Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard

Transkript

1 Syddansk Universitet / Aarhus Universitet Master i Offentlig ledelse Efterårssemesteret 2016 Ledelse og politik Læseplan Underviser: Professor Asbjørn Sonne Nørgaard Formålet med faget er at sætte deltagerne i stand til at forstå den politiske, institutionelle og organisatoriske virkelighed, som de agerer i til daglig, herunder hvordan de forskellige faktorer i det politisk-administrative system spiller sammen og definerer det rum, som ledere i offentlige organisationer arbejder i. Faget giver viden om udviklingen og opbygningen af det politisk administrative system i Danmark, om centrale beslutningsprocesser og om forholdet mellem politik, institutioner og ledelsesautonomi.. Faget giver færdigheder i at analysere konkrete situationer på mikro- såvel som makroniveau under anvendelse af relevante teorier. Faget giver kompetencer til at fortolke komplekse ledelsesmæssige situationer ved systematisk anvendelse af alternative fortolkningsrammer og teorier. Kurset består af fire moduler. Over de fire moduler diskuteres en række gennemgående problemstillinger, herunder: - Hvad betyder institutioner for politisk og administrativ ledelse? - Er mennesker i politik og administration normstyrede eller rationelle egoister?, - Hvad er demokrati? Hvordan fungerer demokratiet i Danmark i praksis? - Hvad betyder formelle spilleregler og legitimitet for den offentlige sektors virkemåde og effektivitet? - Går ansvar og magt hånd i hånd i teorien, i praksis? - Er politisk styring udtryk for interessekamp, varetagelse af det fælles bedste eller de små justeringers politik? - Hvorfor er der så mange undtagelser fra de generelle modeller, og hvad er konsekvensen heraf? Thomsen, Jens Peter Frølund (2013) Politologi. En introduktion. 2. Udgave. Hans Reitzels Forlag. Politik og forvaltning. Hans Reitzels Forlag. Peter Munk Christiansen, red.m.fl. (2014). Budgetlægning og offentlige udgifter. Hans Reitzels Forlag. Blom-Hansen, Jens, Marius Ibsen, Thorkil Juul & Poul Erik Mouritzen (2012) Fra Sogn til Velfærdsproducent. Kommunestyret gennem fire årtier. Syddansk Universitetsforlag. Materialesamling. Ledelse og Politik,

2 MODUL I Modul 1.a: Perspektiver på politik, forvaltning og demokratisk styring og Modul 1.b: De lange linjer: Statsbygning, politisk kultur og velfærd Torsdag den 15. september kl , lokale 96 Første modul (1.a) omfatter en introduktion til nogle af politologiens kernebegreber og synsvinkler, såsom magt, demokrati, ansvar, den parlamentariske styringskæde og nyinstitutionalisme. For det andet skal vi diskutere den opgavekompleksitet, som kendetegner moderne velfærdsstater, og nogle af de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når man vil organisere en effektiv og demokratisk offentlig sektor Politik og forvaltning, kapitel 1 og 2. Thomsen, Jens Peter Frølund (2013) Politologi. En introduktion. kapitel 1, 2, samt pp , Rothstein, Bo (1998). Just Institutions Matter: The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State, Cambridge UP, pp Asbjørn Sonne Nørgaard (2001). Det institutionelle valg og dets konsekvenser: Et forsvar for mådeholden og ærlig hierarkisk styring, pp i Anders Berg Sørensen, red., Etik til debat: Værdier og etik i den offentlige forvaltning. København: JØF-forlag. Wood, R.D. and R.W. Waterman (1994). Bureaucratic Dynamics: The Role of Bureaucracy in a Democracy. Boulder: Westview Press, pp I dette modul (1.b) er fokus det lange historiske perspektiv på den danske velfærdsstat og det danske politiske system. Vi kigger også ud over de danske grænser og ser på Danmark i et komparativt perspektiv. Danskernes forhold til magt og regler og til hinanden diskuteres. Vi skal tale om social kapital, politisk tillid, magtdistance og velfærdsmodeller. Alt sammen faktorer, vi ofte tager for givet, men som er kulturelle og institutionelle dimensioner af central betydning for, hvordan man kan regere, lede og styre. Knudsen, Tim (1995). Dansk statsbygning, Kbh: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, kapitel 4, 5, 6 og 8. Hofstede, Geert (1999). Kulturer og organisationer. Overlevelse i en grænseoverskridende verden. København: Handelshøjskolens Forlag, pp , 41-47, Svendsen, Gert Tinggard (2006). Hvordan flyver brumbassen Social kapital og velfærdsstaten. Økonomi & Politik, 1, pp Jensen, Carsten (2011). Velfærdsstaten: En introduktion. Hans Reitzels Forlag., pp og

3 MODUL II Modul 2.a: Folketinget, centraladministrationen og omgivelserne og Modul 2.b: Kommunestyre, styrede kommuner og kommunalreform. Torsdag den 6. oktober kl , lokale 96 Vi gennemgår i modul 1.a udvalgte dele af den danske centraladministration og dennes samspil med omgivelserne, særligt Folketinget og interesseorganisationerne. Vi skal have fokus på begreberne ministerstyre, ministeransvar og parlamentarisme, men også på de faktorer der påvirker det politiske spil og forholdet mellem regering og Folketinget og forholdet mellem Slotsholmen og omgivelserne. Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2009) Kommissioner i dansk politik efter 1980, pp i Christensen, J.G., P.E. Mouritzen og A.S. Nørgaard (red.) De store kommissioner vise mænd, smagsdommere eller nyttige idioter? Syddansk Universitetsforlag. Thomsen, Jens Peter Frølund (2013) Politologi. En introduktion, pp Politik og forvaltning. København: Hans Reitzel, kap. 4 og 11, kap. 9 læses kursorisk. Flemming Juul Christiansen og Asbjørn Skjæveland (2013). Folketinget pp i J.G. Christensen og J. Elklit, red., Det demokratiske system 3. Udg. Hans Reitzels Forlag. Modul 2.b: I internationalt perspektiv er det danske kommunestyre på en række punkter særegent. Vi vil i dette modul se på, hvordan man kan begrunde eksistensen af et kommunalt selvstyre og på hvordan det danske kommunestyre har udviklet sig i sammenligning med en række andre lande. Særlige danske træk skal dyrkes: budgetsamarbejdet mellem staten og kommuner, udvalgsstyret og alternative styreformer samt naturligvis kommunalreformen. Politik og forvaltning. København: Hans Reitzel, kapitel 5 og 12 (læses kursorisk) Mouritzen, Poul Erik og James Svara (2006). Leadership at the Apex. Politicians and Administrators in Western Local Governments. University of Pittsburgh Press. pp Dyhrberg, Niels, Simon Krogh og Niels Opstrup (2010). Styreformer en teoretisk introduktion, pp i Poul Erik Mouritzen (red.) Opfundet til lejligheden. Evaluering af regionernes politiske styreform, Syddansk Universitetsforlag. Blom-Hansen, Jens, Marius Ibsen, Thorkil Juul & Poul Erik Mouritzen (2012) Fra Sogn til Velfærdsproducent. Kommunestyret gennem fire årtier. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 7 og 10 læses intensivt, kapitel 8 og 9 ekstensivt, resten af bogen kan læses i efterårsferien, hvis man er historieinteresseret. 3

4 MODUL III Modul 3.a: Ressourceallokering i den offentlige sektor: Udgifter og budgetter og Modul 3.b: Offentlige beslutningsprocesser Torsdag den 3. november kl , lokale 96 Modul 3.a og 3.b handler om beslutningsprocesser i det offentlige. I modul 3.a fokuseres på en central og evigt tilbagevendende beslutningsproces: budgetlægning. Vi ser nærmere på tre forskellige perspektiver på budgettet som værende bestemt af henholdsvis inkrementalistiske træk (inerti og små-justeringer), efterspørgsels- og udbudsmekanismer. Thomas Pallesens udmærkede artikel om institutionel teori repeterer gammelt stof, men bringer også nye elementer ind i teorierne. Litteratur Peter Munk Christiansen red. (2014). Budgetlægning og offentlige udgifter. København: Academica, kapitel 1, 2, 4 og 5 samt afsnit (kapitlerne 3 og 6 kan også læses for egen fornøjelses skyld). Thomsen, Jens Peter Frølund (2013) Politologi. En introduktion. Hans Reitzels Forlag, pp , Pallesen, Thomas (1999). Institutionel teori og offentlig drift, pp i Anders Berg- Sørensen (red.), Politologi i praksis, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Politisk beslutningsteori (modul 3.b) er en særlig gren indenfor politologien, som for en stor dels vedkommende er udviklet på grænsefladerne mellem økonomi, organisationsteori og politologi. Formålet med gennemgangen af beslutningsteorier er at sætte den enkelte i stand til at analysere, hvad der foregår i ens egen organisation og i dennes samspil med politiske myndigheder, borgere og interessegrupper samt medierne. Vi fokuserer blandt andet på Strukturreformen som case, både årsagerne bag reformen og nogle af dens umiddelbare konsekvenser. Langsigtede politiske projekter, kortsigtede økonomiske interesser og sikringen af alliancer er nogle af ingredienserne i processen. Thomsen, Jens Peter Frølund (2013) Politologi. En introduktion. Hans Reitzels Forlag, Poul Erik Mouritzen (2009) Strukturkommissionen: Mellem politik og faglighed kap. 8 i De store kommissioner. Christiansen, Peter Munk & Michael Baggesen Klitgaard (2010). Behind the Veil of Vagueness: Success and Failure in Institutional Reforms. Journal of Public Policy, 30, pp Houlberg, Kurt (2014). David og Goliat i kassen før lukketid: danske kommuners likividitetsog gældsudvikling op til kommunesammenlægningerne i Politica, 46(2). pp Green-Pedersen, Christoffer (2012). Dagsordensteori og offentlig politik (i uddrag) pp Christoffer Green-Pedersen, Carsten Jensen og Peter Nannestad, Offentlig politik, Hans Reitzels Forlag 4

5 MODUL IV Modul 4.a: Samspillet mellem politikere og embedsmænd og Modul 4.b: Hvad vil offentlige ledere, og hvorfor skal de styres? Torsdag den 1. december kl , lokale 96 Modul 4.a: I de seneste årtier har forholdet mellem politikere og embedsmænd tiltrukket sig stigende opmærksomhed. Det skyldes ikke mindst, at vi har haft mange sager på centralt hold, tamilsagen, blødersagen, jægersagen, sagen om betaling af privathospitaler for blot at nævne nogle enkelte. I kommunerne dukker der også skandale-sager op ind i mellem. Vi skal i dette modul se nærmere på forholdet mellem politikere og embedsmænd, med fokus på embedsmændenes rådgiverrolle. Emnet er senest behandlet i Bo Smith-udvalget, som udgav sin rapport i Christensen, Jørgen Grønnegaard (1999). Det tidløse ministerstyre i Jørgen Goul Andersen m.fl. Den demokratiske udfordring, København: Hans Reitzels Forlag, Mouritzen, Poul Erik og James Svara (2006). Leadership at the Apex. Politicians and Administrators in Western Local Governments. University of Pittsburgh Press. (kap. 6). Politik og forvaltning. København: Hans Reitzel, kapitel 3 og 7. Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015), Bo-Smith udvalget. JØF-forlaget. Kapitel 2. En gratis pdf kan downloades her: Modul 4.b: Ledere og medarbejdere i den enkelte offentlige institution, der producerer velfærdsydelser, ser ofte hierarkisk regulering som pedantisk, usaglig og udtryk for mistillid. Det kan der nogle gange være noget om. Men hvad vil offentlige ledere? Hvad vil de professionelle medarbejdere? Hvis alle medarbejdere på alle niveauer i den offentlige sektor loyalt arbejdede for demokratisk fastlagte og saglige målsætninger, var der sikkert ikke brug for megen central styring og prioritering. Men hvordan ser i verden og hvad motiverer jer? Vi vil også kort se på erfaringerne med nogle af de nye styringstiltag, der er introduceret i den offentlige sektor i de senere år. Lotte Bøgh Andersen og Rikke Skou Jensen (2002). Medarbejderne: Virkelighedens institutionsledere?, pp i J. Blom-Hansen m.fl., red., Kommunale Patologier. Aarhus: Systime. Jørgen Grønnegård Christensen (1994). Strategisk ledelse i den offentlige sektor. Politica 26(3), pp Anthony Downs (1967). Inside Bureaucracy. Prospect Heights, Ill.: Waveland Press, pp Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard og Klaus Petersen (2006) Serviceeftersyn! Giver reformer af den offentlige service mere velfærd?, pp in Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen (eds.) 13 løsninger for den danske velfærdsstat. Odense: Syddansk Universitetsforlag Meier, Kenneth J. & Laurence J. O Toole, Jr. (2009). The Proverbs of New Public Management : Lessons From an Evidence-Based Research Agenda, The American Review of Public Administration, 39, 1, s