Læringsgrundlag. Vestre Skole

Transkript

1 Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg kommune. Overordnet er det skolens vigtigste opgave i bred forstand AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen i sit virke må forholde sig til hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der foregår læring. Baggrunden for beskrivelsen af Vestre Skoles læringsgrundlag skal ses i sammenhæng med Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) Rapport fra 2006 Læringsmiljøer i folkeskolen ( som anbefaler at.. at skolens ledelse, lærere og bestyrelse sammen formulerer og nedskriver skolens læringsgrundlag og gennem dialog og gensidig refleksion løbende forholder sig til, hvordan grundlaget realiseres i hverdagen, og hvordan det løbende bliver revideret. Hvad er et læringsgrundlag / læringssyn? Læringssynet er synet på hvordan læring finder sted, anvendte læringsteorier, under hvilke betingelser læring bedst sker, hvilke metoder der fremmer læring, betydningen af at skabe interesse og motivation mv. Af folkeskoleloven kan der udledes flere elementer til et samlet læringssyn, fx i forhold til elevinddragelse, undervisningsdifferentiering og projektarbejde, men hverken loven eller faghæfterne nævner at et bestemt læringssyn skal ligge til grund for undervisningen. ( Læringsmiljøer i folkeskolen, EVA,2006) På vestre Skole har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende læringsforståelse: Læring er en aktiv proces, hvor den enkelte elev konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelse, og holdninger og arbejdsmåder i en dynamisk samspilsproces med omgivelserne (Knud Illeris, 2001) 1

2 Traditionelt defineredes læring som: Varig forandring af personer, der ikke skyldes sygdom. En sådan definition gør al forandring til læring og skelner ikke mellem et passivt og aktivt individ. På overfladen er det naturligvis rigtigt, at man altid lærer noget, men en sådan definition er ikke præcis nok til at kunne indgå i det professionelle arbejde. I følge nyere psykologisk forståelse er læring en aktiv proces, hvor den enkelte selv konstruerer og rekonstruerer viden, færdigheder, forståelse, holdninger og arbejdsmåder i en dynamisk samspilsproces med omgivelserne. I den enkeltes læringsproces indgår tre dimensioner (Illeris 2000). For det første en kognitiv dimension, der traditionelt drejer sig om tilegnelse af viden og færdigheder. Det handler ikke om løsrevne faktakundskaber, men om viden og færdigheder, der bygger på forståelse og giver mening for den enkelte. Det vil sige, at den enkelte oplever en sammenhæng mellem det nye og sin allerede eksisterende viden og forståelse - at kunne se mening i læreprocessen bliver et centralt pejlemærke (Bruner, 1999). Læring i den kognitive dimension drejer sig således om udvikling af både viden, færdigheder, forståelse og mening. For det andet indgår der en psykodynamisk dimension i enhver læring, der vedrører den enkeltes motivation, følelser og holdninger. Den psykodynamiske dimension præger altid det, der læres, og måden det læres på. Det handler bl.a. om den enkeltes interesse og optagethed af - eller forsvar og modstand mod - læringen. I et helhedsperspektiv på læring indgår engagement, motivation, lyst og ulyst, forsvar og modstand som en del af læreprocessen og som en del af det, der bliver lært, og derfor må denne dimension medtænkes. Læring i den psykodynamiske dimension drejer sig således om udvikling af personlighed og personlige kompetencer. For det tredje indgår der en social og samfundsmæssig dimension, der vedrører samspillet mellem den enkelte og andre involverede parter i selve læringssituationen, herunder også de materielle og sociale forhold, der gør sig gældende i sammenhængen og som sætter sit præg på læringen. Læring i den sociale og samfundsmæssige kontekst drejer sig således om udvikling af samarbejdsevne, kommunikationsevne, social ansvarlighed og en række andre kompetencer i det sociale samspil med et perspektiv til det generelle samfundsmæssige plan Selve læringen finder sted gennem to integrerede processer: en ydre samspilsproces mellem individet og dets omgivelser, og en indre bearbejdelses- og tilegnelsesproces, hvorigennem det, der læres, optages i den enkeltes psykiske strukturer. Den ydre samspilsproces formidler læringens sociale og samfundsmæssige dimension, og i den indre psykiske proces forenes læringens kognitive og psykodynamiske dimensioner. Alle disse forhold indgår på en integreret måde som en udelelig helhed i den enkeltes læreproces. 2

3 Læreprocessen kan grafisk opstilles i en trekantsmodel, der kan anskueliggøre de enkelte dimensioner og delprocesser, som altså udgør et samlet helhedsperspektiv på læring. Model: Kognition Viden Personlige kompetencer Forståelse Mening Tilegnelsesproces samspilsproces Psykodynamik Personlighed Færdigheder Samfund Socialitet Samarbejdsevne Kommunikationsevne Social ansvarlighed Ovenstående korte beskrivelse af et omfattende og helhedsorienteret syn på læring kan danne grundlag for at analysere elevernes læringsmæssige udbytte af de forskellige faglige og pædagogiske aktiviteter i Undervisnings- og Fritidsafdelingen. Læringsudbyttet hænger som nævnt nøje sammen med de indre psykodynamiske og kognitive betingelser og samspillet mellem dem og samtidig er det afhængig af sammenhængen med den sociale-samfundsmæssige dimension. Alle disse forhold indgår i læringsudbyttet på en integreret måde. De udgør en udelelig helhed, og hvis denne proces fungerer som tilsigtet, giver det anledning til læring, der under bestemte betingelser kan tages frem til gengivelse, videre bearbejdning eller praktisk anvendelse. Som evaluerings- og analysemodel kan ovenstående læringsteori danne grundlag for, at man kan få øje på, om der i særlig grad appelleres til en eller til alle tre dimensioner i læringstrekanten og om de to samspilsprocesser er tilgodeset. 3

4 Undervisning lykkes når der sker læring. Med baggrund i denne læringsforståelse vil den gode undervisning og læringssituation kunne beskrives som følger: Denne teoretiske indgang til læringsbegrebet har betydning for, hvordan man forholder sig til undervisningens betydning for at der sker en læring. Som udgangspunkt lykkes undervisningen når der sker læring. Det sker når: - Eleverne er i et trygt miljø, hvor undervisningen indeholder undren, oplevelser og tilpas udfordringer. - Eleverne er medbestemmende og kan se sammenhængen. - Eleverne er aktive. - Eleverne møder udfordringer der øger deres faglige niveau. ( nærmeste udviklingszone (Vigotsky) ) - Eleverne undersøger / eksperimenterer i situationer der indeholder moderat kaos, provokation og kreativitet og ikke altid kender målet. - Eleverne undrer sig og oplever tilpas frustration i undervisningen. - Læreren har engagement, har noget på hjerte, og kan engagere eleverne. - Lærere arbejder sammen (uden binding af skema) med mulighed for mere sammenhængende forløb. - Det sociale klima i klassen er i orden samtidig med at de tilegner sig relevant stof og møder udfordringer, der hæver deres faglige niveau. - Teori og praksis hænger sammen og læreren har øje for det hele menneske. - I klassen er der gensidig respekt og tolerance for hinandens forskellighed. Dette kræver rummelighed og tillid i et samvær præget af humor, engagement og ansvarlighed i egen og fælles læring og det sociale fællesskab mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever. 4

5 BILAG 1. Betydningen af læringssynet kan ligeledes illustreres med denne pyramidemodel, hvor Linda Schumann Scheel fra National Training Laboratories i Bethel, Maine, beskriver hvilke læringssituationer der giver den bedste læring, Læring og udvikling - læringspyramide (3). National Training Laboratories, Bethel, Maine. foredrag 5% Læringsretention læsning 10% lytte og se 20% demonstrationer 30% gruppedrøftelser 50% praktisere ved at gøre 75% undervise andre 90% Linda Schumann Scheel, 2006 Vestre Skole marts