Psykiatrisk udredning og diagnostik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrisk udredning og diagnostik"

Transkript

1 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 245 Psykiatrisk udredning og diagnostik Aksel Bertelsen & Ole Mors Denne artikel, som er den første i en ny serie om psykiatri i almen praksis, gennemgår de grundlæggende principper for det psykiatriske interview og de diagnostiske principper efter ICD-10-kriterier. Dernæst omtaler den kort de enkelte sygdomme og deres hyppighed. Senere følger flere artikler om praktisk brug af skalaer og skemaer i psykiatrisk diagnostik. BIOGRAFI: Forfatterne har været knyttet til det tidligere WHO Center i Århus, som var internationalt ICD- 10-referencecenter og SCAN (PSE)-træningscenter. Som ledere af Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for Diagnostik, Klassifikation, Monitorering og Registrering har forfatterne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen bidraget til indførelsen af ICD-10. AKSEL BERTELSENS ADRESSE: Center for Psykiatrisk Grundforskning ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Psykiske lidelsers udbredning Psykiske lidelser og tilstande optræder med stor hyppighed i almenbefolkningen. Risikoen for gennem et livsforløb at blive ramt af en psykisk lidelse antages at være 30 35%. Hver tredje vil således på et eller andet tidspunkt have generende psykiske symptomer. Når der søges hjælp herfor, vil det i første række være hos den praktiserende læge. Her kommer den primære udredning og diagnostiske bedømmelse til at foregå, med henblik på behandling og eventuel henvisning til speciallæge eller indlæggelse. Ved en international undersøgelse af psykiske lidelser i almen praksis omfattende 15 centre verden over, fandtes 24% med ICD-10-diagnosticerede psykiske lidelser og yderligere 9% med klinisk betydende symptomer, som ikke fuldt ud opfyldte kriterierne for ICD-10-diagnoser. Depressionstilstande, angsttilstande, somatoforme tilstande, skadeligt brug og afhængighed af alkohol var de hyppigst optrædende diagnoser (1). Psykiske lidelsers klassifikation Psykiatrien indtager en særstilling i forhold til de andre lægelige specialer ved, at de fleste psykiske lidelser ikke er sygdomsenheder med kendt ætiologi og patogenese, symptomatologi og prognose. Psykiske lidelser og tilstande er empirisk bestemte syndromer, dvs. grupper af

2 246 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS symptomer, som ofte optræder sammen og har fælles forløb og prognose. Nok kender man genetiske og miljøbetingede årsagsfaktorer men ikke i en sådan grad, at man for de enkelte syndromer har klarlagt ætiologien og patogenesen fuldt ud. Man arbejder i psykiatrien med kriteriebaseret syndromdiagnostik, i modsætning til tidligere hvor man sammenlignede symptomerne hos den enkelte patient med kliniske beskrivelser af diagnostiske kategorier for at afgøre hvilken diagnose, der lignede mest. Denne form for diagnostisk vurdering havde lav reliabilitet, da den ofte hvilede på fornemmelser og individuel erfaring hos psykiatere med vidt forskellige teoretiske forståelsesmodeller. WHO har med indførelsen af ICD-10 i psykiatrien valgt en nonætiologisk, rent deskriptiv afgrænsning af de diagnostiske kategorier. En diagnostisk kategori defineres nu ved tilstedeværelsen af teknisk specificerbare symptomer, som opfylder kriterierne for den pågældende diagnostiske kategori. Målet for WHO har været at anvende»samme sprog«verden over med fastlagte fælles definitioner for psykiske symptomer og diagnostiske kategorier. Psykiske symptomer og diagnostiske kategorier Et psykisk symptom skal altid være af klinisk betydning. Symptomet skal opleves som generende eller pinefuldt og medføre lidelse. Dette kan det gøre ved sin natur, som for eksempel psykotiske symptomer som nedgørende hørelseshallucinationer eller forfølgelsesvrangforestillinger; for de mere dimensionelle symptomer som nedtrykthed, angst- eller tvangssymptomer ved at være til stede i usædvanlig grad eller urimeligt omfang. Som eksempel kræves ved depressionstilstand, at skyldfølelse skal være patologisk for at være af klinisk betydning. Mange deprimerede mennesker svarer ja til, at de har skyldfølelse, ofte fordi de føler, at de ikke slår til i forhold til arbejde eller familie, hvilket de i reglen heller ikke gør. Patologisk bliver skyldfølelsen først, når det følelses- og idémæssige indhold er helt ude af proportion med de faktiske forhold, når det piner eller plager patienten, ustandselig bryder ind i bevidstheden og ikke lader sig skubbe til side. Dette gælder for alle ikkepsykotiske symptomer. For hver enkelt diagnostisk kategori anfører ICD-10 diagnostiske retningslinjer eller kriterier, som skal være opfyldt, for at diagnosen kan stilles. En række symptomer skal således være påvist og skal have været til stede enkeltvis eller i en eller anden kombination gennem et veldefineret tidsrum. Eksklusionskriterier sikrer, at kategorierne afgrænses indbyrdes. Således skal man for de ikkeorganiske psykiske lidelser altid sikre sig, at de netop ikke er organisk betingede, idet organiske lidelser kan fremtræde med de samme psykiske symptomer som alle mulige andre psykiske lidelser. For at regnes som psykiatrisk diagnose kræves altid, at et givet syndrom har klinisk betydning, er en»disorder«, som er defineret som et sæt af symptomer eller et mønster af adfærdstræk, som er forbundet med ubehag eller lidelse, eller med forstyrrelse af almenmenneskelige basale livsfunktioner. Udredning Psykiatrisk udredning består i at undersøge for tilstedeværelsen af psykiske

3 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 247 Foto: Scanpix. symptomer gennem en samtale med patienten med karakter af et diagnostisk interview. For at fastslå om et symptom er til stede eller ej, er det nødvendigt at spørge patienten nærmere ud, da mange patienter ikke umiddelbart har ord eller begreber for deres oplevelser, tanker og følelser eller måske frygter at oplyse nærmere herom. For at få kortlagt symptomerne i enkeltheder må man spørge patienten systematisk og præcist, og samtidig søge at undgå at stille ledende spørgsmål. Man må hele tiden holde sig for øje, at det drejer sig om i samarbejde med patienten at få beskrevet symptomerne så akkurat som muligt; ikke blot om udfyldelsen af et symptomskema, som ligger på bordet mellem lægen og patienten. Man skal hele tiden sikre sig, at symptomerne har klinisk betydning, og desuden være opmærksom på, om de kan have anden forklaring, for eksempel træthed på grund af anæmi eller søvnløshed på grund af hoste. Nogle patienter udtrykker sig forbeholdent og ønsker ikke at gøre for meget væsen af deres lidelse, mens andre kan være»sygdomsoptagede«og stærkt symptombekræftende. Her vil den praktiserende læge have den fordel, at han eller hun ofte kender patienterne og kan sammenligne med deres vanlige tilstand. Ud over de symptomer patienten kan beskrive, er der de symptomer, som kan iagttages under samtalen, hvor man nøje må vurdere de følelsesmæssige, psykomotoriske og kognitive symptomer eller tegn, der kommer til udtryk ved den psykiske lidelse hos patienten.»objektivt psykisk«er således en beskrivelse af de

4 248 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS adfærds-, sprog-, og affektforstyrrelser, som kan iagttages. Diagnostisk bedømmelse Ideelt set burde den diagnostiske bedømmelse vente til efter, at man har fået kortlagt patientens psykopatologiske symptomer fuldt ud, så man ikke risikerer at overse væsentlige symptomer. I praksis er det dog umuligt at lade være med at tænke på, hvad det mon kan dreje sig om for en diagnose, allerede fra begyndelsen af samtalen. Man vil derfor være tilbøjelig til mere eller mindre bevidst at koncentrere sig om symptomer, der passer med den diagnose, man har i tankerne. I værste fald kan man føle sig tilfreds med undersøgelsen, når man har fundet symptomer nok til at stille den diagnose, man tænker på. Herved risikerer man imidlertid let at overse symptomer, der ville føre til en helt anden diagnose. Selvom man tidligt i samtalen finder belæg for en bestemt diagnose, må man altid huske at give sig tid til at sikre sig mod alle differentialdiagnostiske muligheder. Under den diagnostiske samtale vil man også ofte gøre sig ætiologiske overvejelser i forhold til de psykologiske, biologiske eller sociale forståelsesmodeller, man har valgt at arbejde efter. Disse vil man få brug for, når man skal planlægge et individuelt tilpasset behandlingstilbud til patienten. Men man skal vogte sig meget for at blande sådanne overvejelser ind i den diagnostiske bedømmelse, da de kan give anledning til præmatur fortolkning og indfølende forståelse med forhastede konklusioner, så man risikerer at komme til at behandle patienten for en helt anden lidelse end den, der faktisk foreligger. Diagnostiske hjælpemidler I forbindelse med indførelsen af ICD-10 udgav WHO en række hjælpemidler for at lette anvendelsen af ICD-10 s psykiatriske del. Til anvendelse i den kliniske psykiatri således (2) med de diagnostiske kriterier anført som retningslinjer, som kan anvendes med en vis fleksibilitet i klinikken. Desuden findes kliniske beskrivelser af de forskellige syndromer og angivelse af differentialdiagnostiske muligheder. Til brug ved psykiatrisk forskning udgav WHO (3) med forskningskriterier, som anfører de diagnostiske kriterier skematisk med krav om strikt anvendelse, således at man i forskningen kan sikre sig homogene patientgrupper og sammenlignelige resultater. I den danske udgave (4) har man valgt at udgive en oversættelse af de korte beskrivelser i ICD-10 s psykiatriske kapitel 5 sammen med en oversættelse af forskningskriterierne. Man valgte at anføre forskningskriterierne for at lette oversigten og for at gøre bogen lettere og mere enkel at anvende i den daglige klinik, hvor man så kan forholde sig til kriterierne med den grad af fleksibilitet, man finder påkrævet. Bogen har opnået status af»kittelbog«og anbefales også som opslagsværk for almen praksis. WHO har desuden udgivet en ICD-10- version for primær helsetjeneste (5). Den blev oversat til dansk af WHO Centret i Århus og udgivet af et medicinalfirma, som udleverede den til praktiserende læger som et hjælpemiddel til anvendelsen af ICD-10 i almen praksis (6). Den danske udgave omfatter 22 hyppigt forekommende og klinisk betydningsfulde syndromer, som det er relativt enkelt at diagnosticere, og som kan behandles eller

5 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 249 afhjælpes i almen praksis. Udgivelsen forelå i et handy spiralbogsformat med et syndrom for hvert opslag, hvor der på venstresiderne var anført de klager patienten og de pårørende oftest fremkommer med, de symptomer man skal se efter og de differentialdiagnostiske muligheder man skal forholde sig til. På højresiderne var anført behandlingsretningslinjer for medikation, råd, vejledning og oplysning til patienten og de pårørende. Udgivelsen, som blev støttet med oplysende møder med lægekredsforening og praktiserende læger, fandt imidlertid aldrig større interesse blandt praktiserende læger. Nogle fandt den for upræcis og ville foretrække de diagnostiske kriterier. Andre fandt den ikke egnet til anvendelse i almen praksis og foretrak at bruge den af WONCA udarbejdede (7) som i kapitel P under komponent 1 forholder sig til psykiske symptomer og klager, men langtfra i overensstemmelse med ICD-10. Her lykkedes således ikke WHO s bestræbelser på at nå frem til et»fælles sprog«også omfattende almen praksis. Psykopatologi bedømmelseshjælpemidler Til hjælp ved kortlægningen af psykopatologiske symptomer har WHO udarbejdet to undersøgelsesinstrumenter: Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry (SCAN) (8) og Composite International Diagnostic Interview (CIDI) (9). SCAN s hovedkomponent er Present State Examination (PSE), som er et semistruktureret undersøgelsesskema til brug i psykiatrisk klinik og forskning. Spørgeskemadelen er oversat til dansk og findes i computerudgave. Glossary-delen indeholder teknisk specificerede definitioner og præcise beskrivelser af de forskellige psykopatologiske symptomer. PSE er ret omfattende og dækker psykopatologien ved voksenpsykiatriske lidelser bortset fra personlighedsforstyrrelser. Den kan anvendes også til unge helt ned til års-alderen. Til brug i den daglige klinik findes en mere handy udgave i lommespiralbogsformat (10), som på højresiderne anfører de psykopatologiske symptomer med forslag til spørgsmål for at afdække deres tilstedeværelse, mens den på venstresiderne har de tilhørende specificerede definitioner. Bogen er derfor en kortfattet opslagsbog for psykopatologiske definitioner. Udgivelsen er udarbejdet af WHO Centret i Århus og trykt og udgivet af et medicinalfirma uden betingelser. Den korte version finder udbredt anvendelse i psykiatrien og den kliniske psykologi, og der afholdes jævnligt kurser i anvendelsen. Vi kan anbefale (10) som udgangspunkt for det diagnostiske interview, også i almen praksis. Til brug for den meget vanskelige diagnostik af personlighedsforstyrrelser har WHO udgivet International Personality Disorder Examination (IPDE) (11), som indeholder et omfattende interviewskema, hvis anvendelse kræver forudgående træning. CIDI er et fuldt struktureret undersøgelsesskema til anvendelse ved epidemiologiske undersøgelser af større befolkningsgrupper. Udspørgelsen foretages af læg-interviewere, som læser spørgsmålene op og registrerer patienternes svar herpå. CIDI findes også i computerudgave, men er ikke oversat til dansk.

6 250 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Andre Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har udgivet en serie kliniske vejledninger, herunder, en demensvejledning og en depressionsvejledning (12, 13). De bygger begge på ICD-10 s diagnostiske kriterier. Depressionsvejledningen har tillige som bilag undersøgelsesskema med forslag til spørgsmål til bedømmelse af tilstedeværelsen af symptomkriterierne for depression fra PSE s korte version til klinisk brug, samt Hamiltons Depressionsskala med 17 punkter til afgørelse af depressionens sværhedsgrad. DSAM har desuden opnået aftale om honorering for anvendelsen af disse spørgeskemaer ved den diagnostiske udredning af depressionstilstande. WHO s regionale Europa-kontor i København har i samarbejde med Psykiatrisk Forskningsenhed ved Nordsjællands Hospital produceret en»info package«(14) med et fempunkts Well-being Index og et Depression Inventory med tilhørende scoringsark til selvrating samt et Doctor s Interview til bedømmelse af symptomernes kliniske relevans. Endelig har en række medicinalfirmaer, som markedsfører psykofarmakologiske produkter, bidraget med egne eller oversatte spørgeskemaer som hjælp til den diagnostiske udredning ved en eller flere grupper af psykiske lidelser med relevans for de produkter, de sælger. Heriblandt kan nævnes PRIME-MD, SPIFA og Den Elektroniske Depressionsjournal. PRIME-MD var oversat til dansk fra et amerikansk spørgeskema for Primary Care Evaluation of Mental Disorders svarende til det amerikanske diagnosesystem DSM- IV. Det omfattede et selv-rating-skema samt moduler for affektive sindslidelser, angsttilstande, somatoforme tilstande og alkoholbetingede lidelser, arrangeret med et flow chart, hvor man gennem besvarelserne ledes til den relevante diagnose. Undersøgelsesskemaet var enkelt og hurtigt at anvende, men fristede let til blot at registrere patienternes svar på de stillede spørgsmål. Dog blev der tilbudt træningskurser for at sikre den kliniske bedømmelse af symptomerne. WHO Centret i Århus har foranlediget spørgeskemaet omstillet til ICD-10-brug under betegnelsen PRIME-MD ICD-10 International. SPIFA var oversat fra et norsk undersøgelsesskema Strukturert Psykiatrisk Intervju for Allmennpraksis. Det fandtes i en kort og i en udvidet, ret omfattende version og byggede på den amerikanske DSM-IV-diagnostik. Kun den korte version blev oversat til dansk og tilpasset ICD-10-diagnostik. Den omfattede depressionstilstande, angst- og tvangstilstande, somatoforme tilstande, alkoholafhængighed og kognitiv svækkelse. Den Elektroniske Depressionsjournal indeholdt et diagnostisk depressionsundersøgelsesskema efter ICD-10 s diagnosekriterier. Det blev udviklet som et pcprogram på baggrund af et stigende ønske fra almen praksis om elektronisk tilgængelige programmer. Også nogle af de foran nævnte diagnostiske interviewskemaer findes i dag i elektronisk udgave (15). De hyppigst optrædende psykiske lidelser i almen praksis Depressionstilstande, forskellige angsttilstande, somatoforme tilstande, skadeligt brug og afhængighed af alkohol og tilpasningsreaktioner synes at være de hyppigst forekommende psykiske lidelser i almen

7 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 251 praksis. For disse lidelser er det relativt enkelt at lære sig ICD-10 s diagnostiske kriterier, så man hurtigt kan afgøre, om de tilhørende syndromer er til stede i klinisk betydende grad. For depressionstilstand kræves tilstedeværelsen af to ud af tre kernesymptomer: subjektiv nedtrykthed, manglende lyst/ interesse og træthed/nedsat energi, dagligt det meste af dagen gennem mindst 14 dage. Dette kan afgøres på få minutter, og kun hvis der foreligger to kernesymptomer, er der grund til at gå videre med de øvrige kriterier. Foreligger der en depressionstilstand, er det vigtigt at afgøre, om den er bipolar, eventuelt en bipolar, overvejende depressiv blandingstilstand, karakteriseret ved svingninger i stemningslejet eller tilstedeværelsen af maniske symptomer som irritabilitet, tankemylder og rastløs urofølelse. Sådanne blandingstilstande optræder ret hyppigt, særligt i puberteten, og er vigtige at erkende tidligst muligt, da de kræver stemningsstabiliserende behandling og kan forværres ved gængs antidepressiv behandling. Angsttilstande er altid karakteriseret ved angstfølelse, som i ICD-10 defineres som autonom angst, dvs. at der altid kræves tilstedeværelsen af mindst ét autonomt symptom i form af hjertebanken, rysten, sveden eller mundslimhindetørhed. Det, patienterne benævner som angst, vil ofte vise sig at være urofølelse eller anspændthed, som således ikke tæller til en angstdiagnose. Angst kan optræde anfaldsvis, situationsbetinget ved fobiske angsttilstande og uden foranledning ved panikangst, eller angsten kan optræde som mere vedvarende angsttilstand af svingende intensitet ved generaliseret angsttilstand. Man bør altid samtidig undersøge for eventuelt bagvedliggende depressionstilstand eller anden psykisk lidelse, som angsttilstanden kan være en del af. Ved skadeligt alkoholforbrug skal der foreligge påvist fysisk eller psykisk skadevirkning, og ved alkoholafhængighed skal tre af seks afhængighedstræk være til stede, i forbindelse med længerevarende eller tilbagevendende overforbrug. Her skal man være særligt opmærksom på eventuelt bagvedliggende depressionseller angsttilstand, som imidlertid også kan være en skadevirkning af overforbruget. Somatoforme tilstande omfatter tilstande med somatiske symptomer uden klart påviselig eller tilstrækkelig fysisk årsag. Det kan dreje sig om smertesymptomer og symptomer fra forskellige organsystemer, ledsaget af en udtalt optagethed af symptomerne med vedholdende tiltro til, at de skyldes en somatisk sygdom. Hvis dette ytrer sig som frygt for en alvorlig, navngiven somatisk sygdom, foreligger der en hypokonder tilstand. Igen bør man sikre sig mod bagvedliggende anden psykisk lidelse, særlig depressionstilstand. Tilpasningsreaktioner blev tidligere kaldt affektreaktioner og svarer til de såkaldte krise- og stresstilstande. De fremstår oftest med depressions- og angstsymptomer på baggrund af kendt traume eller belastning inden for den seneste tid (en måned). De må aldrig opfylde kriterierne for depressions- eller angsttilstande, idet de jo så netop er depressions- eller angsttilstande, som måske er fremprovokeret af traumatisk belastning. De må ikke forveksles med akut belastningsreak-

8 252 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS tion eller posttraumatisk belastningsreaktion, som forudsætter et exceptionelt svært traume af livstruende eller katastrofeagtig karakter. De bør ej heller forveksles med personlighedsforstyrrelser på grund af de accentuerede personlighedstræk, de ikke sjældent frembyder. Personlighedsforstyrrelsesdiagnoser er vanskelige at stille. De kræver bekræftet påvisning af en række adfærdstræk, som skal have været til stede siden barndommen eller adolescensen, og de må ikke være udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse. Svære psykiske lidelser, særligt affektive sindslidelser, frembyder ofte personlighedsmæssige træk, som kan synes at opfylde kriterierne for en personlighedsforstyrrelse, men da disse ikke har været til stede altid, altså siden barndommen, foreligger der ikke nogen ICD-10- personlighedsforstyrrelse. Behandlingsmæssig udredning Formålet med psykiatrisk udredning og diagnostik er naturligvis at hjælpe patienten, at behandle hans eller hendes psykiske lidelse på den bedst mulige måde. Omhyggelig diagnostisk udredning og korrekt diagnosticering af foreliggende syndromer eller»sygdomsbilleder«er en nødvendig forudsætning herfor. Den kriteriebaserede og internationale ICD- 10-diagnostik vil her være af afgørende betydning for kvaliteten og pålideligheden af den diagnostiske udredning. ICD- 10-bogen (4) sammen med PSE (10) må som anført særligt anbefales. For at hjælpe patienten er det imidlertid også nødvendigt at prøve at finde ud af, hvorfor han eller hun frembyder det påviste syndrom, det vil sige foretage en behandlingsmæssig udredning af mulige årsager til den påviste psykiske lidelse eller tilstand. Man er her henvist til at benytte forståelsesmodeller af psykologisk, biologisk og social karakter, som skønnes egnede til at forklare lidelsen, og som kan pege på årsagsforhold, som man kan sætte behandlingsmæssigt ind over for. Først da er det muligt sammen med patienten at finde frem til en individuelt tilpasset behandling, som kan afhjælpe den psykiske lidelse bedst muligt, og dermed nå det endelige mål for den psykiatriske udredning og diagnostik. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Üstün TB, Sartorius N, red. Mental illness in general health care. An international study. Chichester: WHO, John Wiley and Sons, The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders, clinical descriptions and diagnostic guidelines. Geneva: WHO, The ICD-10 classification of mental and behavioural disorders. Diagnostic criteria for research. Geneva: WHO, WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark, Diagnostic and management guidelines for mental disorders in primary care. ICD-10 Chapter V. Primary care version. Seattle: WHO, Hogrefe and Huber, ICD-10 Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Version for primær helsetjeneste. ICD-10 PH. København: Novo Nordisk Farmaka Danmark, WONCA. ICPC international klassifikation for den primære sundhedstjeneste. Dansk oversættelse og bearbejdelse. Bentzen N, Schroll H, Bjerre B. Odense: DSAM, MPL, Fyns Amt, Schedules for clinical assessment in neuropsychiatry. Geneva: WHO, CIDI composite international diagnostic interview. Geneva: WHO, 1990.

9 Present state examination. Kort version til klinisk brug. København: Wyeth, Loranger AW, Janca A, Sartorius N, red. Assessment and diagnosis of personality disorder. The ICD-10 international personality disorder examination (IPDE). Cambridge: WHO, Cambridge University Press, Klinisk vejledning. Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstande i almen praksis. København: DSAM, Klinisk vejledning. Diagnostik og behandling af depression i almen praksis. København: DSAM, Info package. Mastering depression in primary care. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe, Bertelsen A, Mors O. Diagnostiske interview. I: Elsass P, Ivanouw J, Mortensen EL, Poulsen S, Rosenbaum B, red. Assessmentmetoder. Dansk Psykiatrisk Forlag, 2006:

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser.

Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser. DELKURSERNE I PSYKIATRI 7.3 INDHOLD Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser. Kursusrækkens delkurser er samlet i nedenstående 13 moduler for at sikre en koncentreret tilegnelse

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013. Betænkning.

2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013. Betænkning. 2012/1 BTB 116 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 30. maj 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Arbejdsmarkedskonference EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Lidt om min baggrund Tidligere erfaringer fra psykiatrien, erfaringer fra almen praksis 1994-2007 Rapport

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere