Virksomhedsplan Nykløveret Et hus I bevægelse

Transkript

1 Virksomhedsplan Nykløveret Et hus I bevægelse HVEM ER VI - HVEM VAR VI? Nykløveret er en nyopført daginstitution med ca. 42 vuggestuebørn, 60 børnehavebørn og 22 voksne. Institutionen åbnede 1. September 2014, hvor Trekløveret, Sokkelunden og Giraffen fusionerede og blev til ét hus. De tre institutioner har i to år inden sammenlægningen samarbejdet tæt for at sikre en god og ensrettet pædagogisk kvalitet ved åbningen af Nykløveret. Personalet har været på kulturrejse og i jobrotation på tværs af institutionerne for at lære hinandens arbejdsmetoder at kende, og for at skabe tryghed og tillid mellem personalet. Vi har været på fællesture, så børnene har lært hinanden at kende, og der har været afholdt en række fælles personalemøder for at forme vores pædagogiske grundlag for Nykløveret. Nykløveret arbejder hen mod at implementere en trestrenget profil, idet vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang i form af Marte Meo-metoden, og med musik og bevægelse/selvhjulpenhed som aktiviteter til at nå vores pædagogiske mål. Disse tre strenge beriger hinanden og gør tilsammen, at vi kan tilbyde et yderst kompetent og kvalificeret pædagogisk dagtilbud. Her følger en kort beskrivelse af de tre strenge. 1

2 MARTE MEO Marte Meo betyder ved egen kraft og bygger på det positive samspil mellem mennesker, der altid foregår i en eller anden udstrækning. Metoden er bygget op omkring nogle overordnede principper, som handler om, hvordan man forholder sig til børns initiativer. Metoden er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer. Videooptagelserne bliver efterfølgende analyseret ud fra Marte Meo-metodens principper, og de optagelser, hvor samspillet fungerer, vises. På den måde kan de voksne se, hvad der virker i samspillet med børnene, og derved gøre endnu mere af det. Principperne i Marte Meo 1) At vente og se barnets initiativ Vi får informationer om barnets tempo, udviklingsniveau og interesser. Barnet får mulighed for at reflektere og reagere. Det styrker selvværdet at blive set. 2) At følge barnets initiativ Det styrker selvværd og selvtillid at blive fulgt. Barnet socialiseres ind i et fællesskab. Når man bliver fulgt, kan man også følge andre. 3) At bekræfte barnets initiativ Det styrker selvværd og selvtillid (væren og gøren). Barnet lærer adfærdsmodeller og det udvikler empati og sociale kompetencer. 4) At benævne det (dvs. at sætte ord på det) Barnet lærer ord og sprog ved at koble indre oplevelser med det, der bliver sagt. Opmærksomhed og koncentration skærpes. 5) Turtagning 2

3 Barn og voksen/barn og barn skiftes til at tage initiativt. Barnet lærer grundlæggende regler for kommunikation f.eks. forhandling, samarbejde og præsentation 6) Triangulering (kæde sammen) Barnet eller børnene bliver synlige for hinanden. Sociale kompetencer styrkes/tillæres og omverdensbevidsthed forstørres. 7) Positiv ledelse (at hjælpe barnet med, eventuelt, at finde bedre initiativer) Venligt tonefald og rart ansigt. Sæt ord på barnet og hvad der forventes af det, gentag dig selv hvis det er nødvendigt, vent og se, guide på niveau, bekræft, sæt ord på dig selv. Barnet kan samarbejde og tempoet respekteres. Man lærer bedst i en god atmosfære. Hvorfor Marte Meo? Metoden sikrer, at vi er anerkendende omkring børnene. At vi ser dem, hører dem, forstår dem, og giver plads til deres følelser. Alle følelser er tilladte i Nykløveret, men ikke alle handlinger. Når man bliver set, hørt og forstået udvikler man selvværd troen på at man er god nok - Det skaber livsduelige børn. Hvordan vi gør det? Vi inddrager Marte Meo i vores daglige pædagogik ved at være opmærksomme på Marte Meo principperne med vores sprog og vores adfærd. Vi vidensdeler og giver hinanden feedback på principperne. Vi filmer, tilbagemelder og evaluerer. Indsatsområder for Marte Meo I 2014/15 Alle medarbejdere i Nykløveret blev i foråret 2014 undervist i Marte Meo pricipperne af en Marte meo supervisor. Efterfølgende blev der filmet og kørt forløb i de tre tidligere institutioner af vores to ansatte Marte Meo terapeuter. 3

4 I slutningen af 2014 vil der igen starte forløb op i Nykløveret, for at sikre at alle medarbejdere får yderligere kendskab til og forståelse for principperne, så alle arbejder ud fra dem. Der er afsat 6 timer ugentligt til de to Marte meo teraupeuter, som bruges til at filme på stuerne, og give tilbagemeldinger til personalet. Forældre i Nykløveret inviteres i slutningen af 2014 til et foredrag om Marte Meo, så de kan få indblik i metoden. Der uddannes på sigt flere Marte Meo terapeuter. MUSIK Hvorfor musik? Børn er født med en naturlig puls Den skal stimuleres. Sang og musik er et fantastisk redskab til at sprogstimulere. Sang, musik og bevægelse hænger sammen. Derfor styrkes motorikken. Musikken er en glædesspreder, og noget vi alle kan samles om. Det skaber fællesskabsfølelse. Hvordan vi gør det? Der er mange sangglade voksne, som slet ikke kan lade være med at synge. Der holdes samling på stuerne én gang dagligt, hvor musik, sang og bevægelse er i fokus. Vi synger spontant og tager fx guitaren frem, når vi er samlet omkring bålet på legepladsen. Børnene opdeles flere gange ugentligt i aldersopdelte grupper, hvor personalet opstiller strukturede bevægelseslege og aktiviteter planlagt og målrettet til aldersgruppen. Her medtænkes musik og sang i legene. Indsatsområder for musik & bevægelse I 2014/15 I 2014/15 kommer der idrætspædagoger og musikere udefra, som vil lave bevægelses og musik forløb med børn og medarbejdere. Udover de oplevelser vi får med, er målet at alle medarbejdere får ny inspiration og får fyldt deres værkstøjskasse op med nye idéer til musik og bevægelse i dagligdagen. 4

5 I 2015 vil alle medarbejdere blive del af et kompetenceudviklingsprojekt, med eksterne undervisere, der sætter fokus på bevægelse, musik og læring, i et didaktisk perspektiv med baggrund i de 6 læreplanstemaer. Her vil alle blive opkvalificeret i at arbejde ud fra fire fokuspunkter, som tænkes ind, i planlægningen, udførelsen og evalueringen af de pædagogiske aktiviteter. BEVÆGELSE Hvorfor bevægelse? Børn lærer via kroppen, derfor skal kroppen sættes i centrum. Børns evne til indlæring styrkes, når motorikken er på plads. Børn er naturligt i bevægelse, det skal vi fremelske, så deres bevægelsesglæde bibeholdes og bliver en naturlig del af deres hverdag. Hvordan vi gør det? Der er mange bevægelsesglade voksne, der slet ikke kan lade være med at lege og bevæge sig, det smitter krop imiterer krop! Alle børn I Nykløveret inspireres hver dag til bevægelse. Huset er indrettet fysisk på en måde, der opmuntrer til leg og fysisk udfoldelse i trygge og forsvarlige rammer. Der er et bevægelsesrum på hver etage med store pudemoduler og motorikskinne til gynger, hængekøje, rebstiger m.m. På alle stuerne er der opsat klapborde, for at skabe gulvplads og legepladsen og tagterasserne er motorisk udfordrende med b.la. trampoliner, klatrenet m.m. Børnene opdeles flere gange ugentligt i aldersopdelte grupper, hvor personalet opstiller strukturede bevægelseslege og aktiviteter planlagt og målrettet til aldersgruppen. Alle børnehavebørn og de ældste vuggestuebørn er minimum en gang ugentligt i Kedelhallen eller Bülowshallen. 5

6 Vi tager på ture ud af huset og afholder 4 gange årligt en skovuge, hvor alle børnehavebørn og de største vuggestuebørn er i Hareskoven på skift. 1/3 af personalet i Nykløveret har tidligere arbejdet i en idrætsinstitution. Idrætspædagogikken bruger elementer fra idræt, leg og bevægelse som metode til at opfylde pædagogiske mål pædagogikken kommer før idrætten. De idrætspædagogiske aktiviteter er baseret på fire fokuspunkter, som vi også vil arbejde ud fra i Nykløveret, når vi planlægger, udfører og evaluerer lege og aktiviteter. De fire fokuspunkter (i stikord) Fysisk Motoriske færdigheder, kondition, styrke, sansning, kropsudtryk, kropserfaringer, kropsbevidsthed, kropslige handleformer: Øve, prøve, mestre m.m. Psykisk Selvværd, selvtillid, melde fra og til, at turde, at kunne give udtryk for følelser, tillid, vente på tur, problemløsning m.m. Socialt Være opmærksom, samarbejde, normer, empati, medansvarlighed, forhandlingsevne, kommunikation, evne til at gå på kompromis, vise hensyn m.m. Kognitivt Kreativitet, sprog, overblik, erkendelse, forstå og acceptere regler/normer, omstillingsevne, evne til at reflektere, bruge hukommelsen/huske, kritisk tænkning, taktik m.m. SELVHJULPENHED Hvorfor selvhjulpen? At være selvhjulpen betyder at kunne selv. At kunne selv giver selvværd og følelsen af success. At kunne selv motiverer børn til at gå i gang med nye udfordringer. At kunne selv giver overskud til at hjælpe andre og motiverer til at lære nyt. 6

7 Hvordan vi gør det? Vi opfordrer børnene til selv at gøre alt det, vi ved, de kan, ud fra det udviklingsstadie de befinder sig på. Vuggestuebørn vil selv - kan selv, så der handler det mest om at give tid og plads til selvstændigheden. Børnehavebarnet er ikke altid lige så motiveret, så her gør vi selvhjulpenheden til en leg. I vuggestuen: Kravler børnene selv op på trip trap stolen eller skamlen, når de skal spise. Henter børnene selv hagesmæk, tallerken og glas, øser mad op, spiser selv, og går selv hen med tallerken og glas til madvognen, når de er færdige med at spise. Er børnene selv med til at tage tøj af og på. Tager selv sin ble af, smider den i skraldespanden og finder en ny. Henter børnene selv næsepapir, tørrer næse og smider det i affaldsspanden. Er børnene med til at rydde op. Går børnene selv (når de har lært det ) Der er hele tiden en voksen til at hjælpe og guide ud fra det udviklingstrin barnet befinder sig på. Vi prioriterer den tid børnene har brug for til at fordybe sig og lære nye ting. I børnehaven: Går alle børn selv, også når vi er på tur Børnene tager selv deres tøj af og på. Hvis der er noget som er svært prøver de selv og en voksen hjælper med det sidste. Børnene hælder selv vand og mad op ved måltiderne og sender videre til sidekammeraten. Bliver støttet i at kunne bede om hjælp, når der er noget som er svært. 7

8 Får mulighed for at opholde sig steder uden konstant voksen opsyn, men hvor de skal udvise ansvar for de aftaler der er indgået. De ældste børnehavebørn øver sig i at tørre sig selv efter stort toiletbesøg. Børnene bliver støttet i selv at kunne løse konflikter og trøste hinanden. Børnene får forskellige antal beskeder alt efter deres udviklingstrin. F.eks kan den 3 årige få en besked: Du må gerne vaske dine hænder mens et ældre barn kan få en besked: Du må gerne tage dit tøj på. Husk jakke, sko og hue. HVAD VI VIL OPNÅ Generelt Vi vil styrke og udvikle børns kreativitet, handlekompetence, bevægelses og musikglæde, sprog, sociale kompetencer, etik og moral. Kort sagt bidrage til, at barnet udvikler de kompetencer som er nødvendige, for at det kan kvalificere sig til et aktivt liv. Vi vil være et hus i bevægelse og sammen skabe et trygt miljø, hvor barnet møder udfordringer, der passer til dets alder, udvikling og personlighed, og som understøtter dets nysgerrighed. Vi vil støtte op om fællesskabet, fordi børns relationer er grundlæggende for deres personlighedsudvikling. Gode relationer er centrale mellem voksne og børn, men i lige så høj grad børnene imellem. ORGANISERING Vi organisere os så dagen variere mellem struktureret aktivitet i det formelle rum og ustruktureret aktivitet i det uformelle rum. Det giver en god vekselvirkning mellem kravsatte aktiviteter, hvor de voksne sætter en ramme og tilfører børnene ny læring, og den mere frie leg, hvor børnene prøver nye færdigheder af i legene med sig selv og hinanden. 8

9 Børnenes aldersopdeles 3 gange ugentligt, hvor der i formiddagstimerne laves aktiviteter, som er planlagt og målsat af de voksne. Vi opdeler hver formiddag børnene i små grupper for at skabe ro og nærvær. Vi holder samling en gang dagligt på hver stue, hvor vi mødes omkring en planlagt aktivitet, som de voksne på stuerne på skift står for. I morgen og eftermiddagstimerne har vi åbne døre på etagerne, fordi det giver børnene større mulighed for at bevæge sig frit omkring og selv bestemme hvilken stue, de vil være. Dette giver også børnene mulighed for at kn e venskaber på tværs af stuerne, samt fordybe sig uforstyrret i leg. Personalet fordeler sig efter hvor børnene er, sådan at der al d er en voksen l rådighed for det barn, der har behov for det. EFFEKTSTYRING & FORANDRINGSTEORI I henhold til Frederiksberg Kommunes fokus på effektstyring vil vi arbejde med at udvikle og stimulere det enkelte barns kompetencer inden for områderne livsduelighed og skoleparathed, som er fastsat fra politisk hold. Disse to områder er de endelige pejlemærker forud for disse er endvidere udstukket en række kortsigtede og mellemlange delresultater, som vi skal vi efterstræbe kaldet forandringsteori. (Se Nykløverets forandringsteorier på hjemmesiden). HVORDAN VI GØR DET Vi arbejder bevidst med effektstyring ved at forholde os pædagogisk reflekterende og beskrivende til de skemalagte effektmål. Vi udarbejder og udfører i praksis de indsatser vi har sat fokus på via forandringsteorien. DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbudsloven kræver, at alle dagtilbud udarbejder en skriftlig pædagogisk læreplan, der skal give 9

10 rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Nykløverets trestrengede profil skaber en kvalificeret og naturlig pædagogisk basis for arbejdet med læreplaner. De fire fokuspunkter der arbejdes ud fra (social, psykisk, kognitiv og fysisk) skaber pædagogiske aktiviteter, som hver især bidrager til at dække de seks læreplanstemaer. Desuden bidrager Marte Meo principper om anerkendelse og positivt samspil fordelagtigt til at udvikle en social og psykisk robusthed hos barnet. De pædagogiske læreplaner er under udarbejdelse og vil være synlige på hjemmesiden I løbet af BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Vi arbejder med at op- og nedjustere vores lege, så alle børn er inkluderet og udfordret i legen. Er legen for svær, vil børnene opleve nederlag og glæden vil forsvinde. Er den for nem, vil barnet kede sig og trække sig fra legen. Alle børn skal kunne deltage i leg ud fra deres forudsætninger. Nogle børn har f.eks. brug for at være lidt på sidelinjen og kigge på et stykke tid, indtil de selv er klar til at være med. Det er vigtigt, at alle får en god oplevelse uden at de får overskredet deres personlige grænser. 10

11 FORÆLDRESAMARBEJDE Vi sætter I fokus på forældrepartnerskab - Det forpligtende samarbejde mellem forældre og daginstitution Idéen med projektet er at gå spadestikket dybere end det gængse forældresamarbejde og opbygge et solidt fundament for et forpligtende samarbejde mellem forældre og personale I Nykløveret, hvor alle parter bruger hinanden aktivt som medspillere i udviklingen af det gode børneliv. Hvad 1) Fokus på den gode kommunikation. Hvad er der på spil i samarbejdet? Hvordan opnår vi en øget grad af anerkendelse og forståelse mellem det pædagogiske personales professionelle virke og for den private forældrerolle? Hvad er på spil, hvilke ønsker og behov har vi til hinanden, og hvor og hvordan mødes vi? 1) Fokus på større forældremedejerskab. Få forventningsafstemt, behovs- og ressourceafklaret den involveringsgrad der ønskes, og få defineret det anderledes mulige. Hvordan kan forældre bruges mere aktivt i opgaveløsningen på institutionen? Hvordan Indsamle empiri via interviews med et repræsentativt udsnit af ledelse, personaler og forældre i forhold til ønsker og forventninger til den gode kommunikation, for at indkapsle de dilemmaer, der udspiller sig. Vi vil sætte empirien i spil via undringsværksteder, på forældremøder, som fælles referenceramme for personale og forældre omkring det fælles tredje det gode børneliv. Indsamle empiri via interviews med et repræsentativt udsnit af ledelse, personaler og 11

12 forældre i forhold til at skabe større forældremedejerskab i institutionen. Arbejde med afstemning og synliggørelse af bestyrelsens rammer og råderum. Hvorfor Vi s nes, det er vigtigt at udarbejde en Social kontrakt mellem Nykløveret og forældrene for at skabe det bedst mulige samarbejde. Det er givtigt for vores langsigtede samarbejde med forældrene at udarbejde et idékatalog på baggrund af interviews og undringsværksteder, der kan arbejdes videre med og ud fra. 12