Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen"

Transkript

1 Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for at importerer næringsstoffer via konventionel husdyrgødning. Et stop for denne mulighed vil således få store dyrkningsmæssige konsekvenser for disse landmænd. Der er dog intet der tyder på, at et egentligt forbud er lige om hjørnet. Til gengæld oplever vi, at nogle stiller krav om, at der ikke må anvendes ikke-økologisk gødning for at de vil købe afgrøderne. Det gælder specielt indenfor produktion af konsumkorn, men det vil formentlig brede sig til andre brancher. Det skyldes at flere, bl.a. forbrugere, har svært ved at forstå, hvordan det kan være tilladt at anvende noget, der stammer fra en produktionsform de er imod. For at bevare troværdigheden over for disse kunder, er en mulighed at fjerne undtagelser i økologireglerne, der kan forvirre billedet. I et meget anstrengt marked vil nogle firmaer derfor forsøge at profilere sig på, at netop deres produkter er uden f.eks konventionel gylle. Samtidig vil muligheden for at eksportere alt andet lige øges, da man ved at undlade anvendelse af ikke-økologisk gødning, kan opfylde andre regler i udlandet. Samtidig får vore konventionelle kolleger pålagt flere og flere dyrkningsrestriktioner. Det kan for nogle være et argument for, at forskellen mellem konventionelt og økologisk landbrug ikke er så stor. En mulighed for at bevare, eller gerne udvide en klar og entydig adskillelse til det konventionelle landbrug, kan være at stoppe brugen af ikke-økologisk gødning. Mindre gødning vil alt andet lige medføre lavere udbytter for bedriften som helhed. Det skyldes først og fremmest, at det vil være nødvendigt at tage en vis del af arealet ud af produktion hvert år, for at kunne producere kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Det betyder at landmanden skal belønnes med højere afregningspriser, for at økonomien kan hænge sammen. Så er man tilbage til den p.t. meget dårlige afsætningssituation, hvor det handler om at finde mulighed for at afsætte sine produkter til en fornuftigt pris i det hele taget. Opstarten Hvad vil det egentlig betyde at undvære gødning for en planteavler. Det er der talt og tænkt meget over, men hidtil er det kun i meget begrænset omfang belyst i reelle storskala-markforsøg. På baggrund af erfaringer med økologiske storsparcelforsøg uden gødning udført sammen med LandboCentrum, søgte vi i foråret 2002 Direktoratet for FødevareErhverv om penge til et treårigt demonstrationsprojekt. Formålet var at belyse mulighederne/begrænsningerne for et planteavlsbrug, hvis mål var at producere brødkorn og hvidkløverfrø uden import af husdyrgødning. Pengene blev bevilget, og demonstrationsprojektet startede op i efteråret Demonstrationsprojektet er placeret på et areal, som har været drevet konventionelt i årene forud med vinterhvede, vår- og vinterbyg og markært. Der er ikke blevet tilført organisk Landmanden kan således indirekte blive nødt til at undvære den ikke-økologiske gødning. Indtil videre gælder aftaler om at undlade brug af ikke-økologisk gødning normalt kun på markniveau. Her er der også mulighed for en opstramning, så det kommer til at gælde hele bedriften. Det vil samtidig også øge troværdigheden udad til pmd 1

2 gødning i de seneste mange år og halmen blev normalt fjernet. Jorden er klacificeret som JB 6. Der var ingen rodukrudt på arealet. Med andre ord: En typisk situation for ny jord, der omlægges til økologi. Der kunne således ikke forventes at være meget kvælstof til rådighed i jorden. For at generere noget kvælstof til systemet, forsøgte vi straks efter høst 2002 at etablere grøngødning i form af en blanding af vintervikke, blodkløver og hvidkløver. Desværre var der ingen fremspiring pga. det tørre efterår, så forsøget på at forbedre udgangspunktet mislykkedes. Sædskifteplanen for arealet er planlagt til at være følgende: Hvidkløver til frø - Vinterhvede m. efterafgrøde - Havre m. efterafgrøde - Markært eller lupin - Vårhvede m. hvidkløverudlæg. For at komme ind i det planlagte sædskifte hurtigst muligt blev følgende afgrøder valgt det første år (til høst 2003): Vinterhvede m. udlæg af hvidkløver til grøngødning - Vårhvede/lupin med udlæg af hvidkløver til frø - Markærter - Havre - Kløverbrak sået i foråret. Udbytter 2003 Udbyttet i afgrøderne kan ses i tabel 1. Udbyttet i vinterhvede var meget lavt. Dette viser, at vinterhvede kun bør dyrkes, hvis der er kvælstof til rådighed. Vårhvede/lupin gav et fint udbytte. En adskillelse viste, at 55% af udbyttet var vårhvede, mens de resterende 45 % var lupin. Ærter var en god afgrøde i i Gennem hele sæsonen stod de flot, og det høje udbyttepotentiale blev udnyttet fuldt ud. Havren stod gennem hele vækstsæsonen også flot, og kvitterede med et højt udbytte. En uddybende forklaring på høstresultaterne 2003 kan findes i Økologisk Planteavlsberetning På baggrund af disse udbytteresultater har vi beregnet dækningsbidrag I for hver af afgrø- Tabel 1. Udbytter i demonstrationsprojektets første år (2003). Afgrøde Udbytte, hkg/ha Vinterhvede 19.4 Vårhvede/lupin 24.0/19.6 Markært 50.9 Havre 53.8 Gns. Kløverbrak Havre Markært Vårhvede/lupin Vinterhvede Nettoafgrødeindtægt, kr/ha Figur 1. Nettoafgrødeindtægt (afgrødeindtægt - udsædomkostning) for demo-arealet 2003 beregnet på baggrund af priser for høst derne, samt et gennemsnit for året. Disse er illustreret i figur 1. Der er regnet med kr/ ha i hektarstøtte incl. økologitilskud. Afgrøderne er afregnet til foderpriser, som fremgår af side 1. Udsædsomkostninger er firmaernes listepriser for høståret Som det fremgår af figuren, er der et gennemsnitligt DB-I på ca kr/ha til dækning af maskinopmkostninger samt jordleje. Ca. halvdelen at dette fragår til maskinomkostninger, hvilket ikke levner meget til aflønning samt jordleje. Høsten 2004 Resultatet for 2003 var ikke prangende. Det havde vi heller ikke forventet med de forudsætninger der lå til grund. Til gengæld var forventningerne noget større til Det skyldtes at etablering af efterafgrøder i 2003 var lykkedes vældig godt. Desuden havde vi mulighed for at så vinterhvede efter en kløvergræsbrak, der havde stået godt hele sommeren. Vinterhveden, Asketis, blev sået efter kløvergræs den 6. oktober med 218 kg/ha svarende til ca. 400 pl./m 2. Kløvergræsset blev pløjet umiddelbart inden såning. Der er ikke ukrudtsbehandlet hverken efterår eller forår, da ukrudtstrykket var meget lavt. Der blev ikke konstateret væsentlige angreb af svampe eller lus, og hveden stod flot. Havren, Freddy, blev sået efter vinterhvede den 28. april med 150 kg/ha, svarende til 370 pl./m 2. I vinterhveden året før var udlagt kløverefterafgrøde, der udviklede sig voldsomt på grund af den meget svage hvede. Dette kom havren til gode i form af en meget veludviklet pmd 2

3 Billede 2. Rose lupin der blev meget kraftig, hvilket medførte lejesæd. afgrøde. Kløveren blev pløjet ned medio december. Der er foretaget en blindstrigling, samt en ukudtsstrigling og afgrøden fremstod ren. Der var ingen væsentlige angreb af svampe og lus. Vårhvede, Vinjett, blev sået den 28. april. Forfrugten var her ærter. Arealet blev pløjet medio december. Vårhveden blev sået på fire forskellige rækkeafstande, hhv. 12, 24, 36 og 48 cm. Der er udsået 170 kg/ha svarende til 400 planter/m 2 ved 12 og 24 cm rækkeafstand. Ved 36 cm er der sået 152 kg/ha svarende til 360 planter/m 2 og ved 48 cm rækkeafstand var udsædsmængden af tekniske årsager reduceret til 129 kg/ha svarende til 300 planter/m 2. Etableringen lykkedes fint. Der er striglet to gange. På vårhvede arealet er der problemer med agerkål. Det var tydeligt at agerkålen ikke kunne tåle konkurrencen fra hveden når denne var sået på 12 og 24 cm afstand. Derimod klarede agerkålen sig fortrinligt i rækkemellemrummet når der var sået på hhv. 36 og 48 cm afstand. Det var bemærkelsesværdigt at Billede 3. Hvidkløver afpudset den 17. juni til venstre og ikke afpudset til højre. der stort set ikke fandtes agerkål i et bånd på cm omkring kornrækken. Her har konkurrencen fra hveden åbenbart været for hård. Lupinerne, Rose, er sået samtidig med de øvrige vårafgrøder den 28. april. Der er også her pløjet medio december. Sorten var Rose, sået med 180 kg/ha svarende til 100 pl/m 2. Lupinerne er striglet tre gange, fordelt på en blindstrigling og to ukrudtsstriglinger. Lupinerne spirede fint og endte med at blive meget tætte. Det betød at selv agerkål, som opræder i den del af marken ikke havde en chance for at klare sig. Lupinerne kvalte dem simpelthen. Den meget tætte afgrøde resulterede i lejesæd, men derudover ingen nævneværdige problemer. Hvidkløver, Rivendel, blev udlagt i sidste års vårhvede/lupin. Den blev etableret godt og udviklede sig til en meget tæt afgrøde. Den blev afpudset en gang i efteråret For at undersøge afpudsningstidspunktets indflydelse på blomstringen, blev "marken" delt op i tre, hvor en ikke blev afpudset, en blev afpudset Tabel 2. Udbytter i demonstrationsprojektets andet år, Afgrøde Udbytte Protein Rumvægt Gluten Faldtal hkg/ha % kg/hl % Vinterhvede, Asketis Lupin, Rose Vårhvede, Vinjett 12 cm Vårhvede, Vinjett 24 cm Vårhvede, Vinjett 36 cm Vårhvede, Vinjett 48 cm Havre, Freddy Hvidkløver, Rivendel pmd 3

4 den 2. juni og den sidste del blev afpudset den 17. juni. På billede -- kan den tidlige afpudsning anes til venstre i form af mørkere blomsterhoveder. Til højre i billedet ses resultatet af den sene afpudsning med senere udviklede blomsterhoveder. På billede 2 ses til højre den del der ikke er afpudset, med blomstring der er 2-3 uger længere fremme. Her er der også væsentligt mere ukrudt, end i den sene afpudsning, der har resulteret i en meget fin bekæmpelse af både frøukrudt og rodukrudt. Udbytte 2004 Udbytterne varierede en del, som det også fremgår af tabel 2. Husk at der kun er tale om et demonstrationsareal uden gentagelser når resultaterne vurderes. Vinterhveden levede fuldt ud op til forventningen om et væsentligt bedre udbytte i år end sidste år. Næsten 63 hkg/ha og et proteinindhold på over 11% uden tilførsel af gødning er meget tilfredstillende. Vårhveden har skuffet. En forfrugt bestående af ærter og en dårlig vækstsæson er formentlig hovedårsag til dette. Vores høstanalyse viser også at udbyttet i vårhvede er lavere i år. Til gengæld er proteinindholdet på over 14%. Rækkeastanden har tilsyneladende ingen indflydelse på udbyttet op til 36 cm afstand i dette forsøg. Først ved at hæve rækkeafstanden til 48 cm ses en tendens til at udbyttet falder. Kvaliteten mht. rumvægt ser også ud til at stige med stigende rækkeafstand, mens gluten- og proteinindhold er upåvirket. For faldtallets vedkommende er der ingen sammenhæng. Billede 4. Vårhvede på 36 cm rækkeafstand. Havren har givet et flot udbytte. Det kan sandsynligvis tilskrives den meget kraftige kløverefterafgrøde der var efteråret før. Rumvægten på 50,6 kg/hl er dog for lav. Basiskravet er 54,0 kg/hl til gryn. Lupinerne blev høstet den 17. september uden forudgående skårlægning. Der var på det tidspunkt knap 30% vand i den høstede vare. Det skyldes sandsynligvis at afgrøden ikke var helt moden. Dette kunne formentlig have været afhjulpet, hvis den var blevet skårlagt. Lupinerne stod som sagt godt, men udbyttet skuffede alligevel. 22,5 hkg/ha er hkg/ha for lidt! Årsagen til dette er usikker. Indrapporteringerne fra vores høstanalyse viser også lave udbytter, især i Prima. Ukrudt kan være årsagen til dette, men da lupinerne på vores demonstrationsareal var meget rene kan det ikke være årsagen. Det er formentlig vækstvilkårene der generelt ikke har været optimale igen i år. Hvidkløveren led lige som de fleste andre steder under de meget dårlige bestøvningsforhold under blomstringen. Den sent afpudsede del af arealet udviklede samtidig mindre blomsterhoveder. Det blev derfor vurderet at det ikke var rentabelt at høste kløveren. Kløveren er blevet afpudset en gang i september og der er nu etableret vinterhvede. Med den gode forfrugt kan hveden forhåbentlig opveje en del af tabet ved kløveren. Økonomi Hvordan ser økonomien ud når der ikke anvendes gødning. Med udgangspunkt i en hektarstøtte på kr/ha, MB-tilskud på 870 kr/ ha, afgrødepriser som angivet på side 1 og listepris på udsæd, har vi beregnet dækningsbidrag I (uden maskinomkostninger). Resultatet ses i figur 2. Som det fremgår af tallene er det gennemsnitlige dækningsbidrag I på kr/ ha kun ca. 450 kr/ha højere end sidste år. Det gode udbytte i vinterhveden har altså ikke været nok til at trække gennemsnittet op, da vårhveden på samme tid skuffede. Desuden var ærteudbyttet i 2003 meget højt i modsætning til lupinudbyttet i år. Samtidig har hvidkløveren ikke bidraget med noget positivt udover MB-tilskuddet i år. Der er altså kun godt kr/ha til at betale maskinomkostninger samt jordleje m.m. Hvis pmd 4

5 vi forestillede os at både vinterhvede og vårhvede kan afsættes til brød og dermed opnå en højere pris vil DB-I ligge ca 400 kr/ha højere. Det svarer til 5750 kr/ha før maskinomkostninger og jordleje m.m. Ovenstående er ikke kun et udtryk for at afgrøderne er dyrket uden gødning. Vores høstanalyse viser at årets gennemsnitsudbytter ligger på samme niveau, selvom der er anvendt gødning. Det er altså udelukkende de meget lave priser på de økologiske varer vi ser i øjeblikket, der er årsag til den lave indtjening. Forhåbentlig vender det snart. Indtil da må man forsøge at få mest muligt ud af sine afgrøder med mindst mulige omkostninger. Gns. Hvidkløver Havre Lupin Vårhvede Vinterhvede Nettoafgrødeindtægt, kr/ha Figur 1. Nettoafgrødeindtægt (afgrødeindtægt - udsædsomkostninger) for demo-realet 2004 beregnet på baggrund af priser for høst Konklusion Vinterhvede kan dyrkes uden gødning med en god forfrugt. Lupinerne skuffer - lerjorden på arealet egner sig måske ikke til lupindyrkning. Billede 5. Næste års hvidkløver/grøngødning. Havre kan sagtens give et højt udbytte alene på en god kløverefterafgrøde pmd 5

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Den bliver dog med jævne mellemrum bragt på bane.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S

Møllernes krav til brødhvede Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S "Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? V/Carsten Lundsteen, Syngenta Internationale trends Landmændene, på hele kloden, går lysere tider i møde Øget efterspørgsel på fødevarer

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:

Læs mere

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær

Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen. Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Sådan hæver du udbyttet og bundlinjen Bent H. Hedegaard, Henning Frostholm & Kristian Elkjær Indledning Fremstillingspris og fraktilanalyse (Bent Hedegaard) Udbyttefremgang (Henning Frostholm) Optimal

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren

Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015. Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Fra felt-laboratoriet Rugdyrkning 2015 Jens Faurholt Jensen Stand-in for professoren Vækstsæson 2014/2015 Ekstrem tidlig såning fra 20/8 til 15/9 Var I nu nede på 130 pl/kvm? = 45 kg/ha? Meget varmt ekstremt

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard Omlægning til økologisk planteavl -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter Niels Tvedegaard SJFI Working Paper no. 2/2000 - 3 - )RURUG Dette Working Paper har til formål,

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere