Strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 sogne på Mors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 sogne på Mors"

Transkript

1 i Landsbyen De 7 sogne på Mors Ansøgning til Pulje til fornyelsen af bymidter, handelsgader og mindre byer inden for temaet Mindre byer, der skrumper. Morsø Kommune

2 af mindre byer i Landsbyen De 7 Sogne på Mors Morsø Kommune 2014 Redaktion: Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv A/S

3 1. Introduktion Forord 5 2. Formål og idé Titel Tema Formål Projektets baggrund Projektets resultater 8 3. Projektets baggrund Bymosaikken i Morsø Kommune Den forudgående proces i projektområdet Bedre boliger Kommunens værktøjer i arbejdet Beskrivelse af området Landskabet i Landsbyen de 7 sogne Kulturmiljøer i Landsbyen de 7 sogne Infrastrukturen i Landsbyen de 7 sogne Fællesskabet i Landsbyen de 7 sogne Projektets aktiviteter Fase 1: Udvikling af værktøjer Fase 2: Afprøvning af værktøjer Fase 3: Realisering Formidling af projektets resultater Organisering, budget og tidsplan Organisering Budget Tidsplan Kontakt 25

4 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 1. Introduktion 4

5 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 1. Introduktion 1.1. Forord Morsø Kommune har, som mange andre kommuner, udfordringer med fastholdelse af beboere i de mindste landsbyer. Men Morsø Kommune har valgt at gøre en aktiv indsats for fortsat at have attraktive landsbyer, hvor der er fokus på, at det byggede miljø fremtræder indbydende. Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik, der afløste det traditionelle bymønster i 2009, og lægger op til en dynamisk planlægning. Bymosaikken anerkender, at byer har forskellige potentialer, og sætter byerne ind i en områdebestemt sammenhæng og udpeger dermed fælles vilkår, der kan danne grundlag for samarbejde og netværk byerne imellem. Det sydvestlige Mors har gennem en længere periode oplevet en affolkning af området. I de senere år har de lokale borgere erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i stedet for at konkurrere, hvis man ville modvirke denne tendens. Denne aktive stillingtagen har skabt ejerskab blandt de lokale beboere gennem inddragelse og medansvar, og denne tilgang vil vi gerne afprøve i en strategisk tilpasning. Morsø Kommune ønsker med forsøgsprojektet at udvikle metoder til og samarbejdsmodeller for strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 Sogne, med fokus på fortsat at fastholde landsbyernes identitet og udvikle deres stedbundne potentialer, samtidig med, at deres fysiske miljø tilpasses. God læselyst! Arne Kirk, Natur- og Miljøchef

6 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 2. Formål og idé 6

7 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang 2. Formål og tilgang 2.1. Titel Titel på oplæg til forsøgsbeslutning om områdefornyelse: Strategisk tilpasning i Landsbyen de 7 sogne på Mors Tema Forsøgsprojektet igangsættes under temaet Mindre byer, der skrumper Formål Projektets formål er at udvikle værktøjer til at håndtere de ufravigelige konsekvenser ved befolkningens flytning fra land til by. Kommunerne i de danske landdistrikter står overfor en nødvendig omstilling, der indebærer, at noget må afvikles for at andet kan udvikles. Projektet skal udvikle og afprøve værktøjer til dialog om, prioritering af, og beslutning om strategisk, fysisk tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale borgere. Forsøget vil undersøge, om det er muligt at gennemføre en proces, hvor en strategisk tilpasning diskuteres, prioriteres og besluttes i samarbejde med lokale borgere, så den kan bidrage til at styrke en lokal identitet, samtidig med at bebyggelse og offentligt service prioriteres og tilpasses. Projektet vil afprøve processen for den strategiske tilpasning i et område med syv landsbyer på det sydvestlige Mors, der har indgået et samarbejde om at arbejde for netværkslandsbyen. De lokale borgere skal være med til at udpege potentialer og udfordringer, udpege og prioritere mål for indsatsen og efterfølgende aktivt bruge de nye rum efter tilpasningen i landsbyernes fremadrettede identitetsudvikling. Forsøgsdelen af projektet vil resultere i en handlingsplan for strategisk tilpasning af Landsbyen de 7 sogne, der udpeger, hvor den fysiske indsats skal realiseres for at opnå den størst mulige effekt. Handlingsplanen vil anvise, hvordan landsbyernes kvaliteter kan styrkes ved forskellige tiltag, og angive en prioriteret oversigt over både kortsigtede og langsigtede tiltag til realisering. Forsøgsprojektet vil bidrage med nye metoder i byfornyelsen, der kan samle landsbyer i en netværkstankegang, engagere borgere i prioriteringen af tilpasningen og forankre resultatet lokalt, så der skabes ejerskab til landsbyens udvikling efter nedrivning. Værktøjerne skal klæde kommunen på til at gennemføre denne proces med borgerne Projektets tilgang Kommunerne i de danske landdistrikter står over for strukturelle forandringer, som sætter synlige aftryk i det fysiske miljø. Når befolkningen flytter fra land til by, landbrug og erhverv omstruktureres og handelsliv flyttes, efterlader det boliger, butikslokaler og erhvervsbebyggelser, som står tomme eller forfalder. 7

8 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang Der er brug for en omstilling og tilpasning af det fysiske miljø til den rolle og de funktioner, de enkelte byer og landsbyer skal have i fremtiden. Det er en ny virkelighed, kommunerne skal planlægge i forhold til. Det skal prioriteres, hvor udviklingen skal finde sted en udvikling som vel og mærke ikke handler om vækst og nye bolig- og erhvervsbyggerier, men om at tilpasse og nedskalere det eksisterende fysiske miljø til nutidens og fremtidens behov. Problemstillingen betyder, at mange landsbyer i dag har et faldende indbyggertal og præges af tomme huse og forfald. Det er nødvendigt, at nogle landsbyer begrænses, så andre har mulighed for at vokse. Der er behov for at differentiere og prioritere imellem de forskellige landsbyer, så deres forskellige potentialer og udfordringer forløses mest strategisk. En del af udfordringen er, at alle lokalsamfund har en indbygget modvilje mod at begrænse sig selv, da det opleves som et tab af værdi. I netværkslandsbyen Landsbyen de 7 sogne, der dækker syv sogne og fire borgerforeninger, har indbyggerne erkendt, at ikke alle landsbyer kan have alle faciliteter. Projektet vil bygge videre på denne tilgang, der skal udvikle forskellige identiteter til landsbyerne med udgangspunkt i deres stedbundne potentialer. Projektet vil undersøge, hvordan strategisk tilpasning kan understøtte kvaliteter, der er nødvendige at italesætte i områder præget af affolkning og økonomisk afmatning. Projektets realisering vil spænde fra kortsigtede tiltag, som oprydning og formidling, til landsigtede tiltag som inkluderer opkøb og nedrivning af bygninger beliggende i landsbyer eller det åbne land, der udvælges og prioriteres i dialog med borgerforeningerne. Forsøget er at prioritere på baggrund af landsbyernes potentialer og udfordringer, så andre kvaliteter styrkes, f.eks. landskabelige værdier, adgang til naturen, mulighed for fritidsliv, bedre forhold for landbrug eller erhverv, samt bosætning Projektets resultater Projektet aktiviteter vil producere flere delresultater: Udvikling af værktøjer Projektet vil udvikle fem værktøjer, der tilsammen kan bruges som en helhedsorienteret proces til strategisk tilpasning af landsbyer Afprøvning af værktøjer Værktøjerne vil blive afprøvet i en konkret proces i 7 landsbyer på Mors, og resultaterne fra processen sammenfattes i en evaluering. Handlingsplan til realisering for området Afprøvningsprocessen i området vil konkret producere en handlingsplan for realiering i området, der vil identificere og prioritere både kort- og langsigtede tiltag i realiseringen. Realisering af strategisk tilpasning Handlingsplanen vil i årene blive realiseret i en række fysiske tiltag, der vil inkludere oprydning, opkøb og nedrivning af boliger og efterbehandling af grunde, der kan ske ved frasalg, nye anlæg eller forbedring af adgang og kvaliteten i naturen. 8

9 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang Oversigtskort over Mors Markeringen viser projektområdet med de syv landsbyer 9

10 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang 3. Projektets baggrund 10

11 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 3. Projektets baggrund 3.1. Bymosaikken i Morsø Kommune Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik, en tilgang, hvor hver by er vurderet ud fra nogle parametre, som afgør om der er potentiale inden for fire kategorier - bosætning, erhverv, turisme og detailhandel. De landsbyer, som tilsammen udgør Landsbyen de 7 sogne, har hver potentialer i to eller færre kategorier. De nordlige landsbyer i Landsbyen de 7 sogne er ikke udpeget med et potentiale indenfor nogen af de fire kategorier, men er karakteriset ved at være en landsby placeret i landskabet. Redsted har bosætningspotentiale, Karby har bosætnings- og turismepotentiale og Hvidbjerg har bosætnings- og erhvervspotentiale. Projektet tager afsæt i bymosaikken med det fokus, at der stadig er andre potentialer i Landsbyen de 7 sogne, f.eks. landskabet og naturen, som ikke er blevet afvejet i bymosaikkens tilgang Den forudgående proces i projektområdet Det sydvestlige Mors har gennem en længere periode oplevet en affolkning af området. I de senere år har man i området erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i stedet for at konkurrere, hvis man ville modvirke denne tendens. Idéen om netværkslandsbyen blev født. Den indebærer, at hver landsby ikke skal have alle faciliteter, men i stedet opbygge forskellige identiteter, der kan støtte hinanden og bygger på stedbundne potentialer. Landsbyen de 7 sogne er et samarbejde mellem fire borgerforeninger, der dækker et område med syv mindre landsbyer på Sydvestmors. Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejder for at fastholde liv og udvikling i området. Tilgangen til samarbejdet Landsbyen de 7 sogne har været at få skabt ejerskab blandt de lokale beboere gennem inddragelse og medansvar. Formålet med processen har været at skabe konsensus omkring den overordnede tanke - at konkurrence om de samme faciliteter og aktiviteter ikke er vejen frem i en netværkslandsby - hver enkel landsby har en rolle at spille i den store sammenhæng, men ikke indenfor samme felt. Netværkslandsbyen kalder på en ny tilgang til planlægning i områder med affolkning. Som et led i udviklingen af de forskellige landsbyers identitet, er det nødvendigt at tilpasse dele af landsbyerne, så omfanget af bebyggelsen og indbyggere tilpasses, og der gøres plads til andre kvaliteter til glæde for de resterende indbyggere. 11

12 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund BYMOSAIK BDET Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. BDE Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel og erhverv. BE Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv. BT Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme. HESSELBJERG B Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning. SEJERSLEV EJERSLEV E Byer med et særligt potentiale i forhold til erhverv. T Byer med et særligt potentiale i forhold til turisme. SUNDBY FLADE SØNDER DRÅBY L Byer med landsbyens gængse potentiale BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM 9 Bymosaikken i Morsø Kommune Landsbyernes forskellige potentialer er markeret i projektområdet 12

13 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 3.3. Bedre boliger Morsø Kommune har over de sidste fire år arbejdet ihærdigt for at forbedre boligstandarden og fjerne de dårligste boliger. Det er også en indsats, der har ændret det indtryk, man får af Landsbyen de 7 sogne. Over de sidste år er fjernet 42 ejendomme i Landsbyen de 7 sogne. Indsatsen mod dårlige boliger har i Morsø Kommune været praktiseret som det muliges kunst, hvilket betyder, at man har fjernet de ejendomme, det var muligt af indgå private aftaler med eller opkøbe på tvangsauktioner. Det betyder også, at indsatsen ikke har været efter en overordnet strategi, men har været, hvor det kunne lade sig gøre. Ikke desto mindre har indsatsen været meget vellykket, da de involverede embedsmænd har været gode til at se muligheder og tale med nærområdet om overdragelse af og faciliteter på de tomme grunde. Indsatsen mod tomme og dårlige boliger vil forsat være nødvendig i takt med det faldende befolkningstal og at ejere af usælgelige ejendomme fraflytter området eller dør Kommunens værktøjer i arbejdet Morsø Kommune arbejder efter en appreciative inquiry tilgang, en anerkendende tilgang, hvor der sættes fokus på det, der er værd at arbejde videre med og gerne i samarbejde med borgerne. I forbindelse med de områdefornyelsesprojekter, kommunen har gennemført, har kommunen samlet en værktøjskasse, hvor forskellige værktøjer bruges i samarbejdet. Det er en tilgang, hvor der i de fleste tilfælde er tale om udviklingsplaner og tilførsel af eller omdannelse til nye funktioner. Den positive dagsorden, hvor der er tale om udvikling, er let for planlæggere at håndtere det er det de er uddannet til. Det er indlejret i planloven og planlægningsfaget at arbejde ud fra et vækstparadigme. Morsø Kommune har en værktøjskasse med gode procesværktøjer til den situation, der blandt andet indeholder workshops, café-møder, vandreture, studieturer, ekspertpanel, konkurrencer og meget mere. Til strategisk tilpasning er værktøjskassen dog meget begrænset. Der mangler værktøjer til at få talt med borgerne om tilpasning frem for vækst, der mangler også værktøjer i planlægningen generelt til at håndtere den negative udvikling. Hvordan får man en god dialog om strategisk tilpasning, uden at det hele kommer til at handle om, hvorfor og hvem eller hvad, der er skyld i situationen? Og hvordan ser en realistisk og operationel plan for strategisk tilpasning egentlig ud? Projektet om strategisk tilpasning beskrevet i denne ansøgning vil kunne bidrage til at få afprøvet nogle metoder og processer, der kan bidrage til at styrke planlæggerens værktøjskasse. Samtidig vil projektet danne grundlag for en udvikling af det at planlægge i områder med negativ vækst. Projektet skal desuden også balancere mellem strategisk tilpasning og fastholdelse af de potentialer Landsbyen de 7 sogne har, så man ikke nødvendigvis tager alle overlevelsesmuligheder fra landsbyen, men skaber et mere funderet udgangspunkt for den fremtidige situation. 13

14 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 4. Beskrivelse af området 14

15 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 4. Beskrivelse af området 4.1. Landskabet i Landsbyen de 7 sogne Landskabet på Sydvestmors er især præget af områdets storbakkede terræn gennemskåret af mindre ådale, intensivt dyrkede marker afgrænset af diger og hegn, spredtliggende gårde og mindre kirkelandsbyer. Landsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk randbeliggenhed på overgangen mellem morænen og kysten/strandenge eller ådale/overdrev. Redsted ligger indplaceret i bunden af en ådal som en vejklyngeby. Outrup og Fjallerslev ligger placeret inde i landet på det højere liggende landskab Kulturmiljøer i Landsbyen de 7 sogne I Landsbyen de 7 sogne findes fire områder, der er udpeget som værdifulde kulturmiljøer: Tæbring Området er som hovedtræk stærkt præget af de særlige, landskabelige forhold, som den dybe, markerede ådal har skabt i det bakkede land. Bebyggelsen har underordnet sig dette landskabstræk, hvilket understreges ved bebyggelsens placering, karakteristisk delt på bakken og i ådalen. Området har flere interessante elementer. I hele området findes mange unikke levn fra vikingetiden, hvilket har international forskningsinteresse. Desuden er der flere interessante bebyggelser i området. Kirken på kystbrinken, præstegården, den gamle købmandsgård med udskibning fra stranden, vandmøllen og det middelalderlige voldsted, der dog næsten er helt oppløjet, bortset fra den uanseelige, fredede rest af borgpladsen. Bebyggelserne i landsbyen fremstår som helhed harmoniske og velholdte. Karby Karbys landskab er karakteristisk ved spændingsforholdet mellem den flade forstrands tagrørssump og morænebakkeformationen, hvorfra byprofilen og det åbne landskab kan betragtes. Karbys overordnede bebyggelsesmønster langs den nord-/sydgående landevej vidner om den tid, hvor byen var et lokalt handelscenter med butikker og andelsmejeri. Flere steder i byen kan man se spor på bygningerne efter de butikker, som prægede byen, da den var et handelscenter. Næssund Næssund færgeleje er en sluttet helhed, der mod øst og nord afgrænses terrænmæssigt af morænebakkens skrænter, mod vest af sundet, og mod syd lukker den store færgegård effektivt af. De få huse, der ligger ved Næssund, danner sammen med færgelejet et homogent og afsluttet miljø, og de smukt proportionerede Kampmann-huse er en berigelse for stedet. Thissing Huse Området Thissing Huse med dæmningen, der skaber forbindelse til Sydmors, aktiviteterne omkring den gamle skibsbro, den storslåede og smukke natur med de vide engarealer og store vandområder udgør et attraktivt miljø med stor landskabsværdi. Bygningerne i Thissing Huse overskygges af det vældige korn- og foderstoflager med købmandsgård, der ligger markant ud til Glomstrup Vigs store vandflade. Men i forhold til småhusbebyggelsen i Thissing Huse virker også tømmergården dominerende med sine lange, røde, træbeklædte længer. Bebyggelsen i Thissing Huse er koncentreret omkring vejforløbet, som derved markeres i forløbet ned til dæmningen. 15

16 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området Oversigt over natur, infrastruktur og kulturmiljøer i Landsbyen De 7 Sogne 16

17 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 4.3. Infrastrukturen i Landsbyen de 7 sogne Der er to gennemgående landeveje i området, Næssundvej og Vestmorsvej, derudover er området præget af små veje, der oprindeligt har forbundet gårdene i et fintmasket net. Stier/ruter: Kystruten Rundt om hele Mors blev der i 2009 etableret en kystrute, som strækker sig ca. 150 km. rundt om øen samtidig med, at der er udpeget mindre rundture, som kan bruges som hverdagens rekreative ruter. Kystruten følger kysten, hvor det er muligt, men få steder skærer den ind i landet. Kystruten er etableret på frivillig basis og går både over offentlig og privat ejendom. Solruten Solruten er en afmærket cykelrute, der følger de mindst trafikerede veje så tæt på kysten som muligt. Flere steder er solruten sammenfaldende med den nationale Margueritrute, der viser det smukkeste af Mors frem. Havne: Færgen ved Næssund er et vigtigt forbindelsesled mellem Mors og Thy, og for mange lokale er det en smutvej til Hurup. I forbindelse med budgetlægning for 2015 har Kommunalbestyrelserne i Thisted og Morsø Kommune valgt at nedlægge færgen ved Næssund, så fra august 2015 vil der ikke længere være forbindelse mellem Mors og Thy over Næssund. Områdets vandsportsaktiviteter, som blandt andet vandskiklubben, har også sit udgangspunkt fra færgelejet. Thissing Huse Havn Thissing Huse Havn er inden for de sidste to år blevet renoveret og udvidet, så der nu er plads til ca. 30 både. På de tilknyttede landarealer er der etableret en række understøttende faciliteter som f.eks. madpakkepavillon, grillpladser og toilet Fællesskabet i Landsbyen de 7 sogne Landsbyen de 7 sogne er helt igennem et fællesskab, der er drevet af beboerne og de mange ildsjæle, der brænder meget klart for hele området. Uden de ildsjæle ville det ikke kunne lade sig gøre at samle området i Landsbyen de 7 sogne så ville den enkelte landsby og det enkelte sogn muligvis stadig fokusere på egne faciliteter og aktiviteter. Ildsjælene i Landsbyen de 7 sogne er med til at skabe troen på, at i fællesskabet kan området fortsat have tilbud, der gør det attraktivt for tilflytning. Gennem små projekter skabes der synlige vidnesbyrd på styrken i området, men måske langt vigtigere skabes der et socialt fællesskab, der danner grundlag for lokalt ejerskab og tilhørsforhold. Fællesskaber er også skabt med baggrund i megen modgang med skolelukninger, besparelser i offentlig service og mangel på lokale arbejdspladser. Beboerne i området har i en længere periode kæmpet mod denne generelle udvikling, og det har også gjort fællesskabet stærkt. 17

18 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 5. Projektets aktiviteter 18

19 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter 5. Projektets aktiviteter Forsøgsprojektet afvikles i tre faser, hvis aktiviteter er beskrevet herunder. Projektet formidles undervejs, så hver fase har et punkt omkring formidling af indholdet Fase 1: Udvikling af værktøjer Der udvikles en række værktøjer, der skal klæde Morsø og andre kommuner på til at håndtere et stigende behov for at kunne planlægge for afvikling ud fra en anerkendende tilgang, med fortsat øje for stedbundne potentialer og lokale identiteter. Forsøgsprojektet vil udvikle følgende værktøjer: Værktøj 1: Analyse af område Det første værktøj vil fokusere på at opstille kriterier for, hvordan projektområdet beskrives og hvordan landsbyer udvælges. Der er behov for at identificere hvilke objektive kriterier, der kan benyttes til at analysere landsbyerne. Dette gælder, ud over de fysiske forhold som planlægning, bytyper og status på tomme boliger, også sociale og immaterielle forhold, som kan omfatte demografi, socio-økonomiske faktorer og sociale ressourcer i landsbyerne. Formålet med værktøjet er at opstille kriterier, der klæder kommunen på til at analysere og beskrive projektområdet. Værktøj 2: Diskussion af indsatsens mål Dette værktøj vil fokusere på at diskutere og fastsætte målsætninger for indsatsen i projektområdet med både det politiske niveau i kommunen og de lokale borgerforeninger. Værktøjet vil derfor have to formål: Dels at påbegynde dialogen med de involverede borgere i de landsbyer, hvor der er behov for tilpasning. Og dels at engagere kommunens politikere i en debat omkring, hvordan indsatsen relaterer sig til kommunens overordnede målsætninger. Værktøj 3: Organisering af indsatsen Dette værktøj vil fokusere på, hvordan indsatsen kan organiseres i projektområdet. I udviklingen af værktøjet vil forskellige organisationsformer blive gennemgået, og både kommunens, borgerforeningernes og de lokale ildsjæles roller vil blive undersøgt. Formålet med værktøjet er at klæde kommunen på til at organisere og forankre indsatsen mest effektivt. Værktøj 4: Udvikling og prioritering af scenarier Dette værktøj har fokus på at diskutere og prioritere landsbyernes stedbundne potentialer, udfordringer og fysiske miljø med de lokale borgere. Værktøjet vil udvikle og beskrive en proces med de lokale borgere, hvor en række workshops vil udvikle scenarier for projektområdet, der skal bruges til at prioritere indsatsen. Et særligt fokus er, hvordan scenarierne visualiseres for deltagerne, f.eks. gennem modeller af landsbyerne eller fotocollager. Formålet er at give kommunen værktøjer til at gennemføre en proces, hvor borgerne engageres i at udvikle og prioritere indsatsen. Værktøj 5: Handlingsplan for realisering Det sidste værktøj vil fokusere på, hvordan resultaterne fra hele processen bearbejdes til en konkret handlingsplan for realisering af indsatsen i projektområdet. Handlingsplanen er en prioriteret oversigt over, hvad man skal gøre for at styrke de enkelte landsbyers kvaliteter gennem udvalgte fysiske tiltag. Værktøjet vil fokusere på både at identificere kortsigtede og langsigtede tiltag. Formålet med værktøjet er at klæde kommunen på til at sammenfatte og præsentere processens resultater. 19

20 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter Sammenfatning i en værktøjskasse De fem værktøjer samles og beskrives, så de til sammen udgør en metodisk værktøjskasse for indsatsen. Denne værktøjskasse er et delprodukt i forsøgsprojektet. Formidling af fase 1 Ved fasens slutning præsenteres projektet på Landsbyens de 7 sognes hjemmeside, superlandsbyen.dk, hvor den kommende proces beskrives Fase 2: Afprøvning af værktøjer Forsøgsprojektets anden fase har til formål at afprøve de udviklede værktøjer i en konkret proces i de syv landsbyer på Mors, der til sammen udgør Landsbyen De 7 Sogne. Fasen vil gennem afprøvningen udvikle en konkret handlingsplan for realisering af strategisk tilpasning i projektområdet. Følgende aktiviteter vil udgøre afprøvningen af værktøjerne: Afprøvning: Analyse af område På baggrund af værktøjets kriterier analyserer og beskriver kommunen projektområdets situation, og der formuleres en brændende platform, der med udgangspunkt i målbare, objektive data formidler nødvendigheden af en indsats som baggrund for processen. Afprøvning: Diskussion af indsatsens mål Der gennemføres en indledende dialog med borgerforeninger: Hvilke mål ser de for området hvilke landsbyer har hvilke styrker og fordele, og hvordan kan de kvaliteter styrkes ved en strategisk tilpasning? Resultatet bruges ved en politisk diskussion, der relateres til kommunens overordnede målsætninger. Afprøvning: Organisering af indsatsen Der nedsættes en inddragende og forpligtende organisation for indsatsen i projektområdet, der beskriver hvad kommunen, foreningerne og borgere kan og skal udføre af opgaver. Afprøvning: Udvikling og prioritering af scenarier Gennem en workshop-række i landsbyerne engageres borgerne i at udvikle og prioritere scenarier for den strategiske tilpasning af området. Arbejdet bygges op omkring visualiseringer af den mulige udvikling som baggrund for prioriteringen. Afprøvning: Handlingsplan for realisering Processens resultater bearbejdes og samles i en konkret handlingsplan for realiseringen. Handlingsplanen er ikke en fuld helhedsplan for området, men snarere en prioriteret oversigt over de fysiske tiltag, der er mest effektive og støtter indsatsens mål bedst muligt. Handlingsplanen vil indeholde kortsigtede tiltag, der skal kickstarte indsatsen og udføres for forsøgsmidler, og langsigtede tiltag, der skal forankre indsatsen og udføres for den ordinære ramme. Evaluering af afprøvning Efter afprøvningsprocessen i projektområdet foretages en evaluering af værktøjernes formål, indhold og brugbarhed ud fra erfaringer i processen. Evalueringen og beskrivelsen af processen i projektområdet tilføjes værktøjerne som et ekstra kapitel i delproduktet. 20

21 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter Formidling af fase 2 Processen formidles løbende lokalt gennem en artikelrække i Morsø Folkeblad, og projektets aktiviteter formidles og opdateres løbende på superlandsbyen.dk 5.3. Fase 3: Realisering Forsøgsprojektets realiseringsfase vil udføre de fysiske aktiviteter, der er blevet udpeget i handlingsplanen. Forsøgsprojektet gennemføres som områdefornyelse, og vil bestå af følgende aktiviteter: Kickstart af realisering Handlingsplanen for realiseringen har identificeret en række kortsigtede tiltag, der udgør de lavest hængende frugter i projektområdet. Realiseringen kickstartes ved at iværksætte disse tiltag, der er administrativt enkle og skaber en umiddelbar effekt. De kortsigtede tiltag kan være: / Oprydning både af skrot og efter tidligere udførte nedrivninger / Midlertidige sociale aktiviteter / Information om indsatsen på stedet Langsigtet realisering Ud over de kortsigtede tiltag har handlingsplanen identificeret og prioriteret en række mere omfattende fysiske arbejder, der udgør den strategiske tilpasning i landsbyerne. Tiltagene er administrativt og teknisk komplicerede, og kræver derfor en længerevarende indsats: / Opkøb til nedrivning / Nedrivning / Kondemnering Efterbehandling Efter realiseringen af nedrivninger er det vigtigt at følge op med en umiddelbar efterbehandling, der kan bidrage til at styrke områdets kvaliteter og følge op med en positiv reaktion. Efterbehandlingen kan udgøre: / Salg af grunde efter nedrivning f.eks. til naboer eller som landbrugsjord / Inddragelse af omkringliggende landskabstræk f.eks. å, skov eller fjord / Anlæg af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v. / Trafikale forhold og parkering Formidling af fase 3 Den løbende realisering, fra kickstart til efterbehandling, følges løbende af Morsø Folkeblad, og sammenfattes ved projektets afslutning i en faglig artikel Formidling af projektets resultater Formidlingen af projektets resultater foregår løbende gennem projektets faser, og består til sammen af: Formidling på superlandsbyen.dk Artikelserie i Morsø Folkeblad Faglig artikel: Værktøjer og erfaringer fra projektets proces samles i en afsluttende artikel, der bringes i relevante fagblade for at nå kommuner i hele landet. 21

22 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter 6. Organisering, budget og tidsplan 22

23 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6. Organisering, budget og tidsplan 6.1. Organisering Projektet udføres af Morsø Kommune i samarbejde med områdets fire borgerforeninger, med Dansk Bygningsarv som ekstern rådgiver. Projektet gennemføres som områdefornyelse i samarbejde med projektområdets borgerforeninger og borgere. 23

24 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6.2. Budget Projektet gennemføres for et samlet budget på kr. ekskl. moms, hvilket inkluderer en forsøgsdel på kr., en ordinær ramme til realisering på kr. og en kommunal medfinansiering på kr.. Forsøgsdelen af projektet inkluderer et eksternt rådgiverhonorar på kr. ekskl. moms, realiseringsbudget på kr. og kr. til andre eksterne omkostninger inkl. afholdelse af møder, annoncering, tryk mm. Projektets aktiviteter fremgår at dette budget: Kommunen ansøger om 100% refusion for forsøgsudgifterne, mens kommunens medfinansiering i forhold til den ordinære ramme er 40%, da det drejer sig om arbejder i mindre byer under indbyggere og i det åbne land. Ansøgt udgiftsramme Den samlede ansøgte udgiftsramme i puljen er kr., hvoraf forsøgsdelen udgør kr. 24

25 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6.3. Tidsplan Projektet gennemføres i Forsøgsdelen med udvikling og afprøvning af værktøjer udføres i 2015, mens realiseringen af indsatsen primært udføres i 2016 og 2017 efter følgende tidsplan. Formidlingen af projektet koncentreres primært ved afslutningen af fase 1 og 2, og følges der efter op med en afsluttende formidling af hele projektet Kontakt Morsø Kommune Ann-Sophie Øberg Natur og Miljø Team Byplan Direkte:

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Områdefornyelse i Bjergby 2016

Områdefornyelse i Bjergby 2016 Områdefornyelse i Bjergby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af udviklingsplanen for Bjergby kl 19.00 Information om områdefornyelse

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

LANDSBYEN DE 7 SOGNE

LANDSBYEN DE 7 SOGNE 1 Indledning STRATEGISK TILPASNING LANDSBYEN DE 7 SOGNE BYFORNYELSESPROGRAM MORSØ KOMMUNE 2015-2018 Strategisk tilpasning Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv, 2015 1 INDLEDNING XX 2 UDFORDRINGER OG STRATEGIER

Læs mere

BORGERMØDE TIRSDAG D. 10. JUNI 2014 LANDSBYEN DE 7 SOGNE ANSØGNING TIL STEDET TÆLLER - REALDANIA

BORGERMØDE TIRSDAG D. 10. JUNI 2014 LANDSBYEN DE 7 SOGNE ANSØGNING TIL STEDET TÆLLER - REALDANIA BORGERMØDE TIRSDAG D. 10. JUNI 2014 LANDSBYEN DE 7 SOGNE ANSØGNING TIL STEDET TÆLLER - REALDANIA INPUT FRA SIDSTE BORGERMØDE LANDSBYEN DE 7 SOGNE Fjallerslev Tæbring Outrup Rakkeby Karby Hvidbjerg Redsted

Læs mere

STRATEGISK BYFORNYELSE

STRATEGISK BYFORNYELSE STRATEGISK BYFORNYELSE Inspiration til kommuner Byfornyelse Ideer til byfornyelse fra strategiproces i Faaborg-Midtfyn Kommune (Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune). Strategisk byfornyelse Inspiration til kommuner

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper

Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper Titel: Forsøgsprojektets arbejdstitel er: Udvikling af metode til

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Projekt: Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti

Projekt: Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Sabro, den 8. maj 2012 Projekt: Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Referat møde nr. 4 i sparringsgruppen for projektet torsdag den 26. april 2012 Deltagere Anni Markussen Kirsten

Læs mere

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby Erhvervsudvikling Karby»En god partner når det gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne på Mors« Eksempler på Erhvervsudvikling Karbys aktiviteter: Medarrangør af messe i Hvidbjerg

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Budgetønsker Udvalget for Plan og Teknik Samlede beskrivelser

Budgetønsker Udvalget for Plan og Teknik Samlede beskrivelser Dato 10-06-2016 Dok.nr. 86751/16 Sagsnr. 16/813 Ref. Finl Budgetønsker 2017-2020 Udvalget for Plan og Teknik Samlede beskrivelser sfortegnelse Vejers Strand Strandbyen i klitterne...2 Pulje til udvikling

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordinger Et pilotprojekt med Landdistrikernes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Løgumkloster, Ølgod og Ørbæk. PROJEKTBESKRIVELSE FORÅRET 2012

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

udfordringer og muligheder

udfordringer og muligheder udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven Fremtidens Landsbyer Værktøjskassen Byfornyelsesloven Begrænsninger i Landsbypuljen Kun frivillige sager, jf. retningslinjerne. Kondemnering, genhusning, påbudt nedrivning ikke omfattet. Uigennemtænkt

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti

Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Landsforeningen af Menighedsråd Damvej 17-19 8471 Sabro tlf. 8732 2133 Udarbejdet af Vivi Rolskov Jensen og Lisa Junge Jensen Proceskonsulenter

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium Dagsorden 1. Problemet 2. Hvad er en vejkantsby? 3. Projektets metode 4. Om modellandsbyen Skrumpelev 5. De

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere