Sydslesvigudvalgets beretning 2010

Transkript

1 Sydslesvigudvalget Sydslesvigudvalgets beretning 2010 Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax sydslesvigudvalget@uvm.dk CVR nr februar 2011 Sags nr.: F.011 Dimissionsfest på Duborg-Skolen, Flensborg 2010.

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Præambel Sydslesvigudvalget og dets historie Historie fra Sydslesvigudvalget Sydslesvigudvalgets arbejde i Status på implementering af Sydslesvigloven Udvalgsmøder Fordelingen af drifts- og anlægstilskud for Tilsyn med lån og tilskud Bygge- og anlægssager Rådgivning af undervisningsministeren og andre ministre Udvalgets øvrige forpligtigelser Udvalgets vederlæggelse Afslutning og perspektivering... 22

3 3 1. Forord Dette er den første beretning fra Sydslesvigudvalget. Baggrunden for beretningen er den nye Sydslesviglov, som et enigt Folketing vedtog i marts Det kan du læse om i beretningen Beretningen er udvalgets mulighed for at give en status over året, der gik: Hvilke sager optog udvalget, hvilke foreninger fik støtte, hvem besøgte vi i årets løb mv. Overordnet set bærer beretningen præg af, at 2010 på godt og ondt var et skelsættende år både for os i udvalget og for mindretallet. Positivt var det, at mindretallet via Sydslesvigloven fik bekræftet, at båndene til Danmark i den grad er usvækkede. Mindre positivt var beslutningen fra delstatsregeringen i Kiel om at beskære blandt andet elevstøtten til mindretallets skoler. Både Sydslesvigloven og Skolesagen, som den blev døbt, er udførligt beskrevet i denne beretning. Da der er tale om en nyskabelse, har vi valgt at dele beretningen op i to. En første del, hvor Sydslesvigudvalgets historie beskrives. Her kan du læse om baggrunden for udvalgets oprettelse og om Sydslesvigudvalgets arbejde generelt. I beretningens anden del beskrives udvalgets arbejde i Den indeholder en status for udvalgets arbejde med implementeringen af Sydslesvigloven og beretningen for udvalgets øvrige aktiviteter. Sydslesvigudvalget har drøftet beretningen på sit møde den 13. december Kim Andersen, MF (V) Formand for Sydslesvigudvalget

4 2. Resumé I 2010 brugte vi i Sydslesvigudvalget en del tid på implementeringen af den nye Sydslesviglov, der trådte i kraft den 1. april Derudover varetog vi naturligvis de øvrige mindretalsopgaver, som vi hele tiden har gjort. 4 Om implementeringen af Sydslesvigloven Som led i implementeringen af Sydslesvigloven afholdt vi blandt andet en konference på Sandbjerg Gods, fik udvalgets hjemmeside i luften og formulerede en tilskudspolitik for 2011 for de nye projektilskud. Ved udgangen af året var Sydslesvigloven faktisk fuldt implementeret, bortset fra bestemmelserne om resultataftaler og opfølgning på tilskudsmodtagernes anvendelse af lån og tilskud. Disse dele af loven implementeres først fuldt ud fra Om Sydslesvigudvalgets øvrige opgaver I oktober traf vi beslutning om fordelingen af drifts- og anlægstilskud for 2011 til de sydslesvigske foreninger og organisationer. Samlet set fordelte vi cirka 57 millioner euro, hvilket svarer til cirka 427 millioner kroner. En sag, der fyldte meget i årets løb, var Skolesagen om den slesvigholstenske regerings besparelser mod det danske mindretals skoler, der blev bebudet i foråret Desværre blev besparelserne ikke trukket tilbage, så fra 2011 reduceres delstaten Slesvig-Holstens tilskud til de danske skoler derfor fra 100 procent til 85 procent af tilskuddet til de offentlige tyske skoler. Forbundsregeringen i Berlin har i forlængelse heraf ekstraordinært valgt at bevilge et tilskud på 3,5 millioner euro til de danske mindretalsskoler i 2011, hvilket vi i udvalget kun kan bifalde, omend det ikke sikrer en varig ligestilling. I løbet af året besøgte vi som vanligt flere gange mindretallet. Blandt andet på den årlige besigtigelsestur, som i 2010 gik til området omkring Flensborg.

5 3 Præambel 5 Det danske mindretal Medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig bor i den nordlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten. Mindretallet omfatter cirka personer. Danmark har siden grænsedragningen i 1920 bevaret en tæt kontakt til mindretallet og ydet økonomisk støtte. Kort over Sydslesvig. Bevillingen til mindretalsarbejdet på Undervisningsministeriets område fremgår af finanslovens I 2010 var der afsat 435,4 millioner kroner til formålet. Tilskuddet går helt overvejende til sydslesvigske foreninger og institutioner. I 2010 var tilskudsmodtagerne: Dansk Skoleforening for Sydslesvig Sydslesvigsk Forening (SSF) Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) Sydslesvigsk Kultursamfund Flensborg Avis Fælleslandboforeningen for Sydslesvig e.v. Nordisk Informationskontor Federal Union of European Nationalities (FUEN) Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW)

6 Sydslesvigudvalget Sydslesvigudvalget nedsættes først efter nyvalg. Imidlertid trådte Sydslesvigudvalgets opgaveportefølje i kraft den 1. april 2010 som en konsekvens af Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på Undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig (Sydslesvigloven). Indtil nyvalg varetages opgaverne af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig, som er forgængeren til Sydslesvigudvalget. I praksis har udvalget dog allerede taget det nye og mere retvisende navn i brug. 6 Sydslesvigudvalget havde følgende sammensætning i 2010: Kim Andersen, MF (V) formand Jørn Ulrik Larsen, (SF) Bente Dahl, MF (RV) Søren Krarup, MF (DF) Torben Rechendroff (KF) Lise von Seelen, MF (S)

7 7 4. Sydslesvigudvalget og dets historie 4.1 Historie fra Grænsedragningen efter 1920 I 1920 blev en del af det tidligere hertugdømme Slesvig delt mellem Tyskland og Danmark. Nordslesvig blev en del af Danmark, og Mellemslesvig forblev en del af Tyskland. Det efterlod et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen. Den 10. juli 1920 krydsede Christian den 10. det slettede grænseskel nord for Christiansfeld. Sydslesvig og tilknytningen til Danmark Eksistensen af et dansk mindretal i Sydslesvig og Danmarks nuværende engagement i området skal ses i lyset af historiske grænsedragninger i det dansk-tyske grænseland. I perioden fra år 800 til 1920 har grænsen vekslet mange gange. Det gælder både hvad angår statsgrænsen, og hvad angår den sproglige og kulturelle grænse, der også betegnes folke- eller kulturgrænsen. Læs mere om Sydslesvigs danske historie på www. Sydslesvigudvalget.dk Statens forpligtigelse over for det danske mindretal i Sydslesvig Den danske stat har bevaret en tæt kontakt til det danske mindretal og ydet økonomisk støtte siden Siden 1921 har der været et udvalg, som forestår fordelingen af støtten. Igennem årene har udvalget ved flere lejligheder taget navneforandring, ligesom dets opgaver med tiden har ændret karakter.

8 8 Borreby Børnehave, Sydslesvig. Foreningslivet i Sydslesvig Mindretallets foreninger driver en række dansksindede aktiviteter og institutioner, for eksempel skoler og børnehaver, en avis og biblioteker. Det betyder, at de, der vil, kan leve så dansk som muligt i en tysk hverdag. Du kan læse mere om de sydslesvigske foreninger og deres aktiviteter på Sydslesvigudvalgets hjemmeside på Sydslesvigudvalget oprettes I februar 2009 offentliggjorde Rigsrevisionen en beretning om forvaltningen af det tilskud, som blev givet til det danske mindretal på Undervisningsministeriets område. Rapporten fra Rigsrevisionen ledte til, at daværende undervisningsminister Bertel Haarder tog initiativ til at udarbejde en lov om tilskudsordningerne for det danske mindretal i Sydslesvig. Den 23. marts 2010 stemte et enigt Folketing for vedtagelsen af Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig (Sydslesvigloven). Loven trådte i kraft den 1. april 2010.

9 9 Sydslesvigere og medlemmer af Sydslesvigudvalget til fejring på Christiansborg i anledning af vedtagelsen af Sydslesvigloven. 4.2 Sydslesvigudvalget 2010 Sammensætning På grund af en overgangsbestemmelse i loven, er det det eksisterende Udvalg vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig, der varetager Sydslesvigudvalgets opgaver, indtil dette nedsættes efter det næste valg til Folketinget. Efter folketingsvalg får Sydslesvigudvalget fem medlemmer. Folketinget udvælger medlemmerne efter forholdstalsvalg blandt sine medlemmer og kan i helt særlige tilfælde vælge et eller flere medlemmer, som ikke er medlem af Folketinget. Undervisningsministeren udpeger udvalgets formand blandt de valgte medlemmer. Nedenfor kan du læse om udvalgets opgaver.

10 10 Sydslesvigudvalgets opgaver Sydslesvigudvalgets opgaver er beskrevet i Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. Udvalget har overordnet tre opgaver, som er: 1. At være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, jævnfør Sydslesviglovens At rådgive ministre om forhold af betydning for det danske mindretal på deres område, jævnfør Sydslesviglovens At træffe beslutning om fordelingen af lån og tilskud til aktiviteter gavn for mindretallet, jævnfør Sydslesviglovens 5. Bindeled til det danske mindretal i Sydslesvig Sydslesvigudvalget virker som bindeled mellem det danske mindretal og Folketinget. For eksempel deltager vi i forskellige møder afholdt af de sydslesvigske foreninger og er hvert år på en besigtigelsestur til Sydslesvig. Aktiviteter i Sydslesvig De sydslesvigske foreningers og udvalgets aktiviteter er samlet i en rullende begivenhedskalender. Dato Organisation Begivenhed 9. februar Sydslesvigudvalget Udvalgsmøde 25. marts Sydslesvigudvalget Udvalgsmøde 1. april Sydslesvigudvalget Sandbjerg-konference 25. maj Sydslesvigudvalget Udvalgsmøde maj Sydslesvigsk Forening Årsmøder i Sydslesvig juni Sydslesvigudvalget Besigtigelsestur i Sydslesvig 1. september Sydslesvigudvalget Udvalgsmøde 18. september Sydslesvigsk Vælgerforening Landsmøde 18. september Nordisk Informationskontor Udstillingen Lys over Island september Nordisk Informationskontor Litteraturfestival september. Sydslesvigudvalget Budgetmøder 1. oktober Sydslesvigsk Vælgerforening Sprogkonference 13. oktober Sydslesvigudvalget Udvalgsmøde 28. oktober Dansk Skoleforening for Sydslesvig Generalforsamling 6. november Sydslesvigsk Forening Landsmøde 16. november Sydslesvigudvalget Udvalgsmøde 20, november Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger Hovedsendemandsmøde 27. november Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Indvielsesfest 29. november Sydslesvigsk Samråd Stormøde 13. december Sydslesvigudvalget Møde med undervisningsministeren 13. december Sydslesvigudvalget Udvalgsmøde

11 11 Rådgivning af ministre En anden vigtig opgave er at rådgive undervisningsministeren og regeringens øvrige ministre om forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig. Tilskud og lån til aktiviteter til gavn for mindretallet Det er desuden udvalget, der beslutter, hvordan de tilskud og lån, som ydes til mindretallet fra Undervisningsministeriets bevilling, skal fordeles. Konkret kan der ydes tilskud og lån til pædagogiske, kulturelle og folkeoplysende aktiviteter til gavn for mindretallet. For eksempel til driften af skoler, biblioteker og sportsforeninger. Indskoling på Trene-Skolen i Tarp, Sydslesvig 2008.

12 12 5. Sydslesvigudvalgets arbejde i var på mange måder kendetegnet ved implementeringen af Sydslesvigloven. Derudover varetog udvalget naturligvis de hidtidige mindretalsopgaver, som også fremover er en del af opgaveporteføljen. I denne del af beretningen redegøres der for både de nye og de eksisterende opgaver. 5.1 Status på implementering af Sydslesvigloven Oprettelse af Sydslesvigsekretariatet Sydslesvigsekretariatet blev oprettet samtidig med, at loven trådte i kraft den 1. april Sekretariatet er placeret i Undervisningsministeriet og bistår udvalget i forbindelse med mødeforberedelser, korrespondance med foreningerne mv. Sandbjerg-konferencen Den april 2010 var udvalget vært for en konference om Sydslesvigloven på Sandbjerg Gods, hvor cirka 70 personer fra foreninger mv. på begge sider af grænsen deltog. Med konferencen ønskede udvalgets medlemmer at informere om den nye lov og dens betydning for det fremtidige mindretalsarbejde i Sydslesvig. Det foregik gennem en række oplæg og heraf afledte drøftelser. Oplæggene er oplistet nedenfor i tabel 1. Tabel 1: Oplæg på Sandbjerg-konferencen den april 2010 Oplæg Oplægsholder Lovens historiske kontekst. Henrik Becker-Christensen, generalkonsul, Dansk Generalkonsulat i Flensborg. Sydslesvigloven: Baggrunden for Trine Frederiksen, Institutionsafdelingen, dens tilblivelse samt dens brug i Undervisningsministeriet og Steffen Bang, praksis. leder af Sydslesvigsekretariatet. Foreningernes forventninger til lovens nye krav om resultataftaler ved de to pilotforeninger. Lovens oplysningsopgave: Identitet, historie og mindretal. Hvordan når man de unge/nye målgrupper? Om hvordan Ingeniørhøjskolen i Århus har opretholdt stigende tilgang i en tid med faldende ungdomsårgange. Sydslesvigudvalgets nye rolle. Det danske mindretal i en europæisk kontekst. Alice Feddersen, bibliotekschef, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.v. og Horst Schneider, forretningsfører, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Søren Harnow Klausen, professor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet. Keld Laursen, prorektor, Århus Ingeniørhøjskole. Sydslesvigudvalget. Dr. Tove Malloy, direktør, European Center for Minority Issues og Hans Heinrich Hansen, formand, Federal Union of European Nationalities

13 (FUEN). 13 Pilotforeninger for udvalgets arbejde med resultataftaler Som følge af Sydslesvigloven, er det en betingelse for at få tildelt driftsstøtte, at modtageren indgår en resultataftale med udvalget. For at forberede dette arbejde tog udvalget initiativ til et pilotprojekt i 2011, hvor der blev forhandlet resultataftaler med de to sydslesvigske foreninger Dansk Centralbibliotek og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Ud over de to pilotforeninger har Sydslesvigsk Forening på eget initiativ udarbejdet og indgået en resultataftale også for Resultataftalerne for 2011 underskrives på Flensborghus, Sydslesvig den 27. september Resultataftalerne trådte i kraft den 1. januar Senest den 15. juli 2011 skal pilotforeninger indsende en halvårsstatus på resultatkrav og mål til udvalget. Resultataftalerne kan læses på Sydslesvigudvalgets hjemmeside Sydslesvigudvalgets hjemmeside Hjemmesiden, som har været i luften siden den 1. oktober, indeholder blandt andet oplysninger om mindretallets foreninger og en kort gennemgang af den historiske baggrund for den danske støtte til mindretallet.

14 14 Sydslesvigudvalgets hjemmeside gik i luften den 1. oktober Formulering af en tilskudspolitik for projektilskud for 2011 Som noget nyt giver Sydslesvigloven udvalget muligheden for at støtte projekter, der ligger uden for den normale foreningsdrift. Det er udvalgets ønske herigennem at støtte initiativer, der skaber nytænkning og innovation, og projekter, hvor foreningerne finder sammen i nye samarbejdsrelationer. Alt sammen med henblik på at sikre, at båndene mellem Danmark og mindretallet forbliver usvækkede. Disse tanker har været udgangspunktet for den konkrete formulering af udvalgets tilskudspolitik for Der var mulighed for at indsende projektansøgninger fra den 3. december 2010 til den 13. januar Resultatet af denne ansøgningsrunde forelå ikke ved udarbejdelsen af denne beretning. Udvalgets forretningsorden Udvalget vedtog tillige en forretningsorden, som kan læses på udvalgets hjemmeside Heri er en række arbejdsgange beskrevet, og det er det nuværende udvalgs håb, at der er skabt et værktøj, som også kommende udvalgsmedlemmer kan have glæde af 5.2 Udvalgsmøder Udvalget var i 2010 samlet til ni møder, jævnfør oversigten herunder: Dato begivenhed sted 9. februar 2010 Udvalgsmøde Christiansborg 25. marts 2010 Udvalgsmøde Christiansborg 25. maj 2010 Udvalgsmøde Christiansborg

15 juni 2010 Besigtigelsestur Sydslesvig 1. september 2010 Udvalgsmøde Christiansborg september 2010 Budgetmøder Sydslesvig 13. oktober 2010 Udvalgsmøde Christiansborg 16. november 2010 Udvalgsmøde Christiansborg 13. december 2010 Udvalgsmøde Christiansborg 5.3 Fordelingen af drifts- og anlægstilskud for 2011 Med hjemmel i Sydslesviglovens 12 og 14 yder udvalget tilskud til drift samt lån og tilskud til anlægsprojekter til de sydslesvigske foreninger og organisationer. Fordeling af tilskuddene for 2011 er beskrevet herunder. Modtagne ansøgninger Da fristen for ansøgninger udløb i juni 2010 havde 10 foreninger søgt om drifts- og anlægstilskud for Alle ansøgninger var fra foreninger og institutioner, som havde opnået støtte i Ansøgerne var: Tabel 2: Ansøgninger 2011 Forening Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.v. Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg Avis Federal Union of European Nationalities (FUEN) Fælleslandboforeningen e.v. Nordisk Informationskontor Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) Sydslesvigsk Forening (SSF) Sydslesvigsk Kultursamfund Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) Ansøgt tilskud Driftstilskud Drifts- og anlægstilskud Driftstilskud Driftstilskud Drifts- og anlægstilskud Driftstilskud Driftstilskud Driftstilskud Driftstilskud Driftstilskud Som det fremgår af tabel 2 ansøgte Skoleforeningen og Fælleslandboforeningen ud over driftstilskud også om anlægstilskud. Ansøgningerne vedrørte tre projekter: 1. Renovering af Jaruplund Højskole 2. Udvikling af pædagogisk helhedskoncept for Duborg-Skolen

16 3. Færdiggørelse af Fælleslandboforeningens museum i Jarlund. 16 Bevilgede tilskud i 2011 På baggrund af de til rådighed værende midler, foreningernes indsendte ansøgninger og drøftelser med foreningerne ved budgetmøderne den 26. og 27. september 2010 traf et enigt udvalg beslutning om følgende fordeling af tilskud for 2011 (til sammenligning indeholder tabellen tillige fordelingen af tilskud i 2010): Tabel 3: Fordelingen af tilskud i 2010 og 2011 i euro Forening Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Dansk Skoleforening for Sydslesvig herunder anlægstilskud til renovering af Jaruplund Højskole og til projektbeskrivelse for renovering af Duborg-Skolen. Flensborg Avis Federal Union of European Nationalities (FUEN) Fælleslandboforeningen herunder anlægstilskud til museet i Jarlund Nordisk Informationskontor Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) Sydslesvigsk Forening (SSF) Sydslesvigsk Kultursamfund Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) På grund af et faldende bevillingsniveau generelt på Undervisningsministeriets område og på grund af ønsket om også at kunne yde tilskud til projekter var det ikke muligt fuldt ud at imødekomme foreningernes budgetønsker for Tilsyn med lån og tilskud Med hjemmel i Sydslesviglovens 6 skal udvalget føre tilsyn med tilskudsmodtagernes anvendelse af lån og tilskud. Dette er i vid udstrækning en fortsættelse af den eksisterende praksis. Således har udvalget løbende fulgt med i de sydslesvigske foreningers arbejde og aktiviteter og kontrollerede på den måde, hvordan tilskuddene anvendtes. I de kommende år gennemfører udvalget en række tiltag, som skal supplere og systematisere dette arbejde, så det bliver lettere for ikke blot udvalget, men også den brede offentlighed at følge med i, hvordan de danske statsmidler finder anvendelse. Det væsentligste element heri er

17 de tidligere beskrevne resultataftaler, der blandt andet indebærer, at der opstilles målbare resultatkrav til de enkelte foreninger. Foreningerne skal over for både udvalget og undervisningsministeren efterfølgende redegøre for, om de opstillede mål er blevet opfyldt Bygge- og anlægssager En række af de sydslesvigske foreninger har gennem tiden fået bevilget lån til erhvervelse af fast ejendom i form af skoler, forsamlingshuse mv. Disse lån er typisk ydet som tidsubegrænsede lån, hvor den danske stat som sikkerhed har optaget pant i ejendommen. Det er udvalget, der på den danske stats vegne håndhæver panterne. Udvalget skal derfor høres i foreningernes bygge- og anlægssager vedrørende ejendomme med danske panter. Det sker typisk, når en forening ønsker at afhænde en eksisterende bygning og efterfølgende overføre pantet til en anden eksisterende ejendom eller til en nyanskaffelse. I 2010 blev udvalget forelagt tre bygge- og anlægssager, hvor en forening ønskede at sælge en ejendom og efterfølgende overflytte pantet til nye aktiviteter. I alle tre sager tiltrådte udvalget det foreslåede salg og den foreslåede overflytning. 5.6 Rådgivning af undervisningsministeren og andre ministre Med hjemmel i Sydslesviglovens 7 kan Sydslesvigudvalget rådgive undervisningsministeren og andre ministre om forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig på deres område. I 2010 rådgav Sydslesvigudvalget ministre i to sager beskrevet herunder. Skolesagen Den 26. maj fremlagde den slesvig-holstenske delstatsregering en række forslag til forbedring af delstatens økonomi. Blandt andet foreslog delstatsregeringen, at taksterne til det danske mindretals skoler skulle sænkes fra 100 procent til 85 procent af de tilsvarende takster for de offentlige tyske skoler. Da der ikke tilsvarende blev foreslået besparelser rettet mod de offentlige tyske skoler, var udvalget af den klare opfattelse, at forslaget, der efterfølgende kom til at indgå i delstatens finanslovsforslag for 2011, var i strid med ånden i de nuværende ligestillingsprincipper i grænseregionens mindretalspolitik, der hviler på København-Bonnerklæringerne fra København-Bonn-erklæringerne slår fast, at mindretalsmedlemmer har samme rettigheder som alle andre statsborgere. Det bør som heraf følge, at flertallets og mindretallets skoler skal være ligestillede også i økonomisk forstand.

18 18 Delstatsregeringen i Kiel var af en anden mening og stod fast på, at besparelserne ikke diskriminerede det danske mindretal. Uagtet at tilskuddet til de danske skoler hidtil er givet uafhængigt af behov, så var argumenterne, at de danske skoler var meget veludstyrede, og at man fra delstatens side kompenserede de danske skoler for en række udgifter til blandt andet pension. Udgifter, som de danske skoler efter Kiels opfattelse ikke skal afholde. Mindretallets mindretalspolitiske rettigheder I 1955 indgik den danske og den (vest)tyske regering København- Bonn-erklæringerne. De sikrer basale og enslydende mindretalspolitiske rettigheder til Tysklands og Danmarks mindretal i det dansk-tyske grænseland. København-Bonn-erklæringerne understreger for eksempel, at den enkeltes nationalitet, også betegnet sindelag, ikke må bestrides eller efterprøves. Derudover danner erklæringerne grundlag for, at Tyskland og Danmark yder økonomisk tilskud til sine mindretal. Fejring i anledningen af København-Bonn-erklæringerne. Statsminister H.C. Hansen (t.v.) og forbundskansler Konrad Adenauer (t.h.). For at bidrage til en holdbar løsning, rettede udvalget flere gange i forløbet henvendelse til statsministeren, udenrigsministeren og undervisningsministeren. Det lå udvalget meget på sinde at få understreget det principielle ligestillingsproblem i sagen for herigennem at få den danske regering til at slå ind på og fastholde en aktivistisk kurs over for den slesvig-holstenske delstatsregering og den tyske forbundsregering. Udgangspunktet var, at dette politiske pres fra officiel

19 dansk side kunne bidrage til, at de ensidige besparelser mod mindretallet blev taget af bordet. Sagen var endvidere emnet for et møde med undervisningsministeren den 13. december Ministeren og udvalget enedes om, at sagen fortsat skulle forfølges. 19 Sagen fik sin umiddelbare afslutning den 15. december 2010, hvor den slesvig-holstenske delstatsregering vedtog sin finanslov for 2011 og Delstatsregeringen holdt fast i sin nedsættelse af elevtilskuddet til det danske mindretals skoler fra 100 procent til 85 procent. Forbundsregeringen i Berlin kom dog foreløbigt mindretallet til undsætning med en særbevilling for 2011 på 3,5 millioner euro. Sammenlagt får Skoleforeningen et elevtilskud på 96 procent i Udvalget betragter dog ingenlunde sagen som afsluttet, da delstatsregeringen endnu ikke har tilkendegivet, at man vil genindføre ligestillingen. Ny medieaftale I maj forhandlede man på Christiansborg om en ny medieaftale for I den forbindelse henvendte Sydslesvigudvalget sig til kulturministeren for at få indskrevet forpligtigelserne over for det danske mindretal i aftalen. Hensynet til mindretallet blev skrevet ind i den endelige medieaftale, som regeringen den 26. maj 2010 indgik med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Med aftalen blev det danske mindretals muligheder for at se dansk tv desuden forbedret. Hidtil havde der været mulighed for at se DR1 og DR2 samt TV 2 i ¾ af Sydslesvig. Med den nye aftale er der mulighed for at se DR 1 og DR 2 via kabel, som dækker næsten hele Sydslesvig. Derudover har kulturministeren anmodet de slesvigholstenske myndigheder om at være opmærksomme på mulighederne for at sikre distribution af danske tv-kanaler i det tyske jordbaserede sendenet. 5.7 Udvalgets øvrige forpligtigelser Besigtigelsesturen til Sydslesvig Den årlige besigtigelsestur gik i 2010 til flensborgområdet og fandt sted den juni. På turen besøger udvalget hvert år forskellige sydslesvigske foreninger og institutioner, som modtager tilskud til deres aktiviteter fra den danske stat.

20 20 På besigtigelsesturen i 2010 besøgte udvalget blandt andet Jaruplund Højskole. Fra venstre: Søren Krarup MF (DF), Steffen Bang, Lise von Seelen MF (S), Kim Andersen, MF (V) og Torben Rechendorff (KF). Formålet er gennem drøftelser med de besøgte institutionsledere, medarbejdere med flere at få indblik i de lokale forhold og drøfte eventuelle ideer og tanker om kommende projekter. Det er Dansk Skoleforening for Sydslesvig (DSS), som i samarbejde med Sydslesvigudvalget fastlægger programmet for besigtigelsesturen. På besigtigelsesturen i 2010 besøgte udvalget: Fra Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger Christianslyst, kursuscenter og lejrskole Nystadens Børne- og Ungdomshus, Flensborg Fra Dansk Kirke i Sydslesvig1 Harreslev Danske Kirke Fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig Harreslev Fritidshjem Duborg-Skolen i Flensborg Duborg-Skolens elevambassadører Skovgade Børnehaves vuggestueafdeling, Flensborg Fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.v. Bogbussen Fra Sydslesvigsk Forening Jaruplund Højskole Voksenundervisningsnævnet i Sydslesvig Forsamlingshuset Tønnsenhuset, Flensborg 1 Der er tradition for, at Sydslesvigudvalget besøger Dansk Kirke i Sydslesvig, selv om kirkens økonomi er underlagt Kirkeministeriet.

21 21 Sydslesvigsk Vælgerforening Der er lavet en beretning fra besigtigelsesturen 2010, som kan læses på udvalgets hjemmeside Budgetmøderne i Flensborg Udvalget afholdt budgetmøder med de sydslesvigske foreninger og organisationer den september Budgetmøderne, som afholdes hvert år i september, har karakter af orienteringsmøder, hvor foreningerne redegør for deres aktiviteter og udfordringer på baggrund af de indsendte ansøgninger om drifts- og anlægsmidler for det kommende budgetår. På budgetmødet 2010 mødtes udvalget med disse 12 foreninger og organisationer: Dansk Skoleforening for Sydslesvig Sydslesvigsk Forening (SSF) Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) Sydslesvigsk Kultursamfund Flensborg Avis Fælleslandboforeningen for Sydslesvig e.v Nordisk Informationskontor Federal Union of European Nationalities (FUEN) Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) Dansk Kirke i Sydslesvig* 2 Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig* Referat af budgetmødet 2010 kan læses på udvalgets hjemmeside Øvrige begivenheder i Sydslesvig I årets løb var udvalget endvidere inviteret til at deltage i en række begivenheder og arrangementer afholdt af de sydslesvigske foreninger. Heriblandt kan nævnes Dansk Skoleforening for Sydslesvigs 90-årsfødselsdag, de danske årsmøder i Sydslesvig, generalforsamling hos Flensborg Avis, Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. 2 *Dansk Kirke i Sydslesvig og Dansk Sundhedstjenesten for Sydslesvig modtager ikke midler fra Undervisningsministeriet, men fra henholdsvis Kirkeministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Imidlertid er der tradition for, at udvalget laver en indstilling til deres budgetansøgninger, og derfor mødes udvalget hvert år med de to foreninger på budgetmøderne.

22 22 De danske årsmøder Hvert år en weekend i maj/juni manifesterer det danske mindretal i Sydslesvig sin danskhed og samhørigheden med Danmark ved cirka 40 årsmøder fordelt over hele Sydslesvig. Ved årsmøderne er der taler ved personligheder fra Danmark og Sydslesvig, fællessang og optræden ved børn fra de danske skoler, børnehaver og fritidshjem. Festlighederne afsluttes med tre store friluftsmøder om søndagen i henholdsvis Flensborg, Slesvig og Husum/Tønning. De danske årsmøder i Sydslesvig, Udvalgets vederlæggelse Undervisningsministeriet yder Sydslesvigudvalgets medlemmer et vederlag for deres arbejde i udvalget. Samlet set modtog udvalget i alt kroner. 5.9 Afslutning og perspektivering Som det forhåbentlig fremgår af denne beretning, så har 2010 været et travlt år for medlemmerne af Sydslesvigudvalget. Det fulgte naturligt af Sydslesviglovens vedtagelse, at der skulle sættes mange nye skibe i søen, så den del var vi forberedt på. At skolesagen kom til at spille en så stor rolle for ikke alene udvalget, men også regeringen, det øvrige Folketing og i særdeleshed mindretallet, havde vi naturligvis gerne været foruden. Sagen havde dog også sine lyspunkter, idet den demonstrerede et utroligt sammenhold og engagement i mindretallet, ikke mindst illustreret ved de store folkelige protester og den meget vellykkede underskriftsindsamling. Vi tror ikke, at det sidste er sagt i den sag og er mere end villige til at yde vores i Det nye år kommer desuden til at stå i resultataftalernes tegn. Her ser vi frem til i samarbejde med foreningerne at få lavet nogle brugbare aftaler, der uden unødigt bureaukrati medvirker til det væsentlige: nemlig at fremtidssikre foreningernes drift.