Strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 sogne på Mors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 sogne på Mors"

Transkript

1 i Landsbyen De 7 sogne på Mors Ansøgning til Pulje til fornyelsen af bymidter, handelsgader og mindre byer inden for temaet Mindre byer, der skrumper. Morsø Kommune

2 af mindre byer i Landsbyen De 7 Sogne på Mors Morsø Kommune 2014 Redaktion: Morsø Kommune og Dansk Bygningsarv A/S

3 1. Introduktion Forord 5 2. Formål og idé Titel Tema Formål Projektets baggrund Projektets resultater 8 3. Projektets baggrund Bymosaikken i Morsø Kommune Den forudgående proces i projektområdet Bedre boliger Kommunens værktøjer i arbejdet Beskrivelse af området Landskabet i Landsbyen de 7 sogne Kulturmiljøer i Landsbyen de 7 sogne Infrastrukturen i Landsbyen de 7 sogne Fællesskabet i Landsbyen de 7 sogne Projektets aktiviteter Fase 1: Udvikling af værktøjer Fase 2: Afprøvning af værktøjer Fase 3: Realisering Formidling af projektets resultater Organisering, budget og tidsplan Organisering Budget Tidsplan Kontakt 25

4 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 1. Introduktion 4

5 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 1. Introduktion 1.1. Forord Morsø Kommune har, som mange andre kommuner, udfordringer med fastholdelse af beboere i de mindste landsbyer. Men Morsø Kommune har valgt at gøre en aktiv indsats for fortsat at have attraktive landsbyer, hvor der er fokus på, at det byggede miljø fremtræder indbydende. Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik, der afløste det traditionelle bymønster i 2009, og lægger op til en dynamisk planlægning. Bymosaikken anerkender, at byer har forskellige potentialer, og sætter byerne ind i en områdebestemt sammenhæng og udpeger dermed fælles vilkår, der kan danne grundlag for samarbejde og netværk byerne imellem. Det sydvestlige Mors har gennem en længere periode oplevet en affolkning af området. I de senere år har de lokale borgere erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i stedet for at konkurrere, hvis man ville modvirke denne tendens. Denne aktive stillingtagen har skabt ejerskab blandt de lokale beboere gennem inddragelse og medansvar, og denne tilgang vil vi gerne afprøve i en strategisk tilpasning. Morsø Kommune ønsker med forsøgsprojektet at udvikle metoder til og samarbejdsmodeller for strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 Sogne, med fokus på fortsat at fastholde landsbyernes identitet og udvikle deres stedbundne potentialer, samtidig med, at deres fysiske miljø tilpasses. God læselyst! Arne Kirk, Natur- og Miljøchef

6 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Introduktion 2. Formål og idé 6

7 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang 2. Formål og tilgang 2.1. Titel Titel på oplæg til forsøgsbeslutning om områdefornyelse: Strategisk tilpasning i Landsbyen de 7 sogne på Mors Tema Forsøgsprojektet igangsættes under temaet Mindre byer, der skrumper Formål Projektets formål er at udvikle værktøjer til at håndtere de ufravigelige konsekvenser ved befolkningens flytning fra land til by. Kommunerne i de danske landdistrikter står overfor en nødvendig omstilling, der indebærer, at noget må afvikles for at andet kan udvikles. Projektet skal udvikle og afprøve værktøjer til dialog om, prioritering af, og beslutning om strategisk, fysisk tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale borgere. Forsøget vil undersøge, om det er muligt at gennemføre en proces, hvor en strategisk tilpasning diskuteres, prioriteres og besluttes i samarbejde med lokale borgere, så den kan bidrage til at styrke en lokal identitet, samtidig med at bebyggelse og offentligt service prioriteres og tilpasses. Projektet vil afprøve processen for den strategiske tilpasning i et område med syv landsbyer på det sydvestlige Mors, der har indgået et samarbejde om at arbejde for netværkslandsbyen. De lokale borgere skal være med til at udpege potentialer og udfordringer, udpege og prioritere mål for indsatsen og efterfølgende aktivt bruge de nye rum efter tilpasningen i landsbyernes fremadrettede identitetsudvikling. Forsøgsdelen af projektet vil resultere i en handlingsplan for strategisk tilpasning af Landsbyen de 7 sogne, der udpeger, hvor den fysiske indsats skal realiseres for at opnå den størst mulige effekt. Handlingsplanen vil anvise, hvordan landsbyernes kvaliteter kan styrkes ved forskellige tiltag, og angive en prioriteret oversigt over både kortsigtede og langsigtede tiltag til realisering. Forsøgsprojektet vil bidrage med nye metoder i byfornyelsen, der kan samle landsbyer i en netværkstankegang, engagere borgere i prioriteringen af tilpasningen og forankre resultatet lokalt, så der skabes ejerskab til landsbyens udvikling efter nedrivning. Værktøjerne skal klæde kommunen på til at gennemføre denne proces med borgerne Projektets tilgang Kommunerne i de danske landdistrikter står over for strukturelle forandringer, som sætter synlige aftryk i det fysiske miljø. Når befolkningen flytter fra land til by, landbrug og erhverv omstruktureres og handelsliv flyttes, efterlader det boliger, butikslokaler og erhvervsbebyggelser, som står tomme eller forfalder. 7

8 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang Der er brug for en omstilling og tilpasning af det fysiske miljø til den rolle og de funktioner, de enkelte byer og landsbyer skal have i fremtiden. Det er en ny virkelighed, kommunerne skal planlægge i forhold til. Det skal prioriteres, hvor udviklingen skal finde sted en udvikling som vel og mærke ikke handler om vækst og nye bolig- og erhvervsbyggerier, men om at tilpasse og nedskalere det eksisterende fysiske miljø til nutidens og fremtidens behov. Problemstillingen betyder, at mange landsbyer i dag har et faldende indbyggertal og præges af tomme huse og forfald. Det er nødvendigt, at nogle landsbyer begrænses, så andre har mulighed for at vokse. Der er behov for at differentiere og prioritere imellem de forskellige landsbyer, så deres forskellige potentialer og udfordringer forløses mest strategisk. En del af udfordringen er, at alle lokalsamfund har en indbygget modvilje mod at begrænse sig selv, da det opleves som et tab af værdi. I netværkslandsbyen Landsbyen de 7 sogne, der dækker syv sogne og fire borgerforeninger, har indbyggerne erkendt, at ikke alle landsbyer kan have alle faciliteter. Projektet vil bygge videre på denne tilgang, der skal udvikle forskellige identiteter til landsbyerne med udgangspunkt i deres stedbundne potentialer. Projektet vil undersøge, hvordan strategisk tilpasning kan understøtte kvaliteter, der er nødvendige at italesætte i områder præget af affolkning og økonomisk afmatning. Projektets realisering vil spænde fra kortsigtede tiltag, som oprydning og formidling, til landsigtede tiltag som inkluderer opkøb og nedrivning af bygninger beliggende i landsbyer eller det åbne land, der udvælges og prioriteres i dialog med borgerforeningerne. Forsøget er at prioritere på baggrund af landsbyernes potentialer og udfordringer, så andre kvaliteter styrkes, f.eks. landskabelige værdier, adgang til naturen, mulighed for fritidsliv, bedre forhold for landbrug eller erhverv, samt bosætning Projektets resultater Projektet aktiviteter vil producere flere delresultater: Udvikling af værktøjer Projektet vil udvikle fem værktøjer, der tilsammen kan bruges som en helhedsorienteret proces til strategisk tilpasning af landsbyer Afprøvning af værktøjer Værktøjerne vil blive afprøvet i en konkret proces i 7 landsbyer på Mors, og resultaterne fra processen sammenfattes i en evaluering. Handlingsplan til realisering for området Afprøvningsprocessen i området vil konkret producere en handlingsplan for realiering i området, der vil identificere og prioritere både kort- og langsigtede tiltag i realiseringen. Realisering af strategisk tilpasning Handlingsplanen vil i årene blive realiseret i en række fysiske tiltag, der vil inkludere oprydning, opkøb og nedrivning af boliger og efterbehandling af grunde, der kan ske ved frasalg, nye anlæg eller forbedring af adgang og kvaliteten i naturen. 8

9 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang Oversigtskort over Mors Markeringen viser projektområdet med de syv landsbyer 9

10 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Formål og tilgang 3. Projektets baggrund 10

11 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 3. Projektets baggrund 3.1. Bymosaikken i Morsø Kommune Projektet tager afsæt i Morsø Kommunes bymosaik, en tilgang, hvor hver by er vurderet ud fra nogle parametre, som afgør om der er potentiale inden for fire kategorier - bosætning, erhverv, turisme og detailhandel. De landsbyer, som tilsammen udgør Landsbyen de 7 sogne, har hver potentialer i to eller færre kategorier. De nordlige landsbyer i Landsbyen de 7 sogne er ikke udpeget med et potentiale indenfor nogen af de fire kategorier, men er karakteriset ved at være en landsby placeret i landskabet. Redsted har bosætningspotentiale, Karby har bosætnings- og turismepotentiale og Hvidbjerg har bosætnings- og erhvervspotentiale. Projektet tager afsæt i bymosaikken med det fokus, at der stadig er andre potentialer i Landsbyen de 7 sogne, f.eks. landskabet og naturen, som ikke er blevet afvejet i bymosaikkens tilgang Den forudgående proces i projektområdet Det sydvestlige Mors har gennem en længere periode oplevet en affolkning af området. I de senere år har man i området erkendt, at det var nødvendigt at samarbejde i stedet for at konkurrere, hvis man ville modvirke denne tendens. Idéen om netværkslandsbyen blev født. Den indebærer, at hver landsby ikke skal have alle faciliteter, men i stedet opbygge forskellige identiteter, der kan støtte hinanden og bygger på stedbundne potentialer. Landsbyen de 7 sogne er et samarbejde mellem fire borgerforeninger, der dækker et område med syv mindre landsbyer på Sydvestmors. Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejder for at fastholde liv og udvikling i området. Tilgangen til samarbejdet Landsbyen de 7 sogne har været at få skabt ejerskab blandt de lokale beboere gennem inddragelse og medansvar. Formålet med processen har været at skabe konsensus omkring den overordnede tanke - at konkurrence om de samme faciliteter og aktiviteter ikke er vejen frem i en netværkslandsby - hver enkel landsby har en rolle at spille i den store sammenhæng, men ikke indenfor samme felt. Netværkslandsbyen kalder på en ny tilgang til planlægning i områder med affolkning. Som et led i udviklingen af de forskellige landsbyers identitet, er det nødvendigt at tilpasse dele af landsbyerne, så omfanget af bebyggelsen og indbyggere tilpasses, og der gøres plads til andre kvaliteter til glæde for de resterende indbyggere. 11

12 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund BYMOSAIK BDET Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel, erhverv og turisme. BDE Byer med et særligt potentiale både i forhold til bosætning, detailhandel og erhverv. BE Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv. BT Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme. HESSELBJERG B Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning. SEJERSLEV EJERSLEV E Byer med et særligt potentiale i forhold til erhverv. T Byer med et særligt potentiale i forhold til turisme. SUNDBY FLADE SØNDER DRÅBY L Byer med landsbyens gængse potentiale BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY VILS KARBY HVIDBJERG REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS SILLERSLEV SØNDERBY 5 KM 10 KM 15 KM 20 KM 25 KM 9 Bymosaikken i Morsø Kommune Landsbyernes forskellige potentialer er markeret i projektområdet 12

13 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 3.3. Bedre boliger Morsø Kommune har over de sidste fire år arbejdet ihærdigt for at forbedre boligstandarden og fjerne de dårligste boliger. Det er også en indsats, der har ændret det indtryk, man får af Landsbyen de 7 sogne. Over de sidste år er fjernet 42 ejendomme i Landsbyen de 7 sogne. Indsatsen mod dårlige boliger har i Morsø Kommune været praktiseret som det muliges kunst, hvilket betyder, at man har fjernet de ejendomme, det var muligt af indgå private aftaler med eller opkøbe på tvangsauktioner. Det betyder også, at indsatsen ikke har været efter en overordnet strategi, men har været, hvor det kunne lade sig gøre. Ikke desto mindre har indsatsen været meget vellykket, da de involverede embedsmænd har været gode til at se muligheder og tale med nærområdet om overdragelse af og faciliteter på de tomme grunde. Indsatsen mod tomme og dårlige boliger vil forsat være nødvendig i takt med det faldende befolkningstal og at ejere af usælgelige ejendomme fraflytter området eller dør Kommunens værktøjer i arbejdet Morsø Kommune arbejder efter en appreciative inquiry tilgang, en anerkendende tilgang, hvor der sættes fokus på det, der er værd at arbejde videre med og gerne i samarbejde med borgerne. I forbindelse med de områdefornyelsesprojekter, kommunen har gennemført, har kommunen samlet en værktøjskasse, hvor forskellige værktøjer bruges i samarbejdet. Det er en tilgang, hvor der i de fleste tilfælde er tale om udviklingsplaner og tilførsel af eller omdannelse til nye funktioner. Den positive dagsorden, hvor der er tale om udvikling, er let for planlæggere at håndtere det er det de er uddannet til. Det er indlejret i planloven og planlægningsfaget at arbejde ud fra et vækstparadigme. Morsø Kommune har en værktøjskasse med gode procesværktøjer til den situation, der blandt andet indeholder workshops, café-møder, vandreture, studieturer, ekspertpanel, konkurrencer og meget mere. Til strategisk tilpasning er værktøjskassen dog meget begrænset. Der mangler værktøjer til at få talt med borgerne om tilpasning frem for vækst, der mangler også værktøjer i planlægningen generelt til at håndtere den negative udvikling. Hvordan får man en god dialog om strategisk tilpasning, uden at det hele kommer til at handle om, hvorfor og hvem eller hvad, der er skyld i situationen? Og hvordan ser en realistisk og operationel plan for strategisk tilpasning egentlig ud? Projektet om strategisk tilpasning beskrevet i denne ansøgning vil kunne bidrage til at få afprøvet nogle metoder og processer, der kan bidrage til at styrke planlæggerens værktøjskasse. Samtidig vil projektet danne grundlag for en udvikling af det at planlægge i områder med negativ vækst. Projektet skal desuden også balancere mellem strategisk tilpasning og fastholdelse af de potentialer Landsbyen de 7 sogne har, så man ikke nødvendigvis tager alle overlevelsesmuligheder fra landsbyen, men skaber et mere funderet udgangspunkt for den fremtidige situation. 13

14 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets baggrund 4. Beskrivelse af området 14

15 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 4. Beskrivelse af området 4.1. Landskabet i Landsbyen de 7 sogne Landskabet på Sydvestmors er især præget af områdets storbakkede terræn gennemskåret af mindre ådale, intensivt dyrkede marker afgrænset af diger og hegn, spredtliggende gårde og mindre kirkelandsbyer. Landsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk randbeliggenhed på overgangen mellem morænen og kysten/strandenge eller ådale/overdrev. Redsted ligger indplaceret i bunden af en ådal som en vejklyngeby. Outrup og Fjallerslev ligger placeret inde i landet på det højere liggende landskab Kulturmiljøer i Landsbyen de 7 sogne I Landsbyen de 7 sogne findes fire områder, der er udpeget som værdifulde kulturmiljøer: Tæbring Området er som hovedtræk stærkt præget af de særlige, landskabelige forhold, som den dybe, markerede ådal har skabt i det bakkede land. Bebyggelsen har underordnet sig dette landskabstræk, hvilket understreges ved bebyggelsens placering, karakteristisk delt på bakken og i ådalen. Området har flere interessante elementer. I hele området findes mange unikke levn fra vikingetiden, hvilket har international forskningsinteresse. Desuden er der flere interessante bebyggelser i området. Kirken på kystbrinken, præstegården, den gamle købmandsgård med udskibning fra stranden, vandmøllen og det middelalderlige voldsted, der dog næsten er helt oppløjet, bortset fra den uanseelige, fredede rest af borgpladsen. Bebyggelserne i landsbyen fremstår som helhed harmoniske og velholdte. Karby Karbys landskab er karakteristisk ved spændingsforholdet mellem den flade forstrands tagrørssump og morænebakkeformationen, hvorfra byprofilen og det åbne landskab kan betragtes. Karbys overordnede bebyggelsesmønster langs den nord-/sydgående landevej vidner om den tid, hvor byen var et lokalt handelscenter med butikker og andelsmejeri. Flere steder i byen kan man se spor på bygningerne efter de butikker, som prægede byen, da den var et handelscenter. Næssund Næssund færgeleje er en sluttet helhed, der mod øst og nord afgrænses terrænmæssigt af morænebakkens skrænter, mod vest af sundet, og mod syd lukker den store færgegård effektivt af. De få huse, der ligger ved Næssund, danner sammen med færgelejet et homogent og afsluttet miljø, og de smukt proportionerede Kampmann-huse er en berigelse for stedet. Thissing Huse Området Thissing Huse med dæmningen, der skaber forbindelse til Sydmors, aktiviteterne omkring den gamle skibsbro, den storslåede og smukke natur med de vide engarealer og store vandområder udgør et attraktivt miljø med stor landskabsværdi. Bygningerne i Thissing Huse overskygges af det vældige korn- og foderstoflager med købmandsgård, der ligger markant ud til Glomstrup Vigs store vandflade. Men i forhold til småhusbebyggelsen i Thissing Huse virker også tømmergården dominerende med sine lange, røde, træbeklædte længer. Bebyggelsen i Thissing Huse er koncentreret omkring vejforløbet, som derved markeres i forløbet ned til dæmningen. 15

16 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området Oversigt over natur, infrastruktur og kulturmiljøer i Landsbyen De 7 Sogne 16

17 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 4.3. Infrastrukturen i Landsbyen de 7 sogne Der er to gennemgående landeveje i området, Næssundvej og Vestmorsvej, derudover er området præget af små veje, der oprindeligt har forbundet gårdene i et fintmasket net. Stier/ruter: Kystruten Rundt om hele Mors blev der i 2009 etableret en kystrute, som strækker sig ca. 150 km. rundt om øen samtidig med, at der er udpeget mindre rundture, som kan bruges som hverdagens rekreative ruter. Kystruten følger kysten, hvor det er muligt, men få steder skærer den ind i landet. Kystruten er etableret på frivillig basis og går både over offentlig og privat ejendom. Solruten Solruten er en afmærket cykelrute, der følger de mindst trafikerede veje så tæt på kysten som muligt. Flere steder er solruten sammenfaldende med den nationale Margueritrute, der viser det smukkeste af Mors frem. Havne: Færgen ved Næssund er et vigtigt forbindelsesled mellem Mors og Thy, og for mange lokale er det en smutvej til Hurup. I forbindelse med budgetlægning for 2015 har Kommunalbestyrelserne i Thisted og Morsø Kommune valgt at nedlægge færgen ved Næssund, så fra august 2015 vil der ikke længere være forbindelse mellem Mors og Thy over Næssund. Områdets vandsportsaktiviteter, som blandt andet vandskiklubben, har også sit udgangspunkt fra færgelejet. Thissing Huse Havn Thissing Huse Havn er inden for de sidste to år blevet renoveret og udvidet, så der nu er plads til ca. 30 både. På de tilknyttede landarealer er der etableret en række understøttende faciliteter som f.eks. madpakkepavillon, grillpladser og toilet Fællesskabet i Landsbyen de 7 sogne Landsbyen de 7 sogne er helt igennem et fællesskab, der er drevet af beboerne og de mange ildsjæle, der brænder meget klart for hele området. Uden de ildsjæle ville det ikke kunne lade sig gøre at samle området i Landsbyen de 7 sogne så ville den enkelte landsby og det enkelte sogn muligvis stadig fokusere på egne faciliteter og aktiviteter. Ildsjælene i Landsbyen de 7 sogne er med til at skabe troen på, at i fællesskabet kan området fortsat have tilbud, der gør det attraktivt for tilflytning. Gennem små projekter skabes der synlige vidnesbyrd på styrken i området, men måske langt vigtigere skabes der et socialt fællesskab, der danner grundlag for lokalt ejerskab og tilhørsforhold. Fællesskaber er også skabt med baggrund i megen modgang med skolelukninger, besparelser i offentlig service og mangel på lokale arbejdspladser. Beboerne i området har i en længere periode kæmpet mod denne generelle udvikling, og det har også gjort fællesskabet stærkt. 17

18 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Beskrivelse af området 5. Projektets aktiviteter 18

19 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter 5. Projektets aktiviteter Forsøgsprojektet afvikles i tre faser, hvis aktiviteter er beskrevet herunder. Projektet formidles undervejs, så hver fase har et punkt omkring formidling af indholdet Fase 1: Udvikling af værktøjer Der udvikles en række værktøjer, der skal klæde Morsø og andre kommuner på til at håndtere et stigende behov for at kunne planlægge for afvikling ud fra en anerkendende tilgang, med fortsat øje for stedbundne potentialer og lokale identiteter. Forsøgsprojektet vil udvikle følgende værktøjer: Værktøj 1: Analyse af område Det første værktøj vil fokusere på at opstille kriterier for, hvordan projektområdet beskrives og hvordan landsbyer udvælges. Der er behov for at identificere hvilke objektive kriterier, der kan benyttes til at analysere landsbyerne. Dette gælder, ud over de fysiske forhold som planlægning, bytyper og status på tomme boliger, også sociale og immaterielle forhold, som kan omfatte demografi, socio-økonomiske faktorer og sociale ressourcer i landsbyerne. Formålet med værktøjet er at opstille kriterier, der klæder kommunen på til at analysere og beskrive projektområdet. Værktøj 2: Diskussion af indsatsens mål Dette værktøj vil fokusere på at diskutere og fastsætte målsætninger for indsatsen i projektområdet med både det politiske niveau i kommunen og de lokale borgerforeninger. Værktøjet vil derfor have to formål: Dels at påbegynde dialogen med de involverede borgere i de landsbyer, hvor der er behov for tilpasning. Og dels at engagere kommunens politikere i en debat omkring, hvordan indsatsen relaterer sig til kommunens overordnede målsætninger. Værktøj 3: Organisering af indsatsen Dette værktøj vil fokusere på, hvordan indsatsen kan organiseres i projektområdet. I udviklingen af værktøjet vil forskellige organisationsformer blive gennemgået, og både kommunens, borgerforeningernes og de lokale ildsjæles roller vil blive undersøgt. Formålet med værktøjet er at klæde kommunen på til at organisere og forankre indsatsen mest effektivt. Værktøj 4: Udvikling og prioritering af scenarier Dette værktøj har fokus på at diskutere og prioritere landsbyernes stedbundne potentialer, udfordringer og fysiske miljø med de lokale borgere. Værktøjet vil udvikle og beskrive en proces med de lokale borgere, hvor en række workshops vil udvikle scenarier for projektområdet, der skal bruges til at prioritere indsatsen. Et særligt fokus er, hvordan scenarierne visualiseres for deltagerne, f.eks. gennem modeller af landsbyerne eller fotocollager. Formålet er at give kommunen værktøjer til at gennemføre en proces, hvor borgerne engageres i at udvikle og prioritere indsatsen. Værktøj 5: Handlingsplan for realisering Det sidste værktøj vil fokusere på, hvordan resultaterne fra hele processen bearbejdes til en konkret handlingsplan for realisering af indsatsen i projektområdet. Handlingsplanen er en prioriteret oversigt over, hvad man skal gøre for at styrke de enkelte landsbyers kvaliteter gennem udvalgte fysiske tiltag. Værktøjet vil fokusere på både at identificere kortsigtede og langsigtede tiltag. Formålet med værktøjet er at klæde kommunen på til at sammenfatte og præsentere processens resultater. 19

20 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter Sammenfatning i en værktøjskasse De fem værktøjer samles og beskrives, så de til sammen udgør en metodisk værktøjskasse for indsatsen. Denne værktøjskasse er et delprodukt i forsøgsprojektet. Formidling af fase 1 Ved fasens slutning præsenteres projektet på Landsbyens de 7 sognes hjemmeside, superlandsbyen.dk, hvor den kommende proces beskrives Fase 2: Afprøvning af værktøjer Forsøgsprojektets anden fase har til formål at afprøve de udviklede værktøjer i en konkret proces i de syv landsbyer på Mors, der til sammen udgør Landsbyen De 7 Sogne. Fasen vil gennem afprøvningen udvikle en konkret handlingsplan for realisering af strategisk tilpasning i projektområdet. Følgende aktiviteter vil udgøre afprøvningen af værktøjerne: Afprøvning: Analyse af område På baggrund af værktøjets kriterier analyserer og beskriver kommunen projektområdets situation, og der formuleres en brændende platform, der med udgangspunkt i målbare, objektive data formidler nødvendigheden af en indsats som baggrund for processen. Afprøvning: Diskussion af indsatsens mål Der gennemføres en indledende dialog med borgerforeninger: Hvilke mål ser de for området hvilke landsbyer har hvilke styrker og fordele, og hvordan kan de kvaliteter styrkes ved en strategisk tilpasning? Resultatet bruges ved en politisk diskussion, der relateres til kommunens overordnede målsætninger. Afprøvning: Organisering af indsatsen Der nedsættes en inddragende og forpligtende organisation for indsatsen i projektområdet, der beskriver hvad kommunen, foreningerne og borgere kan og skal udføre af opgaver. Afprøvning: Udvikling og prioritering af scenarier Gennem en workshop-række i landsbyerne engageres borgerne i at udvikle og prioritere scenarier for den strategiske tilpasning af området. Arbejdet bygges op omkring visualiseringer af den mulige udvikling som baggrund for prioriteringen. Afprøvning: Handlingsplan for realisering Processens resultater bearbejdes og samles i en konkret handlingsplan for realiseringen. Handlingsplanen er ikke en fuld helhedsplan for området, men snarere en prioriteret oversigt over de fysiske tiltag, der er mest effektive og støtter indsatsens mål bedst muligt. Handlingsplanen vil indeholde kortsigtede tiltag, der skal kickstarte indsatsen og udføres for forsøgsmidler, og langsigtede tiltag, der skal forankre indsatsen og udføres for den ordinære ramme. Evaluering af afprøvning Efter afprøvningsprocessen i projektområdet foretages en evaluering af værktøjernes formål, indhold og brugbarhed ud fra erfaringer i processen. Evalueringen og beskrivelsen af processen i projektområdet tilføjes værktøjerne som et ekstra kapitel i delproduktet. 20

21 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter Formidling af fase 2 Processen formidles løbende lokalt gennem en artikelrække i Morsø Folkeblad, og projektets aktiviteter formidles og opdateres løbende på superlandsbyen.dk 5.3. Fase 3: Realisering Forsøgsprojektets realiseringsfase vil udføre de fysiske aktiviteter, der er blevet udpeget i handlingsplanen. Forsøgsprojektet gennemføres som områdefornyelse, og vil bestå af følgende aktiviteter: Kickstart af realisering Handlingsplanen for realiseringen har identificeret en række kortsigtede tiltag, der udgør de lavest hængende frugter i projektområdet. Realiseringen kickstartes ved at iværksætte disse tiltag, der er administrativt enkle og skaber en umiddelbar effekt. De kortsigtede tiltag kan være: / Oprydning både af skrot og efter tidligere udførte nedrivninger / Midlertidige sociale aktiviteter / Information om indsatsen på stedet Langsigtet realisering Ud over de kortsigtede tiltag har handlingsplanen identificeret og prioriteret en række mere omfattende fysiske arbejder, der udgør den strategiske tilpasning i landsbyerne. Tiltagene er administrativt og teknisk komplicerede, og kræver derfor en længerevarende indsats: / Opkøb til nedrivning / Nedrivning / Kondemnering Efterbehandling Efter realiseringen af nedrivninger er det vigtigt at følge op med en umiddelbar efterbehandling, der kan bidrage til at styrke områdets kvaliteter og følge op med en positiv reaktion. Efterbehandlingen kan udgøre: / Salg af grunde efter nedrivning f.eks. til naboer eller som landbrugsjord / Inddragelse af omkringliggende landskabstræk f.eks. å, skov eller fjord / Anlæg af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v. / Trafikale forhold og parkering Formidling af fase 3 Den løbende realisering, fra kickstart til efterbehandling, følges løbende af Morsø Folkeblad, og sammenfattes ved projektets afslutning i en faglig artikel Formidling af projektets resultater Formidlingen af projektets resultater foregår løbende gennem projektets faser, og består til sammen af: Formidling på superlandsbyen.dk Artikelserie i Morsø Folkeblad Faglig artikel: Værktøjer og erfaringer fra projektets proces samles i en afsluttende artikel, der bringes i relevante fagblade for at nå kommuner i hele landet. 21

22 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Projektets aktiviteter 6. Organisering, budget og tidsplan 22

23 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6. Organisering, budget og tidsplan 6.1. Organisering Projektet udføres af Morsø Kommune i samarbejde med områdets fire borgerforeninger, med Dansk Bygningsarv som ekstern rådgiver. Projektet gennemføres som områdefornyelse i samarbejde med projektområdets borgerforeninger og borgere. 23

24 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6.2. Budget Projektet gennemføres for et samlet budget på kr. ekskl. moms, hvilket inkluderer en forsøgsdel på kr., en ordinær ramme til realisering på kr. og en kommunal medfinansiering på kr.. Forsøgsdelen af projektet inkluderer et eksternt rådgiverhonorar på kr. ekskl. moms, realiseringsbudget på kr. og kr. til andre eksterne omkostninger inkl. afholdelse af møder, annoncering, tryk mm. Projektets aktiviteter fremgår at dette budget: Kommunen ansøger om 100% refusion for forsøgsudgifterne, mens kommunens medfinansiering i forhold til den ordinære ramme er 40%, da det drejer sig om arbejder i mindre byer under indbyggere og i det åbne land. Ansøgt udgiftsramme Den samlede ansøgte udgiftsramme i puljen er kr., hvoraf forsøgsdelen udgør kr. 24

25 i Landsbyen De 7 sogne på Mors / Organisering, budget og tidsplan 6.3. Tidsplan Projektet gennemføres i Forsøgsdelen med udvikling og afprøvning af værktøjer udføres i 2015, mens realiseringen af indsatsen primært udføres i 2016 og 2017 efter følgende tidsplan. Formidlingen af projektet koncentreres primært ved afslutningen af fase 1 og 2, og følges der efter op med en afsluttende formidling af hele projektet Kontakt Morsø Kommune Ann-Sophie Øberg Natur og Miljø Team Byplan Direkte:

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Projekt: Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti

Projekt: Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Sabro, den 8. maj 2012 Projekt: Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Referat møde nr. 4 i sparringsgruppen for projektet torsdag den 26. april 2012 Deltagere Anni Markussen Kirsten

Læs mere

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby Erhvervsudvikling Karby»En god partner når det gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne på Mors« Eksempler på Erhvervsudvikling Karbys aktiviteter: Medarrangør af messe i Hvidbjerg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti

Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Landsforeningen af Menighedsråd Damvej 17-19 8471 Sabro tlf. 8732 2133 Udarbejdet af Vivi Rolskov Jensen og Lisa Junge Jensen Proceskonsulenter

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium Dagsorden 1. Problemet 2. Hvad er en vejkantsby? 3. Projektets metode 4. Om modellandsbyen Skrumpelev 5. De

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg

Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg 1 Provstiudvalgsmøde tirsdag, den 21. august 2012 kl. 9.00 Pkt. Sag Beslutning Beslutningssager 1. Godkendelse af referat fra 19/6-12. Godkendt. 2. Godkendelse af dagsorden.

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Teknisk Service Klostermarken 12. 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon.

Teknisk Service Klostermarken 12. 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon. Kunde Rådgiver Morsø Kommune Orbicon A/S Teknisk Service Klostermarken 12 Jernbanevej 7 8800 Viborg 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon.dk

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

LANDSBYEN DE 7 SOGNE

LANDSBYEN DE 7 SOGNE LANDSBYEN DE 7 SOGNE INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND side 5 - historien - bymosaik Morsø Kommune - 1. borgermøde - tilgang (de 3 skalaer) REGISTRERING OG ANALYSE side 11 - landskab og natur - funktioner og

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg

Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg Dagsorden for: Morsø Provstiudvalg 1 Provstiudvalgsmøde tirsdag, den 19. juni 2012 kl. 9.00 Pkt. Sag Beslutningssager 1. Godkendelse af referat fra 6/3-12. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. 674/ Valg af

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

FREMTIDENS LANDSBYER

FREMTIDENS LANDSBYER FREMTIDENS LANDSBYER - Udfordringer og muligheder Ved: Lektor Lea Holst Laursen Event: Fondsmessen 2014 Tid: 30. oktober 2014 Sted: Nykøbing Mors H V E M E R J E G? Navn: Lea Holst Laursen Profession:

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

2001-2013 MORSØ KOMMUNEPLAN

2001-2013 MORSØ KOMMUNEPLAN MORSØ KOMMUNEPLAN 2001-2013 Morsø Kommuneplan 2001 2013 er udgivet af: Morsø Kommunalbestyrelse Jernbanevej 7 7900 Nykøbing M. Tekst, tegninger og grafisk tilrettelæggelse: Morsø Kommune, Teknisk Forvaltning

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden- Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03

Læs mere

Velkommen til bymøde!

Velkommen til bymøde! Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse

Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse 2014 Indhold Indledning 3 Distriktsudvalgets anbefalinger 3 Kortlægningen og dens resultater 4 Kriterier for prioritering af Pulje til Landsbyfornyelse 5 Vægtning

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

FORNYELSE & NEDRIVNING

FORNYELSE & NEDRIVNING FORNYELSE & NEDRIVNING GUIDE TIL EN STRATEGISK INDSATS I LANDDISTRIKTER FORNYELSE OG NEDRIVNING Guide til en strategisk indsats i landdistrikter Dansk Bygningsarv Redaktion: Dansk Bygningsarv, Esben Dannemand

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den

Læs mere