Miljørapport. Miljøvurdering af vindmølleplan

Transkript

1 Miljørapport Miljøvurdering af vindmølleplan

2 2 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan Forsidefoto: Vindmøllesekretariatet Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/ KD Kort- og Matrikelstyrelsen

3 Indhold 1. Indledning og lov om miljøvurdering Ikke teknisk resumé Planens formål og indhold Nuværende miljøstatus Miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt Eksisterende miljøproblemer Mål og lovgivning Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Afværgeforanstaltninger De valgte alternativer Overvågningsprogram Konklusion...40 Referencer...41 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

4 1. Indledning og lov om miljøvurdering Miljørapporten er udarbejdet til forslag til vindmølleplan for Horsens Kommune, der er en planrevision af det eksisterende tema i Kommuneplan Miljøvurderingens lovgrundlag Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal den myndighed der udarbejder en plan eller et program der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4 eller som påvirker et udpeget internationalt naturområde væsentligt, udarbejde en miljøvurdering. Hvis der er tale om et mindre område på lokalt plan, en mindre ændring af en eksisterende plan eller en plan eller et program som myndigheden antager, kan få væsentlig indflydelse på miljøet, skal planen eller programmet screenes. Først herefter og efter at berørte myndig-heder er hørt, kan der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en miljøvurdering. Ved planrevisioner er kun ændringer omfattet af miljøvurderingskravet. Det er planmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt en plan er omfattet af 3, jf. lovens 4. Horsens Kommune har afgjort, at der skal gennemføres en miljøvurdering af kommuneplanrevisionens ændringer i henhold til 3, stk.1 idet planen er omfattet af lovens bilag 4 punkt 3 litra i. Miljøvurderingen skal udføres i form af en miljørapport. I lovens bilag 1 er beskrevet, hvilke oplysninger miljørapporten skal indeholde. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhieraki planen eller programmet befinder sig. En miljøvurdering af en lokalplan vil således normalt være mere detaljeret end et forslag til kommuneplantillæg. Forud for miljørapportens udarbejdelse har Horsens Kommune lavet en afgrænsning af miljøvurderingen gennem en scoping og hørt berørte myndigheder, jf. 7, stk. 4. Natur- og Miljøklagenævnet har fastslået, at der ikke kan klages over en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, før den plan, miljøvurderingen knytter sig til, er endeligt vedtaget. 1.3 Den videre planlægning De konkrete forhold på lokalt plan i forbindelse med opstilling af vindmøller, vil blive belyst når interesserede vindmølleopstillere kontakter kommunen for at få udarbejdet et nærmere plangrundlag. I den forbindelse skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med retningslinjer og en tilhørende VVM - redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for det konkrete projekt samt en lokalplan. Der skal dog kun udarbejdes en VVM, hvis der er tale om vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med 3 eller flere møller. Er der således tale om et projekt, der ikke er VVM pligtigt, skal der dog stadig udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering. 4 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

5 2. Ikke teknisk resumé Der er i Danmark på såvel nationalt, regionalt og kommunalt niveau vidtrækkende målsætninger om reduktion af CO 2. Dette skal ske gennem reduktion af forbruget af kul, olie og gas. Vedvarende energi fra vindmøller er et af de vigtigste værktøjer til at nå disse mål. Hvis der ikke planlægges for opstilling af nye større vindmøller i Horsens Kommune, vil der indenfor en kortere årrække ikke længere være vindmøller i kommunen. Den mængde vedvarende energi der produceres i dag vil dermed forsvinde og ingen ny vil komme til. Kommunen vil ikke kunne opfylde sine målsætninger eller hjælpe til at de nationale mål nås. Til gengæld vil såvel landskab, kulturarven og naboer blive skånet for den påvirkning vindmøller har. Ikke at opstille vindmøller, anses dog hverken for at være ønskeligt eller realistisk. Opstilling af vindmøller anses nemlig for at have stor samfundsmæssig betydning. Der er i dag opstillet 4 MW i Horsens Kommune. Det er fortrinsvis mindre og ældre vindmøller, der stort set forventes nedtaget over de næste år. De nye store vindmøller kan i højere grad end de små have en stor indvirkning på omgivelserne. Et landskab som det østjyske er præget af mange interesser. I forbindelse med planlægningen for vindmøller er der derfor mange hensyn, der skal afvejes. Ud over de landskabelige, kulturelle og naturmæssige påvirkninger, er de synsmæssige gener og gener ved støj- og skyggepåvirkning af nabobebyggelse de vigtigste gener ved vindmøller. Horsens Kommune har først og fremmest ønsket at pege på områder, hvor der i hvert område kan opstilles min. 3 vindmøller på række med en højde fra 100 m og op til 150 m. I arbejdet med planen er alle de mulige vindmølleområder i kommunen gennemgået. Det er sket ud fra de mange særlige hensyn og bindinger der findes i det åbne land. Horsens Kommune har foretaget en grovsortering af de mulige områder og afholdt en forudgående offentlighed. Her blev der indkaldt ideer og forslag til planlægningen. Der var fremlagt 11 mulige vindmølleområder i en overordnet debat. I høringsperioden indkom der 14 ansøgninger om opstilling af vindmøller. Alle områder er blevet besigtiget og de 14 potentielt egnede områder blev af forskellige årsager indsnævret til 7 vindmølleområder, hvoraf et blev medtaget i planforslaget efter politisk beslutning. Det først fremlagte forslag til vindmølleplan for Horsens Kommune med tilhørende miljørapport omfattede således nye 7 områder samt 3 områder med eksisterende vindmøller. I forbindelse med vedtagelsen af vindmølleplanen blev de nye områder reduceret til 1 og planen og miljøvurderingen konsekvensrettet og sendt i fornyet høring. I miljøvurderingen af det nyudlagte område er påvirkningen overordnet vurderet. Graden af påvirkningen er dog afhængig af vindmøllernes endelige størrelse og præcise placering. Vindmøllerne kan ikke opstilles på baggrund af Vindmølleplanen alene. For at opstille vindmøller, skal der laves en VVM redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og en lokalplan. En sådan VVM er meget grundigere end en miljøvurdering. Det kan derfor godt tænkes, at man i en VVM finder ud af at området alligevel ikke egner sig. Byrådet er derfor heller ikke forpligtet til at vedtage et kommuneplantillæg med en VVM og en lokalplan. I det ene vindmølleområde i Horsens Kommune er der mulighed for at opstille i alt 3 vindmøller i en højde på op til 125 m. Opstilles vindmøllerne med den maksimale effekt, vil de have en anslået produktion der svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Det svarer til godt en tiendedel af kommunens befolkning. Vindmølleplanen opstiller retningslinjer, dvs. krav til, hvordan vindmøller skal opstilles. Planen stil- Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

6 ler også krav til, hvordan de skal se ud. Det gælder det mønster vindmøllerne skal opstilles i, men også krav til at vindmøllerne i hver samlet gruppe skal være ens. Det gælder både vindmøllernes højde, navhøjden (møllehuset øverst på tårnet), vingernes omdrejningsretning og vindmøllens udseende i øvrigt. Med Vindmølleplanen udgår også flere gamle vindmølleområder, mens nogle få videreføres. De områder der tages ud er der, hvor der ikke er blevet opstillet vindmøller. I de områder der videreføres står der vindmøller i dag. De områder der tages ud egner sig ikke til store vindmøller. Med tiden vil der derfor blive større men færre vindmøller, når de gamle vindmøller nedtages. 6 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

7 3. Planens formål og indhold Den tidligere danske regering havde en vision om, at Danmark på langt sigt skal være uafhængig af fossile brændstoffer - kul, olie og naturgas. I stedet ønsker regeringen en udbygning af vedvarende energi. Denne vision deles af den nuværende regering. Danmark skal herudover medvirke til at opfylde EU-målet for vedvarende energi ved at øge udbygningen, så den vedvarende energi kan dække 30 procent af energiforbruget i 2020 (Klima- og Energiministeriet, 2010). De væsentligste vedvarende energikilder frem mod 2020 forventes at blive biomasse og vindenergi. Der er mindst 2 gode grunde til, at være uafhængig af fossile brændstoffer: Fossile brændsler kommer fra få og ofte ustabile regioner i verden, hvilket giver stor usikkerhed i forsyningen og i prisen for energi. Afbrænding af fossile brændsler udleder- CO 2, hvilket medfører dramatiske klimaændringer og store menneskelige og økonomiske omkostninger. I Energiforlig enedes forligspartierne om, at CO 2 -udledningen i 2020 skal være 34 % mindre end niveauet i Energiforbruget skal falde med 12 % i 2020 i forhold til 2006 og 35 % af vores energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2020 og 49 % fra vindenergi. Som klimakommune ønsker Horsens Kommune at bidrage til denne vækst og til at målene nås. Derfor har Byrådet vedtaget en Klimahandlingsplan, der bl.a. har som mål at få opsat ca. 20 vindmøller i kommunen eller svarende til reduktion i udledningen af CO 2 på ca tons. Nærværende miljøvurdering omhandler vindmølleplan for Horsens Kommune. Vindmølleplanen er plangrundlaget for at udpege det område i kommunen, hvor der vil kunne opstilles nye, store vindmøller. Horsens Kommune har i udgangspunktet planlagt for områder, hvor der vil kunne opstilles min. 3 vindmøller på række med en højde på 100 m og derover. Planen indeholder samtidig generelle retningslinjer for vindmølleopstilling samt retningslinjer for det enkelte områdes udnyttelse og rammer for lokalplanlægningen. Vindmølleplanen angiver også, hvor mange vindmøller der kan forventes opstillet i området. Vindmølleplanen er det planlægningsmæsige grundlag for en efterfølgende planlægning et kommuneplantillæg med VVM- redegørelse og en lokalplan for det enkelte område. Der kan således ikke etableres vindmølleanlæg indenfor de udpegede områder på baggrund af Vindmølleplanens udpegninger. Planlægningen for vindmølleområder i Horsens Kommune er foregået i flere procestrin. 3.1 Screening Statens Vindmøllesekretariat har for Horsens Kommune screenet hele kommunens areal for mulige vindmølleområder, hvor der ud fra afstandskriterier kunne opstilles min. 3 vindmøller på række i hvert område med en totalhøjde på 100 m og derover. Horsens Kommune har herefter foretaget en grovsortering af de i alt 91 fremkomne områder ved en overordnet gennemgang af plan-, naturog kulturtemaer. 3.2 Forudgående offentlighed Der har været afholdt en forudgående offentlighed efter planloven, hvor de 11 vindmølleområder som Horsens Kommune på daværende tidspunkt anså for mulige vindmølleområder var fremlagt som led i en principiel debat. I forbindelse med planlægningen har Horsens Kommune modtaget 14 ansøgninger om opstilling af vindmøller. En stor del af ansøgningerne har været indenfor de, af kommunen viste, mulige vindmølleområder. Efterfølgende blev 1 ansøgning trukket tilbage. Af de tilbageværende 6 nye ansøgte områder blev 4 valgt fra. De re- Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

8 sterende ansøgte områder har sammen med de af kommunen udvalgte områder indgået i miljøvurderingen. 3.3 Scoping afgrænsning og detaljeringsgrad Miljøvurderingen omfatter de ændringer, kommuneplanrevisionen medfører i forhold til det tidligere plangrundlag, som har betydning for fremtidige anlægstilladelser for vindmøller i kommunen. Den indledende scoping (afgrænsning af, hvad miljøvurderingen skal omhandle) har således behandlet alle indholdsmæssige ændringer i den reviderede kommuneplans retningslinier samt rammer for vindmølleplanlægningen. Scopingen er lavet med udgangspunkt i det brede miljøbegreb, jf. lovens 1 og bilag 1, punkt f, og angiver både forventede positive og negative effekter. Scopingen af kommuneplanens ændrede retningslinier indikerer, at effekterne af ændringerne vil være neutrale eller positive. Retningslinierne vil derfor ikke blive behandlet yderligere i miljøvurderingen. Horsens Kommune har, som et led i scopingen, indhentet bidrag til miljøvurderingen fra berørte myndigheder og andre centrale aktører, eksempelvis radiokædeoperatører. Herefter har Horsens Kommune foretaget en nærmere scoping af de resterende udvalgte områder for at fastlægge, hvilke temaer miljørapporten skulle omfatte for de enkelte områder. De eksisterende vindmølleområder, der med de foreslåede ændringer tages ud af kommuneplan 2009, er ikke medtaget i miljøvurderingen. Det er alle steder arealer, der i dag dyrkes landbrugsmæssigt og ændringen vil således ikke medføre ændringer i den nuværende anvendelse. Det er derfor ikke vurderet relevant at miljøvurdere. Miljøvurderingen arbejder med en detaljeringsgrad, der er i overensstemmelse med kommuneplanens planlægningsniveau og detaljeringsgrad. 3.4 Miljøvurdering Sidste trin har bestået i en miljøvurdering, hvor alle områder er blevet besigtiget og de 14 potentielt egnede områder blev reduceret til de 7 vindmølleområder der var omfattet af 1. forslag til vindmølleplan for Horsens Kommune med tilhørende miljørapport. I udarbejdelsesfasen blev afgrænsningen af det nu tilbageværende område indsnævret som led i afværgeforanstaltninger, hvorfor enkelte temaer som fremgik af scopingen ikke længere er relevante for dette område. I forbindelse med vedtagelsen af vindmølleplanen blev de 7 nye områder reduceret til 1 (samt 3 områder med eksisterende vindmøller) og planen sendt i fornyet høring. Nærværende Miljøvurdering er derfor konsekvenstilrettet. 8 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

9 4. Nuværende miljøstatus De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres, er behandlet i kapitel Alternativet generelt Alt i alt anses 0-alternativet dog hverken for at være ønskeligt eller realistisk, da det ikke vil harmonerer med nationale, regionale og kommunale målsætninger af stor samfundsmæssig betydning og da vindmøller generelt vurderes at kunne opstilles uden en væsentlig negativ indvirkning på miljøet Regeringens og Byrådets målsætning er at øge andelen af vedvarende energi, herunder fra vindmøller. Dette afhænger af at bl.a. kommunerne kan udarbejde en planlægning der muliggør opstilling af større og mere energieffektive vindmøller. Hvis planlægningen ikke gennemføres i Horsens Kommune som angivet, vil det betyde, at der indenfor en kortere årrække ikke længere vil være funktionsdygtige vindmøller i kommunen. Det vil igen betyde at andelen af vedvarende energi fra vindmøller i Horsens Kommune vil falde i stedet for at stige, hvilket er i modstrid med Horsens Kommunes Klimahandlingsplan og målsætninger som klimakommune. De miljøpåvirkninger, som er beskrevet i miljørapporten, vil ved 0-alternativet ikke finde sted. Arealanvendelsen og dermed miljøtilstanden vil for de enkelte områder sandsynligvis forblive uændret i forhold til den gældende situation. Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

10 5. Miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt Den specifikke status og miljøforhold i enkeltområderne samt i de omkringliggende områder, der kan blive væsentligt berørt, er behandlet i kapitel 8. Allerede i de indledende screeninger af områderne har der været fokus på, at minimere eventuelle miljøpåvirkninger. Nogle miljøforhold, der er beskyttet ved lov, kan muligvis blive berørt, hvis opstilling af vindmøller i det miljøvurderede område gennemføres, men det anses ikke for sandsynligt at dette bliver tilfældet. I modsat tilfælde, vil den ansvarlige myndighed, på baggrund af en konkret ansøgning, vurdere om der kan gives dispensation, til det ansøgte. Se endvidere kap.7. Natura lovgivningen (jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter), fastsætter regler, om at opsætningen af vindmøller ikke må skade et Natura 2000-områder eller ødelægger yngle- og rasteområder for bilag IV-arter i området. Det gælder både projekter indenfor områderne, og projekter udenfor, der kan påvirke ind i Natura 2000-områderne. Forholdene omkring Natura 2000, gennemgås i kapitel Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

11 6. Eksisterende miljøproblemer Eventuelle specifikke, eksisterende miljøproblemer såvel i som udenfor områderne er behandlet i kapitel 8. Opsætning af vindmøller, der er omhandlet i denne vurdering, kræver tilladelse efter de gældende VVM-regler. I den forbindelse skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, hvor alle miljøforhold beskrives og vurderes. Samtidig skal der udarbejdes en vurdering der dokumenterer, at der ikke sker skade på Natura 2000-områder eller ødelægger yngle- og rasteområder for bilag IVarter i området. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna I Horsens Kommune er den biologiske mangfoldighed bl.a. beskyttet gennem de gældende regler i naturbeskyttelseslovens 3 (naturtyper) og 29a (arter), i den generelle artsbeskyttelse i EU-direktiverne der vedrører Natura 2000 implementeret i habitatbekendtgørelsen, artsfredningsbekendtgørelsen, i vildtforvaltningsloven, og i Horsens Kommunes Kommuneplan 2009 hvor der er opstillet mål og retningslinjer der støtter indsatsen. Naturbeskyttelseslovens 3 Omkring 9,5 % af Danmarks areal er naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovenes 3. Det gælder for: søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m², moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m², mosaikker af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m², visse udpegede vandløb og alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. I Horsens Kommune har vi over 3000 arealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og for alle arealer gælder, at man ikke må foretage ændringer i tilstanden uden en forudgående dispensation fra Kommunen. Formålet med lovens 3 er at bevare naturtyperne, og der skal foreligge særlige omstændigheder før, der kan gives dispensation. I det potentielt egnede områder findes 3 beskyttet natur i områdets afgrænsning, i form af vandhul og vandløb. Arealet med beskyttet natur udgør således en meget lille del af planområdet, og det vurderes at det vil være muligt at anlægge vindmøllerne, således at anlægsarbejdet og driften ikke berører de beskyttede 3 arealer i og omkring planområdet. Natura 2000 I Danmark består Natura 2000-områderne af 261 EF-habitat områder, 113 EF- fuglebeskyttelsesområder og 27 EF-ramsarområder, og områderne kan overlappe hinanden helt eller delvist. Natura 2000-områderne er hhv. beskyttet af EFhabitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), der har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU, samt EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle - med senere ændringer) der har til formål at udpege og sikre levesteder for fugle. I dansk lovgivning er reglerne implementeret i habitatbekendtgørelsen (jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). Horsens Kommune har 5 Natura 2000-områder: Natura 2000-område nr. 56: EF-habitatområde nr. 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave; EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 36 Horsens Fjord og Endelave samt Ramsarområde nr. 13. Natura 2000-område nr. 54: EF-habitatområde nr. 50 Yding Skov og Ejer Skov. Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

12 Natura 2000-område nr. 236: EF-habitatområde nr. 236 Bygholm Ådal. Natura 2000-område nr. 53: EF-habitatområde nr. 48 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov; EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 34 Skovområde syd for Silkeborg. Natura 2000-område nr. 52: EF-habitatområde Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenådalen; EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 33 Salten Langsø og nr. 35 Mossø. Udpejningsgrundlaget, for hvert enkelt område, kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: Det planområde, der er vurderet som potentielt egnet til opstilling af vindmøller, ligger ikke indenfor eller grænser op til et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 6 km fra vindmølleområdet. Området er i denne vurdering screenet på baggrund af eksisterende viden uden detaljerede oplysninger om konkrete og lokale forekomster af de arter og de levesteder Natura 2000-områderne er udpeget for, og kun med henblik på at belyse, om området, på et overordnet plan, kan være et potentielt egnet område til opsætning af vindmøller. Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af, om planer og projekter, der i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-områder væsentligt. De planer eller projekter, der er omfattet af krav om vurdering, er planer og projekter, som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Dette betyder også, at hvis en plan eller et projekt kan påvirke ind i områderne, skal det dokumenteres, at det ikke skader de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget, før planen eller projektet kan gennemføres.. Det er ikke muligt, på dette planlægningsstadie, at foretage en konsekvensvurdering i henhold til direktivets bestemmelser, da den endelige placering af møllerne mv. ikke er kendt, og hvorfor grundlaget for konsekvensvurderingen således ikke er til stede. Der skal derfor, i forbindelse med de konkrete VVM-ansøgninger, foretages en konsekvensvurdering af det specifikke projekt, og det kan blive nødvendig at indsamle konkret viden om de naturtyper og arter, der er på udpejningsgrundlaget for de relevante Natura 2000-områder. Der kan således, som udgangspunkt ikke gives tilladelse eller planlægges for projekter, der kan skade Natura 2000-områder, og nærværende plan er således ikke at betragte som et endeligt tilsagn fra Horsens Kommune Bilag IV- arter Der findes arter i Danmark, som vi, ligesom andre EU lande, har en særlig forpligtigelse overfor. Hvilke arter det drejer sig om, fremgår af habitatdirektivets bilag IV (heraf navnet bilag IV arter ). Habitatbekendtgørelsen fastlægger bindende retningslinjer for myndighedernes administration og planlægning m.v. med henblik på at sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke ødelægges. Flere af bilag IV-arterne kan samtidig være på udpejningsgrundlaget for et Natura 2000-område. Af DMU s nationale kortlægning (grid på 10 x 10 km), fremgår det at følgende arter er registreret i området, eller i områderne omkring de 7 planområder: Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Markfirben, Troldflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus, Damflagermus, Sydflagermus og Odder. Bilag IV- arterne kan påvirkes forskelligt ved opsætning og drift af vindmøller. For padder og krybdyr vil de negative påvirkninger sandsynligvis knytte sig til eventuelle ødelæggelser eller forringelser af levesteder og opsplitning af disse. Flagermus er særligt sårbare overfor vindmøller, hvis disse placeres i flagermusenes jagtområder eller på deres trækruter. Selv om flagermus er 12 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

13 gode til at undgå kollision med vindmøllevinger, er mange vindmølleofre flagermus. Modsat fugle, dør flagermus ikke kun af egentlig kollision med vindmøllevingerne, men især som følge af trykfald omkring vingernes spidser, som forårsager blødninger i flagermusenes lunger. Desuden tiltrækker vindmøller insekter pga. belysning og varme og dermed også flagermus. Den bedste afværgeforanstaltning er at sikre sig, at vindmøller ikke bliver etableret i nærheden af jagtområder og ledelinjer for flagermus, men afværgeforanstaltninger så som at stoppe vindmøllerne, når vinden er svag og flagermusene er mest aktive, kan indgå i projektets overvejelser. I forbindelse med konkrete VVM-ansøgninger, skal der foretages en konsekvensvurdering af det specifikke projekt, med henblik på om projektet kan ødelægge yngle- og rasteområder for de bilag IV arter projektet kan indvirke på. Da der mangler generel og konkret viden om bilag IV arterne i områderne, kan det blive nødvendigt at indsamle mere lokal viden, inden der kan foretages en konsekvensvurdering af projektet. Sø- og åbeskyttelseslinjer Formålet med at udlægge beskyttelseszoner omkring større søer og vandløb, er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. I Horsens Kommune berører et af de potentielle planområder søbeskyttelseslinjen til Tebstrup Sø. Opstilling af vindmøller inden for sø- og åbeskyttelseslinjen kræver dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens 16. Der må som udgangspunkt ikke opstilles bebyggelse, herunder master m.v. indenfor disse beskyttelseslinjer. Fredskov Arealer med fredskovspligt, skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at der er forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art i fredskov. Desuden indebærer fredskovspligten, at skovbryn af løvtræer og buske skal bevares, og at egekrat ikke må ryddes. Sårbare naturtyper, der ligger i fredskovsområder, f.eks. vandhuller, moser, enge eller heder, skal også bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes. Det nye område, der er vurderet som potentielt egnet til opstilling af vindmøller, støder op til et område med fredskovspligt. Opstilling af vindmøller på arealer med fredskov, kræver tilladelse i henhold til skovlovens 3. Ny Natur Horsens Kommune har i Kommuneplan 2009 udlagt områder til Ny Natur. Målet er at forbedre levevilkårene for det vilde dyre- og planteliv i landbrugslandet, at skabe nye naturområder i tilknytning til eksisterende naturområder, og at skabe et sammenhængende netværk af natur i det åbne land. Derfor skal områder til Ny Natur så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder og mere sammenhængende naturområder. I det nye område, der er vurderet som potentielt egnet til opstilling af vindmøller, indgår der arealer der er udlagt til Ny Natur. Der bør, som udgangspunkt, ikke etableres adgangsveje m.v. og opstilles vindmøller i disse arealer. Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

14 7. Mål og lovgivning Generelt Miljøbeskyttelsesmålene er udvalgt med udgangspunkt i vurderingskriterierne i den gennemførte scoping. Nedenfor er miljøfaktorer fra Lov om miljøvurdering og de tilhørende vurderingskriterier oplistet. Herefter de relevante mål i nævnt planhierakisk rækkefølge. Hvor det skønnes væsentlig, er de enkelte paragraffer nævnt ud fra et informativt hensyn og herunder også muligheden for dispensation fra disse bestemmelser. I vurderingerne i kap. 8 er der taget udgangspunkt i disse mål. Alvorlige konflikter med mål har resulteret i manglende områdeudpegning. Potentielle konflikter er enten løst ved formulering af retningslinjer, ved opstilling af afværgeforanstaltninger for enkeltområderne samt evt. henvist til nærmere undersøgelse i en VVM- redegørelse i forbindelse med den efterfølgende planlægning. Natura 2000 områder er omtalt i kap. 6. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Natura 2000 områder Bilag lv arter Bygge- og beskyttelseslinjer 3 beskyttede naturarealer Fredskov Befolkning og menneskers sundhed Afstand til beboelse Overordnet vurdering vedr. grænseværdier for støj Overordnet vurdering vedr. grænseværdier for støj på støjfølsom arealanvendelse/rekreative anvendelse Udledninger af SO2 (Svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) Jordbund Eksisterende jordforurening Vand Grundvand Potentielle vådområder Luft Udledninger af luftforureningskilderne SO 2 (Svovldioxid) og NO x (kvælstofilter) Klimatiske faktorer Udnyttelse af vindressourcen og produktion af vedvarende energi Udledninger af drivhusgasserne CO 2, CH 4 (Metan) og N 2 O (Lattergas) Materielle goder Eksisterende vindmøller Jordbrugsinteresser Eksisterende kommune- og lokalplaner Anden planlægning i øvrigt Landskab Påvirkning af landskabet, herunder geologisk værdifulde landskabselementer Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser Særlige kulturhistoriske landskabselementer og påvirkningen af disse Kulturmiljøer Fredninger Fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Arkitektonisk og arkæologisk arv Kulturarvs arealer Det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorer Kriterier varierer i forbindelse med de specifikke arealer. 14 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

15 Miljøbeskyttelsesmål FN s Biodiversitetskonvention Formålet med FN s Biodiversitetskonvention er en bevaring af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, udnyttelsen af de genetiske ressourcer resulterer i. EU s målsætning om stop for tab af biologisk mangfoldighed I EU s målsætning om stop for tab af biologisk mangfoldighed omhandler de relevante mål bevarelse og bæredygtig anvendelse af den biologiske mangfoldighed. EU s Natura 2000 direktiv Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Naturdirektiverne indebærer, at vi både skal udpege og beskytte de særlige områder (Natura 2000) og beskytte vilde dyre- og plantearter, også uden for områderne. Direktiverne er indarbejdet i dansk lov. EU s klima og energipakke, december 2008 Danmark har med vedtagelsen af EU s Klima- og Energipakke (december 2008) forpligtet sig i EU til at reducere drivhusgasemissionerne i de ikkekvotebelagte sektorer med 20 % (i fht. 2005) i Der er årligt bindende målsætninger i perioden , således at de enkelte delmål skærpes årligt med en fast rate fra startniveauet i 2013 frem mod den endelige målsætning i På den måde dannes en reduktions sti bestående af de årlige delmål. Dette er således en del af den byrdefordeling, der aftalt mellem EU s lande for hvordan man tilsammen sikrer, at EU reducerer 20 % i 2020 (i fht. 1990). Det er muligt at spare en eventuel overopfyldelse fra de første år op til senere år. EU s direktiv 2008/50/EF For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at bekæmpe emissionerne af forurenende stoffer ved kilden og at identificere og gennemføre de mest effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og nationalt plan samt på fællesskabsplan. Derfor bør emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller reduceres, og der bør fastsættes hensigtsmæssige mål for luftkvaliteten under hensyntagen til Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer. Energistrategi 2050 Regeringen har sat sig det mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Samtidig skal Danmark yde sit til at opfylde EU s mål om at reducere udledninger af drivhusgasser med pct. i 2050 i forhold til 1990 med henblik på at bidrage til at bremse den globale opvarmning til max. 2 grader som aftalt på FN s klimamøder i København og Cancun. Oversigt over statslige interesser 2009 Det er et mål, at der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet til havs og på land. Elektricitet fra vindmøller forventes i fremtiden fortsat at udgøre en væsentlig del af elforsyningen i Danmark, både af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. At udbygningen sker på markedsvilkår, og at der stadig skabes gode rammer for yderligere vedvarende energi. At der findes arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller. At områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen. Oversigt over statslige interesser 2013 Det er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler og det forventes, at vindmøller også i fremtiden skal udgø- Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

16 re en væsentlig del af elforsyningen. Det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål. Tilstrækkelige arealer må bevares til at sikre et bæredygtigt jordbrug, der fortsat kan producere fødevarer mv. til hjemmemarkedet og til eksport. Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke jordbrugsmæssige formål. I det åbne land udgør karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet de landskabelige bevaringsværdier. Det er typisk landskaber, som både repræsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en æstetisk landskabsoplevelse, som f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber. Det er et mål, at det gennem planlægningen af det åbne land sikres, at de værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. Kommunerne skal afveje forandringer i det åbne land, så det sker i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette dem. Det er derfor et mål, at kommunerne sætter fokus på beskyttelsen af værdifulde landskaber og samtidig lokaliserer nødvendige anlæg under hensyn til landskabet. Det er et mål, at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og særlig geologisk værdi sikres. Det er et mål, at kommunerne i deres planlægning sikrer de kulturhistoriske enkelt elementer og helheder både monumenterne og de mere ydmyge spor. Det er et mål inden 2020 at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standse tabet af biodiversitet. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, så levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes. Det er et mål, at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikre overensstemmelse med EU-forpligtelser, jf. habitatbekendtgørelsen. Det er et mål, at naturbeskyttelseslovens byggeog beskyttelseslinjer, der afgrænser værdifulde landskabselementer, sikres. Det er et mål, at kommunerne i deres planlægning medvirker til at forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og arealanvendelser, og at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj ved etablering af afskærmningsforanstaltninger. Planloven Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre - og plantelivet. Loven tilsigter særlig, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner. At der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. At de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource. At forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Lov om fremme af vedvarende energi Lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i 16 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

17 overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Loven skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder. Naturbeskyttelsesloven Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. At forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Efter naturbeskyttelseslovens 3 skal søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev beskyttes, når de for søers vedkommende er over 100 m 2, og når de øvrige naturarealer enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer, er større end m 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelserne i 3, stk Efter naturbeskyttelseslovens 16 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Efter naturbeskyttelseslovens 17 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra bestemmelserne i 16, stk. 1 og 17, stk. 1. Efter naturbeskyttelseslovens 18 må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i 18, stk.1. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven (Bilag lv arter), må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges. Miljøministeren eller den af ministeren bemyndigede statslige myndighed kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, vurdere om der kan gives dispensation fra forbuddet i 29 a. Skovloven - Fredskov Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Efter Skovlovens 6 kan Miljøministeren eller den af ministeren bemyndigede statslige myndighed, når særlige grunde taler for det, ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål. Miljøbeskyttelsesloven Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, herunder ved at forebygge og bekæmpe forurening af grundvand, jord og undergrund samt forebygge Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

18 og bekæmpe forurening af luft og støjulemper samt at fremme anvendelse af renere teknologi. Efter miljøbeskyttelseslovens 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Vandforsyningsloven Loven har til formål at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet og anvendelse af råstofforekomster. Efter vandforsyningslovens 26 må bortledning af grundvand og anden sænkning af grundvandsstanden i forbindelse med bl.a. bygge- og anlægsarbejder ikke ske uden tilladelse. Tilladelse er dog ikke nødvendig når bortledningen må antages at blive af højst to års varighed, og når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte m³/år, og når der endvidere ikke inden for 300 meter fra bortledningsanlægget findes anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet af vandforsyningsloven 20, bortset fra indvindinger omfattet af 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Af vandforsyningslovens 28 gælder der, at den for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. Lov om forurenet Jord Forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Museumsloven Lovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. Loven har endvidere til formål at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten- og jorddiger og fortidsminder. Efter museumslovens 29 a, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen. Efter museumslovens 29 e må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Kulturministeren eller den af ministeren bemyndigede statslige myndighed, kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Efter bekendtgørelsen gælder der nogle grænseværdier for støjbelastningen fra vindmøller. I det åbne land gælder grænseværdierne 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Grænseværdierne måles i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse: I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder til støjfølsom arealanvendelse gælder grænseværdierne 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Herudover gælder grænseværdier for lavfrekvent støj på 20 db ved såvel 6 m/s og 8 m/s. Der kan ikke dispenseres fra bekendtgørelsens grænseværdier. 18 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

19 Habitatbekendtgørelsen Bevaringsmålsætningen i bekendtgørelsens 4 for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområderne er målsætningen, at beskyttelsen skal fremmes. Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller udgør en vigtig del af den danske energipolitik. Opstilling af vindmøller på land har samtidig væsentlig indflydelse på omgivelserne. En bæredygtig udbygning med vindmøller nødvendiggør derfor, at der gennem planlægningen og landzonesagsbehandlingen tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Efter cirkulæret må der ikke planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde. Der kan ikke dispenseres fra denne bestemmelse Lysafmærkning Vindmøller med en totalhøjde på 100 meter eller derover skal forelægges Trafikstyrelsen til godkendelse inden opførelse. Alle vindmøller mellem 100 og 150 meter skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys. Kommuneplan Væsentlige værdier vedr. landsbyernes og det åbne lands særlige karakteristika, så som værdifulde landskaber, landskabstræk og landsbyernes historiske strukturer, fastholdes. Horsens Kommune ønsker at have en aktiv miljøpolitik baseret på bæredygtighed. Kommunen vil i videst muligt omfang bidrage til at nå det nationale mål om, at 50 % af energiforbruget i år 2020 er dækket af vedvarende energi. Vindmøllebaseret energi skal i høj grad bidrage til at opfylde denne vision. Vindenergiresurserne skal udnyttes bedst muligt. Der skal fortrinsvis opstilles møller med stor effekt. For at begrænse påvirkningen af landskaber skal møllerne fortrinsvis opstilles i klynger. Udbygningen af vindmøller på land skal ske ved udskiftning af ældre eller mindre møller med større og mere effektive møller. Hensyn til natur, landskab og naboer skal tillægges stor vægt Støjende anlæg, virksomheder og aktiviteter skal placeres og drives, så de generer omgivelserne mindst muligt. De naturtyper og de dyre- og plantearter, som udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte internationale naturbeskyttelsesområder, skal bevares og styrkes. De eksisterende naturværdier i det åbne land skal bevares og søges forbedret. De særligt værdifulde naturområder skal bevares og udvides. Kommunens kulturarv skal beskyttes og kendskabet til den skal udbredes. Kirkerne udgør et meget væsentligt element i kulturarven. Kirkernes nærmiljø skal tilpasses samspillet med kirken og de kirkelige anlæg. Kirkens ofte markante synlighed i omgivelserne skal bevares. Kirkerne udgør en vigtig kulturhistorisk arv, der rækker mere end 800 år tilbage, og nogle kirker udgør derfor landets ældste bygninger. Variationer i udformning af kirkerne afspejler den tid, kirkerne er blevet opført eller ombygget i. Forskellene kan også afspejle det lokale landskabs muligheder og begrænsninger og dermed fortælle om de vilkår, vores forfædre var underlagt. Landskaber, der i kraft af dramatik, mangfoldighed, monotoni, særligt geologisk eller kulturhistorisk indhold besidder en væsentlig æstetisk-, rekreativ-, eller fortællemæssig værdi skal Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

20 beskyttes. Landskabsværdierne skal forøges gennem landskabsplanlægning og plejetiltag. At sikre værdifulde geologiske landskabstræk herunder deres indbyrdes overgange og sammenhænge. De geologiske landskabstræk må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovplantning eller kystsikring. At nedbringe årsagerne til klimaforandringer ved at reducere udslippet af drivhusgasser. At minimere konsekvenserne af klimaforandringerne. At inddrage hensyn til miljø og klima i alle beslutninger. 20 Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan

21 8. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet 8.1 Landskab - Generelt om miljøstatus Landskabet i Horsens Kommune består geologisk set af istidernes aflejringer, skabt og formet under flere gletcherfremstød, som resulterede i et frugtbart bakket landskab, gennemskåret af dale og en fjord. Siden istiden er dette landskab blevet påvirket af indvandret flora og fauna og især af menneskelig aktivitet, og det fremstår i dag som et komplekst og detaljerigt kulturlandskab. Hovedparten kan betegnes som typisk østjysk med bakket terræn, god landbrugsjord, få læhegn, mange landsbyer og fritliggende ejendomme, men især i og omkring Gudenådalen er der områder med midtjysk præg med lettere jord og plantager. Store dele af kommunen medregnes som en del af Det midtjyske Søhøjland. Horsens Kommune har ikke på nuværende tidspunkt foretaget en kortlægning og vurdering af kommunens landskabelige karakter og værdier. Det daværende Vejle Amt udpegede på baggrund af analyser, besigtigelser og vurderinger amtets værdifulde landskaber, herunder landskaberne i den nuværende Horsens Kommune. Disse udpegninger er i store træk videreført i Kommuneplan , Horsens Kommune. Nedenstående er uddrag af kommuneplanen: Værdifulde landskaber i Horsens Kommune er i overvejende grad knyttet til kystlandskabet og dal - og randmorænelandskaberne. Disse områders geologiske, topografiske og kulturhistoriske indhold rummer stor fortælleværdi samt betydelig landskabelig og rekreativ værdi. De værdifulde landskaber kan være truet af eksempelvis veje og elledninger, enkeltstående byggerier, tekniske anlæg, gylletanke, siloer, vindmøller, meget store produktionsbygninger, affaldsanlæg og lignende. Nødvendigt byggeri og anlæg i sådanne områder skal derfor underkastes kravet om bedst mulig arkitektonisk løsning og samspil med landskabet. Det er den overordnede bestræbelse at friholde værdifulde landskaber for byggeri. Dele af de værdifulde landskaber er udpeget som uforstyrrede hvilket vil sige at de visuelt og støjmæssigt ikke er påvirkede af tekniske anlæg, større elledningsnet, veje, store produktionsanlæg m.m. Udpegningen af værdifulde landskaber betyder naturligvis ikke at kommunens øvrige landskaber er værdiløse. Tværtimod er de af stor værdi i mange menneskers dagligdag, fordi de bor, arbejder, pendler og rekreerer i disse øvrige landskaber. Indplacering af vindmøller i disse landskaber bør derfor underkastes kravet om bedst mulig arkitektonisk løsning og samspil med landskabet - ligesom i de udpegede værdifulde landskaber. I kommuneplanen er der endvidere udpeget geologiske bevaringsværdier og interesseområder, og der er angivet retningslinjer for hvert område, bl.a. med det formål at sikre at de geologiske landskabstræk ikke sløres. Som baggrund for vurderingen af vindmøllernes landskabelige påvirkning er der udarbejdet en kort landskabsbeskrivelse for delområdet, efter behov opdelt i vindmøllernes nærzone og mellemzone, se nedenfor. Landskabsbeskrivelsen påpeger landskabelige kvaliteter som skønnes at være relevante, når virkningen af indplacering af vindmøller skal vurderes, og det nævnes om der indenfor vindmøllernes nær- eller mellemzone er områder der ligger inden for kommuneplanens udpegninger af værdifulde landskaber eller områder med geologiske interesser. Landskabsbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af tilgængelige kilder og en besigtigelse i september 2011 af vindmølleområdet i sig selv og de omkringliggende omgivelser samt af landskaberne set fra vigtige udsigtspunkter som Ejer Baunehøj. Miljøvurdering Indtil Horsens Kommune som et led i kommuneplanlægningen har udarbejdet en ny landskabsanalyse og vurdering for hele kommunen anvendes kommuneplanens nugældende Miljøvurdering til Kommuneplantillæg til Kommuneplan