Narkotika på dagsordenen

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 4 april årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Narkotika på dagsordenen Sælgere fik kendte med på job LIVET I FÆNGSEL OG BAGEFTER Sælger interviewer Erik Clausen KOPI køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet illegal at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene.

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Claus Sjödin KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN Poul Struve Nielsen, redaktør, tlf Peter Andersen, redaktionssekretær, tlf redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING John Hansen, tlf , john@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk Aarhus: Stinne Otte, tlf , stinne@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder tlf , rasmus@husforbi.dk LisseLotte M. Rasmussen, bogholder, tlf Lisselotte@husforbi.dk FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBI Kaffa Jespersen, formand@husforbi.dk ANNONCER Redaktionen, tlf UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (første halvår 2015) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL REGISTREDE SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 29. april OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Der er behov for en arbejdsmarkedsreform Respekt for, at regeringen ikke bare vil parkere folk på kontanthjælp og i stedet ønsker at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Der er bare nogle beskæftigelsespolitiske tiltag, man mangler at gennemføre sammen med kontanthjælpsloftet og den nye regel om, at folk skal arbejde 225 timer om året, hvis de ikke vil have deres kontanthjælp skåret ned altså selv om kommunerne har vurderet, at de ikke er jobparate. For hvis de nye kontanthjælpsregler kommer til at stå alene, vil de alene virke som en straf, der skal give råd til nogle minimale skattelettelser til nogle få velstillede. Det, der mangler, er en lovpakke om det rummelige arbejdsmarked. Hvordan den skal skrues sammen, ved jeg ikke. Men det bør eksperterne i Folketinget og ministerierne ikke have svært ved. Det har de forstand på. Her i Hus Forbi har vi til gengæld gode erfaringer med den gruppe mennesker, som Venstre, Dansk Folkeparti, de konservative og Liberal Alliance har rettet sigtekornet mod. Og vi ved, at mange socialt udsatte ville være begejstrede, hvis de kunne få lov til at komme ud og arbejde sammen med helt almindelige mennesker, som vil acceptere dem, som de er. Her er nogle af de elementer, en sådan lovpakke kunne indeholde: Der skal være plads til folk, som møder beruset op, selvom klokken er syv om morgenen, og som er nødt til at holde en vis funktionspromille kørende i løbet af arbejdsdagen. Der bør også være nogle steder på arbejdspladserne, hvor de kan få en tår til halsen. Der skal være mulighed for at komme i misbrugscentret eller heroinklinikken dagligt i arbejdstiden eller endnu bedre: Der bør indrettes stofindtagelsesrum på arbejdspladserne. Der skal være tilknyttet socialsygeplejersker på arbejdspladserne til at hjælpe dem med tuberkulose, smitsom leverbetændelse og andre af de mange sygdomme, som ikke rammer den øvrige befolkning, men som mange socialt udsatte har. Der skal også være psykiatriske socialsygeplejersker på arbejdspladserne, og både arbejdsgivere og medarbejdere skal tilbydes kurser i, hvordan de håndterer en ny kollega, som pludselig kan blive psykotisk, råbe meget grimme ting eller måske splitte det hele ad. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) havde åbenbart ikke den nødvendige, naturlige autoritet til at få arbejdsgiverne til frivilligt at foretage disse ændringer, da han var direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Nu har han så heldigvis muligheden for gennem lovgivning at tvinge sine tidligere arbejdsgivere til at åbne op for alle de kontanthjælpsmodtagere, som de ellers ikke har villet ansætte. Ifølge aftaleteksten har ydelsesmodtagerne frem til den 1. oktober til at indstille sig på de nye forhold. Det er jo et almindeligt krav på arbejdsmarkedet i dag, at man skal være omstillingsparat, så når man kan give den tidsfrist til socialt udsatte, må det være en smal sag for regeringen og arbejdsgiverne også at få deres del af pakken på plads inden denne dato. Poul Struve Nielsen, redaktør 14 Ved en afstemning på Nørrebro Lokalråds Facebook-side blev Hus Forbi-sælger Lars valgt til Årets ildsjæl 2015 på Nørrebro af Nørrebroborgerne. Han passer både børn og hunde, mens han står foran Netto, og han går ærinder for de ældre beboere i bydelen. I marts var han en af de sælgere, der solgte Hus Forbi sammen med en kendt person i Hus Forbis sælgeruge, som også markerede vores 20-års-jubilæum. Læs om gæstesælgerne rundt om i landet. 6 Rapport fra et hårdt miljø Hus Forbi sætter fokus på narkotika fra gaden i Aarhus til FN i New York. 11 Kriminalitetens fascination Filminstruktøren Erik Clausen er fascineret af kriminalitet og har lavet flere film om fængsler. En Hus Forbi-sælger med praktisk erfaring interviewer Clausen. Vi har bare brug for at lave de samme ting som andre mennesker. Vi skal også kunne gå i teatret og opleve almindelige ting. Jeg ville også gerne bare kunne have et helt almindeligt arbejde. MaiFreja, stofbruger fra Aarhus. Side 8 22 Kom godt videre & godt hjem Hus Forbis udsendte mødte i DR Byen Frank Clifforth og Torben Hein, som har triumferet i årets X Factor show på DR1. 29 Kærligheden vågnede foran Kvickly Lisbeths kæreste fra ungdomsårene var blevet Hus Forbi-sælger. Da hun mødte ham foran Kvickly i Holstebro, blussede kærligheden op igen. Foto: Mette Kramer Kristensen vi støtter hus forbi vil du også støtte? det koster kroner at få sit firmalogo med. send en mail til redaktion@husforbi.dk KOMMUNAL Bien Christianshavns filantropiske forening 2 HUS FORBI nr. 4 april årgang HUS FORBI nr. 4 april årgang 3

3 nordisk rekord Danmark har nordisk rekord i antallet af unge uden afsluttet ungdomsuddannelse. Fire ud af ti danske unge har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse, når de er 21 år. I Sverige er det under to ud af ti, viser forskningsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) om unge, uddannelse og arbejdsliv. Men forskellene mellem landene mindskes, når de unge er blevet voksne. mangel på behandlingstilbud De fleste udsatte med alkoholmisbrug får behandling, hvis de ønsker det. Men i de fleste tilfælde får de ikke den behandling, de har brug for, fordi der ikke tages højde for deres særlige behov. Der mangler relevante behandlingstilbud, viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Christian Bjerre, generalsekretær for Blå Kors, mener ifølge en pressemeddelelse fra SFI, at det er problematisk, at så mange ikke synes, at de får den hjælp, de har brug for. for mange tvangsindlægges Landsforeningen SIND er bekymret over, at antallet af tvangsindlæggelser i psykiatrien er steget med over 50 procent siden Der er alt for lidt forebyggende behandling, som kunne have ført til, at man undgår tvangsindlæggelserne, og der er mennesker, som udskrives for tidligt uden at være tilstrækkeligt behandlet, og derfor på ulykkeligvis vender tilbage til behandling, muligvis som tvangsindlagte, skriver SINDs hovedbestyrelse i en pressemeddelelse. SIND opfordrer derfor Danske Regioner til at huske deres egne ord om en psykiatri i verdensklasse og følge op på sagen. bøger til udsatte Hvis forældre læser bøger med deres børn, allerede fra de er et halvt år, vil børnene klare sig bedre både fagligt og socialt i skolen. I 20 kommuner har de lokale bibliotekarer derfor uddelt bogpakker til udsatte familier. Bibliotekarer oplever, at indsatsen er en succes, men kræver tæt samarbejde med andre aktører for at lykkes. Det skriver KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, i en pressemeddelelse. Fattigdom uden grænse SFI har gennemført den hidtil største kortlægning af fattigdom og dens konsekvenser. Spørgsmålet er, hvad undersøgelsen kan bruges til, efter regeringen har fjernet den officielle fattigdomsgrænse af Peter Andersen I 2013 fik Danmark en officiel fattigdomsgrænse, vedtaget af det daværende flertal i Folketinget: Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten. Et ekspertudvalg fandt ud af, hvor grænsen mellem fattig og ikkefattig skulle trækkes og anbefalede samtidig at undersøge, hvad det betyder at være fattig i dagens Danmark målt i materielle og sociale afsavn. I begyndelsen af marts kunne SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd så offentliggøre den bestilte undersøgelse, som er den hidtil største kortlægning af fattigdom og dens konsekvenser. I mellemtiden har det nye borgerlige flertal i Folketinget afskaffet fattigdomsgrænsen igen, og det er ærgerligt, mener Torben M. Andersen. Han er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, tidligere overvismand og var formand for det nævnte ekspertudvalg. - En økonomisk grænse kan aldrig stå alene. Der vil være mennesker, som ifølge definitionen er fattige uden at lide afsavn, mens andre mærker store afsavn, selvom de ligger over grænsen. Men en fattigdomsgrænse kan bruges til at holde fokus i debatten. Alle politiske partier har formuleringer i deres program om af Poul Struve Nielsen - Der vil være mennesker, som ifølge definitionen er fattige uden at lide afsavn, mens andre mærker store afsavn, selvom de ligger over grænsen. Torben M. Andersen. professor i økonomi, Aarhus Universitet lige muligheder for at deltage i samfundslivet, og undersøgelsen viser, at det er der ikke. Der er fattigdom i Danmark, og for nogle betyder det væsentlige afsavn, forklarede Torben M. Andersen ved præsentationen af den 330 sider tykke rapport. Grønlandske kvinder lades i stikken Undersøgelse viser, at udsatte kvinder ikke får hjælp En ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte understreger, at der fortsat er store mangler i den sociale indsats for udsatte grønlandske kvinder. 'Udsatte grønlandske kvinder i Danmark' hedder rapporten. Trods kvindernes svære livssituation i Danmark, har de en stærk vilje til at skabe et bedre liv i Danmark, skriver Rådet for Socialt Udsatte i en pressemeddelelse. Der står videre, at kvinderne alt for ofte oplever ikke at få den hjælp, de efterspørger, når de henvender sig hos kommunerne eller andre steder. Mange søger i stedet hjælp i netværket og andre steder uden for det etablerede system og lever på den måde en tilværelse, hvor de står uden for det danske samfund. - Det er fortællinger, der tegner billedet af ekstremt barske Fattige forældre Svarene i undersøgelsen kommer dels fra et spørgeskema, dels fra interviews med knap personer, hvoraf cirka halvdelen ligger under den fattigdomsgrænse, som altså ikke længere eksisterer officielt. Et af hovedresultaterne er, at det er enlige kontanthjælpsmodtagere, der mærker de fleste basale afsavn. Det kan for eksempel være ikke at have råd til tre måltider om dagen, offentlig transport eller lægeordineret medicin. Til gengæld viser undersøgelsen, at der ikke er den store forskel på børn i fattige familier og børn af forældre, som ikke defineres som fattige. Og det er der to hoveforklaringer på, mener SFI-forsker Lars Benjaminsen, som har været hovedansvarlig for undersøgelsen. - Velfærdssystemet fungerer stærkere i forhold til børn, og så viser undersøgelsen, at de voksne skærmer børnene. Mange af de forældre, der er økonomisk fattige, lider selv betydelige afsavn, og mange af dem har sagt til os, at det er fordi, de prioriterer børnene, sagde han. Nuancer Lars Benjaminsen håber selv på, at undersøgelsen kan være med til at kvalificere debatten. - Der er brug for nuancer. Selvom fattigdommen ikke rammer børnene så hårdt, betyder det jo ikke, at alt er godt. For vi kan se, at forældrene er økonomisk pressede og har svært ved at betale regningerne. Og det nye kontanthjælpsloft kan måske føre til, at flere forældre ikke længere er i stand til at skærme deres børn fra konsekvenserne af fattigdom, sagde han. Ifølge Lars Benjaminsen vil det være relevant at gennemføre en ny undersøgelse om nogle år, men uden politisk opbakning vil det være SFI selv, der skal finansiere den. Og det vil derfor blive et spørgsmål om ressourcer, forklarede han. liv og vilkår, som man ikke forbinder med en tilværelse i Danmark, siger rådets formand Jann Sjursen om rapporten: - Det er forstemmende, at de overgreb, som mange af kvinderne har med i bagagen fra Grønland, i mange tilfælde fortsætter i Danmark. Vi må som minimum kunne sikre socialt udsatte grønlandske kvinder nogle rammer, hvor de er garanteret et fravær af vold og overgreb. Markant stemme forlader Rådet for Socialt Udsatte i protest Sekretariatschef Cliff Kaltoft fra Landsforeningen af VæreSteder har været med siden oprettelsen i Nu har han sagt stop i frustration over, at samfundet har opgivet at løse problemerne for de udsatte af Birgitte Rørdam Hvad har fået dig til at forlade Rådet for Socialt Udsatte? Den sociale indsats har ændret sig til at være fattighjælp. Vi forsøger ikke længere at hjælpe folk ud af deres problemer, men hjælper dem kun med de akutte problemer ved for eksempel at give dem substitutionsmedicin, kontanthjælp, en seng at sove i eller overskudsmad fra frivillige. Det er ikke i sig selv dårligt, men det er ikke det, der sikrer, at folk får en bolig eller kommer ud af deres misbrug. Hvad er det, der er blevet værre? De seneste fem til syv år er der blevet flere hjemløse og fattig, og færre misbrugere, der kommer i behandling. Man har sparet på værestederne, og alt det betyder, at de udsatte er blevet dårligere stillet. Målet med regeringens handleplan Fælles Ansvar ll, som gik til 2011, var at hjælpe folk til et bedre liv. Men den er ikke blevet afløst af andre handleplaner, og i dag har vi reelt opgivet at hjælpe de udsatte. Hvad skal der til for at skabe varig forandring for denne gruppe? Der skal en indsats til, hvor vi afhjælper folks mange problemer, og det vil sige, at vi skal begynde at investere i denne gruppe. Vi ved fra undersøgelser, at en udsat koster samfundet mellem og kroner om året på grund af omkostninger til blandt andet boformer, misbrugsbehandling, sundhedstilbud og fængselsophold. Mange af de penge kunne vi spare, hvis de fik færre problemer samtidig med, at de fik et bedre liv. Men det gavner vel ikke de udsatte, at du forlader Rådet for Socialt Udsatte? Jeg vil nu bruge al min tid på det, jeg tror kan give de udsatte et bedre liv og samtidig vise, at det nytter at hjælpe dem. Mit mål er at finde udsatte, der har en god historie, publicere historierne og se, om vi kan udlede, hvad det er, der har virket, så vi kan blive klogere på, hvad vi skal gøre. Hvad håber du, der kommer ud af din afgang? Rigtig mange har reageret positivt på min afgang, og jeg håber, at den kan være med til at skabe en debat om, hvad vi skal med de udsatte personer, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem. Det er helt afgørende, at vi ikke bliver ved med at være tavse om problemet og lader som om, det ikke eksisterer. For det gavner hverken de udsatte eller samfundet, tværtimod. 4 HUS FORBI nr. 4 april årgang HUS FORBI nr. 4 april årgang 5

4 &stof straf Den 19. til den 21. april holder FN s generalforsamling en særlig samling om narkotika i New York (UNGASS United Nations General Assembly Special Session on Drugs). En række FN-organisationer, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN s Udviklingsprogram (UNDP), FN s AIDS-program (UNAIDS) og FN s Højkommissær for Menneskerettigheder (UNHCR) har sammen med private organisationer som Human Rights Watch og Global Commission on Drug Policy (med FN s tidligere generalsekretær Kofi Annan i spidsen) advokeret for afkriminalisering af narkotika. Men hvad er udsigterne? Hvad vil der komme ud af mødet? Hus Forbi rapporterer fra stofbrugernes hverdag, analyserer optakten og interviewer den danske jurist Emil Kiørboe fra Institut for Menneskerettigheder. Han har i mange år arbejdet med stofbrugeres rettigheder og har fulgt udviklingen op til konferencen. Rapport fra ET HÅRDT MILJØ Stofbrugere i Aarhus bliver presset af både politi og pushere af Poul Struve Nielsen foto: Claus Sjödin Miljøet for stofbrugere er blevet hårdere i Aarhus på det seneste. I Nåleparken ved havnen er der mere uro end før. Her accepterer sociale myndigheder, politikere og politi normalt, at stofbrugere skal have en slags helle, hvor de kan tage deres stoffer i fred, men den seneste tids uroligheder har ført til flere politirazziaer. Razziaer skaber yderligere panik blandt stofbrugere. Stofferne er ulovlige og handles på det sorte marked. Mange handler foregår mellem brugere, der finansierer deres eget forbrug. Når politiet kommer og beslaglægger de poser, brugerne har på sig, betyder det bare, at de skal ud at skaffe penge til at købe nye stoffer. Og med mindre man kommer på heroinklinikken eller får metadon og bare skal have lidt ekstra, er stofferne for dyre til, at pengene kan skaffes ved Hus Forbi-salg og andre lovlige aktiviteter. - De vil helst have os her, men så kropsvisiterer de os. Jeg er ikke kommet i Nåleparken i lang tid. Enten bliver man rullet der, eller også får man en på skallen. Der har også været politirazziaer på det seneste. Når jeg kommer der, vil jeg gerne have lov at sidde i fred og ro og tage mit stof, og det kan jeg ikke for tiden, fortæller en af de stofbrugere, der ellers holder til i området ved havnen. - I gamle dage var der æressalg mellem folk. Det er som om, hele miljøet her er skruet et par takker op, fortæller hun. - Når jeg kommer der, vil jeg gerne have lov at sidde i fred og ro og tage mit stof, og det kan jeg ikke for tiden. Anonym stofbruger Når brugerne skræmmes væk fra Nåleparken, spredes de i nabolaget, og det gør deres affald også. Der bliver fundet kanyler på byggepladser, legepladser og i opgange, selvom de fleste af dem, der tager stoffer, bliver sure, når andre smider kanylerne. Det er lidt det samme som affaldet, der efterlades i naturen. Kanyler på byggeplads På en byggeplads på den anden side af Spanien sådan hedder vejen, der skiller havneområdet fra bymidten kan de omgående mærke, hvis der er uro omkring Nåleparken. - Så bliver der smidt kanyler over hegnet. Vi har haft to tilfælde, hvor kanylerne sad fast i arbejdshandskerne. Da der var et arrangement i sommer, rykkede de også herover, siger Preben Jørgensen, som arbejder for entreprenøren bag byggeriet, NCC. Han valgte selv at gå en tur ned til brugerne i Nåleparken og tale med dem. Og han møder også forståelse fra langt de fleste. Som en af brugerne siger: - Jeg kom forbi og så, at der var en kanylekasse deroppe, og selvfølgelig skal folk ikke smide deres kanyler rundt omkring. Nogle af stofbrugerne kommer også i kommunens heroinklinik og i stofindtagelsesrummet hos Kirkens Korshær. Men som en af brugerne siger: - Fixerummet (stofindtagelsesrummet i Nørre Alle) er ikke døgnåbent. Vi skal købe stofferne først, og når jeg har gjort det, vil jeg gerne have mit skud med det samme. Razziaer avler kriminalitet Ifølge lederen af organisationen Gadejuristen, Nanna Gotfredsen, er der flere forklaringer på, at miljøet i Nåleparken er blevet hårdere. - Der kommer flere og flere aktører i underverdenen, og så stiger omfanget af brutalitet. Det er den måde, man markerer sig overfor hinanden på. Folk bliver fattigere og fattigere, og alternative underverdensøkonomier vokser, siger hun. Men når politiet intensiverer kontrollerne på gadeplan, styrker det i virkeligheden de kriminelle. - Der er ikke nogen, der holder op med at tage stoffer, fordi politiet konfiskerer det. Så skal de ud at købe nyt. Vi har en politikontrol, der avler kriminalitet, siger Nanna Gotfredsen. Nogle af brugerne, som kommer i Nåleparken, har desuden fået bøder i forbindelse med politirazziaer. Og når stærkt stofafhængige får bøder, bliver deres rettigheder krænket, for brugerne skal som udgangspunkt højst have en advarsel, også i gentagelsestilfælde, siger Nanna Gotfredsen. - En anden sag er, at bøderne er så høje, at 6 HUS FORBI nr. 4 april årgang HUS FORBI nr. 4 april årgang 7

5 &stof straf narkotika: Små skridt i FN FN s generalforsamling taler narkotika for første gang siden 1998 bare et helt almindeligt liv Hvad ønsker stofbrugerne sig, hvis de selv skal sige det? Hvad ønsker brugerne selv? MaiFreja er stofbruger i Aarhus, og hun vil bare gerne leve et helt almindeligt liv uden at være stemplet som kriminel. - Det handler om muligheden for at have et liv. Når vi skal i behandling, bliver vi pillet fra hinanden. Jeg kunne godt tænke mig, at de bliver en gældsbyrde. Det ødelægger muligheden for forandringer til et bedre liv. Samtidig beslaglægger politiet stoffet, og så bliver folk abstinente og er nødt til at gå ud og skaffe flere penge og mere stof. Det er grotesk, siger hun. Brutalt miljø Politikommissær Kristian Harlev Sørensen bekræfter, at miljøet er blevet mere brutalt. - Jeg har også hørt, at vi skulle være mere aggressive, hvad jeg ikke synes, vi er. Når vi reagerer, er det næsten altid på henvendelse vi kom et sted, hvor vi kunne være sammen og have samtaler. Som det er nu, kommer vi bare på misbrugscentret. Så går vi allesammen hjem og er ensomme. Så siger de, at når vi er sammen, så kommer det bare til at handle om stoffer. Men dem skal vi jo have alligevel. Vi har bare brug for at lave de fra brugerne. Fordi der er nogle handlere, som opfører sig meget aggressivt og sætter sig på handlen, siger han. Odense har ry for at være den by i Danmark, det er hårdest at bo i som stofbruger, fordi der er nogle bander, som styrer det meget hårdt. Er det en udvikling i den retning, vi ser i Aarhus? - Jeg ser ikke en tendens i den retning. Det vil jeg ikke sige. Vi fik stofindtagelsesrummet i Nørre Alle, og det har været en stor hjælp for beboerne og for os. Vi har et sted, vi kan henvise dem til. Derfor forstår jeg ikke, de ikke Foxy betyder alt. Der er et hjerte, der banker for mig. Jeg har noget at stå op til om morgenen. Hunden er min makker. Jeg har ikke så meget angst længere, efter at jeg har fået hende, siger MaiFreja. samme ting som andre mennesker. Vi skal også kunne gå i teatret og opleve almindelige ting. Jeg ville også gerne bare kunne have et helt almindeligt arbejde. Men jeg skal have min medicin, siger hun. Sidst det lykkedes MaiFreja at holde stofferne på afstand, fik hun Ritalin mod sin ADHD, men behandlingen blev stoppet, og hun måtte ud at købe på det sorte marked igen. - Jeg var lige ved at lære at spise det, så tog de det fra mig. Nu kommer jeg på heroinklinikken og tager lidt ekstra en gang imellem, fortæller hun. bruger det noget mere. Giver I mange bøder? - Vi får skudt lidt i skoen, at vi giver bøder. Men det er ikke formålet. Hvis vi ser en handel, tager vi også brugeren og giver en bøde. Men ellers er det ikke vores praksis at visitere, siger Kristian Harlev Sørensen. Nanna Gotfredsen tvivler på, at det er lovligt. Det kommer an på den sociale situation, som den enkelte er i. Men politiet må ikke bare udskrive en bøde til en stofbruger, fordi vedkommende er involveret i en handel. af Poul Struve Nielsen foto: Mette Kramer Kristensen Der vil komme ændringer. Men der bliver ikke pillet ved FN s eksisterende konventioner om narkotika, som næsten alle lande har ratificeret: Narkotika vil grundlæggende fortsat blive betragtet som kriminelt i alle andre sammenhænge end rent lægelige og videnskabelige. Det siger jurist Emil Kiørboe fra Institut for Menneskerettigheder forud for FN s generalforsamling i april, hvor der for første gang i 18 år vil være en særlig samling om narkotika, kaldet UNGASS. Han begrunder det med, at sidst, der var en særlig samling om narkotika i FN s generalforsamling i 1998, var der i hvert fald på overfladen enighed blandt alle lande om, at narkotika skulle være ulovligt, og at alle, der producerede, handlede og tog narkotika, skulle straffes. I dag er der stor uenighed landene imellem, og i det toneangivende land, USA, er marihuana blevet lovligt i flere delstater. Der er tre FN-konventioner om narkotika: Enkeltkonventionen fra 1961, Psykotropkonventionen fra 1971 og Kontrolkonventionen fra Når man ser tilbage på optakten til UNGASS 1998, så kom det også i stand efter ønske fra en række af de hårdt plagede latinamerikanske lande, som ville have en grundlæggende evaluering af, om den førte politik reelt virker efter hensigten. Men den dagsorden nåede aldrig frem på den særlige samling i generalforsamlingen. - Både oplægget og resultatet blev i stedet samlet under parolen A drugfree world, we can do it (en narkotikafri verden, vi kan skabe den). - Den historiske baggrund er et kontrolsystem, der i sin nuværende form har kørt siden 1960 erne med det primære fokus at kontrollere den legale handel så intensivt, at et illegalt marked helst ikke skulle opstå. Enhver illegal produktion og handel skulle der så slås hårdt ned på med kriminalisering og straf på alle niveauer. - I takt med, at det globale il- legale marked, som vi kender det i dag, opstod og blev ved at vokse, enedes man med Kontrolkonventionen fra 1988 om at ordinere mere af samme medicin: øget kriminalisering og straf til at bekæmpe det illegale marked. I forbindelse med UNGASS 1998 blev man så enige om en plan for at sætte endnu hårdere ind med straf og militariseret kamp for at udrydde narkotika inden for 10 år, siger Emil Kiørboe. Fejlslagen politik Det er ikke lykkedes at kontrollere handlen med narkotika. Narkotikamarkedet er blevet større siden, og det er internationale forbrydersyndikater, der styrer det globale marked fra de lande, hvor fattige bønder dyrker opium og koka, til gademiljøet i byer i resten af verden, hvor stofferne sælges af kriminelle på det sorte marked. Der er også opstået et utal af syntetiske stoffer, der vender op og ned på den traditionelle opdeling i producent-, transit- og aftagerlande. Samtidig er den strenge kontrol med det legale marked medvirkende til, at anslået trefjerdedele af verdens befolkning ikke har adgang til nødvendig smertestillende medicin. - De forhåbninger, der knytter sig til UNGASS 2016, er grundlæggende de samme som i 1998: At man får en egentlig evaluering af, om politikken virker, eller om man skal søge nye veje. Efterhånden, som vi er kommet tættere på mødet, er det blevet tydeligt, at vi ikke får den helt åbne diskussion, og at vi ikke kommer til at se nogen revolution i New York i denne måned, siger Emil Kiørboe. Men der kan jo være en udvikling, som tager en ny retning? - Ja, og det er der allerede. Retorikken har først og fremmest ændret sig. Fra at man altid indledte med en ultimativ målsætning om at udrydde stofferne og var villig til at acceptere meget voldsomme tiltag i denne kamp, så har man nu en forståelse af, at man er nødt til at nuancere tilgangen lidt, og at menneskeret- tigheder også spiller en rolle. - Der er nu også enighed om, at konventionerne skal fortolkes fleksibelt og give de forskellige lande mulighed for at afprøve forskellige ting. Det skyldes hovedsageligt, at USA har ændret position fra det, man i gamle dage kaldte konventionernes vagthund, som slog hårdt ned på fravigelser, til at USA nu med legaliseringen af cannabis i forskellige delstater handler i strid med konventionernes ordlyd og derfor taler for en fleksibel fortolkning, fortæller Emil Kiørboe. Mindre pres Han mener, at der er mange grunde til, at næsten alle lande har ratificeret de tre konventioner. En af de realpolitiske grunde er, at USA gennem årene har lagt pres på andre lande for at ratificere konventionerne. - Men konventionerne regulerer ikke alt. De opstiller nogle grundlæggende regler og en overordnet tilgang, men de overlader også meget til de enkelte stater at bestemme. Hvor meget vil man straffe? Staterne pålægges for eksempel ikke at benytte sig af strafferetlige sanktioner for besiddelse til eget forbrug og småsalg. Men ser man på ordlyden af konventionerne, så er landene forpligtede til at opretholde en generel kriminalisering af uautoriseret brug af narkotika, hvilket grundlæggende vil sige enhver brug, der ikke har et medicinsk eller videnskabeligt formål. - Det er det, mange ser som det grundlæggende problem ved konventionerne. I mange amerikanske stater er medicinsk cannabis lovligt, og det rejser sådan set ingen problemer i forhold til konventionerne. Men det kan være svært at se, hvordan legaliseringen af cannabis som rusmiddel i flere amerikanske stater kan forenes med konventionerne. Omvendt, hvis alle verdens lande i New York anlægger en ny fortolkning af konventionerne, og staterne handler derefter, så kan der jo opstå en ny situation. - En konvention er jo grundlæggende en aftale mellem stater. Hvis aftaleparterne beslutter at ændre aftalen eller forståelsen af den, så har det selvfølgelig betydning for, hvordan man skal fortolke den oprindelige aftale. - Men følger man konventionernes ordlyd, så er mulighederne begrænset til, at de enkelte lande kan undlade at strafforfølge og i stedet gelejde folk væk fra straffeapparatet, eksempelvis ved henvisning til behandling. Så det ligger helt fast, at UN- GASS ikke bliver første skridt på vejen mod legalisering af narkotika? - I de udkast til et slutdokument, der er kommet, betragtes Emil Kiørboe regner med, at menneskerettigheder kommer til at spille en større rolle i slutdokumentet fra forhandlingerne i New York. 8 HUS FORBI nr. 4 april årgang HUS FORBI nr. 4 april årgang 9

6 &stof straf RUNDEN. Hus Forbis hold af hjemløse og professionelle journalister, der arbejder sammen. de tre konventioner stadig som grundstenen i det internationale narkotikasamarbejde, og det vil man fortsat have, at de skal være. Men det betyder ikke, at UNGASS ikke har afgørende betydning for udviklingen i den internationale narkotikapolitik. - For det første får man en mere åben diskussion med deltagelse af alle verdens lande ved, at diskussionen er flyttet fra Wien til New York. I Wien forhandler man almindeligvis narkotikapolitikken i en forholdsvis lukket proces uden stor bevågenhed fra omverdenen. Her har man ofte haft fokus på at opnå konsensus, blandt andet på bekostning af klare tilkendegivelser om, at staterne skal overholde menneskerettighederne. - I perioden op til sådan et møde i generalforsamlingen foregår der er masse forberedelsesarbejde. Alle de FN-organisationer, der er berørt af området, og det er næsten alle, har forholdt sig til narkotikapolitikken. De er allerede meget klare i deres udtalelser: Vi skal skifte fra en strafferetlig tilgang til en folkesundhedstilgang. - Det har også ført til, at man for første gang nogensinde har haft en tematisk diskussion i FN s menneskerettighedsråd om de menneskeretlige konsekvenser af narkotikapolitikken, og at FN s højkommissær for menneskerettigheder har foretaget en undersøgelse, der dokumenterer de massive menneskerettighedskrænkelser, der begås i narkotikakontrollens navn. Alle FN-fagorganisationerne har meldt ud, at der skal ske noget nyt. Lidt nyt under solen Hvad nyt kan vi så vente, der vil ske? - Efterhånden som det nærmer sig, indskrænkes muligheder for, hvad der kan ske. Efterhånden ser man nok mere UNGASS 2016 som første skridt i retning af noget nyt end som der, hvor det hele vil ændre sig. - Menneskerettighederne kommer til at have en lidt mere fremtrædende plads, fordi de hidtil har været foruroligende fraværende. Sundhed får også en lidt mere fremtrædende plads, men der er nok ingen tvivl om, at slutdokumentet vil fortsætte den overordnede kriminaliseringslinje, der er nu. - Det er jo alle verdens lande, - Staternes nationale narkotikapolitik er jo meget forskellig. Den danske politik adskiller sig for eksempel meget markant fra Ruslands, men begge lande finder opbakning til deres politik i de internationale konventioner. Emil Kiørboe, jurist, Institut for Menneskerettigheder der skal forsøge at blive enige, og der er grundlæggende ikke enighed. Det har der tidligere været om at føre en militariseret og strafferetlig kamp mod narkotika. Nu kan vi nok forvente nogle vagere formuleringer, men alene det er en stor udvikling. Vil det ændre Danmarks muligheder i forhold til narkotikapolitik? - Hvis man ender med at slå fast, at konventionerne er fleksible, og man i et eller andet omfang også blåstempler en politik, som man indtil for få år siden ikke var i tvivl om, ville være en krænkelse af konventionerne, så giver det jo lidt mere spillerum. Men der har altid været luft i konventionerne for forskellige politiske tilgange. - Staternes nationale narkotikapolitik er jo meget forskellig. Den danske politik adskiller sig for eksempel meget markant fra Ruslands, men begge lande finder opbakning til deres politik i de internationale konventioner. Heri har vi en væsentlig del af problemet, nemlig at de internationale narkotikakonventioner kan bruges til at legitimere en politik, som den der eksempelvis føres i Rusland, som på så mange områder fører til krænkelser af de internationale menneskerettigheder. Men når man diskuterer narkotikapolitik på den globale scene er menneskerettigheder stadig et dybt kontroversielt spørgsmål. - Noget, man eksempelvis også havde håbet, var, at skadesreduktion ville blive anerkendt direkte i de officielle dokumenter, og det er der ikke noget, der tyder på vil ske. Det er ikke muligt at nå til enighed om et dokument, der bruger ordet skadesreduktion, som det ser ud med de dokumenter, der er offentliggjort indtil nu. Kriminalitetens fascination Krigen mod narkotika Stadig stærkere og mere indflydelsesrige stemmer taler globalt mod narkotika af Poul Struve Nielsen Vi havde to fjender: venstrefløjen, som var imod Vietnamkrigen, og de sorte. Sådan fortalte Richard M. Nixons rådgiver John Erlichman, som fik 18 måneders fængsel for sin rolle i Watergate-skandalen, til forfatter Dan Baum, der har skrevet bogen The War on Drugs and the Politics of Failure om krigen mod narkotika. Vi kunne ikke gøre det ulovligt at være sort eller at være imod krigen. Men ved at få offentligheden til at forbinde hippierne med marihuana og de sorte med heroin, kunne vi arrestere vore modstanderes ledere, ransage deres hjem, afbryde deres møder og bagvaske dem i nyhederne, fortalte John Erlichman. Det var udgangspunktet for, at præsident Nixon i 1971 kunne erklære krig mod narkotika. Krigens ofre er stofbrugerne, som i bund og grund ikke gør skade på andre end sig selv. Afkriminalisering Derfor siger stort set alle FN-organisationerne i dag, at narkotika bør afkriminaliseres, og en koalition af erhvervsfolk og tidligere politikere er gået sammen i en kommission om narkotika, som arbejder for at ændre den gængse politik. Kommissionen Global Commission on Drugs har medlemmer som Norges tidligere udenrigsminister og FN s tidligere flygtningehøjkommissær Thorvald Stoltenberg, Chiles tidligere præsident Richard Lagos, erhvervsmanden Richard Branson, USA s tidligere justitsminister George Shultz og FN s tidligere generalsekretær Kofi Annan, bare for at nævne en lille håndfuld. Kofi Annan skriver i en artikel i det tyske magasin Der Spiegel, at krigen mod narkotika har haft mange uheldige følger, for eksempel blev der begået mord i 2013 alene i Mexico som følge af ulovlig handel med narkotika. Han nævner, at 300 millioner mennesker i verden skønnes at tage narkotika forbuddet har altså ingen virkning haft. Og han vurderer, at der hvert år omsættes for 330 milliarder dollars på det globale, sorte marked for narkotika, og at det koster 100 milliarder dollars årligt at håndhæve forbuddet på verdensplan. Dertil kommer de menneskelige omkostninger ved at kriminalisere mennesker, der med den rette hjælp kunne være gode samfundsborgere. Forfejlet politik Jeg tror, at narkotika har kostet menneskeliv, men den forfejlede politik på området har kostet mange flere liv, skriver Kofi Annan i Der Spiegel. Erik Clausen er fascineret af kriminalitet og har lavet film om fængsler og det svære liv bagefter. Michael Röhringer har været der selv og vil ikke tilbage. Her møder den tidligere kriminelle instruktøren interview: Michael Röhringer foto: Mette Kramer Kristensen tekst: Peter Andersen I en stuelejlighed på Enghave Plads i København ligger Clausen Film. Med klipperum, studie til de mindre optagelser og et køkken, hvor den ene væg er beklædt med beviser på de priser, filminstruktøren har vundet ved danske og internationale filmfestivaler. Erik Clausen har lavet flere film med udgangspunkt i fængselsverdenen. Første gang var i Manden i Månen handler om en mand, der kommer ud efter at have afsonet 16 år for drab på sin kone. Og i 2007 og 2010 kom så filmene Ledsaget udgang og Frihed på prøve, hvor han selv spiller hovedrollen som John, der møder friheden uden for fængslet. I virkelighedens verden har instruktøren aldrig selv siddet i fængsel, men det har Michael Röhringer i flere omgange. Han forlod Jyderup Statsfængsel i Han vil ikke tilbage, men han kan godt lide at se fængselsfilm, både af den barske og den Clausen-humoristiske slags. Og Michael er nysgerrig efter, hvad der har fået Erik Clausen til at kaste sig over netop det miljø. Fedt rum du har her. - Det er vores køkken og mødelokale. Vi bor ovenpå, min kone - Det ligger et godt stykke tid tilbage, men det meste af mit liv har jeg levet i miljøer, hvor kriminalitet var en del af hverdagen, og det var normalt, at folk røg ind og ud af fængslet. Michael Röhringer, Hus Forbi-sælger og jeg. Vi producerer selv filmene og klipper inde ved siden af. Med de store ting lejer vi os ind i studierne. Trang til frihed Hvor mange år har du været i gang? - Jeg gik ud af skolen, da jeg var 15 år, og kørte rundt på budcykel her på Vesterbro. Så kom jeg i lære som maler, og i min fritid kørte jeg cykelløb. Min far var skredet, og jeg og min bror var alene med min mor. Vi havde ikke ret mange penge. Jeg havde lyst til at udtrykke noget kunstnerisk, at fortælle historier, men jeg elskede mit fag mine børnebørn har fået nogle rigtig flotte børneværel- 10 HUS FORBI nr. 4 april årgang HUS FORBI nr. 4 april årgang 11

7 ser. Jeg har altid pralet af, at gik det ikke med mine film, kunne jeg vende tilbage og blive maler, men den går nok ikke længere. Jeg har siddet i fængsel i fire år af mit liv på grund af forskellige domme. Det ligger et godt stykke tid tilbage, men det meste af mit liv har jeg levet i miljøer, hvor kriminalitet var en del af hverdagen, og det var normalt, at folk røg ind og ud af fængslet. Jeg har altid interesseret mig for film, der handler om sådan noget, og jeg var i biografen og se din 'Ledsaget udgang'. Den var faktisk skide god, jeg kunne relatere mig rigtig meget til den. Hvordan kom du på at begynde at lave film om fængsler? - I næsten alle mine film er der et frihedsbegreb. Den personlige frihed, den sociale frihed, den politiske frihed. Mange mennesker er socialt godt stillet, men de er ikke frie i følelser og tankegange. De er optaget af, hvad andre siger, hvad andre synes, de skal gøre, hvordan andre synes, de skal se ud. I filmen kan jeg vise, at den kriminelle er mere fri end fængselsbetjenten. Hierarkiet i fængslerne - Omkring de kriminelle er der sådan en mandekultur. Hvem har de største bøffer og de største tatoveringer? Er du inde for et biltyveri, har du været med til det store røveri på pengetransporten ude i Albertslund, eller har du raget på nogle børn? Inden for deres kultur er der et hierarki. Hvor har du ligget i hierarkiet? Jeg har prøvet at ligge forskellige steder. De første par gange, jeg var inde, var jeg i et rockermiljø, men så eskalerede mit misbrug, og jeg blev afhængig af heroin, og da jeg så kom ind igen, røg jeg langt ned i hierarkiet og prøvede bare at holde mig for mig selv for ikke at få øretæver. Sidste gang, jeg var inde, var jeg stoffri, og da lå jeg midt i hierarkiet. - Det er underligt, at der er så mange film om kriminalitet. Hvad er det, der fascinerer os? Jo, det er nogle mennesker, der ikke har gidet en borgerlig uddannelse, som sprænger nogle rammer. Det er man fascineret af. Hvorfor laver man ikke en film om en skide dygtig håndværker? Det er der jo ingen, der gider se på. Du vil se på en konflikt, hvor man overskrider grænserne. - Jeg lavede den film, fordi jeg var inspireret af den trang til frihed og til at turde tage en chance. - I næsten alle mine film er der et frihedsbegreb. Den personlige frihed, den sociale frihed, den politiske frihed. Mange mennesker er socialt godt stillet, men de er ikke frie i følelser og tankegange. Jeg kendte en kriminel her fra Vesterbro, som nu er død. Han sagde til mig: Erik, dine successer hører man meget om. Mine successer hører man aldrig om. Hjemløshed ikke et tabu Det var mangel på frihed, der i sin tid fik Erik Clausen til at melde sig ud af Danmarks Kommunistiske Parti. Men han er stadig socialist og mener, at samfundet er blevet stadig mere egoistisk. Erik Clausen, filminstruktør - Der er dog sket det positive i min tid, at kriminalitet og hjemløshed ikke længere skildres som en skam, det er ikke et tabu. Det kan ramme enhver. Man tænker godt det ikke er mig, men I skal også kunne være der. Den åbenhed forløser nogle ting. Jeg har mødt utrolig mange, som har haft et forfærdeligt liv, men som har fået noget hjælp til at komme på ret køl igen. Det er omstændighederne, der har gjort det, men de har overlevet. - Jeg havde en kammerat, der døde af junk. Og jeg kender godt til AA (Anonyme Alkoholikere, red.) i min familie. Du sidder ikke alene med det, der sidder også kontorchefen og den kendte bokser. Der er også noget, det hedder NA, Anonyme Narkomaner. Ja, jeg har været ude i begge dele. - Har du fået noget ud af det? Det har helt klar været medvirkende til, at jeg har haft en del år som stoffri og alkoholfri. Og jeg har mødt mange rigtig spændende mennesker. Fællesskabet gav mig allermest, at få nogle mennesker ind i mit liv. På et tidspunkt stod jeg helt alene, og så var det virkelig svært at komme ud af det. Nu var jeg sammen med mennesker, som stod i samme situation. - Jeg er nået til det punkt, at jeg nok bedre kunne skrive en bog om en, der kommer ud. På film er der kontant afregning, i bogen er det mere, hvad du tænker og føler. Uh, nu bliver jeg genkendt af min nabo, og nu tænker han, hvad har du egentlig siddet i spjældet for? Jeg synes, kriminalitet er fascinerende. Den sidste dom Michael Röhringers sidste dom lød på halvandet års fængsel. Årsagen var momsgæld i et firma, han havde oprettet, og hvor han med egne ord blev bedraget af nogle folk, han havde taget med ind i firmaet. Det var til direkte afsoning, selvom både behandlingsstedet og direktoratet skrev til dem, at der var stor fare for tilbagefald til det kriminelle miljø. Jeg havde en lejlighed, og hvis jeg skulle have en chance for prøveløsladelse efter et år, krævede det, at jeg havde et sted at bo. Så jeg fandt en studerende pige, som lejede det ene værelse og dækkede halvdelen af huslejen, og den anden halvdel måtte jeg betale ud af pengene, jeg fik i fængslet. Det var en hård tid økonomisk, men jeg ville gøre hvad som helst for at holde på den lejlighed, for jeg ved, hvad det betyder at have en base, når man kommer ud. Jeg har levet tre år som hjemløs i Istedgade, hvor jeg sov i trappeopgange og var helt blæst på stoffer. Det skal jeg aldrig nogensinde tilbage til det ville slå mig ihjel. - Når du lavede et firma, må du være god til at organisere. Ja, jeg er kvik både med hænder og hoved. - Du er ikke håndværker? Jo, jeg har arbejdet som håndværker, men det kan min krop ikke holde til mere. Jeg vil rigtig gerne tage en et-årig portøruddannelse, hvor man gerne må være på medicin, mens man er i uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at have med mennesker at gøre på den måde. - Det tror jeg er en rigtig god ide. Ja, men min jobkonsulent synes, vi skal vente lidt. De skal jo med indover, og jeg syne, det er rigtig ærgerligt, når man har en person, der er rigtig motiveret. Man hører hele tiden i medierne, at der er mange, der ikke vil arbejde, men der er ikke noget, jeg hellere vil. - Glem alle de myter, der kører i pressen. Som Kim Larsen synger: Det er godt, at vi blev født, før aborten den blev fri. Du er god nok. Vi vender den om og gør det usynlige synligt. Som Jeppe Aakjær gjorde med Jens Vejmand, der sled sig op. Vi kendte ham ikke, men Aakjær gjorde ham synlig. Originaler ikke tragedier - Jeg vil gerne have, man lytter noget mere til dem, der hedder brugerne. For flere år siden hørte jeg en udsendelse i radioen om hjemløse. Først var der en ekspert, der brugte mange ord, men så snakkede de med en af brugerne. Han sagde: Det bedste for os vil være et bofællesskab. Nå, hvorfor det? Jo, for så er der altid nogen erik clausen er 74 år og tidligere gøgler og kunstmaler. Det gadecirkus, han havde sammen med Leif Sylvester Petersen, dannede udgangspunkt for hans første film: Cirkus Casablanca. I alt har han instrueret 16 film og skrevet manuskript til fire mere. michael röhringer er 39 år og Hus Forbi-sælger. Han er oprindeligt fra Viborg, men har de sidste 15 år haft base i København, når han ikke har siddet inde. Under sit sidste fængselsophold i Jyderup Statsfængsel fungerede han som kirketjener, og han har tidligere lavet frivilligt, socialt arbejde. hjemme. Jeg tænkte: Genialt, der var den. Du kommer hjem til en tom lejlighed, og det gider du ikke. Jeg havde en bekendt, som vi havde hjulpet med en lejlighed, han flyttede sgu ikke ind i den. Jeg har fået en kat, det har hjulpet mig. Den brokker sig aldrig, kun hvis maden ikke er der til tiden. Den kræver, at man tager noget ansvar. - Har du børn? Nej, men jeg har en lillesøster, der har to børn, og en storesøster, der har fem, så jeg er onkel til en hel hær. Jeg har god kontakt til min lillesøster. Min far og storesøster bor i Tyskland, storesøsteren har jeg fået en lille smule kontakt til, men min far har jeg ingen kontakt til. - Det er dit liv, du skal ikke forsvare dig. Vi bliver påført så meget skyld. Når jeg holder foredrag, slutter jeg altid af med tak for i aften og nyd livet. Du skal nok klare dig, det tror jeg. Interviewet er slut. Erik Clausen forærer Michael Röhringer en dvd med sin seneste film 'Mennesker bliver spist', hvor han selv spiller en mand, der rammes af demens. Michael beder om en autograf og får den. Erik Clausen får til gengæld en Hus Forbi-kalender. Han kigger på forsiden, som prydes af de farverige jyder, Klovnen og Søforklaringen. - De ser jo mere sunde og raske ud end mange af dem, der sidder i Folketinget. Der er noget positivt ved, at de siger: Vi er originaler, vi er ikke tragedier. 12 HUS FORBI nr. 4 april årgang HUS FORBI nr. 4 april årgang 13

8 sådan sælger du hus forbi En række kendte danskere var med ude at sælge Hus Forbi i sælgerugen, som i år lå i den første uge af marts. Tekst: Poul Struve Nielsen Leif, Jacob og Kjeld sælger Hus Forbi i gågaden. Hav en god dag alligevel AARHUS Gæstesælger: Biskop Emeritus Kjeld Holm Hus Forbi-sælgere: Jacob og Leif foto: Poul Struve Nielsen Hus Forbi-sælger Jacob siger: Kom. Han tager Kjeld Holm med fra pladsen foran den tidligere biskops gamle arbejdsplads, Aarhus Domkirke, og op ad gågaden, forbi Mackies Pizza, henover Clemens bro og op til passagen mellem gågaden og Telefontorvet. Kjeld Holm kommer hurtigt bagud. Han skal lige hilse på vejen. - Det er det bedste sted i byen, siger Jacob. Det er der flere, som har bemærket. Blandt andet sælgerkollega Leif, som allerede sælger Hus Forbi ved indgangen til passagen. - Det er jo ikke sikkert, at det er en fordel at have mig med. Jeg var jo ikke lige populær hos alle, siger biskoppen, som også er tidligere formand for Institut for Menneskerettigheder og nuværende formand for Rådet for Socialt Udsatte i Aarhus Kommune. Det er den slags engagement i samfundet, som ikke alle i kirken finder passende for en biskop. Mens Jacob og Leif sælger godt på den sidste dag i måneden, selvom der kommer en ny Hus Forbi dagen efter, går det lidt mere trægt for Kjeld. Så da en kvinde spøger: Hvem skal jeg købe af? peger alle på Kjeld. Hun ser på ham, genkender ham og siger: Ham vil jeg ikke købe af! Så går hun. Men rolig, Kjeld Holm. Du har Hus Forbi i ryggen. Her er lidt ekstra vejledning fra sælgerne: - Jeg stiller mig op og prøver at være positivt indstillet og få noget socialt samvær med andre mennesker. På den måde er jeg ikke bare et nul i systemet, selvom jeg har levet livet meget op ad bakke, siger Leif. - Jeg sælger nærvær mere end noget andet. Folk ser mig, kommer hen til mig, og jeg har tid til at være her for dem. Nogle gange, når der er virkelig mange mennesker, råber jeg: Køb Hus Forbi, Danmarks bedste avis, siger Jacob. Kjeld Holm fik solgt en avis. Han konstaterer, at der er mange, som går forbi og ser lidt sure ud. - Men så liver de lidt op, når de får et: Hav en god dag alligevel'. Supersælger Felix KØBENHAVN Gæstesælger: Tidligere cykelrytter Jesper Skibby Hus Forbi-sælger: Henning med sin hund, Felix foto: Mette Kramer Kristensen Sælgerugens sidste etape er et rent stjernetræf foran Hovedbanegården i København. Allerede før gæstesælger Jesper Skibby ankommer, er den første kvindelige fan på pletten med lidt godt til hunden Felix. Det er blevet annonceret på både Hennings og Hus Forbis Facebook-side, at stjernerne fra Felix og vagabonden, en tv-serie, der har kørt på DR2, sælger sammen med cykelstjernen Jesper Skibby denne morgen. Den første køber har da også en kvik bemærkning: - Hvordan er det at sælge sammen med sådan en kendis, siger en dame til Jesper og Henning. Felix er kendissen. Hvad sker der så, hvis Felix får for mange godbidder? Han gør, som hjemløse og udsatte ofte gør: Han deler med andre hunde. Turen går bagefter omkring Hus Forbi, hvor andre hunde kan nyde godt af det, Felix ikke selv kan fortære. Der er også købere, som bare er glade for at læse Hus Forbi hver måned. Henning spørger en ung kvinde, som har købt en avis af Jesper, om hun ikke ved, at det er Jesper Skibby, ham som har kørt alle de store cykelløb? - Nej, det vidste jeg ikke, siger hun overrasket. - Og jeg er Henning, siger Henning. - Henning? Kvinden ligner et stort spørgsmålstegn, og Jesper Skibby flækker i et stort grin. Han er den gavflab, de fleste cykelfans husker fra transmissionerne af de store etapeløb, hvor han altid havde en kvik bemærkning til tv bagefter, uanset hvilket bjerg han havde pint sig op ad. Og det skal da også lige nævnes, at han faktisk har taget en etapesejr Jesper Skibby og Henning sammen med den virkelige kendis: Hunden Felix fra DRprogrammet 'Felix og vagabonden.' Jesper bevægede sig hen mellem de mennesker, der ventede ved busstoppestederne foran Københavns Hovedbanegård. i både Tour de France, Giro d Italia og Spanien Rundt. Det har kun få præsteret og ingen andre danskere. Henning har kørt Danmark rundt mange gange. Med et kæmpe læs på cyklen. I 2014 bragte Hus Forbi månedlige rapporter fra cykelturen, hvor Henning under overskriften Tandhjulet samlede ind til socialt udsattes tænder. I 2015 var det Danmarks Radio, der rapporterede, og sæsonen på DR2 er netop afsluttet. Jesper Skibby oplever de forbipasserende som rimeligt gavmilde. Han er glad for at mærke, hvordan befolkningen bakker op om de socialt udsatte og støtter dem, for han synes ikke, politikerne gør det særlig godt. - Nu er jeg jo sammen med Henning, som er en pæn mand. Men alle skal hjælpes, også dem, der ser ud til at have det meget værre, siger Jesper Skibby. Mens nogle vil mene, at Hus Forbi-sælgere helst ikke skal se ud til at have det for godt, så er Henning overbevist om, at man sælger bedst, hvis køberne kan se, at man er ligesom dem. 14 HUS FORBI nr. 4 april årgang HUS FORBI nr. 4 april årgang 15