Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engrapgræs. Dyrkningsvejledning"

Transkript

1 Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig bestand. Vækstformen varierer meget fra sort til sort. Nogle sorter er udviklet til anvendelse i blandinger til plænebrug og grønne områder, mens andre sorter er udviklet til foderbrug i afgræsningsblandinger. Jordbund Engrapgræs bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyningsevne i hele vækstperioden. Humusrige arealer er uegnede på grund af faren for iblanding af enårig og alm. rapgræs. Klima Avlen af engrapgræs er koncentreret på de østlige øer. Det hænger sammen med, at engrapgræs hidtil har været udlagt i vårbyg sammen med hvidkløver. Endvidere er nedbørsmængden i juli måned mindre på Øerne end i Jylland. Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til de forhold, der er beskrevet under de forrige afsnit, må engrapgræs betegnes som en forholdsvis sikker afgrøde. Sorter Engrapgræs kan opdeles i 2 typer: - Sorter der egner sig til landbrugsformål (eks. Limagie & Liblue) - Sorter der er godkendt og anerkendt som plænegræs (eks. Sunray & Zeptor). Den sidstnævnte type er specielt forædlet til brug i græsplæner, golfbaner m.v. og benævnes derfor som plænetyper. De væsentligste forskelle mellem fodertyper og plænetyper er følgende: - fodertyper er normalt cm højere end plænetyper. - fodertyper er tidligere i vækst om foråret. Der er store udbytteforskelle mellem sorterne og derfor varierer afregningspriserne fra sort til sort. DSV Frø Danmark råder over nogle af de bedste frøgivere i Danmark. Tusindkornsvægt Tusindkornsvægten varierer fra ca. 0,25-0,45 g. Sortsskifte NaturErhvervstyrelsen foreskriver 3 dyrkningsfrie år mellem forskellige sorter, men i praksis kan der være behov for et længere interval mellem forskellige sorter. Udsæd og udlægsteknik Udsædsmængde Der anvendes 6-9 kg udsæd pr. ha uanset type. Såmængden bør dog altid afpasses efter såbedets kvalitet. Et plantetal på pr. m 2 vil være passende. Med en ensartet plantebestand kan der dog høstes fuldt udbytte med blot 50 velfordelte planter pr. m 2. Sådybde Sådybden bør være max 1,0 cm. Frøene bør placeres i jorden og dækkes let med såmaskinens efterharve. Det er som regel en fordel at så på tromlet jord.

2 Dæksæd - efterår Engrapgræs udlægges altid i dæksæd. Om efteråret kan engrapgræs udsås i vinterhvede, vinterbyg eller evt. vinterraps. Spildkorn ved høst af vinterhvede og vinterbyg kan dog være et problem, man skal være opmærksom på. Ligeledes skal man være meget opmærksom på at få spredt emter og skulper m.m. efter høst af vintersæd og især vinterraps. Jo bredere mejetærsker, jo større risiko er der for at skade udlægget. I en dårlig udviklet engrapgræsmark har specielt fremmede rapgræsser og væselhale gode muligheder for at brede sig. Endvidere vil frøudbyttet blive for dårligt første år. Dæksæd - forår Det meste engrapgræs bliver udlagt om foråret i enten byg/hvidkløver eller ærter. Ved udlæg i vårbyg sås kornet først og i næste arbejdsgang udsås hvidkløver og engrapgræs. Det er vigtigt, at udlægsfrøet sås hurtigst muligt efter dæksædens såning og at frøet dækkes af ½-1 cm jord. Derved opnås de bedste spirebetingelser for både hvidkløver og engrapgræs. Dyrkning af maltbyg passer fint sammen med udlæg af hvidkløver og engrapgræs. Et godt alternativ til førnævnte udlægsmetode er at udlægge engrapgræsset i ærter. Hvis der vælges en halvbladløs ærtesort, får engrapgræsset gode muligheder for at udvikle sig tilstrækkeligt. Af hensyn til etableringen af engrapgræsmarken bør der tilberedes et godt såbed, inden ærterne sås. Da ærterne sås i 5-7 cm's dybde er risikoen for et knoldet såbed tilstede. Det er risikabelt at udlægge engrapgræs i vårbyg med henblik på at høste frø året efter. Især plænetyperne udvikler sig for langsomt til at kunne give et tilstrækkeligt udbytte første år. Ukrudt Ukrudt i dæksæd - efterår Ukrudtsbekæmpelse i dæksæden kan foretages uden hensyn til engrapgræsset. Dog skal midler med græseffekt anvendes med forsigtighed. Jordmidlerne DFF og Stomp kan evt. anvendes, men der bør udvises forsigtighed, da det kan medføre skade på udlægget. Ukrudt i vårsæd med udlæg af hvidkløver - forår Mod en almindelig bestand af frøukrudt i udlægsmarken kan der anvendes en splitsprøjtning med 2 x (0,5 l Stomp + 0,5 l Fighter 480/Troy 480 pr. ha). Olie kan tilsættes under tørre forhold og ved stort ukrudt. 1. behandling foretages, når ukrudtet er på kimbladstadiet og 2. behandling udføres, når nyt ukrudt igen står med kimblade. Under tørre forhold kan der anvendes 1,25 l Fighter 480/Troy ,5 l olie pr. ha. Ukrudt i ærter - forår Ukrudtsbekæmpelse i ærter med udlæg af engrapgræs kan foretages med en blanding af Stomp/Activus og Fighter/Troy. Bekæmpelsen af ukrudt skal foretages som en splitsprøjtning. Første sprøjtning foretages, når ukrudtet er på kimbladstadiet med 0,5 l Stomp + 0,4 l Fighter 480 /Basagran M75. Anden sprøjtning foretages ved nyfremspiring af ukrudt med 0,5 l Stomp + 0,5 l Fighter 480/Basagran M75 pr. ha. Af midler med græseffekt er det kun Stomp/Activus, der må anvendes i ærter med udlæg. Behandling efter høst af hvidkløver/dæksæd Efter hvidkløverhøst bør halmen fjernes. Evt. kan den snittes og blive liggende afhængig af halmmængde og vejr. Når hvidkløveren igen er i vækst, bortsprøjtes hvidkløveren med 1 tablet Express ST + spreddeklæbemiddel eller 0,02 l Hussar OD + olie pr. ha. Hussar OD er off-label godkendt til dette formål. Hvis der anvendes Express om efteråret må der ikke bruges Hussar OD det følgende forår. Tokimbladet ukrudt Nyfremspiret tokimbladet ukrudt kan i september bekæmpes med ½ -1 tablet Express ST evt. tilsat 0,2 l Oxitril + 0,03 DFF pr. ha inden 30. september. Express St må kun anvedes en gang pr vækstår. Hvis der anvendes Express må der det følgende forår ikke behandles med Hussar OD.

3 Fremmede græsser Enårig og alm. rapgræs er de to mest betydende ukrudtsgræsser i engrapgræs. Mod spildkorn er der nu mulighed for at anvende 0,12 l Agil + spreddeklæbemiddel (off-label godkendt) pr. ha i september i veludviklede marker. Der vil endvidere være effekt på hejrearter, knæbøjet rævehale og i mindre grad på alm. rapgræs. I december til januar, når engrapgræsset er ude af vækst, kan der anvendes Reglone til bekæmpelse af alm. rapgræs og spildkorn. Den bedste effekt opnås ved en morgensprøjtning, hvor der er udsigt til solskin senere på dagen. Doseringen er 1,0-2,0 l Reglone + Lissapol i l vand pr. ha. Spildkorn kan bekæmpes/hæmmes med 1,0 l Reglone pr ha. Anden ukrudtsbekæmpelse om foråret i frøavlsåret Om foråret er der flere forskellige midler og løsninger til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. Hvilken løsning der skal vælges afhænger af ukrudtsforekomsten i marken. Hvis der forekommer enårig rapgræs foretrækkes en løsning med op til 100 ml Husar + 0,5 l olie pr. ha. Ved forekomst af alm. rapgræs foretrækkes en løsning med 4 g Monitor + 40 ml Husar + 0,5 l olie. Der må ikke anvendes Hussar OD om foråret, hvis der er anvendt Express ST om efteråret. Er der ingen enårig rapgræs vil 0,075-0,15 l Primus pr. ha + sprede/klæbemiddel evt. tilsat 0,04-0,07 DFF pr. ha i mange tilfælde give en tilfredsstillende effekt. Laveste dosering anvendes på det tidlige tidspunkt, hvor ukrudtsplanterne er små. Vanskelige frøarter at frarense Enårig og alm. rapgræs, hundegræs, knæbøjet rævehale, vindaks, skræppe, kamille, mælkebøtte og hønsetarm. Sygdomme og skadedyr Der ses ofte angreb af meldug, engrapgræsrust og gulrust i engrapgræsmarkerne både efterår og forår. Angrebene om efteråret tillægges kun lidt betydning for udbyttets størrelse. Dog bør man være opmærksom på stærke rustangreb i svage 1. års marker om efteråret det gælder især hvis der skal anvendes Reglone risikoen for skade er mindre hvis der er bekæmpet rust. Der er lavet en del forsøg med bekæmpelse af meldug og rust om foråret. I godt halvdelen af forsøgene var der et merudbytte for at bekæmpe svampesygdomme. En generel sprøjtning mod meldug og rust er dog normalt ikke rentabel, men i tilfælde af kraftige angreb om foråret kan en bekæmpelse være aktuel. Denne foretages normalt midt i maj. Engrapgræsgalmyg optræder jævnligt som skadedyr og bekæmpelse sker efter varsling fra VFL på Landbrugsinfo, planteværn, varslings/registreringsnet, diverse og engrapgræsgalmyg risikovurdering. Eller på nedenstående link: https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantevaern/skadedyr/skadedyrsarter/sider/pl_engra pgraesgalmyg-risikovurdering.aspx Gødskning Efterår Kvælstof tilføres normalt fra midten af september til begyndelsen af oktober. Et svagt udlæg skal dog tilføres gødning umiddelbart efter dæksædens høst. Engrapgræs gødes med 40 kg N/ha efter hvidkløver. Fodertyper udlagt i ærter gødes med kg N/ha, mens plænetyper tilføres kg N. Øvrige marker af fodertypen, som ikke er udlagt i hvidkløver eller ærter, skal gødes med 60 kg N/ha, mens plænetypen kan udnytte 70 kg N. Forår Engrapgræs af fodertypen og de lange plænetyper tilføres kg N/ha uanset udlægsmetode. De korte plænetyper tilføres min. 80 kg N/ha. For alle typer gælder det, at gødningen udbringes tidligst muligt - gerne på frost i februar. Ved senere udbringning stiger risikoen for bundgræs og dermed et mindre frøudbytte. Gødningsnormen NaturErhvervstyrelsens gødningsnorm for høst 2015 er:

4 Fodertyper/marktyper: 131 kg N/ha Plænetyper: 139 kg N/ha Høst Tidspunkt Engrapgræs vil normalt være tjenlig til høst i første halvdel af juli. Det korrekte skårlægningstidspunkt vil være ca. 3-4 uger efter blomstring (marken støver) og når frøene med et let slag falder af i toppen af akset. Skårlægning Engrapgræs er normalt ikke særlig spildsom - plænetyperne er de mindst spildsomme - og derfor kan man tillade sig at vente med skårlægningen til afgrøden er godt moden. Normalt bør engrapgræs altid skårlægges uanset type. Dog kan korte og ikke spildsomme engrapgræssorter i visse år høstes direkte. Til skårlægning anvendes en alm. slåmaskine, skiveslåmaskine eller en selvkørende skårlægger. Da engrapgræs hører til de langsomtvoksende græsser, er faren for gennemgroning af skåret minimal. Derfor kan den almindelige slåmaskine og skiveslåmaskinen med fordel anvendes, idet et smalt og tyndt skår vejrer hurtigere og mere ensartet end et tykt skår. Engrapgræs er normalt færdigvejret efter 5-6 dage på skår i praksis høstes ofte tidligere.. Mejetærskerens indstilling Tærskning foregår normalt uden brug af pick-up. Almindeligvis kan afgrøden opsamles ved hjælp af akshævere monteret på hver anden finger. Ved tærskning af engrapgræs er det vigtigt, at så meget som muligt af frøet udskilles gennem broen. Det skyldes, at de lådne frø er svære at adskille fra halmen på rysterne. Grundindstillinger: Cylinderhastighed: Broafstand: Halm rotor Emtesold: Emtesoldforlænger: Kornsold: Luftretning: Luftmængde: omdr./min. Fortil: ca. 8 mm Bagtil: ca. 3 mm Evt. montering af blændeplader Middel hastighed og afstand Lamelåbning: 14 mm Lamelåbning: 16 mm Evt. motering af fingerrist Indstilling: Opad - bagud Lamelåbning: 8-10mm Vindlederen stilles mod emtesoldets midterste-forreste del. Mindste - med laveste hastighed på blæseren Rumvægt 1 m 3 råvare vejer ved normal renhed ca. 200 kg. Høst som 2. års mark Ved høst som 2. års mark (evt års) vil det være en fordel at sprede halmen jævnt ud over marken og derefter afbrænde den. Det er vigtigt, at en evt. afbrænding af plænetyperne sker umiddelbart efter høst. Da denne type vokser forholdsvis langsomt, kan en afbrænding efter midten af august medføre et væsentligt mindre udbytte. Det skyldes, at planten skal opnå en vis størrelse inden vinteren for at kunne danne optimalt med frøstængler. Fodertypen kan normalt tåle at blive afbrændt til midten af september, uden det påvirker udbyttet i negativ retning. Hvis ikke marken afbrændes, er det vigtigt at fjerne halmen umiddelbart efter høst og derefter foretage en meget tæt afpudsning. I første halvdel af oktober skal marken være afpudset i 6-8 cm's højde og det afpudsede materiale fjernes hvis det ligger som et lag af hensyn til optimal stængeldannelse.

5 I forbindelse med den sidste afpudsning tilføres fodertypen ca kg N/ha, mens plænetyperne tilføres kg N/ha. Forårsgødskningen vil være kg N/ha til fodertyperne og de lange plænetyper, mens de korte plænetyper kan udnytte kg N/ha eller mere. Afregningsgrundlag Engrapgræs afregnes på grundlag af: Rent spiret frø: 85,0% Andre plantearter: 0,3% EU's kvalitetskrav EU's minimumskrav til kvaliteten er: Renhed: 85% Spireevne: 75% Fremmed kulturfrø + ukrudt: max. 2,0%, dog max. 1,0% af en enkelt art. Til og med 0,8% af andre rapgræsser henregnes dog ikke til fremmed kulturfrø Indhold af kvik: max. 0,3% Antal skræppe excl. rødknæ: max. 2 stk. i 5 gram Ved indhold af 0,1-0,5% andre rapgræsser fradrages 5% af prisen og ved mere end 0,5% andre rapgræsser fradrages 10% af prisen. Udbytte/økonomi Udbytte (kg/ha) Pris (kr./kg) Bruttoindtægt (kr./ha) , , , , Ca. 14, Gennemsnit ( ) , Tabellen viser gennemsnitsudbyttet i Danmark (Kilde: Sortsundersøgelsen, NaturErhverstyrelsen), den gennemsnitlige afregningspris (Kilde: Brancheudvalget for Frø) samt bruttoindtægten pr. ha (excl. enhedsstøtten). Årets gang i marken UDLÆGSÅR APRIL: Udlæg i dæksæd. MAJ: Ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. AUGUST: Høst af dæksæd. Kort stub afsættes. Halmen fjernes/evt. snittes (efter ærter). Svage udlæg gødes. Hvidkløver bortsprøjtes. SEPTEMBER: Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og spildkorn. SEPTEMBER/OKTOBER: Afpudsning af stubrester og kraftige udlæg. Gødning tilføres - se afsnittet "gødskning efter høst af dæksæd". Evt. udlæg i vintersæd.

6 OKTOBER/NOVEMBER: Ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. Græsmidler må ikke anvendes. DECEMBER/JANUAR: Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, alm. og enårig rapgræs med Reglone. HØSTÅR FEBRUAR/MARTS: Gødning tilføres. APRIL/MAJ: Evt. bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs. Evt. bekæmpelse af svampesygdomme JUNI/JULI: Skårlægning ca. 3 4 uger efter blomstring. Tærskning 5-8 dage efter skårlægning. Halmen afbrændes/fjernes. AUGUST/SEPTEMBER: Afpudsning. SEPTEMBER/OKTOBER: Sidste afpudsning i 6-8 cm's højde. Gødning tilføres. Evt. bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. DECEMBER/JANUAR: Evt. bekæmpelse af tokimbladet ukrudt, alm. og enårig rapgræs med Reglone.

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970 Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde. Strandsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst kraftig.

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

www:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800

www:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800 Konsulenttræf 20. august 2013 Søren Severin: Tlf.: 23814720 Erling F. Petersen: Tlf.: 40155923 www:dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Skøjtevej 26 2770 Kastrup Tlf.: 32479800 Agenda Lexus og Absolute 5 Express

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og 3.indd FrøavlsFORSØG / Ny Østergade 9 Roskilde Tlf.: 33 3 www.dlf.dk ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Engrapgræs til frø. Jordbund. Etablering

Engrapgræs til frø. Jordbund. Etablering Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 3. 2. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 3. 2. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 3 2. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Det er forår, men vi har stadig kolde nætter og dagtemperaturerne er heller ikke imponerende i denne uges vejrudsigt. Derfor er det stadig for koldt

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København Tlf.: 32662000 1 Agenda Avaunt - effektiv bekæmpelse af glimmerbøsser

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522

Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Årets udfordringer Overlevende ukrudt i vintersæden er meget stort Slå til hårdt og tidligt ved rajgræs Særligt græsukrudtet

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn

MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn MArkbogen Såsæd Gødning Planteværn Plast og bindegarn 2016 Værs go Markbogen 2016 Vi håber at denne lille markbog og kalender kan tjene som et arbejdsredskab og til inspiration, såvel ved planlægningen,

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

Havrerødsot. Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter

Havrerødsot. Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter Plantenyt nr. 25 den 9. september 2015 - Havrerødsot - Ukrudt i vintersæd - Vårbygsorter Havrerødsot Afgørende for om du skal bekæmpe bladlus i efteråret er: At der er bladlus i marken Sådato, før d. 25.

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Bestemmelser for fremavl af korn

Bestemmelser for fremavl af korn Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

1 liter. Ukrudtsmiddel UN 3082. Front Page. fluid power. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale.

1 liter. Ukrudtsmiddel UN 3082. Front Page. fluid power. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale. Front Page 1 liter Ukrudtsmiddel Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i hvede, byg, vinterrug og triticale. Opbevares tørt og frostfrit fluid power Skal omrystes før brug Reg.nr. 18-493 DK79556942F ADVARSEL

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude

Læs mere

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.

Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere