Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Transkript

1 Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering. For at give et overblik over vores projektdesign har vi valgt at opstille et skema indeholdende disse erkendelsesopgaver. Til disse er der tilknyttet erkendelsesspørgsmål, et indblik i hvordan vi vil svare på disse, samt et forventet svar. Vi har skitseret vores projektdesign på denne måde for at skabe et overblik over gennemførelsen og indblik i besvarelsen af vores opgave. Vores problemformulering lyder: Hvorfor benytter kun få asylansøgere sig af mulighederne for at bo og arbejde uden for asylcentrene fra asylaftalen Øget fokus på udrejse nye muligheder for asylansøgere, når intentionen, som skrevet i aftalen er at opnå en forbedring af vilkårene for asylansøgerne i Danmark? Besvarelsen af problemformuleringen vil ske gennem de følgende tre arbejdsspørgsmål. 1. Hvilke nye muligheder får asylansøgerne i asylaftalen, med fokus på at bo og arbejde udenfor asylcentrene? 2. Hvordan har den politiske proces omkring aftalen påvirket antallet af asylansøgere der benytter sig af 3. Hvad ligger til grund for asylansøgerens handlinger i forbindelse med mulighederne i Erkendelsesopgave/ mål Konkrete spørgsmål Data/Teknik kvalitativ eller kvantitativ? Eksempel på forventet type resultat/svar. At vise problemet er reelt Vise at der kun er få asylansøgere der benytter asylaftalen. Er det rigtigt kun få asylansøgere benytter Statistik over antal godkendte, afviste mv. Både bolig og udflytning (kvantitativ). Tal fra udlændingestyrelsen (Nils Bak bilag 1) Pr. 5. august havde styrelsen modtaget 41 ansøgninger om beskæftigelse, 3 fået tilladelse og 11 fået afslag, 28 sager verserede, ud af en målgruppe på ca Ingen bor i egenfinansieret bolig.

2 1. Hvilke nye muligheder får asylansøgerne i asylaftalen, med fokus på at bo og arbejde udenfor asylcentrene? At opnå indsigt i den nye asylaftale Hvilke konkrete tiltag og nye muligheder er der kommet med aftalen, samt regeringsgrundlaget, policy analyse Asylansøgere der har opholdt sig i Danmark mindst 6 måneder får mulighed for at bo og arbejde udenfor asylcentrene hvis de skriver under på at medvirke. Samt der skal opnås en halvering af sagsbehandlingstiden. Hvad er baggrunden for med diverse involverede politikere. En ny regering. Tidligere meget negativ omtale af den danske asylpolitik, en mere human tilgang til asylpolitikken 2. Hvordan har den politiske proces omkring aftalen påvirket antallet af asylansøgere der benytter sig af At opnå indsigt i den tidligere lovgivning (initiering) Hvilken asylpolitik var der på området (fokus på bo og arbejde) inden aftalen trådte i kraft? tidligere tekster vedr. asyllovgivning og asylpolitik før 2011 Før var det ikke muligt at arbejde og bo i egenfinansieret bolig udenfor asylcentrerne. At opnå indsigt i baggrunden for asylaftalen (Initiering) Hvad er grunden til at aftalepartierne laver asyl Kvalitative interview med Mette N. Schmidt og Niels Rohleder. Regeringsgrundlaget. VKO havde lavet stramninger i udlændingeloven. Aftalepartierne ville gerne skabe en human tilgang i asylpolitikken. aftalepartiernes syn på aftalen inden den trådte i kraft (Formulering) Hvilke forskellige syn har de politiske partier udtrykt i forbindelse med udarbejdelsen af asyl med Niels Rohleder fra Enhedslisten. Ordførerskabstaler fra folketingssalen Aftalepartierne var positivt stemte overfor asylaftalen. Den er human fordi den skaber muligheder. EL er ikke tilfredse med medvirkekravet.

3 diverse organisationers syn på aftalen, inden den trådte i kraft (Formulering) Hvilke forskellige syn har der været udtrykt i forbindelse med udarbejdelsen af Er bemærkningerne i høringssvarene blevet taget i betragtning/brugt/inddrag et af aftalepartierne i forbindelse med udarbejdelsen af høringssvarerne Interview med organisationer: Trampolinhuset (Morten Goll), Refugee Welcome (Michala Bendixen), Røde Kors (Mette N. Schmidt) og policy analyse. Meget positiv indstilling til de nye initiativer, men også nogle bemærkninger om bl.a. ved kravet om medvirken. Høringssvarerne er ikke inddraget, da det er i den tidlige del af forhandlingsprocessen, organisationerne kan have indvirkning på aftalen. om aftale partiernes intention stemmer overens med aftalens funktion i praksis (Implementering) Mener aftalepartierne at aftalen fungerer i praksis efter deres intention? Mener aftale partierne selv at der med aftalen er blevet opnået en mere human tilgang til asylpolitik? Kvalitative interview med EL (Niels Rohleder). Dokumentanalyse ordførertaler. Det er for tidligt i processen at sige om asylaftalen fungerer efter intentionen - ikke fuldt implementeret. Evalueringsmødet skal vurderer implementeringen og om eks. medvirkekravet fungerer i praksis, så kan aftalepartierne evaluere. Aftale partierne har en mere human tilgang, da de på papiret giver asylansøgerne flere muligheder med asylaftalen. diverse organisationers syn på aftalen i praksis (Implementering) Mener organisationerne at aftalen fungerer som intentionen var? /Er der blevet opnået en forbedring af vilkårene for asylansøgere i Danmark? med talsmænd for relevante organisationer; Trampolinhuset (Morten Goll), Refugee Welcome (Michala Bendixen), Røde Kors (Mette N. Schmidt) Policy analyse. Intentionen var god, men aftalen fungerer ikke i praksis. Bl.a. bureaukratiet er med til at gøre det nærmest umuligt at benytte aftalen. Medvirkekravet er en stopklods. 3. Hvad ligger til grund for asylansøgerens handlinger i forbindelse med mulighederne i

4 At belyse aftalens konkrete tiltag og hvilke muligheder den skaber for en forbedring af vilkårene for asylansøgerne i teorien Hvilken betydning kan henholdsvis det at arbejde og bo, have for at asylansøgeren føler en forbedring af sit ophold i Danmark? Analyse af aftalens konkrete muligheder ud fra Bourdieus teorier om kapital, felt og habitus. En forøgelse af både økonomisk, social og kulturel kapital. asylansøgernes holdning til deres nye muligheder. Kender asylansøgerne til deres nye muligheder? Trampolinhuset, Enhedslisten og Refugees Welcome. Artikler i New Times og visavis (indeholdende sekundære interviews) På centrene er der blevet holdt informationsmøder omkring aftalen. Men det kan være svært at sige om alle har fået informationen, bla. pga. mange forskellige sprog på centrene. Flere har fundet ud af det gennem artikler i fx New Times. Er det overhovedet muligt for asylansøgeren at finde bolig og arbejde udenfor asylcentre? Trampolinhuset, Refugees Welcome, Niels Rohleder fra Enhedslisten Det er muligt, men der er mange forhindringer. Føler asylansøgeren at aftalen har skabt nye muligheder for dem, oplever de forbedrede vilkår i Danmark? - Trampolinhuset, Refugees Welcome. Samt artikler indeholdende sekundære interviews med asylansøgere. Brug af Bourdieus teori om felt, habitus og kapital De asylansøgere der har benyttet aftalen virker det til har oplevet en forbedring. Men dem der ikke benytter aftalen, oplever ingen ændring. At belyse hvilken oplevelse de nye muligheder i realiteten giver asylansøgerne Føler asylansøgeren at aftalen har skabt nye muligheder for dem, oplever de en forbedring af deres vilkår? Trampolinhuset og Refugees Welcome. Artikel fra visavis indeholdende sekundær interviews. Brug af Bourdieus begrebsapparat (felt, habitus, kapital) Aftalen har skabt nogle nye muligheder, men der nogle forhindringer i forbindelse med aftalen, hvilket gør at få asylansøgere ikke benytter aftalen.

5 At belyse om aftalepartiernes, interesseorganisationern es og asylansøgernes tanker om aftalen harmonerer Er de enige om at de nye muligheder har skabt bedre vilkår for asylansøgerne? Samt deres opfattelse af i hvilket omfang disse nye muligheder er tilstrækkelige? En sammenligning af interesseorganisationern es, politikernes og asylansøgernes opfattelser af aftalen (komparativ analyse af vores kvalitative interviews) Der er forskellige opfattelser af hvorvidt aftalen skaber bedre vilkår samt om den er tilstrækkelig. (på papiret er der blevet skabt muligheder, men i praksis er det kun få der opnår de bedre vilkår der følger med aftalen)