Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København Dato: Revision : 1 Revisionsdato : 29. marts 2012 Sagsnr. : Projektleder : VIPL Udarbejdet af : JAJE Godkendt af : MIKR NEDSIVNING doc

3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Modelopstilling og kalibrering Modelkode Modelopstilling Kalibrering Nutidig vandbalance Modelscenarier for fremtidigt klima og faskiner Opsætning af scenarier Resultater for klima-scenarie A2 uden faskiner Resultater for klima-scenarie A2 med faskiner Konklusion Referencer...20 A Teknisk dokumentation...21 Tabeloversigt Tabel 1: Befæstet areal i hele modelområdet og andel i Københavns Kommune...7 Tabel 2: Gennemsnitlig vandbalance ( ). Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet...10 Tabel 3: Oversigt over modelscenarier...12 Tabel 4: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for aktuelt klima og A2-klima. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet...13 Tabel 5: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for A2-klima uden og med faskiner. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet Tabel 6: Komponenter i det aktuelle vandkredsløb, der simuleres af modellen...21 Tabel 7: Start- og kalibrerede parameterværdier Tabel 8: Statistiske mål for modelfit...25 Figuroversigt Figur 1: Undersøgelsesområde, 23 km Figur 2: Observeret mod simuleret grundvandspotentiale...7 Figur 3: Observerede og simulerede pejletidsserier....8 Figur 4: Kort over dybden til det øverste grundvandsspejl (2004) med angivelse af observeret minus simuleret potentiale i geotekniske boringer. 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 1 af 26

4 Figur 5: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 aktuelt klima og A2- scenarie. 1cm:500 m...14 Figur 6: Fordeling af faskiner ved 100, 80, 60, 40 og 20 % afkoblingsscenarier af tagvand. 100 % svarer til nedsivning på jordstykker, hvor der initielt er plads (som svarer til 40 % af tagarealet). Kort-lagene er stakkede, sådan at 100 % ligger nederst og 20 % øverst...16 Figur 7: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 A2-klima uden faskiner (øverst) og med faskiner (nederst). 1cm:500 m...18 Figur 8: Rutediagram over model-princip til at finde den optimale fordeling af faskiner, der maksimerer nedsivningen i området og minimerer overløb NEDSIVNING doc Side 2 af 26

5 1 Resume ALECTIA har opstillet en fin-masket (10 10 m) hydrologisk model over den nordøstlige del af København (23 km 2 ) og anvendt den til at analysere: 1) den nutidige urbane vandbalance, 2) de hydrologiske konsekvenser ved fremtidige klimaændringer og 3) niveauet af bæredygtig nedsivning af tagvand via faskiner under hensyntagen til stigende grundvandsspejl og fremtidige klimaændringer. Formålet med undersøgelsen er at analysere de hydrologiske muligheder for at opfylde målsætningen om at håndtere 30 % af regnafstrømningen fra befæstede arealer ved LAR (lokal afledning af regnvand) i Københavns Kommune. Modellen simulerer processer relateret til overfladen/regnafstrømning, umættet zone og grundvand. Der simuleres relevante interaktioner mellem grundvand og naturlige rande/urbane infrastrukturer, såsom vandløb, søer, havet, indvinding, utætte kloakker, ledningsgrave, omfangsdræn, vejdræn og faskiner (LARelementer). Modellen er kalibreret mod pejlinger fra geotekniske boringer og det er eftervist, at modellen er i stand til at simulere det generelt højtliggende - øvre grundvandsspejl indenfor en acceptabel usikkerhed. Simuleringen af den nuværende vandbalance indikerer, at ca. 60 % af grundvandsdannelsen afstrømmer til kloakkerne enten direkte gennem utætheder i kloakken eller indirekte via vejdræn og omfangsdræn (antages at være nedgravet omkring bygninger med kældre). Størrelsen er usikker, fordi der ikke er implementeret flow-oplysninger omkring uvedkommende vandmængder i kloakkerne, og fordi den reelle anvendelse af omfangsdræn er ukendt. Simuleringen af de hydrologiske konsekvenser ved fremtidige klimaændringer (A2- scenarie) og en havniveau-stigning på 1 m indikerer en begrænset påvirkning (7 % stigning i grundvandsdannelse) som følge af ændret klima (nedbør, potentiel fordampning og temperatur). Havniveau-stigningen medfører imidlertid, at den kystnære grundvandsdræning stiger med 68 % på bekostning af afstrømningen til havet (som halveres). Scenarier omkring fremtidige klimaændringer og nedsivning af tagvand via faskiner viser, at 32 % af tagvandet i kommunen (i modelområdet) kan nedsives uden at afledningen via faskinerne forstyrres af et forhøjet grundvandsspejl. Dette svarer til 80 % af det tagareal, som kan afledes via faskiner under hensyn til pladsforhold på jordstykkerne. Ved dette niveau afstrømmer halvdelen af nedsivningen til kloakker/omfangsdræn, hvilket indikerer, at øget nedsivning hovedsageligt strømmer af NEDSIVNING doc Side 3 af 26

6 overfladenært, men forsinket til kloakken. Taget i betragtning, at den reelle anvendelse af omfangsdræn ikke er kendt, er der risiko for at generere problemer med fugtige kældre, hvis nedsivning via faskiner ukritisk anbefales på baggrund af de foretagne modelsimuleringer. Det anbefales derfor, at: 1) indhente konkrete oplysninger omkring brugen af omfangsdræn i området og 2) indsamle flow-målinger fra kloakkerne/pumpebrønde til brug i en modelvalidering af simulerede mængder af uvedkommende vand i kloakkerne. Foreløbigt bør resultaterne betragtes som et optimistisk bud på mulighederne for at afskære tagvand fra kloakkerne ved faskiner. De 32 % afkobling af tagarealet svarer imidlertid kun til 12 % af det totale befæstede areal, hvorfor målsætningen på de 30 % ikke kan nås ved nedsivning af tagvand alene, baseret på nuværende antagelser. Der er imidlertid indikeret et hydrologisk potentiale for yderligere nedsivning fra gårde og veje (og evt. fra bygninger, hvis der anvendes mere optimistisk krav til pladsforhold for faskinerne) i dele af området med forholdsvis stor dybde til grundvandsspejlet. Det vurderes dermed, at der er muligheder for at afkoble yderligere befæstet areal i området NEDSIVNING doc Side 4 af 26

7 3 Modelopstilling og kalibrering 3.1 Modelkode Der benyttes en urban hydrologisk model baseret på MODFLOW-systemet (MOD- FLOW-LAR), som er udviklet i et phd-studie, /5/. Den oprindelige MODFLOW kode er udvidet med forskellige moduler for at simulere det urbane vandkredsløb med og uden LAR-elementer: 1) et modul til simulering af overfladeafstrømning/umættet zone, 2) et modul til simulering af interaktionen mellem utætte kloakker og grundvandssystemet og 3) moduler til simulering af forskellige LAR-elementer (faskiner, regnbede, grønne tage, regntanke). MODFLOW-LAR simulerer følgende processer relateret til umættet zone: regnafstrømning fra befæstede arealer, lavningsmagasinering og -fordampning, Horton overland flow, infiltration fra permeable overflader, fordampning fra rodzonen, magasinering i rodzonen og grundvandsdannelse. Mht. grundvand simuleres strømning internt i grundvandssystemet og udveksling med diverse rande: havet, søer, vandløb, indvinding, utætte kloakker, nedsivningselementer (LAR), m.m. Integrationen mellem grundvand og LAR-elementerne muliggør en komplet analyse af de hydrologiske konsekvenser ved nedsivning af regnvand på f.eks. risikoen for stigende grundvandsspejl, uvedkommende vandmængder i kloakkerne, effekt på vandføring i åer osv. MODFLOW-LAR kan simulere de styrende hydrologiske processer på forskellig tidsskala. Processer relateret til umættet zone og LAR-elementer kan f.eks. simuleres på minut-skala, mens processer relateret til grundvand kan simuleres på døgnskala. 3.2 Modelopstilling Der er opstillet en urban-hydrologisk model for den nordøstlige del af København for perioden Modellen er opstillet i et m grid og dækker et 23 km 2 modelområde, Figur 1. Området er afgrænset i forhold til forskellige randbetingelser, se Figur 1 og Appendiks A. I opstillingen af modellen er der indarbejdet en væsentlig mængde data, som er beskrevet nærmere i Appendiks A. Af vigtige elementer kan nævnes, at der er implementeret en 5-lags hydrogeologisk model svarende til den eksisterende regionale MIKE SHE model for området. Fra MIKE SHE modellen er der endvidere overført data for klima, indvinding og pejleobservationer. GIS-kort over befæstede arealer (bygninger, gårde/parkeringsarealer, veje), jordartskort og AIS-kort er implemen NEDSIVNING doc Side 6 af 26

8 teret med henblik på at simulere umættet zone, Tabel 1. Der er anvendt information fra BBR omkring fordelingen af bygninger med kældre, hvor der groft antages at være omfangsdræn, som simuleres i modellen. En kloak-ledningsdatabase fra Københavns Energi er endvidere anvendt til at indarbejde forløb af utætte kloakker og ledningsgrave, som ligeledes simuleres i modellen. Forløb af ydre randbetingelser, vandløb og søer er implementeret i modellen på baggrund af relevante GIS-kort. Tabel 1: Befæstet areal i hele modelområdet og andel i Københavns Kommune. Befæstet areal Modelområde Befæstet areal Københavns Kommune Befæstet areal % i Københavns ha % af total ha % af total Kommune Bygninger Veje Parkering/gårde Total Kalibrering Modelparametre er kalibreret og valideret ved at sammenholde observeret og simuleret grundvandspotentiale. I den forbindelse er der anvendt pejletidsserier fra dybere magasiner og enkeltpejlinger af det øvre vandspejl fra geotekniske boringer fra /8/. Modellen simulerer de implementerede pejlinger indenfor en middelafvigelse på ca. 0,03 m med en standardafvigelse på ca. 1,2 m, hvilket er tilfredsstillende. Det gode modelfit ses også på Figur 2, hvor langt størsteparten af pejlingerne befinder sig omkring 45-graders linjen. Modellen kan dermed erklæres kalibreret og valideret. Simuleret potentiale i meter Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag Observeret potentiale i meter Figur 2: Observeret mod simuleret grundvandspotentiale NEDSIVNING doc Side 7 af 26

9 Til illustration af modellens simulering af den tidslige udvikling i grundvandspotentiale er der vist 2 udvalgte pejletidsserier på Figur 3. Pejletidsserien (fælledparken, kalken, lag 5) på den nederste figur simuleres tilfredsstillende med hensyn til niveau og årlig variation i grundvandspotentiale. Tidsserien på den øverste figur er fra det øverste beregningslag, hvilket resulterer i en meget større variation i grundvandspotentiale (max amplitude på 3 m). Her er der imidlertid kun én geoteknisk pejling til at verificere det simulerede forløb af grundvandspotentialet. Figur 3: Observerede og simulerede pejletidsserier. Generelt findes der kun enkelt-pejlinger af det øvre grundvandsspejl fra geotekniske boringer, hvilket inducerer en betydelig usikkerhed på de simulerede variationer af det øverste grundvandsspejl. Dette influerer igen på usikkerheden af de beregnede muligheder for at nedsive regnvand, da denne nedsivningskapacitet er stærkt afhængig af det simulerede øvre grundvandsspejl. Modellen vurderes dog i overordnede træk at være i stand til at simulere det forventede niveau af det øverste grundvandsspejl. Dette ses på Figur 4, som viser et kort over simuleret dybde til det øverste grundvandsspejl, svarende til december 2004, og forskellen mellem observeret og simuleret grundvandspotentiale i geotek NEDSIVNING doc Side 8 af 26

10 niske boringer. Generelt opnås tilfredsstillende modelsimuleringer, dog ses en tendens til overvurderet dybden til grundvandsspejlet i den vestligste del af modelområdet, hvilket tilskrives en upræcis/forkert hydrogeologisk model i det område. Kortet på Figur 4 viser i øvrigt, at der optræder dybder på 0-8 m i modelområdet med de største dybder i et større sammenhængende område på Østerbro. Områder med et terrænnært grundvandsspejl forekommer ofte i lavtliggende områder, men optræder også i højtliggende områder, hvor der er en leret terrænnær lagserie. Der ses i øvrigt at være store variationer i dybden til grundvandsspejlet, hvilket primært skyldes den indlagte drænende infrastruktur i form af veje, ledningsgrave, kloakker og omfangsdræn. Figur 4: Kort over dybden til det øverste grundvandsspejl (2004) med angivelse af observeret minus simuleret potentiale i geotekniske boringer. 1cm:500 m. 3.4 Nutidig vandbalance På baggrund af den kalibrerede model er der udtrukket en gennemsnitlig vandbalance for det simulerede urban-hydrologiske vandkredsløb for perioden , Tabel 2. Tabellen viser, at der i årligt gennemsnit falder 795 mm nedbør. Af disse afstrømmer halvdelen (373 mm) til kloakkerne fra impermeable arealer (bygninger - 36 %, gårde/parkering 28 %, veje 36 %). 15 mm afstrømmer som overland NEDSIVNING doc Side 9 af 26

11 flow i regnskyl, mens 45 mm fordamper fra lavninger i terrænet. Den resterende mængde infiltrerer til rodzonen, hvorfra 203 mm fordamper, mens 160 mm (20 %) nedsiver til grundvandssystemet. Tabel 2: Gennemsnitlig vandbalance ( ). Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. m 3 /år mm/år % Umættet zone Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (input) Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Grundvandsystemet (mættet zone) modtager udover de 160 mm yderligere 7 mm ved horisontal grundvandsindstrømning over den vestligste rand. Fra grundvandssystemet udstrømmer 70 mm (44 %) til havet, mens forsvindende 2 mm oppumpes. Halvdelen af grundvandsdannelsen ( mm) afstrømmer til kloakken via omfangs- eller vejdræn, mens yderligere 22 mm (14 %) tilkommer kloakken som netto indsivning via utætheder. Modelsimuleringen antyder dermed, at hele 62 % af grundvandsdannelsen ender (forsinket) i kloakken ved direkte indsivning eller via omfangsdræn. Det skal understreges, at denne simulerede vandbalance er usikker og i høj grad bygger på antagelser omkring forekomst af omfangsdræn ved kældre (konkrete oplysninger foreligger ikke). En tidsserie af målt kloakafstrømning fra oplandet vil i den forbindelse kunne validere simuleringen af uvedkommende vandmængder til kloakkerne. På baggrund af det nuværende datagrundlag vurderes det imidlertid, at den simulerede vandbalance er sandsynlig, og at det høje niveau af grundvandsdræning til kloakken afspejler modelområdets hydrogeologiske karakteristika og beliggenhed, NEDSIVNING doc Side 10 af 26

12 da de ofte lav-permeable lerede terrænnære aflejringer, samt de udbredte lavtliggende kystnære områder, begunstiger forekomsten af et terrænnært grundvandsspejl, der på forskellig vis afdrænes til kloakken. Dette terrænnære vandspejl erkendes netop i områdets pejlede geotekniske boringer. Den simulerede nuværende vandbalance indikerer dermed indirekte, at ved nedsivning af regnvand, må det forventes, at hovedparten finder en (forsinket) afstrømningsvej til byens kloakker. Dette belyses nærmere i næste kapitel, hvor modellen benyttes til at simulere scenarier vedrørende nedsivning af regnvand NEDSIVNING doc Side 11 af 26

13 4 Modelscenarier for fremtidigt klima og faskiner Den kalibrerede og validerede model er benyttet til at simulere de hydrologiske konsekvenser ved nedsivning af tagvand via rendefaskiner i det aktuelle klima og i fremtidigt klima svarende til IPCC s A2-scenarie. 4.1 Opsætning af scenarier Der beregnes tre modelscenarier, Tabel 3, hvor scenarium 1 svarer til den kalibrerede model beskrevet i kapitel 3 (aktuelt-klima). Scenarium 2 (A2-klima) og 3 (A2- klima-fas) svarer til et fremtidigt klima med faskiner henholdsvis uden faskiner. Klimaændringerne svarende til A2 er implementeret på baggrund af delta-changemetoden, jf. /7/, hvor de eksisterende klimadata for perioden benyttes som grundlag for at konstruere et nyt datasæt, der repræsenterer et fremtidigt klima svarende til A2. For A2 scenariet er der endvidere implementeret et havniveau på kote 1 m. I modelscenariet for A2 antages det, at de forudsagte klimapåvirkninger for er fuldt ud slået igennem. Tabel 3: Oversigt over modelscenarier. # Model Id Klima Havniveau [m] Faskiner 1 Aktuelt-klima Aktuelt 0 Nej 2 A2-klima Fremtidigt 1 Nej 3 A2-klima-fas Fremtidigt 1 Ja Mht. simulering af faskiner til nedsivning af tagvand benyttes resultater fra den udførte LAR-screening, /8/. Resultaterne omfatter faskine-design og relationer mellem bygninger og areal til rådig for LAR. Der betragtes kun nedsivning af tagvand på eget jordstykke, dvs. der simuleres ikke transport af regnvand til faskiner på omkringliggende jordstykker. I modelscenariet benyttes et faskine-modul til MODFLOW-LAR, der kan simulere infiltration af regnvand / dræning til grundvand gennem bund, sider og top afhængigt af jordart og simuleret vandspejl i faskine og grundvandssystem, /11/. I modelscenariet betragtes rendefaskiner med en bredde og højde på 1 m, og en længde, der svarer til at faskinen kan håndtere en 10-årsregn. Faskinerne implementeres med overkanten 0,5 m under terræn. I faskine-scenarierne søges det at estimere et bæredygtigt nedsivningsniveau, hvor nedsivningen netop ikke medfører problemer med, at der genereres mere faskineoverløb end design-kriteriet, som følge af uacceptabelt grundvandsstigning. I den forbindelse anvendes autokalibreringsværktøjet PEST, /14/, til at finde den optimale/acceptable fordeling af faskiner i området, der opfylder design-kriteriet NEDSIVNING doc Side 12 af 26

14 4.2 Resultater for klima-scenarie A2 uden faskiner Der er foretaget en vurdering af ændringerne i det aktuelle vandkredsløb ved fremtidige klimaændringer svarende til klimascenarie A2. Resultatet med hensyn til vandbalance er vist i Tabel 4, mens dybden til det øvre grundvandsspejl er vist for både det aktuelle og fremtidige klima på Figur 5. Tabel 4: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for aktuelt klima og A2-klima. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. Aktuelt klima (som i Tabel 4) A2 klima Forskel m 3 /år mm/år m 3 /år mm/år mm % Reference fordampning Umættet zone Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (input) Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Tabel 4 viser, at den gennemsnitlige nedbør i A2-scenariet vil stige med beskedne 59 mm (7 %), mens reference fordampningen vil stige med 112 mm (19 %). Disse ændringer (kombineret med højere gennemsnitlig temperatur) vil øge følgende vandstrømme: regnafstrømning med 27 mm (7 %), overland flow fra permeable arealer med 6 mm (40 %), lavningsfordampning med 5 mm (11 %), rodzonefordampning med 8 mm (4 %) og perkolation fra rodzonen med 11 mm (7 %). For mættet zone er den væsentligste ændring, at udstrømningen til havet mindskes med 32 mm (68 %), mens dræningen stiger tilsvarende. Denne ændring tilskrives havniveau-stigningen på 1 m, som igangsætter øget grundvandsdræning på bekostning af udsivning til havet. Det skal bemærkes, at grundvandsdannelsen kun øges med 7 % i A2-scenariet. Derfor ses de største ændringer (fald) i dybden til det øverste grundvandsspejl at optræde i kyst-området, Figur NEDSIVNING doc Side 13 af 26

15 Aktuelt klima A2 klima Figur 5: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 aktuelt klima og A2- scenarie. 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 14 af 26

16 4.3 Resultater for klima-scenarie A2 med faskiner I faskine-scenarierne søges det at estimere et bæredygtigt nedsivningsniveau, hvor nedsivningen ikke medfører problemer med en uacceptabel grundvandsstigning under faskinerne, der igen influerer negativt på den forventede performance (som er overløb hvert 10. år). I den forbindelse anvendes autokalibreringsværktøjet PEST, /14/, til at finde den optimale/acceptable fordeling af faskiner i området. Der henvises til Appendiks A.4 for nærmere information omkring optimeringsprincippet. PEST-optimeringen tager udgangspunkt i den initielle fordeling af faskiner, der svarer til afkobling af tagareal på alle de jordstykker, hvor der er tilstrækkeligt med plads i følge LAR-screeningen, /8/. Denne fordeling benævnes 100 %, men repræsenterer faktisk kun ca. 40 % af tagarealet (i Københavns Kommunes andel af modelområdet). Det skal bemærkes, at pladsforhold er den eneste begrænsende parameter, der er implementeret i den initielle fordeling af faskiner. Således simuleres også faskiner på jordstykker, hvor screeningen har indikeret forurening og for højt grundvandsspejl. De forurenede jordstykker er medtaget, fordi betydelige arealer ellers ville være unddraget analysen. Endvidere er det erfaret, at den konkrete forurening i mange tilfælde kun omfatter en (mindre) del af jordstykkerne, hvilket giver plads til nedsivningsområder. Områder med højt grundvandsspejl er selvfølgelig medtaget, da et af formålene med modelleringen netop er at udpege områder egnet for nedsivning via faskiner med hensyn til de lokale grundvandsforhold. Resultatet af kørslen med PEST er, at 80 % af tagvandet svarende til den initielle fordeling ( 100% ) kan nedsives uden at generere overløb fra faskiner pga. stigende grundvandsspejl. Da 100 %-fordelingen svarer til 40 % af tagarealet (396 ha, Tabel 1) kan der således håndteres 0,8 0,4 % = 32 % af tagvandet eller 0,8 0,4 396 ha = 126 ha tagareal ved faskiner (i Københavns Kommunes andel af modelområdet). Dette svarer til 12 % af det totale befæstede areal (1069 ha, Tabel 1). Figur 6 viser mellem-resultater fra optimeringen i form af fordelinger af faskiner ved forskellig afkoblingsgrad. Det ses, at der er anvendt en direkte korrelation mellem dybden til grundvandsspejlet, Figur 7, og fordelingerne af faskinerne, sådan at lille afkobling (f.eks. 20 %) kun er forbundet med faskiner i områder med forholdsvis stor afstand til grundvandsspejlet, mens stor afkobling (f.eks. 100 %) også omfatter faskiner i lavtliggende områder. Afkoblingen svarende til 80 % er netop ikke forbundet med faskiner i områder med kort afstand til grundvandsspejlet, f.eks. i kystzonen NEDSIVNING doc Side 15 af 26

17 Figur 6: Fordeling af faskiner ved 100, 80, 60, 40 og 20 % afkoblingsscenarier af tagvand. 100 % svarer til nedsivning på jordstykker, hvor der initielt er plads (som svarer til 40 % af tagarealet). Kort-lagene er stakkede, sådan at 100 % ligger nederst og 20 % øverst. De hydrologiske konsekvenser ved bæredygtig nedsivning af tagvand ved faskiner er analyseret mht. vandbalance, Tabel 5. Tabellen viser, at afkoblingen svarer til 40 mm (10 %) af den totale regnafstrømning i modelområdet (fra bygninger, veje og gårde/parkeringsarealer). De 40 mm svarer som sagt til 32 % af tagarealet og til 12 % af det totale befæstede areal i Københavns Kommunes andel af modelområdet. For modelområdet medfører nedsivningen af regnvand en ekstra grundvandsdannelse på 39 mm, som svarer til en forøgelse på 23 % af grundvandsdannelsen (171 mm) i A2-scenariet uden faskiner. Vandbalancen viser, at den øgede grundvandsdannelse ender i omfangsdræn (13 mm), vejdræn (4 mm), utætte kloakker (5 mm), havet (3 mm), magasinering (4 mm), strømning ud over randen (8 mm) og bevirker marginalt mindre grundvandsdannelse fra permeable områder (1 mm) NEDSIVNING doc Side 16 af 26

18 Tabel 5: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for A2-klima uden og med faskiner. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. A2 klima uden faskiner A2 klima Med faskiner Forskel Umættet zone m 3 /år mm/år m 3 /år mm/år mm % Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Faskine infiltration Faskine overløb Faskine - magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (ekskl. faskiner) Faskiner infiltration Faskiner - dræning Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Det skal bemærkes, at modellen indikerer, at halvdelen af nedsivningen fra faskiner alligevel ender i kloakken, men med en signifikant forsinkelse i forhold til sædvanlige dimensionsgivende regn. Som tidligere omtalt skyldes dette i høj grad områdets hydrogeologiske karakteristika. Simuleringerne er endvidere baseret på antagelsen om, at der er etableret omfangsdræn omkring bygninger med kældre. Eksisterer disse omfangsdræn ikke (oplysningerne er ikke umiddelbart tilgængelige) kan der stedvis opstå problemer med fugtige kældre. Resultaterne skal derfor anvendes med forsigtighed. Figur 5 viser dybden til det øvre grundvandsspejl uden og med faskiner for klimascenarie A2. Det ses tydeligt, at dybden til det øverste grundvandsspejl mindskes ved nedsivningen af tagvand. Flere steder i området optræder der dog stadigvæk betragtelige dybder til grundvandsspejlet (6-8 m), hvilket indikerer, at der her er potentiale for at nedsive yderligere regnvand, evt. fra veje, gårde, m.m NEDSIVNING doc Side 17 af 26

19 A2 klima uden faskiner A2-klima med faskiner Figur 7: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 A2-klima uden faskiner (øverst) og med faskiner (nederst). 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 18 af 26

20 5 Konklusion Modelsimuleringer viser, at der kan nedsives tagvand svarende til 12 % af den totale regnafstrømning, hvilket er mindre end målsætningen på de 30 % for 10-års regnen. Der er imidlertid indikeret hydrologisk potentiale for yderligere nedsivning fra gårde og veje (og evt. fra bygninger, hvis der anvendes mere optimistisk krav til pladsforhold for faskinerne) i dele af området med forholdsvis stor dybde til grundvandsspejlet. Det vurderes dermed, at der er muligheder for at afkoble yderligere befæstet areal i området. På den anden side er der i modelscenariet tilladt nedsivning via faskiner på forurenede jordstykker, hvorfor simuleringen måske overvurderer nedsivningspotentialet. I alle tilfælde I nedsivningsscenariet afstrømmer halvdelen af det nedsivede regnvand til kloakker/omfangsdræn, hvilket indikerer, at øget nedsivning hovedsageligt strømmer af overfladenært, men forsinket til kloakken. Taget i betragtning, at den reelle anvendelse af omfangsdræn ikke er kendt, er der risiko for at generere problemer med fugtige kældre, hvis nedsivning via faskiner ukritisk anbefales på baggrund af de foretagne modelsimuleringer. Det anbefales derfor, at 1) indhente konkrete oplysninger omkring brugen af omfangsdræn i området og 2) indsamle flow-målinger fra kloakkerne/pumpebrønde til brug i en modelvalidering af simulerede mængder af uvedkommende vand i kloakkerne. Foreløbigt bør resultaterne betragtes som et forsigtigt bud på mulighederne for at afskære tagvand fra kloakkerne ved faskiner. Det anbefales endvidere at overveje yderligere simuleringer af LAR-elementer koblet til det hydrologiske system. Det er således relevant at simulere regnbede, fordi de som udgangspunkt placeres i terræn og dermed muliggør nedsivning i områder, hvor faskinerne vil forsumpes. Det er også relevant at overveje alternative LARscenarier, hvor grønne tage eller regnvandstanke kobles til nedsivningselementerne. Derved vil de grønne tage/regnvandstankene både forsinke regnafstrømningen i regnskyl og fordampe/forbruge regnvand, der ellers vil optage nedsivningskapacitet i jorden. Disse scenarier kan med fordel simuleres med det anvendte modelsystem MODFLOW-LAR NEDSIVNING doc Side 19 af 26

21 6 Referencer /1/ ALECTIA (2011): Hydrologiske effekter af øget nedsivning af regnvand i København. Tilbud. /2/ ALECTIA (2011): Hydrologiske effekter af øget nedsivning af regnvand i København. Tidsplan, økonomi og organisation ved inddragelse af option 2,3,4 i fase 1 og sideløbende afvikling af fase 3. /3/ Rambøll (2011): Forceret nedsivning og klimaændringernes betydning for grundvandet i København og Frederiksberg Kommuner. Udført for Frederiksberg og Københavns Kommune. Januar /4/ Rambøll (2006): Hydrogeologisk model for København og Frederiksberg. Opstilling og anvendelse af en hydrogeologisk model for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Udført for Frederiksberg og Københavns Kommune. December /5/ Jeppesen, J. (2010). Quantitative hydrological effects of urbanization and stormwater infiltration in Copenhagen, Denmark. Department of Earth Sciences, Faculty of Science, Aarhus University. PhD Thesis. /6/ ALECTIA (2012): Opstilling og anvendelse af en integreret hydrologisk-lar model for den nordøstlige del af Københavns Kommune. Januar /7/ van Roosmalen, L., B.S.B. Christensen, and T. Sonnenborg (2007): Regional differences in climate change impacts on groundwater and stream discharge in Denmark. Vadose Zone J. 6: /8/ ALECTIA (2012): Screening for LAR-potentialet i Københavns Kommune. /9/ Lynettenfællesskabet (2006): Befæstede arealer. Modtaget af KE. /10/ Jeppesen, J., Christensen S., Ladekarl, U. (2011): Modelling the historical water cycle of the Copenhagen area Journal of Hydrology 404(3-4): /11/ Jeppesen, J., Christensen S. (2011). A Modflow Infiltration-Drainage Device Package for simulating the hydrological consequences of stormwater infiltration. Submitted to GroundWater. /12/ DHI: MOUSE surface runoff models. Reference Manual. /13/ U.S. Geological Survey (2000). MODFLOW-2000: The U.S. Geological Survey Modular Groundwater Model User Guide To Modularization Concepts And The Ground-Water Flow Process. Open File Report /14/ PEST (2011). Model-independent Parameter Estimation. User Manual: 5th Edition. Watermark Numerical Computing. /15/ DMI (1998). Standardværdier ( ) af nedbørskorrektioner. Technical report /16/ GEUS (2010): God praksis i hydrologisk modellering. Geo vejledning NEDSIVNING doc Side 20 af 26

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges

»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges »LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges Ph.d. Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning, ALECTIA VAND I BYER konference i Middelfart,

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning »MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning DANVA temadag D. 25. februar 2015 »Baggrund: Vi skal holde

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 D. 19. november 2013 EA Det hydrologiske vandkredsløb N INF EA Det

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden (projekt 7255.2011) 31. juli 2015 Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet LAR potentiale værktøj: Brugervejledning

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND II Spor 3, spor 4, Spor 5. Vingstedcentret 8. - 9. marts 2011

VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND II Spor 3, spor 4, Spor 5. Vingstedcentret 8. - 9. marts 2011 VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND II Spor 3, spor 4, Spor 5 Vingstedcentret 8. - 9. marts 2011 2011 Sekretariatsleder Lisbeth Verner ATV-Fonden for Jord og Grundvand Bygning 115 - Bygningstorvet

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET HYDROLOGISK MODELLERING

POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET HYDROLOGISK MODELLERING Til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2013 POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET HYDROLOGISK MODELLERING POTENTIALE FOR NEDSIVNING AF REGNVAND INTEGRERET

Læs mere

Notat. Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus. 1 Baggrund... 2

Notat. Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus. 1 Baggrund... 2 Notat Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus 9. december 2010 Udarbejdet af Thomas Krom 1 Baggrund... 2 2 Problemstillingen... 3 2.1 Kvantiteten...3 2.1.1 Hydrogeologi...6 2.1.2 Nedsivningspotentiale...7

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Grundvandsdannelse og byudvikling. Resumérapport 2012

Grundvandsdannelse og byudvikling. Resumérapport 2012 Grundvandsdannelse og byudvikling Resumérapport 2012 Titel: Grundvandsdannelse og byudvikling Redaktion: Anne St. Blicher, Orbicon A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel, Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

Status for modellering af vand og varmestrømning

Status for modellering af vand og varmestrømning Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål

Læs mere