Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
|
|
- Christoffer Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur, med ca.3000 vandværker og knap enkeltboringer. Det grundlæggende princip er, at vandet skal kunne pumpes ud til forbrugerne uden nogen videre form for avanceret rensning. Den samlede vandindvinding udgør i dag ca. 0.7 km 3 /år eller omtrent 700 milliarder liter ferskvand (16 mm/år hvis vi fordeler det jævnt ud over hele landet). Heraf går godt 1/3 til husholdninger; industri og institutioner forbruger knap 1/3 og markvanding den sidste 1/3; sidstnævnte dog med stor variation fra år til år, afhængigt af den aktuelle nedbør. Det regner tit i Danmark. I Sydvestjylland ca mm pr. år, på øerne ca. 600 mm pr. år, altså svarende til en meget større vandmængde, end vi henter op til drikkevandsformål fra undergrunden. Det kan udfra disse tal umiddelbart være svært at forstå, at vi ikke skulle have rigeligt med vand, til at dække vore egne og vore børnebørns behov for rent drikkevand. Ikke desto mindre har vi allerede i dag problemer med "vand nok" i en række områder. Vi har blot endnu ikke erkendt, at det forholder sig sådan. Grunden til at vi er havnet i denne ressource knaphed, vil blive illustreret med en metafor: "en 3-trins løfteraket". 1. trin i løfteraketten og tab af ressource skydes af i forbindelse med at en væsentlig del af nedbøren "forsvinder op i den blå luft", som fordampning fra vegetation og overflader. Data fra pejlestationer tyder tilmed på, at fordampningen som følge af vandmiljøplanen og vinterafgrøder, kan være stigende. I hvert fald falder grundvandsspejlet fortsat selvom nedbøren er stigende. Den restmængde, der herefter er til rådighed, når fordampningen er trukket fra nedbøren, kalder hydrologerne for "nettonedbør". I Sydvestjylland bliver 1000 mm nedbør derved reduceret til mm nettonedbør,og på Øerne bliver 600 mm nedbør reduceret til ca mm nettonedbør. 2. trin i 3-trins raketten og tab af ressource skal tilskrives den væsentlige afstrømning fra sekundære magasiner, dræn og vandløb, dvs. vand der nok siver ned fra rodzonen til det øverste grundvand, men næsten ligeså hurtigt igen afstrømmer til overfladevand, på grund af fysikkens og matematikkens love. Det er kort fortalt for besværligt for vandet at tage den længere vej nedad til fornyelse af de dybere beliggende grundvandsmagasiners vandmængder. Fornyelsen af de primære magasiner i Sydvestjylland udgør således kun ca mm pr. år, mens fornyelsen på Øerne udgør ca mm pr. år. Det vil sige, at fornyelsen og dermed den maksimalt udnyttelige drikkevandsressource, kun er mellem 3 og 20% af nedbøren. Mange steder på øerne og i Østjylland oppumper vi i dag en vandmængde af samme størrelsesorden som fornyelsen. Allerede efter afskydning af 2. trin i raketten kan vi i en del områder iagttage (fx der hvor København henter sit vand), at vandindvinding allerede i dag giver anledning til en reduktion af vandføringen og dermed kvaliteten i det vandige miljø og de tilknyttede levevilkår. Denne påvirkning er et direkte resultat af den intensive oppumpning og en deraf faldende grundvandsstand (visse steder mere end 10 m), som medfører udtørring af de øverste spidser af vand- 10 dage Grundvandsspejl Mættet zone Moræneler Umættet zone Sand 5000 år år 5 år Dage 500 år 20 dage Fordampning Figur 1. Det vand vi i dag henter op, er måske til dels infiltreret i jorden i stenalderen, middelalderen, renæssancen og i oplysningstiden. 10 år Fersk grundvand Hav 3100 år Salt grundvand 8
2 vandsmodellen Figur 2. DK-grundvandsmodellen er opdelt på 11 sub-modeller, som arbejder med ret forskellige nettonedbørstal. løbene, og en generel reduktion af grundvandsstrømningen til vandløb. 3. trin i løfteraketten, som medfører endnu et ressourcetab, er den konstaterede forurening af grundvandsressourcen med nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer, som vi endnu knap har set eller forstået den fulde konsekvens af. Vi kan jo ikke indregne den del af "fornyelsen", som er forurenet på et niveau over de fastsatte grænseværdier. I dag bliver Danmarks grundvandsressource primært hentet op fra dybere magasiner med en meget betydelig opholdstid. Det vand vi i dag henter op, er måske til dels infiltreret i jorden i stenalderen, middelalderen, renæssancen og i oplysningstiden.kun en brøkdel af det dybe grundvand, er dannet i perioden efter 2. verdenskrig og kun denne lille del bærer derfor spor af moderne aktiviteter og belastninger, fra punkt- og fladekilder. Det øverste grundvand er allerede i dag forurenet med nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Måske kan helt op til 40 % af det øverste grundvand ikke umiddelbart anvendes, fordi det overskrider grænseværdierne for det tilladte indhold af miljøfremmede stoffer. Betydningen af denne forurening af de øvre grundvandsmagasiner og på længere sigt af de dybere magasiner, som vi i fremtiden skal indvinde fra, er en særdeles relevant problemstilling, som fortjener vores fulde opmærsomhed. Kombinationen af det voksende behov for vand til afgrøder, fordampning, voksende krav til minimums vandføring i vandløbene og den fortsatte forringelse af grundvandskvaliteten, har medført et behov for at offentlige myndigheder får en bedre indsigt i den nuværende tilstand og nærmere forståelse for den fremtidige udvikling af grundvandsressourcens størrelse. Den tidligere opgørelse foretaget af Vandrådet i 1992, er ikke længere tilstrækkelig, i den nuværende situation. Genbrug af data og baggrund for et modelsystem De forsimplede beregninger som Vandrådet foretog indeholdt ikke nogen særlig information om usikkerheden på de skønnede tal og udnyttede ikke direkte de eksisterende landsdækkende databaser,med systematisk registrering af geologiske og hydrologiske boringsdata, indsamlet gennem de seneste 100 år. 9
3 Figur 3.Vandressourcemodellen for Sjælland giver mulighed for analyse af grundvandsdannelse til magasiner i forskellig dybde og udveksling med overfladevand. To snit i DK-model Sjælland som viser skematisk de 9 lag i den hydrologiske beregningsmodel. (ikke målfast). Model lag Hav Øvre lag (opsprækket ler, sand og moræneler) Vandførende lag (sand) Lavpermeabelt (moræneler) Kalk og mergel På nuværende tidspunkt rummer boringsdatabase på GEUS informationer om mindst boringer, af hvilke over er arkiveret i den geologiske JUPI- TER database. Hertil kommer oplysninger om oppumpninger lagret i andre GEUS databaser. Endelig findes forskellige GIS temaer med topografi, vandløb, oplande, jordartsog arealanvendelseskort i GEUS databaser. Alle disse data bliver genbrugt i forbindelse med opstilling af en national vandressourcemodel for hele landet, "DK-modellen". Modellen skal give mulighed for en bedre og mere tidssvarende opgørelse af den udnyttelige grundvandsressource, ved fuld inddragelse af alle tilgængelige geologiske og hydrologiske data, herunder data fra GEUS pejlestationsnet samt data fra målinger af vandføring i vandløb fra hele landet. Arbejdet med DK-modellen er finansieret af Miljø- og Energiministeriet over en 5-årig periode ( ) og udført af GEUS i samarbejde med DHI, Institut for Vand og Miljø og Danmarks Miljøundersøgelser. Formålet med projektet er, at forbedre vores forståelse af de processer der styrer grundvandsdannelsen, at udvikle retningslinier for fastlæggelse af parameterværdier, kalibrering og validering af modellen, og opgøre størrelsen af grundvandsdannelsen for hele landet, inklusive regionale variationer gennem tiden. Formål som måske lyder lidt flotte, men som ikke desto mindre dækker over den simple kendsgerning, at man ikke kan "måle" grundvandsdannelsen direkte på større skala med kendte teknikker, men i stedet må basere sin opfattelse af grundvandsdannelsens størrelse på en hydrologisk model. Nøjagtigheden af denne model kan man kun bedømme, på baggrund af pejlinger og afstrømningsmålinger, samt evt. aldersbestemmelse og andre "fingeraftryk". Lidt populært kan man måske omskrive Søren Kierkegaards berømte ord: "Livet skal leves forlæns, men må forstås baglæns", til: "Grundvandsdannelsen skal vurderes ved hjælp af en hydrologisk model, hvis pålidelighed kun kan forstås ved at vurdere nøjagtigheden af de matematiske simuleringer af modellen på baggrund af sammenligning med målinger af trykniveau, afstrømning og grundvandets alder, som foreligger i bl.a. GEUS databaser". Arbejdet med en hydrologisk model er i denne sammenhæng en cyklisk proces som gennemløber faserne: hydrogeologisk tolk- 10
4 ningsmodel; modelopstilling; kalibrering, validering og simulering. Endelig er det meget vigtigt hele tiden at gå tilbage i processen, og arbejde videre med den geologiske model, selvom man måske befinder sig på et langt senere trin i processen. Fra geologisk model til hydrologisk model I DK-model sammenhæng er Danmark opdelt på 11 delmodeller (se figur 1) og fremgangsmåden, når man går fra den geologiske model til den hydrologiske model kan illustreres for Sjælland. Sjælland er dækket af delmodel 2, 3 og 4 og har et areal på 7330 km 2. Den overfladenære geologi består af kvartære aflejringer beliggende ovenpå tertiære kalk- og mergelaflejringer. De kvartære aflejringer består af sedimenter med en tykkelse fra få meter til 150 m. De prækvartære aflejringer består overvejende af Danien kalk i den østlige og nordlige del og Paleocænt mergel og ler i den vestlige del af Sjælland. De geologiske forhold er komplekse, ikke mindst på grund af tektoniske forstyrrelse forårsaget bl.a. af gletscheris, og der er derfor lagt megen vægt på opstilling af en pålidelig geologisk model i 3 dimensioner med udgangspunkt i GEUS databaser. De hydrogeologiske enheder og deres rumlige fordeling er fastlagt udfra oplysninger på cirkeldiagramkort, lagenes vandtransportevne samt filterintervaller bestemt udfra boringsdatabasen JUPITER samt al relevant litteratur der findes. Geologisk kompleksitet, er indbygget i form af sand- og tektoniklinser i lerlagene. Den geologiske model for Sjælland består af 11 lag,af vekslende sand, moræneler og kalk aflejringer. De øverste 3 geologiske lag bestående af opsprækket ler, lokale sand- og morænelerslag er slået sammen til et øvre beregningslag (se figur 3). Med beregningselementer i modellen på 1x1 km (se figur 4), kan der opnås beregningstider på 4-6 timer for simulering af en 10-årig periode. I beregningen findes løsninger af ligningssystemerne med simulering af daglig nettonedbør og vandføring for vandløbssystemerne og månedlig grundvandsstand og grundvandsdannelse til magasiner i forskellig dybde, for grundvandssystemet. Det er nødvendigt at forenkle en række fysiske forhold af stor betydning for grundvandsdannelse og afstrømning, bl.a. topografi, og geologisk forskellighed, drænog vandløbssystemer. På trods af denne forenkling, giver DK-modellen mulighed for beskrivelse af de væsentligste processer i vandkredsløbet. (se figur 1). Som computer program til projektet blev MIKE SHE systemet valgt. MIKE SHE er en videreudvikling af SHE (Système Hydrologique Européen), et sofistikeret hydro- Figur 4. Billede syd for Vig fra Nordvestsjælland med indsat kvadrat. Foto: Peter Moors (GEUS). 11
5 Performance Indikator Fremragende (5 point) Særdeles god (4 point) God (3 point) Dårlig (2 point) Meget dårlig (1 point) Tabel 1. System til karakterisering af pålidelighed udfra RMS, R 2 og FBal. RMS < > 10 R 2 > < 0.20 F Bal < 5% 5 10% 10 20% 20 40% > 40% Totalsum: > < 1.5 Pålidelighed Figur 5. Resultat af valideringstest for 28 vandforsyningsstationer (R 2 ). Version 2001b har for en fjerdedel af Q-stationerne en R 2 værdi under 0.6, mens ca. en fjerdedel af stationerne har R 2 værdi > R 2 værdi 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Version 2001b Version 1998 Version 2001a % af Q-stationer logisk modelsystem som blev udviklet i et Fransk-Dansk-Britisk samarbejde over en 20-årig periode. DHI, Institut for Vand og Miljø, forestår videreudviklingen af MIKE SHE softwaren og har i forbindelse med DK-model projektet udarbejdet dels flere nye moduler (bl.a. en GeoEditor), ligesom funktionalitet og beregningsmetodik, er forbedret på en række punkter. Tre sammenligninger af forskellige kendte hydrologiske modelsystemer har placeret MIKE SHE på en førsteplads, når det gælder modellering af det hydrologiske kredsløb og problemstillinger, hvor det er nødvendigt at foretage detaljerede dynamiske beregninger, for både grundvand og overfladevand. Betydning af en god geologiske model I en hydrologisk model kan de hydrauliske parametre, som er fysiske størrelser, der forudsættes at være konstante i tid, fx hydraulisk ledingsevne eller magasintal, opdeles på en af 3 hovedkategorier i vandkredsløbet: a. fordeling i rodzonen af nedbøren mellem fordampning, grundvandsdannelse og afstrømning bl.a. fra befæstede arealer, b. strømning, drænafstrømning og udveksling mellem grundvand og vandløb, samt c. overfladenær afstrømning og afstrømning gennem vandløbssystemet. Det er på basis af feltstudier vurderet, at den hydrauliske ledningsevne for de øverste 1-5 meter moræneler under terrænoverfladen, har en højere ledningsevne, som følge af opsprækning, end det dybere beliggende moræneler. Hovedprincippet for fastlæggelse af parameterværdier i en hydrologiske modelopstilling, består i at vælge så få frie parametre som muligt og at anvende et gennemskueligt og objektivt princip med konstante (uniforme) værdier i alle geologiske lag bortset fra kalken. At visse parametre er "frie" betyder blot, at man i løbet af kalibreringen kan justere værdien af de frie parametre, indtil der opnås en tilstrækkelig god over- 12
6 ensstemmelse med målinger, hvorimod de øvrige parametre tillægges faste værdier ud fra målinger eller litteratur. En indledende følsomhedsanalyse viste, at de mest følsomme parametre for modellens simulering af trykniveau og afstrømning, var: gennemstrømningen i kalk; vandret ledningsevne for sand; lodret ledningsevne for moræneler; frie magasintal, drænkonstant og vandløbslækage koefficient. Valget af konstante parameterværdier for moræneler og sand i alle lag, så vandføringsevnen kun afhænger af tykkelserne af lagene i den geologiske model, giver mulighed for at justere et begrænset antal parametre under kalibreringen, hvilket har vist sig at være en fordel, hvis man skal bibeholde en god nøjagtighed (performance), når man efterfølgende tester modellen under valideringen, mod data som endnu ikke har været benyttet til kalibreringen. Brugen af automatisk kalibrering (invers modellering) giver en række muligheder for at få feed-back på om der skal justeres på randbetingelser, geologisk model eller principperne for fordeling af modellens parametre, forud for den ofte tidskrævende og omfattende kalibrering og validering af modellen. Fra kalibrering til validering af model Kalibreringsproceduren omfatter både en stationær kalibrering baseret på gennemsnitsværdier af nettonedbør, oppumpning, trykniveau og afstrømning og en efterfølgende dynamisk kalibrering, med inddragelse af tidsserier af nettonedbør, oppumpning, afstrømning og grundvandsstand, hvorved bl.a. hydrauliske ledningsevner og magasintal justeres. Også parametre for lokale sand- og tektoniklinser, samt vandløbslækage koefficienter og dræntidskonstanter justeres i dette forløb. For kalken blev målte gennemstrømnings værdier fra Jupiter databasen på forhånd anvendt til interpolering af den rumlige variation, men forskellige antagelser vedr. hydrauliske ledningsevne for kalken blev også undersøgt. Til kalibrering og validering af DK-modellen er anvendt såvel "split-sample" tests som proxy-basin tests. Split-sample tests er en klassisk test, hvor den tilgængelige mængde deles i to, hvorefter der kalibreres på den ene og efterfølgende valideres på den anden. I tilfældet med DK-modellen for Sjælland er der kalibreret på perioden og valideret på perioden Proxybassin test er en anden valideringstest, hvor kalibrerede parameterværdier for de kvartære aflejringer, for fx Vestsjælland og Sydsjælland, overføres til modellen for Nordøstsjælland, hvorved det testes hvorvidt resultaterne fortsat er pålidelige. Undervejs i forløbet anvendes en række forudsætninger eller indikatorer for hvor pålidelig modellen er: R 2, RMS, og FBal. Kalibrerede parameterværdier Styrende parameter for grundvandsstrømning Geologisk lag Horisontal hydraulisk ledningsevne [m/s] Vertikal hydraulisk ledningsevne [m/s] Frit magasintal Artesisk magasintal Lag 1 (Opsprækket ler) Lag 2, 4, 6, 8 og 10 (Moræneler) Lag 3, 5, 7, og 9 (Sand) Lag 11 (Kalk) 1 x 10-5 m/s 1 x 10-7 m/s 1 x 10-4 m/s Distribueret Overflade Manning (M) ruhed 2 Overflade magasinering 0.02 Dræntidskonstant Vandløbs Manning (M) koefficient Vandløbs lækage koefficient (distribueret) 1.45 x 10-5 m/s 1.9 x 10-8 m/s 1.35 x 10-4 m/s Distribueret 1 x 10-7 m/s 1 x 10-9 m/s 1 x 10-5 m/s Distribueret 1.45 x 10-7 m/s 1.9 x 10-9 m/s 1.35 x 10-5 m/s Distribueret Styrende parameter for overfladevandsafstrømning 8 x x 10-7 and 5 x Tabel 2. Kalibrerede parameterværdier for modelversion 1998 og 2001b b b b 1998/2001b b x x 10-7 and 5 x
7 RMS R 2 F Bal Tabel 3. Resultat af valideringstest for modelversion 1998, 2001a og 2001b. Vestsjælland Nordøstsjælland Sydsjælland Hele Sjælland a 2001b a 2001b a 2001b a 2001b RMS kriteriet giver mulighed for at bedømme den samlede afvigelse mellem simuleret og målt trykniveau udfra udvalgte pejledata fra Jupiter basen, og observationsdata for de 9 beregningslag. Slutmodellen skal have så lille en RMS værdi som muligt. R 2 kriteriet kan afgøre,hvor godt modellen simulerer vandløbsafstrømningen, ved sammenligning med målinger fra 28 stationer. En pålidelig slutmodel skal helst have R 2 værdien > FBal, er en særlig vandbalance indikator, som bruges til at vurdere, hvor god overensstemmelsen der er mellem simuleret og målt "vandbalance", bedømt ud fra den samlede gennemsnitlige afstrømning ved en vandføringsmålestation. Der er opstillet et pointscore system, som vist i tabel 1, som tildeler modellen en score for performance (1-5 "stjerner") for hvert af de 9 beregningslag (RMS) og for hver af de 28 målestationer (R 2,FBal), hvorefter en samlet pointsum eller karakter kan udregnes for hver model. Eksempelvis skal her vises resultaterne for 3 versioner af Sjællandsmodellen: 1. Den originale kalibrerede model fra 1998 baseret på Danmarks JordbrugsForskning (DJF) klimadata (model 1998) 2. En opdateret model fra 2001 baseret på DMI klimadata og yderligere invers kalibrering (model 2001a) 3. En opdateret model fra 2001 baseret på DMI klimadata og yderligere invers kalibrering,men hvor nettonedbøren er multipliceret med 0.77 for at få vandbalancen til at gå op (model 2001b) Kalibrerede parameterværdier for 1998 og 2001b versionen er vist i tabel 2 og resultater af beregnede R 2 værdier for 28 vandføringsstationer er vist i figur 5, med rangordnede R 2 værdier. Resultater af valideringstest for de 3 modelversioner er vist i tabel 3. Det fremgår at version 2001b giver den klart bedste "performance", og tilmed opfylder det på forhånd specificerede "performance" kriterier, som svarer til at modellen for Sjælland generelt kan opnå mindst 3 stjerner for samtlige indikatorer (RMS, R 2 og Fbal). Derudover kræves det, at de kalibrerede parameterværdier ligger indenfor de realistiske variationsrammer som på forhånd er fastlagt. Disse krav er opfyldte for version 2001b, og denne version er derfor anvendelig til simuleringer af grundvandsdannelsen, som grundlag for vurdering af den udnyttelige ressources størrelse. Korrektionen af nettonedbøren med en faktor 0.77 har antydet et betydeligt videnshul, om især fordampningens størrelse i Danmark, som der er behov for at få undersøgt (trin 1 i vores metafor / tretrinsraket). En ny landsdækkende opgørelse forventes at være klar ved udgangen af 2002, og til den tid, kan der ikke forventes meget mere viden om fordampningens størrelse, vi må derfor benytte den lidt grove metodik med korrektion af nettonedbøren, når vi vurderer Danmarks udnyttelige drikkevandsressource, og der vil uden tvivl også kunne påpeges andre usikkerhedsfaktorer, i de øvrige trin (2 og 3) i metaforen, som kan være med til at påpege behov for yderligere undersøgelse og forskning i de kommende år. Allervigtigst er det måske, at se DK-modellen som en snebold, der efter hvert gen- 14
8 nemløb af endnu en modelcyklus via geologisk model, opstilling, kalibrering, validering, og simulering gradvist bliver mere og mere pålidelig og dermed en bedre referenceramme for beslutninger om behovet for yderligere beskyttelse af grundvandsressourcen og planlægning af en mere bæredygtig udnyttelse af vort dyrebare drikkevand. Billede fra Farum Sø. Foto: Peter Moors (GEUS). 15
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereBorearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen
G E O L O G I N Y T F R A G E U S Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen N R. 3 N O V E M B E R 2 0
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mere7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereKapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereTænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereVidereudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem
Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs mereDatabehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner
Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereSupplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide
Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereKapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL
Kapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Konceptuel model, hydrologiske
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mere6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereEvalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model
Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereKvalitetssikring af hydrologiske modeller
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereNational Vandressource Model
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mere9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.
9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:
Læs mereNational Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 1998/109 National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Christen J. Knudby, Mette Dahl, Per
Læs mereDynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder
Dynamik mellem vandindvinding og tilstand af vand- og naturområder Økohydrologiske udfordringer forbundet med modelbaseret vurdering af bæredygtig vandindvinding Hans Jørgen Henriksen Geological Survey
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereBilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereD A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Fyn Lars Troldborg, Anker L. Højberg, Per Nyegaard,
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereHvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand
natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereKapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereSimuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard
Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord
Læs mereNOTAT. 1. Følsomhedsanalyse
NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereFerskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport. Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002
Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002 Introduktion GEUS har bedt Dansk Vandressource Komité (DVK) arrangere en temadag og sammensætte et evalueringspanel,
Læs mereKapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg og Anker Lajer Højberg, GEUS Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-
Læs mereDK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012
DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mere