April - Maj 2008 nr. 5

Transkript

1 96. årgang 2008 April - Maj 2008 nr. 5 Frøgræsset forkæles på toppen af Danmark Aktuelt i frømarken Yderligere stramning af kravene til basisfrøkvaliteten Vejledning til weed wiper

2 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon Telefax DLF-TRIFOLIUM på internettet: Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf Fax Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf Fax Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, 4840 Nr. Alslev. Tlf Fax Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf Fax Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf Fax Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf Fax Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf Fax Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf Fax Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf Fax Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf Fax Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf Fax Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Artiklerne må gengives med kilde angivelse. Grafisk produktion og tryk: SvendborgTryk Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Tlf Fax Redaktionsudvalg: Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup Vordingborg Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej Nykøbing Falster Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej Ringkøbing Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, sprøjtesåning, gødning, blomsterløg og maskiner. Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf Fax

3 96. årgang 2008 April - Maj 2008 nr. 5 Fælles salgstiltag lanceret i dette forår INDHOLD Frøgræsset forkæles på toppen af Danmark Aktuelt i frømarken Yderligere stramning af kravene til basisfrøkvaliteten Vejledning til weed wiper Forsiden Lige så markant som Børglum Klosters byg ninger, lige så sikker er den positive prognose for frøavlen i de kommende år! Læs mere om frøavl på Børglum Kloster i dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Frøgræsset forkæles på toppen af Danmark 4 Aktuelt i frømarken 7 Yderligere stramning af kravene til basisfrøkvaliteten 10 New Zealands landbrug: Flere køre, færre får og fortsat frøavl 12 Weedwiperen godt redskab mod højt ukrudt i frømarkerne 15 Vi har i dette forår lanceret en række salgstiltag på tværs af landegrænser og salgsselskaber i fælles anlagte kampagner. Det gælder bl.a. introduktion af det nye produktkoncept iseed inden for både plæne- og fodergræs. iseed er frøblandinger coatet med et lag gødning, hvilket giver frøet en bedre etablering end ellers. Det er et patenteret koncept, som DLF-TRIFOLIUM koncernen har markedsføringsrettigheder til. Andre initiativer er lancering af fodergræsbrandet ForageMax i flere europæiske lande med det mål at gøre DLF-TRIFOLIUM s ForageMax til det mest sælgende brand i Europa. Desuden er et koncept med blandinger til heste udviklet og lanceret. Vort stærke, engelske plænegræsbrand Johnsons og et plænegræskoncept med mikrokløver er desuden lanceret i flere markeder i Europa. Ved at have integrerede ide-, forberedelses- og lanceringsfaser som grundlag for lokale salgs- og markedsføringsaktiviteter af nye produkter og koncepter opnår vi en række fordele: der kan indsættes flere ressourcer til at udvikle de enkelte ideer, da det geografiske markedspotentiale vil være større end ellers, nye ideer afprøves i et forum af dedikerede salgsfolk og produktspecialister, der vurderer ideernes bæredygtighed og kommercielle muligheder i et stort geografisk marked, fælles udarbejdelse af salgsmateriale betyder, at vi undgår dobbeltarbejde man skal ikke udarbejde dette lokalt, men kan trække på et allerede eksisterende grundlag, og vi lærer af hinandens erfaringer. Lanceringerne er en konsekvens af arbejdet med Strategiplan Der er tale om en ny måde at arbejde på, og forandring kræver vilje til at gøre tingene anderledes. Vi er godt i gang med en læreproces, som organisationen generelt har taget godt imod og meget tyder på, at tiltagene også møder god respons i markedet. Truels Damsgaard Personalia 15 3

4 Frøgræsset forkæles på toppen af Danmark Af Peter Krog-Meyer Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Der er en fantastisk udsigt fra det fredede højdedrag, hvor man mod syd kan se helt til Aalborg, mod vest til havet ved Løkken og mod nord Rubjerg Knude. Der ligger en stærk aura over Børglum Kloster. Tradition og kontinuitet er fremherskende. Godsejer Hans H. Rottbøll, 46 år, er sjette generation på Børglum Kloster og ejer siden Hans Rottbøll er gift med Anne. De har fire børn, 3 piger og en dreng, som går i gymnasiet og studerer. Familien bebor syd- og vestfløjen i den markante historiske hovedbygning. Aktiviteterne på Børglum Kloster består især af landbrug og turisme. Gennemrationaliseret landbrug Foruden Hans Rottbøll er der en fuldtidsansat i landbruget, hertil ekstra hjælp i høst. Til reparationer og vedligeholdelse er der en ansat på halvtid. Børglum Kloster er et moderne gennemrationaliseret landbrug. Der er ingen husdyr mere. For 8 år siden havde vi æglæggende høns, men anlægget var utidssvarende, fortæller Hans Rottbøll. Er klosterets bygninger gamle og historiske, så er driftsbygningerne til gengæld moderne. Børglum Kloster er et gennemrationaliseret landbrug, hvor der dyrkes 400 ha. Alm. rajgræs dyrkes med resultater, der traditionelt ligger pænt over gennemsnittet. Disse resultater nås gennem stærk fokus på indsatsfaktorer, opfølgning og timing. Frøgræsset forkæles bl.a. gennem omfordeling af kvælstof til fordel for frøafgrøderne. Turistaktiviteterne får stadig mere betydning for virksomheden. Tabel 1: Alm. rajgræs, høstresultater i på Børglum Kloster År Sort Rensesvind % Vore anlæg er fra 1989, og vi kan behandle og opbevare alle vore afgrøder, fortsætter han. Der dyrkes ca. 400 ha. Sædskiftet er traditionelt med hvede, frøgræs (alm. rajgræs), byg, hvede, vinterraps, se figur 1. Alm. rajgræs lægges efterhånden kun ud i renbestand. Vi har haft rigtig gode resultater de senere år, siger Hans Rottbøll. Ulemperne ved sommerudlæg er na turligvis den ekstra jordbehandling Udbytte kg renvare Sortens gns. udbytte 2004 Glenstal 4N 9, Glenstal 4N 12, Kentaur 4N 14, Bizet 2N 16, Kentaur 4N 14, Bizet 2N 27,8* * heraf 10% frarenset korn og såning, men vi får en god etablering og gavn af de ekstra kg kvælstof, som sommerudlæg berettiger til. Vor jord er typisk Vendsyssel-jord. På de høje jorder har vi JB 4 og 5, men ellers har vi alt fra JB 2 til 11 - noget uens men vi har et godt lerunderlag, bemærker han. Efter høst af alm. rajgræs ligger marken som grøn mark med en efterfølgende maltbygafgrøde. Herved får vi bedre styr på omsætningen af stubrester og rødder. Desuden får Alm. rajgræs 15% Vinterraps 15% Vinterhvede 50% Vårbyg 20% Figur 1: Arealfordeling, samlet areal 400 ha. Børglum Klosters moderne lade, som er opført 1989, kan tørre og lagre alle godsets afgrøder. 4

5 En del af Danmarks historie Børglum Kloster er uden lighed med nogen anden dansk herregård. Den stille fred i klostergården og i den højloftede hvide kirke kan på mange virke velgørende. Børglum Kloster var indtil ca kongsgård. Man ved, at kong Knud den Hellige opholdt sig her. Han blev fordrevet i 1086, da vendelboerne gjorde oprør mod kongens hårdhændede inddrivelse af tiende og bøder. Bygningerne blev i forbindelse med oprøret afbrændt. Senere led kongen den skæbne at blive dræbt i Sct. Albani Kirke i Odense. Omkring 1130 blev Børglum og landet nord for Limfjorden (dengang Vendelbo Stift) overdraget til en biskop. Senere kom det til at hedde Børglum Stift, da bispesædet blev flyttet hertil fra Vestervig i Thy. Kort herefter oprettede Præmonstratenserordenen et munkekloster her. Samtidigt blev der bygget en domkirke for stiftet. Præmonstratenserklostret var ordenens hovedkloster i Norden og lededes af en provst. Denne havde ligesom bispen sæde i rigets råd, så begge havde stor politisk indflydelse. Børglum var katolsk bispesæde, indtil reformationen blev gennemført i 1536 og domkirke indtil Den overvejende del af Børglum bisperne var fromme, dygtige og lærde mænd, som varetog deres opgaver på en fortjenstfuld måde for stiftet. Retfærdigvis må det siges, at enkelte på uretmæssig vis berigede sig. Dronning Margrethe I viste klostret stor omsorg og skænkede det kostbare gaver og meget gods. I forbindelse med reformationen blev bispesædet med Børglum Kloster, dets ejendomme og jorder lagt ind under kronen og blev herefter overladt til forskellige adelsmænd som len. I 1665 overgik det til privat eje. Af ejere siden da kan nævnes Dronning Charlotte Amalie, Kong Frederik IV, Prinsesse Børglum Kloster set fra højen nord for godset. Den karakteristiske store bygning er klosterkirken. Mod syd kan man se helt til Ålborg. Sophie Hedvig og senere af generalbygmester Laurids de Thurah. I 1835 overtog slægten Rottbøll Børglum Kloster. op på et højere niveau. Det er hemmeligheden bag, mener Hans Rottbøll. Vi følger markerne tæt, og i samråd med frøavlskonsulent Ejner Poulsen foretager vi de nødvendige behandlinger. Det er vigtigt med timingen. Med hensyn til kvælstoftildeling ligger vi på omkring 190 kg pr ha. Vi blev hjulpet, da kvælstofnormerne for frøgræs blev løftet. Samtidig har vi flyttet kvælstof dels fra maltbygmarkerne og dels fra nogle lave arealer med bl.a. energipil. Med hensyn til vækstregulering og svampebekæmpelse ligger der altid en individuel vurdering af afgrøderne til grund for eventuelle behandlinger. Erfaringen er, at de gode resultater skabes ved at forkæle frøgræsset, forklarer Hans Rottbøll. Hans Rottbøll i marken under ISHG besøget. vi bedre bekæmpelse af eventuelle spildfrø, siger Hans Rottbøll. Forkæl frøgræsset Børglum Klosters rajgræsudbytter ligger i de fleste år markant over landsgennemsnittet, se tabel 1. På spørgsmålet hvorfor smiler Hans Rottbøll. For nogle år siden var jeg på studietur i Nederlandene og så deres dyrkningsmetoder. Efterårsudlæg, højere kvælstofniveau, øget opmærksomhed på vækstregulering og svampebekæmpelse. En stærk fokusering på indsatsfaktorerne har hjulpet os Hans Rottbøll er selv lejlighedsvis turistguide, hvor han formidler en del af sin store viden om Børglum Kloster. IHSG på besøg Efter International Herbage Seed Groups konference i Norge i juni måned 2007 var Efterårsudlæg af alm. rajgræs Bizet, som den så ud i starten af marts måned. 5

6 der arrangeret en tur i Danmark med besøg på Børglum Kloster. Der var deltagere fra mere end 20 lande. Besøget omfattede ikke mindst frømarkerne, hvor deltagerne fra USA og New Zealand var imponerede over de opnåede resultater - vel at mærke resultater fra praksis, ikke fra forsøgsparceller! Optimisme Hans Rottbøll er ganske optimistisk med hensyn til fremtidsudsigterne. Vi lever i en verden med stigende efterspørgsel efter fødevarer på grund af be -folkningstilvækst og ønsket om bedre fødevarer. Samtidig står vi overfor et gennembrud med hensyn til bioenergi, forudser han. Tænk, for 100 år siden var det især markerne, som leverede energien gennem foder til hestene. Siden har det været mineralske olier, der leverede energien, og nu kan markerne komme til at levere ethanol, slutter Hans Rottbøll. Børglum Mølle set fra højen, i det fjerne er der fuld kystlinie bag Løkken. Stigende antal turister besøger Børglum Kloster Børglum Kloster har sin egen kirke, som udgør nordfløjen. Den er helt integreret i bygningsanlægget. Kirken er en af de få privatejede i Danmark. Det giver nogle store vedligeholdelsesmæssige udfordringer. Der kom helt nyt tag på kirken i Det lod sig gøre med hjælp fra flere fonde. Næste udfordring er en egentlig restaurering af selve kirkens indre. En del af Børglum Kloster er åben for publikum. Kirken er normalt åben, og vestfløjen er indrettet med udstillinger i tre etager. Ved indgangen er der en stor butik, som har et stort udvalg af smykker, tøj, bælter, tasker og andre varer. Vi har opbygget vor turistattraktion gennem mange år, oplyser Hans Rottbøll. Det er noget, som har udviklet sig, og vi har i dag et stort besøgstal. Samtidig har satsningen på butikken i betydelig grad styrket omsætningen. Der er nu lagt an til en ny udvidelse, da herskabshestestalden med første sal nu skal indrettes til udstillinger. Turistaktiviteterne ledes af Anne Rottbøll som nu netop har øget antallet af ansatte fra to til tre. Stilen er gennem årene blevet fastholdt. Med det gamle helstøbte bygningsanlæg er det vigtigt at lægge vægt på den ægte kultur og i den forbindelse at være tro overfor publikum, fastslår Hans Rottbøll. Særudstilling Netop i disse dage er man ved at lægge sidste hånd på en særudstilling af Dronning Margrethes skitser og scenografier. En stor udstilling, som inddrager en del af Børglum Klosters privatbolig bl.a. Kongesalen. Særudstillingen løber i hele maj måned (yderligere oplysninger: Mikromalteri og Børglumøl Udviklingen af nye aktiviteter for publikum og det stadig stigende besøgstal lægger derfor beslag på en stor den af familien Rottbølls tid. Meget tid bruges på pressekontakt og markedsføring. I den forbindelse har Hans Rottbøll syslet med et spændende projekt med et mikromalteri. Det kunne skabe en forbindelse mellem Børglum Klosters landbrug og publikums oplevelser på stedet, mener Hans Rotbøll. Man kunne så indtage en Børglumøl fremstillet af mikromaltet byg fra Børglum Klosters egen maltbyg. Der kunne sikkert kobles andre elementer på, såsom besøg på mikromalteri og bryggeri,. På spørgsmålet om der findes nogle mikromalterier i nærheden, er svaret, at de nærmeste efter sigende ligger i München og Stockholm! Om mikromalteriet umiddelbart lader sig realisere, må fremtiden vise. Børglum Kloster Kirke. 6

7 Aktuelt i frømarken Af Vera Jacobsen frøavlskonsulent DLF-TRIFOLIUM A/S Ukrudtsbekæmpelse i udlægsmarken I vårbyg med frøgræsudlæg gælder det om at være på forkant med behandling mod ukrudt og dermed mindske problemerne i frøårene. Vælg derfor en bred løsning og vurder marken igen senere for at afgøre, om det er nødvendigt at behandle mod f.eks. rodukrudt. I tabel 1 er mulige løsninger mod tokimbladet ukrudt og ukrudtsgræsser vist. En god løsning, som alle frøgræsarter kan tåle, er 0,3 Oxitril + 0,5 tabl. Express + klæbemiddel. Mod specielt agerstedmoder, ærenpris og tvetand kan tilsættes 0,03-0,05 l DFF (dog ikke i engrapgræs). DFF kan under gunstige forhold, hvilket vil sige ved god jordfugtighed, hjælpe med effekten på enårig rapgræs, men her kræves en dosering på 0,1 l/ha. Hvor der er udlæg af rød- eller stivbladet svingel kan i stedet anvendes 0,035 l Hussar OD + olie, som udover det tokimbladede ukrudt vil have effekt på enårig rapgræs. Også her kan evt. tilsættes 0,03-0,05 l DFF mod især agerstedmoder. Der er travlt i marken lige nu. Reelt er det vejret, der bestemmer, hvor mange effektive arbejdstimer, der er til rådighed. Det er derfor vigtigt at prioritere planteværnsopgaverne i frøafgrøden højt. Udlægsmarker skal hjælpes godt fra start, og i frømarken er den sidste finish afgørende for, om det høje udbyttepotentiale også kan udnyttes i sidste ende. Kraftige planter af enårig rapgræs i engrapgræs kræver en tidlig bekæmpelse med Hussar om foråret. Problem Tokimbl. ukrudt Middel og dosis i l/ha 0,3 Oxitril + 0,5 tab Express + 0,03-0,05 DFF Kan bruges i udlæg af Additiv Bemærkninger alle arter (dog ikke i engsvingel og engrapgræs) Ja Fugtig jord påkrævet ved brug af DFF eller 0,075 Primus alle arter Ja minus agerstedmoder, tvetand, ærenpris eller 0,8 Starane XL alle arter Ja mod storkenæb eller 0,25-0,6 Catch alle arter Nej Over 8 grader, god mod storkenæb + rodukrudt minus agerstedmoder, tvetand, ærenpris Enårig rapgræs 0,1 DFF alle arter (dog ikke i engrapgræs) Rajgræs, vindaks Enårig rapgræs Vindaks Alm. rapgræs Flyvehavre 0,035 Hussar OD kun rødsvingel, stivbl. svingel, engrapgræs 0,8 l Primera Super alle arter (dog ikke engrapgræs, timothe og hvene) Rodukrudt 1,33 MCPA Alle arter Nej Tabel 1. Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med udlæg af frøgræs. Nej Ja (olie) Ja sammen med Oxitril eller Express Varmt vejr påkrævet Undgå lejesæd i dæksæden Vårbyg har under ugunstige vejrforhold tendens til at knække i strå og aks. Især hvis kornet er sået med dobbelt rækkeafstand, kan det have uheldige følger ved høst, og udlægget kan senere generes meget af spildkorn. For at forebygge nedknækning anbefales det at behandle vårbyggen med enten 0,2-0,5 l Cerone eller 0,2-0,4 l Moddus. Opfølgning i vinterhvede med frøgræsudlæg I vinterhvede med udlæg er der formentlig behandlet mod ukrudt i efteråret. En opfølgning vil dog næsten altid være nødvendig, se tabel 2. Vær især opmærksom på nyfremspiret burresnerre og græsukrudt som agerrævehale og vindaks. Mulighederne for at bekæmpe græsukrudt i dæksæden bør udnyttes fuldt ud, da problemerne kun bliver vanskeligere at løse i selve frøafgrøden. 7

8 Problem Middel og Kan bruges i udlæg af Additiv Bemærkninger dosis i l/ha Tokimbladet ukrudt 1 tabl. Express alle arter Ja evt. + 0,3 Starane alle arter Varmt vejr eller 0,075 Primus alle arter Ja minus agerstedm., tvetand, ærenpris eller 1,0 Starane XL alle arter Ja Stedmoder, ærenpris, tvetand Rajgræs, lidt vindaks enårig rapgræs Flyvehavre, vindaks alm. rapgræs Agerrævehale, alm. rapgræs, vindaks Ukrudtsbekæmpelse i frømarken Den milde vinter har endnu engang sat sit præg på ukrudtsbestanden i frømarken. Vårbygspildkorn er ikke udvintret, og de tokimbladede arter som kamille, burresnerre, agerstedmoder, ærenpris, tvetand og storkenæb har fået lov til at vokse sig store. Enårig rapgræs har også nydt godt af de forholdsvis høje temperaturer og den rigelige vandforsyning. Det har resulteret i, at vi ser kraftige puder af rapgræs, især hvor der er huller i frøgræsbestanden. Hussar OD mod enårig rapgræs I engrapgræs har Reglone-behandlingen 0,05 DFF alle arter Nej sammen med Express eller Primus 0,05 Hussar OD 1,0 l Primera Super kun rødsvingel, stivbl. svingel, engrapgræs alle arter (dog ikke engrapgræs) 0,4 l Topik kun rødsvingel Ja (olie) Rodukrudt 1,33 MCPA Alle arter Nej Tabel 2. Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede med udlæg af frøgræs. Ariane FG S Tekst på etikette Kun om foråret efter høst af korn, hvidkløver eller frøgræs Ja (olie) Temperatur over 7 grader Ja Varmt vejr påkrævet Frøgræs udlagt i renbestand i efteråret Frøgræs udlagt i korn Frøgræs udlagt i alle afgrøder Dosis, l pr. ha 2. flerårsfrø eller efter hvidløver 2,5 3,5 Briotril 400 EC Frøgræs 0,5-0,75 0,5-0,75 0,5-0,75 0,5-0,75 DFF Frøgræs (off-label) 0,07-0,15 0,07-0,15 0,07-0,15 0,07-0,15 Focus Ultra Rød- og stivbl. svingel 1,0-2,0 1,0-2,0 1,0-2,0 Fusilade Max Rød- og stivbl. svingel 1,0-1,5 1,0-1,5 1,0-1,5 Hussar OD Engrapgræs, rød- og stivbl. 0,05-0,1 0,05-0,1 0,05-0,1 0,05-0,1 svingel (off-label) MCPA Efter hvidkløver eller frøgræs Græs efter høst af korn 0,7 1,33 Oxitril CM Frøgræs 0,5-1,0 0,5-1,0 0,5-1,0 0,5-1,0 Primera Super Alm. rajgræs (off-label) 0,5-1,0 0,5-1,0 0,5-1,0 0,5-1,0 Primus Alm. rajgræs, engrapgræs, 0,075-0,15 0,075-0,15 0,075-0,15 0,075-0,15 rødsvingel. Engsvingel, hundegræs, ital. rajgræs, stivbladet svingel, strandsvingel, timothe (off-label). Starane 180S Frøgræs 0,7-0,8 0,7-0,8 0,7-0,8 0,7-0,8 Starane XL Alm. rajgræs, engrapgræs, rødsvingel 1,5-1,8 1,5-1,8 1,5-1,8 1,5-1,8 Tabel 3. Godkendte midler til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og græsukrudt i frøgræs om foråret ikke virket optimal, da vinteren ikke har budt på længerevarende frostperioder. Derfor er mange marker måske allerede behandlet med Hussar OD i det tidlige forår. Her vil det være på sin plads at vurdere, om det er nødvendigt at følge op med anden del af splitsprøjtningen. Ligeledes skal der i rød- og stivbladet svingel tages stilling til, om det enårige rapgræs kræver yderligere behandling med Hussar OD + olie. I givet fald vil en sådan behandling også have effekt på kamille, burresnerre, fuglegræs mm. Hussar-løsningen vil fremover være eneste mulighed for bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel, da Gallant er blevet forbudt at anvende pr. 1. januar For at kunne starte en bekæmpelse allerede i efteråret efter høst af dæksæden, er der ansøgt om offlabel godkendelse af Hussar OD til brug i rød- og stivbladet svingel om efteråret. Tokimbladet ukrudt Den bredeste løsning mod tokimbladet ukrudt fås ved behandling med 0,05 l Primus + 1,5 l Ariane FG under gode vækstbetingelser og i mildt vejr fra midten af april. Da Ariane FG indeholder MCPA, vil der også være en effekt på rodukrudt som tidsler, agerpadderok og skræppe, men forekommer disse arter i stor stil, bør Ariane FG erstattes med ren MCPA senere i maj. Tabel 3 giver en oversigt over godkendte midler til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og græsukrudt i frøgræs om foråret. Kvik og andre græsser i rødsvingel Fusilade Max og Focus Ultra er godkendt i både rød- og stivbladet svingel. Behandling i løbet af maj måned kan sjældent undgås, da denne er med til at hindre frøbærende stængler af kvik at skyde op i marken. Med få sprøjtedage til rådighed får vi ofte spørgsmålet om disse græsmidler kan udbringes sammen med vækstreguleringsmidlet. De senere års forsøg peger i forskellig retning. Det tyder dog på, at kraftige rødsvingelmarker i god vækst og under optimale sprøjteforhold kan tåle, at midlerne blandes. Svage afgrøder derimod har bedst af, at midlerne holdes hver for sig. Erfaringer fra 2007 viser desuden, at effekten af Fusilade Max og Focus Ultra på en stor bestand af agerrævehale kun holder, hvis behandlingen gennemføres så sent som muligt, hvilket vil sige sidste uge i maj eller omkring 1. juni. Kommer man for tidligt, kan planterne nå at regenerere og frembringe frøbærende stængler. De modne rævehalefrø er svære at rense fra rødsvingelen. Vækstregulering Gødningsnormerne er som bekendt ikke optimale. Ved at bruge normerne gøder vi generelt ca. 15% lavere end den økonomisk optimale tildeling. Alle frøgræsarter vil betale for ekstra kvælstof udover normen. Ved en omfordeling af ejendommens kvælstofkvote er det måske muligt at finde ekstra kvælstof, som vil gavne især tetraploide sorter af alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs i god vækst og strandsvingel. Gives der ekstra kvælstof, må den videre behandling af marken overvejes. Vækstregulering vil være aktuel i tetra- 8

9 Tabel 4. Vækstregulering. Behov for ekstra kvælstof udover norm Behov for vækstregulering ved kvælstof efter norm Behov for vækstregulering ved ekstra kvælstof Middel og dosis l/ha Ital. rajgræs Ja Nej Nej - Hybridrajgræs Ja Nej Nej - Stivbl. svingel Ja Nej Vurdering 0,5 l Moddus Alm. rajgræs 2N Ja Nej Vurdering 0,5 l Moddus Engsvingel Ja Nej Vurdering 0,5 l Moddus Engrapgræs Ja Nej Vurdering 0,5 l Moddus Alm. rajgræs 4N Ja Nej Ja 0,5 l Moddus Rødsvingel Ja Ja Ja 1,25 l CCC + 0,4 l Moddus Hundegræs Ja Ja Ja 1,25 l CCC + 0,4 l Moddus Strandsvingel Ja Ja Ja 1,25 l CCC + 0,4 l Moddus forsøgene. Moddus er godkendt med 0,5 l/ ha, men det forsøges at få den godkendte dosis hævet til 0,8 l/ha. Bekæmpelse af svampesygdomme I 2007 så vi tabsvoldende angreb af svampesygdomme i frøgræs. Først og fremmest skal nævnes sortrust i alm. rajgræs og rapgræsrust i engrapgræs. I tabel 5 er anført alle svampemidler, der er godkendt i frøgræs. Den angivne dosis svarer til behandlingsindeks på 1. I praksis vil en kombination af to midler være en god løsning. Desuden skal der tages højde for, at Amistar i korn har mistet sin evne til at bekæmpe meldug effektivt på grund af resistensdannelse. Derfor vil vi anbefale at blande 0,3 l Amistar med enten 0,3 l Folicur eller 0,3 l Zenit. Hvis frøgræshalmen Problemukrudt i hundegræs: mørkegrønne tuer af rajgræs og blød hejre. Her findes ingen kemiske løsninger, kun håndarbejde med spade eller weed-wiper. Hvede med frøgræsudlæg kræver næsten altid en opfølgende behandling mod ukrudt her i foråret. Agerrævehale i rødsvingel bekæmpes sidst i maj for at undgå frøbærende stængler. ploid alm. rajgræs, mens det i diploide sorter afhænger af markens udseende. Engsvingel er jo generelt meget spildsom og en vækstregulering kan medføre, at afgrøden står op til høst. Det er ikke meningen. Derfor bør beslutning om vækstregulering eller ej træffes individuelt for hver mark. Forsøgene i engrapgræs har vist, at vækstregulering her kun er aktuel, når der er et højt udbyttepotentiale, og afgrøden er velforsynet med næringsstoffer og vand. Ellers skader behandlingen mere end den gavner. Tabel 4 giver en oversigt over det mulige behov for vækstregulering ved kvælstoftildeling i henhold til normen og ved ekstra tilførsel. Moddus er midlet til vækstregulering. Sidste års forsøg viste, at Moddus kan udbringes ret sent i græssernes udvikling og stadig have den ønskede effekt, nemlig forhindre lejesæd ved blomstring. Det er således vigtigere at finde en periode med lunt vejr og gode vækstbetingelser end at behandle græsset på et bestemt udviklingstrin. Normalt vil vækstregulering være aktuel fra ca maj. I hundegræs og rødsvingel har den billigere kombination 1,25 l CCC + 0,4 l Moddus vist sig at have den ønskede effekt. I strandsvingel er ren Moddus i doseringen 0,8 l pr. ha mest optimal ifølge Tabel 5. Godkendte svampemidler i frøgræs. skal opfodres, er man nødt til at vælge 0,15 l Tilt 250 EC som blandingspartner. Svampemidlerne kan, hvis behovet opstår samtidigt, udbringes i tankblanding med ukrudts- eller vækstreguleringsmidler. Frøgræshalm behandlet med Folicur og Zenit må ikke opfodres. Sygdom Middel Max. dosis i l/ha Aktuelt især i følgende arter Meldug Amistar 1,0 Folicur EC 250 1,0 Tilt 250 EC 0,5 Zenit 575 EW 1,0 Rust Amistar 1,0 Folicur EC 250 1,0 Tilt 250 EC 0,5 Zenit 575 EW 1,0 Bladplet Amistar 1,0 Tilt 250 EC 0,5 Zenit 575 EW 1,0 Især rajgræs, strandsvingel og engrapgræs er modtagelige. Kronrust og sortrust i rajgræs Rapgræsrust i engrapgræs Mastigosporium og skoldplet i hundegræs Net- og pletnekrose i rajgræs 9

10 Yderligere stramning af kravene til basisfrøkvaliteten Af Arne Larsen Avlsleder DLF-TRIFOLIUM A/S Efter beslutning i DLF s bestyrelser er DLF-TRIFOLIUM s allerede høje standarder for basisfrøkvalitet blevet strammet. Vi indfører nu en nul-tolerance for yderligere ukrudtsarter i vort basisfrø. Vi kan ikke undgå enhver form for forurening ved blot at have rent basisfrø, men det skal i alt fald ikke være basisfrøet, der er årsag til en forurening. Den højeste kvalitet af basisfrø er et naturligt krav fra en frøavler. Der må ikke udsås noget, som kan virke forurenende for den aktuelle frøproduktion, men heller ikke tilføre uønskede arter til markens frøbank. Derfor har vi yderligere strammet vore interne krav til basisfrøkvaliteten. Kvalitet igennem tiderne Tidligere blev der gennem årene i de mange frøfirmaer opbygget en viden og erfaring, som DLF-TRIFOLIUM i starten af 1990erne indarbejdede i en samlet strategi for basisfrøproduktion i virksomheden. I den var der bl.a. fastlagte kvalitetskrav, som lå langt over de officielle krav for basisfrø. Kvalitetskravene blev fastsat ud fra den aktuelle viden og erfaring samt de dyrknings- og avlsmæssige forudsætninger. I kravene var bl.a., at udsæden skulle være helt fri for agerrævehale og væselhale. Det er to arter, som under de rette forhold kan opformeres kraftigt, og som i andre lande har medført store problemer i frøproduktionen. Der var også strenge krav til indholdet af f.eks. blød hejre i rødsvingel, fordi den næsten er umulig at frarense. Her har udviklingen i den kemiske bekæmpelse Den højeste kvalitet af basisfrø er et naturligt krav fra en frøavler. Rent basisfrø starter i marken. Her ses en udlægsmark med fræset kant. med Fusilade og tidligere Gallant imidlertid gjort, at denne art ikke er nær så farlig i rødsvingel som tidligere. Vi har dog alligevel fastholdt de strenge krav. Modsat har vi set, at andre arter er blevet mere alvorlige, fordi sædskiftet har ændret sig i retning mod meget mere vintersæd, som medfører et helt andet forureningsmønster. Hvis de milde vintre, som vi har oplevet de seneste år, er et vedvarende fænomen, så vil vi også i den fremtidige frøavl se nogle uønskede arter, som ikke tidligere har været nær så dominerende. Her tænkes f.eks. på alm.rapgræs, som elsker de fugtige efterår og vintre, og derfor i nogle afgrøder kan være en alvorlig forureningsfare. Alle disse forureninger kan vi selvfølgelig ikke undgå ved blot at have rent basisfrø, men det skal i alt fald ikke være basisfrøet, der er årsag til forureningerne. Derfor har vi igen taget vor basisfrøstrategi op til revision for at se, om der var nogle punkter, hvor der skulle justeres og yderligere strammes. Høje kvalitetskrav Det letteste var selvfølgelig at sige, at alt basisfrø skal være fri for alt andet frø. Hvis vi gjorde det, vil vi gøre livet meget besværligt for os selv, men måske navnlig for vore avlere. Vi vil i mange situationer stå med det problem, at vi ikke kan levere basisfrø af en bestemt sort. Det medfører så, at kunderne ikke kan få det frø, de ønsker at købe, hvilket vil medføre et reduceret salg, som i sidste ende vil ramme vore avlere. Ligeledes kan det medføre, at mange avlere på grund af basisfrøproblemer bliver tvunget til sortsskifte meget oftere end det er tilfældet nu. Derfor er kunsten at kunne levere basisfrø af høj kvalitet af de rigtige sorter på det rigtige tidspunkt. Basisfrøpartierne bliver undersøgt i en prøve, der er 10 gange så stor som en almindelig prøve. Afhængig af art og sort repræsenterer en sådan prøve frø. Af de uønskede arter må der selvfølgelig ikke findes nogen i en sådan prøve. Derimod vil det være svært at gardere 10

11 sig mod f.eks. nogle frø af enårig rapgræs i et parti alm. rajgræs eller andre storfrøede arter. Dette på trods af, at enårig rapgræs forholdsvis nemt kan frarenses i alm. rajgræs, fordi der er så stor forskel på frøstørrelsen. Ofte ser vi nemlig, at sådanne små frø kan kile sig fast ved eller under bugstilken på rajgræsfrøet, og derfor kan vi ikke altid fjerne de sidste. Det samme kan være tilfældet med fuglegræs, forglemmigej m.fl. Det er arter, som i forvejen findes i så store mængder i almindelig agerjord, at det ville være helt tåbeligt at sige, at et basisfrøparti ikke kan anvendes, hvis der findes få frø af sådanne arter. De enkelte kultur- eller ukrudtsarter har meget varierende betydning i de forskellige frøarter. F.eks. kan alm. rapgræs i engrapgræs være direkte ødelæggende for kvaliteten af det høstede frø, medens det i alm. rajgræs ikke vil være et problem af samme omfang. Derfor er kravene individuelle for de forskellige arter. Stramning af kravene Som tidligere nævnt lå vi i forvejen langt over EU s krav for basisfrø i vore interne krav. På mange områder ligger EU s krav også så langt fra virkeligheden, at de slet ikke vil være noget pejlemærke til at udstikke vor egen kurs efter. Tager vi f.eks. arter som blød hejre, gold hejre og væselhale, så siger EU s krav, at der må være helt op til 20 i analysemængden, og som et andet eksempel må der være op til 5 agerrævehale. Her har vore interne regler hele tiden sagt 0 væselhale og 0 agerrævehale. I de nye regler siger vi samtidig også 0 gold hejre og har strammet kravene for blød hejre. Normalt ser vi aldrig gold hejre i vort basisfrø, fordi den er rimelig let at rense fra - faktisk i samtlige kulturer, men her siger de nye danske officielle regler, at det ikke må findes. Denne stramning kom samtidig med stramningen i sædekorn, hvor problemet kan være af en hel anden karakter. Derfor er vore nye stramninger et resultat af de ændrede officielle krav, men mest vore egne krav med de justeringer, som det var forsvarligt at lave. Hvordan opnås de høje kvaliteter? Der er ingen tvivl om, at det hele starter i marken ved vore basisfrøavlere. Derfor har vi også hævet kravene til dem i form af mere lugning og separation af partierne. Dette resulterer selvsagt i, at vore tillæg for basisfrøavl også bliver hævet. Samtidig har vi igennem årene fået ombygget og forbedret vore specielle rensemaskiner til basisfrø. Det omfatter bl.a. kastesorterer, hvor vi bedre kan Opformering af ny engrapgræssort på Dansk Planteforædling under meget kontrollerede forhold. En forurening af en udlægsmark skal i hvert fald ikke komme fra basisfrøet. Avl af basisfrø til DLF-TRIFOLIUM kræver ekstra påpasselighed hos avlerne, hvilket DLF-TRIFOLIUM også honorerer gennem basisfrøtillæg. Kastesorterer anvendes til at sortere frøene efter vægt. Metoden bliver meget anvendt til kløver, men der er også gode erfaringer med denne rensemetode, når det gælder omrensninger af basisfrøpartier af græsarterne. sortere frøene efter vægt. En metode som bliver meget anvendt til tungt frø, især kløver. Vi har dog også fået gode erfaringer med denne rensemetode, når det gælder omrensninger af basisfrøpartier af græsarterne. En anden vigtig faktor er også muligheden for at vælge imellem flere partier. Det skal forstås på den måde, at vi tilstræber at have flere arealer at vælge imellem og opererer med et større lager, så vi hele tiden tilstræber at have god kvalitet på lager, hvis et års høst slår fejl eller kvaliteten er for dårlig. Hvem kontrollerer os? Når vi ikke har nogen officielle krav, som vi umiddelbart kan måle os op imod, fordi de ligger så langt fra vore egne, så er det umiddelbart svært at sige, hvilket niveau vi ligger på med vore kvaliteter. Vi har siden midten af 90 erne hvert år opgjort, hvilke kvaliteter vi har anvendt i det pågældende år. Dette bliver forelagt firmaets ledelse og bestyrelse sidstnævnte som udelukkende består af frøavlere. Derfor er basisfrøafdelingen hvert år på denne måde oppe til eksamen. Frøavl er på mange måder en tillidssag mellem avler og firma. Som avler forventer man år efter år at opnå det størst mulige økonomiske resultat af sin frøavl, selv om der er store udsving i såvel priser som udbytte. Sker der brud på dette tillidsforhold, så stopper samarbejdet automatisk. Derfor er dette tillidsforhold måske den allerbedste kontrollant, også for vore basisfrøkvaliteter. Lever vi ikke op til det, vore avlere forventer, så er samarbejdet slut, og det vil være vanskeligt på sigt at opretholde en tilstrækkelig frøproduktion. Derfor har vi så meget fokus på basisfrøkvaliteterne. Kvaliteten i de fremtidige frømarker Selv om vi hele tiden tilstræber os på at levere så rent basisfrø, som det overhovedet er muligt, så er det ikke alene en garanti for, at frømarkerne generelt vil være rene også i de kommende år. Ændrede dyrkningssystemer med mere og mere vintersæd, større omfang af reduceret jordbehandling, mere ekstensiv behandling i det hele taget og måske ændrede klimatiske forhold, er ting som kan trække i den forkerte retning. Der er derfor opgaver nok for den enkelte avler og vor konsulentrådgivning. Heldigvis ser vi mange avlere, som kan tackle disse udfordringer, og derfor tror vi på, at Danmark også i fremtiden vil være en stor frønation, der producerer frø af høj kvalitet. 11

12 New Zealands landbrug: Flere køer, færre får og fortsat frøavl Af Stig Oddershede Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S En ophedet mælkesektor er lokomotivet i new zealandsk landbrug, hvor jordpriserne er rykket kraftigt det seneste års tid. Frøavlerne har flere gode alternativer og udbyttepotentialer på tons hvede pr. ha er ikke et særsyn på god jord. Så kravet til gode frøpriser er mindst lige så høje her som på vores hjemmebane. Godt km fra Danmark ligger et af de frøområder, som danske frøavlere følger med stor interesse. Den new zealandske frøproduktion foregår alt overvejende i et om råde på omkring 70 x 70 km på Canterbury Plain med centrum omkring 60 km syd for Christchurch. Groft sagt afgrænses frøområdet af Rangitata River mod syd og Rakaia River mod nord. Frøet og de konkurrerende afgrøder Frøudbytterne er gode i New Zealand, men det er udbytterne i korn også. Mens hvedeudbytter på uvandet jord typisk ligger på 6-7 tons/ha, kan man høste o g 60 syd o C stc u c. gge på 6 7 to s/ a, a a øste 5 Faktaboks I New Zealand er der: 5,3 mio. stk. malkekvæg 4,4 mio. stk. kødkvæg 38 mio. stk. får 1,4 mio. stk. tamhjorte ha vin ha kiwifrugt ha avocadofrugt ha hvidkløverfrø (2006) ha græsfrøavl (2006) heraf: ha alm. rajgræs til frø ha ital. rajgræs til frø Fårene er for det meste henvist til de mere ekstensive arealer. De højproduktive kløvergræsmarker er i vidt omfang forbeholdt malkekvæg. Stort set alle marker er hegnet ind i New Zealand, og fårene flyttes meget rundt på arealerne. 12

13 Hvidkløver sås på 30 cm's rækkeafstand. Omkring 15% af markerne ligger til 2. års avl. Markerne afgræsses intensivt om foråret og styres med vanding. Rækkesprøjtning med herbicider mellem og over rækkerne er alm. praksis. Frøaffald kan anvendes til hønsefoder eller markfyld. Her er en hønseavler på besøg hos et frørenseri for at få en ladning frøaffald. Der findes flere mindre private frørenserier på gårdene og et enkelt stort renseri, som lønrenser og opsækker frø for avlerne. tons kerne/ha på god vandet jord. Bygudbytter på 9-10 tons/ha er almindelig på vandet jord. Udbyttepotentialet er enormt på den gode vandede jord, og landmændene har stort set frie hænder til at vælge de dyrkningsindsatser i form af gødning og planteværnsmidler, de finder nødvendige for at sikre udbyttet. Hvidkløver er fortsat en betydende art, selv om arealet er på et lavere niveau end tidligere. Græsfrøarealet er domineret af ital. og alm. rajgræs. Hybrid rajgræs, hundegræs og strandsvingel dyrkes i mindre omfang. Dertil kommer en række mindre frøafgrøder som f.eks. rødkløver, kaukasisk kløver, honningurt og hvene. Frøafgrøder er en god vekselafgrøde i sædskiftet, man traditionelt har været glad for, men fremadrettet er der høje priskrav til frøet, ellers bliver der dyrket mere korn, som der også er stor efterspørgsel på. ikke med et konstant flow i vækssæsonen, hvilket gør vanding med overfladevand ret usikkert. Den mere sikre vandforsyning fra grundvand er tiltagende, men mere om-- kostningstung. Ofte må man bore ned til 300 meters dybde for at finde vandlommerne. Bedre udnyttelse af regnvandet fra bjergene Der brugers mange kræfter på en langsigtet planlægning for at udvikle måder til at opsamle og lagre vandet fra de rigelige regnmængder, der falder over bjergkæderne mod vest. Planen er at opsamle vand i reservoirer, så man herfra kan imødekomme behovet for vanding. Der er mange miljømæssige og politiske hensyn i den sag. Der er masser af vand, men det er ofte på det forkerte tidspunkt og det forkerte sted i forhold til afgrødernes behov! Således var vækstsæsonen 2007 præget af lange tørkeperioder, som gik hårdt ud over produktionen på ikke-vandede arealer. Stærk mælkeindustri og politisk medvind New Zealand har en meget stærk mejeriindustri med Fonterra, som er et af verdens største mejerier, i spidsen. Landet er Masser af vand, men ofte på det forkerte sted Canterbury området forbruger 58 % af den totale mængde vand, der bliver anvendt til konsum i New Zealand. Omkring ha kan vandes, hvilket svarer til, at ca. 70% af landets vandede arealer findes her. Omkring 2/3 af vandingsvandet kom - mer fra overfladevand, floder, søer og lign., mens ca. 1/3 bores op fra grundvandsmagasiner. Det potentielle areal, som kunne vandes, hvis der var vand nok til rådighed, er omkring 1 million ha, men det er kun omkring 30% af dette areal, som bliver vandet på Canterbury Plain. Efterspørgslen på vandingstilladelser stiger i takt med, at man forsøger at optimere udnyttelsen af jorden og gøre den dyrkningssikker. Desværre løber vandet i floderne Der venter mange enestående smukke naturoplevelser, så snart man bevæger sig ud af de intensive landbrugsområder. Kun omkring 4% af New Zealand svarende til 1,6 mill. ha er dyrket land - resten er bjergrigt. 13

14 verdens største eksportør af smør, skummemælkspulver og casein, og målt på tons mælk er New Zealands eksport større end EU-medlemslandene tilsammen. Politisk har fødevareindustrien god opbakning. Den new zealandske regering har afsat 4 mia. kr. til en plan, som skal støtte forskning og innovation fra gårdniveau til slutprodukt og skal bringe New Zealand helt i front som verdens bedste landbrugsland. Med bidrag fra fødevarevirksomheder bliver beløbsrammen til satsningen i størrelsesordenen otte mia kr. over de næste år. Aktuelle markedspriser i New Zealand Pris i forhold til samme tidspunkt for 1 år siden Hvede: 222 kr/hkg % Lam 15 kg: 194 kr/stk % Uld: 13,3 kr/kg. + 3 % Oksekød (300 kg): 12,3 kr/kg. + 2 % Hjortekød (60 kg): 24,5 kr/kg % Skummemælkspulver FOB: 18,3 kr/kg % Stor vækst i kvægbesætninger Alene i 2007 er der godkendt 300 nye malkekvægsbesætninger med en størrelse på 750 køer i gennemsnit. Efterspørgslen har medført store prisstigninger på køer, således er prisen på en malkeko steget fra kr. til over kr. på et år! Omkostningerne ved mælkeproduk- Ude på landet er der masser af muligheder for at proviantere fra gårdbutikker og små stande. Her et eksempel på en af de mere farverige anprisninger fra frugthaven! tion er omkring det halve på New Zealand sammenlignet med Danmark. Jordpriser stigende, men kvæggårde er steget mest i værdi Der er sket en stor værdiforøgelse af landbrugsjorden i New Zealand det seneste års tid. Adgang til vandingsmulighed og mælkeproduktion er faktorer, som købere er villige til at betale for. For få måneder siden var typiske jordpriser omkring kr./ha for vandet jord til malkeproduktion og kr./ ha for alm. jord til landbrugsafgrøder. Den seneste opgørelse over handler med kvæggårde viser, at jordprisen nu er oppe på kr./ha, en stigning på 19% siden januar Efterspørgslen efter jord til nye malkekvægsbesætninger gør det interessant at inddrage gammel plantagejord i dyrkning. Jorden koster ca kr./ha, når der er skovet, og så er der udgifter på kr., inden jorden er planeret og stødfræset. Efter 4 års dykning med forskellige afgrøder er der kommet så meget liv i jorden, at den kan indgå i sædskiftet. De høje priser på jord får nu også en del af de ældre landmænd til at overveje, om tiden er ved at være inde til at sælge til en kvægavler. Fåreavl under pres Mens kvæget er i fremgang, er der tilbagegang i fåreavlen. Der er 38 millioner får i New Zealand, hvilket er det laveste antal siden 1955 og omkring en halvering i antal dyr de seneste 25 år. Men der er stadig omkring 10 får pr. indbygger! Dårlige priser på lam og får har skylden for, at en del fåreavlere er emigreret til Sydamerika. Man kan købe et græsningslam for kun 75 kr. i sommerperioden. Hvidkløver battle konkurrence hvor æren står på spil Nye forsøg med frø, korn og andre afgrøder udføres af den uafhængige FAR (Foundation for Arable Research) og finansieres af promilleafgifter fra korn, bælgsæd, majs og frø. Forsøgene omfatter forskellige dyrkningssystemer på vandet og uvandet jord. Et af de største trækplastre er konkurrencer i forskellige afgrøder mellem farmergrupper og konsulenter. Her måles udbytter, dyrkningsomkostninger og dækningsbidrag efter holdenes anbefalinger. Faktorer som middelvalg, gødningsstrategi og timing er afgørende for, hvilket hold der løber af med sejren. De seneste to år er konkurrencen foregået i hvidkløver. Bedste opnåede udbytte blev 938 kg/ha. Det var ikke konsulentholdet, der vandt. Men de var heller ikke dårligst!! En lignende konkurrence under hjemlige himmelstrøg kunne være ganske spændende! Køerne går på græs året rundt, og vanding er helt afgørende for at holde produktionen i gang. På billedet ses grænsen mellem uvandet og vandet græs. Fortsat frøavl i New Zealand De new zealandske frøavlere vil fortsat dyke frø, men de er meget opmærksomme på de ændringer, der er sket med kornpriserne. Frøavl er en naturlig del af sædskiftet, som man ikke uden videre dropper, men frøavlerne er ikke så forskellige fra danske frøavlere: De vil have konkurrencedygtige priser! 14

15 Weedwiperen godt redskab mod højt ukrudt i frømarkerne Af Peter Krog-Meyer og Stig Oddershede DLF-TRIFOLIUM A/S Alle kneb gælder, når det gælder om at lave rene frømarker. Nogle gange står man med et problem, der ikke kan løses med en almindelig marksprøjte. Hvis de planter, man ønsker at fjerne, er højere end frøafgrøden, kan den traktormonterede weedwiper - anvendt på det rigtige tidspunkt - være en kreativ løsning. DLF-TRIFOLIUM har et antal weedwipere, som vi låner ud til vore avlere. ødelægge svampene. Kørehastigheden er 3-5 km/t afhængig af, hvor jævn marken er. Weed wiperne kan reserveres af DLF-TRIFOLIUM s avlere ved at kontakte det lokale avlskontor. En weedwiper er en præcisionsmaskine og bør derfor behandles forsigtigt og med omtanke for at få et godt resultat. Disse ord indleder brugsvejledningen på vore weedwipere, og meningen er god nok! Konstruktionen af weedwiperne tager højde for, at de ikke må være for tunge og for brede i transportstilling, da de skal kunne køre efter en almindelig personbil på vejene. Den lette konstruktion og en rimelig enkel klargøringsoperation i marken gør, at weedwiperne fra midt i april og de følgende 3 måneder kommer godt rundt i landskabet hos frøavlerne. Arbejdsbredden er 12 meter, og de fem sektioner kan indstilles individuelt i højden. I laveste indstilling kan weedwiperen næsten slikke hen af jorden. Flere informationer og brugsvejledning kan findes under Avlerservice på vores hjemmeside Weeedwiperen er klar til at fjerne spildhvede i en engrapgræsmark. Hvis der skal fjernes kraftige tuer af korn eller græsser, kan det være en fordel at køre frem og tilbage i samme spor, så planterne bliver strøget fra begge sider. Weedwiper på arbejde i alm. rajgræs mod spildkorn. Hvor kan weedwiperen hjælpe? Hvis der er en højdeforskel på cm mellem de uønskede planter og afgrøden, kan man få gavn af weedwiperen. Der er mange situationer, hvor weedwiperen kan bruges til at reducere uønskede planter i frømarken. Et par eksempler kan nævnes her: Alm. rajgræs Reduktion af spildkorn (især vinterbyg), ital. rajgræs og høje ukrudtsplanter, f.eks. gold hejre Engrapgræs, lave sorter Reduktion af høje typer af engrapgræs, gold hejre, alm. rapgræs, hundegræs og spildkorn. Kort før høst kan man undertiden ramme kvik. Hvidkløver Reduktion af skræpper, tidsler og kamille, når disse er højere end afgrøden Fra en tank, der er tilsluttet hver bom, drypper en opløsning af 2 dele vand og 1 del Roundup ned i svampebommene, som er pakket ind i beskyttende poser mellem hver opgave. Dryphastigheden kan justeres på ventiler til nødvendigt behov. Det er vigtigt kun at bruge til Roundup og vand, da andre tilsætningsstoffer som f.eks Team-up og ammoniumsulfat kan 50 år Lagerarbejder Hans Jørgen Hansen, Hedensted fylder 50 år den 10. maj Lagerarbejder Finn Lorentzen, Hedensted fylder 50 år den 15. maj Frøavlskonsulent Preben Vestergaard, Randers fylder 50 år den 2. juni Preben er opvokset i det midtjyske, men boede i en årrække på Fyn. Her var han i en del år ansat i SAB og senere i Emmelev Mølle, hvor han bla. arbejdede med rapskontrakter til firmaets oliemølle. Preben flyttede tilbage til Jylland i forbindelse med sit arbejde for Cimbria Unigrain i Thisted. I 2001 kom Preben til Wiboltt Frø, og ved DLF-TRIFOLIUMs køb af Cebeco blev Preben en del af DLF-TRIFOLIUMs frøavlskonsulentstab i Jylland Nord. Preben bor med sin familie i Skive og arbejder til daglig som frøavlskonsulent i det midt- og vestjyske samt i Vesthimmerland. Folk kender Preben som en positiv, entusiastisk og arbejdsom person. 60 år Lagerarbejder Hans Ove Nielsen, Randers, fylder 60 år den 22. maj års jubilæum Forvalter Torben Rehder, Store Heddinge kan fejre 25 års jubilæum den 1. juni Vi ønsker fødselarerne og jubilaren tillykke. 15

16 Afs.: DLF-TRIFOLIUM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde Returneres ved varig adresseændring Kør bredt, effektivt og skånsomt når du bekæmper kvik og græsukrudt i mere end 200 kulturer. Syngenta Crop Protection A/S Telefon dk@syngenta.com Syngenta Group Company: Fusilade Læs altid etiketten før brug Medlem af Dansk Planteværn ISSN