MOR GRIBSVEJ 8 GIM 3771

Transkript

1 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over udgravningsfeltet. Set fra NØ. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008

2 Esbønderup Sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 125 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé På undersøgelsen fandtes på toppen af en bakketunge dele af en treskibet hustomt, der er C14- dateret til yngre romersk jernalder. Kun ½ km derfra er fundet et nedgravet anlæg med hele lerkar fra samme periode. Der fandtes endvidere en grube med brændt materiale, der kan dateres til yngre stenalder på baggrund af et fragment af en sleben økse. Undersøgelsens forhistorie Leif Frydendahl Sørensen, Mårumvej 52 i Græsted fik 2/ landzonetilladelse af Gribskov Kommune til opførelse af nyt stuehus med udlænger til en eksisterende landbrugsejendom matr. 6a Kirke Esbønderup By, Mor Gribsvej 8 (se fig. 1). Gilleleje Museum ønskede at foretage en arkæologisk prøveundersøgelse af arealet, eftersom den topografiske beliggenhed var gunstig for fortidsminder. Gilleleje Museum stillede arkæolog til rådighed for undersøgelsen, mens bygherre stillede med maskinkraft. Prøveundersøgelsen fandt sted 11/ og resulterede i fortidsminder i form af stolpehuller og gruber. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse af disse fortidsminder. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 16/ og af bygherre i brev af 23/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Prøveundersøgelsen fandt sted 11/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Ved undersøgelsens start var gårdspladsen og tilkørselsvejen allerede etableret, så her var det ikke muligt at foretage iagttagelser. Der var dog kun gravet ned til toppen af undergrunden her, så fortidsminder kan stadig være bevaret under vejbelægningen. Der blev gravet 1-2 grøfter for hver gårdslænge og foretaget udvidelser i tilfælde af fortidsminder, dog kun indenfor husenes randfundamenter. Grøfterne blev opmålt 1:500 (se oversigtskort fig. 2). Den udvidede undersøgelse fandt sted 23/ med samme bemanding. Der blev ikke brugt yderligere maskinkraft, eftersom udgravningsfeltet allerede var afgravet under prøveundersøgelsen. Feltet blev opmålt 1:100 (se fig. 3). Alle anlæg og kontekster blev bogstavnummereret (a, b, c..o.s.v.). Fund blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Alle anlæg blev snittet og opmålt i:20 (se fig. 5) og trækulsprøver udtaget til C14-datering. Anlæg, der ved snitning viste sig ikke at være reelle, blev fjernet fra plantegningen. Udgravningen blev dokumenteret med digitalfotos Kulstof-14-dateringen blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Stolpehuller (hus 1) I udgravningen fandtes 7 stolpehuller, hvoraf de tre er usikre (se fig. 3). De øvrige fire (anl. c, j, l, n) tolkes som tagbærende stolpehuller i en treskibet hustomt (hus 1). Stolpehullerne er gengivet i snit på fig. 4. Stolpehullerne er cm dybe, alle med bevaret trækulholdigt stolpespor (se fig. 10). Stolpehullerne ligger parvis med en afstand mellem stolperne i parrene på 3,0 meter. Afstanden mellem de to par er kun 1,5 meter. Anl. n fandtes ved at foretage en manuel udvidelse udenfor udgravningsfeltet, hvorved stolpehullet kom ganske som forventet. Hustomten er ikke afgrænset mod øst, men kan dog stadig være bevaret, eftersom gårdspladsen øst for udgravningsfeltet kun er afgravet til undergrundens top. Mod vest er hustomten heller ikke afgrænset med sikkerhed, idet stolpeparafstanden på 1,5 meter er meget kort der kan meget vel tænkes at være et større spring til næste sæt mod vest. Husets længde kan dermed ikke angives, bredden ej heller, idet ingen vægstolper er bevaret, men har snarest været ca. 6 m. Husets orientering har været stik øst-vest. Huset har ligget på toppen af en højning, der er en del af en lang bakketunge, der skyder sig ud i et stort vådområde mod nord (se fig. 1). Trækul fra et af de tagbærende stolpers stolpespor (anl. j) er C14-dateret til e.kr., dvs. sen yngre romersk jernalder. 500 meter nordøst for denne hustomt har Nationalmuseet år 1900 undersøgt en lokalitet med en række nedgravede lerkar fra yngre romersk jernalder (Esbønderup sb. 130), dvs. samtidig med den nyfremkomne hustomt (se fig. 12). Lerkarrene har muligvis været nedgravet under en hustomt som en art kælder ell. lign. Denne fundplads lå ligeledes på en bakketunge, der skyder sig ud i vådområdet mod nord, dvs. med samme topografiske beliggenhed. Enten kan der være tale om to samtidige gårde, der har ligget på hver sin bakketunge eller evt. 2 faser af samme gård. Sænkning med keramik Mellem de tagbærende stolper i hus 1 fandtes en ca. 3 x 3 m stor uregelmæssig sænkning med muldblandet ler (anl. i, se fig. 3). Sænkningen indeholdt enkelte keramikskår i form af sideskår, der formentlig kan dateres til jernalderen og kan meget vel være samtidig med hustomten. Måske kan sænkning og hustomt være relaterede, således at sænkningen kan tolkes som en form for slitagelag ell. lign. Grube fra yngre stenalder Sydligt i feltet fandtes en aflang 2,5 x 1 m stor grube (anl. a, se fig. 3), der i snit havde en meget uregelmæssig bund, men var op til 65 cm dyb (se snit fig. 5). Gruben var kendetegnet ved at indeholde en del meget store stykker trækul (3-5 cm store) (se fig. 7) samt talrige små nister/smulder af brændt ler, som muligvis også kan være tørveaske. Gruben indeholdt endvidere 4 stk. ildskørnet flint (x3), 1 flintafslag (x2) samt et let ildskørnet fragment af en sleben økse (x1) (se fig. 6), der daterer anlægget til yngre stenalder. Fylden i gruben ser ud til at være tilkommet ad én omgang, da der ikke var nogen synlig lagdeling i grubens fyld. Grubens tolkning er uvis, men i hvert fald må der have foregået en aktivitet i nærheden, der har involveret ild, jfr. trækul, ildskørnet flint, tørveaske/brændt ler og ildskørnet øksefragment. Øvrige gruber I feltet fandtes en lav grube, anl. h med spredt trækul (se fig. 3).

4 Øvrige fund I den opgravede jord fra udgravningen fandtes et sideskår (x9), der snarest kan dateres til neolitikum. Dette skår kan formentlig henføres til den bebyggelsesfase, der repræsenteres ved gruben anl. a. KONKLUSION På undersøgelsen fandtes på toppen af en bakketunge dele af en treskibet hustomt, der er C14- dateret til yngre romersk jernalder. Kun ½ km derfra er fundet et nedgravet anlæg med hele lerkar fra samme periode. Der fandtes endvidere en grube med brændt materiale, der kan dateres til yngre stenalder på baggrund af et fragment af en sleben økse. Det må understreges, at fortidsmindet ikke er afgrænset, men kun er undersøgt indenfor rammen af de planlagte avlsbygninger. Gilleleje 14. januar 2008 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Omtrentlig udbredelse af oldtidens vådområder er markeret med blå raster. Som det fremgår ligger lokaliteten på et næs, der skyder sig ud i vådområdet. Fig. 1 Udgravningsfelt og prøvegrøfter er markeret med rødt. Fig. 2

6 UDGRAVNINGSFELT Anlægsspor Detailudsnit: udgravningsfeltet. Anlæg af relevans for beretningen er angivet med anlægsnummer. Sikre stolpehuller (tagbærende stolpehuller i hus 1) er angivet med sort. Usikre stolpehuller er angivet med åben signatur. Grube fra Tragtbægerkultur (anl. a) er angivet med mørkebrun. Mindre, udaterede gruber er angivet med lysebrun. Sænkning med spredt keramik (anl. i) er angivet med gråt. Fig. 3 Tagbærende stolpehuller Tagbærende stolpehuller fra hus 1 i snit. Bemærk at alle stolpehuller har bevaret stolpespor. Anlægsnummer foroven. Trækul fra stolpesporet i anl. j er C14- dateret til e.kr. (yngre romersk jernalder). Fig. 4

7 ANL. a Grube anl. a i snit. Set fra NØ. Fig. 5 Anl. a Lagbeskrivelse 1 Mørkt gråbrunt leret muld med en del trækul i form af store stykker (3-5 cm store). Hertil en del smulder af brændt ler (tørveaske?), 4 stk. ildskørnet flint, 1 flintafslag, 1 fragment af en sleben økse. Laget ser ud til at være tilkommet ad én omgang der ser ikke ud til at være nogen stratigrafi. 2 Grågult sandet ler (undergrund). x4 Trækul fra grube anl. a. Bemærk de usædvanligt store x1 Flis af sleben økse. Fra grube anl. a. stykker. Fig. 6 Fig. 7

8 C14-DATERING Report on C-14 dating in the Poznań Radiocarbon Laboratory Job no.: 2348/07 Sample name Lab. no. Age 14C Remark ANL J Poz ± 30 BP ANL J : 1690±30BP 68.2% probability 260AD ( 5.9%) 280AD 330AD (62.3%) 410AD 95.4% probability 250AD (95.4%) 420AD C14-datering af trækul fra tagbærende stolpe anl. j i hus 1. Fig. 8

9 FOTOS OG TIDSTAVLE Oversigt over undersøgelsesområdet. Set fra syd. Fig. 9 Stolpehul anl. j i snit. Set fra vest. Tagbærende stolpehul i hus 1. Bemærk stolpespor til højre. Fig. 10 Tidstavle De bosættelsesfaser, der er dokumenteret ved udgravningen, er markeret med rød pil. Fig. 11

10 LERKARFUND FRA ESBØNDERUP Lerkarfund fra Esbønderup (findested omtrentlig angivet på kortet). Fig. 12 Lerkarrene på tegningerne blev fundet i Karrene blev delvis optaget på stedet, delvis udgravet af Hans Kjær fra Nationalmuseet. Desværre ser skårene ud til senere at være blandet, men det er rimeligt sikkert, at nogle af karrene blev fundet i mere eller mindre hel stand med deres rande umiddelbart under pløjelaget. Det store kar nederst tv. ser ud til at have indeholdt tre af de mindre kar. Karrene blev fundet på midten af en lang skråning ned mod en lille mose. Muligvis har lerkarrene været begravet under gulvet i et hus, som det er set ved Mariesminde i Nordjylland. Datering: Yngre romersk jernalder.

11 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt Anl. a Grube Anl. a Grube Anl. a Grube Anl. a Grube Anl. i Gråt lag under muldlag Flint Fragment af sleben økse, let ildskørnet. Flint Et afslag. Ildskørnet flint 4 stykker ildskørnet flint. Trækul Trækulsprøve (store stykker, op til 4-5 cm store). Keramik 3 små sideskår (oldtid). 6 7 Anl. j Trækul Stolpehul, tagbærende hus 1, lag 1 Trækulsprøve til C14. Anl. l Trækul Stolpehul, tagbærende i hus 1 Trækulsprøve til C Anl. n Stolpehul, tagbærende hus 1, lag 1 Løsfund fra jordbunker Flint Afslag med lidt skraberretouche. Keramik Et sideskår (muligvis neolitikum)