ESRUM MØLLEGÅRD GIM 3756

Transkript

1 ESRUM MØLLEGÅRD REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard x29 Nøgle. Fundet med detektor. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008

2 REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Detektorgruppen under Holbo Herreds Amatørarkæologiske Gruppe har et afsøgningsprojekt omkring Esrum med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Projektet blev indledt foråret Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen blev foretaget af Brian Wellbelove, Tobias Bondesson og Hanne & Preben Pejtersen, der alle er med i Holbo Herreds Amatørarkæologiske Gruppe og som har fået en personlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til detektorafsøgning. Detektorbrugerne indgår i et nært samarbejde med Gilleleje Museum, som modtager fundene løbende og registrerer dem (se fundliste). Gilleleje Museum sørger for danefæ-indberetningen til Nationalmuseet. Af praktiske årsager har Gilleleje Museum valgt at adskille fundmaterialet efter fundår for løbende at kunne afrapportere det. Denne rapport dækker fundene fra Fundene fra 2008 indgår under et andet GIM-nummer. Et udvalg af slaggefundene blev analyseret af arkæometriker Arne Jouttijärvi. Foreningen Esrum Klosters Venner bidrog økonomisk til gennemførelsen af denne analyse. UNDERSØGELSENS RESULTATER Slagger fra støberivirksomhed Der er fundet i alt over 10 kg slagger fra lokaliteten (se fundsted fig. 1 samt genstandsfotos fig. 4-8). Slaggerne er fundet af såvel Hanne og Preben Pejtersen som Brian Wellbelove. Det samlede fundmateriale blev bragt til arkæometriker Arne Jouttijärvi, så han kunne vurdere, hvilke det var relevant at analysere, så man kunne få et så bredt billede af støberiets art som muligt. Analysen kan læses i sin helhed i Jouttijärvis rapport; i det følgende skal bringes et sammendrag: Der er tale om tre grupper af kobberlegeringer. Sammensætningen af legeringerne kan give et fingerpeg om hvilke typer genstande, der blev støbt på lokaliteten. 1. Klokkebronze. To af analyserne viste et meget højt indhold af tin (23-26%) (se fig. 11). Bronze med så højt tinindhold er kendetegnet ved at være næsten sølvhvidt, samtidig med, at det er meget hårdt og sprødt. I romertid anvendtes denne type legering til spejle p.gr. af den lyse farve og fordi den lod sig polere meget blankt op. I middelalderen var det dog primært hårdheden, man var interesseret i, idet den hårde bronze samtidig havde en god klang. Legeringen blev derfor udelukkende anvendt til støbning af klokker, og kendes da også under betegnelsen klokkebronze. Til andre typer støbearbejder blev klokkebronze anset for at være alt for sprød. Det kan derfor med stor sikkerhed siges, at forekomsten af klokkebronze viser, at der ved Esrum Kloster har været støbt mindst én klokke. 2. Blyholdig tinbronze. Tre analyser har et tinindhold mellem 7,5 og 10% samt et højt indhold af bly (12-17%) (se fig. 12). Denne type bronze er ganske uegnet til støbning af klokker, men var meget anvendt til større støbearbejder som mortere samt lysestager og andet kirkeinventar. Der er tre grunde til, at man tilsatte så meget bly. Det ene er, at blyet nedsætter legeringens smeltepunkt, og det er derfor nemmere at smelte en relativt stor

3 mængde metal. Den anden grund er, at bly får det smeltede metal til at blive mere tyndtflydende, hvorved det giver en bedre afstøbning af f.eks. fine dekorationsdetaljer. Den tredje, og måske vigtigste, grund til at tilsætte bly var, at det var et meget billigt metal. Til store støbearbejder kunne man derfor strække det relativt dyre kobber og tin ved tilsætning af bly. Til gengæld giver et indhold af bly også visse væsentlige ulemper. Metallet er således svært at polere helt blankt op og vil altid have et gråligt skær, det kan ikke forgyldes ved lueforgyldning og det er umuligt at formgive ved smedning, idet det meget let vil revne, hvis det bliver deformeret. Legeringer af denne type har ofte fået det lidt besynderlige navn malm, en betegnelse, der dog også er blevet brugt om klokkebronze. 3. Tinbronze med medium blyindhold. De sidste to analyser har et lidt højere tinindhold på 10-12%, men et meget lavere blyindhold (henholdsvis ca. 2% og ca. 6%) (fig. 13). Blyindholdet er dog stadig så højt, at den støbte bronze ikke har kunnet forarbejdes videre ved smedning. Legeringstypen er relativt almindelig og blev anvendt til mange former for, især mindre, støbearbejder. En legering svarende til den mindst blyholdige har dog også været brugt til støbning af kanoner, da den på en gang både er relativt sej og eftergivende og ved kolddeformation kan blive relativt hård. Der er grundlæggende tale om den samme legering, som anvendtes helt tilbage fra bronzealderen. Dog er den forurening med zink, som ses i analyserne, et tydeligt tegn på, at metallet stammer fra efter ca. år 0, idet zinkholdige legeringer først bliver udbredt i romersk jernalder. Sandsynligvis stammer zinken fra brug af skrot. Datering Det er svært at afgøre med sikkerhed, hvornår bronzestøbningen kan have fundet sted, specielt fordi metallet kun indeholder ganske små mængder af forureninger, som ellers kunne give en vejledning. Netop det forholdsvis rene metal kan dog muligvis give et fingerpeg. Omkring 1400 sker der således væsentlige ændringer i indholdet af forureninger i europæiske kobberlegeringer. Det skyldes sandsynligvis udnyttelsen af nye malmforekomster. Specielt skete der fra dette tidspunkt en udvikling af minedriften i Sverige, som i løbet af 15- og 1600-tallet betød af 2/3 af verdens kobber kom herfra. Indtægterne fra kobber og jernproduktion udgjorde den væsentligste basis for Sveriges stormagtstid i 16- og 1700-tallet. Det lave forureningsindhold i kobberlegeringerne fra Esrum Møllegård (fig ) antyder, at kobberet blev produceret før ca Det virker derfor mest sandsynligt, at der er tale om spor efter støbninger foretaget i perioden fra sidste del af 1100-tallet til 1300-tallet. Klokkeproduktion i Esrum Der er i dag stadig ringende beviser for, at der har været støbt klokker i Esrum i middelalderen. Klokken i Blistrup Kirke bærer inskriptionen (oversat fra latin): I det Herrens år 1491 er dette værk fuldendt i Esrom (se fig. 9). Klokkestøberen har sat sit støbemærke to steder på klokken (se fig. 10). Han hed Oluf Kegge og har sandsynligvis boet på Sjælland og været dansk (Kilde: Danmarks middelalderlige Kirkeklokker 1906 v. F. Ulldal). Klokken i Blistrup Kirke er nok ikke den eneste fra cisterciensermunkenes bronzestøberi. I Kongeriget Danmark af J. P. Trap fra 1898 er der i en beskrivelse af det gamle Frederiksborg Slot følgende af interesse:.. i den indre slotsgård knejsede til venstre kirkens prægtige klokketårn ( ) med 6 klokker, hvoraf 2 måske fra Esrum Kloster og et stort klokkespil. Disse klokker kunne være hentet i Esrum, da man rev klosteret ned og påbegyndte opførelsen af det gamle Frederiksborg Slot under Frederik II. Klokkerne må formodes at være gået tabt under branden i 1859.

4 Nationalmuseet har meter øst før klosteret undersøgt resterne af et muligt bronzestøberi (sb. 89) med bronzeslagger og munkestensbrokker. Disse slagger er ikke analyseret nærmere, og skal også snarest tolkes som en teglovn, men uanset hvad, tyder analyseresultaterne fra Esrum Møllegård på, at støbevirksomheden har været mangefacetteret. Endvidere har aktiviteten haft en vis tidsmæssig spredning, eftersom klokken fra Blistrup Kirke, der er dateret 1491 må være yngre end klokkestøberslaggerne fra Esrum Møllegård. Seglstampe fra middelalderen Hanne og Preben Pejtersen fandt foråret 2007 sydvest for Esrum Møllegård en seglstampe af bronze fra middelalderen (se fundsted fig. 2). Seglstampen er velbevaret: der mangler kun den nederste fjerdedel. På afbildningen fig. 16 er seglstampen gengivet spejlvendt af hensyn til teksten. Seglstampen er maj 2007 sendt til Nationalmuseet, hvor Michael Andersen, der må anses for den førende ekspert herhjemme på området, har set på den og konkluderet: Seglet afbilder tydeligt en abbed og fundstedet taget i betragtning, må der være tale om en abbed ved Esrum Kloster. Skriften, de fine minuskler, peger i retning af en datering i 1300-tallet. Det er således et overordentligt fint fund. Fundet er danefæ. Seglstampen er efterfølgende sendt til konservering. Herefter vil man formentlig kunne læse skriften og endeligt få afklaret, hvilken abbed der er tale om. Indtil da er det muligt at komme lidt nærmere: i seglstampens øverste venstre hjørne står tydeligt ESROM, så tilknytningen til Esrum Kloster er hævet over tvivl. Mest sandsynlig kandidat er abbed Salomon, hvis segl vi kender fra dokumenter i år 1400, 1405 og 1411 (se fig. 17). Seglet afbilder en abbed med abbedstav i højre hånd og en bog i venstre. Ved siden af hans hoved er en sekstakket stjerne og allernederst i seglet en hund. Teksten rundt om seglet lyder: S. FRATIS SALMONIS ABBATIS IN ESROM, dvs. Broder Salomon, abbed i Esrum. Abbed Salomons segl optræder i 1437 med en lidt ændret tekst SWE<NONIS> (dvs. abbed Sven), som åbenbart er samme person. Dette er abbedens personlige segl udover det officielle segl for Esrum Kloster, som har været brugt gennem en lang årrække. Nøgle Tobias Bondesson fandt en nøgle af kobber (fig. 18) med et korsformet mønster i enden (se fundsted fig. 3). Nøglen har formentlig hørt til et skrin. Paralleller til denne nøgle kendes fra tallet (se fig. 19). Gilleleje Museum overvejer at lade fremstille kopier af denne nøgle til salg som halssmykke, idet den er smukt og enkelt udformet. Øvrige fund Der stammer en lang række øvrige fund fra lokaliteten: knapper, fingerbøl, musketkugler, div. mønter, spænder, blyplomber, hestesko, et blykors, en bjælde m.m.m. (se fundliste) (se fig ). Gilleleje 22. august 2008 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil.

5 Findestedet for støbeaffald (x1-5) er markeret med rød raster. Fig. 1

6 FINDESTEDER Findested for seglstampe x6 er markeret med rødt. Fig. 2 Findested for nøgle x29 er markeret med rødt. Fig. 3

7 GENSTANDSFOTOS x1 Bronzeslagger. Fig. 4 x2 Bronzeslaggedråber Fig. 5

8 GENSTANDSFOTOS x3 Lerslagger. Fig. 6 x4 Blyslagge Fig. 7

9 GENSTANDSFOTOS x5 Div. slagger fundet af hr. og fru Pejtersen. Fig. 8 Klokkestøberen Oluf Kegges støbemærke på klokken i Blistrup Kirke. Fig. 10 Klokken i Blistrup Kirke med påskriften (oversat fra latin): I det Herrens år 1491 er dette værk fuldendt i Esrom. Fig. 9

10 ANALYSE AF SLAGGER To analyser af klokkebronze, som viser et meget højt indhold af tin. Fig. 11 Tre analyser af blyholdig tinbronze med et tinindhold mellem 7,5 og 10% samt et højt indhold af bly (12-17%). Fig. 12 To analyser af tinbronze med medium blyindhold (tinindhold 10-12% og blyindhold hhv. 2 og 6%). Fig. 13

11 ANALYSE AF SLAGGER Analyser af nikkelindhold i kobberlegeringer i relation til tid. Fig. 14 Analyser af arsenindhold i kobberlegeringer i relation til tid. Fig. 15

12 SEGLSTAMPE Herover: Udsnit af seglstampens øverste venstre hjørne, hvor ordet ESROM tydeligt kan læses. Seglstampen fra Esrum Møllegård. Billedet er spejlvendt af hensyn til teksten. Fig. 16 Abbed Salomons personlige segl. Seglet kendes på dokumenter fra år 1400, 1405 og Fig. 17

13 NØGLE Nøglen fra Esrum Møllegård Fig. 18 Parallelfund af skrinnøgle fra 14. årh. Fig. 19 F i n d e s t e d f o r n ø g l e e r a n g i v e t m e d r ø d t. F i g. x x

14 OVERSIGTSKORT Fig. 20 Findested for ringspænde x8 er markeret med rødt. Et udvalg af øvrige fund fra lokaliteten: Øverst tv. div. spænder, øverst th. musketkugler, i midten tv. knapper, i midten th. fingerbøl, nederst tv. messingbjælde, nederst th. blykors. Fig

15 UDBREDELSE DIV. FUND Udbredelse af diverse detektorfund, jfr. fundliste. Fig. 27

16 FUNDLISTE ESRUM MØLLEGÅRD SYD x-nr. Kontekst Objekt 1 Detektorfund (finder: B. Welbelove). Bronzeslagger Findested: Jfr. kort. 43 klumper, 3-8 cm store, i alt 6682 gram. 2 Detektorfund (finder: B. Welbelove). Bronzeslaggedråber Findested: Jfr. kort. 15 klumper, 1-2 cm store, i alt 123 gram. 3 Detektorfund (finder: B. Welbelove). Lerslagger Findested: Jfr. kort. 3 fragmenter 4-5 cm store, i alt 98 gram (reagerer positivt på metaldetektor). 4 Detektorfund (finder: B. Welbelove). Blyslagge Findested: Jfr. kort. 1 klump, 10 cm stor med to aflange hulninger, 562 gram. 5 Detektorfund (finder: Pejtersen). Div. slagger. Findested: Jfr. kort. 37 fragmenter, 2-6 cm store, både bronze- og blyslagger, i alt 2401 gram 6 Detektorfund (finder: Pejtersen). Seglstampe Findested: Jfr. kort. Fragm. oval seglstampe med omskrift samt billede af person med omgivende bygninger. Formentlig middelalderligt gejstligt segl (bisp/abbed). 7 Detektorfund (finder: Pejtersen). Bronze Findested: Jfr. kort. Preben 017 Beslag med hængsel. 8 Detektorfund (finder: Pejtersen). Kobberlegering Findested: Jfr. kort. Ringformet spænde (?) med midterribbe. 9 Udgår 10 Udgår 11 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Plombe 12 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Rund genstand med hul 13 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson? 14 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Fragment af bronze 15 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Bronzeslagge 16 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Beslag 17 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Vægtlod? 18 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Vægtlod? 19 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Beslag

17 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 20 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Bronzeslagge 21 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Beslag 22 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Knapper 23 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Bronzeslagge 24 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Bronzeslagge 25 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Bronze? 26 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Løvefod i bronze 27 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson? 28 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Hjerteformet vedhæng 29 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Korsformet nøgle, 1300-tallet 30 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Vægtlod? 31 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Vægtlod? 32 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Hestesko 33 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Hestesko 34 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Sølvklip 35 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Netsynk 36 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Spænde 37 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Halv lysestage 38 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Bronzering 39 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Urnøgle 40 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Plade med monogram 41 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Musketkugle 42 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Bronzering, nyere tid 43 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Blykors 44 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Jernring 45 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Bronzedel af bidsel

18 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 46 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Bronzehjerte 47 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Spænde af bronze 48 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Rundt bronzebeslag 49 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Messingstang 50 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Div. spænder 51 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Riffelkugler 52 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Div. fund, muligvis middelalderligt 53 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Blykugler samt en mulig overhjalte 54 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Nøglehul og et stykke af gevær 55 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Landbrugsting 56 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Div. småting 57 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Fingerbøl + andre småting 58 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Skeer 59 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Div. nutid 60 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Knapper 61 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Div. nyere mønter 62 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Kornsegl 63 Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove Tinafklip 64 Jfr. kort fundet af Tobias Bondesson Div. metal fra matrikel Jfr. kort fundet af Brian Wellbelove