Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bøgegården

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bøgegården Indholdsfortegnelse Lovmæssigt grundlag 1. Forord 2. Rammen for institutionen 3. Beskrivelse af institutionen 4. Det pædagogiske arbejde 5. De kulturelle oplevelser og traditioner. 6. Børn med særlige behov 7. De ældste børns overgang til skole 8. Forældresamarbejde 9. Dokumentation 10. Evaluering

2 Lovmæssigt grundlag - Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde. Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

3 Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Alt arbejde med børn og unge i Gentofte Kommune, bygger på følgende 5 værdier: Børn og unge skal have medbestemmelse Mangfoldighed i børn og unges liv Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre Børn og unge har ret til en alsidig udvikling Børn og unge har brug synlige og tydelige voksne. Børn, Unge og Fritid skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 1 1.Forord Denne lærerplan er lavet som et arbejdsredskab for personalet, forældrebestyrelse og er en orientering til forældre med tilknytning til Børnehaven Bøgegården. Denne lærerplan er Bøgegårdens første udgave, set i forhold til implementering af de mange intelligenser. Vi startede i oktober 2009 efter en gennemgående indendørs renovering, implementeringen af vores pædagogiske praksis. Vi arbejder efter de mange intelligenser efter Howard Gartner teori. 1 Se også: Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse

4 Vi ser vores læreplan som et nødvendigt pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at skabe grundlaget og understøtter os i vores arbejde med børnene, i vores samarbejde med forældrene og vores samarbejdspartnere. For os er det vigtigt at give forældre og andre interesserede indblik i og forståelse for børnehaven praksis. Vi har brugt året til, at udvikle vores pædagogiske virke og implementere arbejdet med de mange intelligenser og funktions opdelte rum. Vi ønsker at læreplanen skal give forældrene et godt udgangspunkt for at træffe et kvalificeret valg, når deres barn skal i børnehave. 2. Ramme for institutionen Børnehaven Bøgegården er en selvejende institution under Foreningen Gentofte Børnevenner. Institutionen har sin egen bestyrelse som består af 2 medlemmer udpeget af GBV og 3 medlemmer blandt forældrene. Bestyrelsen har i samarbejde med personalet og ledelsen ansvar for den samlet drift det være sig økonomisk som pædagogisk. Det betyder, at der er en høj grad af forældre indflydelse i institutionens hverdag. I praksis betyder det at, at følgende 6 temaer skal opfyldes: Alsidige personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Deltagelse og forståelse for sociale og kulturelle fællesskaber. Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, motivation, vedholdenhed. Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier. Forstå og bruge sproget både det verbale og det nonverbale i forhold til andre. Ordforråd, udtale, rim og remser Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, fin og grov motorik Erfare, opleve glæden ved og lære at respektere naturen, miljø, logisk tænkning (antal, vægt, form) Mulighed for at møde, bruge sanserne og prøve sig selv i forhold til traditioner, kunst, tegne, male, ler, teater, dans og musik rytmik.

5 3. Beskrivelse af institutionen. Vi har gennem et år arbejdet på en ny struktur med udgangspunkt i de mange intelligenser og etableret funktionsopdelte rum. Ved at være funktionsopdelt vælger børnene rum efter aktiviteter/leg. Dog vil der være fastlagte aktiviteter om formiddagen. Det skaber et læringsmiljø med plads til både støjende og stille lege og fra -og tilvalg. Rummene har følgende navne: Syvstjernen, Rottehullet og Kolbøtten. Rottehullet er indrettet til naturstue og atelier. Her er det tanken, at al det kreative skal foregå; klippe/klister, male/tegne, se i forstørrelsesglas, eksperimenter /spirrekasser, se i natur bøger, lærer om dyr, kranier / knogler, farvelære. I Rottehullet kan følgende intelligenser stimuleret: Den personlige, visuelle/rumlige, logisk/matematisk, sproglige, sociale, kropslige(finmotorik) og den naturalistiske. Syvstjernen er indrettet til at inspirere den logisk/matematisk intelligens Der leges med vej og togbane, lego, ridderborg, klodser, bondegårdsdyr, konstruktionslege, computer/læringsspil fx Pixiline, puslespil, se i bøger. Her foregår primært alle de stille lege. På Syvstjernen kan følgende intelligenser stimuleres: Logisk/matematisk, rumlig/visuelle, sociale, personlige, kropslige /finmotorik og den sproglige. Kolbøtten er indrettet så der er mulighed for at styrke det grov motoriske Der leges rollelege, (far, mor og børn), klatres på klatrevæg, spiller teater, sanglege og udklædning. På Kolbøtten kan følgende intelligenser udvikles: Den personlige, logisk/matematiske, den sociale, den visuelle/rumlige, den kropslige. Legepladsen er indrettet således at børnene kan lege ud fra egne initiativer og ud fra voksenplanlagte aktiviteter. Visionen omkring legepladsen er, at den bruges som et selvstændigt rum. F.eks. At børnene sagtens kan male ved et staffeli udenfor, have rytmik, gå på opdagelse og finde insekter og se dem i forstørrelsesglas, følge alle årstider. For os er det vigtigt, at få lavet en legeplads der stemmer overens med

6 de mange intelligenser samt tage højde for inddragelse af sanserne: hoppe, løbe, gynge og cykle, balance, rolle- lege, konstruktion-lege og læren om naturen. På legepladsen kan følgende intelligenser stimuleres; Her kan alle intelligenser udvikles. 4. Det pædagogiske arbejde Mål: At styrke og støtte det enkelte barn til at blive et selvstændigt og ansvarligt menneske, der kan begå sig i sociale sammenhænge. Vores arbejds-/værdigrundlag tager udgangspunkt i den amerikanske psykolog og hjerneforsker Howard Gartners teori om de mange intelligenser. Hans teori er at vi mennesker lærer og opfatter gennem mindst 8 forskellige intelligenser. Den sociale; Interpersonel intelligens At være menneskeklog Den personlige; Intrapersonel intelligens At være selv-klog Den sproglige; Verbal/sproglig intelligens At være ord-klog Den logisk/matematiske intelligens Den visuelle/rumelige intelligens Den krop-kinæstetiske intelligens Den musikalske intelligens Den naturalistiske intelligens At være tal-klog At være billede-klog At være krops-klog At være musik-klog At være natur-klog Nogle af intelligenserne er hos det enkelte barn mere udviklet end andre, derfor lærer og udvikler børnene sig forskelligt. Det er op til de voksne at finde frem til hvert enkelt barns måde at lære og udvikle sig på. Det medfører at tilrettelæggelse og gennemførelse af vores pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn vil tage udgangspunkt i teorien i de mange intelligenser. Det styrker vi ved at arbejde bevidst med den enkelte barns profil på en sådan måde at vi bruger barnet styrker og resurser til at udvikle de områder hvor barnet har brug for mere færdigheder De mange intelligenser i praksis Vi er født med alsidige evner og har derfor stærke og svage intelligenser. Intelligenserne er både uafhængige og afhængige af hinanden. Vi har stærke sider indenfor flere intelligenser. Hvis vi får mulighed for at udvikle vores styrkesider opnås selvtillid, gå-på-mod og nysgerrighed, som kan åbne nye sider af livet og styrke andre intelligenser.

7 Intelligens: Kommer til udtryk ved at barnet: Styrkes og støttes ved at Den sociale -Kan fungere/lege i såvel små som store grupper. -Kan lytte og gå på kompromis i forhold til kammerater. -Har forståelse for omgangsform mennesker imellem. -Kan vente til det bliver dets tur. -Kan klare ikke at være i centrum hele tiden. -Holder af at være sammen med kammerater. -Har omsorg for andre/tager hensyn -Kan lide at samarbejde. -Kan tilsidesætte egne behov. -De vokse tager udgangspunkt i hvor barnet er i dets udvikling. -Barnet udfordres. -Barnet lærer egne grænser at kende gennem leg. -Det gives plads til at barnet knyttet venskaber. -Vise børnene at man skal hjælpe hinanden. -Barnet lærer at arbejde i grupper. -Lærer barnet at lytte. -Støtte barnet i at udtrykke egne behov. -Være med til at gøre barnet selvhjulpen. Den personlige -Hviler i sig selv. -Er bevidst om egne følelser/grænser. -Har selverkendelse. -Har selvtillid og selvværd, -Kender sin egen rolle i forhold til andre. -Kan sige til og fra. Kan tage en beslutning. -Kan koncentrere sig om en lille opgave. -Kan arbejde selvstændigt. -Har meninger om tingene. -Kan lege alene -Kan udtrykke sig verbalt som non verbalt -Snakke med barnet om daglige oplevelser. -Fortælle historie/eventyr. -Lade barnet gøre sig erfaringer på så mange områder som muligt. -At indgå i dialog med barnet -Støtte barnet i dets valg af løsninger. -Give barnet opgaver som det kan klare alene. -Give barnet plads og mulighed for at lege og eksperimentere. -Give barnet lov til at være anderledes. Den logisk/matematiske -Kan lide at spille spil. -Er eksperimenterende. -Leger med og tænker på tal/bogstaver -Kan lide at konstruere. -Er interesseret i hvordan ting fungerer. -Stille spørgsmål. -Kan lide computerspil Sortering af farver/form og legetøj -Bygger togbaner. -eksperimenter med forskellige ting. -Rydde op og sætte tingene på den rigtige plads. -Lege med spil og puslespil. -Lege regellege (f.eks. stopdans) -Dækker bord. -Hjælpe med at sætte på plads. - At arbejde med former -At kæde ord og billeder sammen. Den naturalistiske -Kan lide at færdes i naturen. -Kan lide at samle naturobjekter. -Kan lide at udforske og se sammenhænge. -Kan iagttage og fornemme naturens skift. -Give barnet mulighed for naturoplevelser. -At støtte barnets viden om naturen. - at have et eksperimenterende miljø -Støtte barnet i at iagtage naturen og gøre sig forestillinger om sammenhænge -At følge de 4 årstid

8 Intelligenser: Kommer til udtryk ved at barnet: Styrkes og støttes ved at: -Barnet har mulighed for at save og hamre. Den kropskinæstetiske -Er selvhjulpen i forhold til alder. -Har god fin-og grovmotorik. -Har god kropsbeherskelse og balance. -Synes om fysisk aktivitet. -Har gode reflekser. -Kan lide at røre ved og arbejde med forskellige materialer. -Barnet har mulighed for at tegne/male/klippe/klistre. -Barnet gynger, hopper, løber osv. -Barnet har rum og plads til at prøve sig selv af. -Barnet leger rollelege. -Barnet får tid til at klæde sig af og på. Den sproglige -Elsker historier. -Er opmærksom på ord og remser. -Vil gerne fortælle. -god til at huske. God til at modtage en kollektiv besked. -Har en god begrebsverden. -Har et godt ordforråd -Fortælle og læse historie. -Snakke med barnet om oplevelser. -Sætte ord på ting og handlinger. -Fortælle rim og remser. Spille spil og lege med barnet. -spille teater. -Lade barnet være med i daglige gøremål. Den musikalske -Kan lide at lave rytmer. -Kan lide at nynne og synge for sig selv. -Kan skelne mellem lyde og toner. Kan lide at bevæge sig til musik. -Synge og nynne for og med barnet. -Lade barnet lytte til forskellige musikgenrer. -Give barnet mulighed for at spille på instrumenter. -Give barnet mulighed for at bevæge sig til musik. -Lærer barnet rim og remser. Den visuelle/rumlige -kan tænke og huske i billeder. -Kan nemt genkende ting. -Kan nemt finde vej udenfor og indefor. -Kan lide puslespil. -Har sans for form og geometri. -Kan lide at se film, billeder og tegninger. -Kan kende forskel på foran, bagved, op og ned. -Bruge billeder og ting til at illustrere oplevelser. -Give mulighed for at barnet kan bevæge sig i forskellige rum på forskellige planer. -Lade barnet komme på ture i trafikken og naturen. -Tilbyde forskellige spil -Indrette børnehavens inde-og ude arealer til forskellige funktioner. I dagligdagen arbejder vi ud fra: At styrke de svage intelligenser via de stærke. At rose god adfærd og så vidt muligt få vendt den negative adfærd. At arbejde med Trin for Trin. Metode til udvikling af empatiske evner. At tage udgangspunkt i det barnet kan i stedet for at finde dets fejl.

9 Vi mener at: Børn har brug for voksnes hjælp til at støtte dem i deres udvikling. Børn lærer gennem anerkendende kommunikation med voksne. Børn selvstændiggøres ved at prøve sig frem og ved at få den relevante hjælp til at kunne selv. Læringsmiljøet skal være udfordrende og rammerne gode (tid, rum og materialer). Barnets alsidige personlige udvikling. Hvert barn har sin egen personlighed. Det er vigtigt at give rum til at være den, man er. I børnehaven udvikler barnet sine følelser gennem lege og samvær med andre. Det har stor betydning for den sikkerhed og styrke, som det enkelte barn får brug gennem livet. Vi styrker barnets selvværd ved at være nærværende og troværdige og have en positiv tilgang til de konflikter, der opstår mellem børnene. Vi er opmærksomme på, når der er brug for trøst og et kram derved styrkes deres oplevelse af at det er i orden at alle følelser kommer til udtryk. Vi arbejder med børnenes selvtillid. Det er vigtigt, at hver enkelt barn får styrke til at sige fra og selvstændigt tage initiativ til at gå i gang med nye opgaver og lege. Vi giver børnene mulighed for plads til at koncentrere sig i aktiviteter, som styrker deres fantasi og kreativitet. Vi bestræber os på at være anerkende over for børn såvel som voksne, forældre og personale. Vi tager dagligt hensyn til sårbare børn. Vi har fokus på de børn der kan have brug særlig opmærksomhed og en ekstra hånd.

10 Social kompetence: Interpersonel intelligens, at være menneske-klog Det sociale liv med kammeraterne spiller en stor rolle i børnenes liv allerede fra ca. 2 års alderen. Social accept er afgørende for livskvaliteten og derfor er det vigtigt at børnene får støtte til at lære at indgå i et fællesskab, tage hensyn, lytte og imødekomme hinanden. Mål: Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Det støtter vi ved: Børnene spiser i aldersintegreret grupper At voksne deltager aktivt i børnenes leg At børnene efter aldersudvikling bliver gjort opmærksomme på, hvilken følger deres handlinger har haft eller kan få. At vi laver aldersopdelte projekter/ aktiviteter/skoleprojekter At vi er tydelige nærværende voksne og opmærksomme på at vi er rolle modeller for dem når vi eksempelvis arbejdet med deres fælles handlinger f.eks. konfliktløsning, oprydning af legetøj og overholdelse af aftale Barnets personlige kompetencer: Intrapersonel intelligens, at være selv-klog Mål: At barnet føler sig værdsat, værdifuldt, ligeværdigt og får en positiv selvopfattelse Det støtter vi ved: At give plads for alle de følelser som barnet har.barnet har lov til at være vred, ked af det, sur osv. Vi vil lytte, trøste, støtte, opmuntre og rose Se det enkelte barn. Vi siger goddag og farvel til hinanden. Vi er ekstra opmærksomme når barnet har en dårlig dag eller der er forandringer i hjemmet. Vi taler om forskellige oplevelser vi har haft sammen. Stille krav i forhold til det enkelte barn. Barnet skal selv tage tøj af og på, starte med at tørre sig selv efter toiletbesøg (ca 4. år) og vaske hænder før måltider og efter toiletbesøg. Medinddragelse og medbestemmelse. Hvad skal vi spise til børnefester? Hvilket tema optager børnene som vi kan arbejde videre med. Og deltage i borddækning og andre prakiske gøremål. Tage valg og beslutte F.eks. Hvad vil du lege med? Og ved at have funktionsopdelt børnehave med mulighed for at vælge leg/aktivitet. prakiskegøremål.tage valg og beslutte F.eks. Hvad vil du lege med? Og ved at have funktionsopdelt børnehave med mulighed for at vælge leg/aktivitet.

11 Sproglige kompetencer: Verbal/sproglig intelligens, at være ord-klog Sprog er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere. Der er forskellige sprog bl.a. talesprog, kropssprog og billedsprog. Mål: At dygtiggøre barnet inden for disse sproglige udtryksformer. Det vil vi støtte ved: Læse og fortælle historier. Synge sange og lege sanglege. Rim og remser Sætte ord på handlinger Musik, teater og dramalege Pjatte/lege med ord. Samtaler, stille spørgsmål Ophænge alfabetet og tal Lege rollelege, med voksen deltagelse Bruge sproget både det verbale og nonverbale ved konfliktløsning Have fokus på de børn der kan have talevanskeligheder evt. gennem henvisning til en talepædagog. Logisk matematisk kompetencer, at være tal-klog En forståelse for tal, mønstre, orden og logik. Man er god til at tænke logisk, organisere, skabe orden og lave systemer. Mål: At give børnene mulighed for at forstå tal, mønstre, former osv. Det støtter vi ved: At børnene hjælper med at lægge legetingene i de rigtige kasser. Tilbyder forskellige former for spil og puslespil. Leger regellege Lade børnene hjælpe med borddækning; tælle de andre børn, service, bestik Bevidst at bruge tal og mængder i dagligdagen Synge sange, hvor der tælles Visuelle /rumlige kompetencer, at være billede klog Med det visuelle og rumlige menes bl.a. evnen til at orientere sig ude og inde, orientere og placere sig hensigtsmæssigt f.eks. i boldspil. Formmæssigt at kunne blande og sammensætte farver samt iagttage og gengive en figur ved at tegne eller male den. Mål: At give børnene mulighed for at udtrykke sig gennem billledsproget.

12 Det støtter vi ved: Lege med små og store legoklodser, spil og puslespil Tage på tur i nærmiljøet, derved lærer børnene at færdes i og genkende nærmiljøet. Have farver, tusser, farveblyanter og tegnepapir til rådighed Bygge huler ude og inde Præsenterer børnene for forskellige plastiske materialer F.eks. trylledej og modellervoks. Tilbud om at male og blande farver og bruge forskellige slags maling og vandfarver. Krops-Kinæstetisk kompentencer, at være krops-klog Igennem krop og bevægelse erobre vi verden. Det grundlæggende er glæden, engagement og fordybelsen. Den kinæstetiske sans bliver styrket gennem udfoldelse, lige fra vild leg til tegning, klipning, papmaché og rive papir. Mål: At børnene har mulighed for at blive udfordret fysisk og opleve glæden ved at bruge kroppen og at være i bevægelse. At børnene får indsigt i kroppens funktioner og kroppens betydning for sundhed og velvære. At give børnene mulighed for at tilegne sig og udforske omverdenen gennem sanserne. Det støtter vi ved: At bruge naturen, skov, strand og andre legepladser så børnene får mulighed for at klatre op og ned, kure ned ad skrænter, at gå og løbe i ujævnt terræn, bygge huler, balancere på træstammer og kanter, gynge, klatre i træer, spise og smage på bær og planter i naturen. På legepladsen: Cykle, boldspil, sand/vandlege og at de voksne støtter og opmuntre til fysisk udfoldelse, bl.a. ved at igangsætte forskellige former for lege. Indendørs: At lave rytmik, vilde og stille lege, lege med modellervoks og trylledej, tegne og klippe, perlelege og styrke og støtte selvhjulpenhed efter udvikling og alder. Lære børnene om kropsbevidsthed, snakke om kroppen, sund og usund mad, vaske hænder efter toiletbesøg og før spisning, ude lege dagligt. Musikalske og rytmiske kompetencer, at være musik-klog Musik skaber livsglæde og indbyder til motorisk aktiviteter for børn og voksne. Det musikalske intelligente menneske kan med lethed Mål:At præsentere børnene for forskellig slags musik og lære dem sange fra forskellige dele af verden, rytmiske sange, rim og remser.

13 Det støtter vi ved: Synge, komponere, lege sanglege og optræde for hinanden. Lade børnene lytte og eller danse til forskellig musik Spille på rytmeinstrumenter ved samling. Natur kompetencer, at være natur-klog Mål: At give børnene mulighed for sanse oplevelser og opleve naturen, udvikle respekt for planter, dyr og miljø samt tilegne sig viden. Det støtter vi ved: En årlig bondegårdstur Bruge nærmiljøet, legepladsen, skov og strand Opfordre til at passe på træer, buske og dyreliv Være ude i al slags vejr, så børnene kan mærke og se årstidernes skifte og at vejret er forskelligt Lege med vand, sne, sand og mudder Benytte så-og plantekasser Bruge insekt-dug, forstørrelsesglas og natur bøger Sammen med børnene fange småkryb, insekter og frøer som studeres og derefter atter sættes ud i naturen 5. De kulturelle oplevelser og traditioner Traditioner har til formål at holde fast i årets rytme og gentagelsen og det forudsigelige Børnene skal gennem mødet med forskellige udtryksformer, både kunstnerisk og kulturelt, stifte bekendtskab med andre måder at leve på for at kunne udvikle sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Vi ønsker at være særlig orienteret i forhold til børn med en anden etnisk baggrund end dansk idet vi ofte modtager børn med flerkulturel baggrund. Det er derfor vigtigt at formidle dels den Danske kultur og interesser sig for de kulturer de pågældende børn komme fra.

14 Madkultur Fællesskabet omkring måltiderne. Sprogkultur Lytte til hinanden, vente med at snakke til sidemanden er færdig. Bruge sproget hensigtsmæssigt (tale pænt til hinanden) Socialkultur: Have tolerance og forståelse for især dem, der er mindre og anderledes end en selv. At kunne bruge de sociale spilleregler f.eks. i rollelege, spil. Inspirere børnene ved, at præsentere dem for kunst og kultur: Besøge museer Besøge biblioteket Se teaterforestillinger Diverse udflugter Faste traditioner i løbet af året: Fastelavn: udklædning, slå katten af tønden Påske: Her snakkes om hvorfor vi holder påske. Der synges påskesange/lege og laves påske ting Plant en blomst: Hygge og samvær med forældre, søskende. Koloni for førskolebørnene Sommerfest Bondegårds tur for alle i børnehaven. Teatertur for alle i børnehaven. Julearrangementer: Nissedreng/pige med hjem. Børnene laver julepynt, bager, synger julesange. Juletræsfest med forældre og søskende. Lucia-optog.

15 6. Børn med særlige behov Vores pædagogik tager udgangspunkt i at se og opleve barnets stærke sider og gennem dem udvikle de svagere sider. Personalet observerer det enkelte barn og udarbejder en børneprofil, som er en beskrivelse af de enkelte barns kompetencer. Hvorefter udarbejdes en handleplan. Hvis vi oplever at barnet har specifikke problemer vil vi i samarbejde med forældrene søge råd og vejledning hos andre faggrupper 7. De ældste børns overgang til skolen Der bliver etableret en førskole gruppe i begyndelsen af efteråret. Førskolebørnene har hver uge deres særlige aktiviteters dag. Der bliver lavet en årsplan hvor der bliver taget højde for at børnene får kendskab til; bogstaver/ tal, klippe/klister, sund/usund mad, kroppens funktioner, sprog. Vi lægger stor vægt på den sociale og personlig udvikling både hos det enkelte barn og gruppen. 8. Forældresamarbejde Vi lægger vægt på en daglig tæt dialog med forældrene. Vores mål er at forældrene oplever at personalet har set deres barn og kan fortælle om barnets dag. Vi tilbyder en 3. måneders samtale efter barnets start. Vi tilbyder også en førskolesamtale inden skolestart. Vi har generelt et nært samarbejde og dialog med forældrene om det enkelte barn. Vores grundlægende holdning er; at intet problem er for småt, at tale om 9. Dokumentation Nyhedsbreve Der udkommer 6 til 10 nyhedsbreve om året skrevet af leder Kvartalsvis udkommer Nyhedsbåndet skrevet af Bestyrelsen, samt et revideret referat af bestyrelsesmøder.

16 BørneGenvejen BørneGenvejen er et fælles forum for forældre der løbende kan se billeder af børnene samt læse hvad der sker i institutionen. Fotodokumentation Vi tager billeder af hverdags situationer, samt når vi er på tur. Sommerferie bog I sommerferien perioden opløses den daglige rutine med alders opdelte grupper. Der er i den periode en række fællesaktiviteter, som beskrives i bogform. Derved belyses de aktiviteter vi løbende har haft med alle børnene i børnehaven. Bogen udarbejdes med udgangspunkt i fotos som beskriver de intelligenser, de repræsenterer. Vedlagt som bilag Digital ramme I garderoben hænger der en fotoramme hvor der dagligt vises fotos fra hverdags situationer. 10. Evaluering Vi har 2 pædagogiske dage. En i foråret og en i efteråret, hvor vi både evaluerer og planlægger året. I samarbejde med bestyrelsen evaluerer vi også vores pædagogiske praksis kvartalsmæssigt, ved bestyrrelsesmøder. Løbende evaluering for personalet. Der afholdes møder hver 3 uge.