Aktiv transport. Dialogbaseret forældremøde. Til læreren

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiv transport. Dialogbaseret forældremøde. Til læreren"

Transkript

1 Aktiv transport Dialogbaseret forældremøde Til læreren 1

2 Indholdsfortegnelse Aktiv transport til forældremøde i udvalgte klasser... 3 Aktiv transport... 4 Introduktion til emnet aktiv transport til forældremødet... 5 Tipskupon med faktaspørgsmål... 7 Tipskupon med svar... 9 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Forudsætningerne for sundhedsfremmende indsatser Eksempel på brug af den sundhedsfremmende teoretiske model - på Sct. Jacobi Skole i Varde Kommune Svarark til dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Svarark til dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden

3 Aktiv transport til forældremøde i udvalgte klasser Med dette materiale kan folkeskoler sætte fokus på at forberede skolebørn og deres forældre på aktiv transport til og fra skole samt i skoletiden. Folkeskoler har især igennem de seneste år haft fokus på elevers sundhed og bevægelse, herunder også aktiv transport på cykel til og fra skole samt i skoletiden, på grund af de mange fordele. Fordelene er, at børnene lærer at begå sig på cykel; oplever den glæde og det selvværd, det giver at kunne begå sig i trafikken; opnår fysiske gevinster; oplever det er nemt at komme rundt; samtidig med at det er et besparende transportmiddel. Det er vigtigt at have en dialog med forældre omkring holdninger til aktiv transport, især fordi mange forældre kører deres børn til og fra skole, selvom børnene selv gerne vil cykle. Derudover kan nogle skoler have forventninger til, at eleverne kan cykle fra 4. klasse og opefter, da der kan finde cykelture sted i skoletiden, når eleverne skal lave forskellige aktiviteter. Af disse grunde er det vigtigt, at børnene kan begå sig i trafikken, kender færdselsreglerne og kan køre sikkert på en cykel. Derfor tager dette materiale udgangspunkt i at udbygge forældresamarbejdet omkring aktiv transport. Det vil især være relevant at snakke med forældrene om aktiv transport til et forældremøde i 3. klasse for at hjælpe forældrene med at forberede deres børn og dem selv på, at flere skoler forventer, at eleverne kan cykle fra 4. klasse. Til forældremødet vil der være mulighed for at sætte fokus på skolens og forældrenes forventninger, holdninger og ansvar i forbindelse med aktiv transport. Det anbefales, at skolen afgør, om der skal foretages en systematisk indsats i forhold til aktiv transport, hvilket betyder, at der udvælges klassetrin, hvor emnet aktiv transport diskuteres på et forældremøde, eller om skolen ønsker en mere løs tilgang, hvor det er op til de enkelte lærere på de forskellige klassetrin at afgøre, hvorvidt det er et aktuelt emne i deres klasse. Uanset hvilken af de ovenstående to tilgange, der vælges, så vil det være fordelagtigt at finde én lærer, der brænder for emnet aktiv transport og kan blive ansvarlig for dialogen med forældrene til forældremøderne. Det kan være én trafiklærer; den lærer der skal cykle med eleverne til svømning i 4. klasse; klasselæreren; eller én anden relevant lærer, der ønsker at gennemgå dette materiale med forældrene til forældremøder. God fornøjelse Varde Kommune, Center for Sundhedsfremme 3

4 Aktiv transport Der er ingen tvivl om, at fysisk aktivitet er godt for børn og deres udvikling. Aktive børn er mere livsglade, de trives bedre socialt og har mere overskud til at lære nyt end fysisk inaktive børn. Derudover har børns fysiske aktivitetsniveau også betydning i forhold til undervisningen i skolen, da børns koncentrationsevne, hukommelse og kognitive indlæringsevne påvirkes positivt af fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, Fysisk aktivitet og evidens, 2006). De mange fordele ved fysisk aktivitet er årsagen til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at et barn bør være fysisk aktiv mindst 60 minutter hver dag. Generelt har børn i indskolingsalderen et højt aktivitetsniveau og lever dermed op til denne anbefaling, men desværre er der en tendens til, at jo ældre børn bliver, jo mindre fysisk aktive er de. For at bryde den negative tendens er det vigtigt så tidligt som muligt at få indarbejdet gode vaner, så børn bliver fortrolige med at bruge deres krop og mærker glæden ved at udfordre kroppen. Men hvordan kan forældre og lærere være med til at bakke op om, at børn er mere aktive? En del af udfordringen med fysisk aktivitet er aktiv transport. Gennem de sidste årtier er der sket et skred i transportudviklingen i takt med, at flere og flere har fået bil. Det har betydet, at andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, er steget og at der er blevet færre børn, der går eller cykler til skole. Især alderen spiller ind i forhold til transport, jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole (Sundhedsstyrelsen, Børn og fysisk aktivitet, 2006). Dette gavner ikke børnenes fysiske aktivitetsniveau, da undersøgelser viser, at børn, der går eller cykler til skole, generelt er mere aktive end dem, som bliver kørt til skole i bil (Sundhedsstyrelsen, Børn og fysisk aktivitet, 2006). Samtidig lærer børnene ikke selv at færdes sikkert i trafikken og opnår derved heller ikke den glæde og det selvværd, det giver at kunne begå sig i trafikken i en ung alder. En måde at gå imod tendenserne med inaktive børn er ved at få flere børn til at være aktive på deres vej til og fra skole samt i skoletiden. Derfor er det vigtigt at støtte barn og forældre i forhold til aktiv transport, da det handler om at lære barnet at cykle sikkert og kunne begå sig i trafikken. 4

5 Introduktion til emnet aktiv transport til forældremødet Forberedelse forud for forældremødet Sæt bordene i små grupper, da forældrene indbyrdes skal diskutere holdninger og forventninger til aktiv transport med udgangspunkt i dialogspørgsmål. Del tipskuponerne og svar ark med dialogspørgsmål ud på bordene, så det er klart, når forældrene kommer. I dette hæfte finder du det materiale, du skal bruge. Materialet er til fri kopiering. 1. Gennemgang af powerpoint a) Introduktion til aktiv transport. b) Forsøg med mini-cykelhjelm og æg. c) Filmklip fra kampagnen LYS PÅ med Ludvig vises. Powerpoint præsentationen har læreren selv mulighed for at tilpasse lokale forhold og tiltag. 2. Udfyldelse af tipskupon a) Tipskuponen med 8 hurtige spørgsmål udfyldes af forældrene i små grupper. Forældrene får 5 minutter til at udfylde tipskuponen og evt. snakke sammen om hvilke svar, de tror, er de rigtige de behøver ikke være enige i grupperne, det vigtige er, at snakken kommer i gang. b) De rigtige svar til tipskuponen findes på svar ark 3. Dialogspørgsmålene uddeles og gennemgås a) Grupperne af forældre trækker tilfældige dialogspørgsmål. Gruppen bestemmer selv hvor mange af spørgsmålene, de kommer omkring. Det vigtigste er, at de hører hinandens synspunkter i forhold til de enkelte spørgsmål. Der kan både udvælges dialogspørgsmål med udgangspunkt i Aktiv transport i skoletiden og Aktiv transport til og fra skole. b) Efter hvert spørgsmål skriver gruppen deres synspunkter ned på det enkelte svar ark. Svar ark til dialogspørgsmålene findes bagerst i hæftet (til kopiering). 5

6 4. Fælles opsamling på klassen a) Læreren spørger ind til forældrenes svar til spørgsmålene. Har debatten fx sat tanker i gang hos forældrene og er der ting, som de vil lave om på i forhold til deres egne børn og aktiv transport. Svarene skrives ned på tavlen eller på diasslides. b) Læreren har fokus på om der: - Er enighed? - Skal indgås aftaler (fx om forældrene øver med deres barn, så de kan cykle, når de starter i 4. klasse)? c) For at samle op på snakken omkring aktiv transport, laver læreren en opsummering af, hvad forældrene har aftalt at gøre derhjemme, og hvad skolen skal gøre. 5. Materiale der kan uddeles På under webshop pjecer kan der findes gratis materiale, der kan udleveres til forældrene. Især pjecen Sikker på cyklen anbefales, da der her indgår kort information omkring cykelråd, guide til det rigtige udstyr på cyklen, cykelhjelm og den vigtige træning. Materialet er gratis. Forventet tidsforbrug 10 min. til gennemgang af powerpoint 10 min. til udfyldelse af tipskupon og til at give forældrene de rigtige svar 25 min. til dialogspørgsmål i grupper 15 min. til fællesopsamling 6

7 Tipskupon med faktaspørgsmål 1. Hvilken alder skal et barn have før det tidligst må cykle alene i trafikken ifølge loven? 6 år 8 år 10 år Kilde: Rådet for Sikker Trafik 2. Hvad er vigtigst, før barnet bevæger sig ud i trafikken? Kilde: Dansk Cyklist Forbund At barnet har øvet sig på at cykle At barnet kan beherske sin cykle (styre, bremse og svinge uden at miste balancen) At barnet følges med en voksen 3. Hvad har betydning for, hvornår et barn er parat til at cykle alene i trafikken? Barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Barnets alder, vejens sværhedsgrad og en cykel indstillet i den rigtige højde Barnets alder, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Kilde: Rådet for Sikker Trafik 4. Hvor anbefales det, at barnet skal cykle, når barn og voksen cykler sammen? Barnet cykler foran den voksne Barnet cykler bagefter den voksne Barnet cykler foran forælderen eller på højre side af den voksne Kilde: Rådet for Sikker Trafik fortsættes. 7

8 Tipskupon med faktaspørgsmål fortsat 5. Hvilken aldersgruppe er bedst til at bruge cykelhjelm? Børn under 11 år Unge mellem år Voksne mellem år Kilde: Rådet for Sikker Trafik 6. Hvordan sidder en cykelhjelm korrekt på hovedet? Kilde: Dansk Cyklist Forbund Cykelhjelmen skal dække baghovedet og sidde løst Cykelhjelmen skal sidde, så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden Cykelhjelmen skal dække baghovedet, så panden er blottet 7. På hvilken afstand skal for- og baglygterne på en cykel mindst kunne ses, når det er mørkt? 100 m 200 m 300 m Kilde: Rådet for Sikker Trafik 8. Hvornår kan man regne med, at børn kan overskue og gennemskue alt det der foregår i trafikken, og dermed kan færdes sikkert alene i trafikken? 6 8 år 8 10 år år Kilde: Rådet for Dansk Cyklist Forbund og Sikker Trafik 8

9 Tipskupon med svar 1. Hvilken alder skal et barn have før det tidligst må cykle alene i trafikken ifølge loven? 6 år 8 år 10 år Ifølge færdselsloven må et barn som 6-årig færdes alene på cykel i trafikken. Før denne alder skal barnet være under ledsagelse og kontrol af en person, der er fyldt 15 år. Barnet bør dog reelt være år, før man lader det cykle alene i trafikken. Se mere under fakta spørgsmål 7. Kilde: Rådet for Sikker Trafik 2. Hvad er vigtigst, før barnet bevæger sig ud i trafikken? At barnet har øvet sig på at cykle At barnet kan beherske sin cykle (styre, bremse og svinge uden at miste balancen) At barnet følges med en voksen Barnet bør være 100 % fortrolig med cyklen, inden man tager det med ud i trafikken for første gang. Det er bl.a. vigtigt, at barnet kan holde balancen på cyklen ved forskellige manøvrer, bremse sikkert, give tegn samt se til siden og tilbage uden at slingre for meget. Forældrene skal derfor øve disse manøvrer med barnet på sikre områder fx små stier, tomme parkeringspladser eller veje uden trafik, indtil barnet er helt fortrolig med cyklen og er i stand til at foretage manøvrerne. Når barnet har helt styr på de forskellige manøvrer, kan forældrene tage barnet med ud i trafikken og introducere det til reglerne i trafikken. Husk at forældrene er rollemodel for, hvordan barnet lærer at køre. Kilde: Dansk Cyklist Forbund 3. Hvad har betydning for, hvornår et barn er parat til at cykle alene i trafikken? Barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Barnets alder, vejens sværhedsgrad og en cykel indstillet i den rigtige højde Barnets alder, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Det er forældrenes ansvar at vurdere barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad. Hvis man er i tvivl, om barnet er klar til at cykle på egen hånd, er det en god ide at lade barnet være fører, når man cykler sammen. Så får barnet øvelse i at vurdere trafikkens mange situationer - og barnet viser selv, hvornår det er parat til at færdes alene i trafikken. Kilde: Rådet for Sikker Trafik fortsættes 9

10 Tipskupon med svar fortsat 4. Hvor anbefales det, at barnet skal cykle, når barn og voksen cykler sammen? Barnet cykler foran den voksne Barnet cykler bagefter den voksne Barnet cykler foran forælderen eller på højre side af den voksne Når en voksen cykler med sit barn i trafikken, anbefales det, at forælderen er placeret, så denne hele tiden kan se barnet, dvs. cykle med barnet på sin højre side eller foran sig. Når barnet er under seks år, har man lov til at køre to ved siden ad hinanden, uden man behøver at vige, selvom andre trafikanter gerne vil overhale. I starten vil barnet nok slingre lidt under kørslen, giv derfor barnet god plads fra kantstenen og til den voksne. Kilde: Rådet for Sikker Trafik 5. Hvilken aldersgruppe er bedst til at bruge cykelhjelm? Børn under 11 år Unge mellem år Voksne mellem år Ifølge Danmarks Statistik brugte 66 % af børn under 11 år cykelhjelm i Det er dermed den aldersgruppe, der er bedst til at bruge cykelhjelm. I aldersgruppen af børn mellem 11 og 15 år var der kun 16 %, der brugte cykelhjelm i 2008, og dermed er der sket et fald i brugen af cykelhjelm i denne gruppe siden Gode vaner med hensyn til brug af cykelhjelm grundlægges i de yngste år. Kilde: Rådet for Sikker Trafik 6. Hvordan sidder en cykelhjelm korrekt på hovedet? Cykelhjelmen skal dække baghovedet og sidde løst Cykelhjelmen skal sidde, så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden Cykelhjelmen skal dække baghovedet, så panden er blottet Hjelmen skal sidde så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden og det gør den, når den sidder vandret set fra siden, og der kun er to-tre centimeter mellem øjenbrynene og hjelmens forkant. fortsættes 10

11 Tipskupon med svar fortsat fortsat Hjelmen skal indstilles og strammes, så den ikke kan rutsje rundt på hovedet, og der kun er plads til to fingre mellem remmen og hagen. Spænderne skal også jævnligt strammes efter, så de ikke bliver for løse. Tjek desuden regelmæssigt, om børnenes hjelme stadig passer i størrelsen. Børn har det med at vokse. 7. På hvilken afstand skal for- og baglygterne på en cykel mindst kunne ses, når det er mørkt? 100 m 200 m 300 m Kilde: Dansk Cyklist Forbund Når det er mørkt, tåget eller svært at se på grund af fx regn eller sne, skal der være lys på cyklen. Lygterne skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og også være synlige fra siden. Forlygten skal lyse hvidt eller gulligt. Forlygter med hvidt lys må gerne blinke, mens forlygter med gulligt lys skal lyse konstant. Baglygten skal lyse rødt og må gerne blinke. Tjek jævnligt lygterne og skift batterier, når lyset begynder at blive svagt. Kilde: Rådet for Sikker Trafik fortsættes 11

12 Tipskupon med svar fortsat 8. Hvornår kan man regne med, at børn kan overskue og gennemskue alt det der foregår i trafik-ken, og dermed kan færdes sikkert alene i trafikken? 6 8 år 8 10 år år Barnet bør være år, før man lader det cykle alene i trafikken, da det først i denne alder er i stand til at bedømme andre trafikanters hastigheder og hensigter, samt er i stand til at overskue og beslutte, hvad det skal gøre i vanskelige situationer. Barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad har dog betydning for, hvornår barnet kan begive sig ud i trafikken alene. Når barnet skal til at cykle på egen hånd, skal der være nogle klare regler. Find den sikreste skolevej, som barnet altid skal følge Lav klare aftaler med barnet om, hvor det må cykle. Også efter skoletid, ved besøg hos kammerater osv. Lær barnet at stå af cyklen og trække gennem fodgængerfeltet, når det skal over en vej. Kilde: Dansk Cyklist Forbund 12

13 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Svar ark til udfyldelse af dialogspørgsmålene findes bagerst i hæftet (til kopiering). a) Hvad er jeres holdning til aktiv transport fra og med 4. klasse? b) Kan skolen forvente, at eleverne kan cykle til og fra aktiviteter f.eks. svømning i 4. klasse? c) Hvad er jeres forventninger til skolen, når eleverne skal cykle til forskellige aktiviteter i skoletiden? d) Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen, inden eleverne kommer i 4. klasse? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? e) Hvilke krav er der, for at et barn cykler sikkert i trafikken? f) Hvad mener I, der skal til, for at børn har en god trafikforståelse og er klar til at cykle sikkert i trafikken? g) Hvilke sikkerhedshensyn synes I, der skal sikres, inden skolen cykler med eleverne eks. cykelerfaring, hjelm, vest osv.? - Hvad skal I som forældre have sikret? - Hvad skal skolen sikre sig? h) Kan skolen forvente, at I derhjemme øver/snakker trafiksikkerhed inden 4. klasse, når I nu ved, at skolen går ind for aktiv transport fra og med 4. klasse? 13

14 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Svar ark til udfyldelse af dialogspørgsmålene findes bagerst i hæftet (til kopiering). a) Hvad er jeres holdning til aktiv transport? b) Hvilke fordele er der ved, at jeres børn selv kan cykle i skole? c) Hvad er den største barriere for at lade jeres børn cykle i skole? - Kom med forslag til hvordan I, som forældre, kan ændre på disse barrierer - Kom med forslag til hvordan skolen kan ændre disse barrierer d) Hvilke sikkerhedshensyn kan I, som forældre, tage for at jeres børn selv kan cykle i skole? e) Hvad skal der til, for at børn får en god trafikforståelse og bliver klar til at køre sikkert i trafikken? f) Hvilke erfaringer har I med, at jeres børn bruger cykelhjelm? g) Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? - Hvad kan I, som forældre, gøre for at det bliver lettere for jeres børn at bruge cykelhjelm i hverdagen? 14

15 Forudsætningerne for sundhedsfremmende indsatser For at få eleverne til at transportere sig aktivt til og fra skole, er der behov for flere indsatser på forskellige områder. Teorien Active Living by Design Community Action Model (Fesperman C.E. et al., 2008) beskriver hvilke forskellige indsatser, der skal til for at sikre, at flere transporterer sig aktivt. Teori om Active Living by Design Community Action Model Active Living by Design Community Action Model indeholder fem forskellige strategier, der alle har indflydelse på fysisk aktivitet og som kan være med til at fremme denne blandt eleverne. De fem strategier er: forberedelse, promovering, indsatser, politikker og de fysiske rammer. Studier har vist, at når der sættes fokus på samtlige fem strategier frem for kun et par stykker, er sandsynligheden for at opnå en fremgang i projektet om aktiv transport til skole blandt eleverne væsentligt større. Forberedelse Forberedelse er den tid, der bevidst er sat af til at udarbejde grundlaget for en indsats og planlægge måder, hvorpå den kan udføres. Forberedelse indebærer bl.a. samarbejde med partnere om en fælles projektindsats, at indsamle data til at planlægge denne og at søge efter økonomisk støtte til gennemførelsen. Promovering Promovering er meget vigtigt, for at projektet bliver vellykket, idet det handler om at kommunikere projektets budskab ud. Dette gøres ved at informere og skabe opmærksomhed om emnet via udvikling af information og materiale gennem medierne. Promovering af projektet til offentligheden kan også medføre at ledere, beslutningstagere og andre giver deres input og opbakning til projektet. 15

16 Indsatser Indsatser er de organiserede aktiviteter, som enten direkte eller indirekte påvirker individer til at deltage i fysisk aktivitet. Indsatserne giver bredere tilslutning til det ønskede projekt og giver bedre muligheder for at promovere det. Politikker Politikker skaber rammerne og det politiske miljø i et område og muliggør, at borgerne kan tillægge sig en aktiv livsstil. Politikker er også med til at støtte sunde omgivelser i et område eller en institution, f.eks. på en skole. De fysiske rammer De fysiske rammer skaber muligheder eller fjerner barrierer for fysisk aktivitet. De kan være med til at fremme elevernes muligheder for at være fysisk aktive på vej til og fra skole for eksempel ved etablering af trafikregulering eller et vejbump 16

17 Eksempel på brug af den sundhedsfremmende teoretiske model - på Sct. Jacobi Skole i Varde Kommune Sct. Jacobi Skole er en nybygget skole i Varde by, som dækker klassetrin og har ca. 450 elever. Ved opførelsen af skolen er pædagogiske tanker tænkt ind i indretningen af skolen. Sct. Jacobi Skole bygger på visioner om en fremtidsorienteret skole med fællesskab, rummelighed, positiv livsånd, livsmod, dannelse og styrkelse af sundhed. Følgende afsnit viser et eksempel på, hvordan de fem strategier fra Active Living by Design Community Action Model bruges på skolen til at få flere børn til at transportere sig aktivt på vej til og fra skolen samt i skoletiden, hvor aktiv transport anvendes i undervisningen. Forberedelse SPACE-projektet Sct. Jacobi-skolen i Varde Kommune er en af de deltagende skoler i SPACE-projektet, og netop SPACE- projektet udgør grundlaget for forberedelsen i forbindelse med at få flere børn og unge til at være aktive i transporten til og fra skole. SPACE er et projekt, der kører på et antal udvalgte skoler i Region Syddanmark i perioden , og handler om at sætte fokus på de fysiske rammer for derigennem at opmuntre eleverne til fysisk aktivitet. Cykelprojektet Ud fra SPACE projektet er der på Sct. Jacobi Skole derudover udarbejdet et cykelprojekt, der søger at fremme elevernes motivation til at bruge cyklen i hverdagen. Cykelprojektet, også kaldet Cykelfremme i tværkommunalt samarbejde, er finansieret via Vejdirektoratets Cykelpulje og via Sundhedspuljen i Varde Kommune. Cykelprojektet indeholder tre indsatsområder, der kan være med til at øge antallet af cyklende børn. Første indsatsområde handler om trafikregulering i forhold til at øge trafiksikkerheden i området omkring skolen. I den forbindelse etableres et vejbump for at nedsætte hastigheden på bilerne og dermed øge trafiksikkerheden for børnene. 17

18 Andet indsatsområde i cykelprojektet består af at øge elevernes oplevelser og erfaringer med cykling, og at de gennem leg og fællesskab motiveres til fysisk aktivitet. I den forbindelse er der indkøbt et klassesæt af cykler, med tilhørende udstyr i form af kilometertællere og geocachere, som lærerne vil have mulighed for at inddrage i den daglige undervisning f.eks. i idrætstimer, fysik/kemi, natur/teknik og geografi samt som transportmiddel til svømning og undervisning. Tredje indsatsområde i cykelprojektet handler om forældre-skole-samarbejdet, som har til hensigt at inddrage forældre og lærere til at være aktive medspillere i samarbejdet om at give børnene en oplevelse af, at de kan klare at cykle, og at cykling kan give øget fleksibilitet i hverdagen. I denne forbindelse udarbejdes et dialogbaseret materiale, der tager afsæt i en sundhedspædagogisk tilgang og dermed danner basis for en konstruktiv dialog med forældrene. Promovering Promoveringen af projektet om aktiv transport til og fra skole og i skoletiden, er på Sct. Jacobi Skole i Varde sket ved, at lærere, forældre og elever er blevet gjort opmærksomme på SPACE-projektet samt på cykelprojektet. Til forældremøder i 3. klasse fokuseres der på aktiv transport. Trafiklæreren på skolen har ansvaret for årligt at tage dialogen med forældrene omkring aktiv transport i 3. klasserne med henblik på at forberede forældrene på, at skolen forventer eleverne kan cykle til aktiviteter i skoletiden fra 4. klasse. Der lægges vægt på forældrenes forventninger og holdninger til aktiv transport. Trafikundervisning og cyklistprøven i 6. klasse på skolen er desuden en måde at promovere brugen af den aktive transport overfor eleverne på, idet eleverne her bliver gjort opmærksomme på cyklen som en måde at færdes sikkert i trafikken på. Indsatser Gennem de indsatser som foregår på skolen - SPACE-projektet og cykelprojektet - bliver lærere og elever mere opmærksomme på fysisk aktivitet, og eleverne motiveres derved også til at være aktive på deres vej til og fra skole. Udover at øge bevidstheden om fysisk aktivitet forbedres omgivelserne som et led i projekterne, sådan at de i højere grad også motiverer til og muliggør, at eleverne går eller cykler til skole. Gennem aktiv deltagelse i de to indsatser i skoletiden vil eleverne sandsynligvis i højere grad være motiverede til at tilslutte sig den aktive transport til og fra skole. 18

19 Sct. Jacobi Skole anvender også muligheden for at cykle til aktiviteter i skoletiden. Skolen har bl.a. erfaringer med at cykle til og fra svømning, hvilket fungerer rigtig godt. Børnene er klar til at tage af sted på det aftalte tidspunkt, de følges i flok med læreren, der er ingen brok uanset vejret, samtidig med at det er mere tidsbesparende, end da de tog bussen, da eleverne faktisk får længere tid i svømmehallen. Politikker Sundhedspolitikken i Varde Kommune støtter op omkring målet om, at eleverne skal være mere aktive i transporten på vej til skole ved bl.a. at ville etablere trafiksikre zoner omkring alle institutioner og fritidstilbud til børn. Sct. Jacobi Skole i Varde har en bevægelsespolitik, som er en del af SPACE-projektet, og som også støtter op om aktiv transport. De fysiske rammer To af de tre indsatsområder i cykelprojektet handler om de fysiske rammer: etablering af et vejbump på en nærliggende vej for at øge trafiksikkerheden; samt ved at udvikle dialogbaseret materiale, der kan bruges til at skabe en konstruktiv dialog med forældrene. Dette kan være med til at fremme elevernes muligheder for at være fysisk aktive på vej til skole. Ligeledes er der på Sct. Jacobi Skole skolepatrulje på de mest benyttede skoleveje. 19

20 SVARARK TIL DIALOGSPØRGSMÅL - om at cykle til og fra skole 20

21 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvad er jeres holdning til aktiv transport? 21

22 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke fordele er der ved, at jeres børn selv kan cykle i skole? 22

23 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvad er den største barriere for at lade jeres børn cykle i skole? - Kom med forslag til hvordan I, som forældre, kan ændre på disse barrierer - Kom med forslag til hvordan skolen kan ændre disse barrierer 23

24 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke sikkerhedshensyn kan I, som forældre, tage for at jeres børn selv kan cykle i skole? 24

25 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvad skal der til, for at børn får en god trafikforståelse og bliver klar til at køre sikkert i trafikken? 25

26 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke erfaringer har I med at jeres børn bruger cykelhjelm? - Hvad kan I, som forældre, gøre for at det bliver lettere for jeres børn at bruge cykelhjelm i hverdagen? 26

27 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? 27

28 SVARARK TIL DIALOGSPØRGSMÅL - om at cykle i skoletiden 28

29 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvad er jeres holdning til aktiv transport fra og med 4. klasse? 29

30 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Kan skolen forvente, at eleverne kan cykle til og fra aktiviteter f.eks. svømning i 4. klasse? 30

31 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvad er jeres forventninger til skolen, når eleverne skal cykle til forskellige aktiviteter i skoletiden? 31

32 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen, inden eleverne kommer i 4. klasse? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? 32

33 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvilke krav er der, for at et barn cykler sikkert i trafikken? 33

34 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvad mener I, der skal til, for at børn har en god trafikforståelse og er klar til at cykle sikkert i trafikken? 34

35 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvilke sikkerhedshensyn synes I, der skal sikres, inden skolen cykler med eleverne eks. cykelerfaring, hjelm, vest osv.? - Hvad skal I som forældre have sikret? - Hvad skal skolen sikre sig? 35

36 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Kan skolen forvente, at I derhjemme øver/snakker trafiksikkerhed inden 4. klasse, når I nu ved, at skolen går ind for aktiv transport fra og med 4. klasse? 36

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen Små passagerer på cyklen Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne, på små og store cykler, og små børn som passagerer på voksnes cykler

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Det er hul i hovedet ikke at bruge. Cykelhjelm. Hjelmen sidder ofte forkert. Køb den rigtige hjelm. Hvorfor køre med hjelm?

Det er hul i hovedet ikke at bruge. Cykelhjelm. Hjelmen sidder ofte forkert. Køb den rigtige hjelm. Hvorfor køre med hjelm? Det er hul i hovedet ikke at bruge Cykelhjelm Hjelmen sidder ofte forkert Køb den rigtige hjelm Hvorfor køre med hjelm? Hjelmen sidder ofte forkert Man kan se dem hver dag i morgentrafikken: Trygge og

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1 Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Tvis Skoles trafikpolitik

Tvis Skoles trafikpolitik Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge

Læs mere

TRAFIKPOLITIK I DAGINSTITUTIONER I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS ANDERS HØRKJÆR PEDERSEN INGENIØR TEAM PLAN, BYG OG TRAFIK TØNDER KOMMUNE

TRAFIKPOLITIK I DAGINSTITUTIONER I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS ANDERS HØRKJÆR PEDERSEN INGENIØR TEAM PLAN, BYG OG TRAFIK TØNDER KOMMUNE TRAFIKPOLITIK I DAGINSTITUTIONER I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS ANDERS HØRKJÆR PEDERSEN INGENIØR TEAM PLAN, BYG OG TRAFIK TØNDER KOMMUNE Hvorfor skal daginstitutionerne udarbejde en Trafikpolitik?

Læs mere

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Jelling. Oktober-november 2013

Jelling. Oktober-november 2013 Jelling Oktober-november 2013 Program Dag 1 Onsdag den 30. oktober Hvorfor undervise i færdsel? Børn og unge i trafikken -hvad skal de lære? Materialer til undervisningen Dag 2 Onsdag den 6. november qplanlægge

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Der er sket en ulykke Lærervejledning

Der er sket en ulykke Lærervejledning Der er sket en ulykke Lærervejledning www.faerdselssikkerhed.dk Indhold Tanker bag materialet s. 3 Trafikken ind i klassen Læsning af stor bog lille bog Om formbogen Om forældrebrev Aktiviteter s. 5 Min

Læs mere

Fokus på aktiv transport blandt børn og unge

Fokus på aktiv transport blandt børn og unge Fokus på aktiv transport Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttede i september 2011 at sætte fokus på aktiv transport og sikre skoleveje for børn og unge i Svendborg Kommune. Det overordnede formål

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Sorø Kommune. Ventemøllegården. Vejledning i Trafik

Sorø Kommune. Ventemøllegården. Vejledning i Trafik Sorø Kommune Ventemøllegården Vejledning i Trafik Hvorfor trafiktræne? Kilde: www.sikkertrafik.dk Trafikken ser ganske anderledes ud i børnehøjde. Både børns manglende erfaring, deres højde og deres udviklingsniveau

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN Opgaver til dig og dine forældre Det her er Arthur. Han er 6 år og lige begyndt i skole. Han har trænet skolevejen sammen med sin mor og far. Men der er stadig meget, han ikke

Læs mere

Trafikpolitik for Højby Friskole

Trafikpolitik for Højby Friskole Trafikpolitik for Højby Friskole Undervisning Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre. De skal kende til de relevante færdselsregler

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik

Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og personale kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Østkolen,

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Solsikkens trafikpolitik

Solsikkens trafikpolitik Solsikkens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Trafiklege sjove lege på din vej Udarbejdet af Børneulykkesfonden med støtte fra Tips og Lotto midler

Trafiklege sjove lege på din vej Udarbejdet af Børneulykkesfonden med støtte fra Tips og Lotto midler KOLOFON Trafiklege sjove lege på din vej Udarbejdet af Børneulykkesfonden med støtte fra Tips og Lotto midler 1. udgave 1. oplag 2011 Tegninger/illustration marengdeluxe og anetterahbek@sol.dk Layout:

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

foden på egen pedal for første gang

foden på egen pedal for første gang foden på egen pedal for første gang Nogle af de første store skridt ud i livet foregår på to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Trafik politik for Børnegården

Trafik politik for Børnegården Trafik politik for Børnegården Formål Trafikpolitikken sætter fokus på, at alle har et ansvar for, at trafikken bliver afviklet sikkert og trygt. I trafikpolitikken er alle relevante parter blevet inddraget.

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse Lær om trafik Opgaver til dig Navn Klasse Hej, jeg hedder Hugo. Jeg er 6 år og er lige begyndt i skole. Jeg har trænet skolevejen sammen med min mor og far. Men der er stadig meget, jeg ikke er helt sikker

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen i indskolingen? Børn

Læs mere

Trafikhæftet er støttet af Tips og Lotto midler. Du kan få flere gode tips til sikkerhed i trafikken på www.borneulykkesfonden.dk

Trafikhæftet er støttet af Tips og Lotto midler. Du kan få flere gode tips til sikkerhed i trafikken på www.borneulykkesfonden.dk Dette trafikhæfte er udarbejdet af Børneulykkesfonden og henvender sig til både børn og forældre. Trafikhæftet indeholder en lang række sjove trafiklege og gode sikkerhedsråd, som skal være med til at

Læs mere

CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER

CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER CYKELKAMPAGNER NETVÆRKSKAMPAGNEN SOM OMKOSTNINGSEFFEKTIV FORANDRINGSDRIVER 1 Klassiske kampagner kan skabe synlighed og interesse 2 og adressere problemer 3 msaggregater eller anerkende bestemt adfærd

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Bolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret?

Bolette Christensen. Sundhed på arbejdspladsen. 06. okt. 10. Hvem tager ansvaret? Hvem har ansvaret? Hvem har ansvaret? Hvem tager ansvaret? Sundhedsfremme - Virksomhedens eller den enkeltes ansvar? 2 Kan vi motivere uden at stigmatisere? 3 Er sundhedsfremme en investering eller en

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indledning Færdselslære er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 3. kl., 4-6. kl. og7-9. kl.

Læs mere

Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd

Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd Læs pjecen sammen med dine forældre Pas godt på dig selv! Husk - der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning Undgå at blive våd af

Læs mere

Hurtig, hurtigere, hurtigst

Hurtig, hurtigere, hurtigst Hurtig, hurtigere, hurtigst Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min., og som udgangspunkt vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN. VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN. Vi vil gerne byde dig og din familie velkommen til Kildebækkens Børnehave. Børnehaven er opdelt i 2 stuer, som hedder henholdsvis, Skovhulen og Havhulen. Børnehaven

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold:

Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold: Værd at vide om skolepatruljen Indhold: Introduktion, 2 Belønning, 2 Bevis, 2 Blinde vinkler, 2 Diplom, 3 Farlig opførsel, 3 Forsikring, 3 Forældremøder, 3 Forældres accept, 3 Hastighed, 4 Hensigt, 4 Hvor

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB

Evalueringsrapport. for. Projektet: Cykling For Alle-TIB Resedavej 34, 2820 Gentofte Evalueringsrapport for Projektet: Cykling For Alle-TIB Formål Projektets formål har været at inspirere voksne borgere med let til moderat fysisk funktionsnedsættelse til at

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen på mellemtrinnet?

Læs mere

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted - 2 - Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at eleverne, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold:

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold: Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold: På vej Undervisning Rollemodeller Samarbejde Husk hjelmen På vej Selvtransporterende børn Træning giver rutine og overblik, og er den bedste vej til sikre trafikanter.

Læs mere