Strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 sogne på Mors

Transkript

1 i Landsbyen De 7 sogne på Mors Ansøgning til Pulje til fornyelsen af bymidter, handelsgader og mindre byer inden for temaet Mindre byer, der skrumper. Morsø Kommune

2 af mindre byer i Landsbyen De 7 Sogne på Mors Morsø Kommune 2014 Redaktion: Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv A/S

3 1. Introduktion Forord 5 2. Formål og idé Titel Tema Formål Projektets baggrund Projektets resultater 8 3. Projektets baggrund Bymosaikken i Morsø Kommune Den forudgående proces i projektområdet Bedre boliger Kommunens værktøjer i arbejdet Beskrivelse af området Landskabet i Landsbyen de 7 sogne Kulturmiljøer i Landsbyen de 7 sogne Infrastrukturen i Landsbyen de 7 sogne Fællesskabet i Landsbyen de 7 sogne Projektets aktiviteter Fase 1: Udvikling af værktøjer Fase 2: Afprøvning af værktøjer Fase 3: Realisering Formidling af projektets resultater Organisering, budget og tidsplan Organisering Budget Tidsplan Kontakt 25

4 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 1. Introduktion 4

5 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 1. Introduktion 1.1. Forord Morsø Kommune har, som mange andre kommuner, udfordringer med fastholdelse af beboere i de mindste landsbyer. Men Morsø Kommune har valgt at gøre en aktiv indsats for fortsat at have attraktive landsbyer, hvor der er fokus på, at det byggede miljø fremtræder indbydende. Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik, der afløste det traditionelle bymønster i 2009, og lægger op til en dynamisk planlægning. Bymosaikken anerkender, at byer har forskellige potentialer, og sætter byerne ind i en områdebestemt sammenhæng og udpeger dermed fælles vilkår, der kan danne grundlag for samarbejde og netværk byerne imellem. Det sydvestlige Mors har gennem en længere periode oplevet en affolkning af området. I de senere år har de lokale borgere erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i stedet for at konkurrere, hvis man ville modvirke denne tendens. Denne aktive stillingtagen har skabt ejerskab blandt de lokale beboere gennem inddragelse og medansvar, og denne tilgang vil vi gerne afprøve i en strategisk tilpasning. Morsø Kommune ønsker med forsøgsprojektet at udvikle metoder til og samarbejdsmodeller for strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 Sogne, med fokus på fortsat at fastholde landsbyernes identitet og udvikle deres stedbundne potentialer, samtidig med, at deres fysiske miljø tilpasses. God læselyst! Arne Kirk, Natur- og Miljøchef

6 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 2. Formål og idé 6

7 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang 2. Formål og tilgang 2.1. Titel Titel på oplæg til forsøgsbeslutning om områdefornyelse: Strategisk tilpasning i Landsbyen de 7 sogne på Mors Tema Forsøgsprojektet igangsættes under temaet Mindre byer, der skrumper Formål Projektets formål er at udvikle værktøjer til at håndtere de ufravigelige konsekvenser ved befolkningens flytning fra land til by. Kommunerne i de danske landdistrikter står overfor en nødvendig omstilling, der indebærer, at noget må afvikles for at andet kan udvikles. Projektet skal udvikle og afprøve værktøjer til dialog om, prioritering af, og beslutning om strategisk, fysisk tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale borgere. Forsøget vil undersøge, om det er muligt at gennemføre en proces, hvor en strategisk tilpasning diskuteres, prioriteres og besluttes i samarbejde med lokale borgere, så den kan bidrage til at styrke en lokal identitet, samtidig med at bebyggelse og offentligt service prioriteres og tilpasses. Projektet vil afprøve processen for den strategiske tilpasning i et område med syv landsbyer på det sydvestlige Mors, der har indgået et samarbejde om at arbejde for netværkslandsbyen. De lokale borgere skal være med til at udpege potentialer og udfordringer, udpege og prioritere mål for indsatsen og efterfølgende aktivt bruge de nye rum efter tilpasningen i landsbyernes fremadrettede identitetsudvikling. Forsøgsdelen af projektet vil resultere i en handlingsplan for strategisk tilpasning af Landsbyen de 7 sogne, der udpeger, hvor den fysiske indsats skal realiseres for at opnå den størst mulige effekt. Handlingsplanen vil anvise, hvordan landsbyernes kvaliteter kan styrkes ved forskellige tiltag, og angive en prioriteret oversigt over både kortsigtede og langsigtede tiltag til realisering. Forsøgsprojektet vil bidrage med nye metoder i byfornyelsen, der kan samle landsbyer i en netværkstankegang, engagere borgere i prioriteringen af tilpasningen og forankre resultatet lokalt, så der skabes ejerskab til landsbyens udvikling efter nedrivning. Værktøjerne skal klæde kommunen på til at gennemføre denne proces med borgerne Projektets tilgang Kommunerne i de danske landdistrikter står over for strukturelle forandringer, som sætter synlige aftryk i det fysiske miljø. Når befolkningen flytter fra land til by, landbrug og erhverv omstruktureres og handelsliv flyttes, efterlader det boliger, butikslokaler og erhvervsbebyggelser, som står tomme eller forfalder. 7

8 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang Der er brug for en omstilling og tilpasning af det fysiske miljø til den rolle og de funktioner, de enkelte byer og landsbyer skal have i fremtiden. Det er en ny virkelighed, kommunerne skal planlægge i forhold til. Det skal prioriteres, hvor udviklingen skal finde sted en udvikling som vel og mærke ikke handler om vækst og nye bolig- og erhvervsbyggerier, men om at tilpasse og nedskalere det eksisterende fysiske miljø til nutidens og fremtidens behov. Problemstillingen betyder, at mange landsbyer i dag har et faldende indbyggertal og præges af tomme huse og forfald. Det er nødvendigt, at nogle landsbyer begrænses, så andre har mulighed for at vokse. Der er behov for at differentiere og prioritere imellem de forskellige landsbyer, så deres forskellige potentialer og udfordringer forløses mest strategisk. En del af udfordringen er, at alle lokalsamfund har en indbygget modvilje mod at begrænse sig selv, da det opleves som et tab af værdi. I netværkslandsbyen Landsbyen de 7 sogne, der dækker syv sogne og fire borgerforeninger, har indbyggerne erkendt, at ikke alle landsbyer kan have alle faciliteter. Projektet vil bygge videre på denne tilgang, der skal udvikle forskellige identiteter til landsbyerne med udgangspunkt i deres stedbundne potentialer. Projektet vil undersøge, hvordan strategisk tilpasning kan understøtte kvaliteter, der er nødvendige at italesætte i områder præget af affolkning og økonomisk afmatning. Projektets realisering vil spænde fra kortsigtede tiltag, som oprydning og formidling, til landsigtede tiltag som inkluderer opkøb og nedrivning af bygninger beliggende i landsbyer eller det åbne land, der udvælges og prioriteres i dialog med borgerforeningerne. Forsøget er at prioritere på baggrund af landsbyernes potentialer og udfordringer, så andre kvaliteter styrkes, f.eks. landskabelige værdier, adgang til naturen, mulighed for fritidsliv, bedre forhold for landbrug eller erhverv, samt bosætning Projektets resultater Projektet aktiviteter vil producere flere delresultater: Udvikling af værktøjer Projektet vil udvikle fem værktøjer, der tilsammen kan bruges som en helhedsorienteret proces til strategisk tilpasning af landsbyer Afprøvning af værktøjer Værktøjerne vil blive afprøvet i en konkret proces i 7 landsbyer på Mors, og resultaterne fra processen sammenfattes i en evaluering. Handlingsplan til realisering for området Afprøvningsprocessen i området vil konkret producere en handlingsplan for realiering i området, der vil identificere og prioritere både kort- og langsigtede tiltag i realiseringen. Realisering af strategisk tilpasning Handlingsplanen vil i årene blive realiseret i en række fysiske tiltag, der vil inkludere oprydning, opkøb og nedrivning af boliger og efterbehandling af grunde, der kan ske ved frasalg, nye anlæg eller forbedring af adgang og kvaliteten i naturen. 8

9 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang Oversigtskort over Mors Markeringen viser projektområdet med de syv landsbyer 9

10 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang 3. Projektets baggrund 10

11 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 3. Projektets baggrund 3.1. Bymosaikken i Morsø Kommune Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik, en tilgang, hvor hver by er vurderet ud fra nogle parametre, som afgør om der er potentiale inden for fire kategorier - bosætning, erhverv, turisme og detailhandel. De landsbyer, som tilsammen udgør Landsbyen de 7 sogne, har hver potentialer i to eller færre kategorier. De nordlige landsbyer i Landsbyen de 7 sogne er ikke udpeget med et potentiale indenfor nogen af de fire kategorier, men er karakteriset ved at være en landsby placeret i landskabet. Redsted har bosætningspotentiale, Karby har bosætnings- og turismepotentiale og Hvidbjerg har bosætnings- og erhvervspotentiale. Projektet tager afsæt i bymosaikken med det fokus, at der stadig er andre potentialer i Landsbyen de 7 sogne, f.eks. landskabet og naturen, som ikke er blevet afvejet i bymosaikkens tilgang Den forudgående proces i projektområdet Det sydvestlige Mors har gennem en længere periode oplevet en affolkning af området. I de senere år har man i området erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i stedet for at konkurrere, hvis man ville modvirke denne tendens. Idéen om netværkslandsbyen blev født. Den indebærer, at hver landsby ikke skal have alle faciliteter, men i stedet opbygge forskellige identiteter, der kan støtte hinanden og bygger på stedbundne potentialer. Landsbyen de 7 sogne er et samarbejde mellem fire borgerforeninger, der dækker et område med syv mindre landsbyer på Sydvestmors. Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejder for at fastholde liv og udvikling i området. Tilgangen til samarbejdet Landsbyen de 7 sogne har været at få skabt ejerskab blandt de lokale beboere gennem inddragelse og medansvar. Formålet med processen har været at skabe konsensus omkring den overordnede tanke - at konkurrence om de samme faciliteter og aktiviteter ikke er vejen frem i en netværkslandsby - hver enkel landsby har en rolle at spille i den store sammenhæng, men ikke indenfor samme felt. Netværkslandsbyen kalder på en ny tilgang til planlægning i områder med affolkning. Som et led i udviklingen af de forskellige landsbyers identitet, er det nødvendigt at tilpasse dele af landsbyerne, så omfanget af bebyggelsen og indbyggere tilpasses, og der gøres plads til andre kvaliteter til glæde for de resterende indbyggere. 11

12 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund BYMOSAIK BDET Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. BDE Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel og erhverv. BE Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv. BT Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme. HESSELBJERG B Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning. SEJERSLEV EJERSLEV E Byer med et særligt potentiale i forhold til erhverv. T Byer med et særligt potentiale i forhold til turisme. SUNDBY FLADE SØNDER DRÅBY L Byer med landsbyens gængse potentiale BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM 9 Bymosaikken i Morsø Kommune Landsbyernes forskellige potentialer er markeret i projektområdet 12

13 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 3.3. Bedre boliger Morsø Kommune har over de sidste fire år arbejdet ihærdigt for at forbedre boligstandarden og fjerne de dårligste boliger. Det er også en indsats, der har ændret det indtryk, man får af Landsbyen de 7 sogne. Over de sidste år er fjernet 42 ejendomme i Landsbyen de 7 sogne. Indsatsen mod dårlige boliger har i Morsø Kommune været praktiseret som det muliges kunst, hvilket betyder, at man har fjernet de ejendomme, det var muligt af indgå private aftaler med eller opkøbe på tvangsauktioner. Det betyder også, at indsatsen ikke har været efter en overordnet strategi, men har været, hvor det kunne lade sig gøre. Ikke desto mindre har indsatsen været meget vellykket, da de involverede embedsmænd har været gode til at se muligheder og tale med nærområdet om overdragelse af og faciliteter på de tomme grunde. Indsatsen mod tomme og dårlige boliger vil forsat være nødvendig i takt med det faldende befolkningstal og at ejere af usælgelige ejendomme fraflytter området eller dør Kommunens værktøjer i arbejdet Morsø Kommune arbejder efter en appreciative inquiry tilgang, en anerkendende tilgang, hvor der sættes fokus på det, der er værd at arbejde videre med og gerne i samarbejde med borgerne. I forbindelse med de områdefornyelsesprojekter, kommunen har gennemført, har kommunen samlet en værktøjskasse, hvor forskellige værktøjer bruges i samarbejdet. Det er en tilgang, hvor der i de fleste tilfælde er tale om udviklingsplaner og tilførsel af eller omdannelse til nye funktioner. Den positive dagsorden, hvor der er tale om udvikling, er let for planlæggere at håndtere det er det de er uddannet til. Det er indlejret i planloven og planlægningsfaget at arbejde ud fra et vækstparadigme. Morsø Kommune har en værktøjskasse med gode procesværktøjer til den situation, der blandt andet indeholder workshops, café-møder, vandreture, studieturer, ekspertpanel, konkurrencer og meget mere. Til strategisk tilpasning er værktøjskassen dog meget begrænset. Der mangler værktøjer til at få talt med borgerne om tilpasning frem for vækst, der mangler også værktøjer i planlægningen generelt til at håndtere den negative udvikling. Hvordan får man en god dialog om strategisk tilpasning, uden at det hele kommer til at handle om, hvorfor og hvem eller hvad, der er skyld i situationen? Og hvordan ser en realistisk og operationel plan for strategisk tilpasning egentlig ud? Projektet om strategisk tilpasning beskrevet i denne ansøgning vil kunne bidrage til at få afprøvet nogle metoder og processer, der kan bidrage til at styrke planlæggerens værktøjskasse. Samtidig vil projektet danne grundlag for en udvikling af det at planlægge i områder med negativ vækst. Projektet skal desuden også balancere mellem strategisk tilpasning og fastholdelse af de potentialer Landsbyen de 7 sogne har, så man ikke nødvendigvis tager alle overlevelsesmuligheder fra landsbyen, men skaber et mere funderet udgangspunkt for den fremtidige situation. 13

14 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 4. Beskrivelse af området 14

15 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 4. Beskrivelse af området 4.1. Landskabet i Landsbyen de 7 sogne Landskabet på Sydvestmors er især præget af områdets storbakkede terræn gennemskåret af mindre ådale, intensivt dyrkede marker afgrænset af diger og hegn, spredtliggende gårde og mindre kirkelandsbyer. Landsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk randbeliggenhed på overgangen mellem morænen og kysten/strandenge eller ådale/overdrev. Redsted ligger indplaceret i bunden af en ådal som en vejklyngeby. Outrup og Fjallerslev ligger placeret inde i landet på det højere liggende landskab Kulturmiljøer i Landsbyen de 7 sogne I Landsbyen de 7 sogne findes fire områder, der er udpeget som værdifulde kulturmiljøer: Tæbring Området er som hovedtræk stærkt præget af de særlige, landskabelige forhold, som den dybe, markerede ådal har skabt i det bakkede land. Bebyggelsen har underordnet sig dette landskabstræk, hvilket understreges ved bebyggelsens placering, karakteristisk delt på bakken og i ådalen. Området har flere interessante elementer. I hele området findes mange unikke levn fra vikingetiden, hvilket har international forskningsinteresse. Desuden er der flere interessante bebyggelser i området. Kirken på kystbrinken, præstegården, den gamle købmandsgård med udskibning fra stranden, vandmøllen og det middelalderlige voldsted, der dog næsten er helt oppløjet, bortset fra den uanseelige, fredede rest af borgpladsen. Bebyggelserne i landsbyen fremstår som helhed harmoniske og velholdte. Karby Karbys landskab er karakteristisk ved spændingsforholdet mellem den flade forstrands tagrørssump og morænebakkeformationen, hvorfra byprofilen og det åbne landskab kan betragtes. Karbys overordnede bebyggelsesmønster langs den nord-/sydgående landevej vidner om den tid, hvor byen var et lokalt handelscenter med butikker og andelsmejeri. Flere steder i byen kan man se spor på bygningerne efter de butikker, som prægede byen, da den var et handelscenter. Næssund Næssund færgeleje er en sluttet helhed, der mod øst og nord afgrænses terrænmæssigt af morænebakkens skrænter, mod vest af sundet, og mod syd lukker den store færgegård effektivt af. De få huse, der ligger ved Næssund, danner sammen med færgelejet et homogent og afsluttet miljø, og de smukt proportionerede Kampmann-huse er en berigelse for stedet. Thissing Huse Området Thissing Huse med dæmningen, der skaber forbindelse til Sydmors, aktiviteterne omkring den gamle skibsbro, den storslåede og smukke natur med de vide engarealer og store vandområder udgør et attraktivt miljø med stor landskabsværdi. Bygningerne i Thissing Huse overskygges af det vældige korn- og foderstoflager med købmandsgård, der ligger markant ud til Glomstrup Vigs store vandflade. Men i forhold til småhusbebyggelsen i Thissing Huse virker også tømmergården dominerende med sine lange, røde, træbeklædte længer. Bebyggelsen i Thissing Huse er koncentreret omkring vejforløbet, som derved markeres i forløbet ned til dæmningen. 15

16 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området Oversigt over natur, infrastruktur og kulturmiljøer i Landsbyen De 7 Sogne 16

17 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 4.3. Infrastrukturen i Landsbyen de 7 sogne Der er to gennemgående landeveje i området, Næssundvej og Vestmorsvej, derudover er området præget af små veje, der oprindeligt har forbundet gårdene i et fintmasket net. Stier/ruter: Kystruten Rundt om hele Mors blev der i 2009 etableret en kystrute, som strækker sig ca. 150 km. rundt om øen samtidig med, at der er udpeget mindre rundture, som kan bruges som hverdagens rekreative ruter. Kystruten følger kysten, hvor det er muligt, men få steder skærer den ind i landet. Kystruten er etableret på frivillig basis og går både over offentlig og privat ejendom. Solruten Solruten er en afmærket cykelrute, der følger de mindst trafikerede veje så tæt på kysten som muligt. Flere steder er solruten sammenfaldende med den nationale Margueritrute, der viser det smukkeste af Mors frem. Havne: Færgen ved Næssund er et vigtigt forbindelsesled mellem Mors og Thy, og for mange lokale er det en smutvej til Hurup. I forbindelse med budgetlægning for 2015 har Kommunalbestyrelserne i Thisted og Morsø Kommune valgt at nedlægge færgen ved Næssund, så fra august 2015 vil der ikke længere være forbindelse mellem Mors og Thy over Næssund. Områdets vandsportsaktiviteter, som blandt andet vandskiklubben, har også sit udgangspunkt fra færgelejet. Thissing Huse Havn Thissing Huse Havn er inden for de sidste to år blevet renoveret og udvidet, så der nu er plads til ca. 30 både. På de tilknyttede landarealer er der etableret en række understøttende faciliteter som f.eks. madpakkepavillon, grillpladser og toilet Fællesskabet i Landsbyen de 7 sogne Landsbyen de 7 sogne er helt igennem et fællesskab, der er drevet af beboerne og de mange ildsjæle, der brænder meget klart for hele området. Uden de ildsjæle ville det ikke kunne lade sig gøre at samle området i Landsbyen de 7 sogne så ville den enkelte landsby og det enkelte sogn muligvis stadig fokusere på egne faciliteter og aktiviteter. Ildsjælene i Landsbyen de 7 sogne er med til at skabe troen på, at i fællesskabet kan området fortsat have tilbud, der gør det attraktivt for tilflytning. Gennem små projekter skabes der synlige vidnesbyrd på styrken i området, men måske langt vigtigere skabes der et socialt fællesskab, der danner grundlag for lokalt ejerskab og tilhørsforhold. Fællesskaber er også skabt med baggrund i megen modgang med skolelukninger, besparelser i offentlig service og mangel på lokale arbejdspladser. Beboerne i området har i en længere periode kæmpet mod denne generelle udvikling, og det har også gjort fællesskabet stærkt. 17

18 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 5. Projektets aktiviteter 18

19 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter 5. Projektets aktiviteter Forsøgsprojektet afvikles i tre faser, hvis aktiviteter er beskrevet herunder. Projektet formidles undervejs, så hver fase har et punkt omkring formidling af indholdet Fase 1: Udvikling af værktøjer Der udvikles en række værktøjer, der skal klæde Morsø og andre kommuner på til at håndtere et stigende behov for at kunne planlægge for afvikling ud fra en anerkendende tilgang, med fortsat øje for stedbundne potentialer og lokale identiteter. Forsøgsprojektet vil udvikle følgende værktøjer: Værktøj 1: Analyse af område Det første værktøj vil fokusere på at opstille kriterier for, hvordan projektområdet beskrives og hvordan landsbyer udvælges. Der er behov for at identificere hvilke objektive kriterier, der kan benyttes til at analysere landsbyerne. Dette gælder, ud over de fysiske forhold som planlægning, bytyper og status på tomme boliger, også sociale og immaterielle forhold, som kan omfatte demografi, socio-økonomiske faktorer og sociale ressourcer i landsbyerne. Formålet med værktøjet er at opstille kriterier, der klæder kommunen på til at analysere og beskrive projektområdet. Værktøj 2: Diskussion af indsatsens mål Dette værktøj vil fokusere på at diskutere og fastsætte målsætninger for indsatsen i projektområdet med både det politiske niveau i kommunen og de lokale borgerforeninger. Værktøjet vil derfor have to formål: Dels at påbegynde dialogen med de involverede borgere i de landsbyer, hvor der er behov for tilpasning. Og dels at engagere kommunens politikere i en debat omkring, hvordan indsatsen relaterer sig til kommunens overordnede målsætninger. Værktøj 3: Organisering af indsatsen Dette værktøj vil fokusere på, hvordan indsatsen kan organiseres i projektområdet. I udviklingen af værktøjet vil forskellige organisationsformer blive gennemgået, og både kommunens, borgerforeningernes og de lokale ildsjæles roller vil blive undersøgt. Formålet med værktøjet er at klæde kommunen på til at organisere og forankre indsatsen mest effektivt. Værktøj 4: Udvikling og prioritering af scenarier Dette værktøj har fokus på at diskutere og prioritere landsbyernes stedbundne potentialer, udfordringer og fysiske miljø med de lokale borgere. Værktøjet vil udvikle og beskrive en proces med de lokale borgere, hvor en række workshops vil udvikle scenarier for projektområdet, der skal bruges til at prioritere indsatsen. Et særligt fokus er, hvordan scenarierne visualiseres for deltagerne, f.eks. gennem modeller af landsbyerne eller fotocollager. Formålet er at give kommunen værktøjer til at gennemføre en proces, hvor borgerne engageres i at udvikle og prioritere indsatsen. Værktøj 5: Handlingsplan for realisering Det sidste værktøj vil fokusere på, hvordan resultaterne fra hele processen bearbejdes til en konkret handlingsplan for realisering af indsatsen i projektområdet. Handlingsplanen er en prioriteret oversigt over, hvad man skal gøre for at styrke de enkelte landsbyers kvaliteter gennem udvalgte fysiske tiltag. Værktøjet vil fokusere på både at identificere kortsigtede og langsigtede tiltag. Formålet med værktøjet er at klæde kommunen på til at sammenfatte og præsentere processens resultater. 19

20 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter Sammenfatning i en værktøjskasse De fem værktøjer samles og beskrives, så de til sammen udgør en metodisk værktøjskasse for indsatsen. Denne værktøjskasse er et delprodukt i forsøgsprojektet. Formidling af fase 1 Ved fasens slutning præsenteres projektet på Landsbyens de 7 sognes hjemmeside, superlandsbyen.dk, hvor den kommende proces beskrives Fase 2: Afprøvning af værktøjer Forsøgsprojektets anden fase har til formål at afprøve de udviklede værktøjer i en konkret proces i de syv landsbyer på Mors, der til sammen udgør Landsbyen De 7 Sogne. Fasen vil gennem afprøvningen udvikle en konkret handlingsplan for realisering af strategisk tilpasning i projektområdet. Følgende aktiviteter vil udgøre afprøvningen af værktøjerne: Afprøvning: Analyse af område På baggrund af værktøjets kriterier analyserer og beskriver kommunen projektområdets situation, og der formuleres en brændende platform, der med udgangspunkt i målbare, objektive data formidler nødvendigheden af en indsats som baggrund for processen. Afprøvning: Diskussion af indsatsens mål Der gennemføres en indledende dialog med borgerforeninger: Hvilke mål ser de for området hvilke landsbyer har hvilke styrker og fordele, og hvordan kan de kvaliteter styrkes ved en strategisk tilpasning? Resultatet bruges ved en politisk diskussion, der relateres til kommunens overordnede målsætninger. Afprøvning: Organisering af indsatsen Der nedsættes en inddragende og forpligtende organisation for indsatsen i projektområdet, der beskriver hvad kommunen, foreningerne og borgere kan og skal udføre af opgaver. Afprøvning: Udvikling og prioritering af scenarier Gennem en workshop-række i landsbyerne engageres borgerne i at udvikle og prioritere scenarier for den strategiske tilpasning af området. Arbejdet bygges op omkring visualiseringer af den mulige udvikling som baggrund for prioriteringen. Afprøvning: Handlingsplan for realisering Processens resultater bearbejdes og samles i en konkret handlingsplan for realiseringen. Handlingsplanen er ikke en fuld helhedsplan for området, men snarere en prioriteret oversigt over de fysiske tiltag, der er mest effektive og støtter indsatsens mål bedst muligt. Handlingsplanen vil indeholde kortsigtede tiltag, der skal kickstarte indsatsen og udføres for forsøgsmidler, og langsigtede tiltag, der skal forankre indsatsen og udføres for den ordinære ramme. Evaluering af afprøvning Efter afprøvningsprocessen i projektområdet foretages en evaluering af værktøjernes formål, indhold og brugbarhed ud fra erfaringer i processen. Evalueringen og beskrivelsen af processen i projektområdet tilføjes værktøjerne som et ekstra kapitel i delproduktet. 20

21 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter Formidling af fase 2 Processen formidles løbende lokalt gennem en artikelrække i Morsø Folkeblad, og projektets aktiviteter formidles og opdateres løbende på superlandsbyen.dk 5.3. Fase 3: Realisering Forsøgsprojektets realiseringsfase vil udføre de fysiske aktiviteter, der er blevet udpeget i handlingsplanen. Forsøgsprojektet gennemføres som områdefornyelse, og vil bestå af følgende aktiviteter: Kickstart af realisering Handlingsplanen for realiseringen har identificeret en række kortsigtede tiltag, der udgør de lavest hængende frugter i projektområdet. Realiseringen kickstartes ved at iværksætte disse tiltag, der er administrativt enkle og skaber en umiddelbar effekt. De kortsigtede tiltag kan være: / Oprydning både af skrot og efter tidligere udførte nedrivninger / Midlertidige sociale aktiviteter / Information om indsatsen på stedet Langsigtet realisering Ud over de kortsigtede tiltag har handlingsplanen identificeret og prioriteret en række mere omfattende fysiske arbejder, der udgør den strategiske tilpasning i landsbyerne. Tiltagene er administrativt og teknisk komplicerede, og kræver derfor en længerevarende indsats: / Opkøb til nedrivning / Nedrivning / Kondemnering Efterbehandling Efter realiseringen af nedrivninger er det vigtigt at følge op med en umiddelbar efterbehandling, der kan bidrage til at styrke områdets kvaliteter og følge op med en positiv reaktion. Efterbehandlingen kan udgøre: / Salg af grunde efter nedrivning f.eks. til naboer eller som landbrugsjord / Inddragelse af omkringliggende landskabstræk f.eks. å, skov eller fjord / Anlæg af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v. / Trafikale forhold og parkering Formidling af fase 3 Den løbende realisering, fra kickstart til efterbehandling, følges løbende af Morsø Folkeblad, og sammenfattes ved projektets afslutning i en faglig artikel Formidling af projektets resultater Formidlingen af projektets resultater foregår løbende gennem projektets faser, og består til sammen af: Formidling på superlandsbyen.dk Artikelserie i Morsø Folkeblad Faglig artikel: Værktøjer og erfaringer fra projektets proces samles i en afsluttende artikel, der bringes i relevante fagblade for at nå kommuner i hele landet. 21

22 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter 6. Organisering, budget og tidsplan 22

23 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6. Organisering, budget og tidsplan 6.1. Organisering Projektet udføres af Morsø Kommune i samarbejde med områdets fire borgerforeninger, med Dansk Bygningsarv som ekstern rådgiver. Projektet gennemføres som områdefornyelse i samarbejde med projektområdets borgerforeninger og borgere. 23

24 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6.2. Budget Projektet gennemføres for et samlet budget på kr. ekskl. moms, hvilket inkluderer en forsøgsdel på kr., en ordinær ramme til realisering på kr. og en kommunal medfinansiering på kr.. Forsøgsdelen af projektet inkluderer et eksternt rådgiverhonorar på kr. ekskl. moms, realiseringsbudget på kr. og kr. til andre eksterne omkostninger inkl. afholdelse af møder, annoncering, tryk mm. Projektets aktiviteter fremgår at dette budget: Kommunen ansøger om 100% refusion for forsøgsudgifterne, mens kommunens medfinansiering i forhold til den ordinære ramme er 40%, da det drejer sig om arbejder i mindre byer under indbyggere og i det åbne land. Ansøgt udgiftsramme Den samlede ansøgte udgiftsramme i puljen er kr., hvoraf forsøgsdelen udgør kr. 24

25 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6.3. Tidsplan Projektet gennemføres i Forsøgsdelen med udvikling og afprøvning af værktøjer udføres i 2015, mens realiseringen af indsatsen primært udføres i 2016 og 2017 efter følgende tidsplan. Formidlingen af projektet koncentreres primært ved afslutningen af fase 1 og 2, og følges der efter op med en afsluttende formidling af hele projektet Kontakt Morsø Kommune Ann-Sophie Øberg Natur og Miljø Team Byplan Direkte: ann-sophie.oeberg@morsoe.dk 25