De 120 hyppigste ord fra danske bo/rnebo/ger AF HELEN NIELSEN

Transkript

1 TURBO-ORD De 120 hyppigste ord fra danske bo/rnebo/ger AF HELEN NIELSEN Hvis man behersker de 120 hyppigste ord i tale og skrift, kommer man lettere igennem mange laese- og skriveopgaver. Det er normalt en ret enerverende opgave at traene disse ord, da mange af dem ikke har et konkret indhold. Citat: Tove Heiberg De 120 hyppigste ord fra danske bo/rnebo/ger Listen over de 120 hyppigste ord i danske bo/rnebo/ger er et resultat af DanWordprojektet, hvor hyppighedslister over forekomsten af ord i de mest laeste bo/rnebo/ger blev optalt ved hjaelp af edb Maegaard Bente & Ruus Hanne: Hyppige Ord i Danske Bo/rnebo/ger, Gyldendal, Kbh Ifo/lge Dansk Sprognaevn er der ingen nyere underso/gelser inden for genren. Na r man betaenker, at der med de 120 ord er tale om en ordliste, der i bo/rneho/jde rummer almindelige og hyppige ord, som f.eks. i, over, hen, dig, kan, pa osv, vil jeg betragte naevnte ordliste som vaerende almengyldig Helen Nielsen. Paedagogisk ide Na r vi behersker de 120 ord, kan vi laese og skrive halvtreds procent af det danske skriftsprog. Det vil lette laesningen af mere sjaeldent forekommende meningsbaerende ord, na r vi umiddelbart kan genkende sa stor en maengde ord. Det giver derfor mening at traene genkendelse af de 120 ord i den tidlige laeseindlaering, hvor ma let er hurtig genkendelse af ordene. Na r vurderingen af traeningen finder sted, bliver hastigheden af benaevnelsen vaegtet. Denne form for genkendelse er principielt forskellig fra den, en rutineret laeser anvender i sin laesning. En rutineret laeser genkender de laeste ord pa en automatiseret ma de bl.a. pa baggrund af en fonologisk afkodning, der sker i en lynende fart. Turbo-ord har en anden tilgang til laeseindlaeringen. Metoden tager udgangspunkt i en hurtig genkendelse af ord primaert ud fra ordets form, laengde, bogstaver, bogstavophobninger og betydning. Derfor omfatter traeningen ogsa et arbejde med at saette ordene ind i en form, der angiver omridset af ordet f.eks. kan spurgte

2 Eleven laerer naturligvis ogsa at laese de 120 ord ud fra den viden og erfaring, han eller hun fa r efter en laesepaedagogik, hvor fonologisk bevidsthed er i ho/jsaedet jf. laesema l for laesning pa begyndertrinnet. Uanset hvilke strategier, der er i spil, er Turbo-ord et nyttigt redskab til at opna hurtig genkendelse af hyppige ord. Mange af de 120 ord er uden konkret indhold, derfor vil en del af ordene fo/rst fa mening i en sto/rre sproglig sammenhaeng. Eksempel mod: for: han gik mod byen fat mod min so/n av for So/ren han for afsted der er for i jakken se dig for! ad, af, at, da, til osv. er sma ord som ogsa kraever en sproglig sammenhaeng for at give mening. Anvendelse Turbo-ord besta r af en slaede og 6 ba nd. Pa den ene side af hvert ba nd er der 20 ord, pa den anden side er der sma historier, hvor de 20 ord indga r. Der fo/lger 2 tomme ba nd med til egne opgaver. Ved at traekke ba ndet gennem slaeden bliver historien eller ordet vist i vinduet. Tanken er, at hver elev har et eksemplar af Turbo-ord. Opgaverne laegger op til at arbejde i makkerpar. Eleverne arbejder med e t ba nd ad gangen, og fo/rst na r de mestrer ordene pa ba ndet, ga r de videre til naeste ba nd. Opdelingen i ba nd med 20 ord pa hvert go/r, at ordmaengden ikke bliver for overvaeldende. Eleven kan ga frem ba nd for ba nd i sit eget tempo. Det er let og praktisk at holde styr pa slaede og ba nd i et plastcharteque i en mappe. Eleverne kan ogsa lave deres egne Turbo-poser: Fold et ark A4 papir pa langs og brug clips eller tape til at lukke 2 af de a bne sider. Eleverne kan dekorere deres personlige pose. Ma lgruppe Turbo-ord er beregnet til begynderundervisning i laesning og til specialundervisning. 2

3 Ide er til arbejdet med Turbo-ord Der er en historie bag pa hvert af ba ndene undtagen pa ba nd 1, der har ordene grupperet som modsatte ord. Der er specielle opgaver til ba nd 1. Opgaverne til ba nd 2, 3, 4, 5 og 6 har en vis ensartethed. Laes en historie Laes historien op fra det ba nd eleven skal arbejde med. Herved bliver ordene fra det pa gaeldende ba nd sat ind i en meningsfuld sammenhaeng. Ordene pa ba ndet er markeret med fed skrift, og det er tilstraebt at fa sa mange ord fra de forega ende ba nd som muligt inddraget i historierne. Pa den ma de bliver der en jaevn tilvaekst af ord. Nogle fa andre ord er inddraget for at go/re historierne naervaerende. Navnene Bo og Vivi er gennemga ende. Traening af ordene i makkerpar Eleverne har hver deres Turbo-ord. De skiftes til at skyde et ord frem og laese det op. Eleverne holder regnskab med, hvor mange ord, de hver isaer fa r laest rigtigt. Denne o/velse bliver gentaget indtil eleverne behersker ordene. Skriftlig opgave Eleverne skriver ordene fra ba ndet ind i skabeloner: kan spurgte Dan saetninger Eleverne skyder et ord frem og danner en saetning, hvor ordet indga r. Laesehastighed Tag tid pa, hvor laenge de hver isaer er om at laese de 20 ord pa ba ndet. Antallet af de rigtigt laeste ord noteres i notesbogen. Stopuret pa mobiltelefonen kan snildt anvendes. Dato Rigtige Tid 2/ min 10/ min osv. Laes en historie Eleverne laeser en historie enkeltvis eller i makkerpar. Alle historierne er samlet bagerst i vejledningen. Det giver mulighed for, at eleven kan fa computersto/tte til at laese historierne, hvis der er behov for det. Laereren tjekker for at fa konstateret, at ordene pa de enkelte ba nd bliver genkendt umiddelbart og med en vis hastighed. Na r fejlprocent og hastighed er passende for den enkelte, fa r eleven lov til at ga til naeste ba nd. Hver elev har sin egen logbog. 3

4 Ba nd 1 Ba nd 1 afviger lidt i forhold til de o/vrige ba nd, idet der som naevnt ikke er en historie med ordene pa bagsiden. lille lo/b ud fra ned stor nej mig sad ind til ja meget op gik fa dig lidt mange stod I stedet for en historie er de modsatte ord stillet op over for hinanden: lille stor, lo/b gik, ud ind, fra til, ned op, nej ja, mig dig, sad stod, meget lidt, fa mange Traening af ordene i makkerpar Eleverne sidder med hver deres Turbo-ord og skiftes til at skyde et ord frem og laese det op. Eleverne holder regnskab med, hvor mange ord, de hver isaer laeser rigtigt. Pingpong med modsatte ord Eleverne arbejder sammen to og to. Den ene laeser det fo/rste ord op pa sin Turbo-ord og laver en saetning, hvor ordet indga r f.eks det er en lille bil. Makkeren finder det modsatte ord pa sin Turbo-ord, laeser ordet ho/jt og saetter det i samme saetning det er en stor bil. Na r fo/rste elev har laest alle 20 ord op pa sin Turbo-ord, er det makkerens tur. Skriveopgave med modsatte ord Eleven skriver de modsatte ord i notesbogen eventuelt med hjaelp til stavningen ved at se pa Turbo-ordene pa ba ndet. Vendespil med modsatte ord Pa under Turbo-ord kan du hente en side med brikker til vendespil. Klip brikkerne ud og lad eleverne spille vendespil i makkerpar. Kryds og tvaers med modsatte ord Pa under Turbo-ord kan du hente en kryds og tvaers opgave. Eleverne lo/ser opgaven i makkerpar, hvor de hjaelper hinanden med at lo/se kryds og tvaersen. De kan hente hjaelp til stavningen ved at se pa Turbo-ordene pa ba ndet. 4

5 Ba nd 2 vil sa godt skal han ikke sin kom far jeg hjem sagde sammen du spurgte lige fo/r med det i Side 2 indeholder historien: Bo skal ikke lige hjem fra skole, han skal i Tivoli sammen med sin far. Bo spurgte Vivi: Vil du godt med i Tivoli? Vivi sagde: Det vil jeg godt. Bo sagde: Godt, sa kom fo/r kl. 2. Opgave med to ba nd Lav en historie med ord fra ba nd 1 og ba nd 2. Den ene elev laeser et ord fra ba nd 1, den anden elev laeser et ord fra ba nd 2. Kravet til historien er, at ordene fra begge ba nd skal indga i historien. Eleverne skiftes til at digte en historie. Eksempel: stod ba nd 1 han ba nd 2 : Han stod op klokken 10. Ba nd 3 og den en er pa bare var de der et kan sig havde se ra bte her os kommer mod nu Side 2 indeholder historien: Bo og Vivi var pa et skib, de havde det godt. Kom, ra bte Vivi. Der er en haj her, den kan se os. Den kommer mod os nu, bare den ikke aeder os. Laeseopgave med tre ba nd Na r eleverne har gennemarbejdet de fo/rste 3 ba nd kan traeningen fortsaette i et spil Fiskedam. Klip ordene fra de 3 ba nd ud og laeg dem i en fiskedam. Eleverne traekker pa skift et ord og laeser det ho/jt. Du kan evt klistre ordene pa fiskeskabeloner med magneter. Pa under Turbo-ord kan du hente ordene til at klippe ud. 5

6 Skriveopgaver med tre ba nd Eleverne skriver ordene fra ba ndet ind i skabeloner: bare havde Hver elev vaelger 2 eller flere ord fra ba nd 1, 2 og 3 og skriver dem i notesbogen. I faellesskab digter de en historie med ordene og indtaler den evt pa mobiltelefonen. Ba nd 4 at af men hun for da vi har bliver mor blev siger hvad ga r hvor noget ved to ma komme Side 2 indeholder historien: Du ma komme nu, Vivi for den er 2. Hvad har du der? siger mor til Vivi, da de ga r hjem. Ikke noget, siger hun. Hvor er sa de to sko? bliver mor ved. De blev vaek, siger Vivi. Men det ga r ikke, siger mor. Vi to ma se at komme hjem. Laes, klip, byt og laes igen Laes historien. Efter oplaesningen fa r eleven/makkerparret udleveret historien med stor skriftsto/rrelse. De skal klippe historien ud i saetninger, blande dem og saette dem sammen til en historie, som de kan klistre ind i notesbo/gerne. Laes historien igen. Pa under Turbo-ord kan du hente teksten til at klippe ud. Andre opgaver: Saet ordene i skabeloner eller Fiskedam. Ba nd 5 fa r dag na r nok efter hans ville vaere have ga over ham kunne man la ser hele fik selv om Side 2 indeholder denne gang ikke ikke en sammenhaengende historie, men 7 forskellige: 1. Dag efter dag la fuglen pa aeg. 2. Fa r fa r fa r? Nej, fa r fa r lam. Mit fa r fik 2 lam. 6

7 3. Den er 2. Vi na r det nok, sagde hans mor. 4. Det ville vaere godt at have en have, sagde mor og far. 5. Kunne man bare ga over til ham, sagde Bo, da hans far kom hjem. 6. Hvad ser du i tv? spurgte Vivi. Jeg ser det hele, sagde Bo. 7. Ma jeg se tv? spurgte Bo. Det ma du selv om, sagde hans mor. Andre opgaver: Saet ordene i skabeloner eller Fiskedam. Ba nd 6 ad alle anden andre dem deres eller helt hen hende hvis igen jo mere min ogsa skulle som store tog Side to indeholder saetninger, som eleverne skal afslutte: Han gik helt hen til hende, og sa fik hun et Jo, dem vil jeg godt have med i Min bil er Jeg skulle ikke hjem, jeg skulle i Kom alle sammen, vi skal ogsa. Du ma ikke ga over igen, for der kommer et tog fra den anden Jeg kan godt ga, hvis du.. De tog deres store hund med sig De andre skal ogsa have Kan du se, om der er mere.. Det er Bo eller Vivi, som har Hun lo/b hjem-ad. Andre opgaver Saet ordene i skabeloner Fiskedam Saet nye historier sammen 7

8 Afsluttende arbejde med de 120 ord Pa under Turbo-ord kan du hente et skema, hvor ordene er ordnet alfabetisk. Skemaet er beregnet til et sidste tjek hos laereren. Du kan ogsa hente en side med alle ordene beregnet til, at eleverne kan traene ordene i et oplaesningsprogram pa computeren i en hastighed, der passer til den enkelte. Desuden kan du hente en kryds og tvaers opgave med ord fra alle ba ndene. Flipflapper Kaert barn har mange navne. Dette lille stykke legeto/j er igennem tiderne blevet kaldt f.eks. saltkar, spa maskine og lusefanger. Denne Flipflapper er et decideret undervisningsmateriale, og ordet Flipflapper er valgt i betydningen noget med flapper, som man har forkaerlighed for i en periode. Politikens Nudansk med etymologi. Flipflap sprogleg Den ene elev administrerer Flipflapperen. Makkeren skal vaelge et tal det antal gange administratoren skal flipflappe. Herefter vaelger makkeren en farve farven pa den flap, der skal vendes. Makkeren laeser ordene bag pa flappen, og skriver antallet af de rigtigt laeste ord i notesbogen. Der er 15 ord bag pa hver klap. Administratoren ma gerne hjaelpe ved at stave eller sige ordene. Bagefter bytter de to plads. Flipflap laeseleg Makkerparret skal digte en historie med et bestemt antal ord, som de pa forha nd har aftalt, fra den aktuelle flap. Variation af opgaven: Eleven laeser det/de laengste ord Eleven laeser det/de korteste ord Eleven laeser ord med 3 bogstaver osv. God forno/jelse! Special-paedagogisk forlag Birk Centerpark Herning Tlf forlag@spf-herning.dk. 8