Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Transkript

1 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den 17. november 2009 bidrog 44 kommuner, herunder Frederiksberg Kommune, med oplysninger fra valglisterne om, hvilke borgere der stemte, og hvilke der undlod. Oplysningerne fra valglisterne er efterfølgende blevet sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik og analyseret ud fra fem socio-demografiske grupperinger, nemlig alder, køn, uddannelse, indkomst og social marginalisering. Der er også lagt særlig fokus på indvandrere, deres efterkommere og statsborgerskab. Analysen er foretaget og udarbejdet af to forskere fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Som angivet i rapportens resume, er valg et omdrejningspunkt for folkestyret og symboliserer en accept af det repræsentative demokratis grundlæggende principper. Valgdeltagelse anses derfor som en indikator på demokratiets sundhedstilstand. Rapporten viser, at der er betydelige uligheder i valgdeltagelsen generelt. Nedenfor er gengivet nogle af rapportens overordnede konklusioner: De årige har en valgdeltagelse på 45 %, hvilket skal ses i forhold til en valgdeltagelse på 80 % hos de årige. Hvis de unge ikke lærer at stemme med alderen, kan det betyde, at den generelle valgdeltagelse vil falde. Borgere med grunduddannelse har en valgdeltagelse på 56 % i forhold til 78 % for borgere med lang videregående uddannelse. Borgere med en indkomst under kr. har en valgdeltagelse på 53 % i forhold til borgere med en indkomst på over 1 mio. kr., der har en valgdeltagelse på 79 %. Den laveste valgdeltagelse findes blandt de social marginaliserede, hvor en permanent marginalisering fra arbejdsmarkedet indebærer en betydelig lavere valgdeltagelse (32 % for kontanthjælpsmodtagere) end ved midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet (51 % for arbejdsløse). Kvinder har med en valgdeltagelse på 65 % overgået mændenes valgdeltagelse (63 %), og her er det specielt de unge kvinder, der har en markant højere valgdeltagelse end mænd. Mens valgdeltagelsen er på 68 % for etniske danskere, er den kun på 37 % for indvandrere og 36 % for efterkommere. Der er dog store forskelle mellem indvandrergrupperne. Det anses for særligt bemærkelsesværdigt, at valgdeltagelsen ikke er højere for efterkommere end indvandrere, hvilket tyder på, at efterkommere i højere grad påvirkes af forældrenes lave valgdeltagelse end af den demokratiske integration i skolerne.

2 Opholdstiden har dog også betydning for valgdeltagelsen, idet indvandrere fra tredjeverdenslande, som lige har opnået valgret, har en valgdeltagelse på under 30 %, mens indvandrere fra de samme lande, som kom til landet for 22 år siden, har en valgdeltagelse på over 40 %, hvilket tyder på en vis demokratisk integration over tid. Dog indhenter indvandrere og efterkommere ikke danskeres stemmeprocent med alderen. Sammenlignes folketingsvalg, hvor valgdeltagelsen er højere, med kommunalvalg, mindskes forskellen mellem de grupper der stemmer meget, og dem der stemmer mindre. Selv ved folketingsvalg er der dog betydelige uligheder. Stemmeprocenten på Frederiksberg var 64,2 ved seneste kommunalvalg og 87,8 ved seneste folketingsvalg. Frederiksberg Kommune I rapporten er der opstillet tabeller, der belyser de nævnte socio-demografiske faktorer og sammenligner den faktiske valgdeltagelse med den forventede, baseret på den gennemsnitlige forudsagte værdi for de, der udgør den pågældende gruppe. Valgdeltagelsen på Frederiksberg til kommunalvalget den 17. november 2009 var på 64,2 % mod en forventning om 65.1 % (tabel 5.1, side 54). De åriges valgdeltagelse lå på 51,8 % i forhold til en forventning om 51 % (tabel 5.2, side 56). På side 97 i tabel B3 er en nærmere opgørelse af valgdeltagelsen på Frederiksberg fordelt på alle aldersgrupper, hvor det fremgår, at valgdeltagelsen for de 18 årige er på 56,8 % i forhold til en forventning om 51,3 %. Herefter er valgdeltagelsen dog under forventning frem til 50 års alderen. Frederiksberg Kommune deltog i forbindelse med kommunalvalget i valg for unge på 16 og 17 år og opnåede den højeste stemmeprocent blandt alle deltagende kommuner, hvilket må formodes at have haft positiv indflydelse på stemmeprocenten også blandt unge vælgere på især år. Mænds valgdeltagelse lå på 63,7 % i forhold til en forventning om 64 %. Vælgere med grundskoleuddannelse havde en valgdeltagelse på 53,6 % i forhold til en forventning om 54,9 % (tabel 5.4., side 61). For vælgere med en indkomst under kr. lå valgdeltagelsen på 56,8 % i forhold til en forventning om 57,1 % (tabel 5.5., side 63). For socialt marginaliserede lå valgdeltagelsen på 44,8 % i forhold til en forventning om 46,8 % (tabel 5.6, side 65). Valgdeltagelsen for indvandrere og efterkommere (uafhængig af statsborgerskab) lå på 36,4 % mod en forventning om 38,3 % (tabel 5.7, side 67). Valgdeltagelsen blandt udenlandske statsborgere lå på 31 % mod forventning om 32,5 % (tabel 5.8, side 69). I rapportens konklusion skitseres, at der kan udvikle sig et demokratisk A- og B-hold, hvor A-holdet med høj valgdeltagelse udgøres af midaldrende kvinder, højt uddannede med høj indkomst og

3 etniske danske og et B-hold med lav valgdeltagelse, bestående af unge mænd, lavt uddannede, med lav indkomst og social marginaliserede samt indvandrere og deres efterkommere. Denne forskel er øget fra valget i Rapporten peger på behovet for især at forstå to gruppers lave valgdeltagelse bedre, nemlig de unge vælgere og gruppen af indvandrere og efterkommere. Der peges på betydningen af socialisering til at stemme, hvor forældrenes valgdeltagelse synes at være central. En anden arbejdstese er betydningen af forskellige specifikke træk ved valget, hvor det skal undersøges, om tætte valg mobiliserer unge vælgere og nydanskere. En tredje faktor er at mindske omkostningerne ved at stemme ved at gøre valgdeltagelsen lettere (brevstemmeadgang, digitale valg). Og endelig peges på mulighederne for at gøre politisk information lettere tilgængelig, og det ansvar de politiske partier har for den politiske socialisering. Demokratisk integration er et vigtigt element for at sikre samfundets sammenhængskraft. Tiltag i Frederiksberg Kommune Digitalisering: Frederiksberg Kommunes arbejde med at skabe mulighed for digitalt at understøtte valghandlingen handler primært om at styrke den demokratiske deltagelse, men også øge sikkerhed og service over for vælgerne. Frederiksberg Kommune har gentagne gange henvendt sig til skiftende Indenrigsministre om gevinsterne ved digitalisering af valghandlingen, herunder har Frederiksberg Kommunes borgmester haft foretræde for Folketingets Kommunaludvalg herom. På det seneste er Frederiksberg Kommune gået i samarbejde med KL om en fælles henvendelse til indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. KL har anmodet om, at denne henvendelse afventer et arbejde i Teknologirådet om digitale valg, hvor Frederiksberg Kommune også deltager og som forventes afsluttet inden nytår. Imidlertid vil en digitalisering af valghandlingen, hvor der lægges særlig vægt på også den demokratiske dialog formentligt være et vigtigt redskab i at vende udviklingen i valgdeltagelsen, især for de unge. Forvaltningen foreslår derfor allerede nu en henvendelse til ministeren herom baseret på valgundersøgelse. Forskningsprojekt Frederiksberg Kommune er blevet kontaktet af en gruppe forskere med henblik på at deltage i et større forskningsprojekt omkring elektroniske valghandlinger (Trust by Design). Det er professor Carsten Schuermann fra IT Universitetet, der i samarbejde med en række internationale forskere vil ansøge Det Strategiske Forskningsråd om en bevilling til projektet. Projektets formål er at få udviklet effektive forskningsbaserede modeller for valgsystemer til elektronisk valg. Ansøgningen falder ind under intelligente samfundsløsninger og er kommet igennem prækvalifikationen til Det Strategiske Forskningsråd og en endelige ansøgning skulle afleveres inden den 26. august Indenrigsministeriet støtter projektet og Frederiksberg Kommune har - med forbehold for Magistratens godkendelse - tilkendegivet at ville deltage i projektet, herunder at deltage i styregruppen, stille lokale til rådighed for en Ph.D studerende, at foretage testvalg ved det

4 kommende folketingsvalg, hvor der i rådhushallen opstilles elektroniske stemmebokse, som vælgerne opfordres til at stemme i, efter de har afgivet deres rigtige stemme. Magistraten forelægges særskilt indstilling om projektet senest i tilknytning til forberedelse af det kommende Folketingsvalg. Forskningsprojektet Trust by Design er det hidtil mest ambitiøse danske forskningsprojekt i E- valg. Forskningsprojektet har til formål at udvikle en tillidsskabende elektronisk valgløsning, der bygger på teknisk sikre løsninger, organiserende principper for uvildig udøvelse af kontrol af valghandlingen og på bred folkelig accept af afstemningsformen. Forskningsprojektet er et 5-årigt projekt med deltagelse af en række danske og internationale forskere, institutioner og virksomheder. Frederiksberg Kommune er sammen med Århus Kommune og KL de kommunale repræsentanter i forskningsprojektet. Resultatet af forskningsprojektet skal bidrage til at få igangsat forsøg med elektronisk stemmeafgivelse ved afholdelse af nationale valg i de danske kommuner. Senest ved kommunalvalget i november Unge: Erfaringerne fra testvalget for de unge viser, at en indsats virker. Frederiksberg Kommune gik som den første kommune ind i arbejdet omkring ungevalget. Det betød, at Frederiksberg Kommune tidligt og før sommerferien inden valget i november, kunne etablere et samarbejde med Tre Falke Skolen, gymnasierne og TEC om et demokratiprojekt, der indgik i undervisningen lige op til valget. Hertil kom en række tiltag bl.a. særskilt Facebookgruppe og egen website for ungevalget, inddragelse af de politiske ungdomsforeninger mv. Tiltagene betød, at Frederiksberg Kommune fik den højeste stemmeprocent blandt de deltagende kommuner, men det havde også en afsmittende effekt for unge over 17 år. Forvaltningen vil tage kontakt til folkeskolerne, Tre Falke Skolen, gymnasierne og TEC mhp. at drøfte, hvordan kommunikation og information om valgene kan styrkes bl.a. ved at anvende og udbygge det undervisningsmateriale, som blev udviklet til ungevalget. Initiativet kunne gennemføres op til valg. Selv om forældrene som rollemodeller er væsentlig, er også undervisningen i valg og demokrati vigtig. Frederiksberg Kommune opnåede ved ungevalget en god kontakt til de politiske ungdomsforeninger. Denne kontakt vil også blive anvendt ved dette projekt, idet de politiske ungdomsforeninger inviteres til at deltage i projektet. EU-demokratiprojekt for unge Styrelsen for international uddannelse forvalter EU programmet Aktive Unge. Her gives der tilskud til projekter, der fremmer unges deltagelse i det repræsentative demokrati. Det er et tematisk projekt for unge mellem 13 og 30 år. Der kan maksimalt gives et tilskud på euro, og der er krav om 25 % medfinansiering. Der skal være mindst 16 deltagere, projektet kan vare mellem 3 og 18 måneder, der skal deltage mindst to (EU) programlande og være mindst to

5 forskellige parter i hvert land. Det er et plus, hvis der udover ungdomsvinklen indbygges et etnisk element. Forvaltningen overvejer at gennemføre et demokratiprojekt, hvor Frederiksberg Kommune sammen med politiske ungdomsorganisationer, samarbejder med kommunens venskabskommune i Estland og deres ungdomsorganisationer om forskellige tiltag, der skal fremme unge - og gerne også etniske unges - aktive demokratideltagelse og dermed øge den politiske interesse og valgdeltagelsen blandt unge. Estland er valgt, fordi Frederiksberg Kommune har haft et godt samarbejde med Tartu omkring erfaringer med digitalisering af valg og valgdeltagelse. I givet fald vil projektet blive forelagt Magistraten. Involvering/frivillighed Et vigtigt formål med tiltagene for at styrke valgdeltagelsen er også at involvere en langt bredere del af borgerne i kommunens arbejde. Dels i arbejdet omkring kommunens institutioner dels gennem øget deltagelse i frivilligt arbejde. Hermed bidrages til større effektivitet og kvalitet i institutionernes arbejde og kommunens generelle opgaveudførelse. Forvaltningen vil forelægge et særskilt projekt vedrørende dette. Integrationsrådet Frederiksberg Kommunes Integrationsråd har på sit møde den 12. august 2010 drøftet valgundersøgelsen. Rådet finder, at det er yderst uheldigt, at valgdeltagelsen er så lav for etniske minoriteter herunder særligt efterkommere. De etniske minoriteter har næsten stillet sig uden for det danske demokrati og bidrager derfor ikke tilstrækkeligt til, at disse borgeres behov synliggøres i den demokratiske beslutningsproces. Ved de to seneste valg til Integrationsrådet har valgdeltagelse været ca. 20 procent, hvilket efter omstændighederne er en god valgdeltagelse, men stadig også alt for lille. Mange etniske minoriteter stemmer ikke ved Integrationsrådsvalget, idet de betragter sig som fuldt integrerede eller som danskere. Imidlertid var det erfaringen fra Integrationsrådsvalget, at information om valget og valgmulighederne samt hvad der er i spil for den enkelte er helt afgørende. Det er vigtigt, at informationen sker der, hvor de etniske minoriteter er. Det er knap så vigtigt, om informationen sker på eget sprog. Det er langt vigtigere, at toneangivende personer kommunikerer til de etniske minoriteter om vigtigheden af valget og hvilken betydning, valget har for den enkelte. Kommunikationen skal så vidt det er muligt være direkte og anvende mange kanaler og der bør tænkes i nye kommunikationsveje. De etniske foreninger kan inddrages, men deres betydning kan let overvurderes, idet foreningernes formål primært er at skabe forbindelser til de kulturer, man kommer fra. Der kunne overvejes en mere opsøgende holdning fra bl.a. de politiske ungdomsforeninger over for etniske ungdomsgrupper. Dette mhp. dels at rekruttere kandidater, men primært for at involvere og aktivere de etniske unge i politisk og demokratisk arbejde.

6 Integrationsrådet vil ved de kommende valg indgå aktivt i kommunikation og information om valgene og deres betydning herunder udvikle et demokratiprojekt særligt henvendt til de etnisk unge vælgere. Undersøgelsen viser, hvor mange etniske minoriteter der undlader at stemme ved valg. Men Integrationsrådet vil også gerne have svar på, hvorfor de ikke stemmer og vil iværksætte en undersøgelse blandt etniske minoriteter, som vil blive spurgt om, hvad der skal til, for at de vil stemme ved valg og hvilke kommunikationsveje, de foretrækker. Det er også af betydning, at der opstilles etniske kandidater til valgene. Rådet vil på basis af undersøgelsen opfordre de politiske partier til at opstille etniske kandidater på listerne til valget og gerne så højt på listen, at der også hermed er et signal. Integrationsrådet finder, at arbejdet omkring CONTACT er et godt eksempel på involvering af etnisk unge i det danske samfund og finder, at der bør etableres et samarbejde mellem CONTACT og Integrationsrådet om udvikling af et demokratiprojekt, som kan anvendes af skolerne. Rapport om valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata, ved Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, kan ses på: Økonomi: Finansiering af deltagelsen i forskningsprojekt om e-valg i Danmark forventes afholdt inden for budgettet for folketingsvalg. Behandling: Magistraten 30. august J.nr /67592/VP/ABJ