Når teenagere sexmobber!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når teenagere sexmobber!"

Transkript

1 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / Når teenagere sexmobber! - Er det bare for sjov, eller? Rapport over AMOK & survey Af Dorthe Rasmussen & Sidsel Stenbak 1

2 Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / Når teenagere sexmobber! Er det bare for sjov, eller? Copyright: Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak, Rapporten er udarbejdet på baggrund af survey og anden data-indsamling foretaget af AMOK-konsulenterne Dorthe Rasmussen, Sidsel Stenbak og Stig I. Sørensen. Data er bearbejdet i samarbejde med Inge Henningsen fra DPU og Jo Niclasen. Rapporten kildeangives som følger: Rasmussen, D. og Stenbak S., 2012: Når teenagere sexmobber! - Er det bare for sjov, eller?. Rapport over AMOK & Mobbeland survey. 63 sider. Mobbeland.dk. Tak til: De medvirkende elever, lærere og pædagoger Jo Niclasen og Inge Henningsen for databearbejdning Thor Hjarsen for proofreading Yderligere informationer: Dorthe Rasmussen, mobil Sidsel Stenbak, mobil

3 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / Indhold 1. Hvorfor sexmobning s. 7 Fem unges beskrivelse af sexmobning Invitation til det runde bord Nogle gange er det for sjov andre gange for alvor Når vidende og reflekterede fagvoksne ikke håndterer mobning Voksne er også medskabere af sexmobning Unge ønsker Mindre fokus på at være sexede Mediers sexualisering af barn- og ungdommen Negative konsekvenser for homo-, bi- og transseksuelle Der har altid være forskelle i generationers sprog Sprog skaber stemninger 2. AMOK og sex-surveyens præmisser s. 12 Unge er trætte af mediernes negative mytedannelser Ulykkelig afstand mellem generationerne Vi vil gøre vores bedste for at vores nuanceringer og perspektiveringer medtages i mediernes fortællinger og ikke dømmer sexmobning ind i ethvert rum 3. Survey Materiale s Fremgangsmåde ved spørgeskemaundersøgelsen: Kort opsummering af hovedresultaterne s Cases med sexmobning s Hvad er mobning og sexmobning? s. 21 AMOK og mobbe-forståelsen Moralnedsmeltning En klasses alarmsignaler Sexmobning i klassen Sexmobning rammer ikke alle klasser Slutty tøs og klamme svans kan bruges både in- og ekskluderende Sociale seksuelle overdrivelser kan styre en klasse Presser og krænker hinanden Når mistilliden til de voksne er stor Den voksne må bygge en tillidsbro til klassen og dens udsatte elever Indsats med lærerteamet, pædagogiske ressourcer og ledelsen ved roret 3

4 Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / 7. Antagelser og hypoteser til grund for survey en s. 27 Modenhed og medier Teenagere tvinges til at forholde sig til mediegørelse af deres seksualitet Vigtigheden af voksnes opmærksomhed, nærvær og ansvarlige ledsagelse At tilsidesætte egne værdier Udvikling af sexmobning er afhængig af den sociale dynamik Voksnes fravær og afstandstagen forstærker mobning Sexmobning har konsekvenser for gruppen og den enkeltes udvikling Den perfekte krop - det ʻrigtigeʼ liv 8. Resultater - uddybning og diskussion s. 29 Når teenagere sexmobber Udtryk rettet mod piger Udtryk rettet mod drenge Det hårde seksuelle sprog kan blive en norm i klassen Billig og Luder Lavstatus? Drenge der scorer mange piger opnår højstatus som player Pigerne kan godt kysse flere til en fest, og stadig have æren i behold Sminkedukker og popdrenge Det er jo bare for sjov! eller? Betydningen skifter - ʻindefraʼ og ʻudefraʼ gruppen Sprog, sex og mobning Tal der kalder på, at vi tager de unge alvorligt og handler Mange elever siger fra Flere drenge synes det er for sjov Myten er modbevist: Det er ikke bare for sjov! Grænsen mellem sjov og alvor Sexmobning - elevers egne oplevelser i skolen Piger er mest udsatte Hvor oplever de unge mest sexmobning Selv udsat eller vidne De unge synes, der er mest sexmobning på nettet Skolekammerater sexmobber mest Kun 7 % mener de har sexmobbet Negative kommentarer, bagtalerier mm, giver negative tanker om egen krop Kønsspecifik sammenhæng mellem negative kommentarer og negative tanker om sig selv Bestemte positioner og oplevelse af negative kommentarer Mediernes idealbilleder har stærk indflydelse på de unges selvforståelse Eye-candy og Pornokrop? De unge: vi påvirkes til at være sexede og frække på nettet og TV Nogle unge ønsker mindre fokus på at være sexet! Fra passiv tilskuer til aktiv mobbestopper I 5 ud af 10 situationer har de unge forsvaret en mobbet kammerat At blande sig og sige fra - ridder in action De unge søger ikke hjælp hos de voksne! Mellemtrinet også ʻramtʼ 4

5 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / At se sig selv og sin klasse som en undtagelse 9. Konsekvenser s. 52 For den enkelte - ramt på sit selvværd, på sin sexuelle identitet og sociale udvikling - tab af faglig læring Mobningen udstøder og stigmatiserer Sexmobning påvirker de unges selvbillede og selvværd negativt For gruppen - tab af tryghed, trivsel, faglig læring - øget afstand til de voksne - forvrænget billede af sexualiteten / normaliteten Sproget skaber afstand til sig selv, til de andre og til de voksne Sexmobning forvrænger normaliteten, øger presset på de unges sexualitet og udvikler flertalsmisforståelser. Pres på krop og sexualiteten Sproget er også performance Den Totale Offentliggørelse 10. Perspektivering s. 57 Pornosites Pornoens indflydelse på kønnene Soft-porno attituder i unges billeder på nettet Kønsroller og identitet Bevægelse for køn drenge kan også performe og lade sig beskue i deres billeder Metrosexualitet ʻPretty boysʼ provokerer den heterosexuelle norm Homofobi Unge føler de skal være unikke Blufærdighed og dobbelt angst 11. Anbefalinger til fagvoksne og forældre s. 63 Mobberamte klasser har længsel efter at få det bedre Seks råd til forældre Fem råd til fagvoksne Damagecontrol i en klasse ramt af mobning og sex-mobning Vær tydelig og nærværende Undersøg episoden, den konkrete hændelse, mimik, sprogbruget, også på nettet, de eventuelle fysiske greb - og dens ʻfør og efterʼ Den entydige historie findes ikke Skærm de involverede parter og tal med resten af klassen Fælles indsats med engageret ledelse Fælles indsats i lærer-teamet med AKT eller antimobberessourcer Fælles indsats med forældrene Fælles indsats med SFO, klub og andre samarbejdspartnere Videre arbejde I en klasse med alarmsignaler Undersøg klassens kultur - også sammen med eleverne Også på nettet 5

6 Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / I Lærerteamet Brug forældrene At forebygge mobning og sexmobning Gør det tydeligt for eleverne, hvad de bidrager med, når klassen fungerer godt Drøft sproghandlinger Brug teamet At finde frem til rette voksen Råd til unge 6

7 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / 1. Hvorfor sexmobning? Fem unges beskrivelse af sexmobning: Når folk sexmobber betyder det, at de taler grimt til èn person og overskrider personens grænser. Det kan være med ord som f.eks. svans, luder, bøsse, billig men som ikke er ment for sjov. Ord som trækkerdreng, slamfisse, ho, pikslikker og sådan noget er hårdere. Sexmobning kan også være at tage på nogens krop, bryster og røv eller laver klamme bevægelser eller seksuelle bevægelser med kroppen eller seksuel mimik med fx munden eller fingeren mod én bestemt pige eller dreng. Folk siger, at det bare er for sjov, men når det er ondskabsfuldt ment, er det klart ikke for sjov! (Citat fra 7. kl. elever / 3 piger og 2 drenge, der diskuterede og derefter skrev deres definition ned) Eleverne supplerede mundtligt med, at den som det går ud over er ofte en elev, der i forvejen har såkaldt lavstatus, dvs én elev yderst i klassens fællesskab eller nederst i gruppens hierarki. Invitation til det runde bord Hvad du skal til at læse nu, er en survey, som viser nogle særlige mobbetendenser, sådan som vi mener, de kommer til udtryk i tiden. Undersøgelsen er foretaget på stikprøvebasis, og tendenserne i besvarelserne skal derfor opfattes som spor, tendenser og strømpile, som vi ønsker at formidle videre, men også inspirere til yderligere studier og forskning. Tal og udsagn er derfor ikke dækkende for alle danske unge. Men den fortæller om strømninger og tendenser, som har betydning for mange unge i deres hverdag. Og det er tendenser, der er med til at skabe betingelserne for det at være ung i dag. Ideen med rapporten er dels at skabe opmærksomhed og viderebringe viden om dette felt, som hidtil er meget sparsomt beskrevet og dokumenteret. Dels at skabe dialog mellem fagvoksne, forskere, forældre og de unge selvbaseret på de unges egne rapporteringer og mobbefaglige refleksioner. Med denne rapport om sexmobning offentliggør vi materialet fra vores survey Når teenagere sexmobber. Vi startede i slutningen af 2007 og fortsatte frem til foråret Undersøgelsen omfatter spørgeskemaer, fokusgrupper og debatter med unge på 7., 8. og 9. klassetrin. Vi har desuden drøftet temaet med 10. klasser og medtaget citater herfra. Omfattende research under samme periode på en række social networking sites og spille-sites, er også en del af surveyen. Formålet med surveyen var oprindeligt at opgradere vores viden om dette tema, som vi i AMOK/Mobbeland beskriver som sexmobning og kvalificere vores foredrag til fagvoksne og forældre, samt forløb i mobberamte klasser. Imidlertid oplever vi et stærkt behov for viden og erfaringer på dette område, og derfor har vi besluttet at dele vores resultater og erfaringer ved at præsentere et samlet arbejde på en let tilgængelig måde til en bred målgruppe. Vi præsenterer vores tanker bag rapporten, vores afsæt i den mobbe-forståelse AMOK har arbejdet med, resultater af vores survey og diskussion af dem, fortællinger fra fokusgrupper og fra de unge selv, og cases vi har arbejdet med. Derefter præsenterer vi en håndfuld hypoteser, som udspringer af resultaterne, og de perspektiver de rejser. Endelig vil vi - som altid - gerne bygge bro til den hverdag, hvor børn, unge og lærere/pædagoger mødes - derfor 7

8 Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / en håndsrækning til skoler og SFOer, og naturligvis også til forældrene i form af forslag til, hvordan man kan arbejde med mobning og sexmobning. Nogle gange er det for sjov andre gange for alvor Langt fra alle klasser oplever sexmobning. Men det er vores opgave i mobbeland at sætte spot på de kortvarige eller permanente situationer, hvor klasser og ungegrupper er overladt til en mobbende hverdag proppet til med foragtproduktion og frygtfyldte børn og unge. De situationer kræver at vidende og reflekterede voksne træder ind på banen og i samarbejde med de unge håndterer arbejdet med at forandre klassens udstødende kultur. Målet er et samspil, der udvikler værdighed og plads til alle gruppens medlemmer og alle dens forskelligheder. Og i denne rapport handler det særligt om at sætte sexmobning på dagsordenen. Det er vigtigt at understrege, at vi er opmærksomme på, at de unge italesætter en dobbelthed i deres brug af sexuelt sprog og handlinger. Der er situationer, hvor unge oplever, at brugen af sexuelle koder sker i en gensidig humoristisk forståelse, og dermed er fælles-skabende. Omvendt er der en brug af sexuelle koder, som primært skaber afstand og udstødelse af udvalgte i gruppen. Som de unge i rapportens indledning tilføjede: Nogle gange er det for sjov, andre gange for alvor! I rapporten iagttager vi denne dobbelthed og forsøger at perspektivere den, så det bliver muligt at arbejde praktisk med den i klassen. Mere om det senere. Rapporten har derfor ikke et negativt udgangspunkt overfor de unges seksuelle sprog, mimik, attituder og handlinger generelt. Men vi oplever, at der bliver kaldt på debat, ikke mindst fra de unge selv. Derfor er det på høje tid, at vi taler om, hvad det gør ved de unge, når sexmobbende sprog og handlinger som fysiske greb, attituder, mimik bliver en del af deres relationer og daglige kommunikation. AMOKs og Mobbelands ærinde er således ikke at være kritisk fordømmende. Langt fra! Vi ønsker derimod at drøfte med elever, lærere, pædagoger, andre børnefaglige og forældre, hvad vi sammen kan gøre, for at skabe bedre vilkår for unge i skoler og andre institutioner, hvor sexmobning folder sig ud. Når vidende og reflekterede fagvoksne ikke håndterer mobning, finder den ønskede optagethed af det faglige, erkendelse og udvikling ikke sted på optimal vis. Klasserne kan fortsætte deres mobbende adfærd med alvorlige konsekvenser for både de mobberamte børn og unge, men også for alle andre i klassen. Det påvirker børn og unge i at befinde sig i en klasse, der producerer og reproducerer en kultur med daglige ydmygelser og krænkende handlinger. Frygten for, at det kommer til at gå ud over mig, får alle til at deltage i en eller anden form i denne negative spiral. Voksne er også medskabere af sexmobning Alle generationer er medskabere af det samfund og den udvikling, der sker. Både ved aktivt at påvirke det, eller ved passivt at se til fra sidelinien. Sprog, kommunikationsformer og retorik udvikles ikke isoleret i ungdomskulturer, men præges af de kræfter og betingelser, der arbejder i det moderne samfund kulturelt såvel som politisk, økonomisk og socialt i et globalt perspektiv. Sexmobbende sprog og handlinger er ikke pludseligt opstået ved de unges egen kraft. Når vi taler om sexmobning er det derfor nødvendigt at inddrage os selv, dvs de voksne for at få en mere dækkende forklaring på de tendenser og strømninger, der 8

9 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / udklækkes. Både de nulevende forældregenerationer og bedsteforældregenerationer er medansvarlige for de ungdomskulturer, der folder sig ud i dag. Vi har præget udviklingen betydeligt, og er dermed medskabere af dagens kulturelle strømninger derfor har voksne et væsentligt ansvar, og må nødvendigvis også inddrage sig selv i forklaringsbilledet. Unge ønsker Mindre fokus på at være sexede Flere unge i undersøgelsen udtrykker behov for, at der var mindre fokus på at være sexet. Ikke alle unge deler denne opfattelse, men tendensen er så markant, at det er nødvendigt at bringe debatten op. Formålet med rapporten er at træde ind i dette rum og forsøge at undersøge det indefra. Drøfte med elever, deres lærere og pædagoger og forældre samt andre interessenter, hvad vi sammen kan gøre, så der skabes bedre vilkår for at være tilstede og udvikle sig. Vi er derfor ikke ude i den klassiske generationsmudderkastning med nedladende fordømmelser af ungdommen. Tværtimod! Vi bærer et positivt børne- og ungesyn, der bl.a. ser ungdommen som undersøgende og reflekterende ud fra de muligheder og begrænsninger, der bl.a. arbejder i det moderne globale samfund og i unges personlige livshistorier. Mediers sexualisering af barn- og ungdommen Regelmæssigt bringes nyheder om, hvordan kommercielle produkter seksualiserer børn og unge ganske tidligt. Børn bliver tidligt sat i situationer, der tvinger dem til at forholde sig til det at være fræk, hot og eye-candy. Barnets og den unges udvikling og modenhed svarer ikke til disse ydre krav, men børn og unges presses alligevel til at forholde sig til at de sexualiseres i medier, reklamer mm. Børn og unge er storforbrugere af musik, TV-serier og mode, og her er masser af sexuelle input iscenesat af de prestigegivende rollemodeller fra voksenlivet i form af idoler og stjerner, som inspirerer børn og unge til, hvordan de kan spejle sig og positionere sig. Reality-serier som Paradise Hotel m.fl. og en lang række musikvideoer er populære daglige samtale-emner blandt unge i skoler og institutioner, og har dermed indflydelse på børn og unges selvforståelser, andre unge, køn, sprog og handlinger, værdier, normer og etik. I vores arbejde på skoler og fritidsinstitutioner møder vi en markant stigende bekymring hos fagvoksne for det sexmobbende sprog samt for nogle af de unges selviscensættelser og selvportrætter på nettet. Lærere og pædagoger er indimellem alvorligt bekymrede for de unges softporno billeder og konsekvenserne heraf for de unge. Også andre uploads af billeder bliver nævnt som et ret alvorligt problem. Det kan fx være fra festen i weekenden, hvor: Caroline blev skidefuld og faldt i søvn i sofaen, og Tobias og Jacob skubbede hendes bryster ud af bh en og trak nederdelen op om taljen, hvorpå de tog billeder og lagde ud på fb med præsentationen weekendens slut! (slut = luder / red.) De seneste skud på stammen er gossip sites/sladdersites og Nightclub Confessions. I Nightclub Confessions inviteres unge til at betro sig til et kamera på baren eller i klubben, hvor stilen er at drikke en hel del alkohol. Man opfordres til at betro sig i sin brandert til et kamera, og klippene vil derefter blive lagt på bl.a. facebook til stor underholdning for alle. Kun de mest pinlige og vanvittige optagelser offentliggøres. Mange vil sandsynligvis efterfølgende fortryde deres betroelser til den totale offentlighed, men de kan få svært ved at få dem fjernet fra nettet, da man skal nå det indenfor 48 timer, så fanger bordet. At videooptagelserne nemt får karakter af historier, der går langt under bæltestedet, viser erfaringer fra USA, hvor 9

10 Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / Nightclub Confessions allerede har kørt i lang tid. Men som Paradise Hotel tydeligt viser os er det netop formålet med konceptet, og det vækker interessen. Nogle kalder det drukpornografi. Sex er i ALLE musikvideoer i dag. Mænd med bare overkroppe, sixpack og store muskler, og piger med store patter, der shaker røv op af mændene. (Dreng 15 år) Børn og unge i dag skal som den første generation nogensinde forholde sig til store bryster i push-up bh er og muskuløse sixpacks, mens de står og venter på bussen på vej til skole. Når de kommer hjem og tænder for PC en for at spille WOW (World of Warcraft) eller tjekke deres facebook, kan skærmen fyldes med POP-UP vinduer med reklamebilleder fra pornoens verden og dating sites mm. Og når der skal ses lidt TV efter aftensmad og lektier, afslører MTV, Voice TV m.fl. vrikkende numser i perfekte størrelser, som gnider sig op af glinsende mandekroppe med bigsize muskler og sixpacks til takstfaste R&B rytmer. Den unge seer kan også se realitystjernerne dyrke sex i bl.a. Paradise Hotel, Kongerne på Marienlyst og senest Big Brother. Blade til unge drenge og piger ligger på mange teenageværelser. De er fyldt godt op med smækre, unge, smukke kvinder med forsvindende lidt eller slet ingen tøjstykker på den velproportionerede krop i perfekte mål, der vel at mærke er præcist manipuleret af programmer som Photoshop. De ligger kælent henslængt eller poserende med strutrøv og spredte ben (Bladet M til drenge). Purunge, ultratynde piger poserer halvt eller helt påklædt, og formidler idealet om den perfekte ungpigekrop med seksuelle undertoner i blade som Sirene til piger. At se på sex og sexuelle billeder kan således være både frivilligt og ufrivilligt, det sidste i form af fx pop-up vinduer. Ser vi på frivilligt valg af porno, ser de unge porno som aldrig før. Den seneste nordiske undersøgelse fra fortalte, at af årige, ser 99 % af drengene porno og 86% af pigerne. Det sætter sine spor - både i sprog, i fokus på, hvad der er vigtigt og ʻrigtigtʼ og opfattelsen af seksuelle normer. I denne seneste af vores undersøgelser Når teens sexmobber fortæller 7., 8. og 9. klasses elever om vigtigheden af at være opmærksom på, hvordan man ser ud, og hvilke signaler, man sender. Hvor forskellig grænsen er for, hvad man gør face to face, og hvad man kan på nettet. Hvor vigtigt det er, hvad andre synes. Hvor ked af det man bliver, når der kommer skarpe reaktioner fra skolekammerater, når en ensom pige, lægger et soft-porno foto ud af sig selv på profilen for at få opmærksomhed. Ligesom også drenge rammes, når de prikkes til med, at de ikke er rigtige drenge og mænd, men fucking svans og homo. Negative konsekvenser for homo-, bi- og transseksuelle Det kan ikke undgå at sætte spor. Både blandt de heteroseksuelle unge indbyrdes, men også blandt de unge, der er bøsser og lesbiske, biseksuelle eller transseksuelle, og som rammes af den markante nedladenhed i retorikken, der dominerer i nogle arenaer. Hvor ord som bøsserøv, homo og svans udtrykkes dagligt som noget negativt, vil der være stor risiko for, at den nedladenhed, der er i udtrykket, vil ramme unge, som er homoseksuelle eller tumler med tanker om, om de er det. Signalet er tydeligt: Du er ikke okay, hvis du er bøsse. Det er ikke ok at være anderledes og træde ved siden af den heteroseksuelle norm. Der har altid været forskelle i generationers sprog Modargumenter kan lyde: Sådan taler de unge bare, det kan vi ikke gøre noget ved! eller Der har altid været forskelle på generationers sprog, og den unge generation har altid 1 Børn, unge og pornografi i Norden, 2006, Nordisk institut for kvinde og kønsforskning, Oslo 10

11 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / provokeret deres forældre og bedsteforældre! Argumenterne er rimelige nok, når vi taler om generel ungdomskultur med bandeord og forstærkningsord mm. Eksempelvis er Fuck! blevet er hverdagsudtryk hos mange unge og deres forældre. Ord og begreber kan forandre betydning af tid og kulturelle strømninger, men alligevel vil vi hævde, at det gør noget ved en pige og hendes klasse at bruge udtryk som slutty og luder i hverdagens samtaler. Det gør noget ved en dreng og hans klasse, at ord som fucking svans og din bøsserøv er hverdags-slang - også selvom det gøres for sjov og ledsages af kammeratlige dunk i ryggen, no offence attituder, og humoristiske smiley er. Når sex spiller så stor en rolle, uanset hvor du ser og bevæger dig hen, forstærker det de unges optagethed og proritering. Når ungdommen sexualiseres i så stærk en grad, vil det også være her effekten er stor, når en gruppe presses ud i mobning. Vores ærinde er derfor også at se sexmobbende sprog og handlinger i dette lys, og diskutere andre måder at være sammen på. Fremfor bare at ride med på en hypersexualiserende mediebølge og bruge hands off retorik på så vigtigt et livstema, der risikerer at skubbe unge ud over kanten i afmagt og ensomhed. Sprog skaber stemninger Den måde vi taler til, med og om hinanden skaber stemninger. Sproget skaber stemninger, og stemninger er et magtredskab og smitter af på kulturen i en klasse. Derfor har vi magten og ansvaret for at påvirke sproget, den virkelighed og de handlinger, som sproget skaber. Sagt med andre ord: Voksne har en vigtigt ansvar for at skabe rammer for sprog og handlinger, så de bliver fællesskabende og socialt elastiske - alle de steder, hvor vi færdes sammen med børn og unge - klassen, skolen, institutionen. 11

12 Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / 2. AMOK og sex-surveyens præmisser I AMOK / Mobbeland.dk er vi teopraktikere. Vi arbejder løbende med at integrere ny teori og praksis og udvikle herpå. Det giver os en mulighed for at betragte vores oplevelser og erfaringer i lyset af refleksioner, som sker i dialog med børn, unge og voksne - og i dialog med forskere fra EXBUS på DPU og deres resultater. Dette er en survey - en stikprøveundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget på stikprøvebasis, og tendenserne i besvarelserne skal derfor opfattes som spor, tendenser og strømpile, som vi mener er vigtige at delagtiggøre andre interessenter i. I AMOK / Mobbeland.dk financierer vi selv vores undersøgelser, hvad der har sat en række betingelser for den rapport, du her læser. Vi fremsætter vores resultater velvidende, at dette ikke er en videnskabelig undersøgelse. Men vi mener, at de tendenser resultaterne peger på er ʻsporʼ i børn og unges liv af så stor væsentlighed, at vi ønsker at formidle dem til skoler, institutioner, forældre - til alle der arbejder med børn og unge. Når vi har undersøgt, lyttet til og interviewet unge om disse spørgsmål er det en undersøgelse af, hvad der er på færde i den sociale dynamik i klassen i anerkendelse af de unges egne rapporteringer og fortællinger. Her er tale om en pioner-undersøgelse. Vi kender ikke til andre undersøgelser om sexmobning i Danmark. 2 Vi løfter her i rapporten de spørgsmål frem, som vi har vurderet, er af størst interesse for alle der arbejder i dette felt, for at dele disse resultater, analysearbejdet og debatoplæggene med alle. Unge er trætte af mediernes negative mytedannelser Mange undersøgelser fremstår forenklet i medierne, og giver desværre dermed indtrykket af, at sandheden om de unge er entydig, på trods af, at undersøgelserne indeholder forbehold og nuanceringer. Et enkelt budskab kan nemt komme til at overtage hele billedet af undersøgelsens resultater med mange facetter, og kommer til at stemple en hel generation af unge. Væsentlige nuanceringer går ofte tabt og myteskabelsen og fordomme om de unge reaktiveres med stærke generaliseringer og brede penselstrøg. I vores antimobbearbejde på skoler og institutioner møder vi overvejende unge, som er sultne på meningsfuld læring og tilgængelige voksnes oprigtige interesse og nærvær. En hel del er med rette trætte af at blive stemplede som generation fucked up, udpeget som fordrukne tågehorn, der jager tomhedens reality stjernestatus og overfladiske værdier, som dropper ud af ungdomsuddannelserne, og ikke formår at klare livets udfordringer og slet ikke uden mors og fars kreditkort. 2 Imidlertid findes der en interessant undersøgelse, som vi er stødt på undervejs: Center for Ungdomsforsknings rapport fra 2010, der bevæger sig ind på sammenhængen mellem sexuelle erfaringer og mobning i sin afdækning af unges trivsel og mistrivsel i DK. Den arbejder ikke med fænomenet sexmobning. 12

13 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / Ulykkelig afstand mellem generationerne Konsekvenserne af denne unuancering kan være uheldssvangre. Vi oplever skader som fx myter og flertalsmisforståelser til følge, negative billeder af de unge, modreaktioner fra unge, som ikke vil kategoriseres og stigmatiseres i en massebetegnelse. En konsekvens er også en ulykkeligt voksende afstand mellem generationerne. Vi vil gøre vores bedste for at vores nuanceringer og perspektiveringer medtages i mediernes fortællinger og ikke dømmer sexmobning ind i ethvert rum, hvor børn og unge er. Nogle unge føler sig langt fra disse beskrivelser og ønsker ikke at blive slået i hartkorn med det hårde sprog og de, der sexmobber hinanden, og som provokeres af vores fortællinger og scenarier af sexmobning. Dem beder vi om at læse disse linier - gerne hele rapporten og spørge sig selv, om de måske kender nogle, som de kunne give en håndsrækning i sexmobbende situationer i skolen, blandt bekendte eller grupper på nettet, i fritidsaktiviteter eller andre arenaer, hvor de færdes. 13

14 Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / 3. Survey Materiale Den survey, som rapporten her bygger på, er gennemført på følgende måde i perioden : ) Spørgeskema-undersøgelser på seks skoler, omfattende 259 elever fordelt på 7., 8. og 9. klassetrin 2) Seks fokus-gruppe interview á ca 2 timers varighed 3) Fire seancer á ca. 1 1/2 times varighed, hvor AMOK konsulenten sidder og observerer en mindre gruppe på mellem 2-4 unge, hvor de unge er på facebook, datingsites, spillesites mm. 4) Cirka 150 timers research på nettet på sociale sites, Facebook, dating-sites, Arto, spillesites, porno-sites m.fl. Fremgangsmåde ved spørgeskemaundersøgelsen: Vi præsenterede begreberne mobning og sexmobning og drøftede det med klasserne i minutter, inden eleverne skulle besvare spørgeskemaer. Formålet var at præcisere og sikre, at alle elever forstod begreberne og spørgsmålene. Vi bistod undervejs med svar på spørgsmål fra elever og lærere. Efter at eleverne havde udfyldt spørgeskemaer, samlede vi op med en kort afrunding ) Samtale-runder med klasser om fænomenet sexmobning 2) Individuelle elevsamtaler om deres oplevelser af mobning og sexmobning. 3) Samtaler med cirka 100 lærere/pædagoger om deres oplevelser af mobning og sexmobning, sexualiseret sprog og handlinger, der kan præge gruppens kultur og skabe eksklusionsangst 4) Henvendelser om mobning og sexmobning, som vi har fået tilladelse til at offentliggøre 5) Research på nettet på sociale sites, Facebook, dating-sites, Arto, spillesites, pornosites m.fl. Ovennævnte samtaler er foregået i klasseværelser, på lærerværelser, på personalestuer, på skoler og institutioner. Nogle af samtalerne er foregået i forbindelse med foredrag og pædagogiske arrangementer, andre har været foranlediget af en aktuel problematik, som vi har fået tilladelse til at anvende, henvise til og offentliggøre i forbindelse med rapporten. 14

15 Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / 4. Kort opsummering af hovedresultaterne Herunder er de vigtigste resultater fra vores survey. Tallene uddybes i rapporten og følges op med diskussioner og råd til at håndtere sexmobbende handlinger og sprog til fagvoksne i skoler og institutioner samt forældre. 7 ud af 10 unge har selv oplevet: - at blive kaldt noget sexuelt krænkende, - at bive taget på bryster eller røv, - at blive kommenteret negativt på krop, udseende eller tøj, - at nogle laver sexuelt krænkende mimik aller fysiske attituder, - at blive udsat for sexuelle rygter. Knap 7 ud af 10 elever rapporterer, at man kalder piger for bl.a. kælling og luder og billig. (Udtryk mest rettet mod piger) Knap 8 ud af 10 elever rapporterer, at man kalder drenge for bl.a. Bøsse og Bøsserøv, Homo og Svans. (Udtryk rettet mod drenge) I 4 ud af 10 situationer, hvor man fx har kaldt hinanden for luder eller bøsse, oplever eleverne at det er for alvor, ubehageligt eller at blandet karakter. I 6 ud af 10 situationer oplever eleverne det som for sjov. Sexmobning rammer ikke alle klasser. Mange unge respekterer kompetent hinandens grænser. Næsten 8 ud af 10 piger svarer, at de negative kommentarer og bagtalerier gør, at de får negative tanker om deres udseende og krop. Lidt mere en 1 ud af 10 drenge svarer, at de negative kommentarer og bagtalerier gør, at de får negative tanker om deres udseende og krop. Sexmobning foregår mest blandt skole- og klassekammerater: 30 % at de sexuelt krænkende oplevelser, de har haft personligt eller rettet mod andre i skolen og på nettet, er sket med kammerater fra skolen. 20 % er sket med klassekammerater. De unge søger ikke hjælp hos de voksne! knap 1 ud af 10 taler med deres forældre. 0-1 ud af 10 taler med deres lærere. De unge: Vi påvirkes mest til at være sexede og frække på nettet og TV 15

Mobningens Mange Kræfter

Mobningens Mange Kræfter Mobningens Mange Kræfter Af Dorthe Rasmussen Livsmod.net 05.05.2011 dorthe@mobbeland.dk Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde mønstre EX-paradigme Mobning er et individ-fænomen. Vi

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

2016 FORLØB 0.-3. KLASSE

2016 FORLØB 0.-3. KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005

Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005 Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005 af Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen Baggrund Indenfor

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN

UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSAGN TIL STANDPUNKTER INTRODUKTIONSØVELSEN UDSKOLINGSKLASSER OG GYMNASIEKLASSER Disse udsagn er til inspiration - I kan også lave jeres egne eller kun vælge et par af dem. Det kommer helt an på, hvordan

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven

Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven Dagsorden Gentofte Skole Spørgeskemaundersøgelser på 4., 6. og 8. årgang Den videre proces Målsætning Gentofte Skole At give 50 skoler 6-8 konkrete antimobbemetoder, som skal implementeres i skolernes

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere