Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København
|
|
- Mads Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København
2 KØBENHAVNS KOMMUNE Integreret hydrologisk modellering af faskiner i den nordøstlige del af København Dato: Revision : 1 Revisionsdato : 29. marts 2012 Sagsnr. : Projektleder : VIPL Udarbejdet af : JAJE Godkendt af : MIKR NEDSIVNING doc
3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Modelopstilling og kalibrering Modelkode Modelopstilling Kalibrering Nutidig vandbalance Modelscenarier for fremtidigt klima og faskiner Opsætning af scenarier Resultater for klima-scenarie A2 uden faskiner Resultater for klima-scenarie A2 med faskiner Konklusion Referencer...20 A Teknisk dokumentation...21 Tabeloversigt Tabel 1: Befæstet areal i hele modelområdet og andel i Københavns Kommune...7 Tabel 2: Gennemsnitlig vandbalance ( ). Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet...10 Tabel 3: Oversigt over modelscenarier...12 Tabel 4: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for aktuelt klima og A2-klima. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet...13 Tabel 5: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for A2-klima uden og med faskiner. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet Tabel 6: Komponenter i det aktuelle vandkredsløb, der simuleres af modellen...21 Tabel 7: Start- og kalibrerede parameterværdier Tabel 8: Statistiske mål for modelfit...25 Figuroversigt Figur 1: Undersøgelsesområde, 23 km Figur 2: Observeret mod simuleret grundvandspotentiale...7 Figur 3: Observerede og simulerede pejletidsserier....8 Figur 4: Kort over dybden til det øverste grundvandsspejl (2004) med angivelse af observeret minus simuleret potentiale i geotekniske boringer. 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 1 af 26
4 Figur 5: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 aktuelt klima og A2- scenarie. 1cm:500 m...14 Figur 6: Fordeling af faskiner ved 100, 80, 60, 40 og 20 % afkoblingsscenarier af tagvand. 100 % svarer til nedsivning på jordstykker, hvor der initielt er plads (som svarer til 40 % af tagarealet). Kort-lagene er stakkede, sådan at 100 % ligger nederst og 20 % øverst...16 Figur 7: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 A2-klima uden faskiner (øverst) og med faskiner (nederst). 1cm:500 m...18 Figur 8: Rutediagram over model-princip til at finde den optimale fordeling af faskiner, der maksimerer nedsivningen i området og minimerer overløb NEDSIVNING doc Side 2 af 26
5 1 Resume ALECTIA har opstillet en fin-masket (10 10 m) hydrologisk model over den nordøstlige del af København (23 km 2 ) og anvendt den til at analysere: 1) den nutidige urbane vandbalance, 2) de hydrologiske konsekvenser ved fremtidige klimaændringer og 3) niveauet af bæredygtig nedsivning af tagvand via faskiner under hensyntagen til stigende grundvandsspejl og fremtidige klimaændringer. Formålet med undersøgelsen er at analysere de hydrologiske muligheder for at opfylde målsætningen om at håndtere 30 % af regnafstrømningen fra befæstede arealer ved LAR (lokal afledning af regnvand) i Københavns Kommune. Modellen simulerer processer relateret til overfladen/regnafstrømning, umættet zone og grundvand. Der simuleres relevante interaktioner mellem grundvand og naturlige rande/urbane infrastrukturer, såsom vandløb, søer, havet, indvinding, utætte kloakker, ledningsgrave, omfangsdræn, vejdræn og faskiner (LARelementer). Modellen er kalibreret mod pejlinger fra geotekniske boringer og det er eftervist, at modellen er i stand til at simulere det generelt højtliggende - øvre grundvandsspejl indenfor en acceptabel usikkerhed. Simuleringen af den nuværende vandbalance indikerer, at ca. 60 % af grundvandsdannelsen afstrømmer til kloakkerne enten direkte gennem utætheder i kloakken eller indirekte via vejdræn og omfangsdræn (antages at være nedgravet omkring bygninger med kældre). Størrelsen er usikker, fordi der ikke er implementeret flow-oplysninger omkring uvedkommende vandmængder i kloakkerne, og fordi den reelle anvendelse af omfangsdræn er ukendt. Simuleringen af de hydrologiske konsekvenser ved fremtidige klimaændringer (A2- scenarie) og en havniveau-stigning på 1 m indikerer en begrænset påvirkning (7 % stigning i grundvandsdannelse) som følge af ændret klima (nedbør, potentiel fordampning og temperatur). Havniveau-stigningen medfører imidlertid, at den kystnære grundvandsdræning stiger med 68 % på bekostning af afstrømningen til havet (som halveres). Scenarier omkring fremtidige klimaændringer og nedsivning af tagvand via faskiner viser, at 32 % af tagvandet i kommunen (i modelområdet) kan nedsives uden at afledningen via faskinerne forstyrres af et forhøjet grundvandsspejl. Dette svarer til 80 % af det tagareal, som kan afledes via faskiner under hensyn til pladsforhold på jordstykkerne. Ved dette niveau afstrømmer halvdelen af nedsivningen til kloakker/omfangsdræn, hvilket indikerer, at øget nedsivning hovedsageligt strømmer af NEDSIVNING doc Side 3 af 26
6 overfladenært, men forsinket til kloakken. Taget i betragtning, at den reelle anvendelse af omfangsdræn ikke er kendt, er der risiko for at generere problemer med fugtige kældre, hvis nedsivning via faskiner ukritisk anbefales på baggrund af de foretagne modelsimuleringer. Det anbefales derfor, at: 1) indhente konkrete oplysninger omkring brugen af omfangsdræn i området og 2) indsamle flow-målinger fra kloakkerne/pumpebrønde til brug i en modelvalidering af simulerede mængder af uvedkommende vand i kloakkerne. Foreløbigt bør resultaterne betragtes som et optimistisk bud på mulighederne for at afskære tagvand fra kloakkerne ved faskiner. De 32 % afkobling af tagarealet svarer imidlertid kun til 12 % af det totale befæstede areal, hvorfor målsætningen på de 30 % ikke kan nås ved nedsivning af tagvand alene, baseret på nuværende antagelser. Der er imidlertid indikeret et hydrologisk potentiale for yderligere nedsivning fra gårde og veje (og evt. fra bygninger, hvis der anvendes mere optimistisk krav til pladsforhold for faskinerne) i dele af området med forholdsvis stor dybde til grundvandsspejlet. Det vurderes dermed, at der er muligheder for at afkoble yderligere befæstet areal i området NEDSIVNING doc Side 4 af 26
7 3 Modelopstilling og kalibrering 3.1 Modelkode Der benyttes en urban hydrologisk model baseret på MODFLOW-systemet (MOD- FLOW-LAR), som er udviklet i et phd-studie, /5/. Den oprindelige MODFLOW kode er udvidet med forskellige moduler for at simulere det urbane vandkredsløb med og uden LAR-elementer: 1) et modul til simulering af overfladeafstrømning/umættet zone, 2) et modul til simulering af interaktionen mellem utætte kloakker og grundvandssystemet og 3) moduler til simulering af forskellige LAR-elementer (faskiner, regnbede, grønne tage, regntanke). MODFLOW-LAR simulerer følgende processer relateret til umættet zone: regnafstrømning fra befæstede arealer, lavningsmagasinering og -fordampning, Horton overland flow, infiltration fra permeable overflader, fordampning fra rodzonen, magasinering i rodzonen og grundvandsdannelse. Mht. grundvand simuleres strømning internt i grundvandssystemet og udveksling med diverse rande: havet, søer, vandløb, indvinding, utætte kloakker, nedsivningselementer (LAR), m.m. Integrationen mellem grundvand og LAR-elementerne muliggør en komplet analyse af de hydrologiske konsekvenser ved nedsivning af regnvand på f.eks. risikoen for stigende grundvandsspejl, uvedkommende vandmængder i kloakkerne, effekt på vandføring i åer osv. MODFLOW-LAR kan simulere de styrende hydrologiske processer på forskellig tidsskala. Processer relateret til umættet zone og LAR-elementer kan f.eks. simuleres på minut-skala, mens processer relateret til grundvand kan simuleres på døgnskala. 3.2 Modelopstilling Der er opstillet en urban-hydrologisk model for den nordøstlige del af København for perioden Modellen er opstillet i et m grid og dækker et 23 km 2 modelområde, Figur 1. Området er afgrænset i forhold til forskellige randbetingelser, se Figur 1 og Appendiks A. I opstillingen af modellen er der indarbejdet en væsentlig mængde data, som er beskrevet nærmere i Appendiks A. Af vigtige elementer kan nævnes, at der er implementeret en 5-lags hydrogeologisk model svarende til den eksisterende regionale MIKE SHE model for området. Fra MIKE SHE modellen er der endvidere overført data for klima, indvinding og pejleobservationer. GIS-kort over befæstede arealer (bygninger, gårde/parkeringsarealer, veje), jordartskort og AIS-kort er implemen NEDSIVNING doc Side 6 af 26
8 teret med henblik på at simulere umættet zone, Tabel 1. Der er anvendt information fra BBR omkring fordelingen af bygninger med kældre, hvor der groft antages at være omfangsdræn, som simuleres i modellen. En kloak-ledningsdatabase fra Københavns Energi er endvidere anvendt til at indarbejde forløb af utætte kloakker og ledningsgrave, som ligeledes simuleres i modellen. Forløb af ydre randbetingelser, vandløb og søer er implementeret i modellen på baggrund af relevante GIS-kort. Tabel 1: Befæstet areal i hele modelområdet og andel i Københavns Kommune. Befæstet areal Modelområde Befæstet areal Københavns Kommune Befæstet areal % i Københavns ha % af total ha % af total Kommune Bygninger Veje Parkering/gårde Total Kalibrering Modelparametre er kalibreret og valideret ved at sammenholde observeret og simuleret grundvandspotentiale. I den forbindelse er der anvendt pejletidsserier fra dybere magasiner og enkeltpejlinger af det øvre vandspejl fra geotekniske boringer fra /8/. Modellen simulerer de implementerede pejlinger indenfor en middelafvigelse på ca. 0,03 m med en standardafvigelse på ca. 1,2 m, hvilket er tilfredsstillende. Det gode modelfit ses også på Figur 2, hvor langt størsteparten af pejlingerne befinder sig omkring 45-graders linjen. Modellen kan dermed erklæres kalibreret og valideret. Simuleret potentiale i meter Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag Observeret potentiale i meter Figur 2: Observeret mod simuleret grundvandspotentiale NEDSIVNING doc Side 7 af 26
9 Til illustration af modellens simulering af den tidslige udvikling i grundvandspotentiale er der vist 2 udvalgte pejletidsserier på Figur 3. Pejletidsserien (fælledparken, kalken, lag 5) på den nederste figur simuleres tilfredsstillende med hensyn til niveau og årlig variation i grundvandspotentiale. Tidsserien på den øverste figur er fra det øverste beregningslag, hvilket resulterer i en meget større variation i grundvandspotentiale (max amplitude på 3 m). Her er der imidlertid kun én geoteknisk pejling til at verificere det simulerede forløb af grundvandspotentialet. Figur 3: Observerede og simulerede pejletidsserier. Generelt findes der kun enkelt-pejlinger af det øvre grundvandsspejl fra geotekniske boringer, hvilket inducerer en betydelig usikkerhed på de simulerede variationer af det øverste grundvandsspejl. Dette influerer igen på usikkerheden af de beregnede muligheder for at nedsive regnvand, da denne nedsivningskapacitet er stærkt afhængig af det simulerede øvre grundvandsspejl. Modellen vurderes dog i overordnede træk at være i stand til at simulere det forventede niveau af det øverste grundvandsspejl. Dette ses på Figur 4, som viser et kort over simuleret dybde til det øverste grundvandsspejl, svarende til december 2004, og forskellen mellem observeret og simuleret grundvandspotentiale i geotek NEDSIVNING doc Side 8 af 26
10 niske boringer. Generelt opnås tilfredsstillende modelsimuleringer, dog ses en tendens til overvurderet dybden til grundvandsspejlet i den vestligste del af modelområdet, hvilket tilskrives en upræcis/forkert hydrogeologisk model i det område. Kortet på Figur 4 viser i øvrigt, at der optræder dybder på 0-8 m i modelområdet med de største dybder i et større sammenhængende område på Østerbro. Områder med et terrænnært grundvandsspejl forekommer ofte i lavtliggende områder, men optræder også i højtliggende områder, hvor der er en leret terrænnær lagserie. Der ses i øvrigt at være store variationer i dybden til grundvandsspejlet, hvilket primært skyldes den indlagte drænende infrastruktur i form af veje, ledningsgrave, kloakker og omfangsdræn. Figur 4: Kort over dybden til det øverste grundvandsspejl (2004) med angivelse af observeret minus simuleret potentiale i geotekniske boringer. 1cm:500 m. 3.4 Nutidig vandbalance På baggrund af den kalibrerede model er der udtrukket en gennemsnitlig vandbalance for det simulerede urban-hydrologiske vandkredsløb for perioden , Tabel 2. Tabellen viser, at der i årligt gennemsnit falder 795 mm nedbør. Af disse afstrømmer halvdelen (373 mm) til kloakkerne fra impermeable arealer (bygninger - 36 %, gårde/parkering 28 %, veje 36 %). 15 mm afstrømmer som overland NEDSIVNING doc Side 9 af 26
11 flow i regnskyl, mens 45 mm fordamper fra lavninger i terrænet. Den resterende mængde infiltrerer til rodzonen, hvorfra 203 mm fordamper, mens 160 mm (20 %) nedsiver til grundvandssystemet. Tabel 2: Gennemsnitlig vandbalance ( ). Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. m 3 /år mm/år % Umættet zone Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (input) Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Grundvandsystemet (mættet zone) modtager udover de 160 mm yderligere 7 mm ved horisontal grundvandsindstrømning over den vestligste rand. Fra grundvandssystemet udstrømmer 70 mm (44 %) til havet, mens forsvindende 2 mm oppumpes. Halvdelen af grundvandsdannelsen ( mm) afstrømmer til kloakken via omfangs- eller vejdræn, mens yderligere 22 mm (14 %) tilkommer kloakken som netto indsivning via utætheder. Modelsimuleringen antyder dermed, at hele 62 % af grundvandsdannelsen ender (forsinket) i kloakken ved direkte indsivning eller via omfangsdræn. Det skal understreges, at denne simulerede vandbalance er usikker og i høj grad bygger på antagelser omkring forekomst af omfangsdræn ved kældre (konkrete oplysninger foreligger ikke). En tidsserie af målt kloakafstrømning fra oplandet vil i den forbindelse kunne validere simuleringen af uvedkommende vandmængder til kloakkerne. På baggrund af det nuværende datagrundlag vurderes det imidlertid, at den simulerede vandbalance er sandsynlig, og at det høje niveau af grundvandsdræning til kloakken afspejler modelområdets hydrogeologiske karakteristika og beliggenhed, NEDSIVNING doc Side 10 af 26
12 da de ofte lav-permeable lerede terrænnære aflejringer, samt de udbredte lavtliggende kystnære områder, begunstiger forekomsten af et terrænnært grundvandsspejl, der på forskellig vis afdrænes til kloakken. Dette terrænnære vandspejl erkendes netop i områdets pejlede geotekniske boringer. Den simulerede nuværende vandbalance indikerer dermed indirekte, at ved nedsivning af regnvand, må det forventes, at hovedparten finder en (forsinket) afstrømningsvej til byens kloakker. Dette belyses nærmere i næste kapitel, hvor modellen benyttes til at simulere scenarier vedrørende nedsivning af regnvand NEDSIVNING doc Side 11 af 26
13 4 Modelscenarier for fremtidigt klima og faskiner Den kalibrerede og validerede model er benyttet til at simulere de hydrologiske konsekvenser ved nedsivning af tagvand via rendefaskiner i det aktuelle klima og i fremtidigt klima svarende til IPCC s A2-scenarie. 4.1 Opsætning af scenarier Der beregnes tre modelscenarier, Tabel 3, hvor scenarium 1 svarer til den kalibrerede model beskrevet i kapitel 3 (aktuelt-klima). Scenarium 2 (A2-klima) og 3 (A2- klima-fas) svarer til et fremtidigt klima med faskiner henholdsvis uden faskiner. Klimaændringerne svarende til A2 er implementeret på baggrund af delta-changemetoden, jf. /7/, hvor de eksisterende klimadata for perioden benyttes som grundlag for at konstruere et nyt datasæt, der repræsenterer et fremtidigt klima svarende til A2. For A2 scenariet er der endvidere implementeret et havniveau på kote 1 m. I modelscenariet for A2 antages det, at de forudsagte klimapåvirkninger for er fuldt ud slået igennem. Tabel 3: Oversigt over modelscenarier. # Model Id Klima Havniveau [m] Faskiner 1 Aktuelt-klima Aktuelt 0 Nej 2 A2-klima Fremtidigt 1 Nej 3 A2-klima-fas Fremtidigt 1 Ja Mht. simulering af faskiner til nedsivning af tagvand benyttes resultater fra den udførte LAR-screening, /8/. Resultaterne omfatter faskine-design og relationer mellem bygninger og areal til rådig for LAR. Der betragtes kun nedsivning af tagvand på eget jordstykke, dvs. der simuleres ikke transport af regnvand til faskiner på omkringliggende jordstykker. I modelscenariet benyttes et faskine-modul til MODFLOW-LAR, der kan simulere infiltration af regnvand / dræning til grundvand gennem bund, sider og top afhængigt af jordart og simuleret vandspejl i faskine og grundvandssystem, /11/. I modelscenariet betragtes rendefaskiner med en bredde og højde på 1 m, og en længde, der svarer til at faskinen kan håndtere en 10-årsregn. Faskinerne implementeres med overkanten 0,5 m under terræn. I faskine-scenarierne søges det at estimere et bæredygtigt nedsivningsniveau, hvor nedsivningen netop ikke medfører problemer med, at der genereres mere faskineoverløb end design-kriteriet, som følge af uacceptabelt grundvandsstigning. I den forbindelse anvendes autokalibreringsværktøjet PEST, /14/, til at finde den optimale/acceptable fordeling af faskiner i området, der opfylder design-kriteriet NEDSIVNING doc Side 12 af 26
14 4.2 Resultater for klima-scenarie A2 uden faskiner Der er foretaget en vurdering af ændringerne i det aktuelle vandkredsløb ved fremtidige klimaændringer svarende til klimascenarie A2. Resultatet med hensyn til vandbalance er vist i Tabel 4, mens dybden til det øvre grundvandsspejl er vist for både det aktuelle og fremtidige klima på Figur 5. Tabel 4: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for aktuelt klima og A2-klima. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. Aktuelt klima (som i Tabel 4) A2 klima Forskel m 3 /år mm/år m 3 /år mm/år mm % Reference fordampning Umættet zone Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (input) Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Tabel 4 viser, at den gennemsnitlige nedbør i A2-scenariet vil stige med beskedne 59 mm (7 %), mens reference fordampningen vil stige med 112 mm (19 %). Disse ændringer (kombineret med højere gennemsnitlig temperatur) vil øge følgende vandstrømme: regnafstrømning med 27 mm (7 %), overland flow fra permeable arealer med 6 mm (40 %), lavningsfordampning med 5 mm (11 %), rodzonefordampning med 8 mm (4 %) og perkolation fra rodzonen med 11 mm (7 %). For mættet zone er den væsentligste ændring, at udstrømningen til havet mindskes med 32 mm (68 %), mens dræningen stiger tilsvarende. Denne ændring tilskrives havniveau-stigningen på 1 m, som igangsætter øget grundvandsdræning på bekostning af udsivning til havet. Det skal bemærkes, at grundvandsdannelsen kun øges med 7 % i A2-scenariet. Derfor ses de største ændringer (fald) i dybden til det øverste grundvandsspejl at optræde i kyst-området, Figur NEDSIVNING doc Side 13 af 26
15 Aktuelt klima A2 klima Figur 5: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 aktuelt klima og A2- scenarie. 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 14 af 26
16 4.3 Resultater for klima-scenarie A2 med faskiner I faskine-scenarierne søges det at estimere et bæredygtigt nedsivningsniveau, hvor nedsivningen ikke medfører problemer med en uacceptabel grundvandsstigning under faskinerne, der igen influerer negativt på den forventede performance (som er overløb hvert 10. år). I den forbindelse anvendes autokalibreringsværktøjet PEST, /14/, til at finde den optimale/acceptable fordeling af faskiner i området. Der henvises til Appendiks A.4 for nærmere information omkring optimeringsprincippet. PEST-optimeringen tager udgangspunkt i den initielle fordeling af faskiner, der svarer til afkobling af tagareal på alle de jordstykker, hvor der er tilstrækkeligt med plads i følge LAR-screeningen, /8/. Denne fordeling benævnes 100 %, men repræsenterer faktisk kun ca. 40 % af tagarealet (i Københavns Kommunes andel af modelområdet). Det skal bemærkes, at pladsforhold er den eneste begrænsende parameter, der er implementeret i den initielle fordeling af faskiner. Således simuleres også faskiner på jordstykker, hvor screeningen har indikeret forurening og for højt grundvandsspejl. De forurenede jordstykker er medtaget, fordi betydelige arealer ellers ville være unddraget analysen. Endvidere er det erfaret, at den konkrete forurening i mange tilfælde kun omfatter en (mindre) del af jordstykkerne, hvilket giver plads til nedsivningsområder. Områder med højt grundvandsspejl er selvfølgelig medtaget, da et af formålene med modelleringen netop er at udpege områder egnet for nedsivning via faskiner med hensyn til de lokale grundvandsforhold. Resultatet af kørslen med PEST er, at 80 % af tagvandet svarende til den initielle fordeling ( 100% ) kan nedsives uden at generere overløb fra faskiner pga. stigende grundvandsspejl. Da 100 %-fordelingen svarer til 40 % af tagarealet (396 ha, Tabel 1) kan der således håndteres 0,8 0,4 % = 32 % af tagvandet eller 0,8 0,4 396 ha = 126 ha tagareal ved faskiner (i Københavns Kommunes andel af modelområdet). Dette svarer til 12 % af det totale befæstede areal (1069 ha, Tabel 1). Figur 6 viser mellem-resultater fra optimeringen i form af fordelinger af faskiner ved forskellig afkoblingsgrad. Det ses, at der er anvendt en direkte korrelation mellem dybden til grundvandsspejlet, Figur 7, og fordelingerne af faskinerne, sådan at lille afkobling (f.eks. 20 %) kun er forbundet med faskiner i områder med forholdsvis stor afstand til grundvandsspejlet, mens stor afkobling (f.eks. 100 %) også omfatter faskiner i lavtliggende områder. Afkoblingen svarende til 80 % er netop ikke forbundet med faskiner i områder med kort afstand til grundvandsspejlet, f.eks. i kystzonen NEDSIVNING doc Side 15 af 26
17 Figur 6: Fordeling af faskiner ved 100, 80, 60, 40 og 20 % afkoblingsscenarier af tagvand. 100 % svarer til nedsivning på jordstykker, hvor der initielt er plads (som svarer til 40 % af tagarealet). Kort-lagene er stakkede, sådan at 100 % ligger nederst og 20 % øverst. De hydrologiske konsekvenser ved bæredygtig nedsivning af tagvand ved faskiner er analyseret mht. vandbalance, Tabel 5. Tabellen viser, at afkoblingen svarer til 40 mm (10 %) af den totale regnafstrømning i modelområdet (fra bygninger, veje og gårde/parkeringsarealer). De 40 mm svarer som sagt til 32 % af tagarealet og til 12 % af det totale befæstede areal i Københavns Kommunes andel af modelområdet. For modelområdet medfører nedsivningen af regnvand en ekstra grundvandsdannelse på 39 mm, som svarer til en forøgelse på 23 % af grundvandsdannelsen (171 mm) i A2-scenariet uden faskiner. Vandbalancen viser, at den øgede grundvandsdannelse ender i omfangsdræn (13 mm), vejdræn (4 mm), utætte kloakker (5 mm), havet (3 mm), magasinering (4 mm), strømning ud over randen (8 mm) og bevirker marginalt mindre grundvandsdannelse fra permeable områder (1 mm) NEDSIVNING doc Side 16 af 26
18 Tabel 5: Gennemsnitlig vandbalance ( ) for A2-klima uden og med faskiner. Positiv størrelse angiver input, mens negativ størrelse angiver output fra systemet. A2 klima uden faskiner A2 klima Med faskiner Forskel Umættet zone m 3 /år mm/år m 3 /år mm/år mm % Nedbør (input) Regnafstrømning Overland flow Lavningsmagasinering Wetting tab Lavningsfordampning Rodzone fordampning Rodzone perkolation Rodzone magasinering Faskine infiltration Faskine overløb Faskine - magasinering Mættet zone Grundvandsdannelse (ekskl. faskiner) Faskiner infiltration Faskiner - dræning Magasinering Hav Oppumpning Omfangsdræn Vejdræn Vandløb Utætte kloakker Strømning over rand Det skal bemærkes, at modellen indikerer, at halvdelen af nedsivningen fra faskiner alligevel ender i kloakken, men med en signifikant forsinkelse i forhold til sædvanlige dimensionsgivende regn. Som tidligere omtalt skyldes dette i høj grad områdets hydrogeologiske karakteristika. Simuleringerne er endvidere baseret på antagelsen om, at der er etableret omfangsdræn omkring bygninger med kældre. Eksisterer disse omfangsdræn ikke (oplysningerne er ikke umiddelbart tilgængelige) kan der stedvis opstå problemer med fugtige kældre. Resultaterne skal derfor anvendes med forsigtighed. Figur 5 viser dybden til det øvre grundvandsspejl uden og med faskiner for klimascenarie A2. Det ses tydeligt, at dybden til det øverste grundvandsspejl mindskes ved nedsivningen af tagvand. Flere steder i området optræder der dog stadigvæk betragtelige dybder til grundvandsspejlet (6-8 m), hvilket indikerer, at der her er potentiale for at nedsive yderligere regnvand, evt. fra veje, gårde, m.m NEDSIVNING doc Side 17 af 26
19 A2 klima uden faskiner A2-klima med faskiner Figur 7: Dybden til grundvandsspejlet svarende til 2004 A2-klima uden faskiner (øverst) og med faskiner (nederst). 1cm:500 m NEDSIVNING doc Side 18 af 26
20 5 Konklusion Modelsimuleringer viser, at der kan nedsives tagvand svarende til 12 % af den totale regnafstrømning, hvilket er mindre end målsætningen på de 30 % for 10-års regnen. Der er imidlertid indikeret hydrologisk potentiale for yderligere nedsivning fra gårde og veje (og evt. fra bygninger, hvis der anvendes mere optimistisk krav til pladsforhold for faskinerne) i dele af området med forholdsvis stor dybde til grundvandsspejlet. Det vurderes dermed, at der er muligheder for at afkoble yderligere befæstet areal i området. På den anden side er der i modelscenariet tilladt nedsivning via faskiner på forurenede jordstykker, hvorfor simuleringen måske overvurderer nedsivningspotentialet. I alle tilfælde I nedsivningsscenariet afstrømmer halvdelen af det nedsivede regnvand til kloakker/omfangsdræn, hvilket indikerer, at øget nedsivning hovedsageligt strømmer af overfladenært, men forsinket til kloakken. Taget i betragtning, at den reelle anvendelse af omfangsdræn ikke er kendt, er der risiko for at generere problemer med fugtige kældre, hvis nedsivning via faskiner ukritisk anbefales på baggrund af de foretagne modelsimuleringer. Det anbefales derfor, at 1) indhente konkrete oplysninger omkring brugen af omfangsdræn i området og 2) indsamle flow-målinger fra kloakkerne/pumpebrønde til brug i en modelvalidering af simulerede mængder af uvedkommende vand i kloakkerne. Foreløbigt bør resultaterne betragtes som et forsigtigt bud på mulighederne for at afskære tagvand fra kloakkerne ved faskiner. Det anbefales endvidere at overveje yderligere simuleringer af LAR-elementer koblet til det hydrologiske system. Det er således relevant at simulere regnbede, fordi de som udgangspunkt placeres i terræn og dermed muliggør nedsivning i områder, hvor faskinerne vil forsumpes. Det er også relevant at overveje alternative LARscenarier, hvor grønne tage eller regnvandstanke kobles til nedsivningselementerne. Derved vil de grønne tage/regnvandstankene både forsinke regnafstrømningen i regnskyl og fordampe/forbruge regnvand, der ellers vil optage nedsivningskapacitet i jorden. Disse scenarier kan med fordel simuleres med det anvendte modelsystem MODFLOW-LAR NEDSIVNING doc Side 19 af 26
21 6 Referencer /1/ ALECTIA (2011): Hydrologiske effekter af øget nedsivning af regnvand i København. Tilbud. /2/ ALECTIA (2011): Hydrologiske effekter af øget nedsivning af regnvand i København. Tidsplan, økonomi og organisation ved inddragelse af option 2,3,4 i fase 1 og sideløbende afvikling af fase 3. /3/ Rambøll (2011): Forceret nedsivning og klimaændringernes betydning for grundvandet i København og Frederiksberg Kommuner. Udført for Frederiksberg og Københavns Kommune. Januar /4/ Rambøll (2006): Hydrogeologisk model for København og Frederiksberg. Opstilling og anvendelse af en hydrogeologisk model for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Udført for Frederiksberg og Københavns Kommune. December /5/ Jeppesen, J. (2010). Quantitative hydrological effects of urbanization and stormwater infiltration in Copenhagen, Denmark. Department of Earth Sciences, Faculty of Science, Aarhus University. PhD Thesis. /6/ ALECTIA (2012): Opstilling og anvendelse af en integreret hydrologisk-lar model for den nordøstlige del af Københavns Kommune. Januar /7/ van Roosmalen, L., B.S.B. Christensen, and T. Sonnenborg (2007): Regional differences in climate change impacts on groundwater and stream discharge in Denmark. Vadose Zone J. 6: /8/ ALECTIA (2012): Screening for LAR-potentialet i Københavns Kommune. /9/ Lynettenfællesskabet (2006): Befæstede arealer. Modtaget af KE. /10/ Jeppesen, J., Christensen S., Ladekarl, U. (2011): Modelling the historical water cycle of the Copenhagen area Journal of Hydrology 404(3-4): /11/ Jeppesen, J., Christensen S. (2011). A Modflow Infiltration-Drainage Device Package for simulating the hydrological consequences of stormwater infiltration. Submitted to GroundWater. /12/ DHI: MOUSE surface runoff models. Reference Manual. /13/ U.S. Geological Survey (2000). MODFLOW-2000: The U.S. Geological Survey Modular Groundwater Model User Guide To Modularization Concepts And The Ground-Water Flow Process. Open File Report /14/ PEST (2011). Model-independent Parameter Estimation. User Manual: 5th Edition. Watermark Numerical Computing. /15/ DMI (1998). Standardværdier ( ) af nedbørskorrektioner. Technical report /16/ GEUS (2010): God praksis i hydrologisk modellering. Geo vejledning NEDSIVNING doc Side 20 af 26
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereHåndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Læs mereKan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
Læs mereLAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mere»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at
Læs mere»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges
»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges Ph.d. Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning, ALECTIA VAND I BYER konference i Middelfart,
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereGIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO
GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO ATV Vintermøde 2013 6. marts 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA Ph.d. Peter Møller Duch, ALECTIA Baggrund
Læs mereKongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008
S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereVærktøjer, der kan regne på LAR-elementer
RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereInnovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013
Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer Indlæg på Dansk Vand Konference 2013 D. 19. november 2013 EA Det hydrologiske vandkredsløb N INF EA Det
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mere»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning
»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning DANVA temadag D. 25. februar 2015 »Baggrund: Vi skal holde
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereFØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE
STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereDynamisk modellering af det urbane vandkredsløb
Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereMuligheder og udfordringer ved modellering af LAR, nedsivning og grundvand
Muligheder og udfordringer ved modellering af LAR, nedsivning og grundvand ATV Vest gå-hjem-møde VandCenter Syd, Den 27. september 2018 LAR og konsekvenser for grundvandet Jan Jeppesen jje@envidan.dk +45
Læs mereTHW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs merePlanlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019 Planlægningsværktøj til beskrivelse
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereBilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereNEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET
NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereNOTAT. 1. Følsomhedsanalyse
NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereAAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD
NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER
GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER PRT@RAMBOLL.DK INDHOLD Problemformulering
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereVurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande
Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereKvalitetssikring af hydrologiske modeller
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereKORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER
KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER MARGRETHE DALSGAARD BONNERUP, INGENIØR, FORSYNING OG
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereGrundvandsmodel for Lindved Indsatsområde
Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereMODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR
MODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR 185-23 Hydrogeolog, cand.scient. ph.d. studerende Jan Jeppesen Aarhus Universitet / Watertech a/s Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Watertech
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereDatagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.
NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereHvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereSupplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide
Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mere