Tidsskrift for åndsvidenskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for åndsvidenskab"

Transkript

1 Nummer 1 - marts årgang Tidsskrift for åndsvidenskab

2 I fremtiden.. Små uddrag af Martinus sidste tale 9/8-1980: Væremåden i det daglige liv er særlig vigtig, og nu er den kommet så langt ned og kommet så langt på afveje, at et ragnarok for længst er begyndt. Dette ragnarok, som vil komme, vil blive meget slemt pga. menneskenes nyerhvervede intelligens. Nu skal jeg ikke formørke verden for Dem, men det vil blive en demonstration af alt det onde, af alt der laver lidelse, smerte, elendighed, sørgmodighed, livslede, selvmord, had, hævn osv. Verden er i dag fuld af oprør og krig, mord og drab, men midt i alt dette er der mange mennesker, millioner af mennesker, der er humane. De er ikke tilhængere af nogen sekt eller noget samfund, og i det daglige liv er de humane og kan ikke finde på at stjæle, bedrage, røve eller plyndre. Dette trins mange mennesker har gennemgået ragnarok i tidligere liv og behøver ikke være bange.. I fremtiden kommer der en ny verdenspolitik, hvor man lever efter kristusprincipperne. Det er man nødt til, når man skal bygge denne forfærdelig ødelagte verden op, hvor byerne er skudt sønder og sammen, og masser af mennesker er døde. Når denne verden skal bygges op, fødes der mennesker med kristusevner og kristusbevidsthed, og de farlige kræfter bliver bundet og kommer under kontrol.

3 Indhold Martinus: Menneskeheden og jorden på vej mod den kosmiske indvielse Ruth Olsen: Spirituelle opskrifter Else Byskov: Betydningen af vores individuelle tanker Per Bruus-Jensen: Vi må elske hinanden. eller dø! Annette Skov: Hvilken betegnelse for værket?? Per Holsner: DIALOG Tage Buch: Hvad er sandhed? Ejnar Hjorth: Søren Kierkegaard på nudansk Jan Gross: Gylden høst Kim Michaels: Kristus fødes i dig Jørgen Steen Nielsen: Den store omstilling Barbara Berger: Det vågne menneske Steen Kofoed: Manual for sjælen Kirsten Thurø: Martinus er ikke en guddom Søren Kierkegaard: Øjeblikket nr. 10 Asta Marie Hansen: DIGTE Bachs blomstermedicin BOGANMELDELSER : Preben Bagger: Skip dogmerne og kend verden Chris Daimo: Referat fra udstilling i Falconer Centret Sommerkursus i Odense Else Byskov: Døden er en illusion Robby Curdorf: Dine fantastiske magiske kræfter KORT FORTALT Referat fra udstilling i Frankfurt 30 Irma Lauridsen: Tænk dig til det hele Den Ny VerdensImpuls nr.1/2013 Red.: Ruth Olsen, Klintvej 104, 4500 Nykøbing Sjælland, tlf , kosmo-info@olsen.mail.dk - Giro Tryk: Prinfo-Holbæk-Køge ISSN

4 ABONNEMENTSPRIS 200 kr pr. år (4 numre), dog Sverige 240 kr og Norge 230 kr, portofrit tilsendt. Dansk giro:(reg. 3208) Norsk giro: Svensk giro: Bladet udkommer medio marts, juni, september og december Få prøvenummer tilsendt ARTIKLER og andet stof til næste nr. bedes fremsendt senest 1. maj 2013 Artikelforfattere står selv inde for deres artikels indhold, der ikke nødvendigvis deles af redaktionen. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Forlags- og redaktionsadresse: Kosmologisk Information, Klintvej 104, 4500 Nykøbing Sjælland. Tlf (bedst hverdage ml kl 9-11) kosmo-info@olsen.mail.dk Der må frit kopieres fra bladet, men med kildeangivelse Dette år vil være et fugleår - Dennegang har jeg valgt blåmejsen, for den har jeg haft glæde af hele vinteren - når jeg ellers giver den lidt mad. Bladet her viser som sædvanlig, hvor forskellige også Martinus-folk er, men det gør det vel ikke mindre interessant. Vi sagde engang, da vi havde et forfriskende opbrud i det kulturelle mønster her til lands: Lad alle blomster blomstre, og det er hvad jeg har tilstræbt med dette blad. Så er det tid at forny abonnementet for 2013! Da jeg er ved at udgå for giroindbetalingskort, får de der alligevel betaler over netbank ikke sådan et. Jeg overvejer at skifte bank, nu hvor girosystemet er overtaget af Danske Bank, som vi vist er mange, der ikke længere har lyst til at støtte. Men indtil videre har jeg stadig samme konto: reg. nr 3208 konto ! Jeg foretager ingen pludselige ændringer. Og derfor koster bladet stadig kun 200 kr om året! Da jeg overtog dette firma efter Gunder, var der en del penge i det. Dem formøblede jeg til trykningen af den store Martinus-biografi. Pga. min manglende erfaring i, hvor lidt interesse der endnu er her i landet for Martinus person, fik vi trykt alt for mange. Derfor er den nu nedsat til udsalgsprisen 100 kr. (plus porto). Også Tverskov s tre bøger er fortsat på udsalg til 100 kr i alt. Jeg trænger til en nytårsoprydning på lageret! Året 2013 skulle efter forlydender være et vendepunkt, hvor der bliver en øget åndelig udvikling. Så... alle gode håb og ønsker for dette år.!! Ruth 2

5 Menneskeheden og jorden på vej mod den kosmiske indvielse Af Martinus Menneskene på jorden er kommet ind i en kolossal forceret, ja en eksplosionsagtig udvikling, hvor der sker mere på ti år, end der tidligere skete i århundreder. Ganske vist opfatter nogle mennesker den nuværende tilstand som om det gik den modsatte vej, mod menneskehedens undergang. Men det er absolut ikke tilfældet. Hvad vi oplever er en kulturs undergang, dens dødskrampe så at sige, men det er samtidig en ny kulturs fødsel og dermed dens fødselsveer. Derfor er der så megen lidelse og smerte og så mange vanskeligheder. Desuden har den gamle verdensimpuls, trosreligionerne, ikke mere samme indflydelse og evne til at inspirere menneskene som tidligere, hvor de var et fast holdepunkt i ilværelsen, der kunne hjælpe i svære tider og vanskelige situationer både i liv og død. I dag er de jordiske mennesker mere og mere koncentreret på den fysiske materie, og den fysiske videnskab betyder på en måde lige så meget for dem nu, som religionen tidligere. Den materielle videnskab har da også svar på mange spørgsmål, hvor det drejer sig om materiel viden og kunnen. Men da den kun beskæftiger sig med bevægelse, hastighed, bølgelængder, mål og vægt, hvilket er dens naturlige begrænsning, kan den ikke give menneskene et fast punkt i tilværelsen. Derfor befinder mange mennesker sig i et åndeligt tomrum, hvor de har givet slip på noget gammelt, som ikke kunne inspirere dem mere, men de har endnu ikke fundet noget nyt, der kan hjælpe dem til at få den indre balance, ud fra hvilken det ydre kaos kan forvandles til kosmisk harmoni. Det er blevet min opgave igennem mine kosmiske analyser og symboler at redegøre for universets evige love på en sådan måde, at de jordiske mennesker, som er modne dertil, og det vil i fremtiden blive flere og flere, derigennem kan se verdenssituationen i evighedens perspektiv og samtidig i et så aktuelt perspektiv, at de forstår, hvad der i øjeblikket er det væsentligste at gøre, samt at hvert eneste menneske har en opgave og en mission, når det gælder om at skabe fred på jorden. Undervisning i ondt og godt Hvad er det for en eksplosionsagtig udvikling, menneskeheden oplever? Menneskene er ved at få praktisk undervisning i, hvad der menneskeligt set er ondt, og hvad der er godt i modsætning til, hvad der er ondt og godt ud fra junglelovens eller dyrerigets principper. Det kan virke naivt, fordi det lyder så enkelt, og måske også fordi det får nogle til at tænke på den gamle historie i Bibelen om Adam og Eva, slangen og kundskabens træ. Og det er jo en meget enkel og naiv historie. Ikke desto mindre indeholder denne gamle symbolske fortælling en stor kosmisk eller universel sandhed og er højst aktuel den dag i dag, når man forstår, hvad det er den udtrykker. Den fortæller i symbolske billeder om menneskehedens nuværende situation: menneskeheden Den overgangstilstand, hvori den jordiske menneskehed befinder sig, er den sidste fase af forvandlingen fra dyr til menneske, og den vil bringe de enkelte individer sådanne erfaringer, at de bliver modtagelige for en ny verdensimpuls, som allerede nu stråler ind over jorden. Mange mennesker er begyndt at blive modtagelige for dens indflydelse og arbejder mere eller mindre ubevidst for den, men det er af stor betydning, at flere og flere får kendskab til, hvad det egentlig er, der foregår med jorden og menneskeheden i øjeblikket. 3

6 ladende uretfærdigt, ondt og ubehageligt kan ramme et menneske? Engang så man det som begyndelsen til det, som for den troende og frelste fik sin afslutning og sin belønning i paradis. I vor tid er man mere tilbøjelig til at se det som udtryk for den rene tilfældighed. æder af frugterne på kundskabens træ på godt og ondt, for at de, som slangen udtrykte det, skulle blive ligesom Gud og kende forskel på godt og ondt. Dette symbolske billede er genialt i sin enkle fremstilling af tingene. Det naive ligger egentlig kun deri, at begrebet syndefald er blevet opfattet som noget forfærdeligt, som arvesynden, der fra generation til generation helt fra disse første mennesker er gået i arv og hviler som en byrde på alle mennesker, indtil de gennem troen på, at Kristus har taget det hele på sig gennem korsfæstelsen og forsonet den vrede Gud,, kan blive frelst fra livet på jorden og indgå til himmeriges fryd i den store hvide flok. Denne naivitet skal naturligvis ikke kritiseres, da menneskene ikke har været udviklet til at opfatte det anderledes. Men i dag, hvor tusinder af jordiske mennesker er vokset fra et sådant naivt standpunkt uden at have fundet et nyt standpunkt, der kan hjælpe dem i liv og død, er det meget vigtigt, at den kosmiske symbolik, der skjuler sig i den gamle fortælling, afsløres for menneskene, så de kan se, hvor aktuel den er. Mange mennesker i vor tid og endnu flere i det kommende århundrede vil være modne til at forstå, at det, der er karakteriseret som et syndefald, i virkeligheden er den første form for verdensgenløsning. Det er symbolet for en ældgammel kosmisk impuls, der har påvirket den jordiske menneskehed gennem mange svundne årtusinder. Det er den mørke verdensgenløsning, og den er en absolut nødvendig faktor i udviklingen. Ja, uden den ville den senere lyse verdensgenløsning overhovedet ikke kunne påvirke menneskene. Det er i mørket, lyset skal tændes, for at det kan opleves som lys. Derfor må de levende væsener opleve mørket, før de kan opleve lyset. Menneskene må forstå reinkarnationsprincippet Mørkesituationen er for mange jordiske mennesker efterhånden blevet en tilstand, de er mætte af. Men hvordan er de blevet det? Og hvorfor står de jordiske mennesker på så forskellige trin, når det drejer sig om, hvad de kan nænne og ikke nænne at gøre? Disse spørgsmål og mange andre af lignende art munder ud i dette ene: Hvad er meningen med et liv fra undfangelse til død, hvor så meget tilsyne- Et kort liv i en hård og ubarmhjertig verden blot oplyst af enkelte korte glæder, et liv, der er begyndt ved fødslen og tilintetgøres med døden, det er den almindelige livsopfattelse i vesterlandet i dag. Set i det perspektiv er der ikke noget at sige til, at mange mennesker synes det hele er meningsløst og uudholdeligt og begår selvmord, og at nogle synes, at alt er ligegyldigt, og at man derfor lige så godt kan få så megen nydelse ud af den korte tid som muligt, selv om det sker på andres bekostning. Hvorfor er verden af i dag så tåbelig? Fordi menneskene har handlet og stadigvæk handler efter dyrerigets love. Men det vil de lære at holde op med. Kristi ord på korset: Fader forlad dem, thi de ved ikke, hvad de gør, er ord, der gælder næsten lige så meget i dag som på Kristi tid. Næsten lige så meget, men ikke helt. Hvorfor ikke? Fordi menneskeheden siden da har gjort visse erfaringer. Der er visse ting, man i dag ved mere om, f.eks. atomer, himmellegemer, teknik og visse ideer om en mere menneskelig samfundsordning. Men hvad hjælper det, hvis menneskeheden ikke er blevet lykkeligere og gladere af den grund? Og det er den tilsyneladende ikke. Nej, for den viden om materielle ting, menneskene har tilegnet sig, er endnu blot en begyndelse til en ny viden. Først når de også begynder at erkende og vide noget om livets åndelige realiteter, vil de kunne lave deres verden om. Og her er det først og fremmest forståelsen af reinkarnationsprincippet og skæbnedannelsen, hvor man sår og høster fra liv til liv, det er vigtigt at få forklaret menneskene, så de forstår det og ser det naturlige i det. Så længe menneskene kun tror at have eet liv, kan man ikke forklare dem den virkelige sandhed om livet. Og heller ikke så længe de tror, at andre kan være skyld i deres ulykke og lidelse. Den materialistiske videnskab har sat fart i udviklingen I vor tidsalder, hvor teknikken er kommet til at præge menneskenes liv og virksomhed, kan en og anden vel synes, at al ting går alt for hurtigt. Man kan slet ikke følge med. Alligevel prøver man det og får måske stress 4

7 eller mavesår på grund af det psykiske pres, man udsættes for. Det sker, fordi de jordiske mennesker endnu ikke behersker teknikken og dens virkninger. Også på dette område skal man lære at kende forskel på godt og ondt. Og det vil man komme til. Menneskene eksperimenterer mere end nogensinde før, næsten på alle områder. Men eksperimenter giver erfaring og viden, det er nydelsen af kundskabens træ på godt og ondt. Man kan jo ikke undgå at gøre fejltagelser, og menneskene gør mange fejltagelser, og derved lærer de efterhånden, hvad der er rigtigt, dvs hvad der er i overensstemmelse med livets love. Er det ikke det, der gør sig gældende inden for videnskaben og teknikken? Man må tænke, handle og skabe i overensstemmelse med de fysiske naturlove, ellers går det galt. Og hvad der gælder inden for den fysiske del af verdensaltet, gælder også indenfor det åndelige område. Man må lære lovene at kende og handle, tænke og skabe i overensstemmelse med disse love. Derfor må der også eksistere en åndelig videnskab på jorden. Det gør der også, selv om den endnu kun er i et fosterstadium. Men den vil udvikles og føre alt det videre, som den materialistiske videnskab har sat fart i. Gennem den åndelige videnskab vil menneskene efterhånden lære at forstå, at deres liv aldeles ikke er begyndt ved undfangelsen og fødslen og heller ikke slutter med døden. De vil lære at forstå, at universets kredsløbsprincip, som gælder i materiens verden, og gør sig gældende i stjerneverdenernes gigantiske systemer, altså i mikrokosmos og makrokosmos, også gælder for det liv, der leves midt imellem de mikroskopiske og de gigantiske kredsløb, det vil sige for planternes, dyrenes og menneskenes vedkommende i det område, jeg kalder mellemkosmos. Alt dette med kredsløb inden i kredsløb, som den fysiske videnskab afslører for os, er sandhed. Men det er ikke den endelige sandhed om universet, den kan en materialistisk videnskab ikke afsløre. Jordkloden forberedes til at blive bolig for færdige mennesker Den endelige sandhed om universet er ikke en sandhed om død materie, men en sandhed om levende væsener og om levende væseners kredsløb inden i levende væsener. Væsener, der udgør henholdsvis stoffer og universer for hverandre. Derfor er menneskenes liv ikke en undtagelse fra alt andet liv, hvor kredsløbsprincippet gør sig gældende. Og livet fra fødsel til død er blot en del af et større kredsløb, ja af gigantiske universelle kredsløb, som mennesket, når det er modent dertil, vil blive bevidst i. Det er en sådan kosmisk bevidst tilstand hele menneskeheden i sin udvikling er på vej imod. Den er ved at blive skabt i Guds billede efter hans lignelse, dvs den er ved at blive bevidst i universets åndelige virkelighed, det levende univers. Men da det jordiske menneske samtidig på sit nuværende udviklingstrin er et væsen, som for en stor del endnu tilhører dyreriget, må det overvinde alle de ufærdige dyriske sider af sin mentalitet, før det i kommende liv eller inkarnationer kan komme videre i sin kosmiske udvikling. Sandheden om vor verdenssituation i øjeblikket er kosmisk set den, at de jordiske mennesker gennemgår en indvielsesproces. De er ved at blive indviet i, hvad det vil sige at være et menneske. Man forsøger i sin uvidenhed at menneskeliggøre dyrerigets principper og skaber derved en intellektualiseret jungle, hvor krigen hersker i utallige variationer. Det er det, jeg kalder djævlebevidsthed. De mennesker, der i dag er imod krigen og viser det, ikke blot ved at demonstrere mod krig og vold, men også ved at tage afstand derfra i deres egen væremåde i det daglige liv, er mennesker, der i mange tidligere liv har erfaret krigens virkninger på deres egen krop og i deres bevidsthed. De har ædt tilstrækkeligt af den slags frugter fra kundskabens træ. Verdenssituationen nu og i kommende år skal lære de mennesker, der endnu ikke har gjort de nødvendige erfaringer, at tage afstand fra krigen og fra at forsøge at menneskeliggøre eller intellektualisere de dyriske principper og i stedet lære principperne for en menneskelig tilværelse at kende. Det er en kosmisk indvielse, ikke blot for menneskene, men for selve jordkloden som levende væsen. Derfor behøver man ikke være bange for, at nogle mennesker skal kunne sprænge det hele i luften med kernevåben. Den universelle magt, vi kalder Guddommen, som har sendt de impulser til jorden, der har bevirket dens og menneskehedens udvikling indtil nu, står stadig bagved, hvad der sker. Men menneskene skal udvikles til at blive bevidste medskabere af en verden, hvor krigen i alle dens afskygninger afløses af fred og gensidig forståelse og kærlighed, hvilket vil befri og udvikle den menneskelige skaberkraft til sådanne højder, at menneskene af i dag ville måbe, hvis de vidste, hvilke strålende guddommelige egenskaber, der ligger latent i hvert eneste menneske. (Foredrag holdt 11/4-1960, bearbejdet af Mogens Møller og godkendt af Martinus) 5

8 Spirituelle opskrifter Af Ruth Olsen Mange former for mentale lidelser er i stærk stigning i vor tid. Tilværelsen synes mere og mere kompliceret og uoverskuelig, og det er vanskeligt for stadig flere at finde meningen med det hele. De, der har læst og forstået den logiske forklaring, som Martinus har givet os, ved godt at vi lever i en særlig psykisk sårbar overgangsperiode. Den er simpelthen et led i den store plan om en forceret åndelig udvikling, at vi bliver mere og mere sensitive. Den viden er en stor hjælp for mange til at klare at leve med sine mentale problemer. Påvirkningen fra den nye energi-impuls, som Martinus har beskrevet udgår fra Mælkevejens centrum, gør også sit til, at stadig flere bliver åndeligt søgende. Men mange er også blevet mere forvirrede, fordi de ikke kan gennemskue, hvad der dybest set foregår. Der er dog masser af tilbud på bogmarkedet til de spirituelt søgende. Her gives mange forskellige opskrifter på, hvordan man finder vejen til det gode liv. Ja, det vrimler næsten med det, jeg kalder de nye frelses-prædikanter. Spørgsmålet er, om ikke nogle af dem blot øger forvirringen. Der er uden tvivl mange kærlige hensigter med deres budskaber, men da man er henvist til at tro på det, de skriver, er det svært at skelne mellem sandt og falsk. Det er helt op til os selv hver især. Selv bruger jeg Martinus verdensbillede som en slags vurderingsgrundlag, for her findes en logisk velunderbygget argumentation for, hvad menneskenes udvikling drejer sig om. Som eksempel på det, jeg mener er en forvirrende frelses-opskrift, vil jeg her fortælle om bogen Rejsen ind i NUET af Leonard Jacobson (Indsigt Forlag 2012). Undertitlen lyder: En enkel vej til spirituel opvågnen. Og bag på bogen står: Rejsen ind i nuet er en af de sjældne bøger, som kan forvandle vores liv og løfte os op på et helt nyt bevidsthedsplan. Så dermed skulle vi være blevet fristet til at læse den, for her foregøgles vi en forvandling af vort liv! Siden Eckhart Tolles bøger om Nuets kraft er det blevet vældigt spirituelt at tale om at leve i nuet. Men hvad menes der helt praktisk med det? Ifølge Martinus er nuet ikke noget i sig selv men blot et abstrakt punkt mellem fortid og fremtid, dvs absolut ikke noget, man kan leve i. Men det er jo nok ikke i ordets logiske indhold, man skal finde den betydning, som Tolle og nu Leonard lægger i det. Så vidt jeg forstår, mener de en tilstand, hvor man har lukket af for alle tanker om fortidens oplevelser og fremtidens ønsker. Det Leonard kalder tankesindet. Han siger, vi er sat i tankesindets fængsel, en illusionernes verden, som tankerne har skabt. Derfor gælder det om at holde op med at tænke, for tankerne trækker os ind i sindets verden og væk fra nuets verden. Han siger f.eks. (s.25): Du er fanget i dit eget sind, og du kan ikke slippe ud af fængslet. Sindet har en meget dygtig fangevogter. Det er dit eget ego. Når du opnår fuldt nærvær, standser tankestrømmen, og dit sind bliver stille. Men der findes en endnu dybere fred og stilhed, som venter i kulissen. Når sindet fyldes af stilhed, åbnes en indre port, og derfra dukker en uendelig og evig stilhed frem fra dit væsens kerne. Dette er ikke til at forstå, hvis man læser det med logikkens Martinus-briller. For hvad er tanker dybest set? Ifølge Martinus er de vor livskraft, det er med tanker vi skaber bevægelse, dvs skaber vor oplevelse, uden dem kunne vi slet ikke eksistere som et levende væsen. Han siger, at vi kan godt holde op med at være dagsbevidst om, at vi tænker, men vi gør det alligevel, også når vi f.eks. sover. Det har nyere hjerneskanninger i øvrigt også påvist, selv om man ikke ved, at det de registrerer er tankeaktivitet på det åndelige plan. 6

9 Ego et hvad er det? Det Leonard kalder vort ego synes at være en temmelig negativ størrelse, en fangevogter. Men han siger også, at det er (s. 32) det aspekt af menneskelig bevidsthed som styrer og kontrollerer dit liv i tidens verden. Det hører åbenbart kun til i den fysiske del af verden. Fra bl.a. buddhismen har mange spirituelle retninger arvet en ret så negativ holdning til dette ego. Af og til beskrives det næsten som en slags fjende, en moderne form for djævel, der holder dig fanget i illusionernes verden. På s. 51 skriver Leonard: Egoet har øvet sig rigtig meget i at lede dig på afveje og bedrage dig. Det råder over et stort udvalg af fristelser, som det uafbrudt bruger til at lokke dig væk fra nuet og ind i sindets verden. Det beskrives, som om du har et ego, der kører sit helt eget løb, både som diktator og beskytter (mod at vågne op), som om den er noget helt andet end dig selv. Men hvad er dette ego, sådan helt konkret? Måske menes der den del af os, som er vor selvopholdelsesdrift? Nogle af vore gamle instinkter? Rester af vor vanebevidsthed fra dyreriget? Eckhart Tolle beskriver egoet sådan: Så længe egoet styrer dit liv, opstår de fleste af dine tanker, følelser og handlinger fra begær og frygt. Dette ego har intet som helst at gøre med det jeg, som ifølge Martinus er vores usynlige styrende instans, en iagttager af alt, hvad vi tænker og gør. Dette jeg hører til i den evige del af os, som er uden for tid og rum. Det kan ikke sanses, vi kan kun indirekte konstatere, at vi har sådan et. Det har hverken negative eller positive kvaliteter, for det er blot som Martinus udtrykker det noget, som er. Begær fremstilles som regel i denne østlig prægede filosofi som noget negativt, men ifølge Martinus kunne vi slet ikke eksistere foruden, og i øvrigt kan vi jo også begære noget godt, f.eks. ønske at udvikle større evne for næstekærlighed. Hvilken stilhed? jagter? Også en vidunderlig oplevelse, f.eks. i naturen eller ved at høre dejlig musik, kan give følelsen af at leve i nuet. Men det kan aldrig blive en grundlæggende vedvarende stemning. Man har sagt om indfødte folk, f.eks. mange afrikanere, at de har en fantastisk evne til at leve i nuet og ikke bekymre sig om dagen i morgen. Men nogen mener også, det er grunden til, at de ikke udvikler deres samfund og derfor forbliver fattige. Det er dog ved at ændre sig nu, hvor de for alvor er begyndt at lære af fortidens erfaringer og planlægge for en fremtid. Og det er just meningen med menneskenes udvikling på jorden. Dette at vi skal bruge den voksende intelligens til at forstå og drage lære af fortiden, samt at skabe os nogle visioner for fremtiden, som vi kan arbejde hen mod. Derfor er det alligevel velgørende ind i mellem at dvæle i og være helt nærværende i nuet. Leonard har nogle fine og kloge betragtninger over, hvor skadeligt det er at blive hængende i fortidens negative oplevelser og overbevisninger. Men de forsvinder jo ikke blot ved at beslutte sig for at leve i nuet og anse dem for bare at være illusioner fra sindets verden. Han giver dog samtidig anvisninger på, hvordan vi kan hente dem og gamle fortrængte følelser frem i dagsbevidstheden og få dem sat i et perspektiv, der gør det muligt at give slip på dem. Efter at have draget den lære af dem, som det var meningen vi skulle. Men at man skulle kunne vågne op til en højere bevidstheds-dimension ved at leve i nuet er, for mig at se, at give falske løfter. Som om man ved at forsvinde i et slags ormehul kunne dukke op i en helt anden dimension, en stilhedens enhedsverden udenfor adskillelsens dualistiske verden. Et sted skriver Leonard (s.165): Nuet er den port du skal igennem for at finde hjem. Nuet er forbundetheden. Det afslører paradis på jord. Du er sluppet ud af dit fængsel i tankesindets verden. Du har indset at adskillelsen var ren indbildning. Du vil genfinde følelsen af at være et med alt. Ifølge Leonard kan vi ved at leve i nuet nå ind til vort væsens kerne, som er evig stilhed. Denne indre kerne af stilhed kan vi ifølge Martinus slet ikke opleve på det udviklingstrin, menneskene er på nu og vil være endnu nogle århundreder frem. Men måske er det en anden slags stilhed, Leonard mener. Vi kender vist alle den situation, hvor vi er så opslugt af et eller andet projekt, at det føles som om tiden står stille, dvs enhver tanke om fortid og fremtid er forstummet. Ved således blot at være til stede her og nu, kun intenst optaget af det man gør, kan man faktisk opnå en dejlig følelse af indre ro. Det er måske den følelse, maraton-løberne 7

10 Måske har det givet en dyb mening for folk i det østen, hvor disse ideer stammer fra, men for os i den vestlige kultur, ligner det nærmest en flugtvej fra en besværlig verden. I en fiktiv samtale med Gud om at have en fri vilje og et frit valg, refereres Gud for at sige: Hvilken verden vælger du at leve i? Vælger du at leve i nuet, som er det sande liv, som jeg har skabt? Eller vælger du at leve i sindets verden, den illusionernes verden som du selv har skabt?.. Det ene valg fører til himlen, det andet til helvede. Det kan godt være, at vi dybest set lever i en illusionernes verden, men den er jo reel nok, så længe vi lever i denne fysiske verden. Og det er vi nu engang nødt til, hvis vi skal kunne udvikle os til de alkærlige væsener, som er målet for vor rejse i det jordiske. Der er ingen smarte genveje til at springe en masse udvikling over. At leve i nuet kunne lyde som en forjættende opskrift på hurtigt at nå salighedens paradis. Men den holder ikke. Illusioner hvad er det? Martinus taler i Livets Bog IV stk bl.a. om, hvad det vil sige, at vi lever i illusionernes verden. Først slår han fast, at for overhovedct at kunne opleve noget som helst, må der være kontraster. Altså undgår vi ikke at leve i en dualistisk verden, men det behøver ikke at være disharmoniske modsætninger. I stk skriver han: For rent realistisk eller praktisk at kunne opleve de skabte ting som illusioner måtte man totalt miste sin oplevelses- eller sanseevne, hvorved man da ikke mere eksisterede som et treenigt princip men derimod kun som et enkelt princip i form af et evigt noget, som er Men når man har mistet sin oplevelsesevne, ville enhver form for oplevelse jo være total umulig. Og der, hvor oplevelsesevnen totalt er udslettet, ville der kun eksistere en evig stilhed, en absolut død i stedet for en absolut bevidsthed, et absolut liv. Men da det er en urokkelig kendsgerning, at det evige noget, som er, ikke er en evig stilhed eller død, men er bevidsthed og liv, bliver illusionerne til ikke illusioner men urokkelige, håndgribelige ting eller sand virkelighed indenfor dette liv... De skabte ting s identitet som illusioner eksisterer kun udenfor selve livet. Indenfor livet er de skabte ting virkelige nok. Da der ikke findes andet end liv, må det med udenfor livet være en kun tænkt situation. Så vidt jeg forstår ovenfor citerede, vil vi aldrig som levende væsener kunne opleve virkeligheden direkte, men altså kun illusioner. Alt hvad vi kan opleve er kopier, men vi kan indirekte slutte os til, hvad der ligger bag. Ligesom vi ikke kan opleve vort eget jeg, men kun slutte os til, at det er der. Ville livet være lettere at udholde, hvis vi kunne overbevise os selv om, at det hele bare er en illusion? Som den vits, jeg hørte, der lød: Vær ikke bange for at rende panden mod en mur, for den er jo bare en illusion, ja bare tomrum. Om meditation Også fænomenet meditation har vi arvet fra østen. Det er nu blevet så udbredt i vesten, at selv hospitalerne er begyndt at bruge det som led i behandlingen af de syge. Brugt som en slags afslapningsteknik og til at fjerne opmærksomheden fra f.eks. smerter er det en meget fin metode. Det har også givet større erkendelse af tankens kraft og bevidsthedens betydning for vort helbred og velbefindende. Men oprindelig var meningen med meditation, at det skulle være en metode til at opnå højere åndelig bevidsthed, ja til at opnå guddommelig visdom, altså indvielsens kosmiske bevidsthed. Det er den form for meditation, Martinus har advaret os imod. Han siger bl.a. (LB VI stk. 2000): I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Denne uberettigede indtrængen er åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Videre siger han, at nedslag af høje kosmiske kræfter i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed vil automatisk ske, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed og næstekærlighed. Kosmisk bevidsthed forudsætter, at hjernen er udviklet til at kunne modtage de stærke vibrationer fra Guds bevidsthed, det guddommelige visdomsocean. Hvis man ikke er nået dertil i udviklingen, at næstekærligheden er blevet til en selvfølgelig praktisk væremåde, vil vi ikke være i stand til at opnå kontakt med den kosmiske energi, der f.eks. giver oplevelsen af at være eet med Gud. Hvis det alligevel lykkes, risikerer man nervesammenbrud og sindssyge, i bedste fald blot fanatisk storhedsvanvid. 8

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål. 1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat. 1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6

Læs mere