Temamøde om vindmøller, Randers,

Transkript

1 Temamøde om vindmøller, Randers, Støjproblemer og sygdomsmæssige følger Mauri Johansson, MHH Speciallæge i samfundsmedicin/arbejdsmedicin (inkl. miljømedicin)

2 HVAD ER EN SPECIALLÆGE I SAMFUNDSMEDICIN/ARBEJDSMEDICIN/MILJØMEDICIN? 1. Har efter afsluttede lægestudier (ca. 7 år) gennemført et videre- og efteruddannelsesprogram (6 7 år) indenfor relevante lægespecialer og med hovedvægten på forebyggelse af samfunds-, arbejds- eller miljøpåførte sygdomme. Dvs. ved at ændre på de ydre forhold der medfører eller forværrer sygdommen. Der forekommer ikke behandling af patienten, men af miljøet behandlingen overdrages til læger i andre specialer. Jeg har lavet forskning på området 14 peer review artikler. 2. STØJ er et hyppigt problem i samfundet, på arbejdspladser og i miljøet. De store vindmøller ( 2 MW) er relativt nye og er i sær mht helbredseffekter på mennesker meget beskedent undersøgt, i sær ikke af læger. 3. Som speciallæge (siden 1984) på området har jeg haft mange støjsager, mest i arbejdslivet men også i det ydre miljø. Som kommunallæge (mest skolelæge) gennem 8 år har jeg erfaringer med at vurdere børn og bl a støjproblemer. 4. De seneste 5 år har jeg på heltid arbejdet med samspillet vm-støj og mennesker. 2

3 I MERE END 4000 ÅR HAR MENNESKEHEDEN VIDST AT STØJ/LARM OG PLUDSELIGE/UBEHAGLIGE LYDE FAKTISK SKADER MENNESKER, I SÆR BØRN OG ANDRE SÅRBARE PERSONER. PERSERKONGEN GILGAMESH MENTE AT MENNESKERNES TILTAGENDE LARMEN GENEREDE GUDERNES NATTESØVN SÅ DE SENDTE DEM SYNDFLODEN SOM STRAF. 3

4 SIDEN 1950 ERNE ER STIGENDE OPMÆRKSOMHED I FORSKNINGEN RETTET IMOD ILFN (INFRA- OG LAVFREKVENTE STØJ) NEDENSTÅENDE BOG GIVER EN GOD OPSUMMERING: INFRASOUND AND LOW FREQUENCY VIBRATION Ed. W. Tempest Department of Electrical Engineering, University of Salford England 1976 Academic Press London New York San Francisco 4

5 I ÅRENE CA GENNEMFØRTE N.D. KELLEY ET AL ET SYSTEMATISK OG ALSIDIGT, UVILDIGT FORSKNINGSPROJEKT I USA VED EN 2 MW FORSØGSMØLLE OG PÅVISTE AT NABOER OP TIL 3 KM BLEV SYGE, AT DERES GENER VAR REELLE OG AT HOVEDPARTEN AF FORKLARINGEN KUNNE FINDES I INFRAFREKVENS-INTERVALLET. VED INTERNATIONALE KONFERENCER, SENEST I 1987 HVOR FORMENTLIG OGSÅ DANSKE AKUSTIKERE DELTOG, BLEV RESULTATERNE PRÆSENTERET. MEN VEL HJEMME I DK BLEV ALT GLEMT. KELLY VISTE OGSÅ AT MAN PÅ ILFN OMRÅDET IKKE MÅTTE BENYTTE A-FILTRE. 5

6 Acoustic Noise Associated with the MOD.. 1 Wind Turbine: Its Source, Impact, and Control N. D. Kelley H. E. McKenna R. R. Hemphill C. l. Etter R. l. Garrelts N. C. Linn February 1985 The annoyance was real and not imagined. Wt effect 2 MW Noise annoyance of wind turbines Author: Denis Siponen, Espoo, Finland, January Wind power plants knowledge increase of noise and control issues, VTT, p. 7: 6

7 Antal generede naboer? J. Acoust. Soc. Am , August 2009: Response to noise from modern wind farms in The Netherlands. Eja Pedersen et al. 7

8 SYMPTOMER OG SYGDOMME VED ILFN: 1. Akutte / halv-akutte: a. søvnforstyrrelser b. svækket immunitet, c. hovedpine, d. svimmelhed/balanceproblemer, e. koncentrations- og hukommelsessvigt, f. nedsat reaktionstid, g. angst-panikreaktioner, h. hjertebanken brystsmerter i. øresusen / tinnitus. j. fornemmelser / sensations i kroppen. 2. Kroniske tilstande eller forværring af sådanne: a. Diabetes, b. blodtrykslidelse, c. hjertekarsygdomme, d. depressioner, e. lydoverfølsomhed, f. tremor, g. stærkere smerteoplevelse (bl a ved fibromyalgi), h. obesitas. Der er veldokumenteret øget dødelighedsrisiko. 8

9 SÆRLIG SÅRBARE PERSONER/GRUPPER: a. Børn b. Gamle c. Kronisk syge (jf. tidligere nævnte) Lovgivningen: VEJLEDNING nr 9664 af 18/06/2006, MIM, til Lov om miljøvurdering af planer og programmer : tager sigte på en vurdering af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker som sådan, dvs. befolkningens levevilkår eller menneskelig sundhed. Menneskers sundhed handler om miljøets påvirkning af individet, dvs. menneskers mulighed for at opretholde en tilfredsstillende sundhedstilstand. MENNESKER, SOM ER SÆRLIGT SÅRBARE (HERUNDER BØRNEINSTITUTIONER, GRUPPER AF MENNESKER SOM ALLEREDE ER PÅVIRKET af fx støj), er også et mål for sårbarhed og værdi. Jo tættere en indvirkning er på vejledende grænseværdier og standarder, des mere væsentlig er den. 9

10 Fra Steven Coopers konklusion: Resultaterne i denne rapport viser, at der er et umiddelbart behov for at de ansvarlige offentlige myndigheder på alle niveauer griber ind. Dette er ikke alene af hensyn til at forebygge yderligere alvorlig ødelæggelse af menneskers (møllenaboers) sundhed, men også for at mindske risikoen for at embedsmænd og politikere personlig bliver retsforfulgt i fremtiden for at have påført beboerne alvorlige skader/sygdom, for tortur eller passivitet ved tortur eller for ikke at forhindre stedfindende grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, om hvilke embedsmændene gentagne gange er blevet informeret. 10

11 ILFN STØJ OVER 200 db KAN DRÆBE MENNESKER 11

12 ALLE DE NÆVNTE FORSKERE ELLER GRUPPER HAVDE INDGÅENDE SAMTALER MED DE GENE- OG SYGDOMSRAMTE NABOER, SUPPLERET MED DAGBØGER OG OBSERVATIONER, KORRELERET MED SAMTIDIGE MÅLINGER AF STØJEN I HELE FREKVENSINTERVALLET CA Hz UDEN FILTRE, MED SMALBÅNDSANALYSER OG OGSÅ MANGE LABORATORIEFORSØG. 12

13 Problemer med lovgivningen 1 1. EU maskindirektivet 1989: En vm er en maskine per definition, bekræftes med EU Maskindirektivet (MD) fra 2006, men ingen af dem er fuldt ud implementeret i dansk lov, endsige håndhævet. 2. Vindmøllestøjbekendtgørelsen 1991 kom i stedet, men indeholder intet om formodede eller påviste helbredsgener eller sygdom. Intet om forsigtighedsprincippet. 3. Planlovene, også i dansk lov, indeholder vigtige krav om beskyttelse af mennesker og husdyr som ikke håndhæves. 4. Dansk lov 155/2013 (lov om indretning mv. af visse produkter) og forslaget til denne lov (se bemærkningerne til loven (L 89, nov. 2012) og selve loven), er helt afgørende, da der endda to steder direkte nævnes vm som maskiner og at EU-MD er et totalharmoniseringsdirektiv, hvor ikke et komma må flyttes. Kravene må kun gøres strammere. 13

14 Problemer med lovgivningen 2 Miljøministeriet (eller andre) har IKKE defineret hvem der er ansvarlig myndighed for Sundhedsloven, til trods for krav fra EU kommissionen med åbningsspørgsmål til DK i 2008). Overfor Kommissionen er Arbejdstilsynet ansvarlig myndighed, men de tager sig ikke af vm-naboer. Det gør ingen andre myndigheder heller. Se BEK nr 1102 af 20/11/2009, Miljøministeriet: Bekendtgørelse om berørte Myndigheder.. Uddrag af rubrikker i bilaget: Befolkningen: (intet skrevet herom) Menneskers sundhed : KUN ordet Sundhedsloven angives, men ingen MYNDIGHED, med navn og adresse, er oplyst. 14

15 DELTA-Rapport: Genevirkninger af støj fra vindmøller 1994/1996 Rapport nr. 150 Iværksat grundet de mange klager fra vm-naboer op gennem 1980 erne og i begyndelsen af 90 erne. Dertil klager fra læger og Embedslæge (bl a i Randers-området). Ingen læger medvirkede i planlægning eller gennemførelse af selve us.. Uddrag af resume: 19 møller (effekter på kw, en enkelt på 150 kw) på 10 lokaliteter i DK. 200 personer/naboer deltog. Afstanden mellem bolig og mølle meter. Lydtryk fra møllerne db(a). Såvel støj som visuelle effekter (blink og skygge) gav gener. Hvis generne skulle begrænses måtte afstanden være mindst gange navhøjde (MJ: dvs. svarende til ca. 10 gange totalhøjden) og støjen mindre end db (formentlig (A), MJ) ved 8 m/s vindhastighed. 15

16 Problemer med registerundersøgelsen i Kræftens Bekæmpelse (2017) 1. Det bliver svært at kompensere for den voldsomme overvægt af små møller ift de store (> ca. 2 MW), der kom sent op og derved gør eksponeringstiden kort. Få naboer. 2. ILFN især infra-delen - vokser markant med mølle-effekten, og den breder sig næsten usvækket over flere kilometer. Den eksponerede gruppe og kontrolgruppen, lige omkring de eksponerede, kan næppe adskilles. 3. WHO s sundhedsdefinition skal respekteres. 4. Der skal tages hensyn til sårbare grupper (måske ca. 50 % af naboerne) 5. Optagelse i registre forudsætter, at personen er diagnosticeret (oftest på sygehus) og er i behandling hvad mange ikke er: blodtrykssyge, tidlige diabetesfaser eller hjertekarsyge, depressionspat., mennesker med hovedpine etc. 6. Nord2000 støjudbredelsesmodellen er kun pålidelig ca. 400 m, og afstanden for infralyd-udbredelsen er ukendt, da der kun måles med A- filter. 7. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL UNDERSØGELSEN KAN IKKE INDFRIES I

17 FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Forsigtighedsprincippet gør det muligt at reagere hurtigt, når der muligvis foreligger en fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet. I tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering, skal forsigtighedsprincippet f.eks. give mulighed for at forhindre distribution af produkter, der kan være farlige, eller trække sådanne produkter tilbage fra markedet. Læs Kommissionens meddelelse af 2. februar 2000 om anvendelse af forsigtighedsprincippet [KOM(2000). Se: Forsigtighedsprincippet omhandles i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions (EU) funktionsmåde (Lissabontraktaten). Det skal sikre et forhøjet niveau med hensyn til miljøbeskyttelse i kraft af præventive beslutninger i tilfælde af risici. I praksis kan forsigtighedsprincippet imidlertid anvendes meget bredere og dækker ligeledes forbrugerpolitik, europæisk fødevarelovgivning og menneskers, dyrs og planters sundhed. 17

18 HVORFOR SKAL LÆGER DELTAGE I FASTLÆGGELSE AF SIKRE STØJGRÆNSER? Der er to (2) ting der spiller sammen: STØJEN og DET MENNESKE, DER RAMMES 1. Der er problemer omkring hvad en videnskabeligt rigtig støjmåling er. 2. Der er meget større problemer med at afklare, hvordan det enkelte, støjramte menneske reagerer, biologisk, fysiologisk, psykisk og socialt. Det gennemsnitlige menneske findes ikke. Mennesket hører/lytter ikke i decibel, men meningsfuldt, baseret på kumuleret erfaring. 3. Også de svingninger i luft, der udsendes indenfor infraområdet og rammer mennesker, kan gøre dem syge, selv om det ikke kan høres af de fleste. 4. Lægespecialet AUDIOLOGI forsker i, hvordan enkelte mennesker oplever støj. Også andre lægespecialer bidrager: øre-næse-hals-læger, neurologer mv. 5. Alene MISTANKEN om at vm - støj kan gøre mennesker syge skal udløse information af landets læger fra de centrale sundhedsmyndigheder med oplysninger om hvad de skal gøre og hvad de skal informere pt. om. Jf. EU s gældende Forsigtighedsprincip. 18

19 ET EFFEKTIVT, OFFENTLIGT KLAGESYSTEM DER SKAL REAGERE PROMPTE Et effektivt offentligt klagesystem over helbredsgener/sygdom eller forværring af sygdom, med hurtig opfølgning, skal etableres for vm-naboer, jf. EU Maskindirektivet (se også MD-vejledningen, 2. udg.2010): Markedsovervågningssystemet. Det skal omfatte bl a: Et system til overvågning og reaktion på rapporter og data om ulykker og Helbredsskader/sygdom på grund af maskiner (her = vm), jf. også dansk lov 155/2013. Skader på vm, havarier, ildebrande mv. skal alle indberettes til relevante EU-myndigheder gennem RAPEX-systemet. For personernes del skal de indberettes til de centrale danske sundhedsmyndigheder og derigennem til EU. Retningslinjer for personundersøgelse skal udsendes til landets læger. Retningslinjer for kontrolmålinger af vm-støjen, ved uvildige sagkyndige (dvs. firmaer/teknikere, der ikke har interessekonflikter ift vmindustrien) mv. skal udformes og håndhæves. 19

20 GODE RÅD TIL ALLE: 1. FÅ AFVIKLET FEJLENE MED A-FILTER-ANVENDELSE, OG MÅL, SOM ET MINIMUM, OGSÅ I HELE ILFN-INTERVALLET, fra 20 Hz NED TIL 0.1 Hz. MÅL - I INFRA-OMRÅDET - SIDELØBENDE, MED SÅVEL MIKROFON SOM MIKROBAROMETER-UDSTYR. BRUG ALTID MÅLINGER UDE OG INDE, IKKE USIKRE BEREGNINGER. 2. FÅ SUM/SST PÅ BANEN IGEN, SÅ SUNDHEDSLOVEN KOMMER I BRUG I VVM OG I DET KOMMUNALE VM-ARBEJDE. 3. NEJ TAK TIL ENERGINETDK S TILBUD OM YDERLIGERE MÅSKE STORE LANDVINDMØLLER. VI HAR RIGELIGT MED EL ALLEREDE OG LIGELEDES SYGE DANSKERE. SIKRE STØJ - GRÆNSEVÆRDIER, BASEREDE OGSÅ PÅ UVILDIG LÆGELIG FORSKNING, SKAL FREMLÆGGES, FØR DEN SLAGS PLANER OVERHOVED PÅTÆNKES. 4. RANDERS KOMMUNE: SIG, MED HENVISNING TIL KOMMUNAL- FULDMAGTEN, NEJ TAK TIL PRESSET OM AT OPSTILLE FLERE VM, INDTIL P. 3 ER HELT AFKLARET. 20

21 VM-sektorens endelige selvmål nærmer sig: 1. Den usunde kombination af monstrøse subsidier m.v., kædet til tiltagende gigantiske møller, med påstået større elektrisk effekt, er sket ved en mekanisk opskalering, uden fornøden kvalitativ udvikling. 2. Prisen for dette er blevet en nu hastigt faldende stabilitet i el-produktion til el-nettet og dertil havarier, brande og andre fejl på de enkelte vm, men frem for alt: et dyk i de overstore møllers gennemsnitlige levetid. 3. Alle kan regne dette efter ved at benytte Energistyrelsens stamdataregister for vm: 4. Sideløbende har DK fået verdens suverænt højeste el-priser for småforbrugerne. 21

22 TIL SIDST EN REMINDER OM KOMMUNERNES OG DE ENKELTE BYRÅDSMEDLEMMERS RISIKO FOR ERSTATNINGSANSVAR: 22

23 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 23

24 VIGTIG TIDSLINJE: HVEM VIDSTE HVAD, HVORNÅR OM VM OG HELBREDSSKADER: SE DISSE LINKS: nhpdgr3s1leeku3t3p4zdhunddrv2y2zke&font=bevan- PotanoSans&maptype=toner&lang=en&height=650 OG: 24

25 25

26 FRISK RAPPORT FRA NSW/AUS OM NABOKLAGER VED CULLERIN RANGE W F /Patina Schneider WF: 15 stk. Repower (Senvion) vm, 80 tårnhøjde, vinger på 46 meter, igangsat juli 2009, naboklager siden over støj/vibrationer 2. Af 35 spsk. uddelt til naboer 10 km blev 68.5 % udfyldt og returneret 3. Ingen naboer > 8km angav gener over støj eller vibrationer 4. I 20 % af husholdningerne, der var 0-2 km fra vm, med i alt 8 personer, angav 100 % klager over gener I 30 % af husholdningerne, der var 2 5 km fra vm, med i alt 18 personer, angav 90 % klager over gener I 50 % af husholdningerne, der var 5 8 km fra vm, med i alt 23 personer, angav 92 % klager % klagede over gener i dagtimerne, 100 % over støjen nattetid % klagede over søvnforstyrrelser, i gennemsnit 3 7 nætter om ugen % havde sendt en eller flere klager til myndigheder, opstillere, vm-producenter mv. 26