opfylde kravet om lokal programproduktion på 15 % efter de beskrevne retningslinier. Radio- og tv-nævnet kan derimod ikke i ansøgningen med tilhørende bilag finde grundlag for klagers påstand i sit brev af 15. august 2003 om, at klager i sin ansøgning skulle have meddelt, at dette krav ville kun kunne blive opfyldt, hvis man medregner de lokalproducerede reklameindslag i opgørelsen af lokalproducerede programmer. For så vidt angår det principielle spørgsmål om medregning af lokalproducerede reklamer til en kvote af lokalproducerede programmer skal Nævnet pege på, at Kulturministeriet i forbindelse med en forespørgsel i en sag om kvoter for lokalstof på tv ved brev af 30. april 1998 har udtalt, at reklamer, promotionindslag m.v. ud fra en fortolkning af baggrunden for forpligtelsen ikke kan indgå, og at dette gælder, selvom disse indslag måtte være af lokal karakter. Hvad angår klagers påstand om, at kravet yderligere kun skal gælde i tidsrummet kl , frem for det af lokalradionævnet fastsatte tidsrum mellem 07.00

5 , skal Nævnet anføre, at en sådan indskrænkning af forpligtelsen til udsendelse af lokalt stof ikke kan begrundes ud fra sagens akter, hvorfor Nævnet skal pege på, at en sådan indskrænkning kun kan opnås ved en aftale mellem parterne herom. Hvad angår kravet om førelse af en logbog hver dag, hvor klager hævder, at dette vil kræve en betydelig arbejdsindsats fra radioens side, skal Nævnet pege på, at det fremgår af det tilsendte skema, at radioen hver dag skal opgive et procentangivelse for andelen af de lokalproducerede programmer, således at det lokale nævn kan sikre sig, at radioen stedse har kravet om andelen af lokalt stof for øje. Nævnet finder ikke, at der er tale om en så arbejdskrævende procedure, som klager påstår og finder, at lokalradionævnets krav i så henseende ligger inden for det skøn, der må indrømmes de lokale nævn ved tilrettelæggelsen af det lokale nævns tilsynsprocedure. På grundlag af ovenstående har Radio- og tv-nævnet på sit møde af 15. oktober 2003 truffet følgende afgørelse: Der gives ikke klager medhold. H. H. Brydensholt fg. formand Henrik Birkvad nævnssekretær