Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København Dato: Revision : 1 Revisionsdato : 29. marts 2012 Sagsnr. : Projektleder : VIPL Udarbejdet af : JAJE Godkendt af : MIKR NEDSIVNING doc

3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Modelopstilling og kalibrering Modelkode Modelopstilling Kalibrering Nutidig vandbalance Modelscenarier for fremtidigt klima og faskiner Opsætning af scenarier Resultater for klima-scenarie A2 uden faskiner Resultater for klima-scenarie A2 med faskiner Konklusion Referencer...20 A Teknisk dokumentation...21 Tabeloversigt Tabel 1: Befæstet areal i hele modelområdet og andel i Københavns Kommune...7 Tabel 2: Gennemsnitlig vandbalance ( ). Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet...10 Tabel 3: Oversigt over modelscenarier...12 Tabel 4: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for aktuelt klima og A2-klima. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet...13 Tabel 5: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for A2-klima uden og med faskiner. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet Tabel 6: Komponenter i det aktuelle vandkredsløb, der simuleres af modellen...21 Tabel 7: Start- og kalibrerede parameterværdier Tabel 8: Statistiske mål for modelfit...25 Figuroversigt Figur 1: Undersøgelsesområde, 23 km Figur 2: Observeret mod simuleret grundvandspotentiale...7 Figur 3: Observerede og simulerede pejletidsserier....8 Figur 4: Kort over dybden til det øverste grundvandsspejl (2004) med angivelse af observeret minus simuleret potentiale i geotekniske boringer. 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 1 af 26

4 Figur 5: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 aktuelt klima og A2- scenarie. 1cm:500 m...14 Figur 6: Fordeling af faskiner ved 100, 80, 60, 40 og 20 % afkoblingsscenarier af tagvand. 100 % svarer til nedsivning på jordstykker, hvor der initielt er plads (som svarer til 40 % af tagarealet). Kort-lagene er stakkede, sådan at 100 % ligger nederst og 20 % øverst...16 Figur 7: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 A2-klima uden faskiner (øverst) og med faskiner (nederst). 1cm:500 m...18 Figur 8: Rutediagram over model-princip til at finde den optimale fordeling af faskiner, der maksimerer nedsivningen i området og minimerer overløb NEDSIVNING doc Side 2 af 26

5 1 Resume ALECTIA har opstillet en fin-masket (10 10 m) hydrologisk model over den nordøstlige del af København (23 km 2 ) og anvendt den til at analysere: 1) den nutidige urbane vandbalance, 2) de hydrologiske konsekvenser ved fremtidige klimaændringer og 3) niveauet af bæredygtig nedsivning af tagvand via faskiner under hensyntagen til stigende grundvandsspejl og fremtidige klimaændringer. Formålet med undersøgelsen er at analysere de hydrologiske muligheder for at opfylde målsætningen om at håndtere 30 % af regnafstrømningen fra befæstede arealer ved LAR (lokal afledning af regnvand) i Københavns Kommune. Modellen simulerer processer relateret til overfladen/regnafstrømning, umættet zone og grundvand. Der simuleres relevante interaktioner mellem grundvand og naturlige rande/urbane infrastrukturer, såsom vandløb, søer, havet, indvinding, utætte kloakker, ledningsgrave, omfangsdræn, vejdræn og faskiner (LARelementer). Modellen er kalibreret mod pejlinger fra geotekniske boringer og det er eftervist, at modellen er i stand til at simulere det generelt højtliggende - øvre grundvandsspejl indenfor en acceptabel usikkerhed. Simuleringen af den nuværende vandbalance indikerer, at ca. 60 % af grundvandsdannelsen afstrømmer til kloakkerne enten direkte gennem utætheder i kloakken eller indirekte via vejdræn og omfangsdræn (antages at være nedgravet omkring bygninger med kældre). Størrelsen er usikker, fordi der ikke er implementeret flow-oplysninger omkring uvedkommende vandmængder i kloakkerne, og fordi den reelle anvendelse af omfangsdræn er ukendt. Simuleringen af de hydrologiske konsekvenser ved fremtidige klimaændringer (A2- scenarie) og en havniveau-stigning på 1 m indikerer en begrænset påvirkning (7 % stigning i grundvandsdannelse) som følge af ændret klima (nedbør, potentiel fordampning og temperatur). Havniveau-stigningen medfører imidlertid, at den kystnære grundvandsdræning stiger med 68 % på bekostning af afstrømningen til havet (som halveres). Scenarier omkring fremtidige klimaændringer og nedsivning af tagvand via faskiner viser, at 32 % af tagvandet i kommunen (i modelområdet) kan nedsives uden at afledningen via faskinerne forstyrres af et forhøjet grundvandsspejl. Dette svarer til 80 % af det tagareal, som kan afledes via faskiner under hensyn til pladsforhold på jordstykkerne. Ved dette niveau afstrømmer halvdelen af nedsivningen til kloakker/omfangsdræn, hvilket indikerer, at øget nedsivning hovedsageligt strømmer af NEDSIVNING doc Side 3 af 26

6 overfladenært, men forsinket til kloakken. Taget i betragtning, at den reelle anvendelse af omfangsdræn ikke er kendt, er der risiko for at generere problemer med fugtige kældre, hvis nedsivning via faskiner ukritisk anbefales på baggrund af de foretagne modelsimuleringer. Det anbefales derfor, at: 1) indhente konkrete oplysninger omkring brugen af omfangsdræn i området og 2) indsamle flow-målinger fra kloakkerne/pumpebrønde til brug i en modelvalidering af simulerede mængder af uvedkommende vand i kloakkerne. Foreløbigt bør resultaterne betragtes som et optimistisk bud på mulighederne for at afskære tagvand fra kloakkerne ved faskiner. De 32 % afkobling af tagarealet svarer imidlertid kun til 12 % af det totale befæstede areal, hvorfor målsætningen på de 30 % ikke kan nås ved nedsivning af tagvand alene, baseret på nuværende antagelser. Der er imidlertid indikeret et hydrologisk potentiale for yderligere nedsivning fra gårde og veje (og evt. fra bygninger, hvis der anvendes mere optimistisk krav til pladsforhold for faskinerne) i dele af området med forholdsvis stor dybde til grundvandsspejlet. Det vurderes dermed, at der er muligheder for at afkoble yderligere befæstet areal i området NEDSIVNING doc Side 4 af 26

7 3 Modelopstilling og kalibrering 3.1 Modelkode Der benyttes en urban hydrologisk model baseret på MODFLOW-systemet (MOD- FLOW-LAR), som er udviklet i et phd-studie, /5/. Den oprindelige MODFLOW kode er udvidet med forskellige moduler for at simulere det urbane vandkredsløb med og uden LAR-elementer: 1) et modul til simulering af overfladeafstrømning/umættet zone, 2) et modul til simulering af interaktionen mellem utætte kloakker og grundvandssystemet og 3) moduler til simulering af forskellige LAR-elementer (faskiner, regnbede, grønne tage, regntanke). MODFLOW-LAR simulerer følgende processer relateret til umættet zone: regnafstrømning fra befæstede arealer, lavningsmagasinering og -fordampning, Horton overland flow, infiltration fra permeable overflader, fordampning fra rodzonen, magasinering i rodzonen og grundvandsdannelse. Mht. grundvand simuleres strømning internt i grundvandssystemet og udveksling med diverse rande: havet, søer, vandløb, indvinding, utætte kloakker, nedsivningselementer (LAR), m.m. Integrationen mellem grundvand og LAR-elementerne muliggør en komplet analyse af de hydrologiske konsekvenser ved nedsivning af regnvand på f.eks. risikoen for stigende grundvandsspejl, uvedkommende vandmængder i kloakkerne, effekt på vandføring i åer osv. MODFLOW-LAR kan simulere de styrende hydrologiske processer på forskellig tidsskala. Processer relateret til umættet zone og LAR-elementer kan f.eks. simuleres på minut-skala, mens processer relateret til grundvand kan simuleres på døgnskala. 3.2 Modelopstilling Der er opstillet en urban-hydrologisk model for den nordøstlige del af København for perioden Modellen er opstillet i et m grid og dækker et 23 km 2 modelområde, Figur 1. Området er afgrænset i forhold til forskellige randbetingelser, se Figur 1 og Appendiks A. I opstillingen af modellen er der indarbejdet en væsentlig mængde data, som er beskrevet nærmere i Appendiks A. Af vigtige elementer kan nævnes, at der er implementeret en 5-lags hydrogeologisk model svarende til den eksisterende regionale MIKE SHE model for området. Fra MIKE SHE modellen er der endvidere overført data for klima, indvinding og pejleobservationer. GIS-kort over befæstede arealer (bygninger, gårde/parkeringsarealer, veje), jordartskort og AIS-kort er implemen NEDSIVNING doc Side 6 af 26

8 teret med henblik på at simulere umættet zone, Tabel 1. Der er anvendt information fra BBR omkring fordelingen af bygninger med kældre, hvor der groft antages at være omfangsdræn, som simuleres i modellen. En kloak-ledningsdatabase fra Københavns Energi er endvidere anvendt til at indarbejde forløb af utætte kloakker og ledningsgrave, som ligeledes simuleres i modellen. Forløb af ydre randbetingelser, vandløb og søer er implementeret i modellen på baggrund af relevante GIS-kort. Tabel 1: Befæstet areal i hele modelområdet og andel i Københavns Kommune. Befæstet areal Modelområde Befæstet areal Københavns Kommune Befæstet areal % i Københavns ha % af total ha % af total Kommune Bygninger Veje Parkering/gårde Total Kalibrering Modelparametre er kalibreret og valideret ved at sammenholde observeret og simuleret grundvandspotentiale. I den forbindelse er der anvendt pejletidsserier fra dybere magasiner og enkeltpejlinger af det øvre vandspejl fra geotekniske boringer fra /8/. Modellen simulerer de implementerede pejlinger indenfor en middelafvigelse på ca. 0,03 m med en standardafvigelse på ca. 1,2 m, hvilket er tilfredsstillende. Det gode modelfit ses også på Figur 2, hvor langt størsteparten af pejlingerne befinder sig omkring 45-graders linjen. Modellen kan dermed erklæres kalibreret og valideret. Simuleret potentiale i meter Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag Observeret potentiale i meter Figur 2: Observeret mod simuleret grundvandspotentiale NEDSIVNING doc Side 7 af 26

9 Til illustration af modellens simulering af den tidslige udvikling i grundvandspotentiale er der vist 2 udvalgte pejletidsserier på Figur 3. Pejletidsserien (fælledparken, kalken, lag 5) på den nederste figur simuleres tilfredsstillende med hensyn til niveau og årlig variation i grundvandspotentiale. Tidsserien på den øverste figur er fra det øverste beregningslag, hvilket resulterer i en meget større variation i grundvandspotentiale (max amplitude på 3 m). Her er der imidlertid kun én geoteknisk pejling til at verificere det simulerede forløb af grundvandspotentialet. Figur 3: Observerede og simulerede pejletidsserier. Generelt findes der kun enkelt-pejlinger af det øvre grundvandsspejl fra geotekniske boringer, hvilket inducerer en betydelig usikkerhed på de simulerede variationer af det øverste grundvandsspejl. Dette influerer igen på usikkerheden af de beregnede muligheder for at nedsive regnvand, da denne nedsivningskapacitet er stærkt afhængig af det simulerede øvre grundvandsspejl. Modellen vurderes dog i overordnede træk at være i stand til at simulere det forventede niveau af det øverste grundvandsspejl. Dette ses på Figur 4, som viser et kort over simuleret dybde til det øverste grundvandsspejl, svarende til december 2004, og forskellen mellem observeret og simuleret grundvandspotentiale i geotek NEDSIVNING doc Side 8 af 26

10 niske boringer. Generelt opnås tilfredsstillende modelsimuleringer, dog ses en tendens til overvurderet dybden til grundvandsspejlet i den vestligste del af modelområdet, hvilket tilskrives en upræcis/forkert hydrogeologisk model i det område. Kortet på Figur 4 viser i øvrigt, at der optræder dybder på 0-8 m i modelområdet med de største dybder i et større sammenhængende område på Østerbro. Områder med et terrænnært grundvandsspejl forekommer ofte i lavtliggende områder, men optræder også i højtliggende områder, hvor der er en leret terrænnær lagserie. Der ses i øvrigt at være store variationer i dybden til grundvandsspejlet, hvilket primært skyldes den indlagte drænende infrastruktur i form af veje, ledningsgrave, kloakker og omfangsdræn. Figur 4: Kort over dybden til det øverste grundvandsspejl (2004) med angivelse af observeret minus simuleret potentiale i geotekniske boringer. 1cm:500 m. 3.4 Nutidig vandbalance På baggrund af den kalibrerede model er der udtrukket en gennemsnitlig vandbalance for det simulerede urban-hydrologiske vandkredsløb for perioden , Tabel 2. Tabellen viser, at der i årligt gennemsnit falder 795 mm nedbør. Af disse afstrømmer halvdelen (373 mm) til kloakkerne fra impermeable arealer (bygninger - 36 %, gårde/parkering 28 %, veje 36 %). 15 mm afstrømmer som overland NEDSIVNING doc Side 9 af 26

11 flow i regnskyl, mens 45 mm fordamper fra lavninger i terrænet. Den resterende mængde infiltrerer til rodzonen, hvorfra 203 mm fordamper, mens 160 mm (20 %) nedsiver til grundvandssystemet. Tabel 2: Gennemsnitlig vandbalance ( ). Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. m 3 /år mm/år % Umættet zone Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (input) Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Grundvandsystemet (mættet zone) modtager udover de 160 mm yderligere 7 mm ved horisontal grundvandsindstrømning over den vestligste rand. Fra grundvandssystemet udstrømmer 70 mm (44 %) til havet, mens forsvindende 2 mm oppumpes. Halvdelen af grundvandsdannelsen ( mm) afstrømmer til kloakken via omfangs- eller vejdræn, mens yderligere 22 mm (14 %) tilkommer kloakken som netto indsivning via utætheder. Modelsimuleringen antyder dermed, at hele 62 % af grundvandsdannelsen ender (forsinket) i kloakken ved direkte indsivning eller via omfangsdræn. Det skal understreges, at denne simulerede vandbalance er usikker og i høj grad bygger på antagelser omkring forekomst af omfangsdræn ved kældre (konkrete oplysninger foreligger ikke). En tidsserie af målt kloakafstrømning fra oplandet vil i den forbindelse kunne validere simuleringen af uvedkommende vandmængder til kloakkerne. På baggrund af det nuværende datagrundlag vurderes det imidlertid, at den simulerede vandbalance er sandsynlig, og at det høje niveau af grundvandsdræning til kloakken afspejler modelområdets hydrogeologiske karakteristika og beliggenhed, NEDSIVNING doc Side 10 af 26

12 da de ofte lav-permeable lerede terrænnære aflejringer, samt de udbredte lavtliggende kystnære områder, begunstiger forekomsten af et terrænnært grundvandsspejl, der på forskellig vis afdrænes til kloakken. Dette terrænnære vandspejl erkendes netop i områdets pejlede geotekniske boringer. Den simulerede nuværende vandbalance indikerer dermed indirekte, at ved nedsivning af regnvand, må det forventes, at hovedparten finder en (forsinket) afstrømningsvej til byens kloakker. Dette belyses nærmere i næste kapitel, hvor modellen benyttes til at simulere scenarier vedrørende nedsivning af regnvand NEDSIVNING doc Side 11 af 26

13 4 Modelscenarier for fremtidigt klima og faskiner Den kalibrerede og validerede model er benyttet til at simulere de hydrologiske konsekvenser ved nedsivning af tagvand via rendefaskiner i det aktuelle klima og i fremtidigt klima svarende til IPCC s A2-scenarie. 4.1 Opsætning af scenarier Der beregnes tre modelscenarier, Tabel 3, hvor scenarium 1 svarer til den kalibrerede model beskrevet i kapitel 3 (aktuelt-klima). Scenarium 2 (A2-klima) og 3 (A2- klima-fas) svarer til et fremtidigt klima med faskiner henholdsvis uden faskiner. Klimaændringerne svarende til A2 er implementeret på baggrund af delta-changemetoden, jf. /7/, hvor de eksisterende klimadata for perioden benyttes som grundlag for at konstruere et nyt datasæt, der repræsenterer et fremtidigt klima svarende til A2. For A2 scenariet er der endvidere implementeret et havniveau på kote 1 m. I modelscenariet for A2 antages det, at de forudsagte klimapåvirkninger for er fuldt ud slået igennem. Tabel 3: Oversigt over modelscenarier. # Model Id Klima Havniveau [m] Faskiner 1 Aktuelt-klima Aktuelt 0 Nej 2 A2-klima Fremtidigt 1 Nej 3 A2-klima-fas Fremtidigt 1 Ja Mht. simulering af faskiner til nedsivning af tagvand benyttes resultater fra den udførte LAR-screening, /8/. Resultaterne omfatter faskine-design og relationer mellem bygninger og areal til rådig for LAR. Der betragtes kun nedsivning af tagvand på eget jordstykke, dvs. der simuleres ikke transport af regnvand til faskiner på omkringliggende jordstykker. I modelscenariet benyttes et faskine-modul til MODFLOW-LAR, der kan simulere infiltration af regnvand / dræning til grundvand gennem bund, sider og top afhængigt af jordart og simuleret vandspejl i faskine og grundvandssystem, /11/. I modelscenariet betragtes rendefaskiner med en bredde og højde på 1 m, og en længde, der svarer til at faskinen kan håndtere en 10-årsregn. Faskinerne implementeres med overkanten 0,5 m under terræn. I faskine-scenarierne søges det at estimere et bæredygtigt nedsivningsniveau, hvor nedsivningen netop ikke medfører problemer med, at der genereres mere faskineoverløb end design-kriteriet, som følge af uacceptabelt grundvandsstigning. I den forbindelse anvendes autokalibreringsværktøjet PEST, /14/, til at finde den optimale/acceptable fordeling af faskiner i området, der opfylder design-kriteriet NEDSIVNING doc Side 12 af 26

14 4.2 Resultater for klima-scenarie A2 uden faskiner Der er foretaget en vurdering af ændringerne i det aktuelle vandkredsløb ved fremtidige klimaændringer svarende til klimascenarie A2. Resultatet med hensyn til vandbalance er vist i Tabel 4, mens dybden til det øvre grundvandsspejl er vist for både det aktuelle og fremtidige klima på Figur 5. Tabel 4: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for aktuelt klima og A2-klima. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. Aktuelt klima (som i Tabel 4) A2 klima Forskel m 3 /år mm/år m 3 /år mm/år mm % Reference fordampning Umættet zone Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (input) Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Tabel 4 viser, at den gennemsnitlige nedbør i A2-scenariet vil stige med beskedne 59 mm (7 %), mens reference fordampningen vil stige med 112 mm (19 %). Disse ændringer (kombineret med højere gennemsnitlig temperatur) vil øge følgende vandstrømme: regnafstrømning med 27 mm (7 %), overland flow fra permeable arealer med 6 mm (40 %), lavningsfordampning med 5 mm (11 %), rodzonefordampning med 8 mm (4 %) og perkolation fra rodzonen med 11 mm (7 %). For mættet zone er den væsentligste ændring, at udstrømningen til havet mindskes med 32 mm (68 %), mens dræningen stiger tilsvarende. Denne ændring tilskrives havniveau-stigningen på 1 m, som igangsætter øget grundvandsdræning på bekostning af udsivning til havet. Det skal bemærkes, at grundvandsdannelsen kun øges med 7 % i A2-scenariet. Derfor ses de største ændringer (fald) i dybden til det øverste grundvandsspejl at optræde i kyst-området, Figur NEDSIVNING doc Side 13 af 26

15 Aktuelt klima A2 klima Figur 5: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 aktuelt klima og A2- scenarie. 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 14 af 26

16 4.3 Resultater for klima-scenarie A2 med faskiner I faskine-scenarierne søges det at estimere et bæredygtigt nedsivningsniveau, hvor nedsivningen ikke medfører problemer med en uacceptabel grundvandsstigning under faskinerne, der igen influerer negativt på den forventede performance (som er overløb hvert 10. år). I den forbindelse anvendes autokalibreringsværktøjet PEST, /14/, til at finde den optimale/acceptable fordeling af faskiner i området. Der henvises til Appendiks A.4 for nærmere information omkring optimeringsprincippet. PEST-optimeringen tager udgangspunkt i den initielle fordeling af faskiner, der svarer til afkobling af tagareal på alle de jordstykker, hvor der er tilstrækkeligt med plads i følge LAR-screeningen, /8/. Denne fordeling benævnes 100 %, men repræsenterer faktisk kun ca. 40 % af tagarealet (i Københavns Kommunes andel af modelområdet). Det skal bemærkes, at pladsforhold er den eneste begrænsende parameter, der er implementeret i den initielle fordeling af faskiner. Således simuleres også faskiner på jordstykker, hvor screeningen har indikeret forurening og for højt grundvandsspejl. De forurenede jordstykker er medtaget, fordi betydelige arealer ellers ville være unddraget analysen. Endvidere er det erfaret, at den konkrete forurening i mange tilfælde kun omfatter en (mindre) del af jordstykkerne, hvilket giver plads til nedsivningsområder. Områder med højt grundvandsspejl er selvfølgelig medtaget, da et af formålene med modelleringen netop er at udpege områder egnet for nedsivning via faskiner med hensyn til de lokale grundvandsforhold. Resultatet af kørslen med PEST er, at 80 % af tagvandet svarende til den initielle fordeling ( 100% ) kan nedsives uden at generere overløb fra faskiner pga. stigende grundvandsspejl. Da 100 %-fordelingen svarer til 40 % af tagarealet (396 ha, Tabel 1) kan der således håndteres 0,8 0,4 % = 32 % af tagvandet eller 0,8 0,4 396 ha = 126 ha tagareal ved faskiner (i Københavns Kommunes andel af modelområdet). Dette svarer til 12 % af det totale befæstede areal (1069 ha, Tabel 1). Figur 6 viser mellem-resultater fra optimeringen i form af fordelinger af faskiner ved forskellig afkoblingsgrad. Det ses, at der er anvendt en direkte korrelation mellem dybden til grundvandsspejlet, Figur 7, og fordelingerne af faskinerne, sådan at lille afkobling (f.eks. 20 %) kun er forbundet med faskiner i områder med forholdsvis stor afstand til grundvandsspejlet, mens stor afkobling (f.eks. 100 %) også omfatter faskiner i lavtliggende områder. Afkoblingen svarende til 80 % er netop ikke forbundet med faskiner i områder med kort afstand til grundvandsspejlet, f.eks. i kystzonen NEDSIVNING doc Side 15 af 26

17 Figur 6: Fordeling af faskiner ved 100, 80, 60, 40 og 20 % afkoblingsscenarier af tagvand. 100 % svarer til nedsivning på jordstykker, hvor der initielt er plads (som svarer til 40 % af tagarealet). Kort-lagene er stakkede, sådan at 100 % ligger nederst og 20 % øverst. De hydrologiske konsekvenser ved bæredygtig nedsivning af tagvand ved faskiner er analyseret mht. vandbalance, Tabel 5. Tabellen viser, at afkoblingen svarer til 40 mm (10 %) af den totale regnafstrømning i modelområdet (fra bygninger, veje og gårde/parkeringsarealer). De 40 mm svarer som sagt til 32 % af tagarealet og til 12 % af det totale befæstede areal i Københavns Kommunes andel af modelområdet. For modelområdet medfører nedsivningen af regnvand en ekstra grundvandsdannelse på 39 mm, som svarer til en forøgelse på 23 % af grundvandsdannelsen (171 mm) i A2-scenariet uden faskiner. Vandbalancen viser, at den øgede grundvandsdannelse ender i omfangsdræn (13 mm), vejdræn (4 mm), utætte kloakker (5 mm), havet (3 mm), magasinering (4 mm), strømning ud over randen (8 mm) og bevirker marginalt mindre grundvandsdannelse fra permeable områder (1 mm) NEDSIVNING doc Side 16 af 26

18 Tabel 5: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for A2-klima uden og med faskiner. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. A2 klima uden faskiner A2 klima Med faskiner Forskel Umættet zone m 3 /år mm/år m 3 /år mm/år mm % Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Faskine infiltration Faskine overløb Faskine - magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (ekskl. faskiner) Faskiner infiltration Faskiner - dræning Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Det skal bemærkes, at modellen indikerer, at halvdelen af nedsivningen fra faskiner alligevel ender i kloakken, men med en signifikant forsinkelse i forhold til sædvanlige dimensionsgivende regn. Som tidligere omtalt skyldes dette i høj grad områdets hydrogeologiske karakteristika. Simuleringerne er endvidere baseret på antagelsen om, at der er etableret omfangsdræn omkring bygninger med kældre. Eksisterer disse omfangsdræn ikke (oplysningerne er ikke umiddelbart tilgængelige) kan der stedvis opstå problemer med fugtige kældre. Resultaterne skal derfor anvendes med forsigtighed. Figur 5 viser dybden til det øvre grundvandsspejl uden og med faskiner for klimascenarie A2. Det ses tydeligt, at dybden til det øverste grundvandsspejl mindskes ved nedsivningen af tagvand. Flere steder i området optræder der dog stadigvæk betragtelige dybder til grundvandsspejlet (6-8 m), hvilket indikerer, at der her er potentiale for at nedsive yderligere regnvand, evt. fra veje, gårde, m.m NEDSIVNING doc Side 17 af 26

19 A2 klima uden faskiner A2-klima med faskiner Figur 7: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 A2-klima uden faskiner (øverst) og med faskiner (nederst). 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 18 af 26

20 5 Konklusion Modelsimuleringer viser, at der kan nedsives tagvand svarende til 12 % af den totale regnafstrømning, hvilket er mindre end målsætningen på de 30 % for 10-års regnen. Der er imidlertid indikeret hydrologisk potentiale for yderligere nedsivning fra gårde og veje (og evt. fra bygninger, hvis der anvendes mere optimistisk krav til pladsforhold for faskinerne) i dele af området med forholdsvis stor dybde til grundvandsspejlet. Det vurderes dermed, at der er muligheder for at afkoble yderligere befæstet areal i området. På den anden side er der i modelscenariet tilladt nedsivning via faskiner på forurenede jordstykker, hvorfor simuleringen måske overvurderer nedsivningspotentialet. I alle tilfælde I nedsivningsscenariet afstrømmer halvdelen af det nedsivede regnvand til kloakker/omfangsdræn, hvilket indikerer, at øget nedsivning hovedsageligt strømmer af overfladenært, men forsinket til kloakken. Taget i betragtning, at den reelle anvendelse af omfangsdræn ikke er kendt, er der risiko for at generere problemer med fugtige kældre, hvis nedsivning via faskiner ukritisk anbefales på baggrund af de foretagne modelsimuleringer. Det anbefales derfor, at 1) indhente konkrete oplysninger omkring brugen af omfangsdræn i området og 2) indsamle flow-målinger fra kloakkerne/pumpebrønde til brug i en modelvalidering af simulerede mængder af uvedkommende vand i kloakkerne. Foreløbigt bør resultaterne betragtes som et forsigtigt bud på mulighederne for at afskære tagvand fra kloakkerne ved faskiner. Det anbefales endvidere at overveje yderligere simuleringer af LAR-elementer koblet til det hydrologiske system. Det er således relevant at simulere regnbede, fordi de som udgangspunkt placeres i terræn og dermed muliggør nedsivning i områder, hvor faskinerne vil forsumpes. Det er også relevant at overveje alternative LARscenarier, hvor grønne tage eller regnvandstanke kobles til nedsivningselementerne. Derved vil de grønne tage/regnvandstankene både forsinke regnafstrømningen i regnskyl og fordampe/forbruge regnvand, der ellers vil optage nedsivningskapacitet i jorden. Disse scenarier kan med fordel simuleres med det anvendte modelsystem MODFLOW-LAR NEDSIVNING doc Side 19 af 26

21 6 Referencer /1/ ALECTIA (2011): Hydrologiske effekter af øget nedsivning af regnvand i København. Tilbud. /2/ ALECTIA (2011): Hydrologiske effekter af øget nedsivning af regnvand i København. Tidsplan, økonomi og organisation ved inddragelse af option 2,3,4 i fase 1 og sideløbende afvikling af fase 3. /3/ Rambøll (2011): Forceret nedsivning og klimaændringernes betydning for grundvandet i København og Frederiksberg Kommuner. Udført for Frederiksberg og Københavns Kommune. Januar /4/ Rambøll (2006): Hydrogeologisk model for København og Frederiksberg. Opstilling og anvendelse af en hydrogeologisk model for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Udført for Frederiksberg og Københavns Kommune. December /5/ Jeppesen, J. (2010). Quantitative hydrological effects of urbanization and stormwater infiltration in Copenhagen, Denmark. Department of Earth Sciences, Faculty of Science, Aarhus University. PhD Thesis. /6/ ALECTIA (2012): Opstilling og anvendelse af en integreret hydrologisk-lar model for den nordøstlige del af Københavns Kommune. Januar /7/ van Roosmalen, L., B.S.B. Christensen, and T. Sonnenborg (2007): Regional differences in climate change impacts on groundwater and stream discharge in Denmark. Vadose Zone J. 6: /8/ ALECTIA (2012): Screening for LAR-potentialet i Københavns Kommune. /9/ Lynettenfællesskabet (2006): Befæstede arealer. Modtaget af KE. /10/ Jeppesen, J., Christensen S., Ladekarl, U. (2011): Modelling the historical water cycle of the Copenhagen area Journal of Hydrology 404(3-4): /11/ Jeppesen, J., Christensen S. (2011). A Modflow Infiltration-Drainage Device Package for simulating the hydrological consequences of stormwater infiltration. Submitted to GroundWater. /12/ DHI: MOUSE surface runoff models. Reference Manual. /13/ U.S. Geological Survey (2000). MODFLOW-2000: The U.S. Geological Survey Modular Groundwater Model User Guide To Modularization Concepts And The Ground-Water Flow Process. Open File Report /14/ PEST (2011). Model-independent Parameter Estimation. User Manual: 5th Edition. Watermark Numerical Computing. /15/ DMI (1998). Standardværdier ( ) af nedbørskorrektioner. Technical report /16/ GEUS (2010): God praksis i hydrologisk modellering. Geo vejledning NEDSIVNING doc Side 20 af 26

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Kode, præ- og postprocessering, procesbeskrivelse, numerisk net, numerisk

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse

Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 5 Simulering af ekstremvandføringer og grundvandsbetinget oversvømmelse Analyse af mulighed

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å

2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å 2BG HarrestrupÅÅcasestudie casestudie Harrestrup Koblede afkoblinger Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å Arbejdsrapport 2BG-projektet 2009

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hydrologisk modellering af North China Plain HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL

KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Kapitel 13 KALIBRERING AF STRØMNINGSMODEL Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Kalibreringsprotokol, identificerbarhed, entydighed, parameterestimation, sensitivitetsanalyse,

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort)

Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 1 1 6 Klimaeffekter på hydrologi og grundvand (Klimagrundvandskort) Hans Jørgen Henriksen, Anker

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser F& U rapport nr. 5 ISBN: 87-90455-74-6 DANVA Rapport Marts 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

God praksis i hydrologisk modellering

God praksis i hydrologisk modellering Naturstyrelsen, Roskilde, 1 november 2011 God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy Disposition Geo-Vejledning

Læs mere

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde Møde Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde 2. Tid 24-11-2011, kl. 15 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg

Læs mere